Motion og bevægelse i Struer Kommune. Undersøgelse af kendskab til Den Grønne Ring og borgernes motionsvaner

Transkript

1 Motion og bevægelse i Struer Kommune Undersøgelse af kendskab til Den Grønne Ring og borgernes motionsvaner Udarbejdet af: Sundhedskonsulenterne Dalia Clausen, Åse Skytte, Leila Boel og Kirstine Gade Marts 2011

2 Forord Den Grønne Ring Sundhed i Naturen er et projekt, som er udarbejdet i et samarbejde mellem flere afdelinger internt i Struer Kommune og DGI s naturgård Karpenhøj. Den Grønne Ring er tænkt som et 8 km langt stisystem igennem og rundt om Struer by med 12 mødesteder undervejs, som indbyder til socialt samvær, bevægelse, leg og rekreation. På nuværende tidspunkt er to af mødestederne etableret. Inddragelse af borgernes ønsker og meninger har stor betydning, når man skal udvikle nye tiltag, hvis man vil opnå aktiv deltagelse og brug af faciliteterne. SundhedscenterStruer har derfor valgt at lave en undersøgelse blandt Struer Kommunes borgere. Undersøgelsen har til formål dels at undersøge, hvorvidt projekt Den Grønne Ring Sundhed i Naturen og faciliteterne i de grønne områder er kendt og benyttet af kommunens borgere, dels at få mere viden om borgernes motionsvaner. Denne rapport præsenterer resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er primært henvendt til fagpersoner som arbejder med forebyggelse, især med det pågældende naturprojekt Den Grønne Ring Sundhed i Naturen, men kan også læses af andre kommunale medarbejder og borgere, som har interesse for emnet.

3 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund Struer Kommunes sundhedspolitik Naturprojektet Den Grønne Ring Sundhed i Naturen Fysisk aktivitet hvad viser forskningen Sundhedsstyrelsens motionsanbefalinger for voksne, børn og unge Hvad ved vi om motionsvanerne blandt Struer Kommunes borgere? 7 2. Formålet med undersøgelsen 8 3. Metode og dataindsamling 9 4. Resultater Beskrivelse af undersøgelsens respondenter Kendskab til Den Grønne Ring og mødestederne Brug af mødestederne på Den Grønne Ring Barrierer i forhold til mødestederne Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i dagligdagen Motion / idræt Bevægelse i naturen Ønsker i forhold til motion Diskussion Konklusion Referenceliste 30 Bilag. Tabel

4 1. Baggrund 1.1. Struer Kommunes sundhedspolitik I Struer Kommunes sundhedspolitik er der et særskilt afsnit om bevægelse og oplevelser i naturen, da sundhedsudvalget har ønsket, at naturen og dens gavnlige effekt på mennesker vægtes højt. Struer Kommune har en smuk og mangfoldig natur med fjord, hav, eng og skov, som rummer mange muligheder for rekreation, oplevelser, socialt samvær, leg og bevægelse. Struer Kommune har således et ønske om, at fysisk aktivitet tænkes ind i nye rammer, hvor de grønne områders potentiale udnyttes og sammenkobles til et sammenhængende system, der giver lyst til fysisk udfoldelse. Hvis fysisk aktivitet og naturoplevelser sammentænkes, kan kommunen skabe muligheder for en mere aktiv livsførelse i borgernes hverdag og på den måde være med til at højne folkesundheden i Struer Kommune og nå kommunens vision på sundhedsområdet [1] Naturprojektet Den Grønne Ring Sundhed i Naturen Den Grønne Ring er et flerårigt og tværfagligt naturprojekt i Struer Kommune. Her går sundhed og natur hånd i hånd med fritid og friluftsfaciliteter. Den overordnede idé med projektet er at skabe gode muligheder for bevægelse og oplevelser i naturen i og omkring Struer by [2]. Naturprojektet Den Grønne Ring Sundhed i Naturen er skabt på baggrund af en række fælles møder vedrørende muligheder for tiltag, som kan fremme kommunens målsætninger indenfor natur, sundhed og bevægelse. Den Grønne Ring skal med tiden blive et 8 km. langt stiforløb, der løber igennem Struers bymidte og ud omkring Struer by. Der skal i alt placeres tolv forskellige mødesteder på stien, som alle indbyder til motion, bevægelse, leg og socialt samvær. De to første mødesteder står allerede klar i form af et Fitnesstorv i Borgerlunden samt en Skovmotionsplads i Lystanlægget. 4

5 1.3. Fysisk aktivitet hvad viser forskningen? I de seneste årtier er livsstilsrelaterede sygdomme tiltaget i takt med, at det moderne liv er blevet mere inaktiv og stillesiddende. Fysisk inaktivitet medfører en øget risiko for udvikling af velfærdssygdomme, og for alle disse sygdomme gælder, at der er stærk eller moderat forebyggende effekt af at være fysisk aktiv [3]. Sundhedsstyrelsen nævner følgende effekter af fysisk aktivitet, som er blevet påvist af den seneste forskning [4]: Personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Personer i alle aldre børn, voksne, ældre, kvinder som mænd, opnår positive fysiologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende for, at man opnår sundhedsmæssige fordele. Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Virkningerne på hjerte, kredsløb og muskler har i mange år været kendt. Det er også værd at bemærke motions positive indflydelse på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet. Mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet både fra udholdenhedstræning og fra styrketræning aftager i løbet af få uger. Hvis aktiviteten helt ophører, forsvinder effekten inden for 2 til 8 måneder. Fysisk aktivitet medfører socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer. Endvidere er det påvist, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring hos børn. Det er påvist, at ophold i grønne områder forebygger og risikominimerer sygelighed [5, 6]. Dette underbygges af lignende undersøgelser, der viser, at grønne områder har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb [5-8]. Sveriges Landbruksuniversitet har undersøgt, hvordan 953 tilfældigt udvalgte svenskere oplever relationen mellem deres helbred og deres brug af grønne områder. Projektet, som gennemførtes af P. Grahan og U. Stigsdotter [5], 5

6 konkluderer, at flere grønne arealer i boligkvarterene, tæt på folk, kan have en væsentlig virkning på byboernes helbred og sundhed. Fra Holland viser et forskningsprojekt fra 2003 [9] ligeledes, at der kan dokumenteres en moderat positiv sammenhæng mellem antallet af grønne områder i boligområder og den enkelte borgers psykiske helbred. De udenlandske erfaringer viser således, at byernes grønne områder bør bevares og udbygges samt gøres mere tilgængelige og attraktive for borgerne i bestræbelserne på at forebygge fysisk inaktivitet og velfærdssygdomme som følge af det. Barrierer for ophold i grønne områder er ligeledes blevet undersøgt både i danske og udenlandske undersøgelser. Der er flere forskellige forklaringer på opholdsfrekvensen, også i forhold til forskellige målgrupper og længden af ophold i grønne områder. Blandt de oftest forekomne er: Mængden af fritid Afstanden mellem det grønne område og beboelse Formålet med besøget Områdets kvaliteter og faciliteter 1.4. Sundhedsstyrelsens motionsanbefalinger for voksne, børn og unge Sundhedsstyrelsen anbefaler [10]: at alle voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen, at alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder fx 15 min. cykling til skole om morgenen, 15 min. cykling hjem og 30 min. leg udenfor efter skoletid. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet / motion, hvor pulsen kommer op, men hvor man stadig kan tale med andre imens. Den fysiske aktivitet kan også indgå som en del af dagligdagen og i forbindelse med ens vanlige gøremål. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Det kræver således ikke nødvendigvis, at man 6

7 iklæder sig træningstøj eller tilmelder sig et fitnesscenter. Fysisk aktivitet er også at cykle eller gå til arbejde / skole, trappegang, eller en joggetur, men også at udføre fysisk anstrengende havearbejde, at gøre rent eller lege aktivt med sine børn mv. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnitshastighed på 4 km/t. Det handler om at få nye vaner i hverdagen dvs. mere cykling / gang og mindre bil / buskørsel samt flere trapper og færre elevatorer. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere: at alle voksne, børn og unge mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af min. varighed. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning / fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af minutters varighed for at forbedre eller vedligeholde konditionen. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så man bliver forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være løb, spinning, styrketræning, boldspil mm. Målrettet motion eller idræt, hvor de store muskelgrupper aktiveres hyppigt og kraftigt, vil selvfølgeligt sikre de bedste sundhedsmæssige resultater, men mindre gavner også Hvad ved vi om motionsvanerne blandt Struer Kommunes borgere? Region Midtjylland gennemførte i 2006 en befolkningsundersøgelse Hvordan har du det?, hvor en del af undersøgelsen omhandler fysisk aktivitet [11]. I undersøgelsen ligger Struer på en delt 3-4 plads (ud af de 19 kommuner) på spørgsmålet om, hvor mange dage om ugen, man er fysisk aktiv mindst 30 minutter. Struer kommunes borgere er i gennemsnittet aktive mindst 30 minutter om dagen i 4,1 dag ugentligt. 37 % af borgerne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen 6-7 dage om ugen. 7

8 Struer kommunes borgere ligger til gengæld meget lavere, på en delt plads, på spørgsmålet om, hvorvidt man dyrker idræt eller anden motion i fritiden. Kun 45 % af de adspurgte dyrker motion eller idræt i deres fritid. Tendensen er den samme på spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker at være mere fysisk aktiv i fritiden. Her ligger Struer kommune på en 13. plads i Regionen, hvilket svarer til, at 61 % af de adspurgte har svaret ja til spørgsmålet. Det er signifikant færre personer end i Regionen som helhed. Det kan skyldes, at hvis man er fysisk aktiv i det daglige, er der ikke så stort et ønske om at være fysisk aktiv i fritiden. Struer kommunes borgere har et noget lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet i Region Midtjylland. Det antages, at der er flere blandt lavt uddannede, som har fysisk krævende arbejde, og som derfor får rørt sig en del via deres arbejde. Der dyrkes mindre motion i fritiden i kommuner med mange lavt uddannede borgere. I kommuner, hvor en større del af befolkningen er højtuddannede og har mere stillesiddende arbejde, dyrkes der sandsynligvis mere motion i fritiden. Undersøgelsen Hvordan har du det? er den eneste kilde til lokale data om borgernes fysiske aktivitet og motionsvaner i dagligdagen. Udfordringen er, hvordan man kan få borgerne i Struer kommune til at være mere fysisk aktive. 2. Formålet med undersøgelsen Denne undersøgelse er første skridt i evalueringen af naturprojektet Den Grønne Ring Sundhed i Naturen. Målet er: at undersøge kendskabet til Den Grønne Ring blandt indbyggerne i Struer Kommune at undersøge brugen af Den Grønne Ring blandt indbyggerne i Struer Kommune at undersøge motionsvaner blandt indbyggerne i Struer Kommune at give indblik i ønsker til motionsmuligheder, og i den forbindelse afdække om der opleves barrierer for at dyrke motion blandt indbyggerne i Struer Kommune. 8

9 Undersøgelsen forventes at give inspiration til det fremtidige arbejde med udbygningen og implementeringen af Den Grønne Ring. 3. Metode og dataindsamling Designet for denne undersøgelse er en tværsnitsundersøgelse, som foretages blandt tilfældigt udvalgte borgere i Struer kommune. Der er udviklet et spørgeskema, der omhandler kendskab til faciliteterne i Borgerlunden og Lystanlægget, borgernes bevægelse i dagligdagen og fritiden samt deres motionsvaner. Desuden afdækkes borgernes ønsker til motionsmuligheder generelt. I den forbindelse undersøges det også, om der opleves barrierer for at dyrke motion i fritiden, og hvis ja, hvilke tiltag der evt. skal til for at mindske disse barrierer. Data indsamles via et elektronisk spørgeskema på Struer Kommunes hjemmeside, og der udsendes et tusind kopier af spørgeskemaet i papirform til tilfældigt udvalgte borgere over 18 år i kommunen. Både det elektroniske spørgeskema og spørgeskemaet i papirform er blevet pilottestet. Alle medarbejdere på SundhedscenterStruer fik spørgeskemaet og havde mulighed til at give kommentarer til eventuelle rettelser. Dataanalyse er foretaget med programmet Survey-Xact. 9

10 4. Resultater 4.1. Beskrivelse af undersøgelsens respondenter I alt har 431 personer i Struer Kommune besvaret spørgeskemaet. Der er modtaget 363 udfyldte spørgeskemaer i papirform, mens 73 borgere har udfyldt det elektroniske spørgeskema på nettet. Gennemsnitsalderen er 51 år, den yngste deltager i undersøgelsen er 18 år, og den ældste er 87 år gammel. Borgere i aldersgrupperne år, år og år har været mest aktive i forhold til at udfylde spørgeskemaet (tabel 1 og figur 1). Som det fremgår af figur 2, er der flere kvinder end mænd, som har besvaret spørgeskemaet. Der er 43 % mænd og 57 % kvinder blandt respondenterne. Figur 1. Fordeling af respondenter efter alder. Fordeling af respondenter efter alder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

11 Figur 2. Fordeling af respondenter efter køn. Fordeling af respondenter efter køn 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mand Kvinde Størstedelen af respondenterne (57 %) bor 0-4 km fra Struer by, og hovedparten er gift eller samlevende. De fleste angiver, at de ikke har nogen hjemmeboende børn, mens 17 % har et hjemmeboende barn og 14 % har to børn under 18 år, der bor hjemme. De fleste respondenter har en erhvervsfaglig eller kort / mellemlang videregående uddannelse. En stor andel (ca. 20 %) har folkeskolen som længste uddannelse, mens 8 % af respondenterne angiver, at de har afsluttet en lang videregående uddannelse. De fleste respondenter er funktionær / tjenestemand (40 %) eller faglært arbejder (17 %). 12 % er specialarbejdere / ufaglærte, og en stor andel af respondenterne er uden for arbejdsmarkedet (17 %) Kendskab til Den Grønne Ring og mødestederne Resultaterne viser, at 21 % kender til selve projektet Den Grønne Ring Sundhed i Naturen, mens 79 % aldrig har hørt om projektet. De fleste er 11

12 blevet bekendt med projektet gennem medierne, deres omgangskreds (familie, venner, bekendte og kolleger) eller gennem Struer Kommunes hjemmeside. Lidt bedre ser det ud i forhold til de enkelte mødesteder, hvor 30 % har kendskab til Fitnesstorvet, og 43 % har kendskab til Skovmotionspladsen. Lige mange mænd som kvinder kender til Fitnesstorvet, hvorimod noget flere kvinder end mænd kender til Skovmotionspladsen (fig. 3) I alle aldersgrupper er der større kendskab til Skovmotionspladsen end til Fitnesstorvet (fig. 4). Der er en tendens til, at der er et stigende kendskab til mødestederne med stigende alder op til 44 år, hvorefter kendskabet igen falder. Kendskabet til mødestederne falder tydeligt med stigende afstand til Struer by (fig. 5). Der er således 60 % af de, som bor i Struer by, der kender Skovmotionspladsen, mens det gælder under 30 %, hvis afstanden er over 5 km. Resultaterne viser desuden, at de, som dyrker en form for motion / idræt, har bedre kendskab til faciliteterne end de, som ikke gør. De fleste er blevet bekendt med mødestederne på Den Grønne Ring gennem medierne eller gennem deres omgangskreds (familie, venner, bekendte eller kolleger). Mange har desuden tilfældigt opdaget faciliteterne, når de er gået, løbet eller cyklet forbi. Kun meget få er blevet bekendt med faciliteterne gennem en forening. 12

13 % % Figur 3. Kendskab til mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på køn Kendskab til mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på køn Fitnesstorvet Skovmotionspladsen Mænd Kvinder Figur 4. Kendskab til mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på aldersgrupper Kendskab til mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på aldersgrupper år år år år år år år 79+ år Fitnesstorvet Skovmotionspladsen 13

14 % Figur 5. Kendskab til mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på afstand til Struer by Kendskab til mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på afstand til Struer by km 5-9 km km km > 20 km Fitnesstorvet Skovmotionspladsen 4.3. Brug af mødestederne på Den Grønne Ring 34 % af de, som kender til Fitnesstorvet, har også benyttet faciliteterne, og 30 % af de, som kender Skovmotionspladsen, har benyttet faciliteterne. Da der er flest borgere, der kender Skovmotionspladsen, er der dog flest personer i undersøgelsen, der har benyttet dette mødested. Næsten alle (godt 90 %) angiver, at de har benyttet faciliteterne nogle få gange i løbet af de sidste 3 måneder. Der er flest blandt kvinderne, som har benyttet Fitnesstorvet, mens der blandt mændene er flest, der har benyttet Skovmotionspladsen (fig.6). Der ses ikke noget mønster i hvilke aldersgrupper, der har benyttet de to mødesteder, men der er færrest i aldersgrupperne år og år, som har benyttet faciliteterne (fig.7). For Fitnesstorvets vedkommende er det tydeligt, at afstanden til Struer by har betydning, idet ingen, der bor over 10 km fra Struer by, har benyttet 14

15 % Fitnesstorvet (fig.8). Det samme gør sig ikke gældende i forhold til Skovmotionspladsen. Det er dog meget få, af de som bor langt væk fra Struer by, som kender mødestederne, så den procentvise andel bliver uforholdsmæssig stor. Figur 6. Brug af mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på køn Brug af mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på køn Fitnesstorvet Skovmotionspladsen Mænd Kvinder 15

16 % % Figur 7. Brug af mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på aldersgrupper Brug af mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på aldersgrupper år år år år år år år 79+ år Fitnesstorvet Skovmotionspladsen Figur 8. Brug af mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på afstand til Struer by Brug af mødestederne på Den Grønne Ring fordelt på afstand til Struer by km 5-9 km km km < 20 km Fitnesstorvet Skovmotionspladsen 16

17 4.4. Barrierer i forhold til mødestederne Respondenterne bliver i spørgeskemaet opfordret til at meddele, hvorfor de ikke benytter mødestederne. Oftest nævnte grunde er, at det ikke har interesse, at mødestederne ligger for langt væk, eller at de dyrker motion et andet sted. Der er dog også kommentarer i form af, at mødestederne ligger for afsides, eller at man ikke har lyst til at træne et offentligt sted. Desuden er der flere personlige grunde så som forskellige helbredsmæssige problemer Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i dagligdagen Mere end 50 % af respondenterne har en arbejdsmæssig stillesiddende hverdag (figur 9). 21 % svarer, at de sidder det meste af tiden, og 31 % har en hverdag, hvor de sidder ned halvdelen af tiden. Kun ca. 11 % af respondenterne har en hverdag med moderat eller hårdt fysisk arbejde. Der er kun observeret en lille forskel mellem mænd og kvinder og deres daglige fysiske aktivitetsniveau på arbejde eller uddannelse. Lidt flere mænd end kvinder har dog en dagligdag med fysisk hårdt arbejde. I forhold til uddannelsesniveau ses, at andelen af respondenter, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, er mindre blandt respondenter med en kort og mellemlang uddannelse sammenlignet med respondenter med en lang uddannelse. Den erhvervsmæssige stilling har også betydning for hvor aktiv en hverdag, man har. Der er markant flere med en stillesiddende hverdag blandt dem, som er funktionærer eller tjenestemænd end blandt specialarbejdere og ufaglærte. Undersøgelsens resultater viser, at unge som er i gang med en uddannelse også har en meget stillesiddende hverdag. Det er også markant, at hårdt fysisk arbejde er mest udbredt blandt respondenter med erhvervsfaglig uddannelse. Når de adspurgte skal angive, hvor meget de cykler eller går i deres dagligdag, viser det sig, at ca. 60 % af respondenterne går eller cykler ½ - 1 time eller mere om dagen (figur 10). Ca. 40 % går / cykler mindre end 30 minutter pr. dag eller aldrig. Resultaterne viser desuden, at man i Struer Kommune er flittig i forhold til at arbejde hjemme og i haven. En stor andel (ca. 70 %) af de adspurgte bruger 17

18 ½-1 time eller mere dagligt af deres fritid til hus- og havearbejde. Kvinder bruger en del mere tid på det huslige arbejde end mænd. Det er mest de ældre borgere, som bruger deres fritid til hus og havearbejde. Som det fremgår af figur 11, er stillesiddende aktiviteter i fritiden også meget udbredte blandt Struer Kommunes borgere. 56 % af respondenterne bruger 1-3 timer og 20 % bruger mere end 3 timer af deres fritid foran fjernsyn og computer eller på læsning. Denne tendens er gældende både for mænd og kvinder. Spørges der til, hvor mange dage om ugen man er fysisk aktiv, er det kun 32 % af borgerne i Struer Kommune, som er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt og hermed lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (figur 12). Der er lidt flere mænd end kvinder, der får rørt sig 30 min. hver dag. Figur 9. Bevægelse i dagligdagen Hvor meget bevæger du dig i din dagligdag? 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Jeg sidder mest Jeg sidder ned halvdelen af tiden Jeg står mest Jeg går mest, løfter bærer lidt Jeg går mest, løfter, bærer meget Jeg har en dagligdag med hårdt fysisk arbejde 18

19 Figur 10. Hvor ofte cykler/går borgerne i Struer Kommune. Hvor ofte cykler eller går du? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Næsten aldrig Mindre end 30 minutter pr. dag 1/2-1 time pr. dag 1-3 timer pr.dag Mere end 3 timer pr. dag Figur 11. Stillesiddende aktiviteter i fritiden. Hvor ofte sidder du og ser tv, læser eller bruger computer i din fritid? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Næsten aldrig Mindre end 30 minutter pr. dag 1/2-1 time pr. dag 1-3 timer pr.dag Mere end 3 timer pr. dag 19

20 Figur 12. Fysisk aktivitet i løbet af ugen. Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 min./dag? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ingen dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage Hver dag Motion / idræt Det fremgår, at mere end halvdelen af borgerne i Struer Kommune dyrker motion / idræt, mens 41 % ikke dyrker nogen form for motion eller idræt i deres fritid (figur 13). De fleste dyrker motion eller idræt 1-2 gange om ugen, men der er sammenlagt ca. 53 % af respondenterne, der angiver, at de træner 3 gange om ugen eller mere og hermed lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (figur 14). Der bliver dyrket rigtig mange forskellige motions- og idrætsformer i Struer Kommune. Resultaterne viser også, at blandt dem, som dyrker motion / idræt, dyrker 30 % to eller flere forskellige former for idræt. Løb, cykling / spinning og fitness er de mest populære motionsformer blandt kommunens borgere (figur 15). 20

21 Der er lidt større andel blandt kvinderne end blandt mændene, der dyrker motion. Der er samtidig flere kvinder end mænd, der dyrker motion hver dag. Andelen af dem, som dyrker motion, falder med stigende alder. Uddannelsesniveau har også stor betydning. Jo længere uddannelse borgerne har, jo større er sandsynligheden for, at de dyrker motion. Det fremgår af resultaterne, at hovedparten foretrækker at dyrke motion udendørs. De træner mest på egen hånd (61 %) eller i idrætsklub/forening (49 %). 26 % af borgerne træner i et fitness- eller motionscenter. Tal fra undersøgelsen i Struer Kommune viser, at mænd og kvinder dyrker motion af forskellige grunde (figur 16). Begge køn træner mest for at være i form og for at være sunde, men mændene træner næsten i lige så høj grad for at have det sjovt og være sammen med andre. Figur 13. Hvor mange borgere dyrker motion/idræt? Dyrker du nogen form for motion/idræt? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej 21

22 Figur 14. Hvor mange gange om ugen dyrker borgerne motion/idræt? Hvor ofte dyrker du samlet set denne form for motion? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Hver dag Figur 15. Hvilke former for motion/idræt bliver dyrket blandt Struer Kommunes borgere? Hvilken form for motion/idræt du dyrker? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Løb Cykling/Spinning Fitness Badminton Gymnastik Gang Zumba Svømning Fodbold Golf Dans Styrketræning Håndbold Yoga 22

23 % Figur 16. Årsager til at dyrke motion / idræt fordelt på køn Årsager til at dyrke motion / sport fordelt på køn For at være i form For udseendets skyld For at være sammen med andre For at tabe mig For at have det sjovt For at koble af For at være sund For at konkurrere Mænd Kvinder 4.6. Bevægelse i naturen Det fremgår af undersøgelsen, at naturen har stor betydning for de fleste borgere i Struer Kommune, når de gerne vil være aktive og bevæge sig (figur 17). Jo længere uddannelse folk har, jo større betydning har naturen for dem. De fleste bevæger sig i naturen 1 til 2 gange om ugen (figur 18). 20 % bevæger sig udenfor hver dag. Sandsynligheden for at man er aktiv i naturen stiger med stigende alder, og jo ældre man bliver, jo større betydning har naturen for en, når man gerne vil være aktiv og bevæge sig. Det ses, at hovedparten af de adspurgte bruger naturen til gå eller vandreture. Der er også en større andel af borgerne, som cykler eller løber i naturen. Ca. en femtedel af de adspurgte bruger naturen til at lufte hund. 23

24 Figur 17. Naturens betydning, når man skal være fysisk aktiv. Hviklen betydning har naturen for dig, når du gerne vil være aktiv og bevæge dig? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Stor betydning Nogen betydning Hverken/eller Ringe betydning Ingen betydning Figur 18. Bevægelse i naturen. Hvor ofte er du aktiv eller bevæger dig i naturen? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aldrig Sjældent 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Hver dag 24

25 Undersøgelsens resultater giver indtryk af, at borgerne i Struer Kommune godt kan lide at bevæge sig i naturen, men der er dog nogle faktorer, som kan begrænse folk i at være aktive i naturen. De oftest nævnte faktorer, som kan begrænse folk i at bevæge sig i naturen er: manglende tid, dårligt helbred og at det er for mørkt Ønsker i forhold til motion Langt de fleste af respondenterne mener, at det i en eller anden grad er vigtigt for dem at være fysisk aktive, og 56 % kan godt tænke sig at være mere fysisk aktive. Alle deltagere i undersøgelsen har haft mulighed for at komme med forskellige forslag til tiltag i Struer kommune, som vil gøre dem mere fysisk aktiv. En stor andel af respondenterne mener, at flere gratis motionstilbud og faciliteter, flere cykelstier og sammenhængende stisystemer samt bedre belysning af dem, kan få dem til at være mere fysisk aktiv. De fleste borgere nævner god vedligeholdelse og belysning af cykelstier i kommunen. Der er også ønsker om forskellige nye cykelstier i området. Der er rigtig mange borgere, som har udtrykt et ønske om en cykel- eller løbesti rundt om Kilen. 5. Diskussion Spørgeskemaet er formidlet på to forskellige måder; dels er der udsendt 1000 spørgeskemaer i papirudgave til tilfældigt udvalgte borgere i Struer Kommune, dels har spørgeskemaet været tilgængeligt på kommunens hjemmeside for alle, som har haft lyst til at besvare det. Svarprocenten i forhold til de udsendte spørgeskemaer er på 36 %. Der er ikke udsendt rykkere. Det elektroniske spørgeskema har kun givet yderlig 73 besvarelser, så alt i alt er der en meget lav svarprocent. Respondenterne ligner bebolkningssammensætningen i Struer Kommune med hensyn til køn, alder, bopæl, uddannelse og erhverv, hvilket taler for, at de er repræsentative for befolkningen. Det kan dog på ingen måde udelukkes, at det er borgere, som generelt interesserer sig for motion, sundhed og natur, som har valgt at besvare spørgeskemaet. Det vil i så fald give bias i retning af for positive vurderinger af kendskabet til og benyttelse af Den Grønne Ring. 25

26 Den regionale undersøgelse Hvordan har du det? viser, at 37 % af borgerne i Struer Kommune er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen 6-7 dage om ugen. Herværende undersøgelse viser, at 32 % af borgerne i Struer Kommune er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt og yderligere 7 % er fysisk aktive i 6 dage om ugen. Der er således god overensstemmelse mellem de to undersøgelser. Dette stemmer dog ikke overens med, at 60 % angiver, at de cykler eller går mere end ½ time om dagen, hvilket også er fysisk aktivitet. I den regionale undersøgelse angiver 45 % af de adspurgte, at de dyrker motion eller idræt i deres fritid, mens ca. 53 % af respondenterne i herværende undersøgelse angiver, at de træner 3 gange om ugen eller mere. Det kan skyldes flere forskellige faktorer. Det kan som tidligere nævnt skyldes, at det er en selekteret gruppe, der interesserer sig specielt for fysisk aktivitet og sundhed, som har svaret på herværende undersøgelse, men det kan også skyldes, at der er sket en stigning i antallet af borgere, som dyrker motion. Der er 4 år mellem de to undersøgelser, og der er generelt stor fokus på motion og sundhed i offentligheden. 30 % har kendskab til Fitnesstorvet, og 43 % har kendskab til Skovmotionspladsen. Det større kendskab til Skovmotionspladsen gælder for alle aldersgrupper. Kendskabet til mødestederne falder tydeligt med stigende afstand til Struer by. Der er således 60 % af de, som bor i Struer by, der kender Skovmotionspladsen, mens det gælder under 30 %, hvis afstanden er over 5 km. Resultaterne viser desuden, at de, som dyrker en form for motion eller idræt, har bedre kendskab til faciliteterne end de, som ikke gør. Ca en tredjedel af de, som kender til mødestederne, har også benyttet faciliteterne, men kun nogle få gange i løbet af de sidste 3 måneder. I den oprindelige projektbeskrivelse af projekt Den Grønne Ring Sundhed i Naturen fra 2008 er et af delmålene, at minimum 25 % af befolkningen i Struer by har kendskab til stiforløbet og de tolv mødesteder i Et andet 26

27 mål er, at minimum 10 % af befolkningen i Struer by har benyttet dele af de tolv mødesteder i Resultaterne viser således, at 2012 målene for Den Grønne Ring er opfyldt allerede i Dette kan tolkes på to måder. Enten har Den Grønne Ring været en rigtig stor succes, eller også har målene været sat for lavt. Ud fra en sundhedsfaglig vinkel bør Struer Kommune sætte nye og større mål og tage udfordringen op i forhold til at øge kendskabet til mødestederne på Den Grønne Ring. Måske især udfordringen med at få borgerne til at benytte faciliteterne er vigtig. Det er de borgere, der bor tæt på og som i forvejen er aktive, der kender og benytter faciliteterne. Respondenterne er opfordret til at meddele, hvorfor de ikke benytter mødestederne. Oftest nævnte grunde er, at det ikke har interesse, mødestederne ligger for langt væk, eller at de dyrker motion et andet sted. Der er dog også kommentarer i form af, at mødestederne ligger for afsides, eller at man ikke har lyst til at træne et offentligt sted. Samtidig svarer 56 %, at de godt kan tænke sig at være mere fysisk aktive, og at naturen har stor betydning, når de vil være aktive og bevæge sig. Hovedparten bruger naturen til gå eller vandreture. Der er også en større andel af borgerne, som cykler eller løber i naturen, og mange bruger naturen til at lufte hund. En stor andel af respondenterne mener, at flere gratis motionstilbud og faciliteter, flere cykelstier og sammenhængende stisystemer samt bedre belysning af dem, vil kunne få dem til at være mere fysisk aktiv. Der er rigtig mange borgere, som har udtrykt et ønske om en cykel- eller løbesti rundt om Kilen. Der er en vis grad af selvmodsigelse i svarene. Borgerne ønsker at være mere aktive, de efterspørger gratis motionstilbud og alligevel er det meget få borgere, der benytter mødestederne på Den Grønne Ring, som jo netop er gratis faciliteter til motion. 27

28 Der ses dog også en mulighed for, at mødestederne i fremtiden kan blive værdifulde faciliteter for borgerne i Struer Kommune. Den Grønne Ring kan således være med til at imødekomme borgernes ønsker om sammenhængende stisystemer og gratis træningsfaciliteter, men der ligger et stort arbejde i at øge kendskabet til mødestederne og inspirere til brug af dem. Skovmotionspladsen er det mødested, hvor der er gjort mest ud af markedsføringen, og det kan have været afgørende for, at der er flest borgere, som kender dette mødested. Fremover bør der lægges en strategi for, hvordan mødestederne skal markedsføres. Der skal blandt andet tænkes på målgruppe. Der er forskellig målgruppe i forhold til de forskellige mødesteder. Det bør overvejes om målet er at gøre aktive borgere mere aktive, eller om målet er at gøre inaktive borgere lidt aktive. Årstiden for markedsføring kan også have stor betydning, da det jo drejer sig om udendørs aktiviteter. 28

29 6. Konklusion Der er i oktober 2010 gennemført en undersøgelse blandt Struer Kommunes borgere vedrørende deres kendskab til faciliteterne i naturprojektet Den Grønne Ring Sundhed i Naturen. Resultater fra undersøgelsen skal bidrage til udviklingen af Den Grønne Ring og målrette aktiviteter, der svarer til borgernes behov og ønsker. Resultaterne viser: 21 % af kommunes borgere kender til selve projektet Den Grønne Ring Sundhed i Naturen, hvor 79 % af borgere aldrig har hørt om projektet. En tredjedel af borgerne kender til Fitnesstorvet. 34 % af dem, som kender til Fitnesstorvet, har også benyttet de faciliteter, som er der. 43 % at borgerne kender til Skovmotionspladsen. 30 % af dem, som kender Skovmotionspladsen, har også benyttet faciliteterne. Knapt 40 % af borgerne i Struer Kommune er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt og lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Naturen har stor betydning for de fleste borgere i Struer kommune, når de vil være aktive og bevæge sig. Hovedparten af de adspurgte bruger naturen til gå eller vandreture. Der er også en større andel af borgerne, som dyrker cykling eller løb i naturen. Af ønsker til fremtidige motionsmuligheder nævnes: flere gratis motionstilbud og faciliteter, flere cykelstier og sammenhængende stisystemer samt bedre belysning og god vedligeholdelse af dem. Konkret er der udtrykt ønske om en cykel- eller løbesti rundt om Kilen. De oftest nævnte faktorer, som kan begrænse folk i at bevæge sig i naturen er: manglende tid, dårligt helbred og at det er for mørkt. 29

30 7. Referenceliste 1. Struer Kommunes Sundhedspolitik Projektbeskrivelse Den Grønne Ring Sundhed i Naturen, Klarlund Pedersen B, Saltin B: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Effekten af fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsens hjemmeside, opslået 1/ Grahan P., Stigsdotter U. Landscape planning and stress. Urban Foresty & Urban Greening; 2 (1), 1-18, Kaplan R., Kaplan S., Ryan R.L.. With People in Mind. Design and Management of everyday Nature, Ulrich R.S., Simons R.F., Losito B.D., et all. Stress Recovery During Exposure to Natural and Urban Environments. Journal of Environmental Psychology, 11, , Hartig T., Toward Understanding the Restorative Environment as a Health Resource. Open Space: People space an international conference on inclusive environments, Maas et all; Physical Activity as a Possible Mechanism Behind the Relationship Between Green Space and Health: A Multilevel Analysis. BMC Public Health, Fysisk aktivitet: Anbefalinger til voksne/anbefalinger til børn. opslået 1/ Larsen F.B., Nørdvig L., Søe D.; Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Midtjylland og Kommuner, Center for Folkesundhed, WHO. Obesity: Preventing and Managing the Global Epidemic. Report of a WHO consultation, Geneva,

31 Tabel1. Respondenternes baggrund. Antal Andel i % Køn Kvinder ,8 Mænd ,2 Civilstatus Enlig 46 10,7 Enke / enkemand 19 4,4 Gift ,0 Samlevende 60 13,9 Fraskilt 13 3,0 Uddannelsesniveau Folkeskole 88 20,5 Ungdomsuddannelse (gymnasialt niveau) 21 4,9 Erhvervsfaglig uddannelse ,3 Kort eller mellemlang videregående uddannelse (2-4 år) ,2 Lang videregående uddannelse (> 5 år) 35 8,1 Erhvervsmæssig stilling Specialarbejder eller ufaglært 53 12,4 Faglært arbejder, husmand eller underordnet funktionær 71 16,6 Funktionær eller tjenestemand ,0 Selvstændig erhvervsdrivende 36 8,4 Medhjælpende ægtefælle 8 1,9 Læring, elev 11 2,6 Uden for arbejdsmarkedet 72 16,8 Skoleelev, studerende 6 1,4 Afstand til Struer by 0-4 km ,6 5-9 km 84 19, km 36 8, km 28 6,5 > 20 km 38 8,9 Aldersgrupper år 29 6, år 55 12, år 60 13, år 87 20, år , år 68 15, år 13 3,0 79+ år 12 2,8 Selvvurderet helbred Fremragende 44 10,3 Vældig godt ,8 Godt ,5 Mindre godt 46 10,7 Dårligt 3 0,7 31