FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE. Nr.1 MAR 2011 FSU NYT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE. Nr.1 MAR 2011 FSU NYT"

Transkript

1 FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Nr.1 MAR 2011 FSU NYT

2 I dette nummer: Leder - Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste, Generallæge Erik Darre 3-5 Første melding fra den nye Stabschef ved FSU, CHST Søren Worm-Petersen 6-7 Nyt fra OSYPL, Michael Wiberg 8 Militærmedicin som fagområde, Generallæge Erik Darre 9-14 MMMSG, STLG-1 Hans Ole Jørgensen Afsked, Orlogskaptajn Benny Junker Soldatens fysik skal passe til missionen, Sune Vadskjær Nielsen Skadede soldater kan da også.., Bo Therkildsen ED DOC på FHOSP I Bastion, RLG-2 Christina Ryhdal Lundin Nyhedsbrev fra Camp Tombstone, november Fra Landkrabbe til havkarl, Bo Willumsen Veterantræf ved FSU, Generallæge Erik Darre 35 Flyvemedicinsk Seminar 2011 OBS NY DATO 36 Invitation til sygeplejersker i Forsvaret, SYPL-R Kirsti Andersen 37 Personalenyt Redaktionelt, OSYPL Helle Blom 42 Deadline for indlæg til næste blad 15 JUNI

3 Chefens leder af Generallæge Erik Darre VELKOMMEN TIL ÅRETS FØRSTE NUMMER AF FSU NYT Først og fremmest ønskes alle FSU NYT læsere et rigtig godt nytår med dette årets første nummer. Vi planlægger igen i år at udgive 3 numre, og vi planlægger fortsat at udsende bladet i hard copy til læserne. Bladet vil herudover blive tilgængeligt på FSU hjemmesider på intra- og internettet. I løbet af 2010 har Forsvarskommandoen gennemført en analyse af tjenestestedsblade mv., og heldigvis peger resultatet i retning af, at vi får lov til at bevare vort kommunikationsorgan, som i mine øjne også har en meget væsentlig plads i den vigtige kontakt til vores meget store rådighedsreserve. Med virkning fra 1. december 2010 er der sket udskiftning i redaktionen. Henrik Kähler gik som bekendt på pension med udgangen af november måned og er i stabschefsstolen og i redaktionen blevet erstattet af stabslæge-1 Søren Worm-Petersen. På denne plads skal der lyde en stor tak til Henrik for indsatsen siden 2006 og et velkommen til Søren Helle Blom og jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde omkring FSU NYT. FSU NYTÅRSPAROLE 11. JANUAR Den 11. januar 2011 var næsten hele FSUfamilien samlet på Skalstrup til nytårsparole. Det blev i mine øjne alle tiders dag, hvor vi bl.a. fik fin lejlighed til at byde velkommen til de mange nye medarbejdere, som netop 1. januar var startet som en konsekvens af forsvarsforliget. Krisepsykologerne var overført fra Forsvarsakademiet, og fysioterapeuter blev for første gang en fast del af organisationen. Overlæge Finn Warburg var årets hovedtaler og holdt på vanlig inciterende vis et spændende indlæg om sanitets- og sundhedstjenestens udvikling gennem tiderne, og det var spændende at høre, hvad der i dag kan udrettes for at redde liv og lemmer. Derudover var der et meget spændende indlæg fra CFI/FSU ved Torben Koue og Christian Richardson om den fysiske trænings betydning set ud fra en idrætsleders synsvinkel (Torben) og ud fra en dobbeltamputerets synsvinkel (Christian). OLG Finn Warburg var hovedtaler FSU FOKUSOMRÅDER FOR 2011 I forbindelse med nytårsparolen lancerede jeg i overskriftsform vore fokusområder for det vil sige de vigtige sagsområder, som jeg finder, at vi i meget høj grad skal have vores opmærksom rettet mod. Efter parolen er der blevet sat mere kød på hvert enkelt område, og traditionen tro skal de præsenteres for FSU NYT læsere her i årets første nummer. 3

4 Et Sundt Forsvar med os i FSU som rollemodeller I 2011 vil vores absolutte hovedopgave fortsat være at sikre og udvikle et sundt forsvar. Vi vil derfor have fokus rettet mod den fortsatte implementering af sundhedstriaden og det i denne forbindelse vigtige sundhedsfremmende arbejde inden for forsvaret. Som en naturlig del af de regelmæssige helbredsundersøgelser skal der sammen med den enkelte medarbejder arbejdes med de nødvendige sundhedsfremmende tiltag inden for KRAM områderne kost, rygning, alkohol og motion. Nøglespillerne i denne sundhedspædagogiske indsats vil være vort infirmeripersonel og vore idrætsledere, og vi skal i 2011 arbejde på at klæde disse personelgrupper endnu bedre på til opgaven. Det er vigtigt, at vi som ansatte i FSU går forrest som et godt eksempel. Der vil derfor i 2011 fortsat være meget fokus på, at vi som medarbejdere i FSU på alle områder kan fremstå som gode rollemodeller for Et Sundt Forsvar. Herunder gælder det også, at vi skal være omhyggelige med at få gennemført periodiske helbredsundersøgelser og træningstilstandsprøver inden for egne rækker. Vi vil således inden årets udgang sikre, at alle, der er omfattet af sundhedstriaden inden for vores organisation, har været gennem den tidsfastsatte periodiske helbredsundersøgelse og fysiske træningstilstandsprøve. Integration af nye medarbejdere i FSU-familien Den 1. januar 2011 kunne vi, som konsekvens af forsvarsforliget , byde velkommen til nye medarbejdergrupper her i FSU. Forsvarets krisepsykologer med stab blev overført fra Forsvarsakademiet, og fysioterapeuter blev introduceret i vores struktur med 4 faste stillinger og 10 reaktionsstyrkekontrakter. De nye medarbejdergrupper bibringer væsentlige kompetencer, som på fortrinlig vis vil kunne støtte op omkring vores hovedopgave at sikre og udvikle et sundt forsvar, og vi vil samtidigt få ansvaret for hele mennesket både det fysiske og det mentale. Det er vigtigt, at vi allerede fra årets start sætter alle sejl til for at sikre en rigtig god integration og få de nye medlemmer af FSU-familien til at føle sig virkelig velkomne. Psykologernes opgavekompleks er under konstant pres og ekspansion, og det er ingen hemmelighed, at der allerede fra årets begyndelse er ressourceproblemer. FSU er allerede i dialog med foresat myndighed med henblik på at finde en løsning på disse problemer. Lønsumsstyring Med virkning fra 1. januar 2011 har FSU overtaget ansvaret for lønsumsstyringen ved egen myndighed det giver muligheder, men også betydelige udfordringer. Formålet med lønstyringsmodellen er at skabe den bedst mulige incitamentsstruktur ved forsvarets myndigheder til en omkostningsbevidst anvendelse af forsvarets ressourcer. En decentral lønsumsstyring skal således give myndighedscheferne et redskab til at optimere ressourceforbruget i forhold til myndighedens opgaveløsning. FSU vil nu få en øget indflydelse på egen organisation og kan således tilpasse denne inden for den samlede lønsum. Vi skal dog være meget opmærksomme på, at nye ansættelser kun kan gennemføres, såfremt vi har rådighed over den nødvendige lønsum. Det betyder, at vi nu fremover skal have fokus meget nøje rettet mod lønsumsforbruget i vores organisation, og vi skal her bl.a. også blive rigtig gode til at styre vores forbrug til rådighedsdage, timelærere, morgenlæger og vikarer samt være opmærksomme på, at særlige feriedage alt andet lige skal afholdes og ikke udbetales. PAA vil være tovholdere i lønsumsstyringen. Det er i den forbindelse vigtigt, at vore chefer rettidigt informere PAA om ledige stillinger, således at der kan blive taget stilling til genbesættelse. Psykisk arbejdsmiljø 4

5 Som bekendt gennemførte vi i februar og Veteranområdet marts måned sidste år en arbejdsklimamåling og implementering her i FSU. Resultaterne blev straks drøftet lokalt, og ved det efterfølgende seminar i foraf Regeringens Veteranpolitik sommeren blev de lokale tiltag yderligere konkretiseret. Man er nu lokalt i fuld gang med at Som led i forsvarsforliget blev det implementere fokusområder og handleplaner. slået fast, at Danmark skal have en veteranpolitik, og den 13. oktober 2010 blev RegerinVores samarbejdsudvalg har besluttet at arbej- gens Veteranpolitik offentliggjort. Forsvarskommandoen blev efterfølgende pålagt at de med overordnede handleplaner inden for fremlægge en implementeringsplan for de 16 områderne Kommunikation i FSU og tiltag i Veteranpolitikken, som vedrører forsva Samarbejde mellem enheder. Ved samarrets område. FSU vil frem til afslutningen af bejdsmødet den 29. februar vil arbejdet blive afsluttet med en nedbrydning af de overordne- dette arbejde primo februar fortsat bidrage meget aktivt i processen og vil herefter konstant de handleplaner til en række enkeltaktioner. Den samlede handleplan efter AKM målingen være klar med faglige inputs, dersom dette blivil således ligge klar primo marts, hvorefter vi ver nødvendigt i processen frem mod den forresten af året skal holde fokus på at få de af- ventede endelige implementering medio talte initiativer til at virke til gavn for vores psykiske arbejdsmiljø. Lakmusprøven ligger alle- FSU vil bidrage aktivt inden for de tiltag, som rede nu klar, idet der er fastsat en ny arbejds- kræver vores organisations medvirken og vil klimamåling her ved FSU i uge 8 10 i konstant holde fokus på sikring af en optimal behandling af fysisk og psykisk skadede soldater fra forsvarets internationale missioner samt bidrage aktivt til den nødvendige koordination mellem civile og militære aktører på FOTOS: FSU området. Torben Koue og Christian Richardson ved Nytårsparolen 5

6 Første melding fra den ny stabschef ved FSU CHST FSU Søren Worm-Petersen Nye tider I sidste nummer af dette blad, annoncerede Stabslæge-1 Henrik Kähler sin pensionering med udgangen af november måned sidste år. Men han løftede ikke sløret for, hvem der skulle tage over. Det blev nemlig først ret sent afgjort hvem det skulle være. Men det endte altså med at blive mig, hvilket jeg naturligvis er meget glad for og stolt over. PARU seminar flyttes På grund af den lidt korte tid til overlevering, er der desværre enkelte ting, som er skredet. Beklageligvis også annoncering af årets PARU seminar for læger, tandlæger og dyrlæger. Da jeg ved, at flertallet af seminarets brugere har brug for et rimeligt varsel for at kunne frigøre sig fra de civile pligter, har jeg valgt at skyde afviklingen til efteråret, mere præcist fra SEP På et eller andet plan er denne udvikling lidt heldig, for der er mange ting i støbeskeen, som det er vigtigt at orientere reserven om, men som ikke er helt færdigstøbt her i vintersæsonen. Men jeg skal foreslå at reservere dagene, jeg ser allerede omridset af et spændende seminar, der vil blive afviklet i Skalstrup. Og så er jeg glad for at have fået jobbet som formand for PARU, et job jeg i virkeligheden har haft før for en kortere bemærkning, dengang det hed OFRU-FSU. Det er der sikkert ingen der kan huske, men jeg kan. Reservens vilkår ligger mig på sinde, dels er jeg er jo selv grunduddannet og opvokset i den kreds, dels er jeg ganske bevidst om, at FSU ikke kan løse sine opgaver uden en aktiv medvirken fra badekaret, som reserven også kaldes. Udfordring i jobbet Jobbet som stabschef er en udfordring og jeg har allerede mærket den store forskel på at være chef for et veldefineret sagsområde, som infirmerierne, og det at sikre at hele butikken kører, herunder også relationerne til overordnede og sideordnede myndigheder. Kunststykket er, tror jeg, at få FSUs dygtige medarbejdere til at arbejde med det de er bedst til og at lade være med at gå dem i bedene ved at fordybe sig i detaljerne, hvor spændende de end måtte være. Lige nu er der især to påtrængende opgaver. Den ene er implementeringen af forsvarsforliget , der først for alvor er kommet i gang nu. Her har vi ikke så mange konkrete aktioner, ud over at få taget vel imod vores ny medarbejdere i Militærpsykologisk Afdeling og fysioterapeuterne ved Center for Idræt. Den anden opgave er at blive fortrolig med decentral lønsumsstyring. Det skal virke, for ellers mister vi vores handlefrihed fremover. Men jeg er fortrøstningsfuld, PAA har grundigt fat i det og vi har et godt samarbejde med de øvrige aktører i FKO og FPT. Jeg vil ikke her gå i dybden med hvad decentral lønsumsstyring indebærer, men blot fremhæve, at FSU ikke længere har de samme frihedsgrader til at ansætte folk sådan bare for en kort bemærkning. Vi har en maksimal lønsum, der ikke modsvarer vores strukturelle bemanding og derfor er ledige stillinger desværre ikke ensbetydende med at der kan ansættes folk. Decentral skal forstås på den måde, at det nu er den enkelte NIVII, der har ansvaret. Men uanset navnet er konsekvensen, at per- 6

7 soneldispositioner fremover skal foretages centraliseret og aldrig uden om PAA1. Det gælder for fast personel, såvel som for personel af reserven. Men det er spændende og udfordrende at have fået nyt job. Jeg glæder mig til igen at melde mig på banen i dette blad, for at fortælle om hvad der rør sig og ikke mindst glæder jeg mig til kontakten med rådighedsreserven. Velkommen til den nye redaktør Glæder mig til samarbejdet og håber vi får mange gode artikler OSYPL Helle Blom 7

8 Nyt fra OSYPL af OSYPL Michael C. Wiberg Nyt spændende år Siden sidste nummer af FSU Nyt har vi taget hul på et nyt år, og 2011 ser ud til at blive et af de mere spændende af slagsen set med sygeplejerske øjne. For de fastansatte i den nationale struktur sker der ting og sager i Hæren. Det er besluttet at samle Hærens sanitet i een sanitetsbataljon ved Trænregimentet på Hvorup Kaserne, dette betyder, at stillingen som LEDAFDSYPL/ FHOSP flyttes fra DANILOG til Hvorup, samtidig bliver der opslået et par SYPL stillinger til bl.a. undervisning ved SANBTN/TRR. Dette betyder at antallet af fastansatte SYPL i den operative struktur fordobles. For AFDSYPL/INF er vi i fuld gang med at planlægge et efteruddannelsesforløb, som jeg håber vi kan afvikle i løbet af efteråret 2011 foråret Der bliver tale om den efteruddannelse der udbydes til konsultations- og infirmerisygeplejersker. I januar blev der gennemført det årlige seminar, som noget nyt var sygeplejerske seminaret slået sammen med seminaret for ledende læger, den kombination viste sig, at være rigtig god for sygeplejerskerne, og der er generel opbakning til at forsætte med denne model næste år. For rådighedsreserven tegner 2011 også til at blive et spændende år. I løbet af maj måned er Danmark blevet bedt om at stille to intensivsygeplejersker til FHOSP i Camp Bastion, disse to stillinger skal dækkes frem til oktober Fra oktober 2011 vil Danmark i de næste seks måneder have et kirurghold på FHOSP Camp Bastion, efter seks måneder tager USA over i seks måneder, hvorefter vi har opgave igen og så fremdeles. I oktober 2011 flytter vi intensivsygeplejerskestillingen fra FHOSP i Kandahar til Camp Bastion, så vi fremover har alt sundhedsfagligt personel samlet i Helmand, hvor de kæmpende danske styrker også er. Der pågår forhandlinger med England om kirurgholdes størrelse, idet englændere og amerikanere er vant til at arbejde med operationsteknikere, en medarbejder type vi ikke rigtig er vant til endnu. Der forhandles også om hvilke og hvor megen uddannelse vi skal gennemgå i England for at kunne indgå i deres teams. Den første SYPL er kommet hjem fra OMLT. Fra juli 2011 skal vi fast have en SYPL tilknyttet OMLT, opgaven giver mange udfordringer, men som jeg har forstået også mange oplevelser. Hvad angår de øvrige funktioner som SYPL ved ISAF er der ingen ændringer. KFOR er, som I sikkert ved, blevet lukket hvad angår sundhedsfagligt personel. Piratjagten ud for Afrikas østkyst forsætter også i 2011, så her vil danske SYPL også gøre sig gældende. I har forhåbentlig tilmeldt jer til årets PARUseminar. Personligt syntes jeg at Den såredes Vej er et meget spændende emne. Belært af erfaringerne skal jeg nok en gang understrege, at hvis man er blevet indkommanderet til seminaret, får man løn for hele perioden og derfor er man naturligvis også tilstede under hele seminaret. Sidste år kunne jeg konstatere, at en del ikke mente, at de behøvede vise sige efter frokost dag to, i år vil dette blive registreret og få konsekvenser. 8

9 MILITÆRMEDICIN SOM FAGOMRÅDE af Generallæge Erik Darre Formand i Dansk Militærmedicinsk Selskab HVAD ER ET FAGOMRÅDE Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse har fastlagt følgende definition: Et fagområde afgrænser et særligt interesse interesse- og kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speciale eller udgør en mindre del heraf. Initiativ til etablering af et fagområde kommer fra det pågældende lægevidenskabelige selskab, og ansøgning indsendes til paraplyorganisationen for de lægevidenskabelige selskaber i Danmark Dansk Medicinsk Selskab (DMS), fra 1. januar 2011 skiftet navn til Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber). DMS godkender og registrerer de enkelte fagområder på sin hjemmeside. FORHISTORIE OG STATUS På Dansk Militærmedicinsk Selskabs generalforsamling i marts 2010 fik selskabets bestyrelse mandat til at arbejde for at gøre militærmedicinen til et lægeligt fagområde med en tilhørende diplomuddannelse. Arbejdet fik høj prioritet i bestyrelsen, og efter høring af det første forslag ved et medlemsmøde i selskabet den 8. november 2010, blev det endelige forslag indsendt til DMS den 14. december Sagsbehandlingstiden blev her meget kort, og primo 2011 modtog vi meddelelsen om, at militærmedicin nu var blevet et anerkendt fagområde og som sådant optaget på fagområdelisten på DMS hjemmeside. Fagområdebeskrivelsen kræves af DMS udformet efter en særlig skabelon med givne overskrifter, og nedenfor findes med kursiv angivet hele den godkendte fagområdebeskrivelse med tilhørende diplomuddannelse i militærmedicin. Militærmedicin som fagområde Baggrund Militærmedicinen som støtte til de væbnede styrker har sine rødder langt tilbage i Danmarks historie. Fra omkring 1500-tallet var det de såkaldte bartskærere, som senere fik navnet feltskærere, der med basis i en ren håndværksmæssig uddannelse ydede bistand til sårede soldater. I takt med medicinens udvikling blev der senere tilknyttet universitetsuddannede læger til forsvaret, men dette blev først generelt gældende fra midten af 1800-tallet. Fra 1864 og frem til slutningen af 1900-tallet deltog dansk forsvar ikke i væsentlige væbnede konflikter. Den første Golfkrig i 1991 blev begyndelsen til et øget internationalt fokus for dansk forsvar 9

10 og dermed for dansk militærmedicin. Den reelle indsættelse af danske militære enheder i krigs- og kriseområder understregede, til sammenligning med den netop afsluttede Kolde Krigs øvelsesscenarier, behovet for en robust uddannelse og øget professionalisering inden for dansk militærmedicin. Definition Fagområdet dækker det arbejdsfelt, hvor en læge anvender sine medicinske kompetencer i en militær ramme. Fagområdet vil dække den militære lægelige indsats såvel nationalt som under international indsættelse en indsats med det overordnede formål at sikre soldatens helbred under alle forhold. Fagområdet har naturligt berøringsflader til en lang række lægelige specialer. Begrundelse Den første Golfkrig i 1991 blev som nævnt begyndelsen til dansk militærmedicins øgede internationale fokus. Danmark bidrog dengang på det medicinske område med 30 læger, sygeplejersker og hjælpepersonale til et engelsk felthospital i Golf-området, et dansk bemandet militært hospital i Danmark (Holstebro Militær Hospital) og et fly til patienttransporter. Det internationale engagement er siden fortsat og udbygget til vore dages indsættelse af danske militære enheder i reelle kampopgaver. Siden Den første Golfkrig har dansk sundhedspersonale med tilknytning til forsvaret deltaget i missioner i bl.a. det tidligere Jugoslavien, Albanien, Etiopien/Eritrea, Sudan, Irak og Afghanistan samt på søværnets skibe som en del af indsatsen mod pirateri. I Afghanistan har vi i en årrække udsendt kirurghold til multinationale felthospitaler, og i 2009 kom så den foreløbige kulmination, hvor 100 danske læger, sygeplejersker og andet personale i 3 måneder udgjorde grundstammen på det multinationale felthospital i Camp Bastion i Afghanistans Helmand-provins. De lægelige opgaver inden for militærmedicinen er i den hjemlige struktur i høj grad rettet mod sundhedsfremme for at sikre, at forsvarets ansatte er helbredsmæssigt i stand til at deltage i forsvarets fulde opgavekompleks. Forsvarets læger varetager endvidere undersøgelse og behandling af værnepligtigt personel. Herudover skal der kunne ydes lægefaglig rådgivning til forsvarets myndigheder på forskellige niveauer. Inden for helt særegne medicinske områder såsom flyve- og navalmedicin samt CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear-medicin) skal forsvarets læger også have en viden. Internationalt er forsvarets læger ansvarlige for primær undersøgelse og behandling af udsendt dansk personel (primær sundhedstjeneste) og kan indgå i den videre lægelig behandling (f.eks. kirurgisk behandling (sekundær sundhedstjeneste)) i missionsområdet samt er ansvarlige for militærmedicinsk rådgivning før, under og efter international indsættelse af forsvarets enheder. Den militærmedicinske indsats vil under international indsættelse skulle kunne leveres i et ofte ekstremt miljø, som stiller særlige krav til lægens uddannelse og træning. Det er et faktum, at forsvarets læger arbejder i et decideret kommandosystem. Erfaringsmæssigt vil lægerne, såvel under national tjeneste som under international indsættelse, kunne bringes i situationer, hvor de bliver udfordret i forhold til lægeetikken. Det er vigtigt, at lægerne under uddannelsen bibringes en viden og værktøjer til håndtering af sådanne situationer. I takt med de øgede krav til den militærmedicinske ekspertise er uddannelsen inden for militærmedicin blevet optimeret, således at lægen bibringes de nødvendige værktøjer til at håndtere såvel de nationale som internationale opgaver. Der foregår i dag inden for militærmedicinen både nationalt og internationalt en betydelig tværfaglig forskning og udvikling. I samarbejde med danske universiteter og universitetshospitaler har forsvaret understøttet og vil fremover fortsat understøtte PhD-forløb indenfor det militærmedicinske område. Nationalt kan forsk- 10

11 ningsindsatsen opdeles i følgende kategorier: Forsvarets Sundhedstjeneste uddanner årligt 36 yngre læger (typisk 2-3 års kandidater) gennem et 5 måneder varende kursus efterfulgt af 7 måneders virke i både national og international tjeneste. Forsvaret har herudover kontrakt med en række læger (både med og uden speciallægekompetence) i det civile sundhedsvæsen, som lejlighedsvis gør tjeneste i forsvaret, såvel nationalt som internationalt. Denne lægegruppe, som omfatter ca. 350 personer, meddeles også en supplerende militærmedicinsk uddannelse. Epidemiologiske undersøgelser f.eks. kræftrisiko- og selvmordsundersøgelser Traumatologi og akut medicin Udvikling af det kirurgiske område Udvikling af rehabilitering Det flyve- og navalmedicinske område Det idrætsmedicinske og træningsfysiologiske område f.eks. kortlægning af fysisk belastning i forbindelse med operativ indsættelse og på denne baggrund udvikling af de mest hensigtsmæssige træningsmetoder Helbredsovervågning af både det fysiske og psykiske helbred. Organisatorisk og strukturel placering I forsvaret findes der i dag 72 faste stillinger på afdelingslægeniveau eller højere, hvor der stilles krav om en speciallægeuddannelse suppleret med en militærmedicinsk uddannelse. Der findes herudover 50 faste reservelægestillinger, hvor der ikke stilles krav om en speciallægeanerkendelse, men der stilles også her krav til en militærmedicinsk uddannelse. Den overvejende del af disse stillinger er strukturelt placeret under Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), mens en mindre del er placeret under forsvarets operative myndigheder (Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando). Videnskabeligt er militærmedicinen forankret i Dansk Militærmedicinsk Selskab (DMMS), som er et lægevidenskabeligt selskab stiftet i 1890, og som i dag er medlem af Dansk Medicinsk selskab. Lægelig kompetence Militærmedicin er et multidisciplinært område med berøringsflader til en lang række forskellige specialer, hvoraf specielt kan nævnes: kirurgi, ortopædisk kirurgi, anæstesiologi, samfundsmedicin, arbejds- og miljømedicin samt almen medicin. Fagområdet militærmedicin skal følgelig foreslås som en overbygning til de eksisterende speciallægeuddannelser. Uddannelsen i militærmedicin kan naturligt påbegyndes både før og efter erhvervelsen af en speciallægeanerkendelse. Fagområdet kommer således til at bestå af en speciallægeuddannelse og en af Dansk Militærmedicinsk Selskab udformet diplomuddannelse, som er nærmere beskrevet i bilag. Internationale forhold Militærmedicinen er ikke internationalt etableret som et lægefagligt speciale. I hovedparten af de lande, som vi normalt samarbejder med, foregår uddannelsen i militærmedicin sideløbende med den øvrige postgraduate uddannelse. De enkelte lande har opstillet krav og indhold til den militærmedicinske uddannelse for såvel nationalt som internationalt virke. Inden for NATO er nationerne blevet enige om de nødvendige militærmedicinske uddannelser inden deltagelse i internationale militære operationer dette er fastsat gennem udgivelse af en såkaldt NATO STANAG (Standardization Agreement). I visse store lande som f.eks. USA og Tyskland findes et egentligt militært sundhedsvæsen med militære sygehuse og eget postgraduat uddannelsessystem. Der foregår et betydeligt samarbejde omkring militærmedicin inden for en lang række af NA- TO lægelige fora. På verdensplan er militærmedicinen knyttet op til International Committee of Military Medicine, som blev dannet i 1921, og som i dag har mere end 100 medlemslande. 11

12 DIPLOMUDDANNELSE I MILITÆRMEDICIN 1. Krav til diplomuddannelse i militærmedicin a. (nedenstående punkter a til e skal alle være opfyldt) Ret til selvstændigt virke som læge (B-autorisation) meddelt af Sundhedsstyrelsen b. Gennemført reservelægekursus ved Forsvarets Sundhedstjeneste, tidligere ved Forsvarets Sanitetsskole (i dag af 5 måneders varighed) c. 40 diplompoints Udsendelse som militær læge i en international mission (med hæren, søværnet og/eller flyvevåbnet) i minimum samlet 3 måneder d. 30 diplompoints Funktion som læge i en national militær lægeklinik (infirmeri) i minimum samlet 3 måneder e. 10 diplompoints Erhvervelse af yderligere suppleringspoints (jf. nedenstående) til opnåelse af i alt minimum 100 diplompoints, som kræves til erhvervelse af diplomuddannelsen i militærmedicin 2. Diplompoints til diplomuddannelse i militærmedicin 20 diplompoints a. Obligatorisk: Reservelægekursus 40 diplompoints International udsendelse (minimum 3 mdr.) National infirmeritjeneste (minimum 3 mdr.) Suppleringspoints 30 diplompoints 10 diplompoints 20 diplompoints b. Suppleringspoints: Gennemført supplerende militær uddannelse, (VUT-R, VEU, VUT-2) Militærmedicinsk undervisning, foredrag 15 points 5/10 points* 12

13 Publicerede militærmedicinske artikler Deltagelse i DMMS årsmøde Deltagelse i militærmedicinske arbejdsgrupper Nationale eller internationale øvelser National sejlads Organisatorisk arbejde i militærmedicin Deltagelse i militærmedicinske kurser Deltagelse i militærmedicinske kongresser SAR-læge vagter Anden militærmedicinsk aktivitet 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5/10 points* 5 points * Efter DMMS bestyrelses vurdering Diplomuddannelsen giver ret til den af Dansk Militærmedicinsk Selskab meddelte betegnelse Diplomlæge i militærmedicin i en periode på 5 år. Der stilles herefter krav om recertificering gennem opnåelse af 50 recertificeringspoints, jf. nedenstående. 3. Recertificering som Diplomlæge i militærmedicin Der kræves opnåelse af minimum 50 recertificeringspoints inden for den forløbne 5 års periode. Recertificeringspoints kan opnås gennem følgende aktiviteter: Fuldtidsbeskæftigelse inden for militærmedicinen Fuldtidsbeskæftigelse som læge på infirmeri 50 points 10 points pr. måned Udsendelse som militær læge i international mission (med hæren, søværnet og/eller flyvevåbnet) SAR-læge vagter Supplerende militær uddannelse (VUT-R, VEU, VUT-2) Deltagelse i DMMS årsmøde Publicerede artikler inden for militærmedicin Deltagelse i militærmedicinske kongresser, kurser o.lign. Undervisning, kursusledelse i militærmedicin 20 points pr. måned 1 point pr. vagt 15 points 5 points pr. møde 5 points pr. artikel 5 points pr. aktivitet 5 points pr. aktivitet 13

14 Deltagelse i militærmedicinske arbejdsgrupper National sejlads Nationale eller internationale øvelser Anden militærmedicinsk aktivitet 5 points pr. aktivitet 10 points pr. måned 5 points pr. aktivitet 5 points pr. aktivitet 4. Ansøgning om anerkendelse som diplomlæge i militærmedicin Ansøgning om erhvervelse af titlen Diplomlæge i militærmedicin og evt. senere recertificering indsendes til Dansk Militærmedicinsk Selskab (Att. Sekretæren), idet nødvendig dokumentation for uddannelse, kurser mv. skal vedlægges. Bestyrelsen i Dansk Militærmedicinsk Selskab vurderer ansøgningerne og foranstalter udfærdigelse og udsendelse af diplom for tilfredsstillende uddannelse. Diplomanerkendelsen i militærmedicin er gældende i 5 år fra den på diplomet anførte dato. 5. Vurdering af indholdet i diplomuddannelsen Bestyrelsen i Dansk Militærmedicinsk Selskab evaluerer som minimum hvert femte år indholdet af diplomuddannelsen i militærmedicin. Hvordan bliver jeg DIPLOMLÆGE i MILITÆRMEDICIN Det vil som omtalt kræve, at man har ret til selvstændigt virke som læge og yderligere kan indsamle i alt 100 diplompoints jf. de ovenfor angivne retningslinier. Bemærk, at der her stilles krav om militært reservelægekursus, international tjeneste i samlet minimum 3 måneder og infirmeritjeneste i samlet minimum 3 måneder samt yderligere 20 suppleringspoints. Dansk Militærmedicinsk Selskab er nu klar til at modtage ansøgninger om militærmedicinsk diplom anerkendelse. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for nødvendig uddannelse, international tjeneste, infirmeritjeneste og optjente suppleringspoints. Ansøgning sendes til: Dansk Militærmedicinsk Selskab, Forsvarets Sundhedstjeneste, Postboks 240, 4000 Roskilde. HVAD ER DANSK MILITÆRMEDICINSK SELSKAB Dansk Militærmedicinsk Selskab er et lægevidenskabeligt selskab, som blev stiftet den 19. december 1890, men stadig er fuld af vitalitet. Selskabet gennemfører i løbet af en sæson typisk 5 aftenmøder med videnskabelige foredrag og herudover et årsmøde normalt i marts måned. Årsmødet indledes med generalforsamling og herefter et videnskabeligt program resten af dagen. Om aftenen er der mulighed for at deltage i selskabets årsfest, som traditionelt afholdes i Officerslokalerne på Livgardens Kaserne i Gothersgade. Årsmødet i 2011 finder sted lørdag den 19. marts i Kastellet. Yderligere oplysninger om medlemskab med videre kan fås ved kontakt til undertegnede på tlf eller mail 14

15 Multinational Medical Management Steering Group (MMMSG) -et tilbageblik af STLG-1 Hans Ole Jørgensen Historik Siden 2005 har FSU været repræsenteret i Multinational Medical Steering Group (MMMSG) vedr. det medicinske backup i ISAF. I starten var det MMMSG opgave at følge og tilsikre bemandingen af det multinationale canadisk ledede Role 3 hospital i Kandahar (MTF KAF). I forbindelse med at danske styrker blev flyttet fra Kabul til Helmand i RC (S) samt vores aftaler med vores britiske samarbejdspartnere blev det fra sommeren 2006 aftalt at udsende et dansk kirurghold i 4 måneders perioder alternerende med udsendelse af et hollandsk kirurghold. Indledningsvis bestod kirurgholdet af én kirurg, en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske. Kirurgen blev henset til belastning og behovet for at beherske brede kompetencer ændret til en ortopædkirurg og en almen kirurg. Fra 2008 har vi tillige kontinuerligt haft udsendt en intensiv sygeplejerske, ligesom at vi fra november 2008 tilførte en ekstra operations-sygeplejerske til kirurgholdet. MMMSG transformation MMMSG bestod dengang af repræsentanter fra de lande (CA, NL, UK og DK) som havde personel tilknyttet MTF KAF og møderne fandt 2-3 gange årligt i respektive lande. Bl.a. blev der afholdt et MMMSG møde i København i april Deltagelse i MMMSG gav et betydelig kendskab til vigtige nøglepersoner i deltagerlandene. Det var blandt andet i dette regi, at spiren til udsendelse af det danske felthospitalsbidrag i efteråret 2009 til UK R3 Camp Bastion (CB) blev sået. Som følge af udviklingen og den tiltagende betydning for en velfungerende multinational sundhedsstøtte, ikke mindst i RC (S), blev deltagerskaren i MMMSG udvidet med repræsentanter fra NATO kommandoer og bl.a. CENT- COM. Efterhånden blev ansvarsområdet udvidet til at dække RC (S) samlede medicinske backup og senest RC (S + SW) området (efter opsplitningen). Som følge af den succes som denne gruppe havde vist sig at være besluttede Medical Advisor i SHAPE, at der også skulle oprettes MMMSG for de øvrige RC i ISAF og at møderne fremover skulle ske 2 gange årligt og samtidigt (tid/sted). Det seneste store møde fandt sted i Tampa, USA Danske ønsker I 2009/2010 forespurgte vi englænderne om mulighed for at flytte dansk kirurghold fra MTF KAF til CB. Baggrunden for dette ønske var dels et ønske om at samle vores bidrag, herunder den medicinske støtte, til Helmand og dels en viderebygning på gode erfaringer fra udsendelse af dansk hospitalsbidrag til CB i 15

16 efteråret På grund af en nødvendig afvejning i de amerikansk - britiske dispositioner, herunder hensyntagen til risikoen for, at MTF R3 KAF kom til at mangle et kirurghold og det forhold, at UK selv ønskede og ikke mindst var i stand til at stille nødvendige kirurghold til CB, var englænderne på daværende tidspunkt ikke umiddelbart interesserede i flytningen af det danske kirurghold. På det efterfølgende møde i MMMSG blev der dog udtrykt stor forståelse fra amerikansk og engelsk side for det danske ønske og en på sigt løsning af dette ønske. Dette viste sig dog være vanskeligere end som så. I sommeren 2010 så det så ud som om, at der var en åbning. Men det endte dog med, at NL overtog vores kirurgholdsdækning marts-juni 2011 og at muligheden for at komme til CB alligevel ikke var dér. FSU fandt dette bekymrende, idet det er af særdeles stor betydning for rekruttering og fastholdelse af sundhedsfaglige specialister i/ til forsvaret på mellemlang og lang sigt, at der er fortsat kan ske udsendelse af kirurghold mv. Seneste udvikling Denne bekymrende situation er nu vendt til noget rigtig glædeligt. Som følge af at såvel NL som CA trækker soldater ud af RC S+SW bliver der store ændringer i bemandingen af det nu amerikansk ledede multinationale R3 (MTF KAF). Nye lande er så på banen til at dække de opståede vakancer. Under hektiske drøftelser ved det netop afholdte MMMSG møde lykkedes det DK at overbevise US og indgå aftale om, at DK flytter kirurgholdet fra KAF til CB. En vigtig brik var, at vi udvider kirurghold udsendelse fra 4 til 6 måneders udsendelse (hvilket set over et år jo er samme belastning for os). Dermed vil dansk kirurghold alternere med et amerikansk kirurghold (som i fasen hvor vi er i CB, så i stedet dækker opgaven i MTF KAF). Nedenfor er de samlede ændringer, som blev opnået ved MMMSG mødet, anført: DK FLYTTER kirurghold til CB pr. OKT 2011 og 6 mdr frem, dvs til april. Herefter overtager US NAVY i de næste 6 mdr og så DK igen. Perioden oktober- april skyldes at vi skal følge de engelske og amerikanske rotationer på CB. DK stiller 2 ICU ekstra nurses fra maj og til oktober til CB som en engangsforeteelse. Dansk ICU nurse i KAF bibeholdes indtil at dansk kirurghold flytter til CB, dvs primo oktober. Herefter skal denne være kontinuerlig i CB, men kun denne ene position. Afsluttende kommentar MMMSG er og har været et spændende og udviklende forum. Dansk deltagelse siden 2005 har været afgørende for at kunne tilsikre og tilvejebringe den mulighed, som vi har haft for at udsende sundhedspersonel til gavn vores egne og vores koalitionspartneres sårede og tilskadekomne soldater. DK har således bidraget med en efterspurgt vigtig sundhedsfaglig brik i den samlede medicinske støtte til udsendte sårede og tilskadekomne soldater. Men koordinationen af sådanne bidrag og mulighederne for relevant placering ved andre nationers felthospitaler kræver networking, en aktiv indsats og det rigtige forum, at gøre dette i. HUSK Deadline for næste blad er 15 JUNI 16

17 Afsked af orlogskaptajn Benny Junker INDLEDNING - CV Den 31. januar 2011 faldt det i mit lod at blive afskediget af Søværnets linje på grund af alder med pension efter 40 år, 6 måneder og 8 dages tjeneste. Jeg blev indkaldt som kadetaspirant den 23. juli 1970 ved daværende Søværnets Eksercerskole i Auderødlejren og blev efter diverse grund- og efteruddannelser udnævnt til sekondløjtnant med specialet intendantur i februar Herefter fulgte knap 2 års sejlende tjeneste i Inspektionsskibene HVIDBJØRNEN og INGOLF ved Færøerne og Grønland. I perioden var jeg sammen med min familie udstationeret på Færøerne med tjeneste som chef for Forvaltningsafdelingen ved Færøernes Kommando. Den 19. juli 1982 startede min tjeneste i personelforvaltningen, idet jeg fra denne dato blev tilkommanderet Forsvarskommandoens (FKO) Personelstab med tjeneste i Søværnets stampersonelforvaltningssektion. I september 1989 blev jeg beordret til tjeneste ved FKO Personelforvaltningselement, Forsvarets Intendanturkorps og Forsvarets Lægekorps (FKO PIL), idet jeg primært fik ansvaret for udstikning af yngre intendanturofficerer, men blev også introduceret til forvaltningen af Forsvarets Lægekorps. Efter en større reorganisering af Forsvarets Øverste Ledelse (FØL) pr. 1. januar 1991overtog jeg ansvaret for udstikningen af alt fast officerspersonel af Forsvarets Intendanturkorps (FIK) og Forsvarets Lægekorps (FLGK) i FKO Personelforvaltningssektion stampersonel samt FIK og FLGK (FKO-PSF5). Efter endnu en reorganisering af Personelstaben blev jeg i juni 1993 beordret til tjeneste som sagsbehandler og udstikker i Personelforvaltningssektion, Civilt Personel og FLGK, idet forvaltningen af FIK personel overgik til Personelforvaltningssektion, Søværnet. Denne konstruktion blev opretholdt frem til oprettelsen af Forsvarets Personeltjeneste i 2005, hvor området blev tilført yderligere en udstikkerfunktion, chefsergent Bjarne Johansen, hvor området endvidere blev udvidet til også at omfatte militære sygeplejersker af reserven m.fl. Mit karriereforløb har været som følger: 1977: Udnævnt til sekondløjnant af den tidligere B-linie 1981: Udnævnt til løjtnant 1985: Udnævnt til premierløjtnant 1988: Udnævnt til kaptajnløjnant 1991: Udnævnt til orlogskaptajn. GLG Erik Darre Takker Benny Junker FOTO: FSU 17

18 HISTORIK I forbindelse med oprettelsen af Forsvarskommandoen i Vedbæk i 1973/74 blev Forsvarets Intendanturkorps og Forsvarets Lægekorps nedlagt som myndigheder med selvstændige chefer. Fremover kunne FIK og FLGK mere kategoriseres som ansættelsesområder. Definitionen på et korps var som jeg erindrer dette en myndighed bestående af en skole, en stab samt egen personelforvaltning. I forbindelse med nedlæggelsen af korpsene blev Forsvarschefen formelt chef for de to korps og forvaltningen af personellet overført til FKO. En anden konsekvens blev, at generallægen, som tidligere havde været chef for FLGK, nu blev en del af FKO og med en lille stab integreret i Forsvarsstaben under betegnelsen Forsvarskommandolægen (FKOLG). Udover at være faglig rådgiver for FC blev GLG pålagt rollen personelplejeansvarlig for personel af FLGK. FKOLG bestod udover GLG af en stabslæge af 1. grad for hvert af de 3 værn, stabstandlægen, stabsdyrlægen, 2 militære sagsbehandlere på major-niveau samt GLG sekretær. FKOLG blev i Vedbæk domicileret i bygning 1, Henriksholm og personelforvaltningen i de tilstødende bygninger, som man delte med Kommandantskabet i Vedbæk. Denne domicilering tilgodeså det nødvendige tætte samarbejde med FKOLG og personelforvaltningen. I forbindelse med den tidligere nævnte større reorganisering af FØL pr. 1. januar 1991 blev det besluttet at udskille FKOLG-embedet fra FKO, og Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) blev oprettet som ny niveau-ii myndighed på Jægersborg Kaserne. Udflytning medførte også, at Forsvarets Sanitetsskole (FSS) blev underlagt FSU som niveau-iii myndighed. Yderligere reorganiseringer medførte i 2002, at FSS blev nedlagt som NIV III og integreret som uddannelsesafdeling i FSU og i 2006, hvor infirmeristrukturen blev overført til FSU. UDSTIKKERFUNKTIONENS UDVIKLING Som nævnt overtog jeg udstikkerfunktionen for det faste officerspersonel af FLGK fra 1. januar 1991 efter orlogskaptajn H.C. Petersen. Forvaltningsområdet omfattede primært tjenestemandsansatte overlæger og højere, stabstandlægen, stabsdyrlægen samt de omkring 22 deltidsansatte overlæger, som vartede ledende læge-funktionen ved hovedparten af Forsvarets tjenestesteder. Reservelæge- og reservetandlægeområdet samt rådighedsreserven blev indledningsvis vartet af en andre udstikkere i det daværende PSF5. Forvaltningen af hjemsendt officerspersonel af FLGK uden rådighedskontrakt blev i løbet af foråret 1991 overført til mobiliseringsforvaltningerne ved de operative kommandoer. Udstikkerfunktionerne for officerspersonel af FLGK omfattede fra foråret 1991 vartning af følgende personelkategorier: Tjenestemandsansat officerer: OLG, STLG-2, STLG-1, STTLG, STDLG og GLG. Kontrakt- og deltidsansatte officerer: OLG, OTLG samt RLG og RTLG. Værnepligtige læger, tandlæger og dyrlæger samt Hjemsendt officerspersonel med rådighedskontrakt. Det skal her nævnes, at RLG- og RTLGfunktionerne op til slutningen af 1980 erne primært havde været besat med personel indkaldt til værnepligtstjeneste. Ved Kundgørelse for Forsvaret B kom den første overenskomst indgået med Foreningen af Yngre Læger om ansættelse af reservelæger på kontrakt deraf navnet B.5-læger, som i mange år har været synonym med kontraktansatte reservelæger. I 1991 indgik man den første overenskomst med Tandlægeforeningen om ansættelse af reservetandlæger på kontrakt. Rekrutteringen via værnepligten har været støt faldende siden midt 1990 erne og er kulmineret med afskaffelsen af denne form for værne- 18

19 pligt i forbindelse med implementering af forliget Udstikkerfunktionen for OF FLGK havde frem til foråret 1991 alene til formål at servicere FSU, de operative kommandoer med underlagte regimenter, flyvestationer og skoler samt Søværnets Materielkommando, som havde flådestationerne underlagt. Forsvaret havde indtil kun en mission udenfor landets grænser en særdeles fredelig mission på Cypern, der udgik midt i 1990 erne. I første halvår af 1991 startede optakten til markante ændringer i det danske Forsvars opgaveportefølje, da Danmark engagerede sig i den første Golfkrig med udsendelse af danske læger og SYPL til et engelsk felthospital i Saudi Arabien samt bemanding af et felthospital på Dragonkasernen i Holstebro. Endvidere var der lægelig bemanding af en korvet, som blev deployeret til den Persiske Golf under krisen. Golfkrigen i 1991 samt opstarten af krigene på Balkan i 1992/1993 medførte øget dansk engagement uden for landets grænser med tilsvarende øgede krav til den læge- og tandlægefaglig støtte til det udsendte personel. Den 1. juni 1993 overførtes forvaltningen af OF FLGK til Forvaltningssektion Civilt Personel og FLGK, og kort tid herefter overtog jeg den samlede opgaveportefølje omkring udstikning/forvaltning af såvel fast personel som personel med rådighedskontrakt, idet jeg blev støttet i denne funktion af 2 civilt ansatte overassistenter. Udviklingen omkring Forsvarets internationale engagement medførte på dette tidspunkt store krav til bemandingen af missionen på Balkan, hvor standardbemandingen på det sundhedsfaglige område var 1 overlæge, 2 3 reservelæge, 1 reservetandlæge samt et antal SYPL. Det blev her klart, at omgangstjenesten som OLG og ledende læge ikke kunne bestrides med daværende personelsammensætning af få fuldtidsansatte OLG samt et mindre antal frivillige fra rådighedsreserven. I 1994/1995 oprettedes derefter 14 nye fuldtidsstillinger for OLG i samt et antal tjenestemandsstillinger som afdelingslæger i lønramme 36. Samtidigt blev de gamle stillinger som deltidsansatte OLG nedlagt på nær en stilling ved Forsvarets Rekruttering. Oprettelsen af de nye stillinger som OLG og AFDLG skulle således sikre kontinuiteten i den hjemlige driftsstruktur og ikke mindst sikre bemandingen af INTOPS. Forsvarets engagement uden for landets grænser stillede større krav til FSU samt de operative kommandoer på det sundhedsfaglige område. Dette kunne også ses i myndighedernes organisationsudvikling, hvor bl. a. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando er opnormeret med egen kommandolæge. Herudover besættes også permanente stillinger ved NATO HQ i Bruxelles samt MNC NE i Stettin. I takt med ovennævnte organisationsudvikling, herunder især FSU rolle som selvstændig NIV II-myndighed meldte sig en problemstilling omkring personellets forudsætninger for at løse opgaverne, idet de fleste af FSU chef- og sagsbehandlerstillinger er normerede og klassificerede til besættelse med læge-, tandlæge eller dyrlægefagligt personel. Dette medførte et behov for at se nærmere på karriere- og kompetenceudvikling af personellet til disse funktioner, hvilket bl. a. førte til, at dette personel fra 1995 har skullet gennemføre videreuddannelsestrin II ved Forsvarsakademiet før indtræden i FLGK chefgruppe. Udstikkerfunktionen for FLGK har over perioden udviklet sig fra at skulle betjene en mindre stab i FKOLG-embedet, en nyopstartet mindre FSU-stab på Jægersborg Kaserne samt øvrige NIV II med underlagte infirmerier til at sikre bemandingen af en fuldt udviklet FSU organisation, kommandolægefunktionerne ved OKO, Danske Division, Felthospitalet/DANILOG, NATO-stabe og ikke mindst vore missioner, hvor der i de senere år har været mindst 2 samt de sejlende enheder. Udstikkerfunktionen for FLGK er fra 2005 med etableringen af Forsvarets Personeltjeneste blevet styrket i flere omgange startende med tilgangen af egen udstikker for FLGK rådigheds- og reaktionsstyrkegruppe samt militære 19

20 sygeplejersker af reserven, som naturligt kunne henføres til FLGK i forbindelse med nedlæggelsen af mobiliseringsforsvaret i Siden 2003 er kravet til udstikkerfunktionens viden om DeMars og DeMarsløn også øget væsentligt, hvorfor oprettelsen af forvaltningsteams i regi af FPT 2008 har været yderst givende i forhold til svarberedskab og rådgivning. Det skal endeligt fremhæves, at udstikkerfunktionen for FLGK ikke kan virke i et rent FPTregi alene. Allerede ved min tiltræden i 1991 kunne jeg konstatere, at funktionen var særdeles afhængig af gode råd og vejledning fra den faglige myndighed m. fl. dvs. FSU og respektive kommandolæger. Udstikkerfunktionen for FLGK adskiller sig også på et væsentligt punkt fra øvrige militære udstikkerfunktioner, idet funktionen også omfatter rekruttering. Udstikningen omfatter således rekruttering, personplanlægning samt kompetenceudvikling. Også på dette område har samarbejdet mellem udstikkerfunktion og den/de faglige kompetencepersoner myndigheder spillet en meget væsentlig rolle. Dette samarbejde er toppet med etableringen af Rerkutterings- og Fastholdelsesafdelingen ved FSU, hvor FSU review klart konkluderede, at der var behov for denne funktion både i forhold til personellet og ikke mindst i forhold til at støtte FPT udstikkerfunktioner FLGK. AFSLUTNING Jeg vil afslutte dette indlæg med at udtrykke en tak for en fantastisk spændende periode på godt 20 år som Jeres udstikker. Mange hilsner Benny Junker Stemningsbilleder fra receptionen på Skalstrup FOTOS: FSU 20

FØRSTE LEDER SOM CHEF FOR FSU

FØRSTE LEDER SOM CHEF FOR FSU FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE #07 FSU NYHEDSBREV NR. 07 / 3. ÅRGANG FEBRUAR / 2014 NY CHEF FOR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Søren Worm-Petersen er blevet udnævnt til ny generallæge og chef for Forsvarets

Læs mere

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt-

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået i opdrag at etablere en model for forhåndsgodkendelse

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Forsvarets Personelpolitik. Sundhedstriaden fysik helbred vaccination

Forsvarets Personelpolitik. Sundhedstriaden fysik helbred vaccination Forsvarets Personelpolitik Sundhedstriaden fysik helbred vaccination Udgiver: Forsvarets Personeltjeneste Oktober 2006 Udarbejdelse af tekst: Personelpolitiksektionen Layout: Tanja Weikop, Forsvarets Mediecenter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 10 Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce har sigte på at udbrede forståelsen for forsvarets behov for at benytte sig af de mange

Læs mere

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012 Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

ORGANISATIONEN FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 6. UDGAVE, 1. OPLAG JANUAR 2015

ORGANISATIONEN FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 6. UDGAVE, 1. OPLAG JANUAR 2015 2015 FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 6. UDGAVE, 1. OPLAG JANUAR 2015 FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Forsvarets Sundhedstjeneste tager sig af de danske soldaters sundhed og helbred, både når de er i Danmark, og

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

ANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300

ANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 1 ANTAL ANSATTE I FORSVARET HÆREN Ca. 10.200 SØVÆRNET Ca. 3.300 Ca. 24.300 FLYVEVÅBNET Ca. 3.500 FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 Danmarks internationale engagement 1949-2011 Bosnien-Hercegovina Makedonien Kroatien

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

FSU NYHEDSBREV LEDER AF GENERALLÆGE SØREN WORM-PETERSEN

FSU NYHEDSBREV LEDER AF GENERALLÆGE SØREN WORM-PETERSEN FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE #08 FSU NYHEDSBREV NR. 08 / 3. ÅRGANG APRIL / 2014 PERSONALENYT I marts måned forlod tre medarbejdere Flyvestation Skalstrup: IT-konsulent Gitte Petersen forlod den 28. marts

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSKOMMANDOEN FKO PSF2 UM 323.11 0206262-029 2005-01-11 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Centralforeningen

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

ERHVERVSPRAKTIK I FORSVARET

ERHVERVSPRAKTIK I FORSVARET FORSVARSKOMMANDOEN Postboks 202 2950 Vedbæk Telefon: 45 67 45 67 Gennemvalg: 45 67 + lok.nr. Telefax: 45 89 07 48 E-mail: fko@fko.dk ERHVERVSPRAKTIK I FORSVARET Ref.: a. Lov om folkeskolen, nr. 534 af

Læs mere

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

OKTOBER Dragon info nr. 5 2013

OKTOBER Dragon info nr. 5 2013 1 N INFO No. 1 OKTOBER Dragon info nr. 5 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt dragoner, som ikke er fast tjenestegørende på Dragonkasernen, bl.a. tjenestegørende dragoner ved skoler og

Læs mere

ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER

ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER Er du soldat og har en eller flere udsendelser til en international mission i bagagen? Er din kontrakt med Forsvaret ophørt eller

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Visuel profil Forsvaret 2002

Visuel profil Forsvaret 2002 Visuel profil Forsvaret 2002 En samlet forsvarsprofil Forsvaret gennemgår i disse år en rivende udvikling, der stiller store krav til os på flere områder. Kursen for fremtiden er sat i Vision 2010, og

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov

Læs mere

Forsvarskommandoen. Militærtjeneste. - et kompetenceløft til videreuddannelse

Forsvarskommandoen. Militærtjeneste. - et kompetenceløft til videreuddannelse Forsvarskommandoen Militærtjeneste - et kompetenceløft til videreuddannelse Udgiver: Forsvarskommandoen November 2002 Layout: Tanja Weikop Foto: Leif Ernst Tryk: From & co. 2 3 3 3 4 4 Indledning Uddannelse

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

HPRD Midtjyske Kreds Referat. Velkommen til den årlige generalforsamling 2015.

HPRD Midtjyske Kreds Referat. Velkommen til den årlige generalforsamling 2015. HPRD Midtjyske Kreds Referat Velkommen til den årlige generalforsamling 2015. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Aflæggelse af Kredsregnskab 4. Kursuslederens beretning 5. Behandling

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2013

Nyhedsbrev marts 2013 Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af

Læs mere

FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER

FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER Er du soldat og har en eller flere udsendelser til en international mission i bagagen? Er din kontrakt med Forsvaret

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER.

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Bilag til besvarelsen af FOU-spørgsmål 324 STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Initiativ 1. Der oprettes

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Nyhedsbrev fra chefen for Personelstaben

Nyhedsbrev fra chefen for Personelstaben FORSVARSKOMMANDOEN 4. september 2013 Nyhedsbrev fra chefen for Personelstaben Karriereudviklingskoncept Med HR-strategien følger en ny modus for karriereudvikling i Forsvaret og Hjemmeværnet. Det nye bemandingssystem

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET 1. FORMÅL 1.1. Formålet med uddannelsen er, at deltageren tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter vedkommende i stand til

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

MEDICIN OG HOSPITALSUDSTYR TIL HELMAND, AFGANISTAN

MEDICIN OG HOSPITALSUDSTYR TIL HELMAND, AFGANISTAN MEDICIN OG HOSPITALSUDSTYR TIL HELMAND, AFGANISTAN Som opfølgning på et vel initieret samarbejde, Global Medical Aid (GMA) og Forsvaret imellem, og gennemført donation af medicin og hospitalsudstyr i Helmand,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. Page 1 of 12 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chefstilling på øverste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400 og C300. Eksempler på funktionsbetegnelser

Læs mere

Beretning Nøragersminde Antenneforeninf}Æ generalforsamling maj 2013!

Beretning Nøragersminde Antenneforeninf}Æ generalforsamling maj 2013! N0RACERSMINDE ANTENNEfORENING Beretning Nøragersminde Antenneforeninf}Æ generalforsamling maj 2013! Jubilæum: I år er det 25 år siden foreningen blev stiftet. Grundlaget var at sikre vores område mod paraboler,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

ATLS Denmark Fond Love og Vedtægter

ATLS Denmark Fond Love og Vedtægter ATLS Denmark Fond Love og Vedtægter 1. Navn ATLS Denmark Fond er en selvejende institution, og omfattes lovmæssigt som en Erhvervsdrivende Fond. Stk. 2. Adresse. ATLS Denmark Fond har hjemsted i Lyngby

Læs mere

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 FORORD... 3 1. ANVENDELSESOMRÅDE... 4 2. FORMÅL...

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Ledelsessekretariatet Herningvej 30 7490 Karup Produceret i 2013 Formål Denne folder informerer om Flyvevåbnets mission, vision og værdier.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Love og vedtægter. 1. Navn ATLS Denmark Fond er en selvejende institution, og omfattes lovmæssigt som en Erhvervsdrivende Fond.

Love og vedtægter. 1. Navn ATLS Denmark Fond er en selvejende institution, og omfattes lovmæssigt som en Erhvervsdrivende Fond. ATLS Denmark Fond Love og vedtægter 1. Navn ATLS Denmark Fond er en selvejende institution, og omfattes lovmæssigt som en Erhvervsdrivende Fond. Stk. 2. Adresse ATLS Denmark Fond har hjemsted i Greve Kommune.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

REFERAT AF LANDSTALSMANDSMØDE VED DANILOG 11. april 2012

REFERAT AF LANDSTALSMANDSMØDE VED DANILOG 11. april 2012 REFERAT AF LANDSTALSMANDSMØDE VED DANILOG 11. april 2012 Referent: Karina Møller Udsendt af: Værnepligtsrådet A.H. Vedels Plads 12 1439 København K INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 2. Tilbagemelding

Læs mere

Datadrevet HR som ledelsesværktøj

Datadrevet HR som ledelsesværktøj Datadrevet HR som ledelsesværktøj Et bearbejdet og let tilgængeligt datagrundlag skal støtte Forsvarets chefer i deres HR-virke. Grundlaget skal gøre det nemmere at spotte tendenser og sætte prognoser

Læs mere