Trivsel og Arbejdsglæde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel og Arbejdsglæde"

Transkript

1 Trivsel og Arbejdsglæde Projekt i Salling Bank Bilag Arbejdsglæde Trivsel Resultater Lønsomhed Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden

2 Bilagsoversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Danmarks Sundeste Virksomhed, - Virksomhedsrapport om Salling Bank Salling Banks Stress-guide De 6 Guldkorn, Arbejdsmiljørådet Bilag 4: Psykisk APV, 2011 og 2012 Bilag 5: Fraværsstatistikker Bilag 6: Personlige sundhedsprofiler Salling Bank Rapport fra Health Group A/S

3 Bilag 1: Danmarks Sundeste Virksomhed - Virksomhedsrapport om Salling Bank Virksomhedens navn Logoer Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1

4 Virksomhedsrapport Medarbejderundersøgelse om sundhed på arbejdspladsen Resultaterne fra medarbejderundersøgelsen om sundhedsindsatsen på jeres arbejdsplads gennemført i perioden januar 2012 februar 2012 i forbindelse med konkurrencen Danmarks Sundeste Virksomhed Bag konkurrencen står Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, SundhedsDoktor og Nordea Liv & Pension. Rapporten er udarbejdet af analysevirksomheden E-Opinion Aps. Har du spørgsmål til rapporten, kan du kontakte sekretariatet for Danmarks Sundeste Virksomhed: Camilla Theil, projektkoordinator, Dansk Erhverv, telefon , Antal besvarelser Rapporten bygger på i alt 51 svar. Virksomhedens samlede point i konkurrencen Nedenstående model viser virksomhedens score i de 2 første faser af konkurrencen Danmarks Sundeste Virksomhed Fase 1: Indledende spørgeskema besvaret af den sundhedsansvarlige på virksomheden Fase 2: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på virksomheden (sammenfattet i denne rapport) 9 Fase 1 - Fase 2 - Opnåede procent af maksimal score (%) % Opnåede procent af maksimal score Indhold i rapporten 1. Sundhedspolitik - og praksis på KRAMS-områderne: Kost Rygning Alkohol Motion Stress 2. Sundhed generelt Oplevet effekt af sundhedsindsatsen Tilpasning efter forskellige behov Markedsføring/kommunikation af sundhedstiltagene Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 2 2

5 Kost Kost faste rammer Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud omkring et fast sundt hovedmåltid på arbejdet? (F.eks. sund kantine, madordning, madklub, morgen/aftensmad) Medarbejdernes svar (%) % 41% Der er ingen faste tilbud Meget dårlig/meget usund Dårlig/usund God/sund Meget godt/meget sund Kost øvrige tiltag Hvordan vurderer du virksomhedens øvrige tiltag på kostområdet? (F.eks. frugtordning, kostkampagner, vægttabsgrupper, kostvejledning, sundhedstjek eller foredrag Medarbejdernes svar (%) % 71% 2 1 Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Kost usunde madvarer I hvor høj grad er tilgængeligheden af usunde madvarer minimeret på virksomheden? (sodavand, slik, kager mv.) Medarbejdernes svar (%) % 51% 2 1 6% 2% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 3 3

6 Kost Kostordninger - effekt I hvor høj grad mener du virksomhedens indsats på kostområdet har positiv effekt på medarbejdernes bevidsthed om at spise sundt? Medarbejdernes svar (%) % 61% 2 1 Rygning Rygepolitik I hvor høj grad har virksomheden en tydelig rygepolitik som overholdes i praksis? 9 8 Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad 88% Medarbejdernes svar (%) % 1 Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Rygestop - effekt Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud om hjælp til rygestop? (F.eks. rygestopkurser, rygestop-instruktører eller økonomisk støtte til rygeafvænningsprodukter) Medarbejdernes svar (%) % 69% 2 1 2% Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 4 4

7 Alkohol/misbrug Alkohol/misbrugspolitik I hvor høj grad har virksomheden en tydelig alkohol/misbrugspolitik som overholdes i praksis? 9 8 Medarbejdernes svar (%) % 71% 1 2% 2% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Alkohol forebyggelse/aktiviteter Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud om hjælp til medarbejdere med misbrugsproblemer? Medarbejdernes svar (%) % 59% 1 Motion Motion - fast rammer 4% Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud/rammer om motion på fast ugentlig basis? (F.eks. egne motionsklubber, motionsrum eller tilskud til motionsklubber/foreninger) Medarbejdernes svar (%) % 35% 2 1 6% 2% 6% Der er ingen faste tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 5 5

8 Motion Motion øvrige tilbud Hvordan vurderer du virksomhedens øvrige tilbud på motionsområdet? (F.eks. motionsløb, motionskampagner, pausegymnastik, aktivitetsdage, events eller personlig træning) Medarbejdernes svar (%) % 2 22% 1 Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Motion fysiske rammer I hvor høj grad motiverer virksomhedens fysiske rammer til at være fysisk aktiv (bad, cykelparkering, motionsvenlig indretning, udenoms arealer) Medarbejdernes svar (%) % 27% 1 2% 16% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Motionsordninger - effekt I hvor høj grad mener du virksomhedens motionsordninger har positiv effekt på medarbejdernes motionsvaner? 9 8 Medarbejdernes svar (%) % 43% 2 1 4% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 6 6

9 Stress Stress/trivselspolitik I hvor høj grad har virksomheden en tydelig stress/trivselspolitik som overholdes i praksis? 9 8 Medarbejdernes svar (%) % 67% 2 1 2% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Stress håndtering Hvordan vurderer du virksomhedens tilbud om hjælp til medarbejdere, der har fået konstateret stress? 9 8 Medarbejdernes svar (%) % 65% 2 1 2% Der er ingen tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Stress forebyggende tiltag Hvordan vurderer du virksomhedens processer eller tiltag mod at forebygge stress blandt medarbejderne? (F.eks. kurser, uddannelser eller foredrag, tema på møder eller ved medarbejderudviklingssamtaler, stress-/trivselsvejledere eller løbende individuel opfølgning på arbejdsopgaver) Medarbejdernes svar (%) % 61% 2 1 2% Der er ingen faste tilbud Meget dårlige Dårlige Gode Meget gode Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 7 7

10 Stress Stress - effekt I hvor høj grad mener du virksomhedens indsats på stressområdet har hjulpet medarbejdere til bedre at kunne håndtere eller undgå stress? Medarbejdernes svar (%) % 47% 2 1 Sundhed generelt Særlige indsatser I hvilken grad tilpasser virksomheden sundhedstilbuddene til forskellige behov og målgrupper? (F.eks. sælgere, chauffører, natarbejdere, børnefamilier, hjemmearbejdende, ældre, fysisk skadede, svært overvægtige mm.) Medarbejdernes svar (%) % Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad 51% 31% % 4% Slet ikke/ved ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Kommunikation/markedsføring Hvordan vurderer du virksomhedens kommunikation og markedsføring omkring sundhedstilbuddene? Medarbejdernes svar (%) % 75% 1 Meget dårlig Dårlig God Meget god Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 8 8

11 Bilag 2: Salling Banks Stress-guide Stress-guide Læs om vores individuelle og fælles ansvar for forebyggelse og håndtering af stress. 1

12 Forebyggelse Bankens ansvar som arbejdsgiver At skabe sammenhæng mellem de mål og krav, der stilles, og de ressourcer der er til rådighed i alle dele af organisationen. At orientere mellemledere og ledere om organisatoriske tiltag og mål for fremtiden på en god og hensigtsmæssig måde. At skabe rammen for det gode lederskab, hvor lederen får plads til at lede både fagligt og organisatorisk. At etablere ledelsesnetværk, hvor lederne kan sparre om udfordringer i forhold til ledelsesopgaven. At sikre jævnlige målinger af vores arbejdsmiljø. Lederens ansvar At bringe information om organisationens overordnede mål og krav videre til medarbejderne på en god og hensigtsmæssig måde og give medarbejderne forståelse for sammenhænge i organisationen. At være tydelig i forventningerne til medarbejderne. At sikre medarbejderne medindflydelse og medbestemmelse. At være lyttende og bidrage til at løse medarbejderproblemer. At have den vanskelige samtale med en medarbejder, hvis det er nødvendigt. At tage ansvar for at hjælpe den travle medarbejder med at disponere og strukturere sine opgaver hensigtsmæssigt. At skabe ro og sikre, at medarbejderen kan passe sine kerneydelser. At tage henvendelser fra bekymrede medarbejdere alvorligt. At tage hånd om en medarbejder, der viser tegn på begyndende stress. Vores kollegiale ansvar At være tydelige i vores forventninger til hinanden. At sikre god planlægning af og overblik over vores arbejde til gavn for hinanden. At sikre en positiv og god tone. At skabe ro om arbejdet. At fortælle kolleger om de positive og succesfulde oplevelser. At skabe en konstruktiv dialog om dagligdagens problemer. At være opmærksom på hinandens trivsel og tale med en kollega, der måtte udvise tegn på stress. At opfordre den potentielt stressramte medarbejder til at tale med nærmeste leder. Dit individuelle ansvar At arbejde i overensstemmelse med bankens strategi og handlingsplan og altid benytte de beskrevne procedurer og værktøjer. At være bevidst om, at du hele tiden er med til at påvirke fællesskabet og stemningen i positiv retning. At være optimistisk og have tillid til, at kolleger og nærmeste leder hele tiden vil dig det bedste. At sikre klarhed over din rolle, dit ansvar og din handleansvar. At fortælle kolleger om de positive og succesfulde oplevelser. At sørge for at skabe balance mellem arbejdsliv og fritid. At sørge for god planlægning af dit arbejde. At skabe en konstruktiv dialog om dagligdagens problemer og melde uklarheder og konflikter ud i tide. At være bevidst om dine faglige kompetencer og formåen. At gå til nærmeste leder ved mistanke om ubalance i arbejds- og / eller privatliv. At sige til og fra i forhold til dine ressourcer. 2

13 I sygefraværsperioden Lederens ansvar At orientere HR-afdelingen og andet relevant personale med det samme, en medarbejder sygemeldes. At orientere den øvrige medarbejdergruppe om fraværet - medarbejderen kan ønske, på hvilken måde budskabet bringes videre. At skabe overblik over, om sygemeldingen er et symptom på et generelt stress-problem i medarbejdergruppen - og arbejde på at forbedre det. At orientere medarbejderen om, at lederen i sygefraværsperioden vil være i regelmæssig dialog med den sygemeldte. At udarbejde et udkast til en handleplan for dialogen med den sygemeldte under sygefraværsperioden. At opfordre medarbejderen til at tage kontakt til egen læge. At opfordre medarbejderen til at kontakte en psykolog. Vores kollegiale ansvar At give vores kollega ro i sygefraværsperioden. At sørge for, at kontakten med medarbejderen bliver af positiv karakter og ikke skal handle om arbejdet. At hjælpe ledelsen med at afdække eventuelle forhold, der kan være stressende, så afdelingen kan blive bedst muligt rustet til at få den sygemeldte kollega tilbage. At tale konstruktivt om stressproblemer og søge løsninger for den stressramte og for hele afdelingen. Dit individuelle ansvar At acceptere, at du bliver kontaktet af banken i sygefraværsperioden og at du vil have jævnlige samtaler med enten din nærmeste leder, din tillidsrepræsentant eller din HR-konsulent. At acceptere, at den øvrige medarbejdergruppe orienteres om fraværet og fraværets karakter. At arbejde på at afdække de forhold, der kan være med til at reducere din stress. At vurdere dine ressourcer løbende og være med til at planlægge din tilbagekomst. 3

14 Når medarbejderen vender tilbage Lederens ansvar At aftale et møde med den sygemeldte medarbejder ca. tre uger og senest en uge inden medarbejderen kommer tilbage. At have en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe efter tilbagekomsten. At sikre, at arbejdsopgaverne passer til medarbejderens arbejdstid og ressourcer og skabe en god form på den stigende opgavemængde. At sørge for rolige og afstemte rammer omkring medarbejderen. Vores kollegiale ansvar At vise forståelse for den stressramte medarbejders arbejdsmæssige vilkår. At tale åbent om de daglige arbejdsmæssige udfordringer på en god og konstruktiv måde og hjælpe til med at løse dem. At være i dialog med nærmeste leder, hvis der opstår problemer. Dit individuelle ansvar At være åben og ærlig i din dialog med din nærmeste leder i forhold til hvordan det går. At være åben i din dialog med dine nærmeste kolleger i forhold til, hvordan du har det. At være med til at skabe gode rammer for dit arbejde og din arbejdssituation. At tage ansvar for din egen situation og hele tiden sikre, at der er balance mellem dit arbejde og din fritid. 4Januar 2012

15 Bilag 3: De 6 Guldkorn, Arbejdsmiljørådet De 6 guldkorn Gennem mange års forskning på Arbejdsmiljøinstituttet har man identificeret seks faktorer, der er helt centrale for det psykiske arbejdsmiljø. Disse seks faktorer kaldes populært for De 6 guldkorn. For de fem første guldkorn gælder det, at man ikke kan få nok af dem. Det er altså gavnligt med høj indflydelse, meget meningsfyldt arbejde, stor forudsigelighed, god social støtte og en retfærdig belønning for det udførte arbejde. Hvad det sjette guldkorn angår krav i arbejdet forholder det sig anderledes. Kravene skal hverken være for høje eller for lave. Her gælder det altså om at finde det niveau, der er passende for den enkelte. Her er korte beskrivelse af De 6 guldkorn. Hvordan står det til for dig og dine kolleger? Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linier. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal altså hverken være for svært eller for let. Måske lidt for svært er det bedste. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. Kilde: Tage S. Kristensen, AMI.

16 Bilag 4: Psykisk APV, 2011 og ) Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? I høj grad 8 7 I nogen grad Kun i mindre grad 9 6 Nej, slet ikke 2 3 Ved ikke/ikke relevant 1 0 Hovedtotal ) Er der klare mål for dine arbejdsopgaver? Point I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal Gennemsnit 3,42 3,56 3) Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 3 2 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Har du muligheder for at bruge din kunnen i arbejdet? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 1 1 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal

17 5) Har du indflydelse på beslutninger om eget arbejde? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 3 1 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Har du indflydelse på mængden af eget arbejde? Point I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal Gennemsnit 2,71 2,88 7) Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Point I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal Gennemsnit 3,73 3,81 8) Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 2 1 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 2 0 Hovedtotal

18 9) Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 0 0 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Får du klare retningslinjer for, hvad der forventes af dig i forhold til det arbejde, du udfører? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 4 3 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Får du hjælp og støtte fra kolleger? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 1 4 Nej, slet ikke 1 0 Ved ikke/ikke relevant 0 0 Hovedtotal ) Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder? I høj grad I nogen grad Kun i mindre grad 1 1 Nej, slet ikke 0 0 Ved ikke/ikke relevant 2 0 Hovedtotal

19 Bilag 5: Fraværsstatistikker FAnet.dk Medlemsservice fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening Page 1 of 2 FAnet.dk Medlemsservice Page 1 of 2 https://www.fanet.dk/medlemservice/statistik/opslagifasfravaersstatistik/henttabeller

20 FAnet.dk Medlemsservice Page 1 of 2 FAnet.dk Medlemsservice Page 1 of 2 https://www.fanet.dk/medlemservice/statistik/opslagifasfravaersstatistik/henttabeller

21 Bilag 6: Personlige sundhedsprofiler Salling Bank Rapport fra Health Group Sundhedsprofiler Personlige sundhedsprofiler Salling Bank 2012 Health Group A/S Marts 2012

22 Sundhedsprofilerne og nærværende rapport er udarbejdet af konsulent- og analysefirmaet Health Group A/S for Salling Bank februar-marts Ansvarlig for rapportens indhold: Rasmus Groth Brandt Projektleder, Cand.scient. Kontakt: Health Group A/S Henningsens Allé Hellerup Tlf

23 1 Indledning Sundhedsprofilen Læsevejledning til rapporten Oversigt over deltagere Resultater fra sundhedsprofilerne Resultater fordelt på mænd og kvinder BMI Fedtprocent og livvidde Kondital Blodtryk Kolesterol Blodsukker Risikofaktorer Spørgeskemadata Selvvurderet helbred og symptomer Alkohol Fysisk aktivitet Frugt og grønt Tilfredshed Stress Motivation for forandring (stages of change) Sammenfatning

24 1 Indledning 1.1 Sundhedsprofilen En personlig sundhedsprofil er en helbredsundersøgelse, som har til formål at kortlægge sundhedstilstanden hos den enkelte person og øge motivationen til at forbedre livsstilen. Gennem en række fysiske målinger øges personens interesse og indsigt i, hvorfor og hvordan man kan tage ansvaret for sin egen sundhed. En personlig sundhedsprofil er således et redskab til at skabe motivation for at leve en sund livsstil. 1.2 Læsevejledning til rapporten Rapporten er baseret på de medarbejdere der fik lavet en sundhedsprofil, dvs. den gruppe af medarbejdere, som ikke deltog i sundhedsprofilerne, kan man ikke udtale sig om. Resultaterne vil indenfor de enkelte parametre blive vist dels som gennemsnit og dels som andele af medarbejdere, som har for høje eller lave parametre i forhold til normalværdierne. Normalværdier og anbefalinger er underbygget af offentligt tilgængeligt forskning. Resultaterne sammenlignes med Health Group indekset, der er et gennemsnit af alle de virksomheder, hvor Health Group har lavet personlige sundhedsprofiler. 1.3 Oversigt over deltagere Tabel 1 viser, hvor mange medarbejdere, der deltog i sundhedsprofilprojektet i 2011 og Tabel 1. Deltageroversigt Kvinder Mænd Total

25 2 Resultater fra sundhedsprofilerne Tabel 2 viser gennemsnitsværdier for de målte parametre fra sundhedsprofilerne, samt hvor mange deltagere der fik lavet en sundhedsprofil i 2011 og Generelt er der fremgang at spore på flere af de målte parametre. Endvidere er det værd at bemærke at de fleste gennemsnitsværdier ligger fornuftigt i forhold til anbefalingerne, herunder bl.a. blodtryk, kolesterol, triglycerid og blodsukker. Andelen af rygere er lavere end HG-indekset og landsgennemsnittet (23%) 1. Sammenholdes alle gennemsnitværdierne ligger Salling Bank på niveau med eller bedre end HG-indekset. Tabel 2. Gennemsnitsværdier fra sundhedsprofilerne (kvinder og mænd præsenteret samlet). Salling Bank Anbefalede HG-indeks værdier Parameter (n=49) (n=34) Alder (år) 42,6 40,9 41,4 - BMI (kg/m 2 ) 24,6 23,7 25, Livvidde (cm) 86,0 83,2 87,6 <80 / <94 Fedtprocent (%) 27,9 25,2 26,2 <34 / <22 Kondital (ml O 2 /kg/min) 32,5 38,3 35,5 >30 Systolisk blodtryk (mmhg) <140 Diastolisk blodtryk (mmhg) <90 Total kolesterol (mmol/l) 5,0 4,6 5,0 <5,0 HDL kolesterol (mmol/l) 1,6 1,6 1,4 >1 LDL kolesterol (mmol/l) 2,7 2,4 3,0 <3,0 TC/HDL ratio 3,4 3,1 3,8 <4,5 Triglycerid (mmol/l) 1,4 1,2 1,3 <1,7 Blodsukker (mmol/l) 4,7 4,7 5,2 4-6,1 Ryger (%) 6% 9% 15% 0 Henvist til læge PLS Rambøll: Monitorering af danskernes rygevaner dec Citeret fra 2 Sundhedsstyrelsen, Allison, DB et al. Differential associations of body mass indeks and adiposity with all-cause mortality among men in 5

26 2.1 Resultater fordelt på mænd og kvinder BMI Body Mass Indeks, BMI, er forholdet mellem højden og vægten, og det måles i kg/m 2. BMI inddeles i normalvægt (BMI< 25 kg/m 2 ), overvægt (BMI 25-29,9 kg/m 2 ) og fedme (BMI 30 kg/m 2 ). Figur 1 viser BMIfordelingen for medarbejderne i 2011 og Det ses, at andelen af medarbejdere med overvægt er faldet 49 % i 2011 til 32 % i Samlet set er andelen af overvægtige lavere end HG-indekset og landsgennemsnittet, hvor omkring 47 % er overvægtige, og 13 % har et BMI over BMI Fordeling Fedme Overvægt Normalvægt Andel af medarbejdere % 51% 32% 68% 1 35% 55% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 1. Fordeling af medarbejdernes BMI på hhv. normalvægtig, overvægtig og fedme. 2 Sundhedsstyrelsen,

27 2.1.2 Fedtprocent og livvidde I nedenstående Figur 2 vises medarbejdernes fedtprocent og livvidde. Fedtprocent giver et mere præcist udtryk for overvægt end BMI, idet fedtprocenten betegner den del af kropsvægten, der består af fedt, mens BMI ikke tager højde for størrelsen af muskelmassen eller om kropsbygningen er spinkel eller kraftig. En muskuløs person kan derfor have et højt BMI uden at være overvægtig. Omvendt kan en tyndere, men utrænet person, have et lavt BMI, men høj fedtprocent. Der er endvidere en direkte sammenhæng mellem livslængde og fedtprocent, idet en højere fedtprocent giver højere risiko for tidlig død og livstilssygdomme 3. Denne sammenhæng er ikke lige så klar med hensyn til livslængde og BMI. Livvidden er den mest simple måde til at bestemme overvægt. Hvis livvidden er over 80 cm for kvinders vedkommende og over 94 cm for mænds er der særlig grund til et vægttab. Det er nemlig fedtet omkring maven, det såkaldte abdominale fedt eller bugfedt, der især øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Ligeledes har fedtet omkring maven en rolle for forhøjet kolesterol og blodsukker, og øger risikoen for type 2 diabetes og tidlig død, mens fedt på hofterne ikke giver særlig risiko for følgesygdomme. I overensstemmelse med BMI-fordelingen er andelen af medarbejdere med forhøjet fedtprocent og forhøjet livvidde reduceret fra 2011 til 2012 og desuden lavere end HG-indekset. Fedtprocent og livvidde Fedtprocent Livvidde Andel af medarbejdere % 51% 24% 29% 46% 45% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 2. Fedtprocent og livvidde. Forhøjet fedtprocent: mænd>22% og kvinder>34%. Forhøjet livvidde: Mænd>94 cm og kvinder>80 cm. 3 Allison, DB et al. Differential associations of body mass indeks and adiposity with all-cause mortality among men in the first and second National Health and Nutrition Examination Surveys follow-up studies. Int J Obes Rel Metab Disord. 2002;26(3):

28 2.1.3 Kondital Kondition er et udtryk for kroppens evne til at optage, transportere og forbruge ilt. Jo bedre kondition man er i, jo bedre evne har man til at udnytte ilt til muskelarbejde og dermed til at flytte rundt på sin krop. Konditallet er et udtryk for iltoptagelsesevnen divideret med en persons kropsvægt. Man kan prøve at sammenligne med en bils motorkraft. Har bilen en stor motor og lille vægt, kan den køre meget hurtigt. Har den derimod en lille motorkraft, men en stor vægt, kan den ikke køre så hurtigt. Konditallet er principielt det samme. Det er blot hjertet, som er motoren hos mennesket. Et normalt kondital for kvinder er mellem mens mænd ligger omkring Hvis man har et kondital i den lave ende, opnår man en stor sundhedsmæssig gevinst ved at forbedre sit kondital. Figur 3 viser fordelingen af lavt, middel og højt kondital for medarbejderne i Salling Bank. En stor andel af de testede medarbejdere har forbedret deres kondital, således at en mindre andel har lavt kondital og en større andel nu er placeret i kategorien højt kondital. Samlet set er konditalsfordelingen i 2012 bedre end HG-indekset. Andel af medarbejdere % 46% Kondital 42% 36% 21% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks 22% 48% 31% Højt Middel Lavt Figur 3. Kondital fordeling. Lavt kondital: kvinder<30 og mænd<32, middelkondital: kvinder og mænd 32-45, og højt kondital: kvinder>40 og mænd>45. Kondital måles i ml ilt pr kg kropsvægt pr min. 8

29 2.1.4 Blodtryk Blodtrykket måles i systolisk og diastolisk blodtryk. Det systoliske blodtryk er det tryk, som måles i det øjeblik hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i blodårerne. Det diastoliske blodtryk er det tryk, der fortsat er i blodårerne, når hjertet slapper af og fyldes igen. Blodtrykket angives normalt med to tal, for eksempel er det normale blodtryk 120/80. Forhøjet blodtryk er medicinsk defineret som et blodtryk, der i hvile (målt af læge) er højere end 140/90. Forhøjet blodtryk er en vigtig risikofaktor for hjerte-karsygdomme, og selv en moderat reduktion af blodtrykket reducerer risikoen betydeligt. Fysisk aktivitet har en veldokumenteret positiv effekt på blodtrykket, og vægttab forventes ligeledes at kunne afhjælpe forhøjet blodtryk 4. Figur 4 viser andelen af mænd og kvinder med forhøjet systolisk og diastolisk blodtryk. Samlet set er andelen af medarbejdere med forhøjet blodtryk på niveau med HG-indekset og landsgennemsnittet (22,3%) 4. Blodtryk Systolisk 140mmHg Diastolisk 90mmHg Andel af medarbejdere % 24% 26% 25% 21% 21% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 4. Systolisk og diastolisk blodtryk. (Måles i mmhg). 4 Ugeskrift for Læger. Prævalens, behandling og kontrol af arteriel hypertension i Danmark sekundærpublikation,

30 2.1.5 Kolesterol Kolesterol er en form for fedtstof, som i normale mængder er gavnligt. Et forhøjet kolesterolniveau i blodet er et udtryk for en uhensigtsmæssig sammensætning af fedt i blodet. Dette kan medføre aflejring af kolesterol og fedtpartikler i blodkarrenes vægge, efterfølgende åreforsnævring og deraf forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Det er især indholdet af LDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforfedtning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol har en beskyttende virkning. LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt, medicin og motion. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og diæt eller kostomlægning. Figur 5 viser andelen af medarbejdere med forhøjet kolesterolniveau. Andelen af medarbejdere med forhøjet kolesterol er faldet fra 2011 til 2012 og ligger endvidere lavere end HG-indekset og landsgennemsnittet, hvor ca. 2/3 af danskerne har forhøjet kolesterol 5. Kolesterol Total kolesterol>5 mmol/l LDL>3mmol/L HDL<1mmol/L Andel af medarbejdere % 41% 46% 45% 29% 21% 1 12% 14% 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 5. Total kolesterol, LDL kolesterol og HDL kolesterol. (Måles i mmol/l) Blodsukker Blodsukkeret er et udtryk for, hvor meget sukker man har i blodbanen. Blodsukkeret stiger, når man har spist, og falder herefter langsomt. Derfor varierer blodsukkeret gennem dagen. Blodsukkeret er højest efter et måltid, og som regel lavest, når man står op om morgenen. Et forhøjet blodsukker (over 6,1 mmol/l), kan tyde på, at man allerede har eller er ved at udvikle type 2 diabetes. Der var ingen af medarbejderne, der ved faste fik målt et forhøjet blodsukker (graf ikke vist). 5 Hjerteforeningen,

31 2.2 Risikofaktorer Risikoen for hjertekarsygdomme og andre livsstilsrelaterede komplikationer stiger i takt med antallet af risikofaktorer. Ligeledes vil konsekvensen for arbejdspladsen være mere alvorlig i takt med medarbejdernes risikoadfærd. Vi har derfor opdelt medarbejderne i forhold til, hvor mange risikoparametre de har. Som det fremgår, har vi udvalgt seks parametre (Tabel 3). Tabel 3. Oversigt over risikofaktorer. Risikofaktor Grænse BMI 30 Forhøjet blodtryk 140/90 Kondital <30 TC/HDL ratio 4,5 Blodsukker >6,1 Rygning Ja Figur 6 viser hhv. mænd og kvinder i forhold til antal risikofaktorer. Det ses, at en meget lille andel af de testede medarbejdere hos Salling Bank har 3 eller flere risikofaktorer. Endvidere er andelen af medarbejdere uden risikofaktorer steget og derved er der en større andel der befinder sig i lavrisikogruppen for udvikling af livsstilssygdomme. Andel af medarbejdere Risikofaktorer 4% 3% 44% 65% 53% 31% 11% 5 38% 3 eller flere 1-2 Ingen 2011 (n=49) 2012 (n=34) HG-indeks Figur 6. Inddeling af mandlige og kvindelige deltagere i forhold til risikofaktorer. 11

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Eksempler på test. Kuliltemåling

Eksempler på test. Kuliltemåling Temagruppen: Sundhed på arbejdspladsen Oktober 2012 Eksempler på test Som nævnt i vejledningen Sundhedstjek sundhedsfremme på arbejdspladsen anbefales det, at arbejdspladsen meget grundigt overvejer om

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

En digital sundhedskampagne med fokus på forebyggelse af sygefravær. MILLA A/S leverandør af digitale hjerteprojekter

En digital sundhedskampagne med fokus på forebyggelse af sygefravær. MILLA A/S leverandør af digitale hjerteprojekter En digital sundhedskampagne med fokus på forebyggelse af sygefravær MILLA A/S leverandør af digitale hjerteprojekter Baggrunden for digitale sundhedstiltag Hvem og hvad er MILLA A/S? MILLA har eksisteret

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere