AAAn Anslag: Den 2. Juni 2014

Transkript

1 AAAn Anslag: Den 2. Juni 2014

2 Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT... 3 PROBLEMFORMULERING... 5 ARBEJDSSPØRGSMÅL OG FORMÅL... 5 BEGREBSAFKLARING... 6 ARBEJDSLØS OG LEDIG... 6 AKADEMIKER... 7 BESKÆFTIGELSESOMRÅDET... 7 PROJEKTETS DESIGN... 7 INDHOLDSBESKRIVELSE... 8 AFGRÆNSNING... 9 VIDENSKABSTEORI HERMENEUTIKKEN Vores anvendelse af Hermeneutik KRITISK TEORI Muligheder samt begrænsninger FOUCAULTS DISKURS- OG MAGTTEORI Magt er relationel Videnskampe Vores anvendelse af Foucault VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER METODE DEDUKTIV ARBEJDSMETODE KVALITATIV METODE Fordele og ulemper ved kvalitativ metode SEMISTRUKTURERET LIVSVERDENSINTERVIEW INTERVIEWMETODE Interviewets syv faser Tematisering Design Interview Transskription Analyse Verifikation Rapportering EMPIRI Primær empiri Sekundær empiri KRITIK OG OVERVEJELSER AF TEORIVALG Valg af Honneths anerkendelsesteori Valg af neoliberalismen som teori TEORIAFSNIT MENNESKESYN ARBEJDSSYN DET NEOLIBERALE MENNESKE- OG ARBEJDSSYN Neoliberalisme i Danmark Nationalstaten Velfærdsstaten Konkurrencestaten Opsummering

3 AXEL HONNETHS ANERKENDENDE MENNESKESYN OG ARBEJDSETIK Det behovsorienterede menneskesyn Det intersubjektive forhold Den historiske kontekst Behovet for anerkendelse De tre anerkendelsesformer Den private sfære Den retslige sfære Den solidariske sfære Opsummering ANALYSE DET NEOLIBERALE MENNESKE- OG ARBEJDSSYN PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Neoliberalismens noget-for-noget mentalitet Arbejdsløshed og fællesskab Delkonklusion HONNETHS OG NEOLIBERALISMENS MENNESKE- OG ARBEJDSSYN Hverdag og selvopfattelse Faglig identitet Fællesskab og sociale relationer Ansvar og pligt Delkonklusion DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER: ARTIKLER: LINKS: BILAG... 2

4 Problemfelt Den danske universelle velfærdsstatsmodel med høj grad af; social sikkerhed, fleksibilitet og gode velfærdsydelser har i en årrække været under afvikling. En række nedskæringer som for eksempel dagpengereformen har forringet sikkerheden til fordel for mere fleksibilitet, konkurrence og usikkerhed (ak-samvirke.dk, A). Samtidig har den verdensomspændende finanskrise bevirket, at de statslige økonomier er blevet svækket til fordel for den private kapitalakkumulation. Nedgangen i økonomien og stigende international konkurrence har skabt øget arbejdsløshed og fattigdom i mange lande. Det har betydet en udvikling væk fra den universelle velfærdsstat til fordel for indførelsen af en konkurrencestat, hvor New Public Management (NPM) er blevet et redskab til rationalisering og nedskæringer på de offentlige ydelser. Samtidig er der tale om en forringelse i forholdene for de ledige. Dog ikke kun i de kriseramte sydeuropæiske lande, men også i de nordeuropæiske lande som for eksempel Danmark. Danmarks deltagelse i finanspagten, qua deres medlemskab i EU, har endvidere sat begrænsninger for statens muligheder for at føre ekspansiv finans- og beskæftigelsespolitik (eu-oplysningen.dk). Beskæftigelsespolitikken er i stigende grad blevet overladt til de neoliberale markedskræfter, hvor det skal kunne betale sig at arbejde selv til en meget lav løn. Som en del og et udtryk for denne politik er dagpengereformen indført med halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, mens genoptjeningskravet er fordoblet til 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste tre år (Madsen, 2011:16). Siden dagpengereformen trådte i kraft i 2013 er næsten ledige røget ud af dagpengesystemet (ak-samvirke.dk, B). Mange er blevet ramt af den nye dagpengereform og omkring forventes at falde ud af dagpengesystemet i Man kan undres over, om det ikke netop var i krisetider, man burde stå sammen og bevare velfærdsydelserne? Nedskæringen af dagpengeperioden og begrænsningen af statens muligheder for at føre ekspansiv beskæftigelsespolitik oplever vi som et udtryk for en fundamental ændring af det danske samfund mod neoliberale tendenser. Globaliseringens indvirkning for eksempel igennem Danmarks medlemskab i EU og ændringen i særligt beskæftigelsespolitikken giver indtryk af en ændret diskurs mod neoliberale tendenser. Hvor beskæftigelsespolitikken tidligere byggede på grundtanker om forsørgelse, baserer den sig i dag på et aktiveringsparadigme, hvor pligt til at bidrage til arbejdsmarkedet går hånd i hånd med 3

5 muligheden for at modtage dagpenge (Madsen, 2003:40). Det handler altså om at være konkurrenceorienteret og være villig til aktivt at gøre en indsats for at komme i beskæftigelse. Det giver altså mening at snakke om, at der er sket en ændring i værdisættet i dansk politik. Der er siden 1990 erne blevet udviklet reformer, som påvirker borgernes socio-økonomiske forhold, normer og holdninger. Samfundets etik og moral er gået fra et velfærdsorienteret til et konkurrencepræget menneskesyn. Dette betyder: (...) at konkurrencestaten ikke bare har med politik og økonomi at gøre, men også indebærer forandringer i den politiske kultur og i de værdier, dansk fællesskab siges at hvile på (Pedersen, 2011:169). Pedersen beskriver nogle at de væsentlige forskelle mellem velfærdsstatens og konkurrencestatens menneskesyn, fra hvor borgerens primære opgave tidligere var at deltage i demokratiet, til nu at være et middel i nationens konkurrence - en soldat (ibid. 172). Førhen var nøglebegrebet demokrati, hvor individet havde medansvar for fællesskabet, og dette blev dannet gennem deltagelse (ibid. 283). I dag er værdikampen orienteret mod at gøre befolkningen til et redskab for økonomisk konkurrenceevne. Nutidens ideal hviler på den antagelse, at sociale relationer er af økonomisk karakter, og at private såvel som offentlige dispositioner har gensidige konsekvenser - for fællesskabet. (ibid. 188). Dette bliver også afspejlet i omtalen af arbejdsløse, som i dag i langt højere grad bliver italesat som ledige. Du er altså ikke længere bare arbejdsløs, men du er ledig og står til rådighed overfor arbejdsmarkedet. Fokus på individets aktivering ud af ledighed ved hjælp af blandt andet uddannelse og økonomisk tvang har utvivlsomt et konkurrenceorienteret sigte. Paradoksalvis står denne form for disciplinering direkte i kontrast til den klassiske liberale tankegang om individuel frihed. Dette er med til at illustrere et samfund som kombinerer welfare med workfare med kraftig forskydning til sidstnævnte, hvorfor flere af delelementerne i welfare og workfare må gå på kompromis for at forenes (Torfing, 2003:235). Vi tænker, at der med ændringen i måden hvorpå arbejdsløse italesættes på opstår en diskursivitet, som indvirker på den arbejdsløses måde at se sig selv. I artiklen Ledige er de nye skurke fra 2014 udtaler Jørn Henrik Petersen, professor i socialpolitik på Syddansk universitet, at samfundets ledige er blevet gjort til syndebukke: Vi vil i de kommende år stå med en stor gruppe unge mennesker, som hverken kan få et job eller tage en uddannelse. Uanset hvor meget vi brøler pligt og ret og nyttejob. De vil ende som udstødte, fattige og måske foragtede. For hvis ydelserne ikke er lave nok til at de kommer i arbejde, så sætter vi bare ydelserne en tand længere ned (bt.dk, A). 4

6 Artiklen giver et udtryk for bekymring af de politiske tiltag som den neoliberale tendens er et udtryk for; pligt, ret og nyttejob. De ledige bliver overladt til dem selv uden for et vigtigt og alment fællesskab - nemlig arbejdsmarkedet. Den neoliberale tendens ser konkurrencedygtighed som en dyd. For eksempel er vores uddannelse blevet radikaliseret, både i form af PISA-undersøgelser, men også i italesættelsen af vigtigheden af; studierelevante/frivillige job, praktikpladser og studieophold i udlandet. Alle med det formål at bidrage til at gøre os mere konkurrencedygtige. Det har derfor skabt en undren hos os, om man som ledig mister følelsen af anerkendelse og følelsen af at bidrage til samfundet, når idealer om individualitet, selvrealisering, udvikling og konkurrencedygtig, er blevet så centrale for den danske identitet? Og hvorledes har de samfundsmæssige ændringer mod neoliberalismen været medvirkende til, at disse idealer er blevet skabt? Vi finder det derfor interessant at undersøge de samfundsmæssige tendenser, og de konsekvenser tendenserne har for det enkelte individ. Samtidig fandt vi specielt en interesse i ledige akademikere, ikke kun fordi vi selv kan stå i samme situation, men også fordi det er en gruppe, som hyppigt er ramt af ledighed efter endt uddannelse. Akademikers bruttoledighed i procent har siden september 2013 ligget stabilt på omkring 4,0-4,5%, mens det for nyuddannede har svinget med en bruttoledig mellem omkring 28,0-30,1% (ac.dk). Disse overvejelser har ført til nedenstående problemformulering: Problemformulering Hvilke konsekvenser har det neoliberale menneske- og arbejdssyn for den ledige akademikers betingelser for anerkendelse? Arbejdsspørgsmål og formål 1. Hvad er det neoliberale menneske- og arbejdssyn? Til at besvare dette spørgsmål ønsker vi at trække på politologen Ove Kaj Pedersens bog Konkurrencestaten fra 2011 og sociologen Søren Juuls bog Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft fra 2010 som bidrager til en forståelse af den neoliberale ideologi. Vi ønsker at beskrive de generelle træk ved neoliberalismen, men fokus ligger primært på at udlede det neoliberale menneske- og arbejdssyn. 2. Hvad er Axel Honneths menneske- og arbejdssyn? 5

7 Vi vil tage udgangspunkt i filosoffen Axel Honneths anerkendelsesteori for, at præsentere de betingelser der skal være tilstede for at opnå anerkendelse. Vi ønsker at beskrive de generelle træk ved anerkendelsesteorien, men fokus ligger primært på at udlede det anerkendende menneske- og arbejdssyn. 3. Kommer det neoliberale menneske- og arbejdssyn til udtryk på beskæftigelsesområdet? Vi ønsker med dette spørgsmål at diskutere, hvorvidt det neoliberale menneske- og arbejdssyn er synligt på beskæftigelsesområdet. Dette ønsker vi at besvare ud fra en diskursiv forståelsesramme som vil muliggøre, at vi kan identificere neoliberale tendenser ud fra artikler og andre dokumenter om og fra beskæftigelsesområdet. 4. På hvilken måde er Axel Honneths menneske- og arbejdssyn foreneligt med det neoliberale menneske- og arbejdssyn? Vi vil gennem dette spørgsmål analysere og diskutere, hvorvidt Honneths menneske- og arbejdssyn er foreneligt med det neoliberale menneske- og arbejdssyn. Det vil vi besvare ved at trække på den viden, de tidligere afsnit har givet os, samtidig med at den viden fungerer i en vekselvirkning med vores primære empiri i form af interviews. Dette arbejdsspørgsmål udmunder i en diskussion af alle afsnit i opgaven for at lægge op til en besvarelse af problemformuleringen. Begrebsafklaring I begrebsafklaringen vil vi redegøre for vores forståelser af en række begreber, som har en essentiel betydning for opgaven. Vi vil klargøre vores forståelse af begreberne, samt hvordan vi ønsker at anvende dem. Disse begreber er henholdsvis: arbejdsløs, ledig, akademiker og beskæftigelsesområdet. Arbejdsløs og ledig Skønt begreberne arbejdsløs og ledig oftest ses som synonymer for hinanden, og ikke grunder i forskellige forståelsesdefinitioner, har vi stadig oplevet en bestemt meningsforståelse af de to begreber. Begrebet arbejdsløs er en sammentrækning af arbejde og løs - det vil sige, at begrebet dækker over et individ, der må anses som løsrevet fra et arbejde. Omvendt dækker begrebet ledighed over en forståelse af, at individet er ledigt og derved tilgængeligt overfor arbejdsmarkedet. Løsreven kontra tilgængelig viser to forskellige syn på det individ, der står 6

8 uden arbejde. Hvor arbejdsløshed kan siges at være en mere passiv position, hvor fokus er på den eksisterende situation, er ledig et aktivt begreb, der har fokus på tilgængeligheden og mulighed for at komme tilbage i arbejdslivet. Ledighed anses af vores informanter som mere politisk korrekt end arbejdsløs, da vi har erfaret, at de har følt sig stødt af denne betegnelse. Derfor valgte vi at bruge betegnelsen ledig i opgaven på baggrund af etiske overvejelser. Vi er samtidig gennem vores læsning af forskellige dokumenter, tekster og artikler blevet opmærksomme på, at det er ordet ledig, der bliver foretrukket i den offentlige debat. På baggrund af de foretagede interviews blev vi klar over, at de fleste af informanterne også foretrak at betegne sig selv som ledig: Arbejdsløs, der er et fravær af noget, og ledig, der er man åben overfor nye ting (bilag 4, s.3, lin.107). Informanten så en negativ betydning i ordet arbejdsløs og en positiv i ledig. Vi er bevidste om, at vi taler ud fra den diskurs, som vi lever i, og at begrebernes betydning farves herefter og tillægges forskellige forståelser. Vi valgte derfor at bruge betegnelsen ledig, da det er den informanterne selv benytter sig af, når de beskriver sig selv. Akademiker I dag betegnes en akademiker som et individ med en akademisk grad. En akademisk grad tildeles fra en højere læreanstalt, når individet har formået at fremføre selvstændigt og videnskabeligt arbejde, som er udgivet eller på andre måder offentliggjort (denstoredanske.dk, A). Ud fra denne definition er en akademiker et individ, der som minimum har gennemført en bachelor. Denne forståelse af en akademiker har vi anvendt. Derfor har de udvalgte informanter til vores empiriske undersøgelser alle som minimum en bachelor. Beskæftigelsesområdet Vi har valgt at bruge betegnelsen beskæftigelsesområdet, da vi analyserer artikler og andre dokumenter som omhandler områder udover den politiske sfære på beskæftigelsesområdet. Vi finder derfor ikke begrebet beskæftigelsespolitik fyldestgørende nok til at synlige den neoliberale diskurs i samfundet. Projektets design Dette afsnit vil indeholde en beskrivelse af projektets delelementer, samt en model for visuelt at få et overblik over projektet. Modellen viser hvordan de forskellige delelementer hænger sammen, og fører videre til næste etape i projektet. Den beskrivende del følger efter modellen af projektdesignet, og er en redegørelse af de forskellige dele i projektet. 7

9 Indholdsbeskrivelse Første del af vores projekt er i gang med at gennemgået. Dette bestod af en præsentation af vores projekts interesseområde samt opbygning. Derudover vil en afgræsning af projektet følge efter indholdsbeskrivelse. Anden del vil indeholde vores videnskabsteoretiske overvejelser og anvendte metoder. Indledningsvis vil der blive redegjort for vores videnskabsteoretiske tilgange, samt en refleksion over hvordan disse er forenelige og søges operationaliseret i vores analyser. Herefter følger et 8

10 metodeafsnit, hvor vores anvendte metoder vil blive præsenteret og reflekteret over. Hvorefter vil det blive kvalitetssikret. Endvidere vil valg af empiri og teori også blive diskuteret i dette afsnit. Tredje del vil bestå af vores teoriafsnit, hvor vores arbejdsspørgsmål 1 og 2 vil blive besvaret. Indledningsvis vil begreberne menneske- og arbejdssyn beskrives for at danne baggrund for forståelsen af teoriafsnittet. Arbejdsspørgsmål 1 vil indeholde en kort historisk gennemgang af udviklingen mod en neoliberal ideologi med hovedfokus på Danmark. Endvidere vil det neoliberale menneske- og arbejdssyn blive præsenteret. Arbejdsspørgsmål 2 vil indeholde relevante dele af Honneths anerkendelsesteori, som vil danne baggrund for udarbejdelsen af hans menneske- og arbejdssyn. Disse dele skal skabe en grundlæggende forståelse, for at kunne besvare fjerde del. Fjerde del vil bestå af vores besvarelse af arbejdsspørgsmål 3 og 4. Arbejdsspørgsmål 3 vil indeholde en analytisk gennemgang af diverse rapporter, artikler, taler med mere for, at få indblik i om den neoliberale diskurs er eksisterende på beskæftigelsesområdet. Dette vil skabe baggrund for at kunne besvare arbejdsspørgsmål 4, hvor vi søger at belyse om det neoliberale menneske- og arbejdssyn er foreneligt med Honneths anerkendelsesteori. Efterfølgende vil disse betragtninger afrundes med en konklusion af projektets problemformulering. Afgrænsning Dette afsnit vil omhandle de forskellige til- og fravalg, der har været undervejs i arbejdet med interesseområdet. Vi har af flere omgange i projektet været nødt til at afgrænse os for, til dels, at holde den røde tråd samt sikre relevansen af opgavens dele. Det har været en udfordring at afgrænse os, da vi er seks studerende, der kommer fra tre forskellige basisuddannelser. Det har i højere grad været nødvendigt at diskutere og gå på kompromis, end det normalt er oplevet i projektets opstartsfase. Diskussionerne har blandt andet handlet om samfundsog humanvidenskabens opfattelser af opbygningen af en akademisk opgave, det indholdsmæssige og formalia. Dette har skabt forvirring igennem gruppearbejdet, da hidtidige selvfølgeligheder behøvede overvejelser og konsensus. Det har skabt en langsommelig proces i forbindelse med interesse- og teorivalg, da der skulle findes et ståsted, hvor alle gruppens medlemmer kunne genkende sig selv og sin allerede tilegnede viden. 9

11 Vi har haft mange overvejelser i forbindelse med teorivalget, herunder hvilken teori der var mest dækkende for, hvad hensigten med projektet er, og hvorvidt det ville være nok med én teori, eller om teoritriangulering ville være et bedre valg. Sociologen Pierre Bourdieu var oprindeligt med i vores refleksioner omkring valg af teori, men blev valgt fra tidligt i forløbet, på trods af at vi oplevede, at hans teori om de forskellige kapitaler og habitus kunne bidrage til projektet. Ligeledes har vi også fravalgt Habermas teori om system og livsverden samt instrumentelle fornuft. Fravalget skete på den baggrund, at vi fandt Honneths anerkendelsesteori dækkende for vores forståelse af menneskelige behov samtidig med, at hovedfokus er på selve begrebet anerkendelse og de dertilhørende sfærer. Som yderligere bidrag til vores videnskabsteori har vi valgt filosoffen og idéhistoriker Michel Foucaults teori om diskurser, på trods af at vi i projektet har valgt ikke at udføre en tekstuel diskursanalyse. I stedet har vi gjort brug af teorien som en analyse- og forståelsesramme af italesættelsen af beskæftigelsesområdet og arbejdsløshed. Vi mener, at en tekstuel diskursanalyse ville være tidsmæssigt omfattende, og at anvende diskurs som en analyse- og forståelsesramme er dækkende. Vi har i projektet valgt at gøre brug af det semistrukturerede livsverdensinterview. Tidligere i forløbet var det på tale at udarbejde fokusgruppeinterviews, men dette blev fravalgt på baggrund af overvejelser omkring, at fokusgruppeinterviews potentielt forårsager en form for gruppekonformitet blandt deltagerne. Denne frygt grunder i en forståelse af, at et tabubelagt samt følsomt emne som arbejdsløshed kan være ubehageligt at diskutere i et større forum, samt at denne usikkerhed kan få informanterne til at formulere sig anderledes end i enerum. Vi oplevede at den valgte interviewform, tillod en større vidensudvinding, da det her var muligt at stille opfølgende spørgsmål. Vi overvejede tidligere i projektarbejdet at diskutere arbejdsbegrebet i en historisk kontekst ved brug af samfundsteoretikere som Karl Marx eller Émile Durkheims. Vi skønnede dog, at en historisk gennemgang af neoliberalismen beskriver arbejdsbegrebets udvikling indenfor projektets interessefelt på en dækkende måde. Derfor har vi afgrænset os fra disse teoretikere. Vi valgte at afgrænse vores interessefelt til ledige akademikere og ikke ledige generelt. Denne afgrænsning skete i første omgang på grund af vores egen relation til emnet. På den måde at vi i 10

12 gruppen om nogle år kan risikere at stå i samme situation. Derudover blev valget truffet på den baggrund, at vi har en forventning af, at akademikere vil forholde sig refleksivt til deres situation på grund af deres uddannelsesbaggrund. Samtidig havde vi en forventning om, at når akademikere har investeret så meget tid og arbejde i deres uddannelse, har de også til hensigt at bruge den. Samtidig havde vi også en forforståelse om, at samfundet ikke anerkender denne gruppe, hvilket vi finder paradoksalt i forhold til, hvor mange ressourcer samfundet bruger på akademikere. Videnskabsteori Dette afsnits formål er at præsentere vores videnskabsteoretiske tilgang samt vores fortolknings- og analysestrategiske forståelsesramme. Udgangspunktet for denne er Habermas med hans kritiske hermeneutik. Denne er vores epistemologiske forståelse - altså måden vi erkender viden på. Honneth og hans kritiske teori præsenterer vores ontologiske forståelse, måden vi ser verden og de forståelser, vi har om den. Indledningsvis gives der en redegørelse for den filosofiske hermeneutik, da denne præsenterer elementer som har betydning for, hvordan vi ønsker at fortolke og forstå vores genstandsfelt. Herefter vil den kritiske hermeneutik og kritiske teori blive præsenteret. Derefter vil det blive beskrevet, hvordan disse tilgange er forenelige, og hvordan de bliver implementeret i samspil med vores empiri, samt hvilke muligheder og begrænsninger denne tilgang medfører. Afslutningsvis vil Foucaults diskurs- og magtbegreb blive præsenteret som vores diskursive forståelsesramme, da denne tilgang senere skal bidrage til at identificere og analysere et sæt værdier, som er de dominerende i samfundet. Hermeneutikken Vores videnskabsteoretiske forståelse tager udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik, men med Habermas kritiske blik og tilføjelser til denne. Dette kaldes kritisk hermeneutik. Samtidig indgår der flere af elementerne fra den tyske filosof Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik i vores forståelse, hvorfor denne vil blive præsenteret først (Juul, 2012:121). Hermeneutikken handler om at fortolke og forstå verden, og de mennesker der befinder sig i denne. Det er vigtigt at pointere, at fortolkeren aldrig kan stille sig helt udenfor i fortolkningen. Fortolkeren vil altid gå ind i fortolkningen med forforståelser eller fordomme (ibid. 122). Vi er i projektet enige med denne forståelse, da vi mener, at fordomme og forforståelser altid vil eksistere forud for erkendelsen, og at disse er vigtige at eksplicitere, da de kan være givende for erkendelsen. 11

13 I arbejdet med hermeneutikken spiller den hermeneutiske cirkel en central rolle for at forstå det ontologiske- og epistemologiske udgangspunkt. Ved at benytte den hermeneutiske cirkel muliggøres en vekselvirkning mellem forståelse/ forforståelse og fortolkning. På den måde går man fra del til helhed, hvilket skaber en større helhedsforståelse af genstandsfeltet (Juul, 2012:139). Med den filosofiske hermeneutik sker der en ontologisering af den hermeneutiske cirkel, hvor forskeren flytter ind i cirklen, og derfor indgår som en aktiv del af fortolkningsprocessen (ibid. 111). Det epistemologiske synliggøres ved den hermeneutiske cirkel, som præsenterer, hvordan vi analysestrategisk ønsker at fortolke vores empiri. Samtidig opstår det epistemologiske i den filosofiske hermeneutik også i Gadamers betragtning af, at mennesket er indlejret i en historicitet, som denne ikke kan frigøres fra. Dette har derfor indvirkning på, hvad vi kan erkende (ibid. 121). Vi mener, ligesom den filosofiske hermeneutik, at historien har indflydelse på, hvad vi kan se og forstå, da dette afhænger af den historiske kontekst, vi er indlejret i. Dette tager vi også højde for, idet vi med det redegørende afsnit om neoliberalismen forsøger at skabe en forståelse for den historiske og samfundsmæssige udvikling frem mod det nuværende menneskesyn. Det kritiske perspektiv opstår i, at vi ligesom Habermas mener, at Gadamer med sin respekt for overleveringen og traditionen overser, hvordan menneskets fornuft kan være med til at frigøre mennesket fra fordomme og dominansforhold (ibid. 139). Dette er det kritiske aspekt som Habermas leverer til vores opgave. Vores anvendelse af Hermeneutik Vi bruger altså forforståelser og fordomme i samspil med vores teori og viden på området i en vekselvirkning med vores empiri, for at opnå en større forståelseshorisont. Dermed lader vi vores fordomme udfordre. Vi er enige med den filosofiske hermeneutik i, at man bringer fordomme og forforståelser ind i sin fortolkningsproces, men vi mener alligevel, ligesom Habermas, at disse fordomme skal anskues med et kritisk blik, hvilket vi gør ved at udfordre dem (Højbjerg, 2004:335). Vores forforståelser og fordomme er som følger: Den neoliberale diskurs er dominerende på beskæftigelsesområdet. Neoliberalismen har en noget-for-noget mentalitet. Beskæftigelsesområdet har kapitalen og ikke mennesket i fokus. Ledige bliver ikke værdsat i en neoliberal diskurs. Som ledig står du uden for fællesskabet. 12

14 Akademikere har et behov for at finde et job med akademisk indhold Disse forhold var drivkraften bag vores undren og baggrund for at søge mere viden indenfor disse områder. Vores eksplicitte fordomme og forforståelser vil muliggøre, at vi kan stille os kritisk overfor empirien. Kritisk teori Det kritisk teoretiske kommer til udtryk i vores forståelse af, at man må forholde sig til et normativt ideal for at kritisere nogle af de undertrykkende forhold, som står i vejen for menneskelig frigørelse. Vi tager i opgaven udgangspunkt i Honneth, der er 3. generation inden for Frankfurterskolen, hvor af kritisk teori udspringer (Juul, 2012:321). Med kritisk teori tages der afsæt i et normativt ideal, som i dette projekt er Honneths anerkendelsesteori. Det vil sige, at gennem Honneths teori vil vi se kritisk på det neoliberale samfund. Dette med den baggrund at synliggøre eventuelle samfundsmæssige strukturer, der står i vejen for at realisere idealet om anerkendelse. Herigennem kommer vores forforståelser, som tidligere nævnt i spil. I bøgerne Kamp for anerkendelse (2006) og Behov for anerkendelse (2003) indtager Honneth en socialfilosofisk position, hvorfra hans anerkendelsesteori udspringer. Denne position indeholder således både det sociologiske aspekt og moralfilosofien (Honneth, 2003:11). Baggrunden for dette er hans ideal om det gode liv, som er nødvendigt, når man arbejder med sociale patologier, syge udviklingstræk, der eksisterer i samfundet. Disse afviger fra det gode liv og de normer og værdier dette ideal indeholder. Det er igennem moralfilosofien og den kritiske teori, at disse sociale patologier bliver mulige at identificere. Honneth forsøger gennem sit normative ideal at udpege disse. Her bruger han en metodologisk fremgangsmåde, hvor der både indgår et er, hvordan er samfundet, og et bør, hvordan bør det se ud. Vi tager ligeledes i projektet, udgangspunkt i det menneskesyn som er i samfundet, og forsøger at identificere, hvordan anerkendelse bør gives, før den ledige kan føle sig fuldt anerkendt og dermed indfri sit fulde potentiale (ibid ). Muligheder samt begrænsninger Ved at bruge hermeneutikken som vores fortolknings- og analysestrategiske forståelsesramme får fortolkeren en essentiel rolle, da det er dennes fordomme og forforståelser, der sættes i spil. Derfor er denne tilgang blevet kritiseret for at have en subjektiv tilgang, som bevirker, at fortolkeren sidder 13

15 inde med sandheden. Dét faktum er blevet kritiseret for at medføre, at den ene sandhed er lige så gyldig som enhver anden, og bliver derfor beskyldt for at kunne ende i relativisme (Højbjerg, 2004:332). Dette medfører dog ikke begrænsninger i vores fortolkningsproces, da vi ikke søger at opnå en endegyldig sandhed, men derimod søger at udvide vores forståelseshorisont i mødet med vores empiri. Samtidig med at vi forholder os kritisk til vores egne fortolkninger og forforståelser, og dermed får nye som vi igen forholder os kritisk til gennem den hermeneutiske cirkel. Dette kritiske forbehold er også med til at sikre os mod misforståelser eller misfortolkninger af genstandsfeltet. Habermas har kritiseret Gadamer for ikke, at kunne skelne imellem gode og dårlige fortolkninger eller forståelser og misforståelser (ibid. 335). Med det mener han, at fordomme og forforståelser kan være et resultat af uvidenhed om genstandsfeltet (ibid. 327). Konsekvensen af dette vil fremgå, hvis der er argumentation for, at vi har misforstået eller misfortolket dele eller helheden af vores teori og empiri, vi har foretaget. Disse misforståelser eller misfortolkninger kan stamme fra uvidenhed. Dette beskriver et af de andre kritikpunkter ved hermeneutikken, nemlig dét, at genstandsfeltet på forhånd er fyldt med fortolkninger og forståelser. Det betyder, at vi fortolker ovenpå materiale som allerede er fortolket. Dermed kan vi ikke se verden i et neutralt perspektiv, og der kan opstå misforståelser i forståelsen (ibid. 338). For at undgå dette har vi, som tidligere nævnt, forsøgt at kvalitetssikre vores analyse ved at inddrage forskellige former for empiri for at inddrage flere perspektiver af vores genstandsfelt samtidig med, at vi forholder os kritiske. Der lægges desuden, ved brugen af hermeneutik som fortolknings- og analysestrategiske forståelsesramme, op til benyttelse af kvalitative metoder, hvilket vi også gør brug af i vores projekt. Kvalitative metoder er blevet kritiseret for ikke, at skulle opfylde de samme validitetskrav, som ved for eksempel den kvantitative metode (ibid. 340). Ved at benytte os af denne hermeneutiske tilgang foreligger der dog et andet validitetskriterium, som ikke kun baserer sig på de empiriske observationer, vi gør os, men i højere grad fokuserer på argumentationen som helhed. Argumentationen skal ( )være kohærent, dvs. logisk konsistens og sammenhængende (Juul, 2012:134). Det betyder, at vi ikke udelukkende kan se på anerkendelse og arbejdsløshed uden at se på den historiske og samfundsmæssige kontekst, disse er indlejret i. Vi mener, at dette medfører en helhedsforståelse, men afviser samtidig ikke, at anomalier vil kunne opstå i vores forståelse af vores genstandsfelt. Vi mener, at disse enkeltdele og helheder samt refleksioner - vil bidrage til at kvalitetssikre vores analyse/diskussion. 14

16 Foucaults diskurs- og magtteori I dette afsnit beskriver vi Foucaults teori om magtrelationer, diskurser samt hans begreb genealogi, som er udgangspunkt for vores forståelse af diskursbegrebet. Samtidig med beskriver vi, hvordan vi anvender Foucaults diskursteori som en diskursiv forståelsesramme til diskussion og analyse. Magt er relationel Foucaults beskrivelser giver et billede af, hvilken rolle diskurser har i videns skabelse og hvilken rolle diskursers dominans har hos subjektet. Foucault mener at: Vi er afhængige af at leve i en social orden, og den er altid konstitueret i magt (Jørgensen et. al., 1999:49) Foucault fremstiller magten som et grundlæggende samfundsmæssigt og ontologisk vilkår i og med at: (...) magtrelationerne er dybt rodfæstede i den sociale nexus og dens institutioner (Heede, 1992:44). Man kan dermed udlede, at magt har fundament i sociale forbindelser: Magt er overvejende produktiv, er udøvelse, er relationel, kommer alle vegne fra (...) forandres konstant, implicerer modstand, er strategisk samt er især forbundet med og støtter sig på frembringelse af sandhed (Stormhøj, 2010:57). Vi finder det derfor relevant at se på, hvordan magt er rodfæstet på beskæftigelsesområdet, og hvordan denne magt kommer til udtryk hos de ledige akademikere, og hvordan de påvirker deres tilværelse. I klassisk forstand bliver magt betragtet blandt andet som vold, tvang, tortur eller andet, som udspringer fra offentlige kanaler. Foucault er kritisk anlagt over for den traditionelle måde at vurdere magt på. Foucault mener, at magt som sådan ikke eksisterer, men derimod er et navn, der gives en strategisk situation i et samfund, som tilskynder bestemte former for opførsel og tænkning i forskellige sociale kontekster (Heede, 1992:39). Det vil sige, at magt ikke er noget som haves, men skal nærmere forstås som en relation: Magten er et navn for en aktivitet, en praksis. At magten er relationel henviser til, at (magt- )udøvelse altid finder sted i en relation, hvor begge parter har en evne til at handle og dermed handle på den andens handlinger. Den relationelle magtforståelse implicerer dermed frihed og derfor også muligheden for modstand (Stormhøj, 2010:57). Magt eksisterer på alle planer og niveauer i samfundet mellem alle individer, hvilket betyder, at magt vil spille ind i alle sociale relationer (Heede, 1992:39). På denne baggrund finder vi det interessant, at se på om magt bliver anvendt på en strategisk måde på beskæftigelsesområdet. 15

17 Hvordan vi vil se på denne magt, vil blive uddybet længere nede i afsnittet. Samtidig vil det være interessant, at se på om denne magt påvirker de lediges opførsel og tænkning i forskellige sociale kontekster. Videnskampe Det er vigtigt at pointere, at det i Foucaults terminologi ikke kun er subjektet, som kan skabe diskursen, men at diskursen også kan skabe subjektet. Dette kan forklares ud fra Foucaults metafor om mennesket som det tomme menneske - hvor denne er en tom skal som nyfødt. Mennesket bliver senere fyldt op gennem diskursive påvirkninger, som styrer dets handle- og tænkemåder. Foucault argumenterer netop for, at viden ikke nødvendigvis er en genspejling af virkeligheden, men at sandheden findes i den diskursive konstruktion af de forskellige videnskabsteoretiske positioner, der bestemmer, hvad der er falsk, og hvad der er sandt (Jørgensen et. al., 1999:22). Enhver italesættelse, enhver diskursiv formning af et fænomen, er uundgåeligt udtryk for en magtudøvelse (Stormhøj, 2010:58). Forstået på den måde, at dét der bliver anerkendt som sandt, altså viden, altid vil agere i en magtsammenhæng. Diskurser er dermed både magtens mål og middel. Sagt på en anden måde, så er diskurser både dét, der kæmpes om, men er også dét der manifesterer kampen (ibid.). Det betyder, at diskurser er midlet, der bruges til at forandre meninger og opfattelser og dermed også diskurser og viden. Ud fra denne viden er det interessant at se på de lediges italesættelser omkring dem selv som ledige og deres ledighedssituation, for at illustrere den diskursive påvirkning fra beskæftigelsesområdet og dermed samfundet. Det er interessant at udforske deres udtalelser for, at forstå om magten styrer dets handle- og tænkemåder. Foucault påpeger, at det er umuligt at finde frem til sandheden, da der aldrig kan tales ud fra en position, der ligger uden for diskurserne, i og med sandhedseffekter konstrueres inden for diskurserne (Jørgensen et. al., 1999:23). Ifølge Foucault tales der altid ud fra en række, på forhånd, bestemte positioner i en given kontekst. Idet enhver epoke er underlagt et (...) implicit tvangssystem, en afgrænset videnshorisont, der på et dybdeniveau strukturerer og regulerer hvad der overhovedet kan tænkes og siges (Heede, 1992:82). Diskurser skaber derfor, rammerne for måden hvorpå tingene italesættes i en bestemt kontekst i en bestemt epoke. Foucault beskriver yderligere at: "Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation ( ) [red. diskursen] består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for" (Foucault i Jørgensen et. al., 1999:22). I forhold til at diskurser konstruerer sandhedseffekterne, kunne det være interessant stille sig kritisk overfor de 16

18 ledige akademikeres opfattelse af dem selv som ledig, for at se om de er underlagt et hegemonisk tvangssystem. Foucault fremsætter begrebet vidensarkæologi som kan bruges til at forstå og undersøge det, der kan tales om indenfor en diskurs, konstitueret af videnskabelige udsagn (Stormhøj, 2010:56). I Foucaults tilgang til viden, kommer han med tre postulater: For det første at viden skabes samtidig med diskurser. For det andet at viden og magt er intimt forbundet. Samt for det tredje at viden har en helt igennem historisk karakter (ibid. 55). Han beskriver viden som (...) det hvorom man kan tale i en diskursiv praksis (...); [red. at] der ingen viden [red. findes] uden en defineret diskursiv praksis; og [red. at] enhver diskursiv praksis kan defineres gennem den viden, som den formerer (...) (ibid. 56). Foucault har udformet begrebet genealogi, som skal forklare den poststrukturalistiske epistemologi. Her kan et subjekts erkendelse ikke finde sted uafhængig af den givne historiske tid og de mulighedsbetingelser, tiden giver. Den genealogiske analysetilgang sigter på at vise, at det vi opfatter som oprindeligt, konstant eller uforanderligt (...) er underlagt en tidslighed (ibid. 58). Hos Foucault tales der altid i kommunikationssituationer. Disse forekommer altid ud fra en række, på forhånd, fastsatte positioner i en given sammenhæng. Dette er i overensstemmelse med vores brug af den hermeneutiske cirkel. Når vi for eksempel inddrager overvejelser, vedrørende den historiske sammenhæng og samfundsmæssige udvikling de ledige indgår i, medfører dette en helhedsforståelse af deres situation og livsverden. Vi mener, at disse enkeltdele og helheder samt refleksioner - vil bidrage til at kvalitetssikre vores analyse/diskussion. Vores anvendelse af Foucault Projektet anvender Foucaults kritiske forståelse af magt og diskurser som en diskursiv forståelsesramme til analyse og diskussion. Det betyder, at vi gennem vores læsning af Foucault og hans diskursforståelse finder frem til udtalte diskurser på beskæftigelsesområdet ud fra, hvordan ledighed bliver italesat. Det ses eksempelvis i politiske taler eller udtalelser vedrørende beskæftigelse, forskellige offentlige artikler samt pjece udsendt fra Dansk Magisterforenings (DM) til ledige. Det vil sige, at vores viden om diskurser fungerer som en optik til at se på beskæftigelsesområdet i Danmark. Derigennem får vi en forståelse af italesættelsen og dermed diskursen om arbejdsløshed. 17

19 Vi ønsker samtidig at undersøge om neoliberalisme har hegemonisk status i beskæftigelsen, og dermed også hos de ledige akademikere, som opererer inden for den. Derudover forsøger vi at lægge vores forståelse af diskurs ned over vores empiriske interviews med de ledige akademikere. Hermed vil vi fremhæve den neoliberale tendens og forstå, hvordan denne påvirker deres betingelser for anerkendelse. Ud fra Foucaults optik og vores videnskabsteoretiske forståelse kan man forstå diskurser som meningsdannende. Derfor opererer vi med den forståelse, at diskurser har indflydelse på de lediges betingelser for anerkendelse. Videnskabsteoretiske overvejelser Undervejs i projektet har vi gjort os nogle videnskabsteoretiske overvejelser. I denne proces besluttede vi at inddrage forskellige videnskabsteoretiske traditioner, som også bliver betegnet som den eklektiske proces. Den eklektiske proces omhandler at inddrage forskellige typer viden, der er udviklet inde for separate videnskabelige felter eller discipliner (Sonne-Ragans, 2012:33). Formålet bag denne integration er at skabe en mere kompleks virkelighed omkring ens genstandsfelt. Forskelligheden i felter og discipliner styrker således dybden i ens empiriske virkelighed og tjener den videnskabelige erkendelse (ibid.). Der findes adskillige måder at integrere eklekticisme på, hvoraf vi i vores projekt har anvendt det, der betegnes som tvær/interdisciplinær eklekticisme. Det betyder, at der i projektet er integreret teorier fra forskellige fagområder og discipliner (ibid. 36). I opgaven gør vi brug af dele af Foucaults magt- og diskursbegreb, Honneths kritiske teori og Habermas kritiske hermeneutik. Denne tværfaglighed har givet os en større forståelse og analyseramme. Foucaults teori om diskurs gjorde det muligt at se på diverse udtalelser på beskæftigelsesområdet med et magtperspektiv på italesættelsen af de ledige. Samtidig belyser hans teori nogle af de diskursive strømninger, der antageligt bidrager til tab af anerkendelse. Metode Det følgende afsnit vil indeholde en gennemgang af den valgte metode og dennes anvendelse i projektet. Der vil i denne forbindelse være fokus på kvalitetskriterier. I tråd med dette vil der være fokus på faldgruber og forhold, der kan gøre sig gældende ved brug af denne metode. Til sidst i afsnittet vil der være en gennemgang af den valgte empiri. Undervejs vil der være fokus på, hvordan de forskellige beslutninger i processen har påvirket udfaldet. 18

20 Deduktiv arbejdsmetode Dette afsnit skal illustrere vores forforståelsers rolle i projektet, og hvordan vi har anvendt dem i opgavebesvarelsen. Deduktion, induktion og abduktion er alle begreber som dækker over fremgangsmåder, hvorpå det akademiske arbejde foretages, samt over forståelser af hvornår en videnskabelige tese er verificeret. Vi har i denne opgave arbejdet tilnærmelsesvist deduktivt. Det er derfor vigtigt at påpege, at vi kun er inspireret af den deduktive metode og ikke anvender den til fulde, da vi hverken kan eller ønsker at verificere ud fra vores forforståelser. Vi har været inspireret af den deduktive arbejdsmetode, da denne opstiller videnskabelige teser, hvorimod vi opstiller vores forforståelser (Olsen et. al., 2011:151). Vi undersøgte Axel Honneths teori om anerkendelse samt Neoliberalismen med et ønske om at nuancere vores forforståelser eller muliggøre en refleksion over disse. Derfor bevægede vi os fra en tese til en empirisk undersøgelse, hvilket er grundessensen af den deduktive arbejdsmetode. Kvalitativ metode Den kvalitative metode er en mulighed for at sige meget om et lille genstandsfelt, måle i dybden, hvorimod den kvantitative metode siger lidt om et stort genstandsfelt, hvilket betyder at der måles i bredden. Indenfor den kvalitative metode beskæftiger man sig med hvordan, noget det siges, opleves, gøres, fremtrædes eller udvikles. Denne metode er udviklet for at kunne belyse det sociale liv, oplevelser og erfaringsprocesser. Man er derfor optaget af at kunne beskrive, forstå og fortolke konkrete personers erfaringer og de sociale processer (Brinkmann et. al., 2010:17). Fordele og ulemper ved kvalitativ metode En fordel ved et interview er muligheden for at belyse de udvalgte aktørers meninger og holdninger samt oplevelser med specifikke fænomener. Dette sker i lyset af deres livsverden og hverdag og giver mulighed for en dybdegående og detaljeret analyse (ibid ). Dog er det vigtigt at have in mente, at et interview er en samtaleinteraktion, hvor forskeren aldrig vil opnå en endegyldig viden om, hvordan fænomenet foregår i praksis. Derudover skal man som interviewer være opmærksom på, at de udformede spørgsmål i interviewguiden ikke leder informanten til at svare på en bestemt måde, eller direkte lægger ord i informantens mund. I forlængelse heraf er det vigtigt også at være opmærksom på, at en informant kan svare det, de tror, intervieweren ønsker, de skal svare. På den måde kommer svarene måske til at afspejle interviewernes og samfundets diskurs og ikke respondentens (ibid ). 19

21 Semistruktureret livsverdensinterview Forfatterne til bogen Interview - introduktion til et håndværk Steiner Kvale og Svend Brinkmann beskriver det semistrukturerede livsverdensinterview som en interviewmetode, der anvendes til at skabe forståelse for informanternes livsverden. Det semistrukturerede livsverdensinterview: søger at indhente beskrivelser af interviewpersonernes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale et. al., 2009: 45). Begrebet livsverden dækker over individets oplevelse af verden. Ud fra spørgsmål om interviewpersonens dagligdag kan intervieweren danne sig en forståelse af informantens daglige livsverden, samt den relation individet har til denne - og derved danne et billede af informantens opfattelse af verden (ibid. 46). At arbejde semistruktureret er en vej mellem at foretage et struktureret interview og at foretage et ustruktureret interview. Intervieweren udformer en interviewguide, hvor spørgsmålene anvendes med det formål at sikre fokus i opgaven, og for at sikre at alle relevante spørgsmål bliver taget op. Det semistrukturerede interview gør det muligt, at stille uddybende eller opfølgende spørgsmål til informanten for at sikre den fulde forståelse af udtalelserne og derved den fulde forståelse af informanternes livsverden (ibid. 45). Vi har valgt at foretage semistruktureret livsverdensinterviews, da vi derigennem kunne opnå en helhedsforståelse af samspillet mellem de sociale fænomener og kontekster, som informanterne oplever og beskriver verden igennem. En ulempe ved det semistrukturerede livsverdensinterview kan være, at man som interviewer mister overblikket, og i stedet dvæler ved et emne, som ikke nødvendigvis er relevant for opgavebesvarelsen. Interviewmetode Vi har i projektet valgt, at gøre brug af Steinar Kvale og Svend Brinkmanns metodiske tilgang til at foretage et interview. Denne fremgang indebærer syv faser og er blevet valgt, fordi Kvale og Brinkmann introducerer interviewmetode på en nem og anvendelig måde. Interviewets syv faser 1. Tematisering I denne fase fastslås formålet med selve interviewet samt tema. For at udforme de relevante forskningsspørgsmål er man nødt til at belyse selve interviewets hvorfor, hvad og hvordan (Kvale et. al., 2009:125). 20

22 Hvorfor har fokus på, hvilken interesse og hensigt vi har med undersøgelsen. Denne del tager udgangspunkt i formålet med forskningen. Deri ligger vores grundlæggende undren i selve problemformuleringen. Herefter følger hvad, hvor fokus er viden, om det man undersøger. Set i lyset af projektet er man derfor nødt til at have kendskab til neoliberalisme, Honneths anerkendelses teori, og beskæftigelsesområdet for at kunne skabe et begrebs- og teoriapparat om de fænomener, som undersøges. Herunder også for at kunne stille relevante spørgsmål, der omhandler det tema, som projektet søger at belyse. Til sidst kommer, hvordan, som indebærer, at man som forsker opnår viden om de metoder, man har tænkt sig at anvende. Her menes de interview- og analyseteknikker, man vil benytte sig af for derefter at opnå den ønskede viden, hvilket vi benytter Kvale og Brinkmanns metodiske tilgang til (Kvale et. al., 2009: ). 2. Design I fasen Design er fokus på planlægningen af interviewet. Herunder skal der tages stilling til hvem, der skal interviewes, samt hvornår og hvordan selve interviewet skal foregå (Kvale et. al., 2009:129). Der er i projektet udført fire interviews. Valget af fire informanter er primært sket på baggrund af tidsmæssige årsager, da vi sent besluttede os for det nuværende fokus og dermed at gøre brug af interviews. De fire informanter er fundet på henholdsvis det sociale medie Facebook og gennem bekendte og netværk. Der blev udført henholdsvis et telefoninterview og tre ansigt-til-ansigt interviews. De tre sidstnævnte blev udført på hjemmeadresser hos forskellige af gruppens medlemmer. 3. Interview Det følgende afsnit vil indeholde en gennemgang af interviewguiden og de refleksioner, der har været i forbindelse med udformningen af denne. Interviewguiden er opdelt således, at vi opstillede nogle forskningsspørgsmål, som er det vi gerne vil have belyst via interviewet, og som skal være med til at besvare problemformuleringen. Herudfra formulerede vi de egentlige interviewspørgsmål. 21

23 Vi opsatte først temaer, som vi ønskede at belyse. Disse blev sat ind i et skema, hvor relevante forskningsspørgsmål blev skrevet under temaerne. Herefter udformede vi interviewspørgsmål, der kunne besvare forskningsspørgsmålene fyldestgørende. Herunder følger et eksempel: Vi var undervejs i processen meget opmærksomme på ikke at stille ledende spørgsmål, lægge ord i interviewpersonens mund eller formulere spørgsmål, som kunne være stødende. Dette prøvede vi blandt andet at komme undgå ved at kalde det uden job/arbejde og ikke arbejdsløs og ledig, da dette er et udtryk for et bestemt menneskesyn. Vi udførte derudover også et pilotinterview, for at se om de valgte spørgsmål var forståelige for en udenforstående. 4. Transskription Denne fase har fokus på formidlingen af interviewet. Vi har i projektet valgt at transskribere alle de foretagne interviews. Det vil sige, at vi skriver hele interviewet ud, og ikke bare laver en sammenfatning af informanternes svar. Dette har også været vigtigt, fordi vi er en stor gruppe, og derved har alle ikke været med til de forskellige interviews. Derudover giver det større overblik til analysen, og man får mulighed for at opdage nye ting, jo mere man arbejder med analysen og informanternes svar. Vi har derudover valgt at omforme til en mere formel og skriftlig stil for bedre, 22

24 at kunne anvende transskriptionerne til analysen. Vi er dog meget opmærksomme på, at man ved transskribering risikerer, at noget mening går tabt i form af mimik, ordlyd og kropssprog. Dette er også yderst relevant i forbindelse med det interview, der er foretaget over telefon, da interviewerne oplevede, at den menneskelige interaktion var meget vigtig. De kunne ikke aflæse informantens kropssprog og mimik, og havde derved svært ved at få et tillidsforhold til informanten og være bekræftende overfor dennes svar (Kvale et. al., 2009:202). 5. Analyse Dette afsnit omhandler, hvordan man finder meningen i de foretagede interviews. Herunder hvordan man får sine transskriptioner til, at kunne bruges i en analyse. Det vil sige, at det omhandler den analysestrategi, vi anvender indenfor kvalitativ metode (Kvale et. al., 2009:223). Vi har valgt at tage udgangspunkt i en form for meningskodning, som indebærer at give de forskellige afsnit overskrifter, så transskriptionen kan blive mere overskuelig (ibid.). Vi har i projektet derfor valgt at inddele interviewspørgsmålene efter kategorierne: Hverdag og selvopfattelse, Faglig identitet, Fællesskab og sociale relationer samt Ansvar og pligt. Dette blev gjort i tråd med de forskningsspørgsmål, som dannede grundlag for selve interviewspørgsmålene, så der var overensstemmelse mellem forskningsspørgsmål, selve interviewspørgsmålet og temaerne. Dette blev gjort med henblik på derved, at kunne belyse dele af projektets problemstillinger og genstandsfelt bedre samt at sikre den røde tråd i projektet. 6. Verifikation Kvale og Brinkmann sætter med dette afsnit fokus på reliabilitet, validitet og generalisering. Vi har dog i arbejdet med interviewene valgt at gøre brug af Svend Brinkmann og Lene Tanggaards kvalitetskriterier (Brinkmann et. al., 2010:489). De argumenterer for, at hvis man som kvalitativforsker bliver mødt med et krav om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed, har man allerede der underkuet den kvalitative metodes særegenhed. De påpeger, at man for at omfavne den kvalitative metodes muligheder, bør bruge transparens i stedet for reliabilitet, gyldighed, i stedet for validitet og genkendelighed i stedet for generalisering (ibid. 490). Det er vigtigt, at man har for øje, at kvaliteten af en undersøgelse må vurderes ud fra, hvad det er, der undersøges, og have in mente hvad det er muligt at sige noget om via den forskning, der bliver udført. De påpeger derudover, at et vigtigt kvalitetskriterium især bør omhandle graden af metodologiske refleksioner. I den forbindelse spiller opgavens transparens en vigtig rolle. Det bør være muligt at kigge forskeren 23