FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE. Nr.1 MAR 2011 FSU NYT

Transkript

1 FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Nr.1 MAR 2011 FSU NYT

2 I dette nummer: Leder - Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste, Generallæge Erik Darre 3-5 Første melding fra den nye Stabschef ved FSU, CHST Søren Worm-Petersen 6-7 Nyt fra OSYPL, Michael Wiberg 8 Militærmedicin som fagområde, Generallæge Erik Darre 9-14 MMMSG, STLG-1 Hans Ole Jørgensen Afsked, Orlogskaptajn Benny Junker Soldatens fysik skal passe til missionen, Sune Vadskjær Nielsen Skadede soldater kan da også.., Bo Therkildsen ED DOC på FHOSP I Bastion, RLG-2 Christina Ryhdal Lundin Nyhedsbrev fra Camp Tombstone, november Fra Landkrabbe til havkarl, Bo Willumsen Veterantræf ved FSU, Generallæge Erik Darre 35 Flyvemedicinsk Seminar 2011 OBS NY DATO 36 Invitation til sygeplejersker i Forsvaret, SYPL-R Kirsti Andersen 37 Personalenyt Redaktionelt, OSYPL Helle Blom 42 Deadline for indlæg til næste blad 15 JUNI

3 Chefens leder af Generallæge Erik Darre VELKOMMEN TIL ÅRETS FØRSTE NUMMER AF FSU NYT Først og fremmest ønskes alle FSU NYT læsere et rigtig godt nytår med dette årets første nummer. Vi planlægger igen i år at udgive 3 numre, og vi planlægger fortsat at udsende bladet i hard copy til læserne. Bladet vil herudover blive tilgængeligt på FSU hjemmesider på intra- og internettet. I løbet af 2010 har Forsvarskommandoen gennemført en analyse af tjenestestedsblade mv., og heldigvis peger resultatet i retning af, at vi får lov til at bevare vort kommunikationsorgan, som i mine øjne også har en meget væsentlig plads i den vigtige kontakt til vores meget store rådighedsreserve. Med virkning fra 1. december 2010 er der sket udskiftning i redaktionen. Henrik Kähler gik som bekendt på pension med udgangen af november måned og er i stabschefsstolen og i redaktionen blevet erstattet af stabslæge-1 Søren Worm-Petersen. På denne plads skal der lyde en stor tak til Henrik for indsatsen siden 2006 og et velkommen til Søren Helle Blom og jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde omkring FSU NYT. FSU NYTÅRSPAROLE 11. JANUAR Den 11. januar 2011 var næsten hele FSUfamilien samlet på Skalstrup til nytårsparole. Det blev i mine øjne alle tiders dag, hvor vi bl.a. fik fin lejlighed til at byde velkommen til de mange nye medarbejdere, som netop 1. januar var startet som en konsekvens af forsvarsforliget. Krisepsykologerne var overført fra Forsvarsakademiet, og fysioterapeuter blev for første gang en fast del af organisationen. Overlæge Finn Warburg var årets hovedtaler og holdt på vanlig inciterende vis et spændende indlæg om sanitets- og sundhedstjenestens udvikling gennem tiderne, og det var spændende at høre, hvad der i dag kan udrettes for at redde liv og lemmer. Derudover var der et meget spændende indlæg fra CFI/FSU ved Torben Koue og Christian Richardson om den fysiske trænings betydning set ud fra en idrætsleders synsvinkel (Torben) og ud fra en dobbeltamputerets synsvinkel (Christian). OLG Finn Warburg var hovedtaler FSU FOKUSOMRÅDER FOR 2011 I forbindelse med nytårsparolen lancerede jeg i overskriftsform vore fokusområder for det vil sige de vigtige sagsområder, som jeg finder, at vi i meget høj grad skal have vores opmærksom rettet mod. Efter parolen er der blevet sat mere kød på hvert enkelt område, og traditionen tro skal de præsenteres for FSU NYT læsere her i årets første nummer. 3

4 Et Sundt Forsvar med os i FSU som rollemodeller I 2011 vil vores absolutte hovedopgave fortsat være at sikre og udvikle et sundt forsvar. Vi vil derfor have fokus rettet mod den fortsatte implementering af sundhedstriaden og det i denne forbindelse vigtige sundhedsfremmende arbejde inden for forsvaret. Som en naturlig del af de regelmæssige helbredsundersøgelser skal der sammen med den enkelte medarbejder arbejdes med de nødvendige sundhedsfremmende tiltag inden for KRAM områderne kost, rygning, alkohol og motion. Nøglespillerne i denne sundhedspædagogiske indsats vil være vort infirmeripersonel og vore idrætsledere, og vi skal i 2011 arbejde på at klæde disse personelgrupper endnu bedre på til opgaven. Det er vigtigt, at vi som ansatte i FSU går forrest som et godt eksempel. Der vil derfor i 2011 fortsat være meget fokus på, at vi som medarbejdere i FSU på alle områder kan fremstå som gode rollemodeller for Et Sundt Forsvar. Herunder gælder det også, at vi skal være omhyggelige med at få gennemført periodiske helbredsundersøgelser og træningstilstandsprøver inden for egne rækker. Vi vil således inden årets udgang sikre, at alle, der er omfattet af sundhedstriaden inden for vores organisation, har været gennem den tidsfastsatte periodiske helbredsundersøgelse og fysiske træningstilstandsprøve. Integration af nye medarbejdere i FSU-familien Den 1. januar 2011 kunne vi, som konsekvens af forsvarsforliget , byde velkommen til nye medarbejdergrupper her i FSU. Forsvarets krisepsykologer med stab blev overført fra Forsvarsakademiet, og fysioterapeuter blev introduceret i vores struktur med 4 faste stillinger og 10 reaktionsstyrkekontrakter. De nye medarbejdergrupper bibringer væsentlige kompetencer, som på fortrinlig vis vil kunne støtte op omkring vores hovedopgave at sikre og udvikle et sundt forsvar, og vi vil samtidigt få ansvaret for hele mennesket både det fysiske og det mentale. Det er vigtigt, at vi allerede fra årets start sætter alle sejl til for at sikre en rigtig god integration og få de nye medlemmer af FSU-familien til at føle sig virkelig velkomne. Psykologernes opgavekompleks er under konstant pres og ekspansion, og det er ingen hemmelighed, at der allerede fra årets begyndelse er ressourceproblemer. FSU er allerede i dialog med foresat myndighed med henblik på at finde en løsning på disse problemer. Lønsumsstyring Med virkning fra 1. januar 2011 har FSU overtaget ansvaret for lønsumsstyringen ved egen myndighed det giver muligheder, men også betydelige udfordringer. Formålet med lønstyringsmodellen er at skabe den bedst mulige incitamentsstruktur ved forsvarets myndigheder til en omkostningsbevidst anvendelse af forsvarets ressourcer. En decentral lønsumsstyring skal således give myndighedscheferne et redskab til at optimere ressourceforbruget i forhold til myndighedens opgaveløsning. FSU vil nu få en øget indflydelse på egen organisation og kan således tilpasse denne inden for den samlede lønsum. Vi skal dog være meget opmærksomme på, at nye ansættelser kun kan gennemføres, såfremt vi har rådighed over den nødvendige lønsum. Det betyder, at vi nu fremover skal have fokus meget nøje rettet mod lønsumsforbruget i vores organisation, og vi skal her bl.a. også blive rigtig gode til at styre vores forbrug til rådighedsdage, timelærere, morgenlæger og vikarer samt være opmærksomme på, at særlige feriedage alt andet lige skal afholdes og ikke udbetales. PAA vil være tovholdere i lønsumsstyringen. Det er i den forbindelse vigtigt, at vore chefer rettidigt informere PAA om ledige stillinger, således at der kan blive taget stilling til genbesættelse. Psykisk arbejdsmiljø 4

5 Som bekendt gennemførte vi i februar og Veteranområdet marts måned sidste år en arbejdsklimamåling og implementering her i FSU. Resultaterne blev straks drøftet lokalt, og ved det efterfølgende seminar i foraf Regeringens Veteranpolitik sommeren blev de lokale tiltag yderligere konkretiseret. Man er nu lokalt i fuld gang med at Som led i forsvarsforliget blev det implementere fokusområder og handleplaner. slået fast, at Danmark skal have en veteranpolitik, og den 13. oktober 2010 blev RegerinVores samarbejdsudvalg har besluttet at arbej- gens Veteranpolitik offentliggjort. Forsvarskommandoen blev efterfølgende pålagt at de med overordnede handleplaner inden for fremlægge en implementeringsplan for de 16 områderne Kommunikation i FSU og tiltag i Veteranpolitikken, som vedrører forsva Samarbejde mellem enheder. Ved samarrets område. FSU vil frem til afslutningen af bejdsmødet den 29. februar vil arbejdet blive afsluttet med en nedbrydning af de overordne- dette arbejde primo februar fortsat bidrage meget aktivt i processen og vil herefter konstant de handleplaner til en række enkeltaktioner. Den samlede handleplan efter AKM målingen være klar med faglige inputs, dersom dette blivil således ligge klar primo marts, hvorefter vi ver nødvendigt i processen frem mod den forresten af året skal holde fokus på at få de af- ventede endelige implementering medio talte initiativer til at virke til gavn for vores psykiske arbejdsmiljø. Lakmusprøven ligger alle- FSU vil bidrage aktivt inden for de tiltag, som rede nu klar, idet der er fastsat en ny arbejds- kræver vores organisations medvirken og vil klimamåling her ved FSU i uge 8 10 i konstant holde fokus på sikring af en optimal behandling af fysisk og psykisk skadede soldater fra forsvarets internationale missioner samt bidrage aktivt til den nødvendige koordination mellem civile og militære aktører på FOTOS: FSU området. Torben Koue og Christian Richardson ved Nytårsparolen 5

6 Første melding fra den ny stabschef ved FSU CHST FSU Søren Worm-Petersen Nye tider I sidste nummer af dette blad, annoncerede Stabslæge-1 Henrik Kähler sin pensionering med udgangen af november måned sidste år. Men han løftede ikke sløret for, hvem der skulle tage over. Det blev nemlig først ret sent afgjort hvem det skulle være. Men det endte altså med at blive mig, hvilket jeg naturligvis er meget glad for og stolt over. PARU seminar flyttes På grund af den lidt korte tid til overlevering, er der desværre enkelte ting, som er skredet. Beklageligvis også annoncering af årets PARU seminar for læger, tandlæger og dyrlæger. Da jeg ved, at flertallet af seminarets brugere har brug for et rimeligt varsel for at kunne frigøre sig fra de civile pligter, har jeg valgt at skyde afviklingen til efteråret, mere præcist fra SEP På et eller andet plan er denne udvikling lidt heldig, for der er mange ting i støbeskeen, som det er vigtigt at orientere reserven om, men som ikke er helt færdigstøbt her i vintersæsonen. Men jeg skal foreslå at reservere dagene, jeg ser allerede omridset af et spændende seminar, der vil blive afviklet i Skalstrup. Og så er jeg glad for at have fået jobbet som formand for PARU, et job jeg i virkeligheden har haft før for en kortere bemærkning, dengang det hed OFRU-FSU. Det er der sikkert ingen der kan huske, men jeg kan. Reservens vilkår ligger mig på sinde, dels er jeg er jo selv grunduddannet og opvokset i den kreds, dels er jeg ganske bevidst om, at FSU ikke kan løse sine opgaver uden en aktiv medvirken fra badekaret, som reserven også kaldes. Udfordring i jobbet Jobbet som stabschef er en udfordring og jeg har allerede mærket den store forskel på at være chef for et veldefineret sagsområde, som infirmerierne, og det at sikre at hele butikken kører, herunder også relationerne til overordnede og sideordnede myndigheder. Kunststykket er, tror jeg, at få FSUs dygtige medarbejdere til at arbejde med det de er bedst til og at lade være med at gå dem i bedene ved at fordybe sig i detaljerne, hvor spændende de end måtte være. Lige nu er der især to påtrængende opgaver. Den ene er implementeringen af forsvarsforliget , der først for alvor er kommet i gang nu. Her har vi ikke så mange konkrete aktioner, ud over at få taget vel imod vores ny medarbejdere i Militærpsykologisk Afdeling og fysioterapeuterne ved Center for Idræt. Den anden opgave er at blive fortrolig med decentral lønsumsstyring. Det skal virke, for ellers mister vi vores handlefrihed fremover. Men jeg er fortrøstningsfuld, PAA har grundigt fat i det og vi har et godt samarbejde med de øvrige aktører i FKO og FPT. Jeg vil ikke her gå i dybden med hvad decentral lønsumsstyring indebærer, men blot fremhæve, at FSU ikke længere har de samme frihedsgrader til at ansætte folk sådan bare for en kort bemærkning. Vi har en maksimal lønsum, der ikke modsvarer vores strukturelle bemanding og derfor er ledige stillinger desværre ikke ensbetydende med at der kan ansættes folk. Decentral skal forstås på den måde, at det nu er den enkelte NIVII, der har ansvaret. Men uanset navnet er konsekvensen, at per- 6

7 soneldispositioner fremover skal foretages centraliseret og aldrig uden om PAA1. Det gælder for fast personel, såvel som for personel af reserven. Men det er spændende og udfordrende at have fået nyt job. Jeg glæder mig til igen at melde mig på banen i dette blad, for at fortælle om hvad der rør sig og ikke mindst glæder jeg mig til kontakten med rådighedsreserven. Velkommen til den nye redaktør Glæder mig til samarbejdet og håber vi får mange gode artikler OSYPL Helle Blom 7

8 Nyt fra OSYPL af OSYPL Michael C. Wiberg Nyt spændende år Siden sidste nummer af FSU Nyt har vi taget hul på et nyt år, og 2011 ser ud til at blive et af de mere spændende af slagsen set med sygeplejerske øjne. For de fastansatte i den nationale struktur sker der ting og sager i Hæren. Det er besluttet at samle Hærens sanitet i een sanitetsbataljon ved Trænregimentet på Hvorup Kaserne, dette betyder, at stillingen som LEDAFDSYPL/ FHOSP flyttes fra DANILOG til Hvorup, samtidig bliver der opslået et par SYPL stillinger til bl.a. undervisning ved SANBTN/TRR. Dette betyder at antallet af fastansatte SYPL i den operative struktur fordobles. For AFDSYPL/INF er vi i fuld gang med at planlægge et efteruddannelsesforløb, som jeg håber vi kan afvikle i løbet af efteråret 2011 foråret Der bliver tale om den efteruddannelse der udbydes til konsultations- og infirmerisygeplejersker. I januar blev der gennemført det årlige seminar, som noget nyt var sygeplejerske seminaret slået sammen med seminaret for ledende læger, den kombination viste sig, at være rigtig god for sygeplejerskerne, og der er generel opbakning til at forsætte med denne model næste år. For rådighedsreserven tegner 2011 også til at blive et spændende år. I løbet af maj måned er Danmark blevet bedt om at stille to intensivsygeplejersker til FHOSP i Camp Bastion, disse to stillinger skal dækkes frem til oktober Fra oktober 2011 vil Danmark i de næste seks måneder have et kirurghold på FHOSP Camp Bastion, efter seks måneder tager USA over i seks måneder, hvorefter vi har opgave igen og så fremdeles. I oktober 2011 flytter vi intensivsygeplejerskestillingen fra FHOSP i Kandahar til Camp Bastion, så vi fremover har alt sundhedsfagligt personel samlet i Helmand, hvor de kæmpende danske styrker også er. Der pågår forhandlinger med England om kirurgholdes størrelse, idet englændere og amerikanere er vant til at arbejde med operationsteknikere, en medarbejder type vi ikke rigtig er vant til endnu. Der forhandles også om hvilke og hvor megen uddannelse vi skal gennemgå i England for at kunne indgå i deres teams. Den første SYPL er kommet hjem fra OMLT. Fra juli 2011 skal vi fast have en SYPL tilknyttet OMLT, opgaven giver mange udfordringer, men som jeg har forstået også mange oplevelser. Hvad angår de øvrige funktioner som SYPL ved ISAF er der ingen ændringer. KFOR er, som I sikkert ved, blevet lukket hvad angår sundhedsfagligt personel. Piratjagten ud for Afrikas østkyst forsætter også i 2011, så her vil danske SYPL også gøre sig gældende. I har forhåbentlig tilmeldt jer til årets PARUseminar. Personligt syntes jeg at Den såredes Vej er et meget spændende emne. Belært af erfaringerne skal jeg nok en gang understrege, at hvis man er blevet indkommanderet til seminaret, får man løn for hele perioden og derfor er man naturligvis også tilstede under hele seminaret. Sidste år kunne jeg konstatere, at en del ikke mente, at de behøvede vise sige efter frokost dag to, i år vil dette blive registreret og få konsekvenser. 8

9 MILITÆRMEDICIN SOM FAGOMRÅDE af Generallæge Erik Darre Formand i Dansk Militærmedicinsk Selskab HVAD ER ET FAGOMRÅDE Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse har fastlagt følgende definition: Et fagområde afgrænser et særligt interesse interesse- og kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speciale eller udgør en mindre del heraf. Initiativ til etablering af et fagområde kommer fra det pågældende lægevidenskabelige selskab, og ansøgning indsendes til paraplyorganisationen for de lægevidenskabelige selskaber i Danmark Dansk Medicinsk Selskab (DMS), fra 1. januar 2011 skiftet navn til Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber). DMS godkender og registrerer de enkelte fagområder på sin hjemmeside. FORHISTORIE OG STATUS På Dansk Militærmedicinsk Selskabs generalforsamling i marts 2010 fik selskabets bestyrelse mandat til at arbejde for at gøre militærmedicinen til et lægeligt fagområde med en tilhørende diplomuddannelse. Arbejdet fik høj prioritet i bestyrelsen, og efter høring af det første forslag ved et medlemsmøde i selskabet den 8. november 2010, blev det endelige forslag indsendt til DMS den 14. december Sagsbehandlingstiden blev her meget kort, og primo 2011 modtog vi meddelelsen om, at militærmedicin nu var blevet et anerkendt fagområde og som sådant optaget på fagområdelisten på DMS hjemmeside. Fagområdebeskrivelsen kræves af DMS udformet efter en særlig skabelon med givne overskrifter, og nedenfor findes med kursiv angivet hele den godkendte fagområdebeskrivelse med tilhørende diplomuddannelse i militærmedicin. Militærmedicin som fagområde Baggrund Militærmedicinen som støtte til de væbnede styrker har sine rødder langt tilbage i Danmarks historie. Fra omkring 1500-tallet var det de såkaldte bartskærere, som senere fik navnet feltskærere, der med basis i en ren håndværksmæssig uddannelse ydede bistand til sårede soldater. I takt med medicinens udvikling blev der senere tilknyttet universitetsuddannede læger til forsvaret, men dette blev først generelt gældende fra midten af 1800-tallet. Fra 1864 og frem til slutningen af 1900-tallet deltog dansk forsvar ikke i væsentlige væbnede konflikter. Den første Golfkrig i 1991 blev begyndelsen til et øget internationalt fokus for dansk forsvar 9

10 og dermed for dansk militærmedicin. Den reelle indsættelse af danske militære enheder i krigs- og kriseområder understregede, til sammenligning med den netop afsluttede Kolde Krigs øvelsesscenarier, behovet for en robust uddannelse og øget professionalisering inden for dansk militærmedicin. Definition Fagområdet dækker det arbejdsfelt, hvor en læge anvender sine medicinske kompetencer i en militær ramme. Fagområdet vil dække den militære lægelige indsats såvel nationalt som under international indsættelse en indsats med det overordnede formål at sikre soldatens helbred under alle forhold. Fagområdet har naturligt berøringsflader til en lang række lægelige specialer. Begrundelse Den første Golfkrig i 1991 blev som nævnt begyndelsen til dansk militærmedicins øgede internationale fokus. Danmark bidrog dengang på det medicinske område med 30 læger, sygeplejersker og hjælpepersonale til et engelsk felthospital i Golf-området, et dansk bemandet militært hospital i Danmark (Holstebro Militær Hospital) og et fly til patienttransporter. Det internationale engagement er siden fortsat og udbygget til vore dages indsættelse af danske militære enheder i reelle kampopgaver. Siden Den første Golfkrig har dansk sundhedspersonale med tilknytning til forsvaret deltaget i missioner i bl.a. det tidligere Jugoslavien, Albanien, Etiopien/Eritrea, Sudan, Irak og Afghanistan samt på søværnets skibe som en del af indsatsen mod pirateri. I Afghanistan har vi i en årrække udsendt kirurghold til multinationale felthospitaler, og i 2009 kom så den foreløbige kulmination, hvor 100 danske læger, sygeplejersker og andet personale i 3 måneder udgjorde grundstammen på det multinationale felthospital i Camp Bastion i Afghanistans Helmand-provins. De lægelige opgaver inden for militærmedicinen er i den hjemlige struktur i høj grad rettet mod sundhedsfremme for at sikre, at forsvarets ansatte er helbredsmæssigt i stand til at deltage i forsvarets fulde opgavekompleks. Forsvarets læger varetager endvidere undersøgelse og behandling af værnepligtigt personel. Herudover skal der kunne ydes lægefaglig rådgivning til forsvarets myndigheder på forskellige niveauer. Inden for helt særegne medicinske områder såsom flyve- og navalmedicin samt CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear-medicin) skal forsvarets læger også have en viden. Internationalt er forsvarets læger ansvarlige for primær undersøgelse og behandling af udsendt dansk personel (primær sundhedstjeneste) og kan indgå i den videre lægelig behandling (f.eks. kirurgisk behandling (sekundær sundhedstjeneste)) i missionsområdet samt er ansvarlige for militærmedicinsk rådgivning før, under og efter international indsættelse af forsvarets enheder. Den militærmedicinske indsats vil under international indsættelse skulle kunne leveres i et ofte ekstremt miljø, som stiller særlige krav til lægens uddannelse og træning. Det er et faktum, at forsvarets læger arbejder i et decideret kommandosystem. Erfaringsmæssigt vil lægerne, såvel under national tjeneste som under international indsættelse, kunne bringes i situationer, hvor de bliver udfordret i forhold til lægeetikken. Det er vigtigt, at lægerne under uddannelsen bibringes en viden og værktøjer til håndtering af sådanne situationer. I takt med de øgede krav til den militærmedicinske ekspertise er uddannelsen inden for militærmedicin blevet optimeret, således at lægen bibringes de nødvendige værktøjer til at håndtere såvel de nationale som internationale opgaver. Der foregår i dag inden for militærmedicinen både nationalt og internationalt en betydelig tværfaglig forskning og udvikling. I samarbejde med danske universiteter og universitetshospitaler har forsvaret understøttet og vil fremover fortsat understøtte PhD-forløb indenfor det militærmedicinske område. Nationalt kan forsk- 10

11 ningsindsatsen opdeles i følgende kategorier: Forsvarets Sundhedstjeneste uddanner årligt 36 yngre læger (typisk 2-3 års kandidater) gennem et 5 måneder varende kursus efterfulgt af 7 måneders virke i både national og international tjeneste. Forsvaret har herudover kontrakt med en række læger (både med og uden speciallægekompetence) i det civile sundhedsvæsen, som lejlighedsvis gør tjeneste i forsvaret, såvel nationalt som internationalt. Denne lægegruppe, som omfatter ca. 350 personer, meddeles også en supplerende militærmedicinsk uddannelse. Epidemiologiske undersøgelser f.eks. kræftrisiko- og selvmordsundersøgelser Traumatologi og akut medicin Udvikling af det kirurgiske område Udvikling af rehabilitering Det flyve- og navalmedicinske område Det idrætsmedicinske og træningsfysiologiske område f.eks. kortlægning af fysisk belastning i forbindelse med operativ indsættelse og på denne baggrund udvikling af de mest hensigtsmæssige træningsmetoder Helbredsovervågning af både det fysiske og psykiske helbred. Organisatorisk og strukturel placering I forsvaret findes der i dag 72 faste stillinger på afdelingslægeniveau eller højere, hvor der stilles krav om en speciallægeuddannelse suppleret med en militærmedicinsk uddannelse. Der findes herudover 50 faste reservelægestillinger, hvor der ikke stilles krav om en speciallægeanerkendelse, men der stilles også her krav til en militærmedicinsk uddannelse. Den overvejende del af disse stillinger er strukturelt placeret under Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), mens en mindre del er placeret under forsvarets operative myndigheder (Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando). Videnskabeligt er militærmedicinen forankret i Dansk Militærmedicinsk Selskab (DMMS), som er et lægevidenskabeligt selskab stiftet i 1890, og som i dag er medlem af Dansk Medicinsk selskab. Lægelig kompetence Militærmedicin er et multidisciplinært område med berøringsflader til en lang række forskellige specialer, hvoraf specielt kan nævnes: kirurgi, ortopædisk kirurgi, anæstesiologi, samfundsmedicin, arbejds- og miljømedicin samt almen medicin. Fagområdet militærmedicin skal følgelig foreslås som en overbygning til de eksisterende speciallægeuddannelser. Uddannelsen i militærmedicin kan naturligt påbegyndes både før og efter erhvervelsen af en speciallægeanerkendelse. Fagområdet kommer således til at bestå af en speciallægeuddannelse og en af Dansk Militærmedicinsk Selskab udformet diplomuddannelse, som er nærmere beskrevet i bilag. Internationale forhold Militærmedicinen er ikke internationalt etableret som et lægefagligt speciale. I hovedparten af de lande, som vi normalt samarbejder med, foregår uddannelsen i militærmedicin sideløbende med den øvrige postgraduate uddannelse. De enkelte lande har opstillet krav og indhold til den militærmedicinske uddannelse for såvel nationalt som internationalt virke. Inden for NATO er nationerne blevet enige om de nødvendige militærmedicinske uddannelser inden deltagelse i internationale militære operationer dette er fastsat gennem udgivelse af en såkaldt NATO STANAG (Standardization Agreement). I visse store lande som f.eks. USA og Tyskland findes et egentligt militært sundhedsvæsen med militære sygehuse og eget postgraduat uddannelsessystem. Der foregår et betydeligt samarbejde omkring militærmedicin inden for en lang række af NA- TO lægelige fora. På verdensplan er militærmedicinen knyttet op til International Committee of Military Medicine, som blev dannet i 1921, og som i dag har mere end 100 medlemslande. 11

12 DIPLOMUDDANNELSE I MILITÆRMEDICIN 1. Krav til diplomuddannelse i militærmedicin a. (nedenstående punkter a til e skal alle være opfyldt) Ret til selvstændigt virke som læge (B-autorisation) meddelt af Sundhedsstyrelsen b. Gennemført reservelægekursus ved Forsvarets Sundhedstjeneste, tidligere ved Forsvarets Sanitetsskole (i dag af 5 måneders varighed) c. 40 diplompoints Udsendelse som militær læge i en international mission (med hæren, søværnet og/eller flyvevåbnet) i minimum samlet 3 måneder d. 30 diplompoints Funktion som læge i en national militær lægeklinik (infirmeri) i minimum samlet 3 måneder e. 10 diplompoints Erhvervelse af yderligere suppleringspoints (jf. nedenstående) til opnåelse af i alt minimum 100 diplompoints, som kræves til erhvervelse af diplomuddannelsen i militærmedicin 2. Diplompoints til diplomuddannelse i militærmedicin 20 diplompoints a. Obligatorisk: Reservelægekursus 40 diplompoints International udsendelse (minimum 3 mdr.) National infirmeritjeneste (minimum 3 mdr.) Suppleringspoints 30 diplompoints 10 diplompoints 20 diplompoints b. Suppleringspoints: Gennemført supplerende militær uddannelse, (VUT-R, VEU, VUT-2) Militærmedicinsk undervisning, foredrag 15 points 5/10 points* 12

13 Publicerede militærmedicinske artikler Deltagelse i DMMS årsmøde Deltagelse i militærmedicinske arbejdsgrupper Nationale eller internationale øvelser National sejlads Organisatorisk arbejde i militærmedicin Deltagelse i militærmedicinske kurser Deltagelse i militærmedicinske kongresser SAR-læge vagter Anden militærmedicinsk aktivitet 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5 points * Efter DMMS bestyrelses vurdering Diplomuddannelsen giver ret til den af Dansk Militærmedicinsk Selskab meddelte betegnelse Diplomlæge i militærmedicin i en periode på 5 år. Der stilles herefter krav om recertificering gennem opnåelse af 50 recertificeringspoints, jf. nedenstående. 3. Recertificering som Diplomlæge i militærmedicin Der kræves opnåelse af minimum 50 recertificeringspoints inden for den forløbne 5 års periode. Recertificeringspoints kan opnås gennem følgende aktiviteter: Fuldtidsbeskæftigelse inden for militærmedicinen Fuldtidsbeskæftigelse som læge på infirmeri 50 points 10 points pr. måned Udsendelse som militær læge i international mission (med hæren, søværnet og/eller flyvevåbnet) SAR-læge vagter Supplerende militær uddannelse (VUT-R, VEU, VUT-2) Deltagelse i DMMS årsmøde Publicerede artikler inden for militærmedicin Deltagelse i militærmedicinske kongresser, kurser o.lign. Undervisning, kursusledelse i militærmedicin 20 points pr. måned 1 point pr. vagt 15 points 5 points pr. møde 5 points pr. artikel 5 points pr. aktivitet 5 points pr. aktivitet 13

14 Deltagelse i militærmedicinske arbejdsgrupper National sejlads Nationale eller internationale øvelser Anden militærmedicinsk aktivitet 5 points pr. aktivitet 10 points pr. måned 5 points pr. aktivitet 5 points pr. aktivitet 4. Ansøgning om anerkendelse som diplomlæge i militærmedicin Ansøgning om erhvervelse af titlen Diplomlæge i militærmedicin og evt. senere recertificering indsendes til Dansk Militærmedicinsk Selskab (Att. Sekretæren), idet nødvendig dokumentation for uddannelse, kurser mv. skal vedlægges. Bestyrelsen i Dansk Militærmedicinsk Selskab vurderer ansøgningerne og foranstalter udfærdigelse og udsendelse af diplom for tilfredsstillende uddannelse. Diplomanerkendelsen i militærmedicin er gældende i 5 år fra den på diplomet anførte dato. 5. Vurdering af indholdet i diplomuddannelsen Bestyrelsen i Dansk Militærmedicinsk Selskab evaluerer som minimum hvert femte år indholdet af diplomuddannelsen i militærmedicin. Hvordan bliver jeg DIPLOMLÆGE i MILITÆRMEDICIN Det vil som omtalt kræve, at man har ret til selvstændigt virke som læge og yderligere kan indsamle i alt 100 diplompoints jf. de ovenfor angivne retningslinier. Bemærk, at der her stilles krav om militært reservelægekursus, international tjeneste i samlet minimum 3 måneder og infirmeritjeneste i samlet minimum 3 måneder samt yderligere 20 suppleringspoints. Dansk Militærmedicinsk Selskab er nu klar til at modtage ansøgninger om militærmedicinsk diplom anerkendelse. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for nødvendig uddannelse, international tjeneste, infirmeritjeneste og optjente suppleringspoints. Ansøgning sendes til: Dansk Militærmedicinsk Selskab, Forsvarets Sundhedstjeneste, Postboks 240, 4000 Roskilde. HVAD ER DANSK MILITÆRMEDICINSK SELSKAB Dansk Militærmedicinsk Selskab er et lægevidenskabeligt selskab, som blev stiftet den 19. december 1890, men stadig er fuld af vitalitet. Selskabet gennemfører i løbet af en sæson typisk 5 aftenmøder med videnskabelige foredrag og herudover et årsmøde normalt i marts måned. Årsmødet indledes med generalforsamling og herefter et videnskabeligt program resten af dagen. Om aftenen er der mulighed for at deltage i selskabets årsfest, som traditionelt afholdes i Officerslokalerne på Livgardens Kaserne i Gothersgade. Årsmødet i 2011 finder sted lørdag den 19. marts i Kastellet. Yderligere oplysninger om medlemskab med videre kan fås ved kontakt til undertegnede på tlf eller mail ed@fsumil.dk. 14

15 Multinational Medical Management Steering Group (MMMSG) -et tilbageblik af STLG-1 Hans Ole Jørgensen Historik Siden 2005 har FSU været repræsenteret i Multinational Medical Steering Group (MMMSG) vedr. det medicinske backup i ISAF. I starten var det MMMSG opgave at følge og tilsikre bemandingen af det multinationale canadisk ledede Role 3 hospital i Kandahar (MTF KAF). I forbindelse med at danske styrker blev flyttet fra Kabul til Helmand i RC (S) samt vores aftaler med vores britiske samarbejdspartnere blev det fra sommeren 2006 aftalt at udsende et dansk kirurghold i 4 måneders perioder alternerende med udsendelse af et hollandsk kirurghold. Indledningsvis bestod kirurgholdet af én kirurg, en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske. Kirurgen blev henset til belastning og behovet for at beherske brede kompetencer ændret til en ortopædkirurg og en almen kirurg. Fra 2008 har vi tillige kontinuerligt haft udsendt en intensiv sygeplejerske, ligesom at vi fra november 2008 tilførte en ekstra operations-sygeplejerske til kirurgholdet. MMMSG transformation MMMSG bestod dengang af repræsentanter fra de lande (CA, NL, UK og DK) som havde personel tilknyttet MTF KAF og møderne fandt 2-3 gange årligt i respektive lande. Bl.a. blev der afholdt et MMMSG møde i København i april Deltagelse i MMMSG gav et betydelig kendskab til vigtige nøglepersoner i deltagerlandene. Det var blandt andet i dette regi, at spiren til udsendelse af det danske felthospitalsbidrag i efteråret 2009 til UK R3 Camp Bastion (CB) blev sået. Som følge af udviklingen og den tiltagende betydning for en velfungerende multinational sundhedsstøtte, ikke mindst i RC (S), blev deltagerskaren i MMMSG udvidet med repræsentanter fra NATO kommandoer og bl.a. CENT- COM. Efterhånden blev ansvarsområdet udvidet til at dække RC (S) samlede medicinske backup og senest RC (S + SW) området (efter opsplitningen). Som følge af den succes som denne gruppe havde vist sig at være besluttede Medical Advisor i SHAPE, at der også skulle oprettes MMMSG for de øvrige RC i ISAF og at møderne fremover skulle ske 2 gange årligt og samtidigt (tid/sted). Det seneste store møde fandt sted i Tampa, USA Danske ønsker I 2009/2010 forespurgte vi englænderne om mulighed for at flytte dansk kirurghold fra MTF KAF til CB. Baggrunden for dette ønske var dels et ønske om at samle vores bidrag, herunder den medicinske støtte, til Helmand og dels en viderebygning på gode erfaringer fra udsendelse af dansk hospitalsbidrag til CB i 15

16 efteråret På grund af en nødvendig afvejning i de amerikansk - britiske dispositioner, herunder hensyntagen til risikoen for, at MTF R3 KAF kom til at mangle et kirurghold og det forhold, at UK selv ønskede og ikke mindst var i stand til at stille nødvendige kirurghold til CB, var englænderne på daværende tidspunkt ikke umiddelbart interesserede i flytningen af det danske kirurghold. På det efterfølgende møde i MMMSG blev der dog udtrykt stor forståelse fra amerikansk og engelsk side for det danske ønske og en på sigt løsning af dette ønske. Dette viste sig dog være vanskeligere end som så. I sommeren 2010 så det så ud som om, at der var en åbning. Men det endte dog med, at NL overtog vores kirurgholdsdækning marts-juni 2011 og at muligheden for at komme til CB alligevel ikke var dér. FSU fandt dette bekymrende, idet det er af særdeles stor betydning for rekruttering og fastholdelse af sundhedsfaglige specialister i/ til forsvaret på mellemlang og lang sigt, at der er fortsat kan ske udsendelse af kirurghold mv. Seneste udvikling Denne bekymrende situation er nu vendt til noget rigtig glædeligt. Som følge af at såvel NL som CA trækker soldater ud af RC S+SW bliver der store ændringer i bemandingen af det nu amerikansk ledede multinationale R3 (MTF KAF). Nye lande er så på banen til at dække de opståede vakancer. Under hektiske drøftelser ved det netop afholdte MMMSG møde lykkedes det DK at overbevise US og indgå aftale om, at DK flytter kirurgholdet fra KAF til CB. En vigtig brik var, at vi udvider kirurghold udsendelse fra 4 til 6 måneders udsendelse (hvilket set over et år jo er samme belastning for os). Dermed vil dansk kirurghold alternere med et amerikansk kirurghold (som i fasen hvor vi er i CB, så i stedet dækker opgaven i MTF KAF). Nedenfor er de samlede ændringer, som blev opnået ved MMMSG mødet, anført: DK FLYTTER kirurghold til CB pr. OKT 2011 og 6 mdr frem, dvs til april. Herefter overtager US NAVY i de næste 6 mdr og så DK igen. Perioden oktober- april skyldes at vi skal følge de engelske og amerikanske rotationer på CB. DK stiller 2 ICU ekstra nurses fra maj og til oktober til CB som en engangsforeteelse. Dansk ICU nurse i KAF bibeholdes indtil at dansk kirurghold flytter til CB, dvs primo oktober. Herefter skal denne være kontinuerlig i CB, men kun denne ene position. Afsluttende kommentar MMMSG er og har været et spændende og udviklende forum. Dansk deltagelse siden 2005 har været afgørende for at kunne tilsikre og tilvejebringe den mulighed, som vi har haft for at udsende sundhedspersonel til gavn vores egne og vores koalitionspartneres sårede og tilskadekomne soldater. DK har således bidraget med en efterspurgt vigtig sundhedsfaglig brik i den samlede medicinske støtte til udsendte sårede og tilskadekomne soldater. Men koordinationen af sådanne bidrag og mulighederne for relevant placering ved andre nationers felthospitaler kræver networking, en aktiv indsats og det rigtige forum, at gøre dette i. HUSK Deadline for næste blad er 15 JUNI 16

17 Afsked af orlogskaptajn Benny Junker INDLEDNING - CV Den 31. januar 2011 faldt det i mit lod at blive afskediget af Søværnets linje på grund af alder med pension efter 40 år, 6 måneder og 8 dages tjeneste. Jeg blev indkaldt som kadetaspirant den 23. juli 1970 ved daværende Søværnets Eksercerskole i Auderødlejren og blev efter diverse grund- og efteruddannelser udnævnt til sekondløjtnant med specialet intendantur i februar Herefter fulgte knap 2 års sejlende tjeneste i Inspektionsskibene HVIDBJØRNEN og INGOLF ved Færøerne og Grønland. I perioden var jeg sammen med min familie udstationeret på Færøerne med tjeneste som chef for Forvaltningsafdelingen ved Færøernes Kommando. Den 19. juli 1982 startede min tjeneste i personelforvaltningen, idet jeg fra denne dato blev tilkommanderet Forsvarskommandoens (FKO) Personelstab med tjeneste i Søværnets stampersonelforvaltningssektion. I september 1989 blev jeg beordret til tjeneste ved FKO Personelforvaltningselement, Forsvarets Intendanturkorps og Forsvarets Lægekorps (FKO PIL), idet jeg primært fik ansvaret for udstikning af yngre intendanturofficerer, men blev også introduceret til forvaltningen af Forsvarets Lægekorps. Efter en større reorganisering af Forsvarets Øverste Ledelse (FØL) pr. 1. januar 1991overtog jeg ansvaret for udstikningen af alt fast officerspersonel af Forsvarets Intendanturkorps (FIK) og Forsvarets Lægekorps (FLGK) i FKO Personelforvaltningssektion stampersonel samt FIK og FLGK (FKO-PSF5). Efter endnu en reorganisering af Personelstaben blev jeg i juni 1993 beordret til tjeneste som sagsbehandler og udstikker i Personelforvaltningssektion, Civilt Personel og FLGK, idet forvaltningen af FIK personel overgik til Personelforvaltningssektion, Søværnet. Denne konstruktion blev opretholdt frem til oprettelsen af Forsvarets Personeltjeneste i 2005, hvor området blev tilført yderligere en udstikkerfunktion, chefsergent Bjarne Johansen, hvor området endvidere blev udvidet til også at omfatte militære sygeplejersker af reserven m.fl. Mit karriereforløb har været som følger: 1977: Udnævnt til sekondløjnant af den tidligere B-linie 1981: Udnævnt til løjtnant 1985: Udnævnt til premierløjtnant 1988: Udnævnt til kaptajnløjnant 1991: Udnævnt til orlogskaptajn. GLG Erik Darre Takker Benny Junker FOTO: FSU 17

18 HISTORIK I forbindelse med oprettelsen af Forsvarskommandoen i Vedbæk i 1973/74 blev Forsvarets Intendanturkorps og Forsvarets Lægekorps nedlagt som myndigheder med selvstændige chefer. Fremover kunne FIK og FLGK mere kategoriseres som ansættelsesområder. Definitionen på et korps var som jeg erindrer dette en myndighed bestående af en skole, en stab samt egen personelforvaltning. I forbindelse med nedlæggelsen af korpsene blev Forsvarschefen formelt chef for de to korps og forvaltningen af personellet overført til FKO. En anden konsekvens blev, at generallægen, som tidligere havde været chef for FLGK, nu blev en del af FKO og med en lille stab integreret i Forsvarsstaben under betegnelsen Forsvarskommandolægen (FKOLG). Udover at være faglig rådgiver for FC blev GLG pålagt rollen personelplejeansvarlig for personel af FLGK. FKOLG bestod udover GLG af en stabslæge af 1. grad for hvert af de 3 værn, stabstandlægen, stabsdyrlægen, 2 militære sagsbehandlere på major-niveau samt GLG sekretær. FKOLG blev i Vedbæk domicileret i bygning 1, Henriksholm og personelforvaltningen i de tilstødende bygninger, som man delte med Kommandantskabet i Vedbæk. Denne domicilering tilgodeså det nødvendige tætte samarbejde med FKOLG og personelforvaltningen. I forbindelse med den tidligere nævnte større reorganisering af FØL pr. 1. januar 1991 blev det besluttet at udskille FKOLG-embedet fra FKO, og Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) blev oprettet som ny niveau-ii myndighed på Jægersborg Kaserne. Udflytning medførte også, at Forsvarets Sanitetsskole (FSS) blev underlagt FSU som niveau-iii myndighed. Yderligere reorganiseringer medførte i 2002, at FSS blev nedlagt som NIV III og integreret som uddannelsesafdeling i FSU og i 2006, hvor infirmeristrukturen blev overført til FSU. UDSTIKKERFUNKTIONENS UDVIKLING Som nævnt overtog jeg udstikkerfunktionen for det faste officerspersonel af FLGK fra 1. januar 1991 efter orlogskaptajn H.C. Petersen. Forvaltningsområdet omfattede primært tjenestemandsansatte overlæger og højere, stabstandlægen, stabsdyrlægen samt de omkring 22 deltidsansatte overlæger, som vartede ledende læge-funktionen ved hovedparten af Forsvarets tjenestesteder. Reservelæge- og reservetandlægeområdet samt rådighedsreserven blev indledningsvis vartet af en andre udstikkere i det daværende PSF5. Forvaltningen af hjemsendt officerspersonel af FLGK uden rådighedskontrakt blev i løbet af foråret 1991 overført til mobiliseringsforvaltningerne ved de operative kommandoer. Udstikkerfunktionerne for officerspersonel af FLGK omfattede fra foråret 1991 vartning af følgende personelkategorier: Tjenestemandsansat officerer: OLG, STLG-2, STLG-1, STTLG, STDLG og GLG. Kontrakt- og deltidsansatte officerer: OLG, OTLG samt RLG og RTLG. Værnepligtige læger, tandlæger og dyrlæger samt Hjemsendt officerspersonel med rådighedskontrakt. Det skal her nævnes, at RLG- og RTLGfunktionerne op til slutningen af 1980 erne primært havde været besat med personel indkaldt til værnepligtstjeneste. Ved Kundgørelse for Forsvaret B kom den første overenskomst indgået med Foreningen af Yngre Læger om ansættelse af reservelæger på kontrakt deraf navnet B.5-læger, som i mange år har været synonym med kontraktansatte reservelæger. I 1991 indgik man den første overenskomst med Tandlægeforeningen om ansættelse af reservetandlæger på kontrakt. Rekrutteringen via værnepligten har været støt faldende siden midt 1990 erne og er kulmineret med afskaffelsen af denne form for værne- 18

19 pligt i forbindelse med implementering af forliget Udstikkerfunktionen for OF FLGK havde frem til foråret 1991 alene til formål at servicere FSU, de operative kommandoer med underlagte regimenter, flyvestationer og skoler samt Søværnets Materielkommando, som havde flådestationerne underlagt. Forsvaret havde indtil kun en mission udenfor landets grænser en særdeles fredelig mission på Cypern, der udgik midt i 1990 erne. I første halvår af 1991 startede optakten til markante ændringer i det danske Forsvars opgaveportefølje, da Danmark engagerede sig i den første Golfkrig med udsendelse af danske læger og SYPL til et engelsk felthospital i Saudi Arabien samt bemanding af et felthospital på Dragonkasernen i Holstebro. Endvidere var der lægelig bemanding af en korvet, som blev deployeret til den Persiske Golf under krisen. Golfkrigen i 1991 samt opstarten af krigene på Balkan i 1992/1993 medførte øget dansk engagement uden for landets grænser med tilsvarende øgede krav til den læge- og tandlægefaglig støtte til det udsendte personel. Den 1. juni 1993 overførtes forvaltningen af OF FLGK til Forvaltningssektion Civilt Personel og FLGK, og kort tid herefter overtog jeg den samlede opgaveportefølje omkring udstikning/forvaltning af såvel fast personel som personel med rådighedskontrakt, idet jeg blev støttet i denne funktion af 2 civilt ansatte overassistenter. Udviklingen omkring Forsvarets internationale engagement medførte på dette tidspunkt store krav til bemandingen af missionen på Balkan, hvor standardbemandingen på det sundhedsfaglige område var 1 overlæge, 2 3 reservelæge, 1 reservetandlæge samt et antal SYPL. Det blev her klart, at omgangstjenesten som OLG og ledende læge ikke kunne bestrides med daværende personelsammensætning af få fuldtidsansatte OLG samt et mindre antal frivillige fra rådighedsreserven. I 1994/1995 oprettedes derefter 14 nye fuldtidsstillinger for OLG i samt et antal tjenestemandsstillinger som afdelingslæger i lønramme 36. Samtidigt blev de gamle stillinger som deltidsansatte OLG nedlagt på nær en stilling ved Forsvarets Rekruttering. Oprettelsen af de nye stillinger som OLG og AFDLG skulle således sikre kontinuiteten i den hjemlige driftsstruktur og ikke mindst sikre bemandingen af INTOPS. Forsvarets engagement uden for landets grænser stillede større krav til FSU samt de operative kommandoer på det sundhedsfaglige område. Dette kunne også ses i myndighedernes organisationsudvikling, hvor bl. a. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando er opnormeret med egen kommandolæge. Herudover besættes også permanente stillinger ved NATO HQ i Bruxelles samt MNC NE i Stettin. I takt med ovennævnte organisationsudvikling, herunder især FSU rolle som selvstændig NIV II-myndighed meldte sig en problemstilling omkring personellets forudsætninger for at løse opgaverne, idet de fleste af FSU chef- og sagsbehandlerstillinger er normerede og klassificerede til besættelse med læge-, tandlæge eller dyrlægefagligt personel. Dette medførte et behov for at se nærmere på karriere- og kompetenceudvikling af personellet til disse funktioner, hvilket bl. a. førte til, at dette personel fra 1995 har skullet gennemføre videreuddannelsestrin II ved Forsvarsakademiet før indtræden i FLGK chefgruppe. Udstikkerfunktionen for FLGK har over perioden udviklet sig fra at skulle betjene en mindre stab i FKOLG-embedet, en nyopstartet mindre FSU-stab på Jægersborg Kaserne samt øvrige NIV II med underlagte infirmerier til at sikre bemandingen af en fuldt udviklet FSU organisation, kommandolægefunktionerne ved OKO, Danske Division, Felthospitalet/DANILOG, NATO-stabe og ikke mindst vore missioner, hvor der i de senere år har været mindst 2 samt de sejlende enheder. Udstikkerfunktionen for FLGK er fra 2005 med etableringen af Forsvarets Personeltjeneste blevet styrket i flere omgange startende med tilgangen af egen udstikker for FLGK rådigheds- og reaktionsstyrkegruppe samt militære 19

20 sygeplejersker af reserven, som naturligt kunne henføres til FLGK i forbindelse med nedlæggelsen af mobiliseringsforsvaret i Siden 2003 er kravet til udstikkerfunktionens viden om DeMars og DeMarsløn også øget væsentligt, hvorfor oprettelsen af forvaltningsteams i regi af FPT 2008 har været yderst givende i forhold til svarberedskab og rådgivning. Det skal endeligt fremhæves, at udstikkerfunktionen for FLGK ikke kan virke i et rent FPTregi alene. Allerede ved min tiltræden i 1991 kunne jeg konstatere, at funktionen var særdeles afhængig af gode råd og vejledning fra den faglige myndighed m. fl. dvs. FSU og respektive kommandolæger. Udstikkerfunktionen for FLGK adskiller sig også på et væsentligt punkt fra øvrige militære udstikkerfunktioner, idet funktionen også omfatter rekruttering. Udstikningen omfatter således rekruttering, personplanlægning samt kompetenceudvikling. Også på dette område har samarbejdet mellem udstikkerfunktion og den/de faglige kompetencepersoner myndigheder spillet en meget væsentlig rolle. Dette samarbejde er toppet med etableringen af Rerkutterings- og Fastholdelsesafdelingen ved FSU, hvor FSU review klart konkluderede, at der var behov for denne funktion både i forhold til personellet og ikke mindst i forhold til at støtte FPT udstikkerfunktioner FLGK. AFSLUTNING Jeg vil afslutte dette indlæg med at udtrykke en tak for en fantastisk spændende periode på godt 20 år som Jeres udstikker. Mange hilsner Benny Junker Stemningsbilleder fra receptionen på Skalstrup FOTOS: FSU 20