DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2004

Transkript

1 DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2004 Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2004

2 .

3 DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2004 Indholdsfortegnelse Forord Ankenævnets lovgrundlag Ankenævnets sammensætning Særligt om sekretariatets virke Ankenævnets virksomhed Afsagte kendelser Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v Landstingsforordning om barsel, m.v Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v Landstingsforordning om takstmæssig hjælp Landstingsforordning om hjælp til børn og unge Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap Landstingsforordning om børnetilskud Landstingsforordning om boligsikring UDGIVET AF DET SOCIALE ANKENÆVN MARTS 2006

4 Forord I henhold til landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation 10 stk. 5 afgiver Det Sociale Ankenævn en årlig beretning til Landstinget om sin virksomhed. Beretningen følger kalenderåret og indeholder ud over en statistik over modtagne klager og afsagte kendelser også et optryk af principielle kendelser i anonymiseret form. Beretningen fremsendes til kommunerne, Kanukoka, Landstingets Ombudsmand, Rigsombudsmanden og Socialrådgiveruddannelsen. Beretningen kan hentes på ankenævnets hjemmeside og udleveres endvidere ved henvendelse til Det Sociale Ankenævn. Februar 2006 Ole Rud Formand Layout & grafisk produktion: Info Design aps Boks Nuuk 2

5 I henhold til 10 stk. 5 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation afgiver Det Sociale Ankenævn hermed sin beretning om nævnets virksomhed i Ankenævnets lovgrundlag Det Sociale Ankenævns virke påbegyndtes den 1. januar Ifølge Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation 8, stk. 1 og 2 er Det Sociale Ankenævn klageinstans for afgørelser truffet i medfør af det sociale regelsæt af en kommune eller af Landsstyret. Ankenævnets virke er nærmere reguleret i forordningens Ankenævnet består af en formand og fire øvrige medlemmer. Landsstyret udpeger formanden og dennes suppleant samt de fire medlemmer og deres suppleanter for en 2-årig periode. Formanden skal have bestået en juridisk kandidateksamen og/eller på anden måde have indgående kendskab til socialretlige forhold i Grønland. To medlemmer skal have socialretlig indsigt, og to medlemmer skal have socialpolitisk indsigt. Landstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Det Sociale Ankenævn. Ankenævnets sammensætning Det Sociale Ankenævn har i beretningsåret haft følgende sammensætning : Bendt Frederiksen, Upernavik Nukákuluk Kreutzmann, Nuuk Martha Labansen, Nuuk Emilie Lennert, Sisimiut Ole Rud, Nuuk Ole Rud har i beretningsåret været Ankenævnets formand. Landsstyrets Sekretariat varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Ankenævn. Der afholdes normalt 3-5 møder årligt. Særligt om sekretariatets virke Sekretariatsfunktionen for ankenævnet varetages af Landsstyrets Sekretariat. Sekretariatsfunktionen kan opdeles i på den ene side de egentlige sekretariatsopgaver for nævnet (modtagelse af klager, indhentning af relevant sagsmateriale, styring og tilrettelæggelse af sager, arrangementer af ankenævnets møder, m.v.) og på den anden side den konkrete juridiske sagsbehandling af klagesagerne. 3

6 Landsstyret besluttede den 13. november 2003, at det Sociale Ankenævn med virkning fra finansåret 2004 fik egen bevilling. Landsstyret foreslog en bevilling på 1,0 mio. kr. Dette blev godkendt af Landstinget i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven 2004 og stadfæstet den 11. december Bevillingen er fortsat i I henhold til lovgivningen kan beslutninger på socialområdet påklages til Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet modtager klager over særdeles indgribende beslutninger om f.eks. tvangsfjernelse af børn, og klager over relativt mindre indgribende forhold som f.eks. et kommunalt afslag på personligt tillæg i henhold til pensionsreglerne til køb af en fin riffel, en bådmotor, etc. Ankenævnets sekretærer/sagsbehandlere ansættes som fuldmægtige i Landsstyrets Sekretariat, og indgik til og med finansåret 2003 i Landsstyrets Sekretariats samlede personalenormering. Der ansættes normalt jurister til arbejdet. Der har siden 1988, alt efter arbejdsbyrde og mulighederne for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne været ansat 1-2 sekretærer på fuld tid til at varetage arbejdet. Det har i den periode, hvor Landsstyrets Sekretariatet har varetaget sekretariatsopgaven for nævnet, været vanskeligt at rekruttere og fastholde juridisk personale til at varetage sagsområdet. Den typiske ansættelsesvarighed har tidligere været ca. 1 år. Den hyppige udskiftning af personale, kombineret med at ankenævnet på et møde normalt kan behandle mellem sager har bevirket at ankenævnet har et større antal mere end et år gamle sager under behandling, hvilket ankenævnet anser som meget utilfredsstillende. Sagsmængden er dog ved at blive nedbragt ved en ekstraordinær indsats i sekretariat og af formanden. Ankenævnet har siden sommeren 2002 arbejdet på at nedbringe antallet af sager under behandling. Ankenævnets sekretariat fik i 2004 mulighed for at ansætte en dobbeltsproget medarbejder, og formanden for ankenævnet har taget et stigende antal formandsafgørelser i henhold til loven. Formanden har i øvrigt i øget omfang bidraget til sekretariatets sagsbehandling med råd og vejledning. Det er ankenævnets vurdering, at der grundet den stigende sagsmængde vil være behov for at tilføre ankenævnet yderligere ressourcer. (Ankenævnet noterer sig herunder, at ankenævnets bevilling er mindre end tilsvarende klagenævns bevillinger, mens sagsmængden er betydeligt højere end de øvrige klagenævns sagsmængde). Det er vurderingen, at ankenævnets opgaver m.v. p.t. kan udføres af 2 jurister samt en kontorfuldmægtig, alt efter på hvilken måde arbejdet ellers tilrettelægges. Hertil kommer tolkeopgaver for ankenævnet (ca sider årligt). 4

7 Ankenævnets virksomhed 2004 Ankenævnet har i beretningsåret modtaget i alt 220 sager. I forhold til 2003 var der tale om en stigning på 27 sager. Der tilgår normalt nævnet mellem 15 og 25 sager månedligt. De modtagne klager fordeler sig således : 54 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v., 3 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om orlov ved graviditet, barsel og adoption, 48 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, 9 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om takstmæssig hjælp 25 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, 35 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, 10 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om udbetaling af børnetilskud, 10 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om boligsikring, 5 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, 20 klager er umiddelbart blevet afvist og/eller henvist til anden eller rette myndighed, eller henlagt fordi det af klagen ikke fremgik, hvad der klages over, eller på anden måde afsluttet uden behandling i nævnet. Afsagte kendelser Der har i beretningsåret været afholdt 5 møder i Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet har i alt behandlet 92 sager. Hertil kommer 82 sager, som er afgjort af formanden, i alt 174 sager. Det bemærkes, at antallet af behandlede klager i 2004 er ikke i overensstemmelse med antallet af modtagne klager i Baggrunden for dette er, at ikke alle sager, som blev modtaget i forudgående år var færdigbehandlede, og at der i 2004 således er behandlet sager som vedrører tidligere beretningsår. De behandlede 5

8 sager fordeler sig således på de enkelte sagsområder : Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v. Ankenævnet har behandlet 30 sager vedrørende Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v., mens formanden har afgjort 34 sager, eller i alt 64 sager. I 2 tilfælde blev sagen afvist: I 2 sager blev sagen afvist af formanden, da der ikke var truffet afgørelse efter det sociale regelsæt. I 32 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 5 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at der til klager blev tilkendt førtidspension. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden, således at der blev tilkendt førtidspension fra ansøgningstidspunktet. I 3 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden, således at det fastslås, at der ikke kan kræves tilbagebetaling af personlige tillæg medmindre, der foreligger uforsvarlig økonomisk handlen. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klager blev tildelt pension under udlandsophold, da kommunen bl.a. ikke havde foretaget partshøring. I 2 tilfælde blev sagen hjemsendt til ny behandling således, at kommunen skulle undersøge grundlaget nærmere for at udbetale førtidspension ved rekvisition. I 1 tilfælde blev sagen hjemsendt af formanden til ny behandling således, at kommunen skulle undersøge grundlaget nærmere for at udbetale førtidspension ved rekvisition. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klager ikke skulle tilbagebetale for meget udbetalt pension, da klager selv flere gange forgæves havde underrettet kommunen om ændrede forhold. I 5 tilfælde blev afgørelsen hjemvist, da førsteinstansen ikke havde foretaget en individuel behovsvurdering ved afvisning af ansøgning om personligt tillæg. I 1 tilfælde blev afgørelsen hjemvist af formanden, da førsteinstansen ikke havde foretaget en individuel behovsvurdering ved afvisning af ansøgning om personligt tillæg. I 3 tilfælde blev afgørelsen hjemvist, da førsteinstansen ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse, om ansøgeren var berettiget til at modtage førtidspension. I 8 tilfælde blev afgørelsen hjemvist af formanden, da førsteinstansen ikke havde 6

9 indhentet tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse, om ansøgeren var berettiget til at modtage førtidspension. I 1 tilfælde blev sagen hjemsendt til ny behandling af formanden, således, at kommunen skulle undersøge husstandsindkomsten nærmere for at fastlægge størrelsen af førtidspension. I 34 sager blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at størrelsen af pensionen var afhængig af egen indtjening (enkepension). I 4 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at størrelsen af pensionen var afhængig af ægtefællens indtjening. I 3 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at der ikke blev bevilget personligt tillæg, da der ikke var risiko for, at pensionisten skulle komme i økonomisk trang såfremt denne selv afholdt udgiften. I 2 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at der ikke blev bevilget personligt tillæg, da der ikke var risiko for at pensionisten skulle komme i økonomisk trang, såfremt denne selv afholdt udgiften. I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden, der fastslog, at der kan kræves tilbagebetaling af personlige tillæg, når der foreligger uforsvarlig økonomisk handlen. I 3 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at klager ikke kunne få tildelt førtidspension, før klager havde medvirket til at gennemføre arbejdsprøvning. I 4 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at klager ikke kunne få tildelt førtidspension, før klager havde medvirket til at gennemføre arbejdsprøvning. I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at klager under anstaltsanbringelse alene fik grundbeløb i pension. I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at klagers førtidspension kunne administreres af kommunen grundet misbrugsproblemer. I 5 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at der ikke blev tildelt førtidspension, da klagerens erhvervsevne ikke var varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at klageren først var berettiget til førtidspension den første i måneden efter endt arbejdsprøvning. I 4 tilfælde stadfæstede formanden tidspunktet for tildeling af førtidspension. 7

10 Landstingsforordning om barsel, m.v. Ankenævnet har behandlet 1 sag vedrørende Landstingsforordning om barsel m.v., mens formanden har afgjort 3 sager, i alt 4 sager. I 2 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at der blev bevilget ydelse under barselsorlov. I 1 tilfælde blev afgørelsen hjemvist til fornyet behandling af formanden, da kommunens afslag på dagpenge forud for barselsorlov ikke var korrekt behandlet. I 2 sager blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at kommunens afslag på barselsorlov blev opretholdt. I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at kommunens beslutning om at udbetale barselsdagpenge, børnebidrag og børnetillæg på rekvisition blev opretholdt. Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v. Ankenævnet har behandlet 36 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v., mens formanden har afgjort 27 sager, i alt 63 sager. I 2 sager blev klagen afvist: I 1 sag blev klagen afvist, da der ikke var truffet afgørelse i.h.t. det sociale regelsæt. I 1 sag blev klagen afvist af formanden, da klagefristen var overskredet. I 25 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 7 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren ikke var pligtig til at tilbagebetale den ydede hjælp, da betingelserne for at yde hjælp mod tilbagebetaling ikke var opfyldt. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at klageren ikke var pligtig til at tilbagebetale den ydede hjælp, da betingelserne for at yde hjælp mod tilbagebetaling ikke var opfyldt. I 2 tilfælde blev afgørelsen hjemvist, da førsteinstansen ikke havde anvendt det relevante lovgrundlag. I 6 tilfælde blev afgørelsen hjemvist, da førsteinstansen havde truffet afgørelse på et ufuldstændigt grundlag. 8

11 I 8 tilfælde blev afgørelsen hjemvist af formanden, da førsteinstansen havde truffet afgørelse på et ufuldstændigt grundlag. I 1 tilfælde blev afgørelsen hjemvist, da det ikke af førsteinstansens afgørelse fremgik hvilke konkrete omstændigheder, der var lagt vægt på i forbindelse med afgørelsen. I 36 sager blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 9 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at Ankenævnet vurderede, at klagerne havde modtaget den hjælp, som de efter forordningens bestemmelser var berettiget til. I 4 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden, da formanden vurderede, at klagerne havde modtaget den hjælp, som de efter forordningens bestemmelser var berettiget til. I 6 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at klageren ikke var berettiget til hjælp, da ydelse af hjælpen ikke kunne anses som værende af væsentlig betydning for klagernes muligheder for at klare sig selv fremover. I 6 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at klageren ikke var berettiget til hjælp, da ydelse af hjælpen ikke kunne anses som værende af væsentlig betydning for klagernes muligheder for at klare sig selv fremover. I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at offentlig hjælp fortsat skulle udbetales ved rekvisition, da klagerne efter de i sagen foreliggende oplysninger anvendte hjælpen til uhensigtsmæssige formål I 3 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at der ikke blev ydet hjælp til betaling af huslejerestance, da klageren ved restancens opståen selv havde mulighed for betale husleje. I 7 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet af formanden således, at der ikke blev ydet hjælp til betaling af huslejerestance, da klageren ved restancens opståen selv havde mulighed for betale husleje. Landstingsforordning om takstmæssig hjælp Ankenævnet har behandlet og afsagt kendelse i 7 sager vedrørende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp. I 2 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 2 tilfælde blev afgørelse hjemvist til fornyet behandling. Ankenævnet vurderede, at kommunen utilsigtet havde misforstået reglerne om takstmæssig hjælp, og at ansøger opfyldte betingelserne. I 5 tilfælde blev den påklagede afgørelse stadfæstet: 9

12 I 4 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet, idet klagerens arbejdsløshed fandtes at være selvforskyldt. I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet, da klager ikke opfyldte kravene for at få udbetalt takstmæssig hjælp. Landstingsforordning om hjælp til børn og unge Ankenævnet har behandlet 6 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, mens formanden har afgjort 6 sager, i alt 12 sager. I 1 sag blev klagen afvist: I 1 sag blev klagen afvist, da klager ikke var part i sagen om hjemsendelse af plejebarn. I 4 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at tvangsfjernelse blev ophævet, da kommunen ikke havde fulgt gældende regler med hensyn til beslutningsprocedure m.v. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at bortvisning fra børnehave blev ophævet, da kommunen ikke havde fulgt gældende regler med hensyn til beslutningsprocedure m.v. I 1 tilfælde blev afgørelsen om hjemgivelse af barn tilbagesendt til fornyet behandling, da kommunen havde nægtet hjemgivelse på forkert lovgrundlag. I 1 tilfælde blev afgørelsen om afslag på plejetilladelse tilbagesendt af formanden til fornyet behandling, da kommunen truffet beslutning på et forkert lovgrundlag. I 7 sager blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 3 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at tvangsfjernelse af børn fra hjemmet blev fundet nødvendigt grundet misbrugsforhold.. I 1 tilfælde blev afgørelsen om fastsættelse af børnehavebetaling opretholdt af formanden. I 1 tilfælde blev afgørelsen om afslag på betaling af udgifter til ferie med plejebarn opretholdt af formanden. I 2 tilfælde blev afgørelsen om afslag på betaling plejevederlag opretholdt af formanden, da plejeforholdet var privat arrangeret. 10

13 Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap Ankenævnet modtog i 2003 og 2004 fra flere kommuner et antal klager (111 konkrete sager) vedrørende afslag fra Familiedirektoratet på tildeling af støttepersontimer til handicappede. Ankenævnet har haft det endog meget vanskeligt ved at behandle disse sager. Et fællestræk for sagerne er, at det har været meget vanskeligt at få oplysning om beslutningsgrundlag m.v. fra Familiedirektoratets regionalkontorer, og at sagerne har været mangelfuldt oplyst osv. Ankenævnet og Familiedirektoratet traf derfor i december måned 2004 aftale om, at Familiedirektoratet i 1. kvartal 2005 skulle gennemgå samtlige sager på handicapområdet på ny med henblik på en vurdering af beslutningsgrundlag etc. Ankenævnet har modtaget disse sager retur fra Familiedirektoratet og har på dette grundlag i 2005 truffet afgørelse i en række af sagerne og forventer at kunne afgøre resten af sagerne inden udgangen af Ankenævnet har behandlet 5 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, mens formanden har afgjort 1 sag, eller i alt 6 sager. I 1 sag blev klagen afvist: I 1 sag blev klagen afvist, da der ikke var truffet afgørelse i henhold til det sociale regelsæt. I 3 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til hjælp efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap. I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling af formanden således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til hjælp efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap. I 2 sager blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at klager skulle funktionsvurderes, inden der kan ydes hjælp i henhold til handicaplovgivningen. I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet således, at der ikke blev bevilget hjælp til skuespillerkursus for døve. Landstingsforordning om børnetilskud Ankenævnet har behandlet 2 sager vedrørende Landstingsforordning om børnetilskud, mens formanden har afgjort 2 sager, i alt 4 sager. I 2 sag blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 sag blev sagen tilbagesendt til ny behandling, da kommunen havde truffet be- 11

14 slutning på et ufuldstændigt grundlag. I 1 sag blev sagen af formanden tilbagesendt til ny behandling, da kommunen havde truffet beslutning på et ufuldstændigt grundlag. I 2 sager blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 1 tilfælde blev beslutningen om afslag på børnetilskud opretholdt grundet for stor husstandsindkomst. I 1 tilfælde blev beslutningen om afslag på konfirmationstilskud opretholdt af formanden, da kravet blev fremsat 7 år efter afholdt konfirmation. Landstingsforordning om boligsikring Ankenævnet har behandlet 5 sager vedrørende Landstingsforordning om boligsikring, mens formanden har behandlet 9, i alt 14 sager. I 2 sag blev den påklagede afgørelse afvist: I 2 tilfælde blev klagen afvist, da nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen. I 9 tilfælde blev klagen afvist af formanden, da nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen. I 1 sag blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde blev afgørelsen hjemsendt til ny behandling, da kommunen ikke havde foretaget den nødvendige undersøgelse til sagens oplysning. I 2 sager blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 1 tilfælde blev afgørelsen stadfæstet, da arbejdsløshed ikke alene kan betinge en forhøjelse af boligsikring. I 1 tilfælde blev afslag på boligsikring grundet for høj indkomst opretholdt. 12

15 13