Noget bliver gjort for dig

Transkript

1 Patrick Shaughnessy, Farr Design: Noget bliver gjort for dig Lægge til automatisk Et område hvor automatiseringen allerede er i fuld gang, er netop havnemanøvrer. Blandt andet har Beneteau nu udviklet et system, hvor båden kan bevæge sig sidelæns, og hvor bovthruster og drejbart sejldrev koordinerer automatisk. Volvo Penta har et system som er populært i motorbåde IPS. Men havnemanøvrer er stadig den største forhindring for nye sejlere, siger Pat Shaughnessy. 58 BÅDMAGASINET

2 I alle andre brancher er det den vej udviklingen går: Ting bliver gjort for dig. Du skal ikke fortælle båden, hvad den skal gøre, siger Pat Shaughnessy. Båden skal fortælle dig det. I en verden hvor der arbejdes så intenst med at finde automatiske løsninger hvorfor skal vi egentlig fortælle båden, hvor og hvordan den skal sejles? Hvorfor ikke få båden til at fortælle os det i stedet? Eller endnu bedre måske endda få båden til at gøre det helt rigtige for os? Teknologien til at få det til at ske, findes faktisk allerede. Stumperne skal bare sættes sammen, så det kan komme almindelige tursejlere til gode. Det fortæller præsident i Farr Yacht Design, Patrick Shaughnessy. Bilbranchen som forbillede Bilindustrien er tit et eksempel til efterfølgelse for bådbranchen: Her er der ressourcer til at forske og udvikle, og man finder måder at gøre ting på, som også viser sig at være anvendelige, når man laver både. Et eksempel er Pelle Pettersons brug af industridesign fra bilbranchen, da han startede Maxi i 70 erne. Et andet er Bavarias brug af besparende produktionslinjer i 00 erne. Netop Bavaria har de senere år fået en tæt tilknytning til Farr Yacht Design, som måske er verdens mest kendte designbureau. Selv om de er mest kendt for at stå bag hurtige kapsejladsbåde, er Farr Yacht Design Hvem er Patrick Shaughnessy? Amerikansk båddesigner, født President i Farr Yacht Design. Sejler på professionelt niveau i klasser som Mumm 30, Farr 40, TP-52 og GP-42. Er også manden bag aftalen med Volvo Ocean Race, som har medført at Farr Yacht Design fik jobbet med at udvikle den nye One Design båd, Volvo Ocean 65. Er i dag en af verdens mest toneangivende personer, når det gælder udvikling af båddesign og visioner omkring fremtidens både. TEKST ØYVIND BORDAL FOTO IAN ROMAN/VOLVO OCEAN RACE FARR YACHT DESIGN BENETEAU BAVARIA MAXSEA C-MAP/JEPPESEN også involveret i mere almindelige, serieproducerede både. Faktisk tegner man også modeller for de store, bredt orienterede værfter, som Beneteau og Bavaria. At gøre det let Bruce Farr, den gamle kæmpe, har selv efterhånden trukket sig tilbage fra den aktive ledelse, og har overladt rorpinden til Pat Shaughnessy. Shaughnessy er en tænksom fyr, med interesse for visioner og sammenhænge der ikke er helt indlysende det bliver helt tydeligt, når vi synker ned i et par dybe lænestole, i læ for al larm og menneskemylder fra konferencen i baggrunden. En af de tanker jeg har gjort mig siger Shaughnessy, er at den største forhindring for de fleste nye sejlere, er en så basal ting som at lægge til. Og på en eller anden måde er det netop det, vi først og fremmest må fikse, for at gøre det let og attraktivt for folk at komme ud på vandet. Du skal kunne bruge tid på at sejle, men det skal ikke være nødvendigt at mase med at få båden lagt til, fortøjet, taget på land eller hvordan man nu gør med sin båd. Der er allerede motorstyrings-programmer JULI

3 Automatisk routing, navigation Software har eksisteret i en årrække, som kan regne den optimale rute ud igennem skiftende vejrsystemer. Et automatisk routing-system må inkludere bådens polardiagram det må kende bådens potentiale på alle kurser, i alle vindstyrker. Det der mangler i dag, er nogen som er i stand til at samle den eksisterende teknologi til et sammenhængende værktøj, som er brugervenlig og sikkert. sammenkoblet med bovpropeller, roterende sejldrev og så videre, og hvis man tænker GPS ind i det, kan vores både faktisk hurtigt komme til at kunne lægge til og fra, uden at stille nogen særlige krav til rorsmanden. Der findes allerede systemer, men det her er et felt som helt klart bør udvikles videre. Foils Et område hvor teknologi og viden nærmest har eksploderet i de seneste år, er brugen af foils (køl, ror, daggerboards) til at optimere sejlegenskaberne. Især har man kunnet skabe lift, som vi så det i ekstrem form under America s Cup. En mere forsigtig, automatiseret brug af vinklede foils til almindelige både er fuldt mulig. Delvis lift kan have en stor effekt i kølbåde de nye Volvo Ocean 65 bruger det faktisk med stor succes. Det bare virker... Shaughnessy siger, at han godt ved, at mange sejlere har stor fornøjelse af selv at vurdere og kontrollere bådens behov, og manøvrere ved hjælp af egen kompetence. Selvfølgelig behøver du ikke at bruge det, hvis du ikke har lyst, siger han. Men det de fleste ønsker, når der er ude at sejle, det er ikke mere aktiv kontrol. De fleste vil meget hellere have passiv kontrol, eller passive performance-fordele. Du behøver ikke at tænke på det. Det virker bare. Hvorfor sejler båden hurtigere? Aner det ikke, det gør den bare. Han smiler umærkeligt og fortsætter: De ting vi udvikler til eliten, altså de ekstreme både, de viser sig nogen gange at have det vi kan kalde trickle-down effects du finder ting på almindelige, serieproducerede turbåde, som i sin tid blev opfundet og udviklet steder som Volvo Ocean Race eller America s Cup. De siver ligesom ned i systemet. Men oftest er det snak om hardware det vil sige udstyr som rullesystemer, tovværk, faldaflastere, spil og så videre. Og ikke mindst elektronik. Og dette kan sagtens udnyttes bedre, så vi kan automatisere ting som kan få folk til at få mere glæde af båden, selv om de ikke er super erfarne eller dygtige sejlere. Specielt vil det kunne ske, hvis kapsejladsreglerne bliver løsnet en smule, så det bliver tilladt med flere automatiserede løsninger, også i kapsejlads. Så vil der virkelig komme gang i udviklingen!

4 Selvtrimmende sejl Et eksempel er at trimme fokken, siger Shaughnessy. Det er de færreste, der egentlig kan sætte en fok rigtig, selv om det egentlig er langt lettere end at trimme storsejlet korrekt. Nå, det kan selvfølgelig lige så godt handle om at trimme storsejlet pointen er, at moderne racingbåde på topniveau benytter sig af fotografisk dokumentation af sejlprofiler. De har horisontale linjer i sejlene som afslører profilen, og kan sammenligne den aktuelle form i sejlet med den optimale form som blev designet ind i det, ved hjælp af software som tager udgangspunkt i bådens polardiagram. Ved hjælp af overlay kan man se, om trimmen ligger tæt på den Neders: Hvorfor skulle ikke båden kunne fortælle dig hvordan sejlene skal trimmes? teoretisk optimale profil. I praksis kan man altså opbygge et erfaringsgrundlag, som betyder, at når forholdene er sådan og sådan, kan man genskabe det sejltrim som har vist sig at give de bedste resultater. Og min pointe er, at dette i princippet bør ske automatisk. Sejlet bør være selvtrimmende. Man kunne trække i linerne på basis af beskeder fra for eksempel en app men hvis man tænker det helt ud i sin yderste konsekvens, kunne man forestille sig et system, hvor sejleren ikke en gang behøver at håndtere linerne selv. Man kunne integrere systemet i bådens rig og dæksudstyr, så sejlets tre hjørner, skødepunkterne og så videre, blev styret og kontrolleret af en app, som sørgede for, at sejlene JULI

5 Automatisk sejltrim Alle har en smartphone med kamera. Et snapshot af sejlet, behandlet i en app, kan give dig den perfekte trim i alle forhold. Næste skridt kunne være, at båden har systemer som kontrollerer sejlets tre hjørner, og sørger for at sejlet er trimmet korrekt til enhver tid. konstant var trimmet rigtigt. Elektriske spil kan godt både hale og slække på skøder eller fald. Det ville kræve en masse integration, men alle stumperne til et sådant system fi ndes faktisk allerede. Plotteren viser dig vej Pointen er, siger Shaughnessy, at ting bliver gjort for dig. Det er den vej udviklingen går i alle andre brancher; se på hvordan biler nu begynder at stoppe selv, hvis der er noget i vejen lige foran bilen. Det er ikke dig, der skal fortælle båden, hvad den skal gøre. Båden skal også kunne fortælle dig hvad der skal til. I en bil er det også bilens GPS, som fortæller dig, hvor du skal køre. I en båd skal du kigge på kortet, plotte waypoints ind, checke at der ikke er forhindringer og så videre. Du skal dybest set selv fi nde vej. Men det her er jo noget, som båden skulle kunne fortælle dig! Hvorfor skulle du ikke kunne få anvisninger på vandet, på samme måde som du får på land? Vejrdata og polardiagram Havkapsejlere bruger en masse tid på routing. Routing indebærer at tage en mængde vejrdata, og bruge dem til at forudsige fremtiden. Du starter simulationen med at defi nere, hvor du veil sejle hen. Så siger programmet: Hvor ville jeg have været i går, hvis jeg havde valgt den hurtigste rute? Det går tilbage til gårsdagen. Så overfører den disse observationer til fremtiden. Det kræver prognoser. Det er på den måde programmerne fungerer. Men som det er nu, har de fleste tursejlere jo ikke adgang til prognoser, grib-fi ler og den slags. Nej, i stedet burde din plotter fi nde den slags data helt af sig selv. Den burde også have kodet bådens polardiagram ind, så softwaren kan bearbejde alle data, og fi nde den optimale rute. Og så kunne en stemme, akkurat som vi kender det fra bilens GPS, fortælle dig hvordan du bedst når frem til dit mål. Hvornår skal du vende, hvilken kurs skal du styre og så videre. Mange tursejlere kan for eksempel ikke vurdere, hvor en layline ligger, men mange gange er det jo et væsentlig spørgsmål, også når man sejler tur. Dette er et oplagt sted, hvor udviklingen i kapsejlads kan komme tursejlere til gode! Vinklede køler Farr Yacht Design arbejder en hel del med køl og ror, altså foils. Det er helt generelt et stort tema for designere for tiden, blandt andet på baggrund af America s Cup og interessen for foiling. Brugen af køl og ror er også et væsentlig område i Volvo Ocean Race. Den nye Volvo Ocean 65, som Farr Yacht Design har designet, har en køl der kan vinkles, og kan producere masser af lift. Shaughnessy forklarer: På den måde sænkes bådens effektive deplacement men det sker på bekostning af rettende moment, for nu gør kølbladet jo det modsatte af hvad bulben gør. Alt i alt kommer det til at fungere som en slags delvis foiling, og det er faktisk en meget væsentlig faktor, når man skal forklare, hvorfor de nye Volvo-både er så hurtige. Hvis vi nu leger med tanken om at have den type systemer på cruisingbåde, hvor vinklingen var styret automatisk, så ville det give enorme gevinster, rent fartsmæssigt. Det ligger nok noget længere ude i fremtiden, men pointen er, at vi har den fornødne viden og teknologi allerede nu. Der er sikkert også flere områder man kunne fokusere på, men hovedtanken er altså at udvikle både, som kan selv. Der er brug for, at bådbranchen bevæger sig i den retning i fremtiden og som sagt har vi alle brikkerne til det allerede nu. 62 BÅDMAGASINET