INDHOLD INTRODUKTION 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD INTRODUKTION 4"

Transkript

1 CAMP REPORT 2013

2 INDHOLD 1. INTRODUKTION 4 2. RESUMÉ 5 3. MÅL OG FOKUS FOR LEARNING CAMP RAMMERNE FOR LEARNING CAMP LÆRINGSMILJØER UNDERVISERE OG STAFF PÅ LEARNING CAMP 5. CAMPENS FORLØB 5.1 PROGRAM INDIVIDUALISERET UNDERVISNING 6. MÅL FAGLIGE MÅL SOCIALE MÅL TESTS RESULTATER LÆSNING 8.2 MATEMATIK STAVNING BØRNENES CAMP-EVALUERING 10. KONKLUSION 30 BILAG BILAG 1 BILAG 2 BILAG

3 1. INTRODUKTION 2. RESUMÉ Denne rapport vedrører Lær for Livets første Learning Camp, som fandt sted i sommeren Deltagerne var Lær for Livets første årgang af anbragte børn, og det var børnenes første camp ud af i alt tre. Formålet med rapporten er at formidle campens resultater og learnings, samt at redegøre for campens formål, fokus og praktiske afvikling. Rapporten er skrevet til voksne, men indeholder en række citater om campen fra de deltagende børn for at inddrage børnenes perspektiv og oplevelse. I bilagsmaterialet findes baggrundsviden om Lær for Livet og om anbragte børns læring samt de deltagende børns camp-evalueringer, som har betydning for udviklingen af fremtidige Learning Camps. Rapporten er således Lær for Livets skriftlige dokumentation for programmets første Learning Camp og leverer en overordnet beskrivelse af praktiske og faglige forhold. Dermed kan Lær for Livets samarbejdspartnere og interessenter få et godt indblik i, hvad børnene helt konkret gennemgår på Learning Camp samt, hvordan de oplever det. Rapporten kan læses kronologisk eller bruges som opslagsværk. Lær for Livet opfordrer i øvrigt interesserede til at se film fra Learning Camp, hvor børnene fortæller om deres oplevelser. Filmene ligger på God fornøjelse! Campen fandt sted over 14 dage i den lille havneby Snaptun ved Horsens i Jylland, og det faglige og praktiske forløb blev gennemført af konsulentvirksomheden True North, som har omfattende erfaring med undervisning af børn og unge på camps. Børnene blev visiteret til campen af deres respektive kommunale sagsbehandlere i anbringelseskommunen. 19 anbragte børn mellem 10 og 13 år deltog på campen. Alle gennemførte på nær en dreng, som udgik pga. sygdom. Målet med Learning Camp var at udfylde børnenes faglige huller i læsning, matematik og dansk gennem undervisning målrettet den enkeltes behov og personlige læringsstil. Learning Camp skulle desuden bidrage til, at børnene fik succesoplevelser, som kunne skabe afsæt for drømme og lyst til læring. Campen var centreret om et målrettet uddannelsesprogram med fokus på det enkelte barn. Programmet kombinerede differentieret undervisning og fokus på styrkebaseret læring med børnenes personlige og sociale kompetencer. Således blev børnene undervist efter deres individuelle styrker og primære læringskanaler ca. 8 timer om dagen i hhv. læsning, matematik, stavning og personlige og sociale kompetencer (PS). Børnene blev testet ved ankomsten til Learning Camp i hhv. læsning, matematik og stavning. Disse tests danner sammen med tilsvarende efter-tests grundlag for de faktuelle resultater af Learning Camp Fagligt lå børnene som gruppe under landsgennemsnittet i læsning, matematik og stavning, da de ankom til Learning Camp. Efter 14 dages ophold og undervisning lå børnene som gruppe over landsgennemsnittet i alle tre fag. Disse store faglige fremskridt for gruppen og for det enkelte barn er efter Lær for Livets opfattelse betinget af kombinationen af: 1) målrettet, individualiseret undervisning med udgangspunkt i barnets interesser og styrkesider og 2) bearbejdelsen af barnets grundlæggende tilgang til læring og erkendelse af egne evner samt ansvar. Børnenes egne tilbagemeldinger vidner blandt andet om styrket selvindsigt, styrket evne til selv at overkomme forhindringer samt styrkede relationskompetencer. Det fremgår endvidere af børnenes evalueringer, at de generelt var meget begejstrede for den praktiske afvikling af campen. 4 5

4 3. MÅL OG FOKUS FOR LEARNING CAMP 2013 Da jeg kom på Learning Camp kunne jeg ikke lide at læse. Jeg tænkte hele tiden: Hvad skal jeg bruge det til?...nu tror jeg mere på, at jeg kan, og jeg er ikke så bekymret for det mere Tobias, Learning Kid 2013 Learning Camp 2013 havde fokus på at skabe en optimal læringssituation for børnene, hvor omdrejningspunktet var integrationen af to spor; nemlig et akademisk spor med dansk, læsning og matematik, som vurderes grundlæggende for børnenes videre faglige udvikling og et selvudviklingsspor inden for personlige og sociale kompetencer. Det overordnede formål med Learning Camp var at lukke børnenes faglige huller gennem undervisning målrettet den enkeltes behov og personlige læringsstil. Learning Camp skulle ligeledes bidrage til, at børnene fik succesoplevelser, som kunne skabe afsæt for drømme og lyst til læring. Mere specifikt blev der arbejdet efter nedenståendet fire delmål: Barnet skulle have et fagligt løft i læsning, dansk og matematik Barnet skulle have styrket sit mindset gennem styrkelse af sine personlige og sociale kompetencer Barnet skulle have strategier til at styrke sin egen læring, som kan anvendes i nye og ukendte læringssituationer Barnet skulle have lukket nogle af sine faglige huller i dansk, matematik og læsning Der blev arbejdet inden for følgende grundlæggende kompetenceområder: Kompetenceområder dansk - Det skrevne sprog læse - Det skrevne sprog skrive - Sprog, litteratur og kommunikation Kompetenceområder matematik - Matematiske kompetencer - Matematiske emner (talbehandling, algebra, geometri) - Matematik i anvendelse Kompetenceområder personlig og social udvikling - Håb og optimisme evne til at tro på sig selv og fremtiden - Modstandsdygtighed og handlingstillid evne til at modstå forhindringer og have tillid til egne handlinger - Kommunikation og empati evne til at formidle klart og engageret og forstå andre - Selvbeskyttende færdigheder evne til at passe på sig selv uden at skade andre - Problemløsende færdigheder evne til at overskue og løse problemer og konflikter 6

5 4. RAMMERNE FOR LEARNING CAMP 4.2 UNDERVISERE OG STAFF PÅ LEARNING CAMP Teamet var sammensat af dygtige folkeskolefaglærere med omfattende erfaring med undervisning af børn, samt øvrige fagpersoner med erfaring i styrkebaseret læring, motivation, positiv psykologi etc. Lær for Livets sekretariat deltog på campen, men havde ingen undervisningsrelaterede funktioner. True North ledede i samarbejde med Lær for Livet den praktiske og faglige koordinering af Learning Camp True North havde ansvaret for strukturering af forløbet samt for rekruttering af personale. Overordnet blev der arbejdet efter principper om rolige rutiner, regelmæssig struktur, høj grad af forudsigelighed samt pålidelige voksne rollemodeller. Dette betød i praksis en fast ydre struktur med et element af selvforvaltning og valgmuligheder for børnene inden for de givne rammer. Campen fandt sted på Snaptun Efterskole i Jylland i naturskønne omgivelser tæt ved havnen. Børnene havde adgang til et stort udendørs græsareal med træer, buske og blomster samt blandt andet fodboldmål, gynger og legeplads. Børnene sov sammen to og to på egne værelser med toilet og bad. Pigerne i stueetagen. Drengene på første sal. Der var faste senge- og spisetider. Alle børn deltog i samtlige måltider tre gange om dagen. Derudover fik de som mellemmåltid frugt og grovboller hver eftermiddag. Børnene havde kun adgang til mobiltelefoner 30 minutter om dagen. Slik og sodavand var ikke tilladt uden særskilt forudgående aftale. Rygning og alkohol var ikke tilladt for hverken børn eller voksne. Herunder en kort introduktion af det praktiske og faglige team på Learning Camp Campleder Professionsbachelor i psykomotorik, certificeret coach og projektleder. Campleder var overordnet ansvarlig for campens praktiske afvikling og fungerede som ressourceperson for børn, der havde behov for en voksen støtte. Fagfaglig ansvarlig Folkeskolefaglærer og læsevejleder. Desuden direktør for konsulentvirksomheden Innovative Læringsmiljøer og ekspert inden for læringsstile og teorien om mange intelligenser. Underviser desuden til dagligt på Hillerød Ungdomscenter med særligt fokus på læsning. Councellor Antropolog, terapeut og certificeret coach. Councellors primære funktion på campen var at yde støtte og vejledning til børn, som havde brug for en kompetent voksen til at håndtere indre konflikter. Facilitator Folkeskolefaglærer og certificeret coach. Fuldtidsansat som udvikler og underviser i True North. Facilitator var ansvarlig for undervisningen i personlige og sociale kompetencer. 4.1 LÆRINGSMILJØER Campens læsevejleder var fagligt ansvarlig for Learning Camp 2013 og stod endvidere for indretningen af læringsmiljøerne. Traditionelle klasseværelser med borde og stole var erstattet af et pædagogisk begrundet læringsmiljø, der: - Hjalp eleverne med at koncentrere sig, være afstressede og indlæringsparate - Var tryghedsskabende, rigt på stimuli og let at navigere i - Var fagligt seriøst, velorganiseret og tog eleverne alvorligt - Støttede underviserens autoritet - Gav mulighed for fordybelse, høj faglighed, fleksibilitet, differentiering og inklusion - Fungerede som en professionel arbejdsplads med respekt for underviserens kompetencer Af elementer i det pædagogisk begrundede læringsmiljø kan eksempelvis nævnes, at børnene benyttede Fatboys og sofaer i læseundervisningen, at undervisningen foregik på frie arealer, hvor kroppen var i bevægelse, og at musik og inspirerende plakater med relation til undervisningen blev inddraget i undervisningen til at stimulere børnenes lyst til læring. I hvert undervisningsmodul var indbygget genkendelige elementer (fx startmusikken) for at skabe forudsigelighed og tryghed for børnene. 8 9

6 Faglærer læsning Folkeskolefaglærer i dansk og specialundervisning og til daglig ansat på Hillerød Ungdomscenter, hvor læreren forestår specialundervisningslæseprogrammet for 10. klasse. På Learning Camp underviste læreren børnene i læsning. 5. CAMPENS FORLØB Faglærer stavning Folkeskolefaglærer i dansk og musik og til daglig ansat på Herlev Byskole med fokus på inklusion og undervisning i dansk og musik på mellemtrinnet. Faglæreren har gennem de sidste 8 år været tilknyttet True North som teamleder. På Learning Camp underviste faglæreren i dansk. Faglærer matematik Folkeskolefaglærer i matematik og geografi og til daglig ansat på Århus Privatskole. Har gennem de sidste to år været tilknyttet True North som teamleder og er uddannet facilitator. På Learning Camp underviste faglæreren i matematik. Learning Camp 2013 bestod af et 14 dages internatophold i Snaptun, som ligger i Jylland lidt uden for Horsens. Ankomst Børnene ankom til fælles velkomst på Learning Camp lørdag d. 22. juni 2013 sammen med en eller flere voksne fra deres plejefamilie eller anbringelsessted, som efter en let frokost forlod campen igen. Børnene blev anvist deres værelser, hvor der ventede dem en gave fra Egmont Fonden med blandt andet Anders And-blade, fodboldmagasiner og hesteblade. Teamledere De 19 børn på Learning Camp var inddelt i tre teams. Hvert team havde en voksen teamleder, der også fungerede som undervisningsassistent. På Learning Camp 2013 deltog endvidere en all roundteamleder, som bidrog, hvor der var behov. Disse voksne, som alle var erfarne team-ledere, blev rekrutteret og trænet af True North. Herefter startede campens egentlige undervisningsprogram, som på introduktionsdagen samt dagen efter havde særligt fokus på undervisning i personlige og sociale kompetencer. Dette for at ryste børnene sammen, hjælpe dem til at falde til og finde tryghed på campen inden testafviklingen. Målrettet undervisning Testafviklingen fandt sted i et koncentreret forløb på campens tredje dag. Herefter blev børnene undervist ca. 8 timer om dagen i læsning, matematik og dansk. Med udgangspunkt i resultaterne fra børnenes indledende tests blev undervisningen målrettet og individualiseret, idet hvert enkelt barns styrker, svagheder og primære læringskanaler derved blev identificeret. Alle børn koncentrerede herefter deres indsats omkring deres faglige svagheder. Flere børn oplevede, at deres fagligt svageste sider dermed blev deres stærkeste. Translokation Den sidste dag på Learning Camp blev fejret med en højtidlighed, hvor der blev holdt taler, og børnene fik overrakt deres personlige Learning Kid-diplomer. Diplomerne angav hvert enkelt barns læringstilvækst i alle tre fag samt antal læste sider på campen. Biologiske forældre, plejeforældre og voksne fra anbringelsesstedet var inviteret til at overvære og deltage i seancen. Børnene underholdt med deres indøvede Learning Camp sang og modtog Lær for Livet T-shirts, caps og skoletasker fyldt med bøger målrettet det enkelte barns niveau samt en CD med den indspillede Learning Camp sang. Afslutningsvist var der saftevand og frugt på terrassen, hvor de fremmødte voksne havde mulighed for at tale med camp teamet om barnets ophold. Før hadede jeg matematik, fordi jeg var så dårlig til det. Nu er det bare mit yndlingsfag - Nicklas, Learning Kid

7 5.1 PROGRAM Dagsprogrammet på Learning Camp så typisk ud som følger: 7:00 Morgenfrisk start fx løbetur 8:00 Morgenmad 9:00 Aktivitetsbånd - undervisning * 12:00 Frokost (herunder 30 minutter mobil-tid) 13:00 Aktivitetsbånd 2 undervisning* 16:00 Interessegrupper ** Middag 19:00 Fordybelse *** 20:00 Godnat til dagen Lær for Livets Børneråd **** 20:30 Sengetid 21:00 Lyset slukkes Figur 1 Et typisk dagsprogram på Learning Camp * Aktivitetsbånd: Læsning, dansk, matematik, personlige og sociale kompetencer ca. seks timer om dagen. Aktivitetsbåndene havde obligatorisk fagligt indhold. Udover det skemalagte program var fysisk udfoldelse en daglig aktivitet for at styrke den enkeltes selvtillid, sammenholdet i gruppen og balancere deltagernes energi til optimal læring. Den fysiske udfoldelse lå på flere tidspunkter i løbet af dagen og indgik i høj grad i selve de faglige lektioner for at sikre variation i programmet og styrke motivationen gennem hele det intense undervisningsforløb. **** Lær for Livets Børneråd: Børnene deltog hver aften i Lær for Livets Børneråd, hvor tre elementer var faste bestanddele: 1) Guldet (hvad var godt i dag?) 2) Udviklingsmulighederne (hvordan kan vi gøre i morgen bedre?) 3) Anerkendelse (hvem vil jeg gerne anerkende i dag?) Her blev børnene inviteret til at yde et holdningsbidrag, de blev taget seriøst, og de blev opmærksomme på, hvor vigtig deres egen adfærd var for fællesskabet og den generelle trivsel. Børnerådet var et anerkendende, respektfuldt forum, hvor både børn og voksne kunne ytre sig om emner, der havde betydning for campen som helhed. Børnerådet udviklede sig til et ritual, som børnene deltog i med iver og stor begejstring. Eksempel 2: Lær for Livets Børneråd Børn og voksne sidder i en stor rundkreds. Børnene markerer, når de ønsker at bidrage. SK vil gerne anerkende et af de andre børn. Han siger: Jeg vil gerne anerkende dig, NR, fordi du var god til at hjælpe MG i dag. Jeg så, du hjalp ham, og at han blev glad igen. Derefter knipser alle børn og voksne anerkendende til både SK, som gav anerkendelsen og til NR, som modtog anerkendelsen. ** Interessegrupper: Faglig fordybelse, kreative og/eller fysiske aktiviteter ledet af de voksne ca. to timer om dagen. Grupperne kunne under titler som Kok Amok, Amagerhylden, Breakdance og Filmstudiet engagere børnene i fag-uafhængige kreative aktiviteter. Børnene meldte sig selv til de forskellige interessegrupper, som varierede fra dag til dag. Deltagelse var obligatorisk. Det pædagogiske sigte med interessegrupper var at opbygge relationskompetencer og styrke evnen til at fastholde fokus. Det sidste nås erfaringsmæssigt bedst gennem dyrkelse af interessefelter. Nedenfor et eksempel fra campen på succesrig fastholdelse af fokus. *** Fordybelse: Personlige og sociale kompetencer, teambuilding, spil mv. ca. en time om dagen. Centrale elementer var ro, fokus, refleksion, fællesskab, læsning, hygge og afslapning i trygge rammer. Obligatorisk deltagelse med valgfri aktiviteter. Eksempel 1: Jeg vil ikke læse Det fremgår tydeligt på campens første dage, at TB har modstand mod at læse. Han gider ikke. Det er kedeligt. Det viser sig, at TB er interesseret i at lave mad. Derfor får han til opgave at finde madopskrifter i samarbejde med campens kok. TB pløjer sig gennem den ene opskrift efter den anden og mister ikke på noget tidspunkt fokus. For det interesserer ham at finde en god opskrift til kokken. Øvelsen åbner op for hans generelle lyst til at læse

8 5.2 INDIVIDUALISERET UNDERVISNING Et af campens centrale elementer var individualiseret undervisning. Med henblik på at tilrettelægge undervisningen i forhold til børnenes behov besvarede børnene derfor ved campens start en læsestilsundersøgelse, som ved hjælp af en række specifikke spørgsmål afdækkede børnenes optimale læringskanaler. Derudover tog børnene faglige tests i både læsning, matematik og dansk. De faglige tests afslørede elevernes fagligt svage områder. Dermed stod det klart, hvordan det enkelte barn skulle undervises og på hvilke områder, barnet havde behov for støtte. Læringsstile og styrkeprofiler Alle børn besvarede ved campstart en læsestilsundersøgelse fra NRSI - National Reading Styles Institute. Læsestilsundersøgelsen var et afdækningsværktøj, som viste elevens foretrukne måde at lære på. Faglige huller den enkeltes fagfokus De indledende faglige tests identificerede børnenes stærke og svage faglige områder. Børnene blev udstyret med en liste over de elementer i undervisningen, de særligt havde behov for at træne. Undervisningen blev herefter målrettet den enkelte for at imødegå den enkelte elevs særlige behov på særlige indsatsområder. Læsebarometeret Et andet aspekt af individualiseret undervisning var det personlige læsebarometer, hvoraf det fremgik, dels hvor mange sider, barnet havde læst, dels barnets styrkeprofil i skemaform. Barometeret hang i læseloungen, som alle børn havde fri adgang til. Hver dag opdaterede børnene deres barometre, hvor alle læste sider talte med uanset, om det var en side i en jumbobog eller en side i en ungdomsroman. Den samlede mængde sider blev opgjort hver aften til Lær For Livets Børneråd i forbindelse med en gættekonkurrence om antal sider. På baggrund af denne test blev der for hvert barn udviklet en personlig styrkeprofil. Her fremgik det, om barnets stærkeste læringskanal var visuel, auditiv, taktil eller kinæstetisk; om eleven lærte bedst alene, i par, i en gruppe eller med en autoritet; hvilke fysiske omstændigheder, der var mest befordrende i forhold til tidspunkt, miljø og indretning 1. Formålet med styrkeprofilerne var dels at opnå et kvalificeret grundlag at tilrettelægge undervisningen på, dels at give børnene nogle basale strategier, som de kunne tage med sig og genskabe selv uafhængigt af kontekst, dvs. efter endt Learning Camp. På Learning Camps sidste dag fremgik det, at børnene tilsammen havde læst godt sider eller godt sider pr. barn. Materialer I undervisningen på Learning Camp indgik ingen lærebøger i traditionel forstand. Undervisningsmaterialet bestod af selvfremstillede materialer på baggrund af læsestilsundersøgelser og testresultater samt materialer fra ordinære kilder såsom skolemat.dk og matematikfessor.dk. På den måde kunne undervisningen individualiseres optimalt. Lær for Livet har efter Learning Camps afslutning formidlet hvert barns individuelle styrkeprofil til såvel lærere, plejeforældre og mentorer som til kommunale kontaktpersoner. Det fremgik af styrkeprofilerne, at de fleste børns primære indlæringskanaler var hhv. kinæstetisk og analytisk, hvorfor undervisningen primært blev tilrettelagt herefter. Der blev således spillet matematikrundbold, spillet stavebordtennis, der blev øvet ord ved at hoppe på et stort tastatur-tæppe på gulvet osv. Derudover blev undervisningen gjort forudsigelig gennem ritualer og gentagelser, så børnene fandt tryghed i at kende rutinerne. I læseundervisningen indgik desuden materiale fra Lindhardt og Ringhof, Carlsen, Alinea og Gyldendal. Også elektroniske lærebøger samt tegneserier og blade indgik i undervisningen, hvor sidstnævnte blev brugt blandt andet som velkomst- og præmiegaver. Børnene fik mulighed for selv at vælge de bøger og emner, som de havde interesse for. Dette for at anspore og sikre børnenes motivation og lyst til læring. Herunder et eksempel på en målrettet kinæstetisk fagøvelse i matematik. Eksempel 3: Shoot out i matematik Musikken sætter scenen. Vi er i det vilde vesten. Børnene går rundt mellem hinanden på et afgrænset område på gulvet, for de er i cowboy duel, hvor det gælder om at trække først. Hænderne er skydere, hvor antal viste fingre på hver hånd viser hvilke tal, der skal enten ganges, plusses eller trækkes fra hinanden. Den, der først siger det rigtige resultat, vinder og får lov at skyde den anden, som falder om på gulvet, mens vinderen fortsætter i ny duel. Til sidst har den hurtigste matematikcowboy skudt alle sine udfordrere og står tilbage som vinder på gulvet. 1 Læs mere om personlige læsestile her

9 Eksempel på undervisning i matematik. 6. MÅL Det overordnede formål med Learning Camp var at udfylde faglige huller gennem undervisning målrettet den enkeltes behov og personlige læringsstil. Learning Camp skulle ligeledes bidrage til, at børnene fik succesoplevelser, som kunne skabe afsæt for drømme og lyst til læring. 6.1 FAGLIGE MÅL Læsning Læseundervisningen på Learning Camp tog udgangspunkt i eleven. Ud fra elevens styrkeprofil anvendte læreren de strategier, der hjalp barnet med at læse let og med fornøjelse. De faglige mål for læsning var dermed som følger: 1. Barnet skulle få lyst til og interesse for at læse 2. Barnet skulle kende sig selv som en mere kompetent læser 3. Barnet skulle anerkende og bruge læsning som redskab til personlig og faglig udvikling I disse punkter lå en forventning om, at barnet skulle udvikle sig i faget, og at barnet ville tilegne sig metoder, som han eller hun ville kunne anvende efterfølgende i den almindelige læseundervisning i folkeskolen/den interne skole. Eksempel: 4 Boganmeldelse Børnene sidder i en cirkel og anmelder på skift de bøger, de har læst. NR har læst en bog om Justin Bieber. Hun fortæller de andre, at bogen er genren fakta, og at hun giver den fire stjerner. Derefter genfortæller hun i korte træk, det hun har læst. Sådan øvede børnene sig i 1) at forholde sig til det læste 2) at genfortælle det læste. Børnene på Learning Camp læste hver dag. Som incitament til læsningen fik børnene lov at beholde alle de bøger, de læste til ende. Matematik Matematikundervisningen på Learning Camp omhandlede geometri samt de fire regningsarter med hovedfokus på addition og subtraktion. De digitale læremidler skolemat.dk og matematikfessor.dk blev taget i brug på ipads. De faglige mål for matematik var som følger: 1. Barnet skulle udvikle lyst til og interesse for matematikken 2. Barnet skulle lære sine matematiske styrker at kende 3. Barnet skulle anerkende og bruge matematik som værktøj til personlig og faglig udvikling Alle matematiklektioner havde samme struktur, så børnene kunne finde ro og tryghed i genkendelsen. Eksempel 5: Tabelmåtten Tabelmåtten er et stort gulvtæppe, der i kvadrater viser tabeller fra 1-10 på kryds og tværs. Børnene aktiveres i undervisningen ved blandt andet at hoppe fra kvadrat til kvadrat, som svar på lærerens spørgsmål. Tabelmåtten har adskillige anvendelsesmuligheder og er meget velegnet til børn med kinæstetiske og taktile behov i læringssituationen. 16

10 Dansk Danskundervisningen på Learning Camp fokuserede i høj grad på stavning, sætningsopbygning og bøjningsformer. De faglige mål for dansk var som følger: 1. Eleven skulle kunne stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster 2. Eleven skulle kunne følge generelle lydregler i stavning 3. Eleven skulle kunne stave alle almindelige ord sikkert og bruge korrekte bøjningsformer Eksempel 7: PS øvelse Barrier Break På den ene side af en træplade skriver barnet sit mål fx: Jeg vil gerne ride galop på min hest. På den anden side af pladen skriver barnet sin hindring fx: Jeg er bange. Øvelsen er primært symbolsk, idet børnene skal slå igennem deres hindring ved at fokusere på målet på den anden side. Men den opfattes af børnene også fysisk, fordi de med de bare hænder skal slå igennem træpladen (som er limet sammen), som en voksen holder. Børnene instrueres i, hvordan slaget skal foretages. Stemningen er intens. Alle er nærværende og med. Jublen er enorm, når barnet flækker træpladen og rækker direkte ud i sit mål. Eksempel 6: Stav med fluesmækker i dansk Eleverne arbejder sammen i hold på tre. I øvelsen indgår en staveliste, to fluesmækkere og en række skrevne ord enten på papirlapper eller på tavlen. På skift læser et af børnene ord op fra listen, og det gælder nu for de to andre om at klappe det rigtige ord først. Den der svarer rigtigt først, får et point. Svarer man forkert, får modstanderen pointet. Eleven med stavelisten er dommer. 7. For nogle er det grænseoverskridende. For andre er det spændende. For endnu andre løsner det op for noget indeni. For alle er det en mental styrkeprøve. Ikke en fysisk. TESTS 6.2 SOCIALE MÅL Børnene startede hver dag med undervisning og øvelser i personlige/sociale kompetencer. De sociale mål skulle virke fremmende for de faglige mål. Gennem undervisning i personlige og sociale kompetencer (PS) var det forventningen: 1) At børnene ville opleve glæde og trivsel gennem en styrket fællesskabsfølelse og nærvær samt gennem eget bidrag til et tillidsfuldt og gensidigt anerkendende miljø 2) At børnene ville opleve lyst til læring ved at give dem muligheden for at fordybe sig, glemme tiden og være til stede i nuet i tryghed 3) At børnene gennem større selvindsigt og evne til at sætte mål for sig selv ville anerkende undervisningen som et middel til at nå disse mål Campens facilitator stod for al undervisning i personlige og sociale kompetencer. Der var fokus på at skabe positive, tillidsfulde, gensidigt anerkendende, humoristiske og optimistiske relationer mellem børn og voksne og børnene imellem. Børnene blev derudover trænet i fokuserings,- fordybelses- og tillidsøvelser. PS-forløbet bevægede sig fra lette øvelser med lav personlig risiko i campens start til mere intense øvelser med større personlig risiko. Børnene afgjorde selv, hvor personlige de ville være. Alle børn blev testet i tre discipliner: Matematik, læsning og stavning. Testene i alle tre fag var standardiserede fagtests fra Hogrefe Psykologisk Forlag, som benyttes i bredt omfang over hele landet. Hogrefe Psykologisk Forlag udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske tests samt træningsmaterialer i tæt samarbejde med psykologer og beslægtede faggrupper såsom lærere, logopæder, læger, HR-konsulenter m.fl. Forlaget er førende i Danmark inden for dette område. Herunder en komplet testoversigt. Antal børn Klassetrin Matematik Læsetest Stavetest Før/efter Før/efter Før/efter 2 6. Klasse MT6/MT6 SL40/SL40 ST6/ST Klasse MT5/MT5 SL40/SL40 ST5/ST Klasse MT4/MT4 SL40/SL40 ST4/ST Klasse MT3/MT3 SL40/SL40 ST3/ST3 Figur 2 Af figuren fremgår det, hvilke tests børnene tog i hhv. læsning, matematik og stavning Udover disse tests besvarede alle børn en læsestilsundersøgelse fra NRSI - National Reading Styles Institute. Læsestilsundersøgelsen er et afdækningsværktøj, hvor eleven besvarer 68 online spørgsmål om, hvorledes han/hun oplever forskellige situationer i forbindelse med læsning samt om, hvordan han/hun bearbejder information 2. Jeg har lært at tage ansvar og være positiv over for tingene. Jeg er meget mere selvstændig nu 2 Læs mere om læringsstile her Henriette, Learning Kid

11 8. Læsestilsundersøgelsen genererer derefter en automatiseret rapport for eleven, dels med barnets læseprofil, dels med forslag til læsemetoder, læsestrategier, læsemiljø og særlige tiltag for eleven. Både forældre og lærere på barnets hjemskole modtager information om barnets resultater af læsestilsundersøgelsen. Derudover informeres også barnets mentor samt kontaktpersonen i den relevante kommune. RESULTATER Børnene på Learning Camp blev testet i de faglige fag, de blev undervist i. Således blev de ikke testet i personlige og sociale kompetencer. De benyttede fagtests er standardtests som bruges i vid udstrækning over hele landet og som producerer resultater, der kan sammenlignes direkte med landsgennemsnittet. Børnene blev testet indledningsvis og afslutningsvis dels med henblik på at dokumentere deres faglige niveau og fremskridt og dels for at sammenligne deres faglige niveau med landsgennemsnittet. Dette afsnit formidler derfor resultaterne sammenholdt med landsgennemsnittet. I de kommende grafer, som viser testresultaterne, vil tre farver være gennemgående. 1. Blå repræsenterer landsgennemsnittet 2. Rød repræsenterer start-testen på Learning Camp 3. Grå repræsenterer slut-testen på Learning Camp 8.1 LÆSNING Alle børn blev ved campstart d. 23. juni testet i læsning (SL40) 3, som er en indholdslæseprøve, der kontrolleres gennem billeder. Testen indeholder 43 spørgsmål og er opbygget omkring et kombineret fokus på hastighed og rigtighed. Samlet testes børnenes evner i forhold til antal rigtige besvarede spørgsmål på tid Ved at anvende et farvekodesystem, hvor børnene hvert 5. minut skifter mellem en hhv. rød og blå kuglepen, fremgår børnenes evner til at løse opgaverne korrekt og holde tempoet i løbet af testen, idet læsning måles på både forståelse og læsehastighed. D. 5. juli gennemførte børnene testen igen (et barn udgik pga. sygdom). 0 A+B C D+F+E Godt resultat Landsgennemsnit Start Learning Camp Slut Learning Camp Opmærksomhedskrævende resultat Figur 3 Normtallene er indsamlet af Læsekonsulenternes Landsforening i 2010 ved Bent Christiansen. Anvendes med tilladelse. Se forklaring af kategorier side 23 Det fremgår af figur 3, at 28 % af børnene ved campens start lå i kategori A-B, hvor landsgennemsnittet placerer 71 % i denne gruppe. 33 % af børnene på Learning Camp lå i kategori C og 39 % af børnene lå i kategori D, E eller F, hvilket peger på, at gruppen af børn på Learning Camp til at starte med bestod af flere svage elever end gennemsnitligt. 3 SL40, Hogrefe, Psykologisk Forlag,

12 Da børnene efter 14 dages differentieret undervisning blev testet i samme test igen, fremgik det, at 78 % af børnene nu befandt sig i den bedste læsekategori A-B. Heraf lå fire af børnene i kategori A. Resultaterne viste endvidere, at ingen børn længere lå i den opmærksomhedskrævende kategori D-F, hvor hele 39 % ellers lå ved campstart. Alle børnene oplevede en forbedring af deres læsefærdigheder og ligger nu som gruppe over landsgennemsnittet 4. Forklaring af kategorierne for læsetest A Godt resultat. Den langt overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er relevante og sikre. De benyttes fleksibelt. Når eleven kommer i tvivl, anvendes langt overvejende de i sammenhængen forekommende informationskilder. Læsning er sikker og prøveresultatet uproblematisk. B Godt resultat. Den overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning. Der forekommer afbrudt sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er relevante og sikre. De benyttes fleksibelt. Når eleven kommer i tvivl, anvendes overvejende de i sammenhængen forekommende informationskilder. I mindre omfang stavning. Læsning er sikker og prøveresultatet uproblematisk. C Rimeligt resultat. Den overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er ofte omstændige og mangelfulde, men der er en vis fleksibilitet. Kommer eleven i tvivl, anvendes alle opgavens informationskilder. Læsningen er noget usikker, og prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. D Rimeligt resultat. Den overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning. Der forekommer afbrudt sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er lidt mangelfulde og upræcise, men der er en vis fleksibilitet. Kommer eleven i tvivl, anvendes overvejende de i sætningssammenhængen forekommende informationskilder. I mindre omfang stavning. Eleven mangler indholdsopmærksomhed og præcision. Læsningen er noget usikker, og prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. E Rimeligt resultat. Den langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning. Elevens afkodningsfærdigheder er for det meste omstændelige og mangelfulde. Der mangler fleksibilitet. Kommer eleven i tvivl, anvendes ofte for få informationskilder. Læsningen er usikker, og prøveresultatet opmærksomhedskrævende. 4 Der skal tages forbehold for, at forskellen mellem før- og efter kan være påvirket af en træningseffekt, idet samme test tages med kun 10 dages interval. Dvs. at man ikke udelukkende kan se forskellen mellem før og efter som et resultat af interventionen. Derudover skal der tages forbehold for test-retest reliabiliteten, idet testen som nævnt er anvendt mhp. at finde faglige huller. Dette betyder, at den enkelte elev får opmærksomhed på de fejl, som han eller hun havde i første test. Da det er de samme opgaver, eleverne stilles overfor i anden test, kan dette ses som learning to the test. Ligeledes kan der peges på, at det korte tidsrum mellem første og anden test betyder, at eleverne kan erindre sig den foregående test og alene derved gennemføre med et bedre resultat. Opmærksomhedskrævende resultat. Den langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning eller på en mere ustruktureret måde. Elevens afkodningsfærdigheder er omstændelige og mangelfulde. Læsemåden noget diffus. Kommer eleven i tvivl, anvendes overvejende de i sætningssammenhængen forekommende informationskilder samt billediagttagelse. Læsningen er meget usikker og prøveresultatet klart opmærksomhedskrævende eller problematisk. Før Learning Camp havde jeg svært ved dansk, matematik og engelsk.. Nu har jeg meget mere lyst til at lære. Jeg synes, det er sjovt nu Figur 4. Jf. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Der kan derudover peges på, at eleverne i første omgang er blevet testet efter et par dage i nye rammer præget af nye relationer og omgivelser. Ved anden test kan det formodes, at eleverne er blevet mere trygge både ved situationen og i forhold til de personer som står for testen. Denne tryghed kan formodes at indvirke på testresultaterne også. Forskellen er således et resultat af intervention og træningseffekt. Dette er gældende for alle campens testresultater. Jonathan, Learning Kid F

13 8.2 MATEMATIK Alle børn blev ved campstart d. 23. juni testet i Mat3, Mat4, Mat5 og Mat6 5 svarende til deres klassetrin. Disse tests har fokus på tal og algebra, geometri samt matematik i anvendelse og indeholder mellem 80 og 158 spørgsmål. D. 5. juli gennemførte 18 elever testen igen Da børnene efter 14 dages differentieret undervisning blev testet i samme tests igen, var der sket et positivt ryk. Sluttestene viste, at alle børn forbedrede sig i matematik. 87 % ligger nu på eller over middel og tre børn (15 %) klarer sig betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet. Ingen elever befinder sig nu i det opmærksomhedskrævende område i kategori C0-C3. Børnene ligger nu som gruppe over landsgennemsnittet i matematik. Forklaring af kategorierne CO Tyder på meget alvorlige indlæringsvanskeligheder 25.0 C1 Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder C2 Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder 20.0 C3 Usikkert indlært 15.0 C4 C5 Standpunkt er under middel Standpunkt er middel 10.0 C6 C7 Standpunkt er over middel Standpunkt er bedre end almindeligt for klassetrinnet 5.0 C8 Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet 0.0 C0-C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 C8 C9 -C10 C9 C10 Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Meget alvorlige indlæringsvanskeligheder Middel Betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Figur 6 Jf. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Landsgennemsnit Start Learning Camp Slut Learning Camp Figur 5 Pga. af begrænset tid til administration af prøverne har eleverne kun taget udvalgte dele af opgaverne i testen. For at sikre at elevernes besvarelse kan sammenlignes med landsgennemsnittet, er elevernes C-scorer beregnet ud fra, hvorledes landsgennemsnittet fordelte sig på de samme besvarelser, som eleverne blev præsenteret for. Beregningerne af elevernes testresultater er gennemført af testudvikler, cand.psych., Martin Stolpe Andersen fra Hogrefe Psykologisk Forlag. Se i øvrigt forbehold for fortolkning i note 4. Det fremgår af figuren, at hele 71 % af børnene ligger under middel (C5) ved campens start. Kategorierne C0-C3 kendertegner børn med indlæringsvanskeligheder og børn med usikker indlæring. 66 % af børnene lå i disse kategorier ved campens start. Således har en elev ved campstart meget alvorlige indlæringsvanskeligheder og seks elever har alvorlige indlæringsvanskeligheder. I den anden ende af skalaen er en enkelt elev betydeligt bedre til matematik end almindeligt for klassetrinnet. Som gruppe lå børnene ved campens start under landsgennemsnittet. 5 Mat3-6, Hogrefe, Psykologiski Forlag, 2007 Poul Erik Jensen, Inger-Lise Jørgensen og Rasmus Ulsøe Kær Før jeg kom på Learning Camp var jeg temmelig dårlig, synes jeg selv. Jeg kunne ikke koncentrere mig godt, jeg gik helt i sort, og jeg kunne ikke høre efter hvad læreren sagde.. Nu er matematik begyndt at blive meget mere forståeligt for mig, og jeg føler, at jeg er på samme niveau som dem i min klasse derhjemme Salma, Learning Kid

14 8.3 STAVNING Alle børn blev ved campstart d. 23. juni testet i ST3, ST4, ST5 og ST6 6 svarende til deres klassetrin. Stavetesten indeholder afhængigt af klassetrin spørgsmål. D. 5. juli gennemførte 18 børn testen igen Testen afdækker børnenes evner på følgende områder: - Vokalforveksling - Konsonantfordobling - Konsonantforveksling - Stumme bogstaver - Særlige bortfald - Navneords endelser - Andre r-problemer - Auditiv lydanalyse (lydrigtige) - Auditiv lydanalyse (vrøvleord) - Stavelsesdeling Før-testen af børnene på Learning Camp viste, at 56 % af børnene befandt sig under middel i stavning, mens godt 44 % befandt sig i kategorierne C5-C6, som betegner middel og over middel. Da børnene blev testet i samme tests 14 dage efter, havde fordelingen forskubbet sig, idet andelen af børn under middel var reduceret til godt 23 %. Ingen af disse børn befandt sig i kategorierne C0-C2. Andelen af børn på middelniveau forblev uændret, mens andelen af børn, der stavede betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet, nu lå på godt 34 %. Som gruppe ligger børnene nu over landsgennemsnittet i stavning. Se forbehold for fortolkning af testresultater i note 4. Forklaring på stavekategorier C0-C2 Kan være tegn på indlæringsvanskeligheder C3 Usikkert indlært C4 Standpunktet er under middel C5 Standpunktet er middel C6 Standpunktet er over middel C7-C10 Standpunktet er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Figur 8. Jf. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S C0-C2 C3 C4 C5 C6 C7-C10 Kan være tegn på indlæringsvanskeligheder Landsgennemsnit Start Learning Camp Slut Learning Camp Middel Betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Figur 7 6 ST3-ST6, Hogrefe, Psykologisk Forlag, 1990, 2. udg Poul Erik Jensen & Inger Jørgensen 26 27

15 9. BØRNENES CAMP-EVALUERING Af bilag 3 fremgår det enkelte barns evaluering i grafer som nedenstående. Lær for Livet anser børnene selv som vigtige og autentiske referencer, fordi de typisk oplever verden på måder, som kan være svære at forestille sig for en voksen. Derfor blev børnene på Learning Camp inviteret til at evaluere campens faglige undervisning samt campen som helhed. Børnenes evalueringer er betydende for udviklingen af Lær for Livets kommende Learning Camps. Evalueringen omfattede spørgsmål inden for følgende områder: - Udvikling - Valgfrihed og selvkontrol - Styrker og svagheder - Motivation - Tryghed og engagement - Kreativitet - Kommunikation - Sund konkurrence og demokrati - Læsning, dansk og matematik - Udbytte - Campens længde Samlet set er tilbagemeldingerne meget positive. Tabellen nedenfor repræsenterer et uddrag i pct. af børnenes samlede evaluering af Learning Camp. Se bilag 3 for den fulde evaluering. Learning Camp i tal 17 UD AF 18 børn mener, at de samlet set har lært meget på Learning Camp (altid og ofte) 16 UD AF 18 børn nød at deltage i undervisningen på Learning Camp (altid og ofte) 18 UD AF 18 børn på Learning Camp fik nye venner (altid og ofte) 17 UD AF 18 børn følte sig trygge på Learning Camp (altid og ofte) 17 UD AF 18 børn mener, de har lært noget om andre mennesker, som de kan bruge positivt fremover (altid og ofte) 17 UD AF 18 børn er blevet bedre til at udnytte deres styrker (altid og ofte) 18 UD AF 18 børn oplever, at de har talt godt med de voksne på Learning Camp (altid og ofte) 17 UD AF 18 børn mener, at de er blevet bedre til at lære af deres fejl (altid og ofte) Jeg har lært det, jeg ville, i den faglige undervisning Det jeg har lært i den faglige undervisning, kan jeg bruge til noget, når jeg kommer tilbage på skolen Hvis jeg har kedet mig i den faglige undervisning, har jeg hurtigt kunne gøre noget Jeg har selv været god til at sætte mål i den faglige undervisning De voksne har været gode til at sætte mål for mig i den faglige undervisning Jeg har deltaget aktivt i den faglige undervisning Jeg synes, at den faglige undervisning har været spændende Jeg har ikke været bange for at blive mobbet i den faglige undervisning Jeg har haft det godt i den faglige undervisning 17 UD AF 18 børn mener, at det de har lært i den faglige undervisning på Learning Camp, kan de bruge, når de kommer tilbage på hjemskolen (altid og ofte) 18 UD AF 18 børn har oplevet, at de har fået større selvtillid (altid og ofte) Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Jeg har følt mig tryg i den faglige undervisning Antal børn Figur 9. Børnenes evaluering af den faglige undervisning 28 29

16 10. KONKLUSION Det overordnede formål med Learning Camp var at udfylde børnenes faglige huller gennem undervisning målrettet den enkeltes behov og personlige læringsstil. Learning Camp skulle ligeledes bidrage til, at børnene fik succesoplevelser, som kunne skabe afsæt for drømme og lyst til læring. Det er på den baggrund Lær for Livets konklusion, at Learning Camp var en succes. Campen fokuserede på tre fag; matematik, dansk og læsning. Børnene opnåede positive faglige resultater i disse fag, idet de som gruppe bevægede sig fra at ligge under landsgennemsnittet i alle tre fag til efter 14 dages undervisning at ligge over. Disse store fremskridt for gruppen og for det enkelte barn er efter Lær for Livets opfattelse betinget af to forhold: For det første var den daglige undervisning på Learning Camp målrettet den enkelte elev. Ved campens start besvarede alle børn diagnostiske fagprøver i dansk, matematik og læsning. Disse havde til hensigt at afdække børnenes faglige niveau samt evt. faglige huller. Derudover besvarede børnene en læsestilsundersøgelse, som identificerede børnenes primære læringskanaler. På den baggrund blev undervisningen tilrettelagt efter børnenes individuelle interesser. Det er Lær for Livets klare opfattelse, at de positive faglige resultater på Learning Camp er en direkte konsekvens af den målrettede undervisning. De faglige successer i undervisningen styrkede børnenes tro på egne evner og ansporede en nyfunden faglig stolthed, som bidrog i det små til at ændre deres eget selvbillede og ambitionsniveau. For det andet formåede Learning Camp gennem daglig undervisning i sociale og personlige kompetencer (PS) at åbne op for børnenes lyst til læring ved at skabe et tillidsfuldt, trygt læringsmiljø. I dette miljø blev børnene gjort bevidste om vigtigheden af blandt andet sociale relationer og evnen til at overkomme indre konflikter og til at løse eksterne konflikter. Ikke mindst blev de udstyret med en række værktøjer til at styrke deres eget selvbillede som handlende individer i stand til at influere på egen læring. Det er Lær for Livets vurdering, at undervisningen i PS bidrog til accelereret læring, og at de erkendelser børnene gjorde sig om egne kompetencer og styrker i dette fag, vil bidrage positivt til børnenes læringsperspektiver i skolen på sigt. Learning Camp er startskuddet til børnenes faglige rejse, der skal klæde dem på til på sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse. I det perspektiv er det Lær for Livets opfattelse, at campens funktionsformål er opfyldt til fulde. Denne Learning Camp er en af tre camps, som alle tilmeldte børn deltager på i deres første år i Lær for Livet. Erfaringsgrundlaget fra denne første camp bruges til udviklingen af de to efterfølgende, som har til hensigt at forstærke og repetere de læringsstrategier og mønstre, som børnene fik på den første camp. Det er Lær for Livets ønske, at disse tre Learning Camps tilsammen øger børnenes lyst til læring og gør dem i stand til selv at optimere deres læringssituation i et fremadrettet perspektiv. BILAG 30

17 BILAG 1 OM LÆR FOR LIVET Lær for Livet er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn. Programmet skal gennem en helhedsorienteret indsats fra 2013 til 2019 sikre omsorgsfuld læring til anbragte børn i tæt samarbejde med de danske kommuner. Det er Lær for Livets mission, at øget selvværd, faglige successer og et stærkere tilhørsforhold til skolen skal skabe et fundament for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv. Lær for Livet hviler på tre centrale indsatser: 1) Learning Camp. Her får børnene et fagligt og personligt boost på hhv. en sommercamp, en efterårscamp og en kort forårscamp i løbet af det første år i Lær for Livet 2) Lær for Livet Mentor. Barnet tilknyttes en voksen med en videregående uddannelse, som skal hjælpe med lektier og andre skolerelaterede udfordringer gennem hele det seksårige forløb i Lær for Livet 3) Lær for Livet Viden. Viden er omdrejningspunktet i Lær for Livet. Derfor oprettes et dialog- og kompetencecenter, der skal være netværksskabende og fungere som platform for dialog, sparring og udveksling af viden mellem fagpersoner, som arbejder med anbragte børn. Gennem disse tre ben skal Lær for Livet bidrage til, at anbragte børn på kort sigt får en oplevelse af faglig succes og bedre trivsel, så de bliver klædt på fagligt og personligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På lang sigt skal Lær for Livet bidrage til, at børnene får en oplevelse af normal identitet, at de formår at bryde med den negative sociale arv, samt at de bliver i stand til at forsørge sig selv. Signaturprojekt Lær for Livet er Egmont Fondens signaturprojekt. Programmets udformning og struktur er baseret på en omfattende analyse af anbragte børns læring og voksenliv i Danmark foretaget af Rambøll for Egmont Fonden. Egmont Fonden har yderligere udarbejdet en grundig foranalyse med det formål at indsamle erfaringer og viden på området samt researche løsningsmodeller på området fra blandt andet SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 7. Følgeforskning Lær for Livet er en ambitiøs, landsdækkende indsats, som ikke tidligere er set gennemført i Danmark. Programmet repræsenterer dermed et unikt grundlag for videnproduktion, som skal sikres gennem løbende dokumentation af resultater samt af følgeforskning. Formålet med følgeforskningen er at undersøge, hvilke elementer af Lær for Livet, der har særlig positiv betydning for børnenes læringsprocesser. Derved skal følgeforskningen bidrage til at udvikle et underbelyst område ved at undersøge, hvilke særlige pædagogiske metoder, rammer og principper, der er betydningsfulde i forhold til læring hos netop udsatte børn og unge. ORGANISERING AF LÆR FOR LIVET Lær For Livet er Egmont Fondens signaturprojekt. Egmont Fonden har afsat i alt 40 mio. kroner til programmet, der skal køre over seks år fra Desuden vil der være kommunal medfinansiering. Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond, der driver medievirksomhed og almennyttigt virke. I 2013 går cirka 72 mio. kr. af overskuddet i medievirksomheden til almennyttige formål. Siden 1920 er det blevet til ca. 2,6 mia. kr. i støtte målt i 2012-kroner. Egmont Fondens almennyttige vision er at skabe et godt liv for børn og unge ved at støtte deres aktive og engagerede deltagelse i samfundet samt via Nordisk Film Fonden at støtte filmformål. For børn og unge har fonden to indsatsområder: Omsorg og Læring. På omsorgsområdet er det initiativer, der styrker børn og unges egen evne til at håndtere livskriser. På læringsområdet er det initiativer, der kan stimulere børn og unges lyst til læring. Målet er at opnå effekt og synlighed af indsatsen. Lær for Livet sekretariatet består af direktør Illa Westrup Stephensen, projektleder Maria Sander (på barsel), projektleder Stinne Hjorth-Andersen (barselsvikar), kommunikationskonsulent Nadia Vega Vasiljev og projektsekretær Karola Milthers. Lær for Livets styregruppe består af tre personer; - Henriette Christiansen, direktør i Støtte- og Bevillingsadministrationen i Egmont Fonden - Lisbeth Zornig, direktør i Huset Zornig og tidligere formand for Børnerådet - Jette Deltorp, direktør for Børn og Kultur i Greve Kommune og medlem af Børnerådet LEARNING CAMP Learning Camp er startskuddet på børnenes forløb i Lær for Livet. Campen skal lukke børnenes faglige huller gennem undervisning, som er målrettet det enkelte barns behov og bidrage til, at børnene får succesoplevelser, som kan være et afsæt for drømme og lyst til læring. Der er tale om et koncentreret internatforløb på 14 dage, hvor børnene testes i stavning, matematik og læsning både indledningsvist og afslutningsvist for at kunne måle udvikling og fremskridt. Børnene kommer desuden på to opfølgende camp-ophold. LÆR FOR LIVET MENTOR Alle børn i Lær for Livet får tilknyttet en mentor efter at have afsluttet Learning Camp. Mentoren er en frivillig voksen med en videregående uddannelse, der i kraft af sine kompetencer skal være en kontinuerlig faglig støtte for barnet i det daglige skolearbejde. Derudover skal mentor bidrage til at udvide barnets oplevelsesverden fx gennem aktiviteter af almendannende karakter som fx et museumsbesøg. Mentor tilknyttes et enkelt barn, som han eller hun følger i minimum tre år. Den faglige støtte skal opretholde det faglige løft og den lyst til læring, som barnet fik på Learning Camp. 7 Egmont Fonden, Anbragte børns læring,

18 SAMARBEJDE MED KOMMUNER Lær for Livet indgik i pilotåret 2013 samarbejde med 11 af landets 98 kommuner. Rammeaftalen for samarbejdet præciserer, at kommunerne visiterer børnene til Lær for Livet og dermed til Learning Camp. Ud af de 11 samarbejdskommuner visiterede ni af dem børn til programmet i I alt deltog 19 børn mellem 10 og 13 år. Learning Camp var i udgangspunktet normeret til 50 børn. LÆR FOR LIVET VIDEN Lær for Livets dialog- og kompetencecenter skal være netværksskabende og fungere som platform for dialog, sparring og udveksling af viden mellem fagpersoner, som arbejder med anbragte børn. Centret skal drive en digital videnportal, afholde workshops og dialogmøder, udgive rapporter og letlæselige nyhedsbreve og skabe netværk imellem fagpersoner. Således er det hensigten, at Lær for Livet på lang sigt skal bidrage til en udvikling af anbringelsesområdet gennem øget opmærksomhed og viden om anbragte børns læring og skolegang. BILAG 2 BAGGRUND OM ANBRAGTE BØRNS LÆRING Ca. 1 pct. af en børneårgang er anbragt uden for hjemmet et tal, der har været nogenlunde konstant de sidste 100 år 8. Ved udgangen af 2012 var børn og unge anbragt udenfor hjemmet 9. Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet i plejefamilier eller andre anbringelsessteder, er blandt de mest sårbare i vores samfund. De oplever typisk multiple livskriser såsom vold i nære relationer, psykisk sårbarhed og forældres misbrug. De kommer ofte fra ekstremt ressourcesvage familier, hvor de har taget meget ansvar. Generelt klarer anbragte børn sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Som voksne har de lavere uddannelsesniveau og livsindkomst og mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end resten af befolkningen 10. I forhold til unges uddannelsesforhold gør følgende fakta sig gældende 11 : - Gennemførelse af videregående uddannelse: - Tidligere anbragte: 13 pct. - Ikke-anbragte: 36 pct. - Gennemførelse af ungdomsuddannelse: - Tidligere anbragte: 41 pct. (Gymnasial uddannelse: 15 pct.) - Ikke-anbragte: 79 pct. (Gymnasial uddannelse: 44 pct.) - Gennemførelse af folkeskolen: - Tidligere anbragte: 89 pct. - Ikke-anbragte 97 pct. Mangelfuld skolegang udgør den stærkeste risikofaktor for anbragte børn og unges udvikling, men skolepræstationer er en variabel risikofaktor, som kan påvirkes. En god skolegang og uddannelse er en potentiel beskyttelsesfaktor mod yderligere udsathed Bryderup, I. (2005) Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år Ankestyrelsens årsstatistik Ankestyrelsens årsstatistik Mortensøn & Neerbæk 2008 s / Olsen et al s. 11 / Rambøll for Egmont Fonden Rambøll for Egmont Fonden Mortensøn & Neerbæk 2008 s

19 Jeg troede, at sådan en camp var lidt et fængsel. Det var det slet ikke. De væsentligste årsager til, at anbragte børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende er, at de: - har store faglige huller som følge af mange miljø- og skoleskift - mangler kontinuerlige relationer til højtuddannede voksne, der kan motivere og være en støtte i forhold til lektier, skolegang og uddannelse - ekskluderes fra den almene undervisning og dens sociale fællesskab pga. mangelfulde faglige, sociale og personlige kompetencer Ud over at skolegangen har stor betydning for anbragte børns fremtid, er skolen også afgørende for anbragte børns aktuelle trivsel og livskvalitet. Skolen kan bidrage til, at anbragte børn oplever ligeværdige relationer med kammerater, opbygger selvtillid og udvikler faglige og sociale kompetencer 13. Det var et rigtig hyggeligt sted, hvor folk hjælper og støtter en rigtig meget Nicklas, Learning Kid 2013 LAVE FAGLIGE KRAV TIL ANBRAGTE BØRN Langt størstedelen af de anbragte børn og unge befinder sig kognitivt inden for normalområdet, hvorfor deres lave skolepræstationer ikke kan begrundes i mangelfuld begavelse eller lignende. Nyere svensk forskning har påvist, at anbragte børn og unge præsterer under deres kognitive niveau. Dette forklares bl.a. med, at børnene og de unge selv, og især de voksne omkring dem, har lave forventninger og stiller lave krav til deres skolepræstationer og faglige udvikling. Også dansk forskning bekræfter, at krav og forventninger til anbragte børn og unges skolegang er lave 14. LÆR FOR LIVETS SYN PÅ BØRNENE I arbejdet med anbragte børn ses en generel tendens til i højere grad at fokusere på fortiden og børnenes problemer frem for på deres ressourcer og kompetenceudvikling ift. de krav, samfundet stiller nu og fremadrettet. Lær for Livets syn på børnene tager afsæt i et ressourceorienteret perspektiv, som kan bidrage positivt til anbragte børns inklusion fx i folkeskolen. Når børnenes ressourcer frem for deres problemer bliver kernen i deres undervisning og behandling, anerkendes og værdsættes deres erfaringer. De får mulighed for at være deltagende og handlende personer, som lærer at tage ansvar og træffe beslutninger på egne vegne. Det er denne anerkendende og styrkende tilgang, som i praksis skal klæde børnene på til at bryde den negative sociale arv, som mange af dem er født ind i. Lær for Livets udgangspunkt er, at de anbragte børn rummer lige så stort fagligt potentiale som ikke anbragte børn. At de med den rette stimuli, de rette redskaber og via den rette metode, ville kunne sammenligne sig fagligt med ikke-anbragte børn, selvom deres udgangspunkt af mange årsager typisk ligger under gennemsnittet. På anbringelsesområdet ses en tendens til i det hele taget at nedprioritere skolegang 15. Samtidigt bliver den personlige og sociale udvikling oftest vægtet højere end den faglige udvikling ud fra en forestilling om, at anbragte børn og unge ikke er modtagelige for undervisning, før eventuelle psykosociale problemer er behandlet 16. Konsekvensen af denne tendens er, at mange anbragte børn og unge står helt uden skoletilbud i lange perioder. 13 Perthou et al s Tideman, E.; B. Vinnerljung, K. Hintze & A. Isaksson (2011) Improving foster children s school achievements Promising results from a Swedish intensive study Vinnerljung, B. & A. Hjern (2011) Cognitive, educational and self-support outcomes of long-term foster care versus adoption A Swedish national cohort study. Se fx Bryderup, I. & M. Trentel (2012) Tidligere anbragte unge og uddannelse og Egelund, Tine et al. (2009) Anbragte børn og unge en forskningsoversigt 15 Bryderup et al. (2002) Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagtilbud 16 Bryderup & Andsager (2006) Skolegang for anbragte børn og unge 36 37

20 BILAG 3 UDVIKLING 16 Børnenes egne oplevelser af Learning Camp er værdifulde for Lær for Livet. Derfor blev alle deltagende børn inviteret til at evaluere campen som helhed Evalueringen omfattede spørgsmål inden for følgende områder: Udvikling Valgfrihed og selvkontrol Styrker og svagheder Motivation Tryghed og engagement Kreativitet Kommunikation Sund konkurrence og demokrati Læsning, dansk og matematik Udbytte Campens længde Jeg har lært meget Jeg har spist sundt Jeg har fået bevæget mig nok til, at jeg kunne få noget ud af undervisningen Jeg har fået søvn nok til, at jeg kunne få noget ud af undervisningen Følgende grafer viser børnenes besvarelser, som overvejende er meget positive. Figur over udviklingen VALGFRIHED OG SELVKONTROL Jeg har haft nok frihed til at vælge Hvis jeg manglede noget, kunne jeg hurtigt ændre det Figur over valgfrihed og selvkontrol Jeg synes, at hvis man får sådan en chance, så skulle man sige ja Nicklas, om Learning Camp 2013 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig 38 39

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn. Til kommunale chefer, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med anbragte børn

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn. Til kommunale chefer, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med anbragte børn LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn Til kommunale chefer, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med anbragte børn 1 INDHOLD ANBRAGTE BØRNS LÆRING 4 LÆR FOR LIVETS TRE BEN 5 ALLE BØRN

Læs mere

LÆR FOR LIVET ANBRAGTE BØRNS LÆRING SKOLEDIALOGMØDE

LÆR FOR LIVET ANBRAGTE BØRNS LÆRING SKOLEDIALOGMØDE LÆR FOR LIVET ANBRAGTE BØRNS LÆRING SKOLEDIALOGMØDE PRÆSENTATION AF PROGRAMMET LÆR FOR LIVET MÅLSÆTNING LFL skal styrke anbragte børns faglige kundskaber gennem omsorgsfuld læring, så de på sigt kan gennemføre

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at

Læs mere

MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR

MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR 1 I DENNE PJECE FÅR DU VIDEN OM, AT VÆRE FRIVILLIG MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN I LÆR FOR LIVETS LÆRINGSPROGRAM KORT OM LÆR FOR LIVET Lær for Livet er et seksårigt

Læs mere

LÆR FOR LIVET - ET LÆRINGSPROGRAM FOR ANBRAGTE BØRN

LÆR FOR LIVET - ET LÆRINGSPROGRAM FOR ANBRAGTE BØRN LÆR FOR LIVET - ET LÆRINGSPROGRAM FOR ANBRAGTE BØRN Til kommunale chefer, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med anbragte børn 1 INDHOLD ANBRAGTE BØRNS LÆRING 4 LÆR FOR LIVETS VISION 5 ALLE BØRN

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Skabelon 1: Forslag til forandringer

Skabelon 1: Forslag til forandringer Skanderborg - Forandring Kommune budget 207 - Ny ungdomspolitik Budget 207-2020 Skabelon : Forslag til forandringer Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde: Tværgående Ansvarligt fagsekretariat/stab:

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Læringsakademiet TRUE NORTH. True North Læringsakademi er et dobbelt træningsprogram med to målgrupper:

Læringsakademiet TRUE NORTH. True North Læringsakademi er et dobbelt træningsprogram med to målgrupper: Læringsakademiet TRUE NORTH True North Læringsakademi er et dobbelt træningsprogram med to målgrupper: Eleverne, der trænes i læsning, retsstavning, grammatik, matematik, engelsk samt i personligt lederskab

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

LÆR FOR LIVET, EGMONT FONDEN DECEMBER 2015

LÆR FOR LIVET, EGMONT FONDEN DECEMBER 2015 LÆR FOR LIVET LÆR FOR LIVET, EGMONT FONDEN DECEMBER 2015 Overblik Lær for Livet Ansvaret for gennemførsel: Egmont Fonden Tidsperiode: Programmet startede i 2013 og forventes at løbe indtil 2024 Målgruppe:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VELKOMMEN TIL LEARNING CAMP 2014

VELKOMMEN TIL LEARNING CAMP 2014 VELKOMMEN TIL LEARNING CAMP 2014 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Learning Camp i uge 27 + 28 2014. Glæd dig! Det har været utroligt dejligt

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning & præsentation Velkommen til BOOSTER Basic -forløbet Jeres elever skal snart i gang med BOOSTER Basic -forløbet, der kickstartes

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker

Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Hvordan står det til med dannelsen i folkeskolen? Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Er du blevet informeret om, hvordan skolen konkret arbejder med dit barns alsidige udvikling?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Nærvær og relationer med børn og unge

Nærvær og relationer med børn og unge Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet

Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet systemet viser, at: - - 90% udfordrede sig selv en del eller rigtig mange gange. 87% lærte andre bedre at kende. 87% lærte sig selv bedre at kende. 90%

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere