Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Transkript

1 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser Antal Trangsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Takstm. hjælp ved arbejdsløshed Takstm. hjælp ved sygdom mv Fald i antal modtagere af trangsvurderet hjælp Faldende antal modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed Antallet af modtagere af trangsvurderet hjælp faldt i 2004 til personer mod i Det er første gang siden 2000, at antallet af modtagere af trangsvurderet hjælp er faldet. Ligeledes faldt antallet af modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fra personer i 2003 til i Derimod steg antallet af modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke til personer i 2004 fra i Ligeledes steg antallet af modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp i 2004 i forhold til 2003, idet antallet af modtagere var i 2003 personer mod i 2004.

2 Figur 2. Antal pensionister Antal Alderspension Førtidspension Faldende antal alderspensionister, men stigende antal førtidspensionister Figur 2 viser udviklingen i antal pensionister fra Antallet af førtidspensionister steg kraftig fra 2000 til 2004 og er nu oppe på personer i Antallet af modtagere af alderspension steg i 2004 til mod personer i 2003, hvilket stoppede faldet i antallet modtagere af denne ydelser. Faldet i antallet af modtagere af alderspension fra skyldtes, at man i 2000 ændrede i alderspensionsregler, hvor alderen for modtagelse af alderspension blev sat op fra 60 til 63. En del personer, der var år i 2000 og skulle have haft alderspensionen efter de gamle regler, fik i stedet udbetalt førtidspensionen. En væsentlig del af stigningen i antallet af førtidspensionister skyldes denne ændrede udbetalingsform. Side 2 Modtagere af sociale ydelser 2003

3 Indholdsfortegnelse Modtagere af sociale ydelser Udviklingen antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser Figur 1 Udviklingen i antallet af udvalgte sociale ydelser Figur 2 Antal pensionister Indholdsfortegnelse Introduktion til socialstatistikken Modtagere af sociale ydelser Tabel 1 Modtagere af sociale ydelser fordelt på gennemsnitsalder Tabel 2 Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på alder Tabel 3 Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på alder Tabel 4 Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke fordelt på alder Tabel 5 Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på alder Tabel 6 Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på alder Tabel 7 Modtagere af engangshjælp fordelt på alder Tabel 8 Modtagere af førtidspension fordelt på alder Tabel 9 Modtagere af alderspension fordelt på alder Tabel 10 Modtagere af sociale ydelser fordelt på køn i procent Tabel 11 Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn Tabel 12 Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på kommune og køn Tabel 13 Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke fordelt på kommune og køn Tabel 14 Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn Tabel 15 Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn Tabel 16 Modtagere af engangshjælp fordelt på kommune og køn Pensionister Tabel 17 Pensionister modtagere af pensionsydelser Tabel 18 Førtidspensionister fordelt på kommune og køn Tabel 19 Alderspensionister fordelt på kommune og køn Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser Datagrundlag og behandling Opgørelsesmetode mv Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 3

4 2. Introduktion til socialstatistikken Socialstatistikken Revision af data i 2004 Primær fokus på indkomsterstattende ydelser Nærværende publikation "Modtagere af sociale ydelser 2004" dækker en periode på seks år fra De økonomiske sider af de sociale ydelser er publiceret i publikationen "Modtagere af sociale ydelser 2004 økonomiske nøgletal." De tidligere publikationer kan findes på Grønlands Statistiks hjemmeside Materialet for modtagere af sociale ydelser er nu opdateret fra , og det giver muligheder for let at sammenligne kommunerne imellem over de indkomsterstattende ydelser. Ligeledes blev der foretaget revision af data i 2004 for perioden Det betyder, at tallene vil afvige fra de tidligere offentliggjorte tal. I denne publikation er der primært fokuseret på de sociale ydelser, der erstatter eller supplerer anden indkomst. Disse ydelser gives til personer, når indkomsten bortfalder som følge af en social begivenhed, hvad enten dette er arbejdsløshed, sygdom, alderdom eller andet. Nedenstående oversigt indeholder de typer af ydelser, der behandles i publikationen: Dagpenge ved barsel mv. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed samt sygdom og ulykke Trangsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension Alderspension Betingelser for tildeling mv. Modtagere fordelt på køn, alder og kommune Der er en række markante forskelle mellem de forskellige typer af ydelser, der skal erstatte anden indkomst. Lovgrundlaget og kriterier for tildeling mv. er detaljeret beskrevet for hver enkelt type af ydelse i afsnit 5 på side 20. Opgørelserne er dannet på baggrund af udtræk af data fra de kommunale ITsystemer, jf. afsnit 6. De forskellige statistikker er begrænset til fordelingen af modtagere på køn, alder og kommune. Side 4 Modtagere af sociale ydelser 2003

5 3. Modtagere af sociale ydelser Den gennemsnitlige alder for modtagere af sociale ydelser er steget Tabel 1 viser den gennemsnitlige alder for modtagere af indkomsterstattende ydelser. Den gennemsnitlige alder for modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed i 1999 var på 38 år og 9 mdr., mens den i 2004 steg til 39 år og 2 mdr. Ændringen hænger sammen med et stort fald i antallet af modtagere mellem 25 og 39 år og aldersgruppen år, jf. tabel 3. For takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke har der været en stigning i gennemsnitsalderen i perioden på 1 år og 5 mdr. Denne stigning hænger ligeledes sammen med et fald i antallet af modtagere mellem 25 og 39 år, jf. tabel 4. Generelt er gennemsnitsalderen steget for modtagere af sociale ydelser. Gennemsnitsalderen for førtidspensionister og alderspensionister er fra 1999 til 2004 steget med 2 år og 2 mdr. Stigningen i gennemsnitsalderen for førtidspensionister skyldes et fald i antallet af førtidspensionister mellem 25 og 34 år. Samtidig har der været en stor stigning i antallet af modtagere af førtidspensionen i alderen år, jf. tabel 8. Stigningen i denne gruppe skyldes, at en del personer fik udbetalt førtidspension i stedet for alderspension, da de kom i "klemme" i forbindelse med ændret alderskriterie for modtagelse af alderspension i Stigningen i gennemsnitsalderen for alderspensionister skyldes et fald blandt de årige, jf. tabel 9. Dette skyldes formentlig, at grænsen for at modtage alderspension fra 1. januar 2000 blev hævet fra 60 år til 63 år, jf. ovenfor. Tabel 1. Modtagere af sociale ydelser fordelt på gennemsnitsalder Dagpenge ved barsel mv. Takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed Trangsvurderet hjælp Udvidet behovs-vurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension Alderspension år, 3 mdr. 38 år, 9 mdr. 40 år, 11 mdr. 35 år, 9 mdr. 36 år, 3 mdr. 37 år, 11 mdr. 48 år, 7 mdr. 69 år, 4 mdr år, 6 mdr. 39 år, 2 mdr. 41 år, 8 mdr. 35 år, 10 mdr. 36 år, 5 mdr. 37 år, 7 mdr. 48 år, 7 mdr. 69 år, 11 mdr år, 9 mdr. 39år, 8 mdr. 41 år, 8 mdr. 36 år, 3 mdr. 36 år, 7 mdr. 37 år, 11 mdr. 49 år, 5 mdr. 70 år, 7 mdr år, 5 mdr. 39 år, 11 mdr. 41 år, 9 mdr. 36 år, 5 mdr. 36 år, 10 mdr. 38 år, 6 mdr. 50 år, 0 mdr. 71 år, 1 mdr år, 0 mdr. 39 år, 7 mdr. 42 år, 1 mdr. 36 år, 6 mdr. 37 år, 9 mdr. 39 år,5 mdr. 50 år, 10 mdr. 71 år, 5 mdr år, 6 mdr. 39 år, 2 mdr. 42 år, 4 mdr. 36 år, 4 mdr. 37 år, 11 mdr. 39 år, 12 mdr. 50 år, 9 mdr. 71 år, 6 mdr. Gennemsnit 28 år, 0 mdr. 38 år, 9 mdr. 41 år, 2 mdr. 36 år, 0 mdr. 36 år, 6 mdr. 38 år, 3 mdr. 49 år, 4 mdr. 70 år, 1 mdr. Anm.: Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Tabel 2. Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt ,8 Under , , , , , , ,3 Uoplyst Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 5

6 Tabel 3. Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,0 Uoplyst Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Personer under 15 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tabel 4. Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,3 Uoplyst ,0 Anm. Se anmærkning til tabel 3. Side 6 Modtagere af sociale ydelser 2003

7 Tabel 5. Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,7 Uoplyst ,9 Anm. Se anmærkning til tabel 3. Tabel 6. Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,9 Uoplyst ,0 Anm. Se anmærkning til tabel 3. Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 7

8 Tabel 7. Modtagere af engangshjælp fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , , , , , ,0 Uoplyst ,0 Anm. Se anmærkning til tabel 3. Færre modtagere af sociale ydelser Fald i antal modtagere af trangsvurderet hjælp i 2004 Antallet af personer, der modtager en social ydelse, er faldet for de fleste ydelsers vedkommende i perioden For takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed er antallet af modtagere faldet med 21,7 pct. - fra personer i 1999 til personer i 2004, jf. tabel 3. Det er dog bemærkelsesværdigt, at antallet af modtagere faldt både i 2002 og 2003 i forhold til 2001, da der var flere arbejdsløse i 2002 og 2003 end i En nærmere undersøgelse viser, at en del personer, der modtog takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed i 2001 og 2002, i stedet modtog trangsvurderet hjælp i henholdsvis 2002 og For takstmæssig hjælp ved sygdom og trangsvurderet hjælp er antallet af modtagere steget med 1,1 pct. - fra personer til personer, jf. tabel 4. Den ydelse, som fleste personer har modtaget, er trangsvurderet hjælp. Antallet af modtagere er faldet med 3,5 pct. i 2004 i forhold til året før og 1,2 pct. i forhold til 1999, jf. tabel modtagere i 2003 er foreløbig det højeste antal personer i perioden For engangshjælp er antallet af modtagere faldet med 11,2 pct. fra 1999 til 2004, jf. tabel 7. Det højest antal registrerede modtagere var i 2002, hvor personer modtog engangshjælp, mens det laveste antal registrerede modtagere var i 2004 med personer. Stigning i antal modtagere af førtidspension I 2004 modtog personer førtidspension mod i Det reelle antal førtidspensionister fra formodes at være lavere, idet en del modtagere af førtidspensionen i alderen år skulle have modtaget alderspension, hvis de ikke var kommet i klemme pga. ændrede reglerne for tildeling af alderspension. I 2004 og er der en store gruppe af førtidspensionister i alderen 63 år. Disse personer burde have haft alderspension, men grundet administrative forsinkelser samt forekomsten af personer, der fylder 63 år i løbet af 2003 og 2004, har disse personer ikke modtaget den korrekte ydelse. Fald i antal modtagere af alderspension Modtagere af alderspension er faldet med 6,0 pct. i 2004 i forhold til Det største fald er sket i aldersgruppen år. Det tilskrives ændring af ydelseskriteriet for alderspensionen pr. 1. januar Der må forventes en stigning i antallet af registrerede alderspensionister de kommende år, hvor de ændrede regler for modtagelse af alderspension slår fuldt igennem. Side 8 Modtagere af sociale ydelser 2003

9 Tabel 8. Modtagere af førtidspension fordelt på alder Ændring i procent I alt ,7 Under , , , , , , , , , ,0 Uoplyst ,0 Anm.: Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Gældende lov fra 2000 fastlægger en øvre grænse for førtidspensionister på 62 år. Aldersgrupperne 60 år og derover i 1999 til 2004 indeholder således personer, der har fået udbetalt førtidspension på grund af forsinkelser i administrative procedurer eller lignende. Personer under 15 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Tabel 9. Modtagere af alderspension fordelt på alder Alder Ændring i procent I alt , , , , , , , ,0 Uoplyst ,0 Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Gældende lov fra 2000 fastlægger en nedre grænse for alderspensionister på 63 år. Aldersgrupperne år i 1999 til 2004 indeholder således personer, der har fået udbetalt alderspension på grund af forsinkelser i administrative procedurer eller lignende. Personer under 59 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 9

10 Tabel 10. Modtagere af sociale ydelser fordelt på køn i procent Ydelsestype Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Hele befolkningen 46,6 53,4 46,6 53,4 46,6 53,4 46,6 53,4 46,6 53,4 46,6 53,4 Dagpenge ved barsel mv. 83,1 16,9 82,2 17,8 80,2 19,8 78,9 21,1 80,5 19,5 77,4 22,6 Takstmæssig hjælp arbejdsløshed 46,5 53,5 45,5 54,5 44,0 56,0 45,2 54,8 43,7 56,3 44,7 55,3 Takstmæssig hjælp sygdom/ulykke 58,9 41,1 59,9 40,1 62,4 37,6 61,6 38,4 59,2 40,8 59,0 41,0 Trangsvurderet hjælp 43,4 56,6 44,3 55,7 44,0 56,0 44,3 55,7 44,0 56,0 44,8 55,2 Udvidet behovsvurderet hjælp 47,8 52,2 48,7 51,3 49,4 50,6 51,8 48,2 50,3 49,7 49,8 50,2 Engangshjælp 47,8 52,2 48,8 51,2 49,5 50,5 50,6 49,4 51,0 49,0 51,9 48,1 Førtidspension 49,6 50,4 49,2 50,8 49,2 50,8 49,3 50,7 49,4 50,6 49,2 50,8 Alderspension 52,4 47,6 52,5 47,5 52,8 47,2 53,0 47,0 53,2 46,8 52,7 47,3 Flere mænd end kvinder modtager sociale ydelser Antallet af mænd, der modtager forskellige former for sociale ydelser, er højere end antallet af kvinder i hele perioden , jf. tabel 10. Undtagelsen er mænd, der modtager takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke samt barselsdagpenge mv. Det samme gælder alderspensionister, hvor kvindelige modtagere overstiger antallet af mænd. Andelen af hhv. mandlige og kvindelige modtagere af sociale ydelser har været nogenlunde stabil i hele perioden , og der er kun små ændringer. Eksempelvis er andelen af mænd, der modtager barselsdagpenge mv. steget fra at udgøre 16,9 pct. i 1999 til at udgøre 22,6 pct. i Dette kan til dels skyldes, at faderens ret til barsel er blevet forlænget pr. 1 januar 2001 og at det er blevet mere almindeligt at mænd også holder barselsorlov. Kvinderne er overrepræsenteret Tabel 11. Sammenholdes andelen af kvinder, som modtager sociale ydelser, med kvindernes andel af hele befolkningen, er andelen af kvinder overrepræsenteret inden for de fleste ydelseskategorier i hele perioden med undtagelse af ydelsestyperne takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed og trangsvurderet hjælp. Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Tabel 11 fortsættes Side 10 Modtagere af sociale ydelser 2003

11 Tabel 11 fortsat Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn Kommune Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. Hvis totalerne for de enkelte kommuner lægges sammen, er de ikke lig med de tilsvarende tal for hele Grønland. Det skyldes, at personer, der har modtaget ydelser i mere end én kommune kun er talt med én gang, men samtidig er talt med i alle relevante kommuner. Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 11

12 Tabel 12. Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. Se anmærkning til tabel 11. Side 12 Modtagere af sociale ydelser 2003

13 Tabel 13. Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. Se anmærkning til tabel 11. Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 13

14 Tabel 14. Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. Se anmærkning til tabel 11. Side 14 Modtagere af sociale ydelser 2003

15 Tabel 15. Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. Se anmærkning til tabel 11. Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 15

16 Tabel 16. Modtagere af engangshjælp fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm. Se anmærkning til tabel 11. Side 16 Modtagere af sociale ydelser 2003

17 4. Pensionister Antallet af førtidspensionister steg støt gennem hele perioden I 1999 var der pensionister, mens der i 2004 var 2.894, hvilket er en stigning på 24,7 pct., jf. tabel 17. Antallet af modtagere af alderspension er samlet set faldet i perioden med 6,0 pct. Faldet er på 6,1 pct. fra 2000 til fra personer til kan skyldes konsekvensen af ændringen i loven, der trådte i kraft pr. 1 januar 2000, for alderspensionister, hvor den nedre aldersgrænse for alderspensionister blev hævet fra 60 til 63 år. Tabel 17. Pensionister - modtagere af pensionsydelser Førtidspension Alderspension I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand Ændring , pct. 24,7 23,7 25,7-6,0-5,4-6,7 Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 17

18 Tabel 18. Førtidspensionister fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Side 18 Modtagere af sociale ydelser 2003

19 Tabel 19. Alderspensionister fordelt på kommune og køn Kommune Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 19

20 5. Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser Nedenfor følger en kort gennemgang af berettigelses- og lovgrundlaget for de enkelte sociale ydelser, der er behandlet i denne publikation. For yderlige oplysninger henvises der til Hjemmestyrets hjemmeside under Familiedirektoratet, hvor der forefindes en liste over gældende love på det sociale område. Her er der også mulighed for at se og downloade forordninger, bekendtgørelser mv. Takstmæssig hjælp Reglerne for Takstmæssig hjælp fremgår af Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. Takstmæssig hjælp ydes som erstatning for tab af indtægt forårsaget af arbejdsløshed eller sygdom, og ydelsen er skattefri. Retten til takstmæssig hjælp opnås ved 13 ugers sammenhængende beskæftigelse som lønmodtager i mindst 180 timer. Begge betingelser skal være opfyldt. Takstmæssig hjælp kan ydes i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Timetallet for hvilket der udbetales takstmæssig hjælp udregnes på grundlag af det antal timer, lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog højst 40 timer om ugen. Der er to kriterier for udregning af takstmæssig hjælp: Takst pr. time: Takstmæssig hjælp udbetales som en fast takst pr. time, der udgør 55 pct. af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter gældende overenskomst mellem lønmodtagerorganisationen SIK og Landsstyret. Antallet af timer: Antallet af timer beregnes på grundlag af det antal timer lønmodtageren har været beskæftiget indenfor de seneste 13 uger eller det antal timer lønmodtageren normalt er beskæftiget, dog maksimalt 40 timer pr. uge. Trangsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige. Betingelserne for trangsvurderet hjælp er: at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1 november 1982 om hjælp fra det offentlige. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Udvidet behovsvurderet hjælp er mere rummelig end trangsvurderet hjælp. Hjælpen har til formål at skabe mulighed for, at den pågældende kan klare sig selv og sine forpligtelser, fx i forbindelse med familieforøgelse, dødsfald eller andre sociale begivenheder, som supplement til takstmæssig hjælp eller under barsel. Engangshjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1 november 1982 om hjælp fra det offentlige. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Engangshjælpen skal være en rimelig og nødvendig engangsudgift, som vil være af væsentlig betydning for vedkommendes evne til fremover at være selvforsørgende. Side 20 Modtagere af sociale ydelser 2003

21 Betingelserne for at få hjælp fra det offentlige skal være opfyldt. Det vil sige: at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Dagpenge ved barsel mv. Dagpenge ved barsel mv. ydes efter Landstingsforordning nr. 7 af 22. oktober 1990 om orlov mv. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Retten til dagpenge indtræder ved dokumentation for indtægtstab som følge af orloven og nedsættes eller bortfalder i det omfang orlovshaveren er berettiget til at modtage løn under orloven. Barselsdagpengesatsen svarer til mindstelønnen for en ufaglært arbejder, der er fyldt 18 år, i henhold til overenskomsten mellem lønmodtagerorganisationen SIK og Landsstyret. Fra 1. januar 1999 til 31. december 2000 gjaldt følgende: Den gravide havde ret til to ugers orlov før forventet fødsel Moderen havde ret til 14 ugers orlov efter fødslen af første barn og ret til 18 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn Faderen havde ret til to ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel Forældrene, det vil sige en af forældrene efter eget valg, havde efter endt barselsorlov ret til seks ugers orlov ved fødsel af det første barn og 10 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn. Fra 1. januar 2001 gælder følgende: Den gravide har ret til to ugers orlov før forventet fødsel Moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn; Faderen har ret til tre ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel Forældrene. det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt barselsorlov ret til seks ugers orlov ved fødsel af det første barn og ret til 10 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn. Førtidspension Førtidspension ydes efter Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension med senere ændringer. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal der være forsøgt tilpasning eller gentilpasning til arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år og er under 63 år (indtil 1. januar 2000: under 60 år). Førtidspensionens størrelse afhænger af eventuel anden indkomst. Dog udgør førtidspensionen mindst 20 pct. af beløbet for offentlig pension. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på de årlige finanslove. Alderspension Alderspension ydes efter Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension med senere ændringer. Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 21

22 Alderspension kan tilkendes personer, som er fyldt 63 år (indtil 1. januar 2000: 60 år). Størrelsen af alderspensionen afhænger af eventuel anden indkomst. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på de årlige finanslove. Side 22 Modtagere af sociale ydelser 2003

23 6. Datagrundlag og behandling Udtræk fra de kommunale IT-systemer Tilgængelige variable Statistikkodning Den autoriserede kontoplan, DAK Validering af data Data til socialstatistikken stammer fra de kommunale IT-systemer. Udtrækkene er med de enkelte kommunernes bemyndigelse foretaget af hhv. Kimik IT A/S og KIT A/S, der varetager udvikling og drift af hver sin kredse af kommunale IT-systemer. Socialstatistikregistret samt udtræk af data, mv. er beskrevet i de tilhørende registerforskrifter, som er godkendt af Datatilsynet. De vigtigste variable i socialstatistikregistret er: registrant ID (personnummer), ydelsestype (arts- og kontonummer), hændelsesdato (dag, måned og år), samt størrelsen på ydelsen (beløb i kroner). Udtræk af data er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende omstrukturering og validering af data. Den autoriserede Kontoplan, DAK, fra KANUKOKA bliver ikke anvendt lige systematisk i alle kommuner 1. Det umuliggør direkte dannelse af statistikker på baggrund af kommunernes kontonumre. Grønlands Statistik har bestræbt sig på at omkode de enkelte kommuners konti i socialstatistikken til DAK. Denne opgave er tilendebragt i 2004 for årene Socialstatistikregistret bliver renset for fejlposteringer og ugyldige personnumre, inden der udarbejdes statistik. Det er kun muligt at korrigere fejlposteringer, der er rettet af kommunerne. Det vil sige registranter, der har en ydelsessaldi lig nul, der følger af en udbetaling, samt en tilsvarende tilbagebetaling eller korrektion. Ugyldige personnumre fjernes ved hjælp af en kontrolprocedure, som er udarbejdet af Indenrigsministeriets CPR-kontor, hvorfor registret kun indeholder registranter og observationer, der har tilknyttet et validt CPR-nummer. 1 I henhold til den autoriserede kontoplan kan kommunerne foretage særskilte specifikationer af udgiftssteder (5.-6. ciffer) samt formålsspecifikationer ( ciffer). Problemerne i forhold til dannelse af statistikker opstår, da der er enkelte kommuner, der endvidere foretager egenhændig udspecificering ved hjælp af de øvrige cifre i kontoplanen. Modtagere af sociale ydelser 2003 Side 23

24 7. Opgørelsesmetode mv. Uoverensstemmelse mellem kommunale og landsdækkende tal I en række tabeller er summen af tallene for kommunerne ikke lig med summen for hele landet. Det skyldes, at nogle modtagere har fået den samme ydelse i mere end én kommune, hvorfor de indgår under alle relevante kommuner, samtidig med at de kun indgår én gang i opgørelsen på landsplan. Udbetalingsmønster Modtagere af sociale ydelser har forskellige modtagelsesprofiler i kommunerne. Fx kan udbetalingen af pensioner opdeles i tre hovedmønstre. Nedenfor illustreres tællingsårene T-1, T og T+1, hvor T er det aktuelle år. skema Måned dec. jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. jan. År T-1 T T+1 En del kommuner følger et udbetalingsmønster i pensionen T-1 og T, andre kun T mens atter andre T og T+1. Men desværre er disse udbetalingsmønstre ikke konstante over tid. Der sker løbende ændringer i kommunernes udbetalingsmønstre på grund af lovmæssige - og/eller administrative ændringer. Grønlands Statistik har besluttet at udbetalingsmønstret for pensionen i en kommune bestemmes af de enkelte ydelsesmodtagers modtagelsesprofil. Når et flertal af modtagerne i en kommune har én af de ovennævnte modtagelsesprofiler, antages det, at det gælder for alle pensionisterne i kommunen. For enkelte kommuner er dette fordelingsmønster ikke en gang konstant fra det ene år til det andet, hvilket giver ekstraarbejde ved bestemmelsen af modtagerprofilen. For alle andre ydelser antages det at udbetalingerne følger kalenderåret. Opgørelsen af alder Registranternes alder er beregnet pr. 31. december i det pågældende opgørelsesår. Side 24 Modtagere af sociale ydelser 2003

25 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Keun Hwang kehw@gh.gl Socialstatistik 2006:1 14. marts 2006 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl