Evaluering af Forebyggelsesstrategien

Transkript

1 Evaluering af Forebyggelsesstrategien Januar 2018

2 Indledning Forord Evalueringen omhandler Horsens Kommunes indsats på forebyggelsesområdet for udsatte børn og unge. Evalueringen er gennemført i perioden september december 2017, og har haft følgende tredelte fokus: Forebyggelsesstrategiens indsatser Udviklingen i underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser Andre forebyggende indsatser i Horsens Kommune I evalueringen præsenteres først Forebyggelsesstrategien samt baggrunden for evalueringen. Dernæst følges der op på de vigtigste resultater af Forebyggelsesstrategiens indsatser. Herefter vil udviklingen i anbringelser, forebyggende foranstaltninger og underretninger blive fremstillet, før der til slut kommenteres på de andre forebyggende indsatser, som Horsens Kommune laver. I bilagsmaterialet er det derudover muligt at finde evalueringer af de enkelte indsatsområder i Forebyggelsesstrategien samt af de andre forebyggende indsatser i Horsens Kommune. Evalueringens baggrund og formål I budgetaftalen for 2014 blev der prioriteret 5,5 mio. kr. til opstart af en tidlig og forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Året efter blev der i budgetaftalen for 2015 bevilget 4,5 mio. kr. årligt til og med 2018 til videreførelse af ordningen med fremskudte socialrådgivere på alle kommunens skoler og dagtilbud, samt til styrket koordinering og sammenhæng i indsatsen for børn med særlige behov for støtte. Det blev i samme ombæring besluttet, at ordningen skulle evalueres efter to år, hvilket er grundlaget for nærværende evaluering. Evalueringens formål er at følge op på Forebyggelsesstrategiens formål og mål, således en samlet vurdering af Forebyggelsesstrategien kan foretages. Evalueringen ser på resultaterne og virkningerne af Forebyggelsesstrategiens indsatser. I sig selv er det en udfordring at måle effekten af komplekse sociale indsatser i komplicerede sager. Dertil kommer, at man undervejs i Forebyggelsesstrategiens levetid løbende har gjort sig nye erfaringer, ligesom nye udfordringer og fokusområder er kommet til. Det kræver, at evalueringen af Forebyggelsesstrategien tager højde for denne kompleksitet samt de ændringer, som er sket undervejs. Ved Forebyggelsesstrategiens begyndelse blev der udarbejdet en nulpunktsanalyse, som på 14 udvalgte punkter belyste den aktuelle tilstand på en række udvalgte parametre. Nulpunktsanalysen dannede en baseline for de efterfølgende månedlige målinger, der løbende blev foretaget. Målingerne kan dog ikke stå alene i en samlet evaluering af Forebyggelsesstrategien, hvorfor yderligere data inddrages i evalueringen kvantitativt såvel som kvalitativt. I evalueringen gøres der bl.a. brug af foreliggende rapporter og evalueringer af indsatsområderne, interviews med daglige ledere, afdelingsledere og medarbejdere samt dataudtræk fra sagsbehandlingssystemet SBSYS og KMD. Ved hjælp af ovenstående data skal evalueringen således tilvejebringe viden om Forebyggelsesstrategiens resultater samt virkningen heraf. Side 2 af 11

3 Forebyggelsesstrategien Forebyggelsesstrategien Byrådet i Horsens Kommune vedtog i december 2013 en samlet forebyggelsesstrategi, der havde som mål at styrke det tværfaglige samarbejde med fokus på tidlig indsats over for udsatte børn og unge. Formålet var at sikre, at disse børn og unge kunne opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Den samlede forebyggelsesstrategi fra 2013 indeholdt følgende hovedspor: Tidlig indsats gennem rådgivningsbaseret indsats Tidlig indsats gennem helhedsorienteret og tværgående indsats Implementering af fælles sprog i Familieafdelingen Udvikling af forebyggende foranstaltninger Omlægning til gruppeforløb i Sundhedsplejen Udvikling af familieplejen til specialopgaver Fokus på overgange til voksentilværelse Fælles for alle indsatserne er, at der ydes en tidlig indsats, og at der forebygges. Dét har vist sig at være det bedste middel til at forhindre, at børn og unge bevæger sig ud ad et forkert spor, der potentielt kan føre til mistrivsel og en risikabel adfærd, som i sidste ende kan få konsekvenser for barnets eller den unges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder senere i livet. Dertil kommer, at forskningen har vist, at barnets sprog også har en stor betydning børn, der ikke har de samme sproglige forudsætninger for at kunne sætte ord på deres tanker og følelser, har ikke de samme forudsætninger som deres jævnaldrende for at klare sig godt i skolen og indgå i fællesskaber. En investering i tidlig indsats og forebyggelse over for børn og unge betyder endvidere, at det ikke altid er der, hvor vi sår, som vi kommer til at høste. Det indebærer, at de endelige gevinster af Forebyggelsesstrategien efter alt at dømme først vil vise sig mange år efter indsatsen. Et sådan langtidsperspektiv ligger uden for indeværende evaluerings fokusområde, som i højere grad beskæftiger sig med de umiddelbare resultater og virkninger af Forebyggelsesstrategien. Forebyggelsesstrategien blev revideret i juni 2016, og følgende fokusområder blev tilføjet til den oprindelige forebyggelsesstrategi: Udsatte børn og unges læring og læsning Integration Social kontrol Side 3 af 11

4 Forebyggelsesstrategiens indsatser Forebyggelsesstrategiens indsatser er alle iværksat for at indfri Forebyggelsesstrategiens formål med at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Fælles for de to tidlige indsatser er, at de er inspireret af erfaringerne fra den svenske kommune, Borås, som har vist, at man gennem en tværgående og tidlig rådgivningsbaseret indsats kan gøre udsatte børn og familier mere velfungerende, samtidig med at børnene opnår bedre trivsel, bedre skolegang og opvækst. For at sikre den tidlige indsats i forhold til udsatte børn og unge i Horsens Kommune blev der i april 2014 ansat fire distriktsrådgivere, som i samarbejde med skolerne og dagtilbuddene så tidligt som muligt tilbyder relevant støtte til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Resultaterne fra ordningen viser bl.a., at distriktsrådgiverne er lykkedes med at forbedre det tværfaglige samarbejde, og skaber dialog og gensidig forståelse mellem skolerne, dagtilbuddene og Familieafdelingen. Derudover har distriktsrådgiverne medvirket til at kvaliteten af lærernes og pædagogernes underretninger er steget, ligesom antallet af underretninger årligt er forøget. Det øgede fokus på børn og unges mistrivsel og problemer, som distriktsrådgiverne har skabt, har bl.a. været medvirkende til, at det ulovlige fravær er faldet i skolerne, og at flere sager nu håndteres tidligere, således de ikke ender i baglandet. Der har været afholdt fokusgruppeinterviews med dagtilbudslederne om distriktsrådgiverordningen, og dagtilbudslederne udtrykker samstemmende, at de er glade for ordningen og ønsker sig mere af den. Dagtilbudslederne oplever at distriktsrådgiveren er let tilgængelig, og de udtrykker, at samarbejdet med distriktsrådgiveren giver hurtigere hjælp til familien. I 2014 ansatte man derudover 7 nye rådgivere i Børnerådgivningen, hvilket betød, at sagsgennemsnittet for den enkelte rådgiver faldt fra op imod sager til at være sager pr. rådgiver. Det gjorde bl.a., at rådgiverne fik mere tid pr. sag, og dermed et bedre og mere indgående kendskab til sine sager. Det lavere sagsgennemsnit har desuden givet rådgiverne bedre mulighed for at have løbende kontakt med forældrene og barnet og skabt øget kvalitet i sagsarbejdet. På baggrund heraf har rådgiverne oplevet flere tvangsanbringelser, hvor forældrene efter opnormeringen er gået med til en frivillig anbringelse af deres børn. Derudover har rådgiverne også erfaret, at det bedre kendskab til sagen og den løbende udvikling heri har gjort, at der er sket et fald i antallet af formandsbeslutninger (akutte afgørelser) i Børnerådgivningen. Faldet i formandsbeslutning er bl.a. et udtryk for, at forvaltningen og familierne samarbejder. Det gør, at børnene i højere grad oplever det som værende legitimt at være anbragt, hvilket danner grobund for de anbragte børns udvikling. Fra tvangsanbringelser til frivillige anbringelser Opnormeringen har ifølge flere børnerådgivere medført, at flere tvangsanbringelser i dag er frivillige anbringelser. Det skyldes, at rådgiverne nu har mere tid og overskud til at skabe en god relation til de biologiske forældre. Derudover er der også mindre udskiftning i rådgiverne, hvilket skaber kontinuitet for forældrene. Rådgiverne fortæller også, at der nu er færre sager, som ender med tvangsanbringelser, da rådgiverne har meget mere kontakt med forældrene i undersøgelsesperioden forud for anbringelsen, og derved lærer begge parter hinanden bedre at kende. Det gør, at rådgiverne kan tale med forældrene på en anden og bedre måde, når anbringelsesvurderingen skal formidles. Det har bl.a. været medvirkende til, at der i perioden fra januar 2015 til og med august 2017 ikke har været behov for at træffe formandsbeslutninger i Børnerådgivningen. Et andet stort fokusområder i Forebyggelsesstrategien har været udviklingen af plejefamilier både i form af forstærkerede plejefamilier til teenagere og rekruttering af aflastningsplejefamilier til børn og unge med handicap. I den forbindelse har Horsens Kommune påbegyndt projektet Forstærkede Plejefamilier, og i alt har 15 unge på nuværende tidspunkt været anbragt i forstærkede plejefamilier, der er plejefamilier, som understøttes af familieplejekonsulenter mht. rådgivning/ vejledning og supervision. De forstærkede plejefamilier giver alle udtryk for, at de føler sig bedre klædt på til opgaven, og fremhæver i særlig grad, at den store tilgængelighed til familieplejekonsulenterne er af stor betydning. Derudover har Horsens Kommune haft særlig fokus på at tiltrække aflastningsplejefamilier til familier med børn og unge med handicap. Gennem mere omfangsrig og præcis annoncering har man lykkedes med at tiltrække flere aflastningsfamilier, hvilket har medført, at hvor man tidligere kunne have op imod 15 børn og unge på venteliste, har Familieplejen pt. kun tre børn og unge på venteliste, og i alle tre tilfælde arbejdes der på at finde en aflastningsfamilie. Side 4 af 11

5 Forebyggelsesstrategiens indsatser For at sikre en god overgang til voksenlivet for de mest udsatte unge indførte Horsens Kommune i april 2016 Samarbejdsmodellen, som betegner den samarbejdsaftale, som Familie og Forebyggelse sammen med Ungeenheden, Jobcenteret og Handicap- og Ældrerådgivningen har indgået om, hvordan det tværorganisatoriske arbejde omkring den unge på tværs af faggrupper skal fungere. Samarbejdsmodellen har vist sig at styrke det tværfaglige samarbejde omkring den unge, skabt øget fokus på uddannelse og beskæftigelse for den unge og skabt øget enighed omkring den unges mål og givet en større viden omkring den unge på tværs af faggrupper. Et andet mål i Forebyggelsesstrategien var at skabe et fælles sprog i Familieafdelingen. Denne proces startede i 2014, da man succesfuldt implementerede sagsbehandlings- og udredningsmetoden Integrated Children System (ICS) i Implementeringen af ICS har gjort, at der nu tales samme sprog på tværs af medarbejdere og afdelinger, barnet er kommet i fokus, og der er øget kvalitet og præcision i sagsarbejdet. Derudover har Horsens Kommune også startet tilbuddet Familieiværksætterne i regi af Sundhedsplejen som en del af Forebyggelsesstrategien. Her arbejdes der målrettet med at skabe inkluderende netværk blandt førstegangsfødende forældre. Sundhedsplejerskerne vurderer dog, at det er svært at rekruttere og fastholde udsatte familier i gruppeforløbet, og der arbejdes derfor bl.a. målrettet med netværksdannelse og inklusion i grupperne i Familieiværksætterne Sidst har Horsens Kommune siden implementeringen af Forebyggelsesstrategien i 2013 løbende arbejdet med at udvikle de forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge gennem beskrivelse og effektmåling af eksisterende tilbud samt ved at tage flere evidensbaserede metoder i anvendelse. Revideringen af Forebyggelsesstrategien i 2016 Ved revideringen i 2016 kom der yderligere fokus på udsatte børn og unges læring og læsning, børn og unge udsat for social kontrol og integration af nytilkomne børn og unge. Det øgede fokus på udsatte børn og unges læring er bl.a. kommet i form af temaaftener og kurser for plejefamilier samt visitation af anbragte børn til Egmont Fondens signaturprogram Lær for Livet. Masser af læring for livet Drengen startede i Lær for Livet i sommeren Han har indtil videre været på en to -ugers Learning Camp i sommerferien og en 5-dages Learning Camp i efterårsferien. I løbet af de to ugers undervisning i sommerferien steg han bl.a.12 % i matematik. Han fortæller, at undervisningen i Lær for Livet er sjov, anderledes og ikke så kedeligt, som at sidde stille i klassen. Han fortæller også, at underviserne på Learning Camps kombinerer leg med læring. F.eks. lavede de på et tidspunkt en stafet i dansk, hvor de skulle stave ord ved at hoppe over hulahopringe på gulvet. Derudover har han fået mange nye venner i Lær for Livet, han er blevet mere åben, og han synes, det er rart at være sammen med andre børn, som også bor i plejefamilie, da de bedre forstår hinandens situation. På flygtninge- og integrationsområdet har man igangsat projektet Tværfaglig indsats for traumatiserede flygtninge, som har til formål at sikre et koordineret og tværfagligt samarbejde omkring de traumatiserede flygtninge, således de kan deltage aktivt i lokalsamfundet. Derudover tildeles alle uledsagede flygtningebørn på nuværende tidspunkt en værge ved ankomst og anbringes. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Uddannelse og Arbejdsmarked og Velfærd og Sundhed, som afholder temadag i begyndelsen af 2018 om social kontrol. Side 5 af 11

6 Underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser Forebyggelsesstrategiens formål var at sikre samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv for udsatte børn og unge som deres jævnaldrende. En forudsætning for at det kan ske, er at rammerne omkring disse børn og unge sikres. Det skal bl.a. ske ved, at udsatte børn og unge tidligere opspores, så man kan tage hånd om problemerne, før de udvikler sig, at børnene og de unge i højere grad modtager forebyggende foranstaltninger frem for anbringelse, og at de børn og unge, der anbringes, anbringes i plejefamilier frem for på institutioner. Underretninger Siden 2014 er det samlede antal af underretninger steget stødt. Det skyldes især en stigning i kategori C- og D-underretninger, hvor der henholdsvis skal rettes kontakt til barnet og/eller familien inden to uger eller en måned efter modtagelse af underretningen. Stigningen i underretninger skyldes i høj grad, at man i Forebyggelsesstrategiens begyndelse indsatte fremskudte socialrådgivere såkaldte distriktsrådgivere på kommunens skoler og i enkelte dagtilbud, som bl.a. havde til formål at opkvalificere lærerne og pædagogernes brug af underretninger. Selvom der er sket en stigning i underretninger fra både skoler og dagtilbud, er det dog fra skolerne, at der er sket den største stigning i antallet af underretninger til Familieafdelingen. Tabellen viser i øvrigt det samlede antal underretninger, som foruden underretninger fra skolerne og dagtilbuddene også gælder underretninger modtaget fra sundhedsplejersker, politi, plejefamilier, krisecentre, naboer til den pågældende osv. Selvom det øgede antal underretninger har medført en administrativ belastning for rådgiverne i Familieafdelingen, er det samtidig en forudsætning for, at man yde en tidlig indsats over for de børn og unge, som underretningerne vedrører, således deres problemer og udfordringer opspores, før de udvikler sig til at have en mere alvorlig karakter. Figur 1: Antal underretninger fordelt på kategori i Familieafdelingen Note: Kategorierne skal ses som et bekymringsbarometer, der angiver, hvornår der skal rettes kontakt til barnet/familien efter modtagelse af underretning. I 2. kvartal af 2014 var der problemer med systemet, hvorfor der mangles kategorisering af 391 underretninger. Side 6 af 11

7 Underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser Anbringelser og forebyggende foranstaltninger Horsens Kommunes indsats på anbringelsesområdet og arbejdet med forebyggende foranstaltninger er inspireret af den svenske Borås-model. Borås Kommune har med sin indsats på området lykkedes med at anbringe relativt mange børn og unge i familiepleje samtidig med, at de har forholdsvis korte anbringelsesforløb på institutioner. Dertil kommer, at forskningen har vist, at en øget brug af familiepleje på bekostning af institutionelle anbringelser forbedrer kvaliteten af anbringelser, at øget brug af slægts- og netværksanbringelser forbedrer kvaliteten af anbringelser, samt at længerevarende institutionsophold kan have en negativ indvirkning på kvaliteten af anbringelser. I Sverige har man desuden en lovgivning, som gør, at et barn maks. kan anbringes 6 måneder af gangen på institution, hvorefter barnets anbringelsessituation skal genvurderes. I Danmark vægter man derimod kontinuiteten i anbringelsen højere, hvilket gør det vanskeligere for barnet at skifte anbringelsessted. Tabel 1 sammenligner centrale nøgletal fra Borås Kommune i 2009 og fra Horsens Kommune i 2013, hvor man implementerede Forebyggelsesstrategien, og igen i Tabellen viser en tydelig tendens ift. anbringelser i Horsens Kommune andelen af anbringelser i plejefamilier er stigende, mens andelen af institutionelle anbringelser tilsvarende er faldende. I 2017 har Horsens Kommune efter fire år med Forebyggelsesstrategien således samme relative fordeling af anbringelser i plejefamilie og i institution som Borås Kommune. Tabel 1: Centrale nøgletal fra Borås Kommune og Horsens Kommune Borås Horsens Horsens Anbringelser Plejefamilie 1 74% 65% 74% Institution 2 26% 35% 26% Udgifter Forebyggende og 44% 33% 34% hjemmebaserede indsatser 3 Familiepleje 26% 29% 36% Institution 29% 38% 30% Genanbringelser 12% 16% 23% 4 Note: Borås-tallene er Socialstyrelsens 2009-tal. Forklaring på ovenstående kategorier: 1) Plejefamilie og netværkspleje, 2) Institution (alm. og sikret), socialpæd. opholdssted, kost-/ efterskole, 3) I 2017: Forebyggende foranstaltninger, anbringelse på eget værelse/hybel, U- Turn Familieiværksætterne, Mor på studiet, U-Turn, Distriktsrådgivere, SSP, Headspace, gratis psykolog U&A, 3) I 2013: Forebyggende foranstaltninger, anbringelse på eget værelse/hybel, U-Turn, SSP excl. Specialrådgivningen, 4) Genanbringelser Horsens er opgjort som den andel af de ophørte i 2015 som senere er anbragt igen, excl. de sager der er blevet til betalingssager. Genanbringelser for ophørte i hhv og 2014 er 16% og 8%. Fra 100 % skolefravær til 100 % skolegang Pigen havde gennem det seneste år ikke gået i skole, men i stedet ligget hjemme i sin mors seng og udstedt ordre dag og nat. Hun anbringes frivilligt i en forstærket plejefamilie i 2015, trods hun kun var 10 år på daværende tidspunkt. Samtidig tilmeldes hun igen 4. klasse grundet hendes store skolefravær. Dét sammen med anbringelsen i en forstærkede plejefamilie gjorde, at hun nu fagligt kunne følge med og samtidig fokusere på at skabe sociale relationer. Pigen ligger nu helt i top i sin klasse i den seneste nationale test, klarer sig socialt og udvikler sig generelt positivt. Side 7 af 11

8 Underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser Af figur 2 og tabel 2 fremgår det, at der fra 2013 til 2016 er sket et absolut fald i antallet af anbringelser, mens antallet af forebyggende foranstaltninger er steget. Det fremgår endvidere af figur 2, at det særligt er for aldersgruppen 8-17-årige, at der foretages flere forebyggende foranstaltninger, end det var tilfældet i Hvad angår anbringelser, er billedet lidt mere uklart, men noget tyder dog på, at der er færre årige, som er anbragt i 2016 end i Figur 2: Anbringelser og forebyggende foranstaltninger fordelt på alder i 2013 og 2016 Udviklingen, som fremgår af figur 2, gør endvidere, at de forebyggende foranstaltninger udgør en større andel af alle sager i 2016 end i Det fremgår af tabel 2, at anbringelser udgjorde 24 % af alle sager i 2013, mens andelen i 2016 var faldet til 18 %. Det fremgår yderligere af tabellen, at faldet ikke blot skyldes en stigning i forebyggende foranstaltninger, men også et fald i anbringelser. Der er ikke i perioden ændret administrativ praksis ift. vurdering af anbringelsesgrundlag. Tabel 2: Anbringelser og forebyggende foranstaltninger i 2013 og 2016 Anbringelse % Forebyggelse % I alt % Note: Alle sager hvor Horsens er handlekommune. Antal cpr-numre % % % Note: Opgørelse over alle sager, hvor Horsens er handlekommune Side 8 af 11

9 Underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser Anbringelse i plejefamilie Tallene i tabel 3 vidner om, at man i Horsens Kommune er lykkedes med at anbringe en større andel af anbragte børn og unge i plejefamilier frem for på institutioner og andre anbringelsessteder. Det er ligeledes gældende, når tallene opdeles i børn og unge med handicap, teenagere og børn med handicap i aflastningsplejefamilier. Ikke blot er anbringelse i plejefamilier en økonomisk mere rentabel løsning, men litteraturen og erfaringerne viser, at anbragte børn eller unge udvikler sig bedre socialt såvel som fagligt når de anbringes i en plejefamilie frem for på en institution. Tabel 3: Andel anbragt i plejefamilie ud af samtlige anbragte Børn og unge anbragt i plejefamilie Andelen er ud af samtlige anbragte excl. børn og unge med handicap. Børn og unge med handicap anbragt i familiepleje Andelen er ud af samtlige børn og unge med handicap som er anbragt uden for eget hjem. Teenagere anbragt i plejefamilie Andelen er ud af samtlige teenagere som er anbragt uden for eget hjem. Børn med handicap i aflastning i plejefamilie Andelen er ud af samtlige børn og unge med handicap som modtager aflastning. Note: Andelen angiver antal helårspersoner i procent ,8 % 70,8 % 69,1 % 74,1 % 34,1 % 38,2 % 37,8 % 44,9 % 35,3 % 45,7 % 44,0 % 51,8 % 29,5 % 35,8 % 34,2 % 37,2 % Økonomisk resultat Udviklingen i anbringelser og forebyggende foranstaltninger vidner om, at en større andel af udsatte børn og unge i Horsens Kommune i 2017 modtager forebyggende foranstaltninger frem for anbringelser, end det var tilfældet i Dertil kommer, at de udsatte børn og unge, som i dag er anbragt, i højere grad er anbragt i en plejefamilie i stedet for en institution. Begge udviklinger er medvirkende til, at Forebyggelsesstrategiens indsatser har medført en besparelse på i alt 7,3 mio. kr. i perioden Som det fremgår af tabellen, er der dog samlet set et merforbrug til anbringelser på 1,9 mio. kr. på trods af et betydeligt fald i udgifterne i de sager som er omfattet af forebyggelsesstrategien (de sager hvor Horsens kommune selv træffer afgørelse om foranstaltning). Merforbruget kan henføres til de sager, hvor en anden kommune træffer afgørelse om foranstaltning, men hvor Horsens kommune har betalingsforpligtelsen (refusionssager). Horsens kommune har i 2017 rettet henvendelse til KL (v/ borgmester Peter Sørensen) og anmodet KL om at drøfte en lovændring med Børne- og Socialministeriet, således at det fremadrettet ville være den kommune der træffer afgørelse om en foranstaltning som også har betalingsforpligtelsen. Henvendelsen medførte ikke en ændring af loven, og Horsens kommune har derfor fortsat ikke mulighed for at tilbyde støtte i overensstemmelse med forebyggelsesstrategien til den gruppe af unge, som har ophold udenfor kommunen. Tabel 4: Overordnet økonomisk resultat fra Forebyggelsesstrategien Ændring i mio. kr. - = mindreforbrug Anbringelser hvor Horsens både beslutter og betaler -7,0 Anbringelser hvor andre kommuner beslutter og Horsens 8,9 betaler Forebyggende foranstaltninger -3,8 Andre områder (ledsagelse, hjælpemidler, 41 og 42) -5,4 I alt -7,3 Note: Tallene er angivet i 2017-kr. Side 9 af 11

10 Andre forebyggende indsatser i Horsens Kommune Horsens Kommune har en række initiativer, der ikke indgår som en integreret del af Forebyggelsesstrategien, men som alligevel har til formål at forebygge og sikre de bedste rammer for udsatte børn og unge. Herunder gennemgås et udpluk af dem. Mor på Studiet startede i 2015, og er et tilbud til unge enlige forsørgere, som har til formål, at de får færdiggjort en ungdomsuddannelse og/eller får et job, således de på sigt bliver selvforsørgende og en god rollemodel for deres børn. Siden begyndelsen er antallet af deltagere steget, og alle mødre er nu enten påbegyndt uddannelse eller skrevet op til uddannelse, såfremt de stadig er på barsel. Ændrede fremtidsudsigter efter blot 3 måneder Kvinden på 25 år flyttede til Horsens for 5 år siden med sin daværende kæreste, som hun fik et handicappet barn med. Hun er nu sammen med en ny fyr, som hun venter sit andet barn med. En af de første gange i mødregruppen i Mor på Studiet meddelte kvinden, at tilværelsen med et handicappet barn var tidskrævende og hårdt, og hun derfor hverken havde ambitioner om uddannelse eller arbejde, da hun var tilfreds med sin daværende situation på understøttelse. Efter blot 3 måneder i mødregruppen har hun fået en helt anden plan for sin fremtid. Hun er nu indskrevet på SOSU-skolen, og ser sig selv som en del af arbejdsmarkedet i fremtiden. Derudover har hun fået en rigtig god veninde i Mor på Studiet, sørger for at mødregruppen trives, og fortæller åbent om sit liv i mødregruppen. Fra Tab til Trivsel har til formål at hjælpe familier med at bearbejde psykiske reaktioner som følger af, at deres barn har fået konstateret funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom, således familien kan blive i stand til at mestre den nye hverdag. Der er i alt rekrutteret 19 familier til projektet, hvoraf 11 af familierne har gennemført, og de resterende 8 familier mangler stadig dele af forløbet. Efterfølgende samtaler med familierne har vist, at forløbet har skabt bedre trivsel i familien, og gjort dem bedre i stand til at mestre den nye hverdag. Aktiv Familie er et fireårigt projekt, som startede i slutningen af Formålet er at hjælpe familier med komplekse problemer til en bedre hverdag, således de bliver selvforsørgende, og børnenes læring og trivsel forbedres. I projektet gentænkes familiernes samlede sociale situation med udgangspunkt i familiernes egne håb og drømme om en bedre fremtid. I første omgang er 25 familier udpeget til at deltage i projektet. Ungeforum er et klubtilbud til anbragte eller tidligere anbragte unge i alderen 11 år og opefter, hvor de unge har mulighed for at udbygge deres netværk, møde andre unge med lignende baggrund og få en snak med de tilstedeværende voksne. I øjeblikket er 46 unge tilmeldt tilbuddet. De unge fremhæver selv, at forummet skaber et særligt fællesskab, der skaber tryghed, og Ungeforum gør, at man kan være sammen med ligesindede. Før fik han hjælp, nu hjælper han andre Drengens skoletid havde været turbulent, og han havde gået på en del specialskoler, før han endte på skolen Krumtappen. Skolen bliver sammen med den stabilitet, hans plejefamilier giver ham, grundlaget for, at han i dag udvikler sig positiv, og er i gang med sin uddannelse som smed. Drengen har løbende været tilknyttet Ungeforum, hvor han har lært andre unge i samme situation at kende og deltaget i de mange forskellige aktiviteter, som Ungeforum tilbyder. I dag er drengen blevet uddannet som mentor i Ungeforum, hvor han hjælper, taler med og agerer rollemodel for andre unge i tilbuddet. Drengen har på den baggrund vundet Street Team Prisen, som uddeles én gang årligt af SSP/Street Team. Side 10 af 11

11 Andre forebyggende indsatser i Horsens Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget i Horsens Kommune besluttede i 2016 at omlægge de forældrekompetenceundersøgelser, som førhen blev foretaget i forbindelse med døgnanbringelse af hele familien, til ambulante forældrekompetenceundersøgelser i familiernes eget hjem. Kvaliteten af ambulante forældrekompetenceundersøgelser vurderes til at være markant højere, idet familien undersøges i vante omgivelser. Dertil kommer, at det rent økonomisk viser sig at være mere rentabelt løsning end at foretage undersøgelserne på familiedøgnophold. I 2014 indgik Horsens Kommune et samarbejde med Odder, Hedensted og Skanderborg kommuner om projektet Barn på Vej, som havde til formål at forebygge komplikationer for sårbare gravide og barnet samt ruste forældrene til at varetage barnets sundhed og trivsel i opvæksten. Desuden samarbejder Horsens Kommune løbende med Sund By og civilsamfundet om en række forskellige tilbud til børn og unge, som er i sorg, udsatte, sent udviklede, ensomme eller blot har behov for nogen at tale med. Heriblandt findes Headspace, hvor unge mellem år kan komme og få gratis og anonym rådgivning, og Sund By-initiativet En-Som-Dig, der er en selvhjælpsgruppe for ensomme børn og unge. Et andet tilbud er Projekt Move, som er et fritidsaktivitetstilbud til sårbare og sent udviklede unge i Horsens. Side 11 af 11