Planter som biokemiske fabrikker
|
|
- Rikke Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bioteknologi 3 Figurer Tema 5 Planter som biokemiske fabrikker Bioteknologi 3 ISBN: Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med opydan. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
2 lllllllllllllllll Tema 5 Svælg Spiserør Mund arbohydrater Proteiner DNA og RNA Lipider Spytamylase Triglycerider Mindre stivelseskæder Nucleaser Lever Galdeblære Bugspytkirtel Tolvfingertarm Tyktarm Tyndtarm Endetarm Mavesæk Bugspytamylase Maltase m.fl. Maltose Glucose Pepsin Peptidaser Trypsin og chymotrypsin Mindre polypeptider Aminosyrer P i G A T U D P i D P i D P i Nucleotider D G A T U Baser m.m. P i R Lipase Propan-1,2,3-triol Fedtsyrer Tyndtarm Blodkar lllllllllllllllllllllllllllllllllll l llllllllllllllllllllllllllllll l l llllllllllllllllllllllllllllll l l lllllllllllllllllllllllllllll l l llllllllllllllllllllllllllllll l l llllllllllllllllllllllllllllll l l llllllllllllllllllllll llllll P i T D G A l l llllllllllllllllllllllllllllll l l lllllllllllllllllllllllllllll l P i P i R D U l lllllllllllllllllllllll llllll l l lllllllllllll l l llllllllllllllllllllllllllllllllll Figur 2. pbygning af menneskets fordøjelsessystem.
3 Spiserør Mad Lukkemuskel Mavesæk Figur 3. Føden transporteres fra mund til mavesæk.
4 arbohydrater Stivelse Bugspytamylase Maltose og andre disaccharider Maltase Saccharase Lactase m.m. Monosaccharider Proteiner Polypeptider Trypsin hymotrypsin Mindre polypeptider Aminopeptidase arboxypeptidase Aminosyrer DNA og RNA DNA, RNA Nucleaser Nucleotider Andre enzymer Baser, deoxyribose, ribose, phosphat Lipider Store fedtdråber Galdesalte Mindre fedtdråber Lipase Frie fedtsyrer og propan-1,2,3-triol Figur 5. Enzymatisk fordøjelse i tolvfingertarmen.
5 a b c d llllllllllllllllllllllllllllllll l l lllllllllllllllllllllllllllllllll l l lllllllllllllllllllllllllllllllll llllllllllllllll l Villi l lllllllllllllllllllllllllllllllll l l llllllllllllllll l llllllllllllllll lllllllllllllllll l lllllllllllllllll Del af tyndtarm Tarmfolder Vener Arterier Lymfekar Del af tyndtarm eller med mikrovilli Figur 6. Tyndtarmens opbygning.
6 Mikrovilli Diffusion Galdesalt Små fedtdråber Fedtsyrer Triglycerider Fedtdråbe Galdesalte Lipase Fedtsyrer Fdt r og propan-1,2,3-triol Miceller Propan-1,2,3-triol Kylomikron Exocytose Figur 7. ptagelse af fedtsyrer og propan-1,2,3-triol. Lymfekar
7 Blomst Blad Stængel Rod Siderødder Figur 8. Plantens struktur.
8 Vand og næringsstoffer Rodhår Figur 9. Rodhår.
9 Plantecelle ellevæg ellemembran ytoplasma Kerne Mitokondrie entral vakuole Kloroplast Stivelseskorn Ru endoplasmatisk retikulum (rer) Ribosomer Glat endoplasmatisk retikulum (ER) Golgi-kompleks Figur 10. Plantecellen.
10 Længdesnit Tværsnit Intracellulært luftrum Vakuole Plasmodesma Kerne ellevæg ytoplasma Kerne ellevæg ytoplasma Figur 11 a. Parenkymceller.
11 Tema 5 a Phloem Xylem b Vækstlag Phloem Xylem Transport af vand og ioner fra roden Transport af bl.a. saccharose Figur 12. Xylem og phloem i stænglen.
12 a Bladunderside b Tværsnit af blad Epidermis Mesofyl Spalteåbning Læbeceller Spalteåbning 2 elle med kloroplaster Figur 13. Forstørrelse af et blad.
13 Bladtværsnit Mesofylcelle Kloroplast Mesofyl Ydre membran Stroma Granum Thylakoid 2 2 Indre membran Spalteåbning Kloroplast Intermembranrum Figur 14. En rejse i bladet.
14 Reduktion xidation xidation Reduktion Figur 15. xidation og reduktion i fotosyntese og respiration.
15 2 2 Lys- reaktioner i grana NADP + ADP + P i alvins cyklus i stroma ATP e - NADP e - e - Elektroner 2 Sukker (hexosephosphat) Figur 16. Fotosyntesen.
16 Lysprocesser Klorofyl a [7-ethyl-17, 18-dihydro-8, 13, 17-trimethyl-22- methoxycarbonyl-21 (22)-oxo-18-[2- (phytyloxycarbonyl)ethyl]-12-vinylcyclopenta [at]porphyrindiido]magnesium alvins cyklus Glycerat-3-phosphat Glycerolaldehyd-3-phosphat 3-phosphat-2-hydroxypropanal Phosphorsyre(2-hydroxy-3-oxopropyl)ester Figur 17. Trivialnavne og systematiske navne på fotosyntesens molekyler.
17 Thylakoid (høj + ) ½ Lys 2e - Lys Thylakoidmembran 2e - 2e - 2e - 2e - 2e - 2e - 2e - 2e- 2e - 2e - Stroma (høj + ) Antennemolekyler + Elektrontransportkæde NADP NADP ADP + P i + ATP Fotosystem II Fotosystem I ATP-syntase Figur 18. Et fotosystem.
18 Fotoner ½ 2 Primær elektronacceptor 2 2e - Primær elektronacceptor 2e - 2e Elektron - transportkæde 2e - 2e - 2e - 2e - 2e - 2e - 2e - 2e - NADP NADP P680 Energi til syntese af ATP 2e - P700 Fotoner Fotosystem II Fotosystem I Figur 19. Lysreaktionen.
19 6 2 1 Fiksering af 2 12 ATP 2 P i 12 ADP P i 12 glycerat-2-phosphat P i 2 Reduktion 12 NADP NADP + 6 ribulose-1,5-bisphosphat 6 ADP P i P i 6 ATP alvins cyklus Synteser fra glycerolaldehyd-3-phosphat glycerolaldehyd-3-phosphat P i 6 2 P i Fructose-6-phosphat Figur 20. alvins cyklus. Glucose
20 2-3 P Fructose-6-phosphat P Glucose-6-phosphat P Glucose-1-phosphat Figur 21. De tre hexosephosphater.
21 arbon Rumlig model Strukturformel Figur 22. arbonatomets bindingsforhold.
22 Figur 23. Variation i carbonskeletter. 3
23 ydroxylgruppe R 1 Aldehyd Keton arbonylgruppe R 1 R 2 arboxylsyregruppe N Aminogruppe R N R Amidogruppe Figur 24. De seks vigtigste funktionelle grupper.
24 2 2 Triose 2 Pentose exose Glucose Fructose Figur 25. Eksempler på monosaccharider
25 2 Glycerolaldehyd (2,3-dihydroxypropanal) 2 2 Dihydroxyacetone (1,3-dihydroxypropan-2-on) Figur 26. De to mindste monosaccharider.
26 a b α Lyskilde Almindeligt lys Polarisator Polariseret lys Prøverør Analysator Figur 27. a. Planpolariseret lys og b. polarimeter.
27 4 2 * 1 * 3 2 R-2,3-dihydroxypropanal (D-glycerolaldehyd) 2 S-2,3-dihydroxypropanal (L-glycerolaldehyd) Figur 28. Spejlbilledisomeri.
28 a I > Br > l > S > F > > N > > b (=) > = > > 2 > 3 Figur 29. Prioriteringsrækkefølge for nogle atomer.
29 2 2 Figur 30. Princippet i navngivning af R- og S-isomere forbindelser.
30 N * N Thalidomid Figur 31. Thalidomid.
31 * * Enantiomere par 3 (S,R)-2,3-dihydroxybutanal 3 (R,S)-2,3-dihydroxybutanal Diastereomere Enantiomere par 3 3 (R,R)-2,3-dihydroxybutanal (S,S)-2,3-dihydroxybutanal Figur 32. Diastereomerer.
32 a a c d b d c b c a b d Figur 33. Fischer-projektion.
33 Smagsceller Figur 34. Smagsløg.
34 Forbindelse Naturlige sødestoffer Lactose Maltose Glucose Fructose Kunstige sødestoffer Aspartam Saccharin Sucralose Neotam Sødme relativ til saccharose Mindre sødme Samme sødme En smule mere sødme 4 x sødere 200 x sødere 450 x sødere 600 x sødere 8000 x sødere Figur 35. Sødestoffers sødme relativt til saccharose.
35 D-glucose L-glucose * * * * * * * * β-d-glucose α-d-glucose β-d-glucose 2 α-d-glucose Figur 36. Projektionsformlen af D- og L-glucose. 62 % i vandig opløsning < 1 % 38 % i vandig opløsning
36 2 2 2 D-fructose 2 L-fructose Figur 37. D- og L-fructose.
37 α-d-furanose 2 β-d-furanose 2 α-d-pyranose 2 D-fructose 2 β-d-pyranose Figur 38. Fructoses ketoform og de cykliske former.
38 - - Tartrat-ion (2,3-dihydroxybutandioat) Figur 39. Tartration.
39 a α(1,4)-glycosidbinding α-d-glucose α-d-glucose Maltose b Stivelse Maltose Figur 40. Dannelse af maltose.
40 2 1 + β-d-glucose β-d-glucose β(1,4)-glycosidbinding Figur 41. En b-1,4-glycosidbinding.
41 β(1,4)-glycosidbinding β-d-galactose α-d-glucose Lactose Figur 42. Dannelse af lactose.
42 α-d-glucose β-d-fructose α1,2-glycosidbinding 2 2 Saccharose + 2 Figur 43. Dannelse af saccharose.
43 a α(1,4)-glycosidbinding Amylose b α(1,6)-glycosidbinding α(1,4)-glycosidbinding Amylopectin α(1,6)-glycosidbinding α(1,4)-glycosidbinding Figur 44. Amylose og amylopectin.
44 β(1,4)-glycosidbindinger ellulose Figur 45. ellulose.
45 ortex (parenkym) Epidermis Vaskulære cylinder Tredje zone Anden zone Meristem Rodkappe Første zone Figur 47. Den primære vækst i en rodspids.
46 a Primære xylem Vaskulære kambium Primære phloem b Primære phloem Primære xylem Sekundære xylem Vaskulære kambium Sekundære phloem Figur 48. Sekundær vækst i rødder og stængel.
47 Dannes i topskudsknopper Dannes i topskudsknopper 2 N Auxiner Fremmer strækningsvækst i skyggeside æmmer sideskud Fremmer strækningsvækst 3 Gibberelliner Fremmer vækst i skud 2 Dannes i plantens yderste dele N N 2 N N N ytokininer Fremmer rrodudvikling d æmmer rodudvikling d Figur 49. Tre af plantens hormoner.
48 a 3 N b Atropin 2 Salicylsyre c N 3 N Kinin Figur 50. Kemiske forsvarsstoffer.
49 Grundstof ptages som Eksempler på funktion i planten arbon () 2 xygen () 2 ydrogen () 2 Makronæringsstoffer Nitrogen (N) N 4+, N 3-, N 3 Indgår i de organiske molekyler Indgår i aminosyrer, nucleinsyrer, ATP, klorofyl og nogle vitaminer Kalium (K) alcium (a) Magnesium (Mg) Phosphor (P) Svovl (S) K + a 2+ Mg P 4 2- S 4 Indgår som cofaktor i enzymer og i åbning og lukning af spalteåbninger Indgår i cellevægge og i regulering af membranproteiner Indgår i klorofyl og som cofator Indgår i nucleinsyrer, ATP, NADP, phospholipider og nogle vitaminer Indgår i aminosyrerne methionin og cystein og i coenzym A Figur 51. Plantens makronæringsstoffer.
50 Epidermis Rodhår ortex Xylem Figur 52. ptagelse af vand og næringssalte.
51 ATP a 2+ K + Mg 2+ K + N 3 - N N K + N K Figur 53. Forstørrelse af rodhår i jorden.
52 N 2 Dødt organisk materiale Nitrogenfiksering Ammonifikation mon n Nedbrydere Rhizobium og cyanobakterier N N 2 N 4 / N 3 Nitrifikation Nitrospira Nitrosomonas - N 2 N 2 Denitrifikation Anaerobe bakterier, fx Pseudomonas Figur 54. Nitrogenkredsløb.
53 rganisk bundet P (P 4 3- ) Forvitring og udvaskning fra bjerge ptages i planter rganismer dør pløst phosphat (P 4 3- ) Nedbrydernes respiration Dødt organisk bundet P Anaerobt Fe 2+ + P 4 3- Fe 3+ + P 4 3- Aerobt Fe 3+ Fe 2+ FeP 4 FeP 4 Bundet phosphat a 3 (P 4 ) 2 (s) Figur 55. Phosphorkredsløb.
54 P-generation (rene linjer) Røde kerner Gule kerner F 1 -generation Alle planter får røde kerner Selvbestøvning ¾ af planterne får røde kerner ¼ af planterne får gule kerner Figur 57. Krydsbestøvning.
55 Figur 58. Krydsbestøvning. Tema 5
56 Figur 59. Krydsbestøvning. Tema 5
57 A V Normal fænotype Aktivator aktiverer det mobile element vorefter det mobile element skifter position A V A v Mutant fænotype (voksmajs) Figur 61. oppende gener.
58 Gen-kanon Bacillus thuringiensis Majscelle Redesignet Bt-gen Isolering af transgen majsplante Figur 62. Princippet i gensplejsning. Voksen transgen majsplante Krydsning af højtydende og transgen majs
Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb
Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:
Læs mereFra biogas til flybrændstof
Bioteknologi 3 Figurer Tema 6 Fra biogas til flybrændstof Bioteknologi 3 ISBN: 978-87-90363-48-2 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug
Læs mereUdbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereMolekylemodeller. Opgave Del A. Om generelle modeltyper og kemiske modeller
Molekylemodeller m generelle modeltyper og kemiske modeller En videnskabelig model er kendetegnet ved at være en forsimplet gengivelse af virkeligheden, mens den samtidig er brugbar til at anskueliggøre
Læs mereAPPENDIKS 4. Uddybende figurer
Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.
Læs mereVi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))
Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereArtikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereCELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mere4. studieprodukt: Kost og motion
4. studieprodukt: Kost og motion Natur/teknik d. 15/04-2011 UCSYD Læreruddannelsen i Haderslev Lavet af Marie Louise Forum og Kathrine Frøhlich Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereBIOLOGI OLYMPIADE 2006
BIOLOGI OLYMPIADE 2006 Onsdag 11. januar 2006 Indledende runde Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner Husk at svare på alle 30 opgaver. Skriv dine svar på det vedlagte svarark 1. Forskellige
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereReeksamen vintereksamen 2015
Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereØvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium
Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereBlodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8
Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner
Læs mereb) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.
Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereOrdinær vintereksamen 2015
Ordinær vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 06-01-2015 Tid: kl.
Læs mereRedoxprocessernes energiforhold
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 16/17 Institution EUC Syd Uddannelse Fag og niveau Htx Biologi B Lærer(e) Rasmus Grønfeldt (forløb
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hfe (e-learning) Biologi B Bjarne Sveegaard
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereJordens mikrobielle motorer
6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod
Læs mereInteraktiv ebog til biologi B
Interaktiv ebog til biologi B 2016 Indholdsfortegnelse til bogen Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Liv, evolution og celler Lunger og blod Kost, fordøjelse og sundhed
Læs mereHvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET
Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF & VUC Hfe Biologi C Pernille
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland HF enkeltfag Biologi C
Læs mereGlycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1
Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE
Læs mereKEMI Vigtig baggrundsviden for biologer
KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,
Læs merePlanter og salt set med en planteøkologs briller
Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2018 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Dennis Walther
Læs mereCase opgave : Almen Kemi for Biovidenskab
Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet
Læs mereGenetik. Enzymer og bioteknologi. selvstudium af stof fra C-niveau. Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2018/2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Kolding HF & VUC
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mereDette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle
Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle
Læs mereARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS
ind i biologien Biologi håndbogen 7. - 9. klasse ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS Indhold DEN GRUNDLÆGGENDE ENHED Cellen 13 Cellekerne................................. 14
Læs mereSom det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),
1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2020 Hotel
Læs mereMed udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.
1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Eksaminator VUC Lyngby Hf/hfe hold 15bioc21 Biologi C Christian
Læs mereBIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave
Læs mereFermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning
Figurer Bioteknologi 2 Tema 3 Tema 4 Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 2 ISB: 978-87-90363-46-8 ucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside
Læs mereMette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011
Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereKredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3
Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.
Læs mereAmmoniak som grønt brændstof
Ammoniak som grønt brændstof I de foregående kapitler har der blandt andet været fokus på at gemme vedvarende energi som ethanol og hydrogen. Bogens sidste kapitel handler om at gemme energien som ammoniak.
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereLonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540) 10-12-2010
HADERSLEV SEMINARIUM Energi Fra sol til menneske Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540) 10-12-2010 Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Fotosyntese... 4 Fotosyntesens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2017/2018 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HFe Biologi C,
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau htx
Læs mereSide 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mere