Virksomhedslederen: vis social ansvarlighed eller drej nøglen om. Eksperten: stop klynkeriet og kridt skoene

Transkript

1 Nr. 8 April årgang Virksomhedslederen: vis social ansvarlighed eller drej nøglen om Eksperten: stop klynkeriet og kridt skoene Pensionisten: jeg har aldrig været bedre end nu brug mig dog!

2 Uhadada... Indhold Leder side 3 TEMA: SORTE SKYER OG KRISE Mangel på arbejdskraft et større problem end... side 4 Stop klynkeriet og kridt skoene side 6 Ulven kommer, ulven kommer side 7 Opblomstring af socialøkonomiske virksomheder side 8 TEMA: SKOVSGÅRD HOTEL NETVÆRKSPRISEN Mere end bare et hotel side 10 Det giver rigtig meget mening side 12 Her er der plads til os side 13 TEMA: DANSK ERHVERVS SOCIALE ENGAGEMENT Se mulighederne frem for begrænsningerne side 14 Metro-koncernen side 16 Ikast-Brande tilpasser kursusforløb side 17 TEMA: DET GRÅ GULD Alder og erfaring er en gave side 18 Claus Ormslev Mikael Hasle Peter Jørgensen Anne-Dorte Boa Kock Kjeld Søndergaard Eva Marie Sloth Fleksicurity nr. 8 januar 2009 magasin om det rummelige arbejdsmarked. Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Direktør Peter Jørgensen, Huset Venture Danmark Redaktion: Claus Ormslev I redaktionen: Mikael Hasle, Lars Holstein, Peter Jørgensen, Kjeld Søndergaard, Anne-Dorte Boa Kock Sekretariat: Eva Sloth Grafisk produktion: hv-grafisk Huset Venture Tlf Oplag: 7000 Kontakt: Fleksicurity Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion redaktion@fleksicurity.dk Web: De sorte skyer bliver ved med at komme og nu er det endda begyndt at regne med fyringer. Medierne nærmest koger over i artikler om, hvor galt det er på vej til at gå. Og i det politiske miljø på Christiansborg virker det som om, der bruges mere energi på en statsminister på vej ud ad døren end på en løsning af det problem, at der nu er omkring ledige. Sådan var det ikke for bare få måneder siden. Dengang var ledigheden vanvittigt lav og 2008 havde været et rigtigt godt år for det rummelige arbejdsmarked. Der blev oprettet nye fleksjob og mange virksomheder meldte sig på banen og ville tage socialt ansvar for deres medarbejdere (CSR). Situationen er alvorlig. Men tilsyneladende er danskerne et meget omstillingsparat folkefærd. Vi har skruet ned for luksusforbruget, der er fokus på at nye ledige har mulighed for at søge job inden for den sociale sektor, hvor der mangler arbejdskraft og på at der i de kommende år vil blive yderligere efterspørgsel efter arbejdskraft. Omvendt er der ingen tvivl om, at fleksog skånejobbere ikke vil slippe uden at blive berørt af krisen. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) har oprettet en web-portal om finanskrisen og en blog med titlen Ulven kommer, ulven kommer! Det gør finanskrisen også Jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen, Jobcenter Århus, giver inde i magasinet udtryk for, at den stigende ledighed bliver et mindre problem end at finde tilstrækkeligt med arbejdskraft, når rigtigt mange mennesker over 60 år forlader arbejdsmarkedet og der ikke i den anden ende er unge til at erstatte dem. Alene inden for det offentlige bliver der brug for omkring ansættelser. Direktør Hans Bach fra virksomheden Discus, der rådgiver om det rummelige arbejdsmarked, opfordrer alle til at kridte banen op og vise hvad hver især kan. Han tror ikke fleksjobbere vil blive hårdere ramt af ledighed end andre befolkningsgrupper og opfordrer samtidig de virksomheder, der har markedsført sig med social ansvarlighed til at vise det NU. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har også opfordret virksomhederne til at stå ved, hvad de har forpligtet sig til i opgangstider. Danmark er verdenskendt for begrebet flexicurity. Det er den ordning, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere i fællesskab finder ud af løn og arbejdsvilkår uden politisk indblanding. Det forudsætter en kollektiv bevidsthed om, at man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, for at kunne få understøttelse ved arbejdsløshed. Til gengæld stiller staten et socialt sikkerhedsnet til rådighed for mennesker der falder uden for rammerne. Historien har vist, at kriser ikke altid kun er af det onde. Det kan også være et redskab til at stoppe op og tage nyt bestik af fremtiden. Kriser får også mennesker til at handle og tage initiativer. Et eksempel på det er det store boom i socialøkonomiske virksomheder vi fortæller om i denne udgave af Fleksicurity. For hver virksomhed, der lukker i øjeblikket, startes der 35 nye. Iværksætterånden er for alvor i kog og mange danskere jonglerer med mulighederne. Det handler at genskabe en stabil økonomi, så man ikke skal gå fra hus og hjem. Men det handler sandelig også om at forstå sig selv som en lille del af et større fællesskab, som vi alle er med til at betale til på forskellig vis. Og her er det vigtigt, at der ikke bliver solgt ud af arvesølvet på det rummelige arbejdsmarked. Vi skal sikre, at der stadig skal være plads til alle også mennesker med funktionsnedsættelser. Danskerne skal være stolte af at være et foregangsland på området. Det må vi ikke give køb på. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi er oppe mod hårde odds: ufaglærte job inden for industrien er i fare for at forsvinde ud i den blå luft. Der er ikke brug for dem herhjemme, for varen eller ydelsen kan købes billigere i udlandet. Derfor kræver det at hver enkelt dansker tager stilling til, om vedkommende vil være en del af samfundet. Tage del i den kollektive bevidsthed og det ansvar der Peter Jørgensen, direktør for Huset Venture Danmark ligger i, at vi tager hensyn til hinanden og giver plads til forskellighed. De senere år har i højere grad været præget af individualisme. Og det er der ikke noget galt i. Der skal være plads til individet, men når individualisme bliver til egoisme går det galt. Det har vi set mange eksempler på i den seneste tid. Egen vinding har været drivkraften for mange. Og ydre signaler om materiel velstand har resulteret i tusindvis af samtalekøkkener, sengemiljøer, bad & wellness, benzinhungrende firehjulstrækkere og pragtvillaer. Det ville klæde danskerne at afbalancere forholdet mellem velstand, individualisme og forbrug med de aktuelle forhold ved at se sig selv som en del af et samfund, hvor der skal være lige muligheder for alle altid.

3 SORTE SKYER OG KRISE Jobcenterchef: Mangel på arbejdskraft et større problem end stigende ledighed Tekst: Claus Ormslev Foto: Anne-Dorte Boa Koch Der er ingen tvivl om, at vi om et år står med en større ledighed end i dag. Men vi skal se det i lyset af, at vi samtidig vil opleve en massiv mangel på arbejdskraft i de kommende år ikke mindst inden for den offentlige sektor. Problemet med at skaffe den fornødne arbejdskraft vil efter min vurdering være større end problemet med den ledighed vi ser stige i øjeblikket. Siger chefen for Jobcenter Århus, Christian Schacht-Magnussen, til Fleksicurity. Indtil for få måneder siden havde han som jobcenterchef kun kendt til faldende ledighedstal. Vi har jo nærmest kunnet gå på vandet. Selv da alle mente det var umuligt, blev ledighedstallene ved med at melde om færre ledige, kan han konstatere. hovedsageligt unge mænd, der er sprunget fra job til job. De har ikke meldt sig i a- kasse. Det har handlet om at tjene hurtige penge, måske nyde livet og ikke spekulere så meget på fremtiden og de problemer den kunne indeholde. Nu bliver det så vores opgave at få dem ind i noget uddannelse. Målsætningen er fortsat, at 85 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Midt i et vækstområde Heldigvis er både Århus Kommune og Region Midtjylland vækstområder. Det giver forhåbentligt nogle muligheder for job i forlængelse af uddannelsen. Samtidig er sammensætningen af arbejdsmarkedet i Århus-området meget speciel. Der er mange uddannelsesinstitutioner, meget offentlig virksomhed og ikke nogen særlig industri. Og samtidig står vi i den situation, at omkring 20 procent af arbejdskraften er ældre end 55 år. Der er tale om mennesker, der har haft mulighed for at spare op til pensionen. Der skal noget særligt til, for at motivere dem til at blive længere på arbejdsmarkedet end nødvendigt. Og det betyder, at vi inden for de kommende 20 år kommer til at mangle til at erstatte dem, der går på pension, spår Christian Schacht-Magnussen. Fokus på pensionisterne Førtidspensionister er et andet fokusområde. Ikke mindst førtidspensionister under 40 år. Den største gruppe af førtidspensionister findes i alderen år. Jobcenteret i Århus har oprettet en særlig enhed, der skal motivere førtidspensionister til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 126 har henvendt sig for at høre om mulighederne. Et vikarbureau står for samtaler med førtidspensionister. De bliver blandt andet orienteret om mulighederne for at vende tilbage til førtidspension. Indvandrerne bliver hængende Christian Schacht-Magnussen glæder sig over, at en bestemt gruppe af ledige ikke har vist sig at være de første, der røg ud ved starten på den seneste tids fyringer. Man kunne frygte, at flygtninge og indvandrere, der netop har haft held til at komme i arbejde under højkonjunkturen, ville ryge først ud. Men sådan er det heldigvis ikke gået. Men jeg tror på, at den enkelte ved sit eget engagement har et stort ansvar for, om man kan blive i arbejde eller ryge ud. Flere fra udkanten kommet i arbejde Det har så til gengæld betydet, at vi har haft mulighed for at få nogle af dem, der har befundet sig i udkanten af arbejdsmarkedet ind på banen, siger Christian Schacht-Magnussen med henvisning til, at der for eksempel blev oprettet nye fleksjob på landsplan. - Og personligt tror jeg ikke, at det er fleksjobberne der står først for, når virksomhederne skal sige medarbejdere op. For ved at ansætte en person i fleksjob, har arbejdsgiveren været nødt til at gøre sig nogle overvejelser. Men naturligvis vil nogle blive ramt. Jeg har spurgt i vores fleksjob-afdeling. Og jeg har fået at vide, at der i det seneste stykke tid samlet set har været tale om opsigelser, der hænger sammen med virksomhedernes nedskæringer. Brug for omskoling Jobcenterchefen venter, at en række virksomheder vil skille sig af med medarbejdere, hvis fagkundskaber ikke længere er brugbare eller tidssvarende. Derfor vil der blive voldsom efterspørgsel på omskoling til andre brancher, forudser han. Vi møder også en ny type ledige. Det er Grå skyer over Århus. Christian Schacht-Magnussen

4 SORTE SKYER OG KRISE TEMA SORTE SKYER OG KRISE Ekspert i det rummelige arbejdsmarked: Stop klynkeriet og kridt skoene Ulven kommer, ulven kommer og det gør finanskrisen også Tekst: Claus Ormslev Hold op med alt det grædekoneri! Det er nu, den enkelte medarbejder skal kridte skoene og vise, hvad vedkommende kan. Det gælder både ordinært ansatte og ansatte i fleks- eller skånejob. Danmark har været i en helt og aldeles ekstrem situation med nærmest ingen ledighed. Det har været problematisk at skaffe arbejdskraft. Den situation ændrer sig nu. Men der er ingen grund til at tro, at fleksjobbere eller skånejobbere på det rummelige arbejdsmarked vil blive ramt hårdere end den øvrige del af arbejdsmarkedet af de igangværende kriser. Ordene kommer fra Hans Bach. Han er direktør i rådgivningsvirksomheden Discus. Han startede virksomheden i 1998 sammen med dens anden direktør, Anne- Birte Kylling. Sammen har de i snart 20 år arbejdet med de menneskelige ressourcer på arbejdsmarkedet. På mange måder har de to direktører været med til at sætte deres fingeraftryk på det, der i dag betegnes som det rummelige arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, kommuner, regioner, fagbevægelse og andre organisationer er blandt kunderne. Virksomheden har derfor ikke bare fingeren på pulsen men har også holdninger, når det gælder udvikling af arbejdsmarkedet, så det kan omfatte så mange mennesker som realistisk muligt inden for rummelighedens grænser. Men det er klart, at når der er blevet flere ledige inden for den seneste måned, så er det både uhyggeligt og uoverskueligt for den enkelte berørte fastslår Hans Bach over for Fleksicurity. Heldigvis er det dog sådan at langt de fleste kan hoppe på vognen igen ret hurtigt. Men overordnet set mener Hans Bach, at der tegnes et for dystert billede af danskernes fremtid i øjeblikket, når det gælder ledighed. Bevar ansvarligheden Jeg kan ikke få øje på nogen grund til at virksomhederne skulle droppe det sociale ansvar. Det er jo også uansvarligt at drive en virksomhed videre, hvis dens eksistens er truet, mener Hans Bach. Selv kan jeg sige, at jeg fortsat vil arbejde på, at så mange mennesker som muligt kan få plads på arbejdsmarkedet, fastslår han. Han kan konstatere, at de danske virksomheder generelt har fået øje på det gode i at tage socialt ansvar (CSR- Corporate Social Responsibility). Det sociale ansvar er gledet ind i virksomhedernes regnskaber over værdier på lige fod med de grønne værdier om for eksempel CO2-udledning. Men det er tankevækkende, at der over årene har været en stigning i antallet af tilkendelser af førtidspensioner og fleksjob. Der er god grund til stadig at arbejde for rummelighed på arbejdsmarkedet, så vejen tilbage i et arbejdsfællesskab bliver så let som muligt for så mange som muligt. Mangler økonomisk gulerod Fleksjob har desuden udviklet sig fra at være et tilbud om at være på arbejdsmarkedet som en del af arbejdskraften til at hænge mere sammen med, at fleksjobbere kun er til stede i et lavere antal timer. Det hænger muligvis sammen med, at fleksjobberne ikke har noget økonomisk incitament i at yde ekstra. Deres løn fastsættes fra starten og selv om virksomhederne selv gerne må forhøje lønnen for egen regning, kan der ikke hentes yderligere tilskud til en lønforhøjelse. Var der et økonomisk incitament, ville mange fleksjobbere flytte sig fra det rummelige arbejdsmarked til det ordinære over tid, mener Hans Bach. Tekst: Claus Ormslev Angst. Usikkerhed. Frygt. Fyringer. Sorte skyer. Nedskæringer. Virksomhedslukninger. Regninger der bliver svære at betale. Danskerne er blevet nervøse. Nogle føler sig mere truede end andre. Ikke mindst de grupper der i forvejen er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og har brug for særlige ordninger for at få job. CABI Center for Aktiv Beskæftigelses- Indsats følger nøje udviklingen inden for det rummelige arbejdsmarked. Det gælder også i øjeblikkets krisetilstand. CABI, som er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, har sat lup på finanskrisen og dens konsekvenser for denne særlige del af arbejdsmarkedet, der samlet set tæller omkring mennesker. Fleksjob-boom 2008 Fra at være en fantastisk succes med nye fleksjob oprettet i 2008 har piben pludselig fået en anden lyd. Virksomheder er tvunget ud i fyringer og også det rummelige arbejdsmarked er ramt. CABI har til formålet oprettet en række web-sider, hvor der gives råd og vejledning til arbejdsgivere om, hvad der faktisk sker på arbejdsmarkedet, og om hvordan man kan tilpasse sit sociale ansvar til situationen. CABI søger ikke at male fanden på væggen, men forholder sig realistisk til de tilgængelige oplysninger. Kun fem på bloggen Også en blog om krisen er det blevet til. Den blev startet 5. marts og ved redaktionens afslutning var der kun fem indlæg på bloggen, der har overskriften Ulven kommer, ulven kommer! Og det gør finanskrisen også Foreløbig har altså kun fem benyttet sig af muligheden for at komme med en mening om situationen og konsekvenserne af krisen. Alle fem er medarbejdere ved CABI. Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, CABI, mener dog at der er aktivitet på bloggen, uden at det genererer debatindlæg: Det gælder for vores som for mange andre blogs, at relativt få bidrager, mens mange læser med på sidelinjen. Bag systemet kan vi se, at mange er inde og læse vores temaer om finanskrisen. Det gælder også bloggen. Men bloggen er jo kun en del af vores informationssider om situationen på arbejdsmarkedet her og nu. Gruppen bliver berørt Og selv om ansatte i fleks- eller skånejob kun udgør en ganske lille del af det samlede arbejdsmarked, tror jeg ikke vi kan undgå at se, at også denne gruppe vil blive berørt, siger Jakob Rom Johansen. HK har for kort tid siden udsendt en pressemeddelelse der fortæller, at de har konstateret et dyk i antallet af fleksjobbere på 900 personer fra december til februar. Til den oplysning siger Jakob Rom Johansen, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt disse opsigelser har noget med krisen at gøre. Der kan være mange andre forklaringer. Særlig opmærksomhed er rettet mod de mange virksomheder, der i de senere år har taget det sociale ansvar (CSR Corporate Social Responsibility) med som en del af firmaets regnskaber og som et marketingredskab. På nettet opfordrer CABI virksomhederne til at leve op til det sociale ansvar og giver eksempler på virksomheder, der håndterer selv afskedigelse socialt ansvarligt. Vil du have råd og vejledning eller følge debatten, kan du finde CABI på netadressen Det så meget værre ud Den lovgivning der ligger bag begrebet det rummelige arbejdsmarked, blev til i en tid, hvor alt så meget værre ud end i dag. Går vi tilbage til starten af 90 erne, fandt vi en voldsomt højere ledighed acceptabelt. Vi levede i hvert fald med den og der skulle gå mange år, før antallet af ledige for alvor faldt. Forholdene var altså langt værre - også på det ordinære arbejdsmarked - da tankerne om det rummelige arbejdsmarked blev til. CABIs hjemmeside 6 7

5 Opblomstring af socialøkonomiske virksomheder Tekst: Mikael Hasle Det lyder måske som et paradoks, men den økonomiske krise åbner for helt nye muligheder for den socialøkonomiske iværksætterkultur i Danmark og giver god vækst for denne særlige virksomhedsform. Gennem en årrække har der været stadigt øget fokus på virksomhedernes sociale ansvar og på bæredygtighed - og det virker nu som om krisen for alvor får danskerne til at gøre op med brug og smid væk-kulturen, også i forhold til samfundets svageste. Forbrugerne straffer virksomheder der sætter profit og vækst over etik og miljø, og de vælger i stadigt højere grad produkter der stemmer overens med deres egne værdisæt. Det har medført en kraftig vækst i antallet af virksomheder med idealistisk formål. Tre om ugen Lige i øjeblikket etableres der tre socialøkonomiske virksomheder om ugen virksomheder med et idealistisk formål, virksomheder som har et andet formål end indtjening. Det er et højere tal end for et år siden, og det stiger uge for uge, siger direktøren for Center for Socialøkonomi, Lars René Petersen. Centeret blev etableret for et år siden og har siden hjulpet 140 virksomheder til verden. Kommunerne vil også være med Som noget nyt breder fænomenet socialøkonomi sig også til landets kommuner, som i denne forretningsmodel ser nye muligheder: Der kan skabes job til de svageste ledige, samtidig med at de socialøkonomiske virksomheder giver lokal vækst og udvikler nye velfærdstilbud. Det har medført, at kommunerne i stigende grad udvikler lokale strategier for socialøkonomiske virksomheder først og fremmest fordi det herigennem bliver muligt at skabe job til den allersvageste gruppe borgere, som kommunerne ellers skulle forsørge, men også fordi de socialøkonomiske virksomheder med deres friske syn på tingene kan fungere som en slags lokale udviklingsafdelinger, som kan være med til at udvikle helt nye strategier i blandt andet det sociale arbejde. Kommunal offensiv På den baggrund har Center for Socialøkonomi iværksat en offensiv over for kommunerne, og kommunerne har kvitteret med stor interesse. Kommunerne har erkendt, at de skal være bedre til at udnytte det socialøkonomiske potentiale over for de svage borgere, som i dag midt i finanskrisen er i endnu større risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet, siger Lars René Petersen fra Center for Socialøkonomi, Netop derfor kontakter kommunerne os for at få hjælp til at udvikle strategier, som skal hjælpe socialøkonomiske iværksættere med rådgivning, netværk og bæredygtig økonomiplanlægning. Kolding og København Blandt de kommuner der har lagt sig i spidsen med en indsats for at udnytte det socialøkonomiske potentiale er København og Kolding. I Kolding arbejder kommunen og Business Kolding med Center for Socialøkonomi om at udvikle en lokal strategi for socialøkonomiske virksomheder, og ifølge bestyrelsesformand for Business Kolding, Bent Leon Nielsen, vil Kolding være centrum for socialøkonomisk iværksætteri: Vi har erkendt, at vi kan lære meget af den socialøkonomiske tankegang, siger han og fortsætter, Socialøkonomiske virksomheder bidrager både til udvikling af nye velfærdstilbud og til at løse en af vores helt store udfordringer lige nu: at skabe jobs til de af vores borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Krisen hjælper Det virker altså som om den aktuelle finanskrise paradoksalt nok kan føre til øget vækst for den socialøkonomiske forretningsmodel, hvor den økonomiske indtjening ikke er den vigtigste. Nobelprismodtageren og bankmanden Muhammad Yunus (ham med mikrolånene) siger da også: Man kan se krisen som et altoverskyggende problem, eller man kan se den som en mulighed for at skabe en helt ny kultur af samfundsnyttige virksomheder socialøkonomiske virksomheder. Virksomheder der bygger på involvering, som inddrager lokalsamfundet og som, vigtigst af alt, løser et samfundsmæssigt problem af social, sundheds- eller miljømæssig karakter. Særligt for virksomhedsformen er at indtjeningen ses som midlet, ikke som målet i sig selv. Men indtjeningen er samtidig også forudsætningen for indsatsen, og der er derfor fokus på professionel virksomhedsdrift og forretningsudvikling. Hvad er socialøkonomi Der er endnu ikke fastsat en endelig definition af hvad en socialøkonomisk virksomhed er, men der er en række karakteristika som forudsættes: Virksomheden skal have en social mission. Den skal altså ville mere end blot et produkt eller en service som kan omsættes på markedet. Et overskud skal geninvesteres - altså intet aktionærudbytte eller optioner til direktøren. Aktiviteterne skal foregå på markedsvilkår. Der skal være et vist niveau af demokratiske værdier - både i udpegningen af den øverste ledelse/bestyrelsen og i ledelsesarbejdet. Virksomheden skal være organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor. Den må gerne handle med eller modtage støtte fra det offentlige, men den over ordnede ledelse må ikke foregå fra en offentlig myndighed. Socialøkonomiske virksomheder: Settlementet, København, arbejder med arbejdsmarkedsintegration, Cafe Retro, indre København, hvis overskud går til udviklingsbistand, Specialisterne, Århus og Ballerup, som skaber beskæftigelse for autister, Huset Venture, hele landet, leverer forskellige serviceydelser til erhvervs - livet og tilbyder kursus- og afklaringsforløb for handicappede, Proremus, Århus, beskæftiger psykisk sårbare mennesker, Flere kunne nævnes og flere kommer til. Hele det socialøkonomiske område er i hastig vækst, og her i Fleksicurity vil vi bestræbe os på at følge med og holde læserne orienteret. Du kan finde meget mere om socialøkonomi på Center for Socialøkonomisk hjemmeside: 8 9

6 SKOVSGAARD HOTEL NETVÆRKSPRISEN Skagen Hirtshals Frederikshavn Mere end bare et hotel Thisted Skovsgård Aalborg Aars Hobro Struer Randers Carl Christensen, bestyrelsesformand Undervejs var tanken om et bofællesskab for sent udviklede mennesker dukket op og blevet realiseret. Den slags var der nemlig mangel på i Nordjylland på det tidspunkt. Og Nordjyllands Amt var meget velvilligt indstillet over for idéen i begyndelsen af 80 erne. PHIL-konceptet Carl Christensen opererer med begrebet PHIL. Det står for: Produktion (en anden form for beskyttet værksted) Handicap (på tværs af handicap stor spændvidde) Information og integration (undgå problemer med naboerne) Lokalsamfundet (at føre livet tilbage til et hensygnende lokalsamfund) - At vi blev økologisk selvforsynende var en naturlig konsekvens af vores tankegang, forklarer Carl. Og det er stadig vigtigt. Mange arrangementer hvor normale mennesker og de lidt sent udviklede kunne deltage på lige fod var også et kardinalpunkt. Der skulle være fælles ejerskab. Det skulle ikke bare være hygge det skulle være forpligtende. Råd og dåd Mange kender Råd & Dåd som en kæde af byggemarkeder. Her var Brovst og Carl allerede lang tid før kæden blev til i gang under samme navn. Men her var der tale om rådgivning om sociale, økonomiske og andre problemer samt praktisk håndværkerhjælp. - Resultatet har været, at vores Råd og Dåd nu er at finde i telefonbogen under byggemarkeder, fortæller Carl. Byggemarked-koncernen har en enkelt gang gjort opmærksom på navnesammenfaldet men vi har så forklaret, at det handlede om noget helt andet hos os. Og at vi var først med navnet forklarer han. På et tidspunkt havde hotellet i Skovsgaard skiftet hænder nogle gange. Og på et tidspunkt stod det ubenyttet hen i et års tid. Men lokalbefolkningen savnede samlingsstedet. I konkurrence med EM-finale i fodbold I skarp konkurrence med tv, der viste EMfinalen i fodbold mellem Danmark og Tyskland fra Göteborg (Danmark vandt 2-0), blev der i 1992 holdt et borgermøde. Her blev det første spæde skridt til oprettelsen af et andelsselskab taget. Det er det andelsselskab, der i dag står for driften af Skovsgaard Hotel. For at få tingene til at fungere skulle der ansættes personale. Og der skulle være både ordinært ansatte og job til de skæve, lidt sent udviklede. - Vi forsøgte at skabe en pub-stemning a la de engelske pubber. Men det var svært at flytte den særlige kultur ind i Skovsgaard. I stedet satsede vi på kursus- og debataftener. Og hele vejen har det været vigtigt for os at holde koncerter, hvor alle kan mødes. Et lagune-system - Drømmen har hele tiden været en model, hvor alle systemer kunne samles i et lagune-system uden at skulle konkurrere med kapitalismen. Det handlede om at være sammen på en anden måde. Det var vigtigt at skabe et miljø der lå uden for institutionerne. Og en af grundene til at det har kunnet lykkes er, at vi har fået lov til at eksperimentere, siger Carl Christensen. På generalforsamlingen i Skovsgaard Hotel trækker han sig tilbage fra formandsposten. Men Skovsgaard Hotel kører videre i den rummelige ånd, der giver plads til forskellighed og ret til at være en del af et arbejdsfællesskab og et lokalsamfund. Tekst af: Claus Ormslev Foto: Anne-Dorte Boa Koch Smørrebrød, bøf, kylling, grønne retter, fisk, supper og desserter står side om side med prisen på en overnatning på Skovsgaard Hotels menukort. Men i virkeligheden kunne menukortet også byde på socialt engagement, ildsjæle, rummelighed, arbejdsplads for lidt skæve eksistenser og en ordentlig portion varme og imødekommenhed. Scenen er sat i Skovsgård lidt syd for Brovst i det nordjyske. I de seneste 16 år er hotellet her blevet drevet som en vigtig del af lokalsamfundet. Det er sket på andelsbasis, hvor lokalbefolkningen har spyttet i kassen for at beholde det lokale samlingssted. Og at det lige netop er blevet en virksomhed med højt til loftet betød, at Skovsgaard Hotel i 2008 modtog Netværksprisen med denne begrundelse: En særlig pris Skovsgård Hotel kåres som vinder af Netværksprisen for sin bemærkelsesværdige sociale indsats, der både kommer medarbejderne og et helt lokalsamfund til gode. Med kåringen vil dommerkomiteen både præmiere det store engagement, der ligger bag etableringen af Skovsgård Hotel som en anderledes arbejdsplads, og i særlig grad fremhæve de gode muligheder, der er for at kopiere hotellets model andre steder i Danmark. Carl Christensen skiftede for omkring 30 år siden stenbroens VS-miljø ud med Nordjylland. Carl er kultursociolog og lige netop på det tidspunkt var Ålborg Universitets Center lige startet. Carl er en vaskeægte igangsætter og ildsjæl. Snart var han involveret i planer om at skabe en hel by baseret på ildsjæle og kollektiv bevidsthed med et heftigt økologisk anstrøg. En højskole stod også på ønskesedlen. Ideerne væltede ud Armbevægelserne blev lidt mindre i den vendsysselske luft. Men Carl Christensen fandt snart fodfæste og forsøgte sig med andre ideer. En af planerne gik ud på at samle alle folkeoplysningsforbundene i området i et enkelt forbund. Projektet var meget tæt på at blive realiseret. Men lovgivningen om daghøjskoler og folkehøjskoler blev lagt om og ideen blev lukket ned. Netværksprisen Erhvervslivets Ridderkors er et hæderstegn til virksomheder, der gør en særlig social indsats Formålet er at fremhæve de gode initiativer, erfaringer og resultater, der skabes, når en virksomhed eller person påtager sig et socialt ansvar. Netværksprisen er et hædersbevis til gavn og inspiration for andre virksomheder. Prisen er en bronzeskulptur, udført af kunstneren Paul Erland. Netværksprisen 2008 blev uddelt af H.K.H. Prins Joachim H.K.H. Prins Joachim, Anna-Lise Jensen og Ruth Højlund 10 11

7 SKOVSGAARD HOTEL NETVÆRKSPRISEN TEMA SKOVSGAARD SKOVGAARDS HOTEL NETVÆRKSPRISEN MERE END BARE ET HOTEL Det giver rigtig meget mening Her er der plads til os Ruth Højlund, daglig leder af Skovsgaard Hotel 48 år er uddannet folkeskolelærer, født i Esbjerg og har boet i København en stor del af sit voksenliv. I dag bosat i Frøstrup. Tidl. job: Hvidborg Drengehjem, lærer på VUC Køge Bugt og på Enghøjskolen i Avedøre Stationsby. Har arbejdet på hotel i bl.a. Irland og på Slette Strand, og senest har Ruth Højlund været madmor på Kirsten Kjærs Museum i Frøstrup. Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock En uddannelse som lærer kan føre til meget og andet end at terpe tabeller med børn i folkeskolen. Det er 48-årige Ruth Højlund et godt eksempel på. 1. august 2008 trådte hun ind over dørtærsklen til Skovsgaard Hotel og ind i en ny epoke i sit liv. En stor udfordring lå forude som hotelboss. Drømmejob i lokalområdet - Jeg bor i lokalområdet og fik nys om, at jobbet som daglig leder skulle besættes. Skovsgaard Hotel har udviklet en interessant model for, hvordan man kan kombinere forretning med socialt ansvar. Det tiltaler mig meget. Ruth Højlund har erfaring med hotel- og restaurationsbranchen fra job i Irland og senest et job som madmor på Kirsten Kjærs Museum i Frøstrup. Alsidig dagligdag Jeg synes grundlæggende, at det er et sjovt miljø at være i. Der er mange forskellige arbejdsfunktioner på Skovsgaard Hotel madlavning, rengøring, servering, kontorarbejde og håndværksmæssige opgaver. Det betyder et varieret arbejdsliv for dem der arbejder på hotellet, inklusive mig selv. Og så elsker jeg simpelthen mad, siger Ruth Højlund og lyser op i et bredt smil. Med udgangspunkt i en læreruddannelse sætter Ruth Højlund pris på at kombinere et pædagogisk arbejde med det praktiske hvilket er en essentiel del af arbejdet som leder af Skovsgaard Hotel. Meningsfyldt arbejde Det giver rigtig meget mening at være her. Det er ikke et behandlingssted, men en arbejdsplads for mennesker, der får en meningsfuld dagligdag ud af at være her. Alle har en funktion på hotellet. Bevidstheden om at man ikke kan undværes er god at alle er vigtige for at vi kan drive denne her virksomhed sammen, og at vi er vigtige i et samfundsmæssigt perspektiv. Mange mindre hoteller er gået konkurs, og det er jo en kraftig forringelse af lokalsamfundet. Hædret med netværksprisen Skovsgaard Hotel har gennem 100 år været hjertet i byen. Et vigtigt samlingssted med funktion som et forsamlingshus. De lokale bruger salen til dilettant, line dance, bankospil, juletræsfest og foreninger har deres mødested her. Mange af de lokale har sågar deres egen nøgle til hotellet. Det er dejligt, at vi bliver brugt. Og så er vi oven i købet blevet hædret med netværksprisen sidste år. Det er erhvervslivets pendant til ridderkorset og det er vi da stolte af. Det er et skulderklap og tegn på, at vi gør en forskel. Preben Bøgstrup Lasse Tolnov Clausen Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock Preben Bøgstrup, 42 år Medarbejder på Skovsgaard Hotel gennem 10 år. Jeg har en familiebaggrund der har betydet, at jeg i dag får pension og arbejder på en beskyttet arbejdsplads. Jeg blev tvangsfjernet fra min mor i København som 4-årig. Indtil jeg blev 10 år boede jeg 4-5 forskellige steder og det er først da jeg er omkring 10, at der kommer lidt styr på mit liv. Da får jeg et tilbud om at komme i familiepleje i det socialpædagogiske kollektiv Engly i Farsø. Det har ført mig derhen hvor jeg er i dag, hvor jeg bor i mit eget hus og har en arbejdsdag på Skovsgaard Hotel. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde som håndværker, og så synes jeg godt om at lave mad. Det har altid interesseret mig og jeg er nok lidt af en madsnedker. Det gode ved at være på Skovsgaard Hotel er at dagene ikke er ens. Vi får lov til at gøre det vi er gode til. Og så kommer vi på kurser og må også komme i praktik andre steder, hvis vi har lyst til at prøve noget andet i en periode. Lasse Tolnov Clausen, 33 år Medarbejder på Skovsgaard Hotel gennem 10 år. Jeg bor i bofællesskabet der er tilknyttet Skovsgaard Hotel. Vi har et par pædagoger i huset, der hjælper med det praktiske men vi vasker selv tøj, køber ind og sådan nogle ting. Jeg har boet hjemme til jeg kom på efterskolen Teaterbygningen Fanefjord på Møn. Jeg spiller bas i et band, og jeg kan godt lide når der er koncerter her på hotellet. Det var faktisk min far der spurgte mig, om jeg havde lyst til at prøve at komme i praktik her - han har siddet i en tænketank sammen med Carl Christensen fra Skovsgaard Hotel. Så prøvede jeg det og synes godt om at være her. Jeg kan bedst lide at dække borde og servere, det er nok det jeg er bedst til. Og så er jeg jo også god til at spille bas. Vi skal snart spille her på hotellet det glæder jeg mig til

8 DANSK ERHVERVS SOCIALE ENGAGEMENT Poul Erik Pedersen: Se mulighederne frem for begrænsningerne Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock Prøv det! Ansæt bare én fleks- eller skånejobber og se hvad der sker. Sådan lyder opfordringen fra bestyrelsesformand for Dansk Erhverv, Poul Erik Pedersen. Som repræsentant for handels- og servicevirksomheder i Danmark har han en mission om at fremme integrationen af marginaliserede grupper. Se dog mulighederne frem for begrænsningerne, siger den fremsynede erhvervsmand. Vis ansvarlighed eller drej nøglen om - Som virksomhed i dag kan du godt dreje nøglen om, hvis du ikke forholder dig til omverdenen og viser social ansvarlighed. Jobsøgende går der hen hvor der er bredde og rummelighed, hvor der er muligheder og hvor de bliver mødt i øjenhøjde, siger Poul Erik Pedersen. Det ligger i tidsånden, at vi tager hånd om de svage i samfundet. Industrisamfundet er dødt. Danmark er i dag et videns- og servicesamfund, og her er det kompetencer der tæller. Som både bestyrelsesformand i Dansk Erhverv og administrerende direktør i engrosvirksomheden Metro ved Poul Erik Pedersen hvad han taler om. I Metro er han chef for 900 ansatte, og koncernen er hædret af både Integrations- og Beskæftigelsesministeriet. I koncernens varehus i Glostrup har næsten halvdelen af de ansatte anden etnisk baggrund end dansk, en tredjedel af alle medarbejdere er på deltid, og Poul Erik Pedersen byder både psykisk og fysisk handicappede velkommen. Senest har Metro modtaget Seniorpraksis-prisen for sin særlige evne til at tiltrække og fastholde seniorer og for virksomhedens interesse i at ældre medarbejdere stadig får udfordrende opgaver. Standardtænkning er passé - Den gammeldags opfattelse af at det kun er standardmennesker med to arme og to ben der duer er passé. Handicappede og ældre har også kompetencer! Det er virksomhedernes ansvar at finde jobbet der matcher det enkelte menneskes kompetencer, siger Poul Erik Pedersen. Dansk Erhverv har de seneste år arbejdet målrettet med integration af marginaliserede grupper. Organisationen lancerede for præcis et år siden jobinitiativet Sidste chance for de sidste. Som afrunding på projektet inviterede Dansk Erhverv og Danske Handicaporganisationer til jobbørs i Landstingssalen på Christiansborg den 28. januar i år. På jobbørsen blev der skabt rum til et uforpligtende møde mellem virksomheder og handicappede. Og mellem virksomheder og repræsentanter fra landets jobcentre. Opråb til jobcentrene: Lad os samarbejde! Det er Poul Erik Pedersens erfaring, at kendskabet til fleks- og skånejobordningen er mangelfuld i det private erhvervsliv. Mange virksomheder står af på forhånd, fordi de frygter en bunke uoverskueligt papirarbejde og brevveksling med det offentlige. - Lad os udbygge samarbejdet med jobcentrene, foreslår Poul Erik Pedersen. - Jobcentrene har ekspertisen og kender reglerne. Virksomhederne har jobmulighederne. Det er en oplagt tanke, at udvikle et korps af jobkonsulenter, der formidler og hjælper med det fornødne papirarbejde. Gør det synligt for virksomhedslederne, at det ikke er så vanskeligt at ansætte en fleks- eller skånejobber. Alarmerende mangel på arbejdskraft Når vi ser dybt i krystalkuglen, så bliver manglen på arbejdskraft alarmerende allerede om ganske få år. Og det er et faktum, at der er mange uudnyttede arbejdsressourcer at hente, hvis vi bare ser os omkring og bruger kompetencerne rigtigt. - På trods af finanskrise og dårlige konjunkturer lige nu er vi nød til at tænke langsigtet, siger Poul Erik Pedersen. - Det kan virke absurd at tale om lige nu hvor mange mennesker dagligt mister deres job. Men vi bliver indhentet før vi aner det og så skal både private og offentlige virksomhedsledere til at tænke alternativt, hvis vi skal sikre os arbejdskraft nok i fremtiden. Af den grund skal det være attraktivt for de ældre at blive længere på arbejdsmarkedet. Lovgivningen er for usmidig Lovgivningen er alt for usmidig, når det handler om førtidspensionister og efterlønsmodtagere, mener Poul Erik Pedersen. - Førtidspensionister skal have muligheden for at prøve at arbejde igen uden at blive straffet økonomisk. Mennesker har grundlæggende et behov for at tjene deres egne penge og for at forsørge sig selv. Det giver selvværd og identitet, og samfundet kører bedre når de faktorer spiller sammen. Der ligger en stor uudnyttet arbejdskraft gemt blandt seniorerne. Det grå guld er en gammel kliché men har ikke desto mindre en sandhedsværdi. Vi ser det i Nordsjælland, hvor arbejdsstyrken topper aldersmæssigt. Her er mange selvstændige, der ikke har noget ønske om at gå på pension, bare fordi der står 1944 på dåbsattesten. - Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at der i den del af landet er en stor koncentration af velbjergede danskere. Men hvis vi ser os mere bredt omkring i Danmark, er der mange mennesker, der uanset erhverv holder meget af at være på arbejdsmarkedet. Som holder af det kollegiale sammenhold og har en identitet i kraft af deres arbejde. Og hvorfor skal de mennesker partout forlade arbejdsmarkedet bare fordi de fylder 65 Man skal da ikke straffes og sendes hjem, bare fordi man har en bestemt alder, siger Poul Erik Pedersen. - Om 3-4 år mangler vi omkring mennesker på arbejdsmarkedet. Det er et dybt alvorligt problem, og før krisen rammer os, skal vi i gang med at skabe nye arbejdsområder og udnytte de menneskelige ressourcer bedre. Så begynd med at ansætte en fleksjobber hellere i dag end i morgen. Fakta om Poul Erik Pedersen: Født i 1947 på en gård i Spjellerup, HH (Niels Brock) 1972, cand.polit. (Københavns Universitet) 1994 adm. direktør, Metro Cash & Carry 2007 best. formand for Dansk Erhverv, repræsenterer handels- og servicevirksomheder 14 15

9 DANSK ERHVERVS SOCIALE ENGAGEMENT 3 spørgsmål til administrerende direktør Poul-Erik Pedersen: Metro-koncernen Uh, hvor krisen kradser her: Ikast-Brande tilpasser kursusforløb til krisetiderne 16 Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock Hvad er det rent ledelsesmæssigt I kan i Metro - Der er i virkeligheden ikke så meget hokus-pokus i vores ledelsesstil. Det kan lyde lidt floromvundet men vi kan møde vores medarbejdere med respekt for det enkelte menneske. De bliver hørt, set og taget alvorligt, og det er et godt udgangspunkt. Og så ligger der et stort ansvar hos varehuschefen. Han skal turde den kritiske samtale, det er ham der skal lytte og være forstående men samtidig ikke være noget socialkontor. Signalerne skal komme ovenfra - han skal stå i spidsen og være den der skaber kulturen på arbejdspladsen. Det kræver lidt af en personlighed. I bliver gentagne hædret med priser hvad er det I kan - Vi har helt bevidst ikke nogen integrationseller seniorpolitik. Vi har en personalepolitik ud fra devisen om at alle er lige. Man får ikke nogen særbehandling, bare fordi man Fakta om Metrokoncernen: har anden etnisk baggrund end dansk. Det gider danskerne ikke, og vi har også en regel om at alle taler dansk på arbejdet. Det er ikke ok at tale sit eget sprog indbyrdes det skaber distance og grupperinger som skaber et dårligt arbejdsklima. Så på den måde er vi ret håndfaste. Og med hensyn til vores ældre medarbejdere så arbejder de det antal timer de formår. Vores to ældste medarbejder på 80 og 84 år skal selvfølgelig ikke ud at skubbe indkøbsvogne. De er et par diplomatiske og lune personligheder som egner sig godt som udgangskontrollører et job som de begge trives rigtig godt med. Du er øverste chef - hvor kommer din egen rummelighed fra - Jeg går ikke rundt og tænker hellige tanker om mig selv, eller at jeg er bedre end andre mennesker. Der er da en stor personlig glæde ved at være chef for en virksomhed der fungerer, og hvor de ansatte trives. Mit menneskesyn er vel dannet i barndommen, og som landmandssøn tror jeg bare, 650 butikker fordelt på 30 lande medarbejdere på verdensplan 3 varehuse i Danmark med i alt 900 medarbejdere Poul Erik Pedersen er country manager i Danmark og administrerende direktør på 15. år Virksomheden er hædret med Integrationsprisen og Seniorpraksis-prisen, som uddeles af Beskæftigelses-ministeriet Ældste medarbejder er 84 år og hver fjerde medarbejder har anden etnisk baggrund end dansk Sygefraværet ligger på 3,2% Koncernen annoncerer ikke efter arbejdskraft medarbejderne anbefaler venner og familie at jeg er opdraget til at være en socialt og engageret borger, der har omtanke for mine medmennesker. Apropos rummelighed, så kan jeg fortælle en lidt grotesk historie i Metros historie: I 1994 var der kun en enkelt ansat med anden etnisk baggrund. Han var vognskubber på Metros parkeringsplads i Glostrup, og han måtte ikke komme ind i butikken. Og det til trods for at der er masser af kunder inde i butikken med anden etnisk baggrund end dansk. Det er jo en uhyrlig tanke, og vi er da heldigvis nået meget videre i dag. Til min store glæde er selvsamme vognskubber endt som varehuschef for Metro på Sluseholmen i København. Og i dag har vi altså 250 danskere med anden etnisk baggrund ansat indenfor i vores tre varehuse! Tekst: Claus Ormslev For et halvt års tid siden startede Ikast- Brande Kommune et forløb for fleksjobbere med titlen Vejen ind. Huset Ventures Projekt- og Uddannelsesafdeling har stået for kurset. Der er sket meget inden for det halve år. Ved starten var efterspørgslen efter arbejdskraft i det midtjyske stor. Samtidig følte en stor gruppe mennesker, der var godkendt til fleksjob, at de var hægtet af i forhold til arbejdsmarkedet. Det handler om voksne mennesker (40 år og opefter), der, efter at have arbejdet hele deres liv, pludselig er endt i en situation, hvor de ikke bare lige kan finde et nyt job. I efteråret lykkedes det for det første hold at finde fleksjob eller komme videre ad anden vej. For eksempel komme på førtidspension på grund af dårligt helbred. Skyerne trak sammen Men mod efterårsforløbets slutning begyndte bekymringerne at tage til hos både Ikast-Brande Kommunes jobcenter og Huset Ventures kursustilrettelæggere. En mærkbar ændring havde meldt sin ankomst på arbejdsmarkedet både i Danmark og andre steder i verden: En global finansiel og økonomisk krise holdt sit indtog. Og Ikast-Brande-området er hårdt ramt. Tekstilindustrien er en af de mange brancher, der hurtigt mærkede et fald i efterspørgslen, svigtende salg og økonomisk nedtur. Og i kommunen er tekstilbranchen så rigeligt repræsenteret. Det har også betydning for arbejdskraftens sammensætning. I området findes mange ufaglærte arbejdere. Og de bliver nogle af de hårdest ramte i den aktuelle krise job i fare Fagforeningen 3F har således spået, at mere end ufaglærte job, der bliver ledige i den kommende tid, ikke vil blive genbesat. Kort og kontant er der ikke længere brug for denne arbejdskraft i industrien. Ydelserne kan købes billigere i udlandet. Med andre ord vil der være et stort antal ufaglærte med et akut behov for opkvalificering i form af omskoling eller videreuddannelse. Og her vil det rummelige arbejdsmarked og det sociale ansvar komme til at stå sin prøve. For hvordan vil det gå med den i forvejen lange kø af ledige fleks- eller skånejobbere Ideer og udfordringer I marts samlede Huset Venture Ikast-Brande, i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd, repræsentanter for det lokale erhvervsliv til et cafémøde for at finde frem til, hvordan projektet kan fortsættes i en ny form. Et af mødets formål var at finde virksomheder der havde nicher, som kunne være egnet til mennesker med funktionsnedsættelser og at finde frem til de forhindringer, der kan være for ansættelse af en fleksjobber. Det rummelige arbejdsmarked udgør ganske vist kun tre procent af det samlede arbejdsmarked. Men problemerne er til at tage og føle på, når 100 ud af 450 fleksjobbere står uden arbejde. En anden udfordring ligger i at kommunerne fra 1. august i år overtager al servicering af ledige. Arbejdsformidlingen bliver simpelthen en del af det kommunale jobcenter. Menu Hvad er de største hindringer for ansættelse af mennesker med funktionsbegrænsninger i din virksomhed eller organisation Menu Tænketank den socialt ansvarlige virksomhed Hvad er de største hindringer for ansættelse af mennesker med funktionsbegrænsninger i din virksomhed eller organisation Tænketank den socialt ansvarlige virksomhed Tænketank den socialt ansvarlige virksomhed Menu Hvad er de største hindringer for ansættelse af mennesker med funktionsbegrænsninger i din virksomhed eller organisation Tæt, lokal opfølgning Mange forslag kom på bordet og mange vil blive brugt i de kommende kursusforløb. Den tætte kontakt til erhvervslivet skal struktureres, så virksomhederne årligt inviteres til informationsmøde om for eksempel mentor-ordningen. Virksomhederne og deres medarbejdere skal have mere at vide om, og forståelse for, fleksjobordningen. Målet er at virksomhedens ledelse og medarbejdere skal opfatte fleksjobbere som en naturlig del af arbejdsstyrken. Fordomme skal ryddes af vejen og muligheder skal gøres synlige. Fokus skal flyttes fra skavanker og dårligdomme til muligheder og udvikling af den enkelte. Som en konsekvens af debatten ved cafémødet og erfaringer fra tidligere forløb vil kursusforløbene i Ikast-Brande have mere fokus på opkvalificering af kursisterne. Hvad har den enkelte reelt mulighed for at byde ind med, så det kan ende i et job Kursernes varighed kan også blive påvirket af, at der skal bruges tid på både afklaring og opkvalificering af hver enkelt kursist. Har du forslag til initiativer f.eks. uddannelsesforløb eller rådgivning, som kan modgå disse forhindringer Har du forslag til initiativer f.eks. uddannelsesforløb eller rådgivning, som kan modgå disse forhindringer Har du forslag til initiativer f.eks. uddannelsesforløb eller rådgivning, som kan modgå disse forhindringer Har du nicheområder i din egen virksomhed eller organisation, som kan være egnede som arbejdsplads for mennesker med funktionsbegrænsninger Har du nicheområder i din egen virksomhed eller organisation, kan være egnede som arbejdsplads for mennesker med funktionsbegrænsninger Har du nicheområder i din egen virksomhed eller organisation, kan være egnede som arbejdsplads for mennesker med funktionsbegrænsninger 17

10 DET GRÅ GULD Portræt af journalist Eva Bostrup Alder og erfaring er en gave Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock Et par funklende klare øjne - et venligt og varmt blik der ser dybt ind i sjælen på sine medmennesker. Sådan er mødet med Eva Bostrup - en lille væver kvinde på 73 år. Hun bor på Trøjborg i Århus hendes fødeby, hvor hun har levet et langt liv som journalist, forfatter og mor til fire børn. Tåler ikke uretfærdighed Socialt engagement er en mærkesag i Eva Bostrups liv. Det er den sociale indignation og sansen for retfærdighed, der løber som en rød tråd gennem hendes liv. - Jeg tåler ikke uretfærdighed og jeg er ude af stand til at holde min kæft, når mennesker bliver undertrykt, udnyttet og dårligt behandlet. Det ligger dybt i mig at hjælpe de svage i samfundet. Og det har jeg heldigvis kunnet gøre i kraft af min uddannelse og min skarpe pen. Det grå guld er en hul frase Eva Bostrup gik på pension som 64-årig på et tidspunkt i sit liv, hvor hun dybest set følte, at hun toppede rent fagligt. - Jeg har pendlet en del arbejdsmæssigt, og det tærer på kræfterne, når man når en vis alder. Jeg ville gerne fortsætte med at skrive på freelancebasis. Der var bare det lille aber dabei, at jeg med min høje alder pludselig var blevet usynlig i arbejdsmæssige sammenhænge. Aviserne vil gerne modtage klummer og debatoplæg fra mig de vil bare ikke betale for det. Det er lidt ærgerligt, at en chefredaktør prioriterer en 23-årig, nyuddannet journalist frem for en gammel med masser af erfaring. Man er jo ikke gået hen og blevet stupid bare fordi man er over 60! Journalist på trods Det lå ellers ikke i kortene, at Eva Bostrup skulle være journalist. Hendes far, Erik Bostrup, var en prisbelønnet journalistlegende på Morgenavisen Jyllandsposten. Han var særligt kendt for sin lægebrevkasse, som han bestyrede helt frem til sin død - 87 år gammel. Men faren syntes på ingen måde om, at datteren gik i hans fodspor. - Du skal være sygeplejerske, sagde han til mig. Han syntes nok i virkeligheden, at der var for meget alkohol, for mange mænd og for løssluppet et natteliv i journalistbranchen. Der var nok i bund og grund for mange fristelser for hans datter, griner Eva Bostrup. Glorværdig karriere Men journalist blev datteren alligevel - for viljen og selvværdet er massivt. Efter mesterlæreuddannelsen på Herning Folkeblad blev den unge skribent ansat på Demokraten. Eva Bostrup skrev også til Billedbladet, som førte hende videre til Ekstra Bladet. Her arbejdede hun i en årrække og blev gift med journalisten Pedro, der er far til hendes to døtre. Ægteskabet holdt ikke men det gjorde venskabet heldigvis. - Han er et dejligt menneske og en rigtig god far. I dag er han min fortrolige ven. Den store kærlighed Eva Bostrup blev første gang gift som 18-årig med Presse-Ib, Ib Hansen, navnkundig pressefotograf fra Århus Stiftstidende. Han gjorde stormkur til den unge kvinde - i en sådan grad, at det endte med ægteskab. - Jeg var nok i virkeligheden for ung til at gifte mig. Hormonerne drønede rundt i kroppen, og som ganske ung nybagt mor blev jeg dybt forelsket i min gifte nabo, Jens Fischer. Han boede i opgangen ved siden af med kone og barn. Kærligheden var gensidig, og i en periode havde de to elskende et forhold. - Vidunderligt og forfærdeligt på samme tid. Men i bund og grund en ulykkelig situation. Det var jo fuldstændigt uholdbart. Vi havde begge små børn og fortvivlede ægtefæller. Vi forsøgte at glemme hinanden og i stedet klinke skårene i vores ægteskaber. Dør om dør Skæbnen vil, at begge familier flytter til Risskov uden for Århus, oven i købet på samme vej. Eva Bostrup i nr. 12 og Jens Fischer i nr.18. I fire år fortrænger de bevidstheden om hinanden, til trods for at deres børn leger sammen. - Gik jeg på fortovet og så Jens køre forbi i bil så kiggede vi begge den anden vej. Det var jo et elendigt forsøg på at lyve for os selv. Kærligheden sejrer Eva Bostrup lader sig skille fra sin mand, påbegynder sin journalistuddannelse, bliver gift med en ny mand og også skilt igen. Der skal gå mange år helt nøjagtig 13 år før skæbnen fører Eva og Jens sammen igen. Året er Eva er på det tidspunkt alenemor, bor i Nivå og trives godt med sine børn og en karriere, der kører på skinner. - En dag ringer telefonen: Det er Jens, siger en mand i den anden ende af røret. Jeg sad med hjertet i halsen. Det var fuldstændig overvældende. Jeg tog turen til Århus den følgende weekend, og da vi så hinanden igen vidste vi, at NU sker det! Halvanden måned senere blev vi gift, og jeg solgte mit hus og rykkede tilbage til Århus med mine børn. Eva Bostrup arbejdede på Morgenavisen Jyllandsposten i syv år og blev derefter leder af Ekstra Bladets Århus-redaktion. Taknemlig over livet Et tilbageblik på et farverigt liv fyldt med kærlighed til sine børn, sit fag og sine tre ægtemænd. Desværre mister Eva Bostrup sin store kærlighed alt for tidligt, da Jens dør i Det er en dyb længsel hver eneste dag. Jens var min sjæleven. Vi havde en fælles interesse for samfundsforhold, og vi holdt af at diskutere avisoverskrifterne hen over morgenkaffen. Jeg er dybt taknemlig for det liv, vi har haft sammen og taknemlig for, at jeg trodsede min far i sin tid. Min journalistiske løbebane har sat spor. Jeg føler, at jeg, via mit arbejde, har sparket til fordomme og været talerør for mennesker, der er kommet i klemme i systemet. Og jeg holder stadig ikke min kæft. Jeg vil fortsat blande mig i samfundsdebatten til den dag jeg lukker mine øjne

11 GRATIS ABONNEMENT Det er gratis at abonnere på Fleksicurity magasinet om det rummelige arbejdsmarked. Du kan bestille et gratis abonnement på Her kan du også læse tidligere udgaver online. Har du ikke adgang til internet, kan du bestille et abonnement på tlf Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr det professionelle hold på din banehalvdel Stavtrupvej Viby J Tlf