Trivsel og Arbejdsglæde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel og Arbejdsglæde"

Transkript

1 Trivsel og Arbejdsglæde Projekt i Salling Bank Bilag Arbejdsglæde Trivsel Resultater Lønsomhed Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden

2 Bilagsoversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Danmarks Sundeste Virksomhed, - Virksomhedsrapport om Salling Bank Salling Banks Stress-guide De 6 Guldkorn, Arbejdsmiljørådet Bilag 4: Psykisk APV, 2011 og 2012 Bilag 5: Fraværsstatistikker Bilag 6: Personlige sundhedsprofiler Salling Bank Rapport fra Health Group A/S

3 Bilag 1: Danmarks Sundeste Virksomhed - Virksomhedsrapport om Salling Bank Virksomhedens navn Logoer Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1

4 Virksomhedsrapport Medarbejderundersøgelse om sundhed på arbejdspladsen Resultaterne fra medarbejderundersøgelsen om sundhedsindsatsen på jeres arbejdsplads gennemført i perioden januar 2012 februar 2012 i forbindelse med konkurrencen Danmarks Sundeste Virksomhed Bag konkurrencen står Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, SundhedsDoktor og Nordea Liv & Pension. Rapporten er udarbejdet af analysevirksomheden E-Opinion Aps. Har du spørgsmål til rapporten, kan du kontakte sekretariatet for Danmarks Sundeste Virksomhed: Camilla Theil, projektkoordinator, Dansk Erhverv, telefon , Antal besvarelser Rapporten bygger på i alt 51 svar. Virksomhedens samlede point i konkurrencen Nedenstående model viser virksomhedens score i de 2 første faser af konkurrencen Danmarks Sundeste Virksomhed Fase 1: Indledende spørgeskema besvaret af den sundhedsansvarlige på virksomheden Fase 2: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på virksomheden (sammenfattet i denne rapport) 9 Fase 1 - Fase 2 - Opnåede procent af maksimal score (%) % Opnåede procent af maksimal score Indhold i rapporten 1. Sundhedspolitik - og praksis på KRAMS-områderne: Kost Rygning Alkohol Motion Stress 2. Sundhed generelt Oplevet effekt af sundhedsindsatsen Tilpasning efter forskellige behov Markedsføring/kommunikation af sundhedstiltagene Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 2 2

5 Kost Kost faste rammer Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud omkring et fast sundt hovedmåltid på arbejdet? (F.eks. sund kantine, madordning, madklub, morgen/aftensmad) Medarbejdernes svar (%) % 41% Der er ingen faste tilbud Meget dårlig/meget usund Dårlig/usund God/sund Meget godt/meget sund Kost øvrige tiltag Hvordan vurderer du virksomhedens øvrige tiltag på kostområdet? (F.eks. frugtordning, kostkampagner, vægttabsgrupper, kostvejledning, sundhedstjek eller foredrag Medarbejdernes svar (%) % 71% 2 1 Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Kost usunde madvarer I hvor høj grad er tilgængeligheden af usunde madvarer minimeret på virksomheden? (sodavand, slik, kager mv.) Medarbejdernes svar (%) % 51% 2 1 6% 2% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 3 3

6 Kost Kostordninger - effekt I hvor høj grad mener du virksomhedens indsats på kostområdet har positiv effekt på medarbejdernes bevidsthed om at spise sundt? Medarbejdernes svar (%) % 61% 2 1 Rygning Rygepolitik I hvor høj grad har virksomheden en tydelig rygepolitik som overholdes i praksis? 9 8 Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad 88% Medarbejdernes svar (%) % 1 Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Rygestop - effekt Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud om hjælp til rygestop? (F.eks. rygestopkurser, rygestop-instruktører eller økonomisk støtte til rygeafvænningsprodukter) Medarbejdernes svar (%) % 69% 2 1 2% Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 4 4

7 Alkohol/misbrug Alkohol/misbrugspolitik I hvor høj grad har virksomheden en tydelig alkohol/misbrugspolitik som overholdes i praksis? 9 8 Medarbejdernes svar (%) % 71% 1 2% 2% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Alkohol forebyggelse/aktiviteter Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud om hjælp til medarbejdere med misbrugsproblemer? Medarbejdernes svar (%) % 59% 1 Motion Motion - fast rammer 4% Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud/rammer om motion på fast ugentlig basis? (F.eks. egne motionsklubber, motionsrum eller tilskud til motionsklubber/foreninger) Medarbejdernes svar (%) % 35% 2 1 6% 2% 6% Der er ingen faste tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 5 5

8 Motion Motion øvrige tilbud Hvordan vurderer du virksomhedens øvrige tilbud på motionsområdet? (F.eks. motionsløb, motionskampagner, pausegymnastik, aktivitetsdage, events eller personlig træning) Medarbejdernes svar (%) % 2 22% 1 Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Motion fysiske rammer I hvor høj grad motiverer virksomhedens fysiske rammer til at være fysisk aktiv (bad, cykelparkering, motionsvenlig indretning, udenoms arealer) Medarbejdernes svar (%) % 27% 1 2% 16% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Motionsordninger - effekt I hvor høj grad mener du virksomhedens motionsordninger har positiv effekt på medarbejdernes motionsvaner? 9 8 Medarbejdernes svar (%) % 43% 2 1 4% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 6 6

9 Stress Stress/trivselspolitik I hvor høj grad har virksomheden en tydelig stress/trivselspolitik som overholdes i praksis? 9 8 Medarbejdernes svar (%) % 67% 2 1 2% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Stress håndtering Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud om hjælp til medarbejdere, der har fået konstateret stress? 9 8 Medarbejdernes svar (%) % 65% 2 1 2% Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Stress forebyggende tiltag Hvordan vurderer du virksomhedens processer eller tiltag mod at forebygge stress blandt medarbejderne? (F.eks. kurser, uddannelser eller foredrag, tema på møder eller ved medarbejderudviklingssamtaler, stress-/trivselsvejledere eller løbende individuel opfølgning på arbejdsopgaver) Medarbejdernes svar (%) % 61% 2 1 2% Der er ingen faste tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 7 7

10 Stress Stress - effekt I hvor høj grad mener du virksomhedens indsats på stressområdet har hjulpet medarbejdere til bedre at kunne håndtere eller undgå stress? Medarbejdernes svar (%) % 47% 2 1 Sundhed generelt Særlige indsatser I hvilken grad tilpasser virksomheden sundhedstilbuddene til forskellige behov og målgrupper? (F.eks. sælgere, chauffører, natarbejdere, børnefamilier, hjemmearbejdende, ældre, fysisk skadede, svært overvægtige mm.) Medarbejdernes svar (%) % Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad 51% 31% % 4% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Kommunikation/markedsføring Hvordan vurderer du virksomhedens kommunikation og markedsføring omkring sundhedstilbuddene? Medarbejdernes svar (%) % 75% 1 Meget dårlig Dårlig God Meget god Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 8 8

11 Bilag 2: Salling Banks Stress-guide Stress-guide Læs om vores individuelle og fælles ansvar for forebyggelse og håndtering af stress. 1

12 Forebyggelse Bankens ansvar som arbejdsgiver At skabe sammenhæng mellem de mål og krav, der stilles, og de ressourcer der er til rådighed i alle dele af organisationen. At orientere mellemledere og ledere om organisatoriske tiltag og mål for fremtiden på en god og hensigtsmæssig måde. At skabe rammen for det gode lederskab, hvor lederen får plads til at lede både fagligt og organisatorisk. At etablere ledelsesnetværk, hvor lederne kan sparre om udfordringer i forhold til ledelsesopgaven. At sikre jævnlige målinger af vores arbejdsmiljø. Lederens ansvar At bringe information om organisationens overordnede mål og krav videre til medarbejderne på en god og hensigtsmæssig måde og give medarbejderne forståelse for sammenhænge i organisationen. At være tydelig i forventningerne til medarbejderne. At sikre medarbejderne medindflydelse og medbestemmelse. At være lyttende og bidrage til at løse medarbejderproblemer. At have den vanskelige samtale med en medarbejder, hvis det er nødvendigt. At tage ansvar for at hjælpe den travle medarbejder med at disponere og strukturere sine opgaver hensigtsmæssigt. At skabe ro og sikre, at medarbejderen kan passe sine kerneydelser. At tage henvendelser fra bekymrede medarbejdere alvorligt. At tage hånd om en medarbejder, der viser tegn på begyndende stress. Vores kollegiale ansvar At være tydelige i vores forventninger til hinanden. At sikre god planlægning af og overblik over vores arbejde til gavn for hinanden. At sikre en positiv og god tone. At skabe ro om arbejdet. At fortælle kolleger om de positive og succesfulde oplevelser. At skabe en konstruktiv dialog om dagligdagens problemer. At være opmærksom på hinandens trivsel og tale med en kollega, der måtte udvise tegn på stress. At opfordre den potentielt stressramte medarbejder til at tale med nærmeste leder. Dit individuelle ansvar At arbejde i overensstemmelse med bankens strategi og handlingsplan og altid benytte de beskrevne procedurer og værktøjer. At være bevidst om, at du hele tiden er med til at påvirke fællesskabet og stemningen i positiv retning. At være optimistisk og have tillid til, at kolleger og nærmeste leder hele tiden vil dig det bedste. At sikre klarhed over din rolle, dit ansvar og din handleansvar. At fortælle kolleger om de positive og succesfulde oplevelser. At sørge for at skabe balance mellem arbejdsliv og fritid. At sørge for god planlægning af dit arbejde. At skabe en konstruktiv dialog om dagligdagens problemer og melde uklarheder og konflikter ud i tide. At være bevidst om dine faglige kompetencer og formåen. At gå til nærmeste leder ved mistanke om ubalance i arbejds- og / eller privatliv. At sige til og fra i forhold til dine ressourcer. 2

13 I sygefraværsperioden Lederens ansvar At orientere HR-afdelingen og andet relevant personale med det samme, en medarbejder sygemeldes. At orientere den øvrige medarbejdergruppe om fraværet - medarbejderen kan ønske, på hvilken måde budskabet bringes videre. At skabe overblik over, om sygemeldingen er et symptom på et generelt stress-problem i medarbejdergruppen - og arbejde på at forbedre det. At orientere medarbejderen om, at lederen i sygefraværsperioden vil være i regelmæssig dialog med den sygemeldte. At udarbejde et udkast til en handleplan for dialogen med den sygemeldte under sygefraværsperioden. At opfordre medarbejderen til at tage kontakt til egen læge. At opfordre medarbejderen til at kontakte en psykolog. Vores kollegiale ansvar At give vores kollega ro i sygefraværsperioden. At sørge for, at kontakten med medarbejderen bliver af positiv karakter og ikke skal handle om arbejdet. At hjælpe ledelsen med at afdække eventuelle forhold, der kan være stressende, så afdelingen kan blive bedst muligt rustet til at få den sygemeldte kollega tilbage. At tale konstruktivt om stressproblemer og søge løsninger for den stressramte og for hele afdelingen. Dit individuelle ansvar At acceptere, at du bliver kontaktet af banken i sygefraværsperioden og at du vil have jævnlige samtaler med enten din nærmeste leder, din tillidsrepræsentant eller din HR-konsulent. At acceptere, at den øvrige medarbejdergruppe orienteres om fraværet og fraværets karakter. At arbejde på at afdække de forhold, der kan være med til at reducere din stress. At vurdere dine ressourcer løbende og være med til at planlægge din tilbagekomst. 3

14 Når medarbejderen vender tilbage Lederens ansvar At aftale et møde med den sygemeldte medarbejder ca. tre uger og senest en uge inden medarbejderen kommer tilbage. At have en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe efter tilbagekomsten. At sikre, at arbejdsopgaverne passer til medarbejderens arbejdstid og ressourcer og skabe en god form på den stigende opgavemængde. At sørge for rolige og afstemte rammer omkring medarbejderen. Vores kollegiale ansvar At vise forståelse for den stressramte medarbejders arbejdsmæssige vilkår. At tale åbent om de daglige arbejdsmæssige udfordringer på en god og konstruktiv måde og hjælpe til med at løse dem. At være i dialog med nærmeste leder, hvis der opstår problemer. Dit individuelle ansvar At være åben og ærlig i din dialog med din nærmeste leder i forhold til hvordan det går. At være åben i din dialog med dine nærmeste kolleger i forhold til, hvordan du har det. At være med til at skabe gode rammer for dit arbejde og din arbejdssituation. At tage ansvar for din egen situation og hele tiden sikre, at der er balance mellem dit arbejde og din fritid. 4Januar 2012

15 Bilag 3: De 6 Guldkorn, Arbejdsmiljørådet De 6 guldkorn Gennem mange års forskning på Arbejdsmiljøinstituttet har man identificeret seks faktorer, der er helt centrale for det psykiske arbejdsmiljø. Disse seks faktorer kaldes populært for De 6 guldkorn. For de fem første guldkorn gælder det, at man ikke kan få nok af dem. Det er altså gavnligt med høj indflydelse, meget meningsfyldt arbejde, stor forudsigelighed, god social støtte og en retfærdig belønning for det udførte arbejde. Hvad det sjette guldkorn angår krav i arbejdet forholder det sig anderledes. Kravene skal hverken være for høje eller for lave. Her gælder det altså om at finde det niveau, der er passende for den enkelte. Her er korte beskrivelse af De 6 guldkorn. Hvordan står det til for dig og dine kolleger? Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linier. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal altså hverken være for svært eller for let. Måske lidt for svært er det bedste. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. Kilde: Tage S. Kristensen, AMI.

16 Bilag 4: Psykisk APV, 2011 og ) Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? I høj grad 8 7 I nogen grad Kun i mindre grad 9 6 Nej, slet ikke 2 3 Ved ikke/ikke relevant 1 0 Hovedtotal ) Er der klare mål for dine arbejdsopgaver? Point I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal Gennemsnit 3,42 3,56 3) Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 3 2 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Har du muligheder for at bruge din kunnen i arbejdet? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 1 1 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal

17 5) Har du indflydelse på beslutninger om eget arbejde? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 3 1 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Har du indflydelse på mængden af eget arbejde? Point I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal Gennemsnit 2,71 2,88 7) Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Point I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal Gennemsnit 3,73 3,81 8) Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 2 1 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 2 0 Hovedtotal

18 9) Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 0 0 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Får du klare retningslinjer for, hvad der forventes af dig i forhold til det arbejde, du udfører? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 4 3 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Får du hjælp og støtte fra kolleger? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 1 4 Nej, slet ikke 1 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 1 1 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 2 0 Hovedtotal

19 Bilag 5: Fraværsstatistikker FAnet.dk Medlemsservice fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening Page 1 of 2 FAnet.dk Medlemsservice Page 1 of 2 https://www.fanet.dk/medlemservice/statistik/opslagifasfravaersstatistik/henttabeller

20 FAnet.dk Medlemsservice Page 1 of 2 FAnet.dk Medlemsservice Page 1 of 2 https://www.fanet.dk/medlemservice/statistik/opslagifasfravaersstatistik/henttabeller

21 Bilag 6: Personlige sundhedsprofiler Salling Bank Rapport fra Health Group Sundhedsprofiler Personlige sundhedsprofiler Salling Bank 2012 Health Group A/S Marts 2012

22 Sundhedsprofilerne og nærværende rapport er udarbejdet af konsulent- og analysefirmaet Health Group A/S for Salling Bank februar-marts Ansvarlig for rapportens indhold: Rasmus Groth Brandt Projektleder, Cand.scient. Kontakt: Health Group A/S Henningsens Allé Hellerup Tlf

23 1 Indledning Sundhedsprofilen Læsevejledning til rapporten Oversigt over deltagere Resultater fra sundhedsprofilerne Resultater fordelt på mænd og kvinder BMI Fedtprocent og livvidde Kondital Blodtryk Kolesterol Blodsukker Risikofaktorer Spørgeskemadata Selvvurderet helbred og symptomer Alkohol Fysisk aktivitet Frugt og grønt Tilfredshed Stress Motivation for forandring (stages of change) Sammenfatning

24 1 Indledning 1.1 Sundhedsprofilen En personlig sundhedsprofil er en helbredsundersøgelse, som har til formål at kortlægge sundhedstilstanden hos den enkelte person og øge motivationen til at forbedre livsstilen. Gennem en række fysiske målinger øges personens interesse og indsigt i, hvorfor og hvordan man kan tage ansvaret for sin egen sundhed. En personlig sundhedsprofil er således et redskab til at skabe motivation for at leve en sund livsstil. 1.2 Læsevejledning til rapporten Rapporten er baseret på de medarbejdere der fik lavet en sundhedsprofil, dvs. den gruppe af medarbejdere, som ikke deltog i sundhedsprofilerne, kan man ikke udtale sig om. Resultaterne vil indenfor de enkelte parametre blive vist dels som gennemsnit og dels som andele af medarbejdere, som har for høje eller lave parametre i forhold til normalværdierne. Normalværdier og anbefalinger er underbygget af offentligt tilgængeligt forskning. Resultaterne sammenlignes med Health Group indekset, der er et gennemsnit af alle de virksomheder, hvor Health Group har lavet personlige sundhedsprofiler. 1.3 Oversigt over deltagere Tabel 1 viser, hvor mange medarbejdere, der deltog i sundhedsprofilprojektet i 2011 og Tabel 1. Deltageroversigt Kvinder Mænd Total

25 2 Resultater fra sundhedsprofilerne Tabel 2 viser gennemsnitsværdier for de målte parametre fra sundhedsprofilerne, samt hvor mange deltagere der fik lavet en sundhedsprofil i 2011 og Generelt er der fremgang at spore på flere af de målte parametre. Endvidere er det værd at bemærke at de fleste gennemsnitsværdier ligger fornuftigt i forhold til anbefalingerne, herunder bl.a. blodtryk, kolesterol, triglycerid og blodsukker. Andelen af rygere er lavere end HG-indekset og landsgennemsnittet (23%) 1. Sammenholdes alle gennemsnitværdierne ligger Salling Bank på niveau med eller bedre end HG-indekset. Tabel 2. Gennemsnitsværdier fra sundhedsprofilerne (kvinder og mænd præsenteret samlet). Salling Bank Anbefalede HG-indeks værdier Parameter (n=49) (n=34) Alder (år) 42,6 40,9 41,4 - BMI (kg/m 2 ) 24,6 23,7 25, Livvidde (cm) 86,0 83,2 87,6 <80 / <94 Fedtprocent (%) 27,9 25,2 26,2 <34 / <22 Kondital (ml O 2 /kg/min) 32,5 38,3 35,5 >30 Systolisk blodtryk (mmhg) <140 Diastolisk blodtryk (mmhg) <90 Total kolesterol (mmol/l) 5,0 4,6 5,0 <5,0 HDL kolesterol (mmol/l) 1,6 1,6 1,4 >1 LDL kolesterol (mmol/l) 2,7 2,4 3,0 <3,0 TC/HDL ratio 3,4 3,1 3,8 <4,5 Triglycerid (mmol/l) 1,4 1,2 1,3 <1,7 Blodsukker (mmol/l) 4,7 4,7 5,2 4-6,1 Ryger (%) 6% 9% 15% 0 Henvist til læge PLS Rambøll: Monitorering af danskernes rygevaner dec Citeret fra 2 Sundhedsstyrelsen, Allison, DB et al. Differential associations of body mass indeks and adiposity with all-cause mortality among men in 5

26 2.1 Resultater fordelt på mænd og kvinder BMI Body Mass Indeks, BMI, er forholdet mellem højden og vægten, og det måles i kg/m 2. BMI inddeles i normalvægt (BMI< 25 kg/m 2 ), overvægt (BMI 25-29,9 kg/m 2 ) og fedme (BMI 30 kg/m 2 ). Figur 1 viser BMIfordelingen for medarbejderne i 2011 og Det ses, at andelen af medarbejdere med overvægt er faldet 49 % i 2011 til 32 % i Samlet set er andelen af overvægtige lavere end HG-indekset og landsgennemsnittet, hvor omkring 47 % er overvægtige, og 13 % har et BMI over BMI Fordeling Fedme Overvægt Normalvægt Andel af medarbejdere % 51% 32% 68% 1 35% 55% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 1. Fordeling af medarbejdernes BMI på hhv. normalvægtig, overvægtig og fedme. 2 Sundhedsstyrelsen,

27 2.1.2 Fedtprocent og livvidde I nedenstående Figur 2 vises medarbejdernes fedtprocent og livvidde. Fedtprocent giver et mere præcist udtryk for overvægt end BMI, idet fedtprocenten betegner den del af kropsvægten, der består af fedt, mens BMI ikke tager højde for størrelsen af muskelmassen eller om kropsbygningen er spinkel eller kraftig. En muskuløs person kan derfor have et højt BMI uden at være overvægtig. Omvendt kan en tyndere, men utrænet person, have et lavt BMI, men høj fedtprocent. Der er endvidere en direkte sammenhæng mellem livslængde og fedtprocent, idet en højere fedtprocent giver højere risiko for tidlig død og livstilssygdomme 3. Denne sammenhæng er ikke lige så klar med hensyn til livslængde og BMI. Livvidden er den mest simple måde til at bestemme overvægt. Hvis livvidden er over 80 cm for kvinders vedkommende og over 94 cm for mænds er der særlig grund til et vægttab. Det er nemlig fedtet omkring maven, det såkaldte abdominale fedt eller bugfedt, der især øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Ligeledes har fedtet omkring maven en rolle for forhøjet kolesterol og blodsukker, og øger risikoen for type 2 diabetes og tidlig død, mens fedt på hofterne ikke giver særlig risiko for følgesygdomme. I overensstemmelse med BMI-fordelingen er andelen af medarbejdere med forhøjet fedtprocent og forhøjet livvidde reduceret fra 2011 til 2012 og desuden lavere end HG-indekset. Fedtprocent og livvidde Fedtprocent Livvidde Andel af medarbejdere % 51% 24% 29% 46% 45% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 2. Fedtprocent og livvidde. Forhøjet fedtprocent: mænd>22% og kvinder>34%. Forhøjet livvidde: Mænd>94 cm og kvinder>80 cm. 3 Allison, DB et al. Differential associations of body mass indeks and adiposity with all-cause mortality among men in the first and second National Health and Nutrition Examination Surveys follow-up studies. Int J Obes Rel Metab Disord. 2002;26(3):

28 2.1.3 Kondital Kondition er et udtryk for kroppens evne til at optage, transportere og forbruge ilt. Jo bedre kondition man er i, jo bedre evne har man til at udnytte ilt til muskelarbejde og dermed til at flytte rundt på sin krop. Konditallet er et udtryk for iltoptagelsesevnen divideret med en persons kropsvægt. Man kan prøve at sammenligne med en bils motorkraft. Har bilen en stor motor og lille vægt, kan den køre meget hurtigt. Har den derimod en lille motorkraft, men en stor vægt, kan den ikke køre så hurtigt. Konditallet er principielt det samme. Det er blot hjertet, som er motoren hos mennesket. Et normalt kondital for kvinder er mellem mens mænd ligger omkring Hvis man har et kondital i den lave ende, opnår man en stor sundhedsmæssig gevinst ved at forbedre sit kondital. Figur 3 viser fordelingen af lavt, middel og højt kondital for medarbejderne i Salling Bank. En stor andel af de testede medarbejdere har forbedret deres kondital, således at en mindre andel har lavt kondital og en større andel nu er placeret i kategorien højt kondital. Samlet set er konditalsfordelingen i 2012 bedre end HG-indekset. Andel af medarbejdere % 46% Kondital 42% 36% 21% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks 22% 48% 31% Højt Middel Lavt Figur 3. Kondital fordeling. Lavt kondital: kvinder<30 og mænd<32, middelkondital: kvinder og mænd 32-45, og højt kondital: kvinder>40 og mænd>45. Kondital måles i ml ilt pr kg kropsvægt pr min. 8

29 2.1.4 Blodtryk Blodtrykket måles i systolisk og diastolisk blodtryk. Det systoliske blodtryk er det tryk, som måles i det øjeblik hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i blodårerne. Det diastoliske blodtryk er det tryk, der fortsat er i blodårerne, når hjertet slapper af og fyldes igen. Blodtrykket angives normalt med to tal, for eksempel er det normale blodtryk 120/80. Forhøjet blodtryk er medicinsk defineret som et blodtryk, der i hvile (målt af læge) er højere end 140/90. Forhøjet blodtryk er en vigtig risikofaktor for hjerte-karsygdomme, og selv en moderat reduktion af blodtrykket reducerer risikoen betydeligt. Fysisk aktivitet har en veldokumenteret positiv effekt på blodtrykket, og vægttab forventes ligeledes at kunne afhjælpe forhøjet blodtryk 4. Figur 4 viser andelen af mænd og kvinder med forhøjet systolisk og diastolisk blodtryk. Samlet set er andelen af medarbejdere med forhøjet blodtryk på niveau med HG-indekset og landsgennemsnittet (22,3%) 4. Blodtryk Systolisk 140mmHg Diastolisk 90mmHg Andel af medarbejdere % 24% 26% 25% 21% 21% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 4. Systolisk og diastolisk blodtryk. (Måles i mmhg). 4 Ugeskrift for Læger. Prævalens, behandling og kontrol af arteriel hypertension i Danmark sekundærpublikation,

30 2.1.5 Kolesterol Kolesterol er en form for fedtstof, som i normale mængder er gavnligt. Et forhøjet kolesterolniveau i blodet er et udtryk for en uhensigtsmæssig sammensætning af fedt i blodet. Dette kan medføre aflejring af kolesterol og fedtpartikler i blodkarrenes vægge, efterfølgende åreforsnævring og deraf forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Det er især indholdet af LDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforfedtning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol har en beskyttende virkning. LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt, medicin og motion. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og diæt eller kostomlægning. Figur 5 viser andelen af medarbejdere med forhøjet kolesterolniveau. Andelen af medarbejdere med forhøjet kolesterol er faldet fra 2011 til 2012 og ligger endvidere lavere end HG-indekset og landsgennemsnittet, hvor ca. 2/3 af danskerne har forhøjet kolesterol 5. Kolesterol Total kolesterol>5 mmol/l LDL>3mmol/L HDL<1mmol/L Andel af medarbejdere % 41% 46% 45% 29% 21% 1 12% 14% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 5. Total kolesterol, LDL kolesterol og HDL kolesterol. (Måles i mmol/l) Blodsukker Blodsukkeret er et udtryk for, hvor meget sukker man har i blodbanen. Blodsukkeret stiger, når man har spist, og falder herefter langsomt. Derfor varierer blodsukkeret gennem dagen. Blodsukkeret er højest efter et måltid, og som regel lavest, når man står op om morgenen. Et forhøjet blodsukker (over 6,1 mmol/l), kan tyde på, at man allerede har eller er ved at udvikle type 2 diabetes. Der var ingen af medarbejderne, der ved faste fik målt et forhøjet blodsukker (graf ikke vist). 5 Hjerteforeningen,

31 2.2 Risikofaktorer Risikoen for hjertekarsygdomme og andre livsstilsrelaterede komplikationer stiger i takt med antallet af risikofaktorer. Ligeledes vil konsekvensen for arbejdspladsen være mere alvorlig i takt med medarbejdernes risikoadfærd. Vi har derfor opdelt medarbejderne i forhold til, hvor mange risikoparametre de har. Som det fremgår, har vi udvalgt seks parametre (Tabel 3). Tabel 3. Oversigt over risikofaktorer. Risikofaktor Grænse BMI 30 Forhøjet blodtryk 140/90 Kondital <30 TC/HDL ratio 4,5 Blodsukker >6,1 Rygning Ja Figur 6 viser hhv. mænd og kvinder i forhold til antal risikofaktorer. Det ses, at en meget lille andel af de testede medarbejdere hos Salling Bank har 3 eller flere risikofaktorer. Endvidere er andelen af medarbejdere uden risikofaktorer steget og derved er der en større andel der befinder sig i lavrisikogruppen for udvikling af livsstilssygdomme. Andel af medarbejdere Risikofaktorer 4% 3% 44% 65% 53% 31% 11% 5 38% 3 eller flere 1-2 Ingen 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 6. Inddeling af mandlige og kvindelige deltagere i forhold til risikofaktorer. 11

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Sundhedsprofilrapport

Sundhedsprofilrapport Vestforbrænding Sundhedsprofilrapport Personlige sundhedsprofiler gennemført 2010-2011 Health Group A/S maj 2011 Sundhedsprofilerne er gennemført af konsulent- og analysefirmaet Health Group A/S for Vestforbrænding

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Dagplejen. Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1

Dagplejen. Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1 Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1 Introduktion I denne rapport præsenteres resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen SundhedsIndex, gennemført i i perioden 23.9.14-1.1.14. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Transport Alle 1. & 2. tjek

Transport Alle 1. & 2. tjek Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek

Læs mere

STRESSPOLITIK I RED BARNET

STRESSPOLITIK I RED BARNET STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i regionerne

Kære medarbejdere og ledere i regionerne op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Sundhedstjek 1 samlede data

Sundhedstjek 1 samlede data Sundhedstjek 1 samlede data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund Februar 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 53 arbejdspladser... 4 Hvordan styrkes sundhed og trivsel på arbejdspladsen?...

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Sundhedstjek 1 alle data

Sundhedstjek 1 alle data Sundhedstjek 1 alle data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel foreløbig oversigt... 4 Hvordan styrker I sundhed og trivsel på arbejdspladsen?... 4 Vægttab...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Inter99 Livsstilssamtalen

Inter99 Livsstilssamtalen Inter99 Livsstilssamtalen Livsstilsaktøren: læge, sygeplejerske eller klinisk diætist. Der var stor kontinuitet med stort set det samme personale i de første fem år af studieforløbet. Alle blev uddannet

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere