Bilagsliste til evaluering af Forebyggelsesstrategien

Transkript

1 Bilagsliste til evaluering af Forebyggelsesstrategien Januar 2018

2 Indholdsfortegnelse Forebyggelsesstrategiens indsatser: Bilag 1 Tidlig indsats I: Distriktsrådgiverordning...3 Bilag 2 Tidlig indsats II: Helhedsorienteret og tværgående indsats...13 Bilag 3 Fælles sprog: Integrated Children System...19 Bilag 4 Evidens i tilbud...22 Bilag 5 Gruppeforløb i sundhedsplejen...26 Bilag 6 Udvikling af familieplejen til specialopgaver...30 Bilag 7 Overgange til voksentilværelse...33 Andre indsatser: Bilag 8 Andre forebyggende indsatser i Horsens Kommune...36 Økonomi: Bilag 9 Forebyggelsesstrategiens økonomiske resultater...43 Side 2 af 46

3 Bilag 1 Tidlig indsats I: Distriktsrådgiverordning Indsats Distriktsrådgiverordning i skoler og dagtilbud Formål At styrke den tidlige og tværfaglige rådgivning til udsatte børn og unge, så en tidlig indsats kan ydes, således børnenes vanskeligheder ikke udvikler sig. Beskrivelse af indsatsen Distriktsrådgiverordningen er et samarbejde mellem Uddannelse og Arbejdsmarked og Velfærd og Sundhed og en del af Horsens Kommunes Forebyggelsesstrategi. For at kunne identificere og opspore udsatte børn og unge, er der indsat fremskudte rådgivere såkaldte distriktsrådgivere på skolerne og i dagtilbuddene. I samarbejde med skolen og dagtilbuddene skal rådgiverne så tidligt som muligt tilbyde relevant støtte til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Derudover skal distriktsrådgiverne indgå i tæt samarbejde med skole, dagtilbud, familie og andre tilknyttede ressourcepersoner, og skal desuden sikre samarbejdet med Familieafdelingen. Distriktsrådgiverordningen har følgende mål: Understøttelse af dialog og samarbejde mellem Familieafdelingen og skolerne og dagtilbud Kvalificering af underretninger om børnene og understøttelse af tilbagemeldinger Rådgivning og sparring til lærere, pædagoger og ledelse Målrettet arbejde med reducering af bekymrende og ulovligt fravær på skolerne Der blev d. 1. april 2014 ansat fire distriktsrådgivere i forbindelse med Forebyggelsesstrategien. Alle skolerne fik i denne ombæring tilbud om at være med i distriktsrådgiverordningen på nær Bakkeskolen, Ungdomsskolen og Lundagerskolen, da børnene på disse skoler i forvejen var visiteret til specialtilbud. Der var fra start udarbejdet tre modeller for tilknytning af distriktsrådgivere på skolerne ud fra skolernes behov. Udvalgte dagtilbud fik i opstarten også tilknyttet en distriktsrådgiver. Det drejede sig om institutionerne i Langmark, Vestbyen og Brædstrup. I marts 2016 ændrede man modellen for dagtilbud til at være et konsultativt tilbud til alle institutioner frem for at særligt udvalgte institutioner kun kunne gøre brug af ordningen. Derudover blev Byskolen pr. 1. august 2017 tildelt en ekstra distriktsrådgiver i forbindelse med den nye budgetmodel for undervisning på specialområdet. Resultater I det følgende afsnit følges der op på det tværfaglige samarbejde, distriktsrådgivernes kvalificering af underretninger og understøttelse af tilbagemeldinger, udvikling i antal underretninger, skoledistriktsrådgiverne rådgivende funktion og udviklingen i fravær blandt folkeskoleelever i Horsens Kommune. Opfølgningen foretages vha. tidligere undersøgelser og rapporter om distriktsrådgiverordningen, statistik på antal sager og underretninger i Familieafdelingen, en fraværsanalyse i folkeskolerne samt fokusgruppeinterview med dagtilbudslederne i Horsens Kommune. Tallene fra 2014 bygger på et spørgeskema med besvarelser fra 173 ansatte fra skolerne og dagtilbuddene samt 28 ansatte fra Familieafdelingen. Rapporten fra 2015 bygger på en spørgeskemaundersøgelse ligesom tallene fra 2014, men har besvarelser fra 54 ansatte fra skolerne og dagtilbuddene samt 35 ansatte fra Familieafdelingen. I evalueringen af distriktsrådgiverordningen fra 2016 er der derimod foretaget kvalitative interviews med fire distriktsrådgivere, to lærere/ressourcepersoner fra skolerne samt to repræsentanter fra dagtilbuddene i form af en dagtilbudsleder og en assisterende dagtilbudsleder. Side 3 af 46

4 Tværfagligt samarbejde Et af målene med distriktsrådgiverordningen er at forbedre det tværfaglige samarbejde mellem skole- og dagtilbuddene og Familieafdelingen. Distriktsrådgiverne skal således fungere som bindeled mellem skole- og dagtilbud og Familieafdelingen ved at formidle viden og forståelse mellem de to. Figur 1: Familieafdelingens vurdering af samarbejdet i 2014: Note: Figuren bygger på 29 spørgeskemabesvarelser fra Familieafdelingen. Figur 2: Familieafdelingens vurdering af samarbejdet i 2015: Note: Figuren bygger på 31 spørgeskemabesvarelser fra Familieafdelingen. Figur 1 og figur 2 viser, hvordan Familieafdelingen vurderer det tværfaglige samarbejde med skoleog dagtilbud i 2014 og Sammenlignes de to frekvenstabeller i figur 1 og 2 ses det, at Familieafdelingen vurderer samarbejdet med skole- og dagtilbud til at være bedre i 2015 end i Antallet, som vurderer samarbejdet som værende Godt eller Over middel er steget fra 6 % i 2014 til 45 % i 2015, hvilket er en betragtelig forbedring af samarbejdet. Samtidig er der ingen i 2015, der vurderer samarbejdet som værende Dårligt eller svarer ved ikke. Figur 3: Skole- og dagtilbuds vurdering af samarbejdet i 2014: Note: Figuren bygger på 173 spørgeskemabesvarelser fra skoler og dagtilbud. Figur 4: Skole- og dagtilbuds vurdering af samarbejdet i 2015: Note: Figuren bygger på 50 spørgeskemabesvarelser fra skoler og dagtilbud. Vendes blikket mod skole- og dagtilbuds vurdering af samarbejdet med Familieafdelingen, ses ligeledes en bedre vurdering af samarbejdet. Hvor der i 2014 var 9 %, der vurderede, at samarbejdet var Godt eller Over middel, var der i %, der vurderede, at samarbejdet var Godt eller Over middel. Samtidig er antallet, der vurderede samarbejdet til at være Dårligt faldet fra 19 % til 6 % fra 2014 til Dertil kommer, at en efterfølgende evaluering fra 2016 bekræfter, at samarbejdet mellem Familieafdelingen og skole- og dagtilbud er blevet bedre. Derudover fremkom det af interviewene i evalueringen, at kendskabet til hinandens områder var blevet bedre, og at samarbejdet mellem skole- og dag- Side 4 af 46

5 tilbud og Familieafdelingen i højere grad koordineres efter indførslen af distriktsrådgivere. Det nævnes bl.a., at arbejdet går smidigere end tidligere, og at distriktsrådgiverne kan forklare, hvad der er Familieafdelingens opgave, hvad der kan være samfundets opgave og hvilke frivillige organisationer, der kan henvises til. Sidst nævnes det, at distriktsrådgiveren er med til at nuancere lærerne og pædagogernes forståelse af, hvorfor modtagelsen eller socialrådgiveren i baglandet træffer en konkret beslutning i det givne tilfælde. Det gør, at der kommet en større respekt og forståelse for hinandens funktioner. I forlængelse heraf nævnes det i to bachelorprojekter om distriktsrådgiverordningen fra socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College, at distriktsrådgiverne lykkes med at bygge bro og være et bindeled mellem skolerne og Familieafdelingen. Kvalificering af underretninger og understøttelse af tilbagemeldinger Distriktsrådgiveren skal ikke blot sikre dialog og fungere som bindeled mellem Familieafdelingen og skole- og dagtilbud, men har også til opgave at kvalificere de underretninger, som lærerne og pædagogerne laver til Familieafdelingen, samt at understøtte Familieafdelingens tilbagemeldinger til lærerne og pædagogerne på underretningerne. Følgende resultater er fra føromtalte evaluering af distriktsrådgiverordningen fra Figur 5: Skole- og dagtilbuds anvendelse af distriktsrådgiveren i 2015 Note: Figuren bygger på 50 spørgeskemabesvarelser fra skoler og dagtilbud. Figur 5 viser, hvor mange af de adspurgte medarbejdere i skole- og dagtilbud, som har fået hjælp af distriktsrådgiveren til udarbejdelse af underretninger. Til dette spørgsmål er der 48 %, der svarer Ja til, at de har fået hjælp/viden af distriktsrådgiveren til udarbejdelse af underretninger, mens der er 46 %, der ikke har, og 6 % der svarer Ved ikke. Figur 6: Skole- og dagtilbuds vurdering af om de føler sig hjulpet af distriktsrådgiveren i 2015 Note: Figuren bygger på 24 spørgeskemabesvarelser fra skoler og dagtilbud. De adspurgte, der har fået hjælp til udarbejdelse af underretninger, blev yderligere stillet et spørgsmål om, hvorvidt de følte sig hjulpet af distriktsrådgiveren ift. udarbejdelsen af underretningerne. Svaret fremgår af figur 6, der viser, at 62 % af dem, som havde fået hjælp af distriktsrådgiveren, rent faktisk også følte sig hjulpet. Figur 7: Familieafdelingens vurdering af underretninger i 2014: Note: Figuren bygger på 31 spørgeskemabesvarelser fra Familieafdelingen. Side 5 af 46

6 Figur 8: Familieafdelingens vurdering af underretninger i 2015: Note: Figuren bygger på 30 spørgeskemabesvarelser fra Familieafdelingen. Hertil kommer, at Familieafdelingen vurderer, at underretningerne i 2015 i højere grad indeholder de rette oplysninger, end de gjorde i Det fremgår af figur 7 og figur 8, som viser, hvordan de adspurgte vurderede, hvorvidt de rette oplysninger var til stede i underretningerne fra lærerne og pædagogerne. Sammenholdes de to figurer, kan man se, at der i 2014 var 3 %, der svarede I høj grad, mens 65 % svarede, at oplysningerne I nogen grad var til stede. I 2015 var disse dog steget til 13 %, der svarede I høj grad, mens 70 % svarede, at oplysningerne I nogen grad var til stede. Ligeledes nævnes det i begge de to føromtalte bachelorprojekter om distriktsrådgiverordningen fra socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College, at distriktsrådgiveren er med til at højne kvaliteten af de underretninger, som lærerne udarbejder og sender til Familieafdelingen. Figur 9: Skole- og dagtilbuds vurdering af tilbagemeldingen på underretninger i 2014: Note: Figuren bygger på 176 spørgeskemabesvarelser fra skoler og dagtilbud. Figur 10: Skole- og dagtilbuds vurdering af tilbagemeldingen på underretninger i 2015: Note: Figuren bygger på 54 spørgeskemabesvarelser fra skoler og dagtilbud. Vendes blikket derimod mod skole- og dagtilbuds opfattelse af, hvorvidt de får tilbagemelding på underretninger fra Familieafdelingen, viser det sig, at der også her er sket en fremgang i antallet af tilbagemeldinger i situationer, hvor det er relevant i forbindelse med underretninger. Antallet af personer fra skole- og dagtilbud, der mener, at der I høj grad eller I nogen grad gives tilbagemeldinger er steget markant fra sammenlagt 20 % i 2014 til 44 % i Samtidig er svarkategorierne Slet ikke og Ved ikke begge faldet fra 15 % til 4 % i samme periode. Side 6 af 46

7 Antal underretninger fra skole- og dagtilbud og oprettede sager I følgende afsnit vil der blive kommenteret på udviklingen i antallet af underretninger fra skoler og dagtilbud til Familieafdelingen samt hvorvidt, der er sket en stigning i antallet af oprettede sager i Familieafdelingen. Figur 11: Antal underretninger modtaget fra skoler og dagtilbud i perioden Underretninger i alt fra skole og dagtilbud Skoler Dagtilbud til Note: Tallene fra 2014 repræsenterer ikke helårstal. Figur 11 viser antal underretningerne, som skoler og dagtilbud har lavet i 2014, 2015, 2016 og Registreringen af underretninger startede d. 1. april 2014, hvilket vil sige, at udtrækket er fra perioden d. 1. april til d. 31. december i Tallene for 2015, 2016 og 2017 er derimod angivet som helårstal. Figuren viser en stigning i underretninger fra dagtilbuddene fra 2014 til Ligeledes ses en stigning i antallet af underretninger i samme periode fra skolerne. Det viser, at skole- og dagtilbud ikke blot er blevet mere kvalificerede i sine underretninger til Familieafdelingen, men at de derudover også er blevet bedre til at opspore børn og unge, som mistrives, og underrette Familieafdelingen herom. Selvom der er sket en stigning i antallet af underretninger fra både skolerne og dagtilbuddene, er det dog vigtigt at hæfte sig ved, at størstedelen af den store stigning i underretninger drives af en stor stigning i underretninger fra skolerne. Figur 12: Antal underretninger modtaget i alt i perioden Note: Figuren viser det samlede antal underretninger, som Familieafdelingen har modtaget i perioden fra skoler, dagtilbud, sundhedsplejersker, politi, plejefamilier etc. Side 7 af 46

8 Modsat figur 11, så viser figur 12 det samlede antal underretninger, som Familieafdelingen har modtaget hvert år fra 2014 til Det gælder foruden underretninger fra skolerne og dagtilbuddene også underretninger modtaget fra sundhedsplejersker, politi, plejefamilier, krisecentre, naboer til den pågældende osv. Dog er billedet af udviklingen i antallet af underretninger det samme som i figur 11. Antallet af underretninger generelt stigende i perioden fra 2014 til Figur 13: Antal oprettede sager i modtagelsen og i baglandet i perioden Sager i alt Heraf sager i Råd og Vejledning Heraf sager i baglandet til til Note: Tallene fra 2014 og 2017 repræsenterer ikke helårstal. Figur 13 viser antal underretningerne, som skoler og dagtilbud har lavet i 2014, 2015, 2016 og Ligesom ved registreringen af underretninger startede registreringen af sager d. 1. april 2014, hvilket betyder, at udtrækket er fra perioden d. 1. april til d. 31. december i og 2016 er angivet i helårstal, mens 2017 er tal fra d. 1. januar til d. 16. oktober. Det fremgår af figur 13, at antallet af oprettede sager i alt er steget i perioden 2014 til 2017, såfremt man fremskriver tallene fra 2017 til helårstal. Opdeles disse tal i rådgivnings- og vejledningssager og sager i baglandet, ses det, at mens rådgivnings- og vejledningssager er sammenlagt steget i perioden, er antallet af sager, som havner i baglandet, faldet. Det kunne tyde på, at distriktsrådgiverordningen lykkes med at opspore børn og unges problemer i opløbet, således at færre sager udvikler sig til mere alvorlig karakter og ender i baglandet. Rådgivning og sparring til lærere, pædagoger og ledelse Udover at være bindeled mellem skole- og dagtilbud og Familieafdelingen, kvalificere underretninger og understøtte tilbagemeldinger, har distriktsrådgiveren også en rådgivende funktion i skole- og dagtilbuddene. Det fremgår bl.a. også af figur 14, som viser, hvor mange fra skole- og dagtilbuddene, der anvender distriktsrådgiveren til andre opgaver end til udarbejdelsen af underretninger. Figur 14: Skole- og dagtilbuds anvendelse af distriktsrådgiveren til andre opgaver i 2015 Note: Figuren bygger på 46 spørgeskemabesvarelser fra skoler og dagtilbud. Side 8 af 46

9 Af figur 14 fremgår det, at 54 % af de adspurgte fra skole- og dagtilbud har anvendt distriktsrådgiveren til andre opgaver end til udarbejdelse af underretninger. De personer, der har svaret Ja, blev efterfølgende bedt om at uddybe deres svar. Her angiver de bl.a., at de har brugt distriktsrådgiveren til sparring og rådgivning, deltagelse på netværksmøder, ved fraværssamtaler og på konferencer, drøftelse af indsatser, forældrerådgivning, samarbejde med forældre og med at give tilbagemelding på, hvorvidt der er behov for yderligere underretning. Det fremgår dermed, at distriktsrådgiveren i høj grad anvendes til en bred vifte af opgaver, og ikke blot til kvalificering og udarbejdelse af underretninger. Derudover fremgår det af en evaluering af distriktsrådgiverordningen fra 2016, at distriktsrådgiverne er synlige på skolerne, at de..deltager i konferencer og har sparring og samtaler om forebyggelse med lærere og pædagoger, at de..deltager i tværfaglige møder, hvor også forældrene deltager, og at lærerne derfor..tager fat om problemer tidligere, da de nu kan kontakte skoledistriktsrådgiveren og få sparring og efterhånden ved de, hvad der kan sættes i værk og at der er muligheder for hjælp og støtte. Dagtilbuddenes vurdering af distriktsrådgiverordningen Der har været afholdt fokusgruppeinterviews med dagtilbudslederne om distriktsrådgiverordningen, og dagtilbudslederne udtrykker samstemmende, at de er glade for ordningen og ønsker sig mere af den. De bruger skoledistriktsrådgiveren på konferencer, til forældresamtaler og til sparring, og oplever høj grad af tilgængelighed. Dagtilbudslederne udtrykker, at samarbejdet med skoledistriktsrådgiveren giver hurtigere hjælp til familien, enten fra skoledistriktsrådgiveren selv eller fordi hun formidler kontakt til Modtagelsen. Fravær Distriktsrådgiverordningen har givet skolerne og dagtilbuddene nye handlemuligheder ift. tidligere at opspore og støtte op om børnene, så snart der er indikationer på, at eleven mistrives. En af indikationerne på mistrivsel er ulovligt fravær i skolen. Ulovligt fravær dækker over, at eleven er udeblevet fra skolen, uden at forældre har givet skolen besked om det, eller at skolelederen har givet tilladelse til fraværet. I disse tilfælde kan distriktsrådgiveren inddrages i indsatsen f.eks. i form af deltagelse i fraværsmøder og forældremøder som det bl.a. er tilfældet på Langmarkskolen, Lundskolen og Horsens Byskole. På denne måde kan skolerne i samarbejde med distriktsrådgiveren tage hånd om problemerne, før de for alvor opstår. Figur 15 viser det gennemsnitlige antal fraværsdage opdelt på fraværstyper for folkeskoleelever i Horsens Kommune i skoleåret 2013/2014 og 2016/2017. I figuren angiver ekstraordinær frihed den type af fravær, som skolelederen har givet tilladelse til såsom særlige begivenheder i familien, ferie eller andet. Det ses, at fravær grundet sygdom og ekstraordinær frihed er steget fra henholdsvis 5,48 til 6,22 og 2,62 til 2,85 fraværsdage pr. elev i perioden, mens ulovligt fravær i samme periode er faldet fra 1,42 til 1,06 fraværsdage pr. elev. For sent fremmøde ligger på et stabilt leje med 1,95 i begge perioder. Samlet set, når for sent fremmøde ikke inkluderes, er det gennemsnitlige elevfravær for folkeskoleelever i Horsens Kommune steget fra 9,5 fraværsdage i skoleåret 2013/2014 til 10,1 fraværsdage i skoleåret 2016/2017. Side 9 af 46

10 Figur 15: Typeopdelt gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i 2013/2014 og 2016/2017 Opdeles det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev i kvartaler, som det fremgår af figur 16, ses det, at der for ulovligt fravær er tale om et generelt fald i antallet af fraværsdage fordelt på de fire kvartaler. Dette er interessant, da denne type af fravær ofte er en indikation på, eleven mistrives. Det er derfor også i forbindelse med ulovligt fravær, at distriktsrådgiveren inddrages i arbejdet og mødet med eleven. Derved kan distriktsrådgiveren fokusere på eleven og afhjælpe elevens eventuelle mistrivsel og potentielt fremtidige ulovlige fravær. I kategorien Ulovligt fravær findes der dog stadig to grupper af børn, som skolerne har svært ved at få i skole. Den ene gruppe er de børn, som kommer fra dårlige hjemmemiljøer uden rollemodeller, og hvor skolen har en vag eller slet ingen forældrekontakt. Nogle børn bliver boende hjemme, men ofte flytter børnene hjemmefra og stopper til sidst helt med at komme i skole. Den anden gruppe af børn er kendetegnet ved at komme fra mere ressourcehavende hjem, men med manglende forventninger og krav fra forældrene om, at barnet skal møde i skole. Det er typisk børn, som ikke har oplevet udfordringer og modstand tidligere, og som derfor vælger skolen fra når der opleves modstand. Derudover kan der for begge grupper af børn være angstproblematikker og andre diagnoser tilkoblet. Det er derfor en opgave for skolerne og distriktsrådgiverne, der mangler fremdrift og løsninger, og som der fortsat skal fokuseres på. Side 10 af 46

11 Figur 16: Typeopdelt gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i 2013/2014 og 2016/2017 opdelt i kvartaler Note: Kvartaler angives som kalenderårets kvartal. 3. kvartal er f.eks. perioden juli til oktober. Samlet set viser de to ovenstående figurer, at det samlede antal fraværsdage pr. elev er steget fra skoleåret 2013/2014 til 2016/2017. Det skyldes, at fravær grundet sygdom og ekstraordinær frihed er steget i perioden. Ulovligt fravær er i samme periode faldet, hvilket kan være en indikation på, at de indsatser, som skolerne i samarbejde med distriktsrådgiverne kan igangsætte over for elever med ulovligt fravær, virker for nogle af de elever, som falder i kategorien med ulovligt fravær. Konklusion Distriktsrådgiveren lykkes med at forbedre det tværfaglige samarbejde, og skaber dialog og gensidig forståelse mellem Familieafdelingen og skolerne og dagtilbuddene Distriktsrådgiveren er med til at kvalificere underretningerne fra skolerne og dagtilbuddene samt at understøtte tilbagemeldinger fra Familieafdelingen Distriktsrådgiveren er med til at klæde skolerne og dagtilbuddene på til at håndtere udsatte børn og unges udfordringer og behov gennem sparring og rådgivning Det bedre og tættere tværfaglige samarbejde er med til at gøre, at der fokuseres mere på børn og unges problemer, problemerne opdages tidligere, hvilket er med til at sikre mindst mulig indgriben og størst mulig trivsel NOTE FRA FOKUSGRUPPEINTERVIEW D. 11. JANUAR 2018 MED DAGTILBUDSLEDE- RE OM DISTRIKTSRÅDGIVERORDNINGEN Det større fokus på børn og unges problemer og resultaterne heraf, kan ses ved, at: o Ulovligt fravær er faldet fra skoleåret 2013/2014 til 2016/2017 o Antal underretninger fra skoler og dagtilbud er løbende steget i perioden dog med størst stigning i underretninger fra skolerne o Der er en tendens til, at flere sager håndteres i Råd og Vejledning og færre sager ender i baglandet i 2017 end i 2014 Side 11 af 46

12 Materiale/bilag I udarbejdelsen af ovenstående bilag er følgende materiale anvendt: Spørgeskemaundersøgelse om det tværfaglige samarbejde mellem Myndighedsafdelingen og skole-/dagtilbud (Velfærd og Sundhed, juni 2014) Spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview om det tværfaglige samarbejde mellem Familieafdelingen og skole- og dagtilbud (Velfærd og Sundhed, juni 2015) Evaluering af skole-dagtilbudsrådgiverordningen i Familie og Forebyggelse (DOFA afgangsprojekt, efteråret 2016) Statistik på antal sager og underretninger i perioden (Velfærd og Sundhed, oktober 2017) Bachelorprojekt: Socialrådgivere på de kommunale skoler, en tidlig tværprofessionel indsats mod sociale problemer (socialrådgiveruddannelsen, VIA University College, december 2016) Bachelorprojekt: Skolesocialrådgivere: Med fokus på det tværprofessionelle samarbejde omkring underretninger (socialrådgiveruddannelsen, VIA University College, januar 2017) Fokusgruppeinterview med dagtilbudsledere (Velfærd og Sundhed, januar 2018) Notat vedrørende status på elevfravær, 2016/2017 (Uddannelse og Arbejdsmarked, september 2017) Side 12 af 46

13 Bilag 2 Tidlig indsats II: Helhedsorienteret og tværgående indsats Indsats Helhedsorienteret og tværgående indsats for børn i 0-11-års alderen Formål At sikre en tidlig og mere omfattende rådgivning, således der bliver taget bedst muligt hånd om udsatte børn, samt at barnets og familiens problemer ikke bliver så alvorlige, at det bliver nødvendigt at sætte mere alvorlige foranstaltninger i værk. Beskrivelse af indsatsen Som en del af Forebyggelsesstrategien implementerede Horsens Kommune i 2014 en særlig tidlig indsats for børn i 0-11-års alderen. Indsatsen blev navngivet Horsens-modellen, og var inspireret af den svenske Borås-model, som har vist, at en tværgående og tidlig rådgivningsbaseret indsats kan gøre de udsatte børn og familier mere velfungerende, og at børnene opnår bedre trivsel, bedre skolegang og opvækst. Derudover har Borås Kommune med indsatsen lykkedes med at anbringe relativt mange børn og unge i familiepleje samt at have forholdsvis korte anbringelsesforløb på institutionsområdet. Inspireret af Borås Kommune valgte Horsens Kommune først og fremmest at styrke indsatsen i Børnerådgivningen, som varetager sager om børn i 0-11-års alderen, og opnormerede d. 1. august 2014 antallet af børnerådgivere ved ansættelse 7 nye rådgivere. Opnormeringen havde som mål at højne kvaliteten i både sagsbehandlingen og rådgivningen, da det ekstra antal rådgivere ville medføre, at sagsantallet pr. medarbejder ville falde og dermed frigive ekstra tid til behandlingen af hver sag. Med opnormering fulgte også, at hvor rådgiverne førhen havde to opfølgningsmøder med leverandører og familien og to personrettede tilsynsmøder med de anbragte barn, fik rådgiverne efter opnormeringen tid til to ekstra opfølgningsmøder årligt. Fra ledelsesniveau blev det samtidig bestemt, at et af de udvidede opfølgninger skulle være i form af et netværksmøde, som er et møde, hvor det faglige netværk er samlet sammen med familien med det formål at styrke og understøtte samarbejdet omkring et barn eller ung. Derudover blev der på særlig komplekse sager med flere problemstillinger f.eks. sager indeholdende vold, seksuelle overgreb, sårbare gravid osv. tilkoblet to rådgivere, som muliggjorde sparring med en kollega om sagen, øget faglig kvalitet, mulighed for at samarbejde på en mere kreativ måde med forældrene og samarbejdspartnere, og øget mulighed for forældrene for at få kontakt til rådgiverne. Opnormeringen havde overordnet til formål, at: Sænke antallet af anbringelser Nedbringe længden på anbringelser Sænke behovet for meget indgribende foranstaltninger Skabe bedre og hurtigere opfølgning på sager Skabe tættere kontakt mellem rådgivere, leverandører, barnet og familien Højne kvaliteten i sagsbehandlingen Resultater I det følgende afsnit vil der blive fulgt op på udbyttet af opnormeringen, brugen af netværksmøder, udviklingen i formandsbeslutninger og det løbende ledelsestilsyn. Opfølgningen er foretaget ud fra interviews med to børnerådgivere, en opgørelse af brugen af netværksmøder i Familieafdelingen, Side 13 af 46

14 en opgørelse over nye sager og formandsbeslutninger samt en oversigt over ledelsestilsynet i perioden Opnormeringen af rådgivere Med opnormeringen af rådgivere i Børnerådgivningen skete der et fald i sagsgennemsnittet fra at være op mod sager pr. rådgiver til, at hver rådgiver kun havde sager. I november 2017 var gennemsnittet på 22,79 sager pr. rådgiver. Faldet i antal sager pr. rådgiver har ifølge de to interviewede rådgivere gjort, at man har fået et bedre og mere indgående kendskab til sine sager, hvilket har givet et bedre og mere oplyst grundlag at træffe beslutninger på baggrund af. Det lavere sagsgennemsnit pr. rådgiver har også givet rådgiverne mere tid og overskud i hverdagen, hvilket bl.a. har givet mere mulighed for refleksion og kreativitet i løsningerne for det anbragte barn samt bedre inddragelse af både det private og professionelle netværk i løsningerne. Derudover har det lavere sagsantal pr. rådgiver givet et bedre kendskab leverandørerne, hvilket har ført til et bedre samarbejde og kontakt med disse og sagens parter. Dertil kommer, at de to ekstra møder udvidede opfølgninger som rådgiver nu skal have, giver rådgiverne mere tid til hver enkelt sag, og dermed en øget forståelse for sagens kompleksitet. En af rådgiver beretter bl.a., at hun nu har bedre mulighed for at have løbende kontakt med forældrene og barnet, da der nu er tid til f.eks. den ekstra opringning efter et møde. Noget som ifølge begge rådgivere har medvirket til, at forældrenes forståelse for anbringelsen og barnets situation er blevet bedre. Det viser sig bl.a. i, at begge rådgivere har haft sager med anbragte børn, der startede som tvangsanbringelser, men som nu er frivillige anbringelser. Det skyldes ifølge rådgiverne den øgede kontakt og inddragelse af forældrene i forløbet, der herigennem får en bedre forståelse for anbringelsen, og som dermed i højere grad accepterer den. Desuden nævner rådgiverne også, at de fornemmer, at der er kommet færre akutte sager, da rådgiverne har mere ro på hverdagen og bedre føling med sagerne, hvilket gør, at de har lettere ved at tage sagerne i opløb, før de udvikler sig til at have akut karakter. At sagerne ikke udvikler sig akut har stor betydning for de børn og familie, som der samarbejdes med, da det giver en forudsigelighed i beslutningerne, og ligeledes er det et udtryk for, at forvaltningen og familierne samarbejder. At samarbejdet fungerer, giver mange fordele særligt for børnene, som på den baggrund oplever det som værende mere legitimt eksempelvis at være anbragt, og det danner grobund for udvikling under anbringelsen. På tabel 1 herunder kan man få et lille indblik i udviklingen af akutte sager ved at se på antallet af formandsbeslutninger i Børnerådgivningen. I 2013 og 2014 havde Børnerådgivningen henholdsvis 5 og 2 formandsbeslutninger, mens man siden da ikke har haft nogen, hvilket kan skyldes opnormeringen og faldet i sagsgennemsnit pr. rådgiver i Børnerådgivningen. Tabel 1: Opgørelse over nye sager og formandsbeslutninger i perioden Børnerådgivningen Ungerådgivningen Specialrådgivningen Ny sag Formandsbeslutning (akut afgørelse) Ny sag Formandsbeslutning (akut afgørelse) Ny sag Formandsbeslutning (akut afgørelse) Note: Tabellen er opgjort pr. 31. august 2017, dvs ikke repræsenterer helårstal. Inddragelse af netværk Nedenstående tabel viser en opgørelse over brugen af netværksmød i overskrifter i journalnoter i Familieafdelingen i 2014 og Det fremgår tabellen, at netværksmøder i langt højere grad bruges i 2017 end i Selvom opgørelsen for 2017 ikke indeholder tal for november og december, er brugen af netværksmøder fordoblet i alle afdelinger af Familieafdelingen på nær i Specialrådgivningen, hvor anvendelsen af netværksmøder kun er steget med 86 %. Det virker derfor ikke til, at Side 14 af 46

15 det kun er i Børnerådgivningen, hvor inddragelsen af netværket er steget. Derimod er det en generel tendens i hele Familieafdelingen, at der afholdes netværksmøder med sagens parter. Tabel 2: Brug af netværksmød i overskrifter i journalnoter i Familieafdelingen i 2014 og 2017 Modtagelsen Børnerådgivningen Ungerådgivningen Specialrådgivningen I alt Note: Tabellen er opgjort i ultimo oktober 2017, dvs ikke repræsenterer helårstal. Tallene er trukket fra SBSYS. Udvikling i længden af anbringelser Et af målene med den helhedsorienterede og tværgående indsats var at nedbringe længden på anbringelser. Det skulle bl.a. ske gennem en løbende opfølgning på aftalte mål og ved at stoppe indsatsen, når målene ses opfyldt. I tabel 3 ses en oversigt over længden af anbringelser på afsluttede sager i 2013 og Af tabellen fremgår det, at hvor den gennemsnitlige anbringelseslængde var på 3 år i 2013, var den på 4 år i 2016, dvs. i gennemsnit en stigning på et år. Stigningen skyldes dog primært, at der er sket en stigning i antallet af afsluttede sager på anbringelser med en længde på mere end 5 år fra 2013 til Tabel 3: Længde af anbringelse i afsluttede sager i 2013 og 2016 Antal afsluttede Gennemsnitlig år 2-5 år 5-10 år 10+ år sager (cpr) anbringelseslængde (år) mdr. mdr. mdr , , Note: Tabellen indeholder kun cpr-numre, der tidligst er anbragt som 2-årige. Ledelsestilsyn I Horsens Kommune udarbejdes der løbende et ledelsestilsyn med Familieafdelingen, som har till formål at kvalitetssikre sagsbehandlingen. I figurerne herunder vises ledelsestilsynet for og 52 og 76 for udvalgte kvartaler i perioden Ledelsestilsynet er todelt, og tager udgangspunkt i et læringsperspektiv samt at udvikle den gode praksis. Herudover har ledelsestilsynet til formål at afdække eventuelle fejl og mangler, således at disse kan blive rettet. Ledelsestilsynet skal derudover sikre kontinuerlig socialfaglig udvikling både i forhold til det systematiske sagsarbejde og lovgivningen. Ligeledes skal ledelsestilsynet understøtte målene i Horsens-modellen. I juni 2017 blev der udarbejdet en ny retningslinje for ledelsestilsyn i Familieafdelingen, hvorfor disse ikke er sammenlignelige med de øvrige. Det nye ledelsestilsyn har skærpet de indholdsmæssige krav til sagsbehandlerne og systematikken i sagsbehandlingen. Hovedfokus er stadig på læring samt understøttelse og udvikling af den gode praksis. Samtidig er der iværksat en proces omkring, at udvikle sagsbehandlernes systematik i sagsbehandlingen og modvirke tab af viden i forbindelse med sagsbehandlerskift. I nedenstående figurer er der i perioden ført ledelsestilsyn på (anbringelse) og 52 og 76 (generelle foranstaltninger og efterværn) med følgende fem fokuspunkter: 50 Undersøgelse af barnets eller den unges forhold: Servicelovens 50 er den lovpligtige børnefaglige undersøgelse, der danner grundlag for at vurdere hvilken hjælp og støtte, barnet og familien har behov for. Det er derfor afgørende, at denne undersøgelse er udfærdiget, så der skabes et helhedsbillede af barnet og familien. Undersøgelsen skal udarbejdes senest fire måneder efter, at man har modtaget en underretning eller er blevet opmærksom på problemet. 50-undersøgelsen er et centralt redskab og dokumentationsgrundlag, når der visiteres til foranstaltninger, og det er derfor væsentligt, at dette lovkrav bliver overholdt i samtlige sager. Man kan jf. lovgivningen undtagelsesvis iværksætte en foranstaltning uden at have færdiggjort en 50-undersøgelse, såfremt det er Side 15 af 46

16 af afgørende betydning for barnet. 50-undersøgelsen skal dog i disse tilfælde færdiggøres snarligt herefter. 140 Handleplan inden beslutning om foranstaltning: Når der iværksættes en ny foranstaltning, er det afgørende at der foreligger en handleplan jf. Servicelovens 140, så indsatsen målrettes de specifikke problematikker hos og omkring barnet eller den unge. Derudover er handleplanen afgørende i forbindelse med at kunne vurdere effekten af indsatsen ved de løbende opfølgninger og herunder kunne vurdere om foranstaltningen skal ophøre, hvis formålet med foranstaltningen er nået Opfølgning og revurdering af handleplan efter 3/9/15 måneder: Der er lovgivningsmæssige krav om opfølgning på såvel sager med anbringelsessager som sager med forebyggende foranstaltninger. Opfølgningerne foretages jf. Servicelovens 70.1, og for at sikre at foranstaltningerne matcher de opstillede mål er det vigtigt, at disse opfølgninger overholdes. Når der er iværksat en foranstaltning, skal der efter de første 3 måneder og herefter hvert halve år følges op og revurderes på 140-handleplanen. 48 Børnesamtale forinden der træffes afgørelse: Forinden en afgørelse om foranstaltning skal der forlægge en børnesamtale jf. Servicelovens 48, hvor barnet eller den unges holdning til afgørelsen vedr. den påtænkte foranstaltning skal høres. Samtalen er væsentlig, da den afdækker barnets synspunkt på den påtænkte foranstaltning, og dermed har karakter af en partshøring To årlige lovpligtige tilsyn med anbragt barn eller ung: Der skal jf. Servicelovens 70.2 foretages to lovpligtige tilsyn om året med anbragte børn og unge. Tilsynet skal foregå på anbringelsesstedet. På tilsynsbesøget skal der desuden være en samtale med barnet eller den unge, uden deltagelse af plejeforældre eller pædagoger fra anbringelsesstedet. Dette for at sikre at barnet eller den unge har mulighed for at fortælle om sin trivsel, herunder også hvis der opleves problemer eller konflikter med anbringelsesstedet. Figur 1: Ledelsestilsyn i perioden Ledelsestilsyn %-opfyldelse April-september 2014 Første kvartal 2015 Tredje kvartal 2015 Første kvartal 2016 Tredje kvartal 2016 Første kvartal Note: Tallene er baseret på et stikprøveudtræk på 18 tilfældige sager hvert kvartal. Side 16 af 46

17 Det fremgår af figur 1, at kravene i 50 og 140 generelt har været opfyldt, mens der i 48 er sket et fald frem mod første kvartal af Derudover er der sket en stor stigning i forhold til 70.2, som er blev opfyldt i alle sager i første kvartal af 2017, mens opfyldelsen af 70.1 kun er steget lidt i samme periode. Figur 2: Ledelsestilsyn 52, 76 i perioden Ledelsestilsyn - 52, %-opfyldelse April-september 2014 Første kvartal 2015 Tredje kvartal 2015 Første kvartal 2016 Tredje kvartal 2016 Første kvartal Note: Tallene er baseret på et stikprøveudtræk på 18 tilfældige sager hvert kvartal. Vendes blikket mod figur 2, ses det samme mønster som i figur 1, hvad angår 50 og 140, da opfyldelsen af disse har ligget stabilt over 80 % i perioden, og ligger i første kvartal af 2017 på 100 % i alle sager. Derimod sker 70.1 og 48 kun i halvdelen af alle sager både i 2014 og i første kvartal af Konklusion Opnormeringen af rådgivere i Børnerådgivningen har medført: o Sagsgennemsnittet pr. børnerådgiver er faldet til 22,79 sager o Den enkelte rådgiver har fået mere tid til fordybelse i sagen og bedre samarbejde med sagens parter o Den enkelte rådgiver har mulighed for tættere kontakt med det anbragte barns forældre, hvilket har øget forældrenes forståelse for anbringelsen o Der er sket et fald i formandsbeslutninger, da rådgiverne har bedre mulighed for at tage problemer i opløbet, før de udvikler sig til en akut sag o Faldet i formandsbeslutning er et udtryk for, at forvaltningen og familierne samarbejder, hvilket gør, at børnene oplever det som værende legitimt at være anbragt, og det danner grobund for udvikling under anbringelsen Anvendelsen af netværksmøder i Familieafdelingen er steget kraftigt fra 2014 til 2017 Længden på afsluttede anbringelser er ikke faldet fra 2013 til 2016 Ledelsestilsynet viser, at opfyldelsen af 50 og 140 sker i stort set alle sager, og ligeledes med 70.2 i sager, mens der er rum for forbedring ift. opfyldelse af 70.1 og 48 Materiale/bilag I udarbejdelsen af ovenstående bilag er følgende materiale anvendt: Tæt på en svensk kommune Inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge (KREVI, marts 2012) Interview med to børnerådgivere (Velfærd og Sundhed, oktober 2017) Side 17 af 46

18 Opgørelse af brugen af netværksmøder i Familieafdelingen (Velfærd og Sundhed, 2017) Opgørelse over nye sager og formandsbeslutninger i perioden (Velfærd og Sundhed, 2017) Opgørelse over anbringelseslængder på afsluttede sager (Velfærd og Sundhed, 2017) Opgørelse over det løbende ledelsestilsyn i perioden (Velfærd og Sundhed, 2017) Side 18 af 46

19 Bilag 3 Fælles sprog: Integrated Children System Indsats Implementering af Integrated Children System (ICS) som fælles sprog i Familieafdelingen Formål At skabe en fælles faglig referenceramme og forståelse, der kan bidrage til kvaliteten i sagsbehandlingen samt at videreudvikle og højne det faglige niveau i arbejdet med udsatte børn og unge. Endvidere har implementeringen af ICS til formål at kvalificere det teoretiske og metodiske grundlag og fremme en fælles systematisk tilgang til myndighedsarbejdet herunder systematiske udredninger og afdækning af handleplaner. Beskrivelse af indsatsen Implementeringen af ICS udspringer af et ønske om at skabe et solidt socialfagligt fundament i Familie og Forebyggelse, der kan være med til at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen af børn og ungesager. ICS er en sagsbehandlings- og udredningsmetode anbefalet af Socialstyrelsen til at understøtte sagsbehandlere i at udarbejde systematiske faglige beskrivelser af børn og unges behov ud fra teoretisk forankrede socialfaglige refleksioner og analyser. Ved hjælp af ICS kan der skabes overblik over barnet, da ICS bygger på en forståelse af, at børn og unges velfærd formes i sammenspillet mellem barnets udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold, herunder familie og omgivelser. ICS kan desuden anvendes i hele sagsgangen fra risikovurderingen, forebyggende arbejde og den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen i handleplanen. Til start var der særligt fokus på først og fremmest at anvende ICS i de børnefaglige undersøgelser, og sidenhen er handleplanerne også overgået til ICS. Resultater Implementering af ICS ICS blev indført i foråret 2014, hvor rådgiverne i Børne- og familierådgivningen blev undervist i metoden og teorierne bag. Af nulpunktanalysen af Forebyggelsesstrategien fra 2014 fremgår det, at der i Børne- og familierådgivningen var en høj grad af medarbejderinddragelse og indflydelse på implementeringen af ICS som fælles sprog og i udfærdigelsen af skabeloner. Det blev desuden allerede da bemærket, at de børnefaglige undersøgelser, der blev lavet vha. ICS, var langt mere grundige end de tidligere børnefaglige undersøgelser, og der var derfor også et behov for at justere undersøgelserne, da de ikke måtte være mere omfattende, end formålet tilsiger. Kvaliteten blev desuden allerede fra de første børnefaglige undersøgelser vurderet til at være højere, end de tidligere undersøgelser havde været. Lærere og pædagogers brug af ICS En af ideerne med at indføre ICS som fælles sprog var, at de underretninger, som Børne- og familierådgivningen modtager, også skal følge en ICS-tankegang. Det betyder bl.a., at lærerne og pædagogerne ude på skolerne og dagtilbuddene skal benytte sig af en ICS-skabelon i deres underretninger i sager om udsatte børn og unge til Børne- og familierådgivningen. Til at hjælpe med at kvalificere underretninger ift. ICS har man indsat såkaldte distriktsrådgivere, der fungerer som et bindeled mellem lærere og pædagoger og Børne- og familierådgivningen. I en evaluering af distriktsrådgiverordningen fra efteråret 2016, hvor fire lærere/pædagoger er interviewet om ICS, fremgår det dog, at ICS ikke bruges som et fælles sprog af lærerne og pædagogerne og i deres underretninger til Børne- og familierådgivningen. Grunden til dette skyldes, at underretninger udgør en meget lille del af lærerne og pædagogernes daglige arbejde. Det nævnes dog, at lærerne og pædagogerne arbejder ud fra de skabeloner, som er udviklet ud fra ICS-tankegangen, hvilket gør, at deres underret- Side 19 af 46

20 ninger til Familieafdelingen er blevet mere velbeskrevet, kvalificerede og mere præcise på de fokusområder, som ICS har. Rådgivernes brug af ICS Alle rådgiverne i Børne- og familierådgivningen er i dag uddannet i brugen af ICS, og de benytter ICS. Den skematiske brug af ICS er fast forankret i alle afdelinger, hvilket betyder, at alle rådgivere nu rapporterer i skemaer, som er opbygget efter ICS-tankegangen med det tredelte fokus på barnets udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold. Den ICS-skematiske rapportering har ifølge afdelingslederne i Børne- og familierådgivningen betydet, at det er lettere at opspore og fokusere på problemet i den enkelte sag, da ICS har en klar opdeling af de tre fokusområder. Med implementering af ICS fulgte også et øget tidsforbrug på de enkelte rapporter, da ICS havde et bredere fokus og flere fokusområder, end hvad man var vant til. Det har dog også gjort, at kvaliteten af sagsarbejdet er øget. Afdelingslederne påpeger desuden den afvejning, som eksisterer mellem tidsforbrug og kvalitet, og mener, at det øgede tidsforbrug svarer sig. Det skyldes, at de grundigere undersøgelser har gjort, at der nu bliver lavet færre undersøgelser på de enkelte sager, da den indledende børnefaglige undersøgelse som regel indfanger de fleste problematikker. Afdelingslederne i Børne- og familierådgivningen påpeger også, at ICS-tankegangen langt hen ad vejen også er forankret i de enkelte afdelinger dog mere i nogle end andre. ICS bruges i disse tilfælde som et drøftelsesredskab i forbindelse med særligt komplekse sager, og nogle rådgivere bruger også ICS som forklaringsredskab i samtaler med forældrene til de pågældende børn. Derudover bruges ICS af langt de fleste kommuner, hvilket gør, at det er blevet lettere at overtage en sag fra en anden kommune, da rådgiverne nu taler samme sprog på tværs af kommuner. Desuden arbejdes der fortsat på, at interne leverandører også begynder at benytte sig af ICS, således der allerede i underretningerne af udsatte børn og unge tænkes og rapporteres ud fra ICS. Dette arbejde er allerede kommet langt, hvad angår udarbejdelsen af handleplaner, da disse i dag laves ud fra ICS-skemaet. De overordnede resultater af implementeringen af ICS i Børne- og familierådgivningen er ifølge afdelingslederne, at der nu ses mere ens på sager, at der tales samme sprog på tværs af medarbejdere og afdelinger, barnet er kommet i fokus, og der er øget kvalitet og præcision i sagsarbejdet. Desuden er der både blandt medarbejderne og afdelingslederne stor tilfredshed med ICS og stor enighed om, at implementeringen af ICS var en succes. Konklusion Implementeringen af ICS som fælles sprog har været en succes Alle rådgivere er uddannet i og benytter sig af ICS Anvendelsen af ICS har medført, at de børnefaglige undersøgelser er blevet grundigere, hvilket også har øget kvaliteten af dem ICS anvendes af nogle rådgivere som drøftelsesredskab i forbindelse med særligt komplekse sager og som forklaringsredskab i samtaler med forældre Lærere og pædagoger på skolerne og dagtilbuddene kender ikke direkte til ICS, men arbejder ud fra de underretningsskabeloner, som er udarbejdet ud fra ICS-tankegangen Materiale/bilag I udarbejdelsen af ovenstående bilag er følgende materiale anvendt: Interview med afdelingsledere i Børne- og familierådgivning om brugen af ICS (november 2017) Side 20 af 46

21 Nulpunktanalyse af Forebyggelsesstrategien (Velfærd og Sundhed, september 2014) Evaluering af skole-dagtilbudsrådgiverordningen i Familie og Forebyggelse (DOFA afgangsprojekt, efteråret 2016) Side 21 af 46

22 Bilag 4 Evidens i tilbud Indsats Udvikling af forebyggende foranstaltninger Formål At udvikle de forebyggende foranstaltninger med henblik på at forbedre de forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge, således de opnår bedst mulig trivsel. Beskrivelse Et af fokusområderne i Forebyggelsesstrategien er at udvikle de forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge i Horsens Kommune. Det fremgår af Forebyggelsesstrategien, at udviklingen skal ske gennem en beskrivelse og effektmåling af eksisterende tilbud samt at tage flere evidensbaserede metoder i anvendelse. Herunder ses en oversigt og kort beskrivelse af de metoder og effektmålingsredskaber, der i dag anvendes. Evidensbaserede metoder: DUÅ (De Utrolige År) En gruppebaseret metode målrettet børn, pædagoger og forældre med børn i alderen 0-12 år. DUÅ har til formål at styrke tilknytningen og det positive samspil både mellem børn og deres forældre og mellem børn og pædagoger/ lærere, og herigennem at fremme børns sociale kompetencer og deres evne til læring og selvregulering. PMTO (Parent Management Training Oregon) En metode målrettet forældre med børn i alderen ca år med udadrettet problemadfærd. PMTO har til formål at skabe et mere positivt samspil mellem forældre og børn at reducere barnets uhensigtsmæssige adfærd bl.a. ved at give forældrene træning i kommunikation med barnet gennem positiv involvering og opmuntring af barnet, at skole og institution inddrages i behandlingsforløbet efter behov og problemløsning i familien og træning i grænsesætning overfor barnet MST (Multisystemisk Terapi) Et behandlingstilbud målrettet unge mellem 12 og 17 år, der er i eller er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsproblemer. MST har til formål at nedbringe den unges adfærdsproblemer bl.a. ved at styrke forældrenes opdragelsespraksis og familiens omsorg til hinanden, øge familiens netværk og fastholde den unge i skole, arbejde og positive fritidsaktiviteter. Effektmålingsredskaber: FIT (Feedback Informed Treatment) Et feedback-orienteret effektmålingsredskab målrettet børn fra 6 til 12 år og unge/voksne fra 13 år og op. Formålet med FIT er løbende at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af praktiske terapeutiske tilgange. Derudover hjælper FIT den enkelte behandler med at spotte, om det de gør hjælper eller ej ved at indhente feedback fra borgeren på behandlingen og borgerens oplevelse af denne. OEA (Opstart, Evaluering, Afslutning) Et redskab, der skal hjælpe den enkelte behandler til at forbedre sin rapportering af rådgivningsforløbet. Resultater I det følgende afsnit fokuseres der mere konkret på udbredelsen og anvendelsen af de evidensbaserede metoder DUÅ, PMTO og MST samt effektmålingsredskaberne FIT og OEA. Resultaterne er opsummeret ud fra en evaluering fra Velfærd og Sundhed om anvendelsen af DUÅ, PMTO og MST, som er udarbejdet i 2016, og et statusnotat og statistik om implementeringen af FIT og OEA. Evidensbaserede metoder: DUÅ, PMTO og MST Den foreliggende evaluering af DUÅ, PMTO og MST fokuserer på tidsperioden , og er lavet på baggrund af både kvantitativ og kvalitativ data. Det kvantitative data er et udtræk af unikke Side 22 af 46

23 CPR-numre på børn og unge med forældre, som har gennemført et evidensbaseret program. Den første tabel er opgjort i antal børn og unge, som har været i et program. De andre tabeller er opgjort i unikke CPR-numre over, hvilke foranstaltninger børn og unge har før og efter, de har gennemført et evidensbaserede program. De kvalitative data er baseret på interviews med de medarbejdere i Familiebehandlingen på Fuglevangscenteret, der arbejder med DUÅ og PMTO. Tabel 1: Antal personer i forløb i Antal personer i DUÅ-forløb Antal personer i PMTO-forløb Antal personer i MST-forløb Note: Antallet fra 2016 er fra perioden 1. januar 2016 til og med 31. oktober Tabellen er opgjort i antal forløb. Der er ikke tale om unikke CPR-numre, da et forløb kan strække sig over mere end et år, og nogle CPR-numre kan derfor være gengangere år til år. Det fremgår af tabel 1, at antallet af børn og unge i et DUÅ-forløb er faldende, og der er færrest børn, som modtager netop dette forløb. Derimod anvendes PMTO-forløb og MST-forløb i højere grad dog med PMTO-forløb som det mest anvendte. I de efterfølgende interviews viste det sig også, at DUÅ-forløbet var ved at blive udfaset til fordel for PMTO-forløb, da medarbejderne i Familiebehandlingen er større tilhænger af opbygningen og strukturen i PMTO-forløbet end i DUÅ-forløbet. Familiebehandlerne oplever derudover også, at PMTOforløbet har en større og mere positiv effekt end DUÅ-forløbet. Desuden gives der udtryk for, at de evidensbaserede metoder kun anvendes i det omfang, at det giver mening ift. forløbet, dvs. at indsatsen tilpasses forløbet ikke omvendt. Familiebehandlernes oplevelse af anvendelsen af DUÅ og PMTO I forbindelse med evalueringen af brugen af evidensbaserede metoder i 2016 blev der foretaget et interview med fem medarbejdere i Familiebehandlingen på Fuglevangscenteret om anvendelsen af DUÅ-forløb og PMTO-forløb til forældre med udadrettet problemadfærd. Medarbejdernes overordnede erfaringer med forløbene er, at: De evidensbaserede programmer og almindelig familiebehandling har forskellige kvaliteter Man kan med fordel inddrage metoder og værktøjer fra DUÅ og PMTO i almindelig familiebehandling DUÅ og PMTO foretrækkes ikke frem for almindelig familiebehandling Resultaterne fra DUÅ og PMTO opleves ikke som værende bedre sammenlignet med resultaterne med almindelig familiebehandling Metoderne giver en retning på forløbet, da metoderne har et specifik fokus og en bestemt opbygning af forløbet. Medarbejderne i Familiebehandlingen udviste endvidere tilfredshed med, at DUÅ og PMTO har fokus på forældrene. Medarbejderne i familiebehandlingen oplever, at: Forældrene får konkrete redskaber, som de kan bruge i hjemmet og i dagligdagen DUÅ-forløb og PMTO-forløb lærer forældrene, at det ikke altid er barnet, som er problemet Forældrene lærer, at de har et medansvar for at skabe en adfærdsændring hos barnet Forældrene tager ejerskab og får større selvtillid i forældrerollen Derudover viste evalueringen, at familiebehandlerne i starten manglende familier henvist efter 52, hvorfor familiehandlerne anvendte de evidensbaserede metoder på familier henvist efter 11. Den Side 23 af 46