Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Status for samarbejdet på det specialiserede social- og undervisningsområde i den midtjyske region...2 Bilag 1: Statusnotat fra DASSOS Aftale med Væksthus Midtjylland Bilag 1: Udkast til aftale mellem KKR og Væksthus Midtjylland Bilag 2: Skabelon for lokale aftaler Bilag 3: Status Væksthus Midtjylland KKR Midtjylland første halvår 2013.pdf Foreløbigt regnskab og forslag til budget 2014 for KKR Midtjylland...39 Bilag 1: Foreløbigt regnskab 2013 for de fælles kommunale aktiviteter under KKR Godkendelse af liste over udpegelser i næste valgperiode...41 Bilag 1: KKR Midtjyllands udpegelser i valgperioden Forretningsorden for KKR Bilag 1: Forretningsorden for KKR

2 3.1 Status for samarbejdet på det specialiserede social- og undervisningsområde i den midtjyske region

3 Status på fælleskommunale/regionale aktiviteter i den midtjyske region Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: På baggrund af en analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede social- og undervisningsområde område, blev der formuleret 10 anbefalinger til det videre samarbejde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dato: 23. september 2013 Sagsbehandler: Line Pedersen og Binderup Tlf Kabi@viborg.dk Karsten Anbefalingerne blev godkendt af KKR Midtjylland den 2. juni 2010 som grundlag for det videre arbejde, og sammen med indsatsområderne i de årlige rammeaftaler er de udmøntet i en række konkrete aktiviteter i regi af rammeaftalesamarbejdet I dette notat, udarbejdet af DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet) gives en kort status på de væsentligste af disse fælleskommunale/regionale aktiviteter i den midtjyske region i perioden Bagest i notatet ses en oversigt over anbefalingerne og de enkelte rammeaftalers indsatsområder. Emnerne tager som udgangspunkt afsæt i de årlige Rammeaftaler, der fungerer som fælles planlægnings- og udviklingsværktøj for de områder kommuner og region samarbejder om. Det gælder også den række af konferencer/temamøder, der løbende er blevet afholdt - dels med henblik på vidensdeling og erfaringsudveksling og dels med henblik på igangsættelse af fælles fremadrettede aktiviteter (se oversigt bagerst i notatet). Kommunernes fokus har i denne periode været præget af et ønske om at begrænse den forudgående kraftige udgiftsstigning på den ene side og på den anden side et ønske om at skærpe og synliggøre kommunernes tilbud og kompetencer. Perioden har generelt været præget af stor offentlig bevågenhed på enkeltsager med øget statslig kontrol og styring til følge, senest i form af centraliseret tilsyn og etablering af børnehuse. Overordnet har der været to omdrejningspunkter i det fælleskommunale/regionale samarbejde i den midtjyske region: A) Nyspecialisering B) Styring af og gennemsigtighed i udgifter og takster. Ad. A) Nyspecialisering Nyspecialisering som begreb opstod i løbet af perioden som en konsekvens af flytning af kompetencer og tilbud fra region til kommuner. Da kommunerne, ved kommunalreformen, fik det fulde ansvar for træning og rehabilitering af borgere med handicap eller

4 funktionsnedsættelse kom der fokus på de muligheder som tværfaglige, helhedsorienterde indsatser i borgerens eget hjem eller nærmiljø giver i rehabiliteringen. Udviklingen har samtidig rejst debat og øget behovet for synliggørelse af kommunernes tilbud og kompetencer samt nye samarbejdsformer mellem kommuner og region. I det følgende omtales fem konkrete fælles indsatsområder. 1. Metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud 2. Rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade 3. Særforanstaltninger til børn og voksne med problemskabende adfærd 4. Anvendelse af forskellige former for familieplejeanbringelser 5. Overgang fra barn til voksen 1. Metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Fælleskommunal/regional metodeudvikling har været et fokus- og udviklingsområde i årene 2012, 2013 og 2014 og er forankret i Metodecentret i en 2 årige periode til at understøtte implementeringen, erfaringsopsamlingen og vidensdeling af udvalgte metoder til gavn for alle. Der arbejdes i fællesskab med velfærdsteknologi (bl.a. Multi Comai), Recoveryscreening og MST. Startskuddet til fælles metodeudvikling skete med afholdelse af en Chefkonference i april 2012 med oplæg fra kommunale repræsentanter om netop Velfærdsteknologi, Recovery og MST. Formålet med konferencen var at skabe en fælles forankring af metodeudvikling og inspirere kommuner og region til at samarbejde om udvalgte emner, herunder skabe fælles læring ud fra best practice. Ovenstående blev fulgt op på Novemberkonference 2012, hvor administrative ledere fra kommuner og region drøftede fælles metodeudvikling med udgangspunkt et inspirationskatalog udarbejdet af Metodecentret. Metodecentret havde på baggrund af besøg i alle 19 kommuner og Region Midtjylland udarbejdet et inspirationskatalog med 2-3 forslag fra hver kommune/region incl. projektbeskrivelse og business case. Læs mere på Eksempelvis har Skanderborg Kommune høstet særdeles gode erfaringer i deres projekt Remind, hvor 18 borgere med ADHD har testet smartphones med tilpassede programmer gennem et år. Brugerne oplever, at de bedre kan klare sig på egen hånd og behovet for støtte fra en kontaktperson i socialpsykiatrien er samtidig faldet for hver bruger med i gennemsnit 35 minutter om ugen. Det er et fald på næsten 15 pct. I Aarhus Kommune har omstillingen til recovery-orienteret tilgang til brugerne i Socialpsykiatrien allerede haft positiv indvirkning på budgettet. Samtidig viser en økonomisk analyse, hvor Viborg kommune har leveret sager til en kontrolgruppe, der ikke har modtaget interventionen, at nettogevinsten i 2021 er 5 mio. kr. med det mest konservative skøn og 58 mio. kr., hvis der skønnes mere optimistisk. 2

5 Investeringen i recovery er således hurtigt betalt tilbage samtidig med, at der opleves en stigning i brugernes tilfredshed. Rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade Siden kommunalreformen i 2007 har flere midtjyske kommuner oprettet en lang række pladser på specialiserede tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Alle pladserne er stadig i drift. Eksempelvis har Skive Kommune samlet deres kompetencer i Kompetencecenter Marienlyst med 24 permanente pladser. Målgruppen er personer med hjerneskade i alderen år. Pladserne benyttes også af de omkringliggende kommuner. Et fyldestgørende billede af den specialiserede hjerneskaderehabilitering siden 2007 kræver imidlertid fokus på, at hjerneskaderehabiliteringen ikke kun sker inden for afgrænsede tilbud. Multidisciplinære indsatser bygges i højere og højere grad op omkring borgerens eget hjem. Hermed sættes nærhedsprincippet, respekt for borgerens eget liv samt mestring og inklusion i højsædet. Et eksempel på denne ny-specialisering inden for hjerneskaderehabilitering er Aarhus Kommunes Neurocenter, der på årsplan står for genoptræning af 250 personer. Rehabiliteringen på Aarhus Kommunes Neurocenteret er bygget op omkring borgerens samlede livssituation og foregår der, hvor det er mest hensigtsmæssigt for borgeren. Tilsvarende tilbud findes i en række kommuner, f.eks. Hjernekernen i Horsens og senest Hjernecenter Randers De midtjyske kommuner har derudover de senest år iværksat en række fælles tiltag, der har til formål at styrke og understøtte kommunernes kompetencer indenfor den specialiserede rehabilitering i kommunalt regi. Tiltagene har taget udgangspunkt i de centrale retningslinjer vedr. forløbsprogrammer og koordinering. Kompetenceudvikling gennem uddannelse og styrket dialog I december 2011 modtog de 19 kommuner i Midtjylland tilsagn om støtte på i alt 3 mio. kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses 150 mio. kr. pulje til styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Støtten er givet til to projekter; fælles uddannelse for nøglepersoner og koordinatorer (støttet med i alt 2,2 mio. kr.) og understøttelse af specialiserede sager (støttet med i alt kr.). Formålet med de to projekter er at bidrage til et bredt kompetenceløft på hjerneskadeområdet. Den ønskede effekt er endnu større faglighed blandt medarbejderne samt bedre samarbejde og koordination i den enkelte borgersag. Det fælles uddannelsesprojektet blev igangsat i januar 2013 og afsluttes medio På nuværende tidspunkt har ca. 75 medarbejdere gennemført et uddannelsesforløb på enten akademi- eller diplomniveau. I alt vil ca medarbejdere gennemgå et uddannelsesforløb frem til maj

6 Kommunernes fælles projekt vedr. understøttelse af specialiserede sager gennemføres som rådgivningsforløb fra Hammel Neurocenter. Formålet med projektet er imidlertid ikke kun at løfte kommunernes kompetence i konkrete sager på hjerneskadeområdet. På et mere generelt plan handler projektsamarbejdet om at styrke dialog og vidensdeling mellem region og kommuner. Projektet kan således betragtes som et eksperiment for nye måder, hvorpå det gode sammenhængende borgerforløb kan sikres. Christina/Karsten Rådgivningen fra Hammel Neurocenter startede formelt op den 15. juni Bl.a. har Aarhus, Skive og Horsens kommuner rettet henvendelse i konkrete sager med henblik på nærmere udredning. Ved udgangen af 2013 gennemføres en midtvejsevaluering af projektsamarbejdet med fokus på en eventuel fortsættelse af samarbejdet indtil udgangen af 2014, hvor kommunernes puljemidler udløber. Audits med fokus på fremadrettet læring I efteråret 2012 besluttede DASSOS forretningsudvalg, at der skulle gennemføres en auditundersøgelse af en række borgerforløb på hjerneskadeområdet. Formålet med undersøgelsen var at bidrage til læring og udvikling på et komplekst område med stor bevågenhed og mange faglige snitflader både inden for den enkelte kommune og mellem sektorer. I foråret 2013 har CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling gennemført tre audits af i alt 12 anonymiserede borgerforløb. Auditpanelerne har bestået af kommunale og regionale videnspersoner på hjerneskadeområdet. De tre audits skal på baggrund af både de identificerede forbedringspotentialer og eksempler på gode og velkoordinerede forløb ende ud med en række anbefalinger, som fremadrettet kan sikre en endnu bedre specialiseret hjerneskaderehabilitering i de midtjyske kommuner. Den endelige rapport vil foreligge i efteråret 2013 og præsenteres på Novemberkonferencen Anvendelsen af særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd Allerede i 2010 var der fokus på anvendelse af dyre og ekskluderende tilbud til enkeltborgere og med ministertemaet i 2012 kom der yderligere fokus på dette. En arbejdsgruppe med deltagelse af kommunale og regionale videnspersoner i Midtjylland udarbejdede en rapport om anvendelsen af særforanstaltninger og i forlængelse heraf 9 konkrete anbefalinger, som blev præsenteret på Novemberkonferencen Forretningsudvalget drøftede herefter anbefalingerne og udsendte en skrivelse til kommunerne, hvor opmærksomheden blev særligt henledt på et udsnit af anbefalingerne fra arbejdsgruppen. Sideløbende hermed har kommunerne etableret mere botilbudslignende tilbud for grupper af borgere, der tidligere hav været i særforanstaltning. 4

7 Et eksempel er Struer kommunes Fjordbo. Et tilbud for 6 voksne med udadreagerende adfærd beliggende i et tidligere plejecenter på Jegindø 3. Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser Ministertemaet for 2013 er Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser. En arbejdsgruppe bestående af kommunale og regionale videnspersoner på området har i løbet af 2013 arbejdet med temaet. Som led i afdækningen af mulighed og udfordringer på området har arbejdsgruppen gennemført fokusgruppeinterviews med rådgivere og familieplejekonsulenter samt familieplejere. Interviewresultaterne vil danne baggrund for formuleringen af en række anbefalinger til familieplejeområdet. Den endelige rapport præsenteres på Novemberkonferencen Personlige og nære relationer har en positiv betydning for livskvalitet og udbytte af anbringelen blandt børnene og de unge. Bl.a. med det udgangspunkt har de i Randers Kommune øget andelen, der anbringes i plejefamilier, således 63 % af anbringelserne nu sker i plejefamilier. Frem til 2017 er målet at have 70 % af anbringelserne i plejefamilier. 4. Overgang fra barn til voksen I udviklingsstrategien i Rammeaftale 2013 er overgang fra barn til voksen udpeget som et særligt fokus- og udviklingsområde. De midtjyske kommuner har valgt at sætte fokus på temaet gennem en formidlings- og inspirationskonference. Konferencen blev afholdt i maj 2013 under overskriften Hvordan sikres sammenhængende ungeforløb?. På konferencen deltog ca. 80 direktører, myndigheds- og driftschefer mv. på tværs af børnog ungeområdet, voksenområdet og arbejdsmarkedsområdet. På konferencen formidlerede flere kommuner samt Rambøll Management deres erfaringer fra konkrete projekter. På den baggrund er der enighed om, at Kommunerne afventer den nationale model for overgange fra barn til voksen, som Socialstyrelsen forventer at præsentere i begyndelsen af Eksempelvis deltager Viborg Kommune i det landsdækkende projekt "Unge med psykiske vanskeligheder - overgang fra barn til voksen", som Rambøll Management er ansvarlig for. Formålet er at styrke samarbejdet og den kommunal indsats i forbindelse med overgangen fra barn til voksen med fokus på en tidlig og sammenhængende indsats, herunder at gøre de forskellige skift mellem forvaltninger, samarbejdsflader og "livsarenaer" så smidige for den unge som muligt. Ad. B) Styring af og gennemsigtighed i udgifter og takster Som konsekvens af de foregående års kraftige udgiftsvækst på det specialiserede social- og undervisningsområde har de midtjyske kommune gennem hele perioden arbejde på et fald i udgifterne. Dette er sikret gennem årlige udgiftsopgørelser og fælles fokus på at taksterne er gennemskuelige og faste bl.a. gennem følgende: 5

8 1. Takstopfølgning og differentierede takster Der har i perioden var øget fokus på økonomiske styringsmekanismer, som følge af markant udgiftspres på området og DASSOS har løbende haft fokus på takstopfølgningen, hvorfor Takstgruppen i regi af DASSOS årligt har gennemført en beregning på takstudviklingen i overensstemmelse med principperne i Rammeaftalen. Takstopfølgningen gennem årene viser, at alle kommuner har overholdt de aftalte takstreduktioner, hvoraf enkelte kommuner endog har reduceret taksterne væsentlig mere end de aftalte reduktioner. I 2011 aftalte parterne en generel reduktion af taksterne på 5 % ved at reducere de bagvedliggende udgiftsbudgetter. Derudover er der enighed om, at hver af driftsherrerne (19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne i perioden med i alt 4,5 %. 2. Differentierede takster Indførelse af differentierede takster (flere takstgrupper) for de enkelte tilbud har været et indsatsområde i rammeaftalesamarbejdet de seneste år. Formålet med at anvende differentierede takster er at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst og dermed en bedre dialog mellem køber og sælger af pladser. Desuden forventes det, at brugen af differentierede takster vil mindske omfanget af tillægstakster. Eksempelvis har Silkeborg kommune siden 1. januar 2013 haft differentierede takster på samtlige døgntilbud indenfor psykiatri- og handicapområdet,i alt 173 døgnpladser. Fra januar 2014 forventes der også anvendt differentierede takster på dagområdet. Silkeborg Kommunes erfaringer med anvendelsen af differentierede takster er, at de ydelsesbeskrivelser, der ligger bag takstniveauerne, understøtter korrekt placering af såvel egne som eksterne borgere, samt at der i dialogen om salg af pladser til andre kommuner er kommet øget fokus på borgerens behov. 15 af 19 driftsherrer vil benytte differentierede takster i 2014 og 54 % af takstgrundlaget i 2014 vil være fra tilbud der har differentierede takster. Flere kommuner anvender fem takstkategorier baseret på voksenudredningsmetoden, der skal anvendes af alle kommuner. 6

9 Bilag 1: Oversigt over anbefalingerne fra analyserapporten 2010 at Takstaftalesystemet fastholdes at Takstgruppen hvert år efter regnskabets afslutning indenfor en kortere frist udarbejder en takstopfølgning. Takstgruppen udarbejder et forslag til en skabelon for dette arbejde at Takstopfølgningen sker under ledelse af en særlig Takststyregruppe, med deltagelse af en af kommunerne udpeget kommunaldirektør (formand), en af kommunerne udpeget socialdirektør og en direktør fra Region Midtjylland at der i forbindelse med tillægstakster fortsat anvendes samme formulering, som i rammeaftalen for 2010, nemlig I helt særlige tilfælde kan taksterne erstattes af individuelt beregnede takster at tillægstakster anføres særskilt på alle regninger at der fastholdes en ensartet overheadtakst for alle kommuner og regionen at den mellemkommunale videndeling skal styrkes at prioritere fælles metodeudvikling til i højere grad at lave fælles løsninger frem for dyre enkeltmandsforanstaltninger at der etableres fælleskommunale kurser for visitatorer at der etableres et fælles sprog til at beskrive funktionsniveau og ydelser Oversigt over indsatsområderne i RA : Kommunerne i den midtjyske region og Region Midtjylland udpeger hvert år i samarbejde i den årlige Rammeaftale en række fokus- og udviklingsområder, der danner en fælles ramme om den løbende faglige udvikling, og bidrager til at skabe en fælles opmærksomhed omkring nye behov. Rammeaftale 2010: 1. Økonomiske styringsmekanismer 2. Overgang fra barn til voksen 3. Profilering af det specialiserede socialområde som et udfordrende arbejdsfelt 4. Forskning, evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling 5. Dyre enkeltforanstaltninger 6. Børn og unge, der er i berøring med børne- og ungdomspsykiatrien Rammeaftale 2011: 1. Takstopfølgning 2. Gennemsigtighed i ydelse og pris 3. Fælles metodeudvikling 4. Handleplaner som fælles dialogværktøj 5. Uddannelse af visitatorer 7

10 Rammeaftale 2012: 1. Takstopfølgning 2. Gennemsigtighed i ydelse og pris 3. Fælles metodeudvikling 4. Uddannelse af visitatorer 5. Særforanstaltninger til børn, unge og voksne 6. Senhjerneskadeområdet Rammeaftale 2013: 1. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud 2. Overgang fra barn til voksen 3. Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser 4. Tilsyn med anbringelsessteder og opholdssteder Oversigt over konferencer og temaarrangementer 2011: - Novemberkonference : - Januarkonference 2012 (politikere samt bruger- og pårørendeorganisationer) - Chefkonference 2012 (emne: metodeudvikling i praksis) - Novemberkonference : - Januarkonference 2013 (politikere samt bruger- og pårørendeorganisationer) - Temamøde Bålkærgårdsagen kalder på fælles handling - Temamøde Nye markedsaktører & Fælles konkurrenceudsættelse - Formidlingskonference Overgang fra barn til voksen - Novemberkonference

11 3.2 Aftale med Væksthus Midtjylland 2014

12 AFTALE MELLEM KKR MIDTJYLLAND OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning/baggrund 2. Det midtjyske Vækstunivers Imidt 3. Formål, opgaver og målgrupper 4. Strategiske fokuspunkter 5. Regionale operatørfunktioner 6. Markedsføring 7. Kompetenceudvikling 8. Evaluering/effektmåling 9. Aktiviteter 10. Økonomi 11. Ikrafttræden 1. Indledning/baggrund Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og Vækstministeriet indgik 15. juni 2009 aftale om, at kommunerne overtog finansieringen af væksthusene med virkning fra 1. januar Kommunerne kompenseres for opgaven over bloktilskuddet. Aftalen tages op til fornyet drøftelse i Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og Vækstministeriet indgår hvert år en aftale om fælles mål for væksthusene (aktivitetsniveau, henvisningsomfang, kundetilfredshed, vækst i vejledte virksomheder, fælles tilbud og statslige initiativer, der kan understøtte væksthusenes mål) og for 2014 har aftalen (af 13. juni 2013) særligt fokus på følgende rammer for væksthusenes aktiviteter: 1

13 Rammer for væksthusenes aktiviteter i 2014 Vækst skabes i virksomhederne. Væksthusene skal opsøge, vejlede og understøtte iværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner og potentiale. Det skal bidrage til, at flere iværksættere og mindre virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Derfor skal væksthusene 1. uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlægge deres vækstpotentiale og udarbejde en vækstplan, og Væksthusene skal henvise til private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet, 2. være knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem, hvor væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og er dynamoer i udviklingen af initiativer, der styrker vækstkultur i og vækstvilkår for virksomhederne, samt 3. være operatører på projekter, der skaber vækstmuligheder for virksomhederne, fx projekter udbudt af kommunerne, regionerne, staten og EU. Væksthusene må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører. 2. Det midtjyske Vækstunivers Imidt KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland har i april 2013 besluttet, at erhvervsserviceindsatsen skal udmøntes efter strategien for Det midtjyske Vækstunivers 1. Styrende principper for Det midtjyske Vækstunivers Målet med indsatsen er vækst og skalérbarhed Der skal være et vækstpartnerskab med virksomheden Indsatsen skal være strategisk og sammenhængende Indsatsen er en investering i virksomhedens vækst Virksomhedens vækstambition/-potentiale skal trænes hele livet. 1 Det midtjyske Vækstunivers. Strategi Marts

14 Hovedelementerne i Det midtjyske Vækstunivers kan illustreres som et hus, hvor de styrende principper udgør fundamentet, og væksten bæres af fire søjler: Vækstpotentialeniveauer, vækstværktøjer, vejledning og medfinansiering: Vækst Vækstværktøjer Vækstpotentiale Vejledning Medfinansiering Styrende principper 3. Formål, opgaver og målgrupper Formålet med aftalen er at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale i region Midtjylland, i form af vejledning/vækstkortlægning, overblik over/henvisning til relevante muligheder for videntilførsel (eks. rådgivning) samt medfinansiering til vækst. Den samlede erhvervsserviceindsats kan opdeles i følgende opgaver: Lokal/basal erhvervsservice Fokuseret erhvervsservice/-udvikling Specialiseret erhvervsservice Lokal/basal erhvervsservice er generelle ydelser (primært vejledning og henvisning til rådgivning), og målgruppen er alle iværksættere og virksomheder. Opgaverne i den lokale erhvervsservice er indledende screening af iværksættere og virksomheder. De iværksættere og virksomheder, som er i målgruppen for den fokuserede og specialiserede erhvervsservice visiteres videre til operatørerne på disse indsatser. Screeningen af iværk- 3

15 sættere og virksomheder foregår på baggrund af screeningsværktøjet Væksthjulet. Fra den lokale erhvervsservice henvises vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Fokuseret erhvervsservice/-udvikling er fokuserede tiltag (eks. kollektive forløb, kurser, målrettede vejledningsforløb) over for selektivt udvalgte sektorer/områder, som spiller en særlig rolle for den lokale erhvervsudvikling, og hvor der således er en tæt sammenhæng med den kommunale erhvervspolitiske strategi. Målgruppen er iværksættere og virksomheder inden for de berørte fokuserede områder. Specialiseret erhvervsservice er specialiserede tilbud i form af vækstkortlægning og medfinansiering. Målgruppen er: Personer med ambitioner om at etablere en vækstvirksomhed Virksomheder med under fem ansatte, som har ambitioner om at nå mindst 10 ansatte eller en årlig omsætning på mindst kr. 15 mio. inden tre år. Virksomheder med fem ansatte eller flere, som har ambitioner om en årlig vækst på over 20% i omsætning eller antal ansatte i mindst tre år. Fra den specialiserede erhvervsservice henvises vejledte iværksættere og virksomheder til relevante specialiserede videnleverandører (eks. rådgivere). Den landsdækkende rådgiverdatabase ( anvendes i den sammenhæng. Alle vejledninger i den samlede erhvervsserviceindsats registreres i det fælles CRMsystem. 4. Strategiske fokuspunkter De overordnede strategiske fokuspunkter fremgår af strategien for gennemførelsen af Det midtjyske Vækstunivers I tilknytning hertil ønsker kommunerne, at Væksthus Midtjylland fortsat udvikler sin koordinerende rolle som knudepunkt i erhvervsserviceindsatsen, herunder bidrager til at inspirere KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland ift. udvikling og implementering af samlede erhvervsfremmende initiativer. Konkret indebærer det en forventning om, at Væksthus Midtjylland har initiativpligt og er en aktiv spiller blandt andet i forhold til: Varetagelse af regionale operatørfunktioner Tiltrækning og gennemførelsen af landsdækkende initiativer af interesse for målgruppen Markedsføring af tilbuddene i det samlede erhvervsservicesystem Kompetenceudvikling i det samlede erhvervsservicesystem i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA), herunder fælles værktøjs-/crmanvendelse Evaluering og effektmåling af vejledningsaktiviteten og den programbaserede indsats (regionale programmer) Fortsat udbygning af gode relationer til private rådgivere og offentlige videninstitutioner Højnelse af performance og professionalisering af såvel den lokale/fokuserede som den specialiserede erhvervsservice 4

16 Skabelse af det bedste grundlag for, at den enkelte kommune kan udmønte sine erhvervspolitiske målsætninger og prioriteringer, Styrkelse af den enkelte kommunes mulighed for at udvikle og implementere fokuserede initiativer ift. prioriterede mål/potentialer, herunder tværgående initiativer Involvering i udarbejdelse af partnerskabsaftalen mellem Vækstforum og Erhvervsog Vækstministeriet via bestyrelsesmedlemmer, som også er medlem af Vækstforum Medvirke til at bygge bro mellem videninstitutioner og erhvervslivet. 5. Regionale operatørfunktioner Væksthus Midtjylland er operatør på regionale programmer for Vækstforum/Region Midtjylland. Iht. intentionerne i Det midtjyske Vækstunivers brandes tilbuddene i erhvervsservicesystemet primært inden for følgende to hovedelementer: Vejledning/vækstkortlægning Medfinansiering til vækst Jf. pkt. 4 har Væksthus Midtjylland en central rolle i det samlede erhvervsservicesystem ift. at varetage operatørfunktioner på programbaserede tiltag og skal i videst mulig omfang arbejde for at sikre, at relevante tilbud (ift. målgruppen) forankres og gennemføres på vegne af det samlede erhvervsservicesystem. Dette omfatter alle relevante tiltag, udbudt såvel på regionalt som nationalt plan, som kan fremme vækst- og udviklingsmuligheder for målgruppen. Væksthus Midtjylland skal arbejde for at koordinere udmøntningen af regionale og nationale tilbud i region Midtjylland. 6. Markedsføring Det er af central betydning, at målgruppen har det fornødne kendskab til tilbuddene i erhvervsservicesystemet, og at målgruppen i den sammenhæng oplever no wrong door. Jf. pkt. 4 har Væksthus Midtjylland i den forbindelse en særlig forpligtelse til at arbejde for at sikre, at der bl. a. som led i ovennævnte operatørrolle (pkt. 5) sker en slagkraftig markedsføring af tilbuddene i erhvervsservicesystemet, i såvel skrevne som elektroniske medier. Endvidere er kommunerne i region Midtjylland enige om, at operatørerne på den lokale og fokuserede erhvervsserviceindsats på tilsvarende vis forpligter sig til at deltage aktivt i den lokale markedsføring og udbredelse af tilbuddene og visitere potentielle emner til Væksthus Midtjylland. Væksthus Midtjylland skal holde operatørerne på den lokale og fokuserede erhvervsservice ajour ift. implementeringen af den regionale indsats. De overordnede rammer for markedsføringen aftales i en fælles markedsføringsgruppe, som består af repræsentanter for kommunerne, lokale erhvervsserviceoperatører, Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland. 5

17 7. Kompetenceudvikling For vedblivende at kunne identificere vækstpotentialet og bidrage med kvalificeret vejledning er det en forpligtelse for alle operatørenheder i det samlede erhvervsservicesystem i region Midtjylland at deltage med repræsentanter i aftalte fælles kompetenceudviklingsaktiviteter. Aktuelt fastlægges de fælles kompetenceudviklingstilbud i det nedsatte akademiråd for Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA), som består af repræsentanter for kommunerne, lokale erhvervsserviceoperatører, Region Midtjylland samt øvrige aktører (bl. a. innovationsmiljøer, forsker-/udviklingsparker m. fl.). Væksthus Midtjylland indgår i sekretariatet for MEA. 8. Evaluering/effektmåling Med henblik på at kunne tilpasse og udvikle erhvervsserviceindsatsen er det vigtigt at have den fornødne dokumentation for, i hvilket omfang aktiviteterne har en effekt ift. målgruppens økonomiske præstationer. Jf. pkt. 4 har Væksthus Midtjylland i den forbindelse en særlig forpligtelse til at sikre, at såvel vejledningsaktiviteten som den programbaserede indsats (regionale programmer) evalueres og effektmåles. 9. Aktiviteter Følgende overordnede mål er fastlagt for Væksthus Midtjyllands aktivitet i 2013: Nationale mål Suppl. midtjyske mål 6

18 Aktivitetsmål Udarbejdelse og implementering af strategi for Væksthusene 2.0 Vækstkortlægning for min. 449 virksomheder plus 449 øvrige kontakter. Henvisning af min. 80% af de virksomheder, som har fået en vækstkortlægning og vækstplan til privat rådgivning (min. 70%) eller offentlige tilbud Implementering af strategien for Det midtjyske Vækstunivers Vækstkortlægning for min virksomheder (incl. nationale mål) Opsøgende indsats sker primært inden for de fokuserede indsatsområder i den regionale erhvervsudviklingsstrategi Udvikling og implementering af kompetenceudviklingstilbud i regi af MEA efter beslutning i akademirådet Kvalitetsmål Min. 80% af virksomhederne, som har modtaget en vækstkortlægning og vækstplan i 2012, er tilfredse eller meget tilfredse med vækstkonsulentens kompetencer Min. 70% af virksomhederne, som har modtaget en vækstkortlægning og vækstplan i 2012, tilkendegiver, at sparringen med væksthuset har påvirket virksomhedens udvikling i middel eller høj grad Net Promotor Score på min. 60 ift. virksomheder som har en vækstkortlægning og vækstplan i 2014, og der vil anbefale væksthuset til andre Min. 600 individuelle vækstforløb med medfinansiering til tilførsel af viden ifm. vækstforløb Min. 80% af de virksomheder, som har modtaget medfinansiering til tilførsel af viden fim. vækstforløb er tilfredse eller meget tilfredse 7

19 Effektmål Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2012 og 2013: øger beskæftigelsen min. 10 procentpoint øger omsætningen min. 15 procentpoint øger eksporten min. 10 procentpoint - mere end sammenlignelige virksomheder fra og fastholder denne vækst i en toårig periode fra Virksomheder, der har modtaget medfinansiering til tilførsel af viden ifm. vækstforløb: øger værditilvæksten min. 10 procentpoint - mere end øvrige virksomheder i regionen. Andelen af virksomheder, som har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2014, og som er løftet fra vækstlaget, er øget fra 6% til 10% 10. Økonomi Væksthus Midtjylland modtager kr for indsatsen inden for rammerne af nærværende aftale. Beløbet faktureres kommunerne efter følgende fordelingsnøgle: Kommune Kr. Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune

20 Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune I alt Fakturering sker januar 2014 og forfalder til betaling pr. 31. januar Ikrafttræden Aftalen træder i kraft 1. januar For KKR Midtjylland For Væksthus Midtjylland den / 2013 den / 2013 Anders G. Christensen Flemming Eskildsen Formand for KKR Midtjylland Formand for Væksthus Midtjylland 9

21 3.2 Aftale med Væksthus Midtjylland 2014

22 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM XX ERHVERVSSERVICEOPERATØRER, XX KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode 4. Formål og målgrupper 5. Arbejds- og rollefordeling (kommuner - erhvervsserviceoperatører) 6. Parternes gensidige forpligtelser 7. Effektmål og synliggørelse af samarbejdet 8. Økonomi 9. Ikrafttræden b) Aktivitetsdel: 1. Fælles mål og aktiviteter 2. Økonomi 3. Opfølgning 1. Indledning A) GENEREL DEL KKR Midtjylland har fastlagt de overordnede regionale rammer og mål for erhvervsserviceindsatsen i Midtjylland i aftalen af 8. oktober 2013 mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland. Nærværende aftale er således udtryk for indhold og mål for den lokale udmøntning af målene samt rammerne for en evt. særlig lokal indsats, som ønskes udført. Denne samarbejdsaftale består af to dele: a) En generel del, som er ens for alle kommuner og erhvervsserviceoperatører b) En aktivitetsdel, som er individuel for hver kommune og erhvervsserviceoperatører 2. Samarbejdsaftalens parter Samarbejdsaftalen er indgået mellem XX Kommune og erhvervsserviceoperatørerne XX samt Væksthus Midtjylland. 1

23 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland Aftaleperiode Aftalen dækker perioden 1. januar 31. december Formål og målgrupper Formålet med samarbejdsaftalen er at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder i xx kommune, i form af vejledning/problemafklaring og overblik over relevante muligheder for videntilførsel og medfinansiering til vækst. Det er afgørende, at erhvervsservicesystemet fremstår overfor brugerne som ét sammenhængende system med en klar arbejds-/rollefordeling mellem systemets operatører. 5. Arbejds- og rollefordeling (kommuner - erhvervsserviceoperatører) Kommunerne varetager de overordnede strategiske/politiske forhold ift. rammebetingelserne for iværksætteri og virksomhedsudvikling. Herudover udfører kommunerne en række myndighedsopgaver i forhold til virksomhederne. Erhvervsservicen udføres således under kommunalt ansvar og af de operatører, som har indgået aftale med kommunerne herom. Den lokale erhvervsservice varetager al indkommende henvendelse til erhvervsservicesystemet fra iværksættere og virksomheder. Dette kan ske ved: 1. Opsøgende kontakt overfor iværksætteren/virksomheden 2. Personlig henvendelse fra iværksætteren/virksomheden 3. Telefonisk henvendelse fra iværksætteren/virksomheden, enten på den lokale erhvervsservices eget telefonnummer eller det fælles telefonnummer , der altid besvares lokalt 4. Pr. mail fra iværksætteren/virksomheden enten direkte eller via hjemmesiderne eller Den lokale erhvervsservice varetager al indledende screening af iværksættere og virksomheder. De iværksættere og virksomheder, som har vækstambitioner/-potentiale, visiteres videre til Væksthus Midtjylland. Screeningen/visitationen til Væksthus Midtjylland foregår på baggrund af screeningsværktøjet Væksthjulet. Væksthus Midtjylland skal så vidt muligt tage kontakt til henviste iværksættere og virksomheder inden for to arbejdsdage, med mindre andet aftales. Alle vejledninger i den lokale erhvervsservice registreres i fælles CRM-system. Vejledte iværksættere (før start) registreres med CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og uddannelse, vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Vejledte iværksættere efter start og indtil tre år samt virksomheder registreres med CVRnummer, navn, adresse og branche, kontaktpersonens navn og uddannelse samt vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. 2

24 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 Den lokale erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Den lokale erhvervsservice kan indmelde rådgivere fra lokalområdet, som væksthuset kan trække på ved henvisning af iværksættere og virksomheder til specialiseret rådgivning. Den fokuserede erhvervsservice varetager iværksættere og virksomheder inden for udvalgte fokuserede indsatser iht. den kommunale erhvervsstrategi, på baggrund af screening hos/visitation fra den lokale erhvervsservice. Alle vejledninger i den fokuserede erhvervsservice registreres i fælles CRM-system. Vejledte iværksættere (før start) registreres med CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og uddannelse, vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Vejledte iværksættere efter start og indtil tre år samt virksomheder registreres med CVR-nummer, navn, adresse og branche, kontaktpersonens navn og uddannelse samt vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Den fokuserede erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Den specialiserede erhvervsservice vejleder iværksættere og virksomheder med vækstambitioner/-perspektiver på baggrund af screening hos/visitation fra den lokale erhvervsservice. Alle vejledninger i den specialiserede erhvervsservice registreres i fælles CRM-system. Vejledte iværksættere (før start) registreres med CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og uddannelse, vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Vejledte iværksættere efter start og indtil tre år samt virksomheder registreres med CVR-nummer, navn, adresse og branche, kontaktpersonens navn og uddannelse samt vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Den specialiserede erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante specialiserede problemløsere. Ovennævnte beskriver hovedreglen for arbejds-/rollefordelingen ift. iværksætter-/virksomhedskontakt. Opnår operatører inden for den fokuserede erhvervsservice og/eller Væksthus Midtjylland kontakt med en iværksætter/virksomheden uden forudgående kontakt med den lokale erhvervsservice, orienteres den stedlige lokale erhvervsservice herom via registrering i det fælles CRM-system så vidt muligt inden for to arbejdsdage, og den stedlige lokale erhvervsservice vil automatisk modtage advis. Evt. yderligere fastlæggelse af procedurer for anden iværksætter-/virksomhedskontakt (eks. kampagner og anden opsøgende iværksætter-/virksomhedskontakt inden for den fokuserede og/eller specialiserede erhvervsserviceområde) afklares med den lokale erhvervsservice/- kommune og kan beskrives i denne samarbejdsaftales individuelle aktivitetsdel (del b). 3

25 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland Parternes gensidige forpligtelser Der afholdes halvårlige opfølgningsmøder mellem XX Kommune, xx erhvervsserviceoperatører og Væksthus Midtjylland og/eller efter behov, ligesom der i foråret afholdes et fælles seminar ( Erhvervsudviklingsdøgnet ) i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA), hvor alle erhvervsserviceoperatører/-aktører i region Midtjylland kan orientere hinanden om igangværende og kommende initiativer samt deltage i fælles kompetenceudvikling. Endvidere afholder Væksthus Midtjylland halvårlige Imidt-dage, hvor der er mulighed for gensidig orientering. XX Kommune, XX erhvervsserviceoperatører og Væksthus Midtjylland vil arbejde aktivt for, at iværksættere og virksomheder opnår adgang til relevante kvalificerede erhvervsserviceydelser. Det midtjyske Vækstunivers - Imidt KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland har besluttet, at erhvervsserviceindsatsens skal udmøntes efter principperne i Det midtjyske Vækstunivers (Imidt). Som led heri er der indgået aftale mellem Vækstforum/Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland omkring implementering af iværksætter- og virksomhedsudviklingsprogrammer. Målet er at fremme antallet/omfanget af iværksættere og virksomheder med vækstperspektiver. Et af de gennemgående midler i indsatsen er muligheden for medfinansiering til tilførsel af viden til vækstformål. XX Erhvervsserviceoperatører forpligter sig til at deltage aktivt i markedsføringen og udbredelse af indholdet i Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) og visitere potentielle emner til Væksthus Midtjylland. Væksthus Midtjylland forpligter sig til at holde xx erhvervsserviceoperatører ajour ift. implementeringen af Det midtjyske Vækstunivers (Imidt), herunder tilvejebringe fornøden markedsføring af tilbuddene i dette regi. Kompetenceudvikling XX Erhvervsserviceoperatører forpligter sig til at deltage aktivt med hver min. en repræsentant i fælles kompetenceudviklingsaktiviteter i erhvervsservicesystemet i region Midtjylland inden for rammerne af Midtjysk Erhvervsservice Akademi (MEA). Der udarbejdes en nærmere plan herfor i regi af akademirådet for MEA, hvori der indgår repræsentanter for de berørte parter. Kompetenceudviklingsaktiviteterne indeholder nødvendig faglig (efter)uddannelse (basismodul og vækstmoduler) og øvrigt prioriteret indhold (udviklingsmoduler). Væksthus Midtjylland forpligter sig til at deltage aktivt med et relevant antal medarbejdere og medfinansiere kompetenceudviklingsaktiviteter i erhvervsservicesystemet i region Midtjylland som led i udmøntningen af Det midtjyske Vækstunivers (Imidt). Markedsføring XX Erhvervsserviceoperatører forpligter sig til at medvirke aktivt til markedsføring af tilbudene i det samlede erhvervsservicesystem samt Det midtjyske Vækstunivers (Imidt). 4

26 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 Der udarbejdes en nærmere plan for indhold i samt rammer og vilkår for den fælles markedsføring, herunder i relation til Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) som fastlægges i den fælles markedsføringsgruppe, der har repræsentanter for de berørte parter. Væksthus Midtjylland forpligter sig til at medvirke aktivt til markedsføring af tilbudene i det samlede erhvervsservicesystem, herunder medfinansiere markedsføringen af fælles kampagner som led i udmøntningen af Det midtjyske Vækstunivers (Imidt). Fortrolighed Aftalens parter, herunder parternes ansatte og eksternt tilknyttede samarbejdspartnere, er forpligtet til at iagttage ubetinget tavshed og fortrolighed i forhold til tredjemand med hensyn til alle oplysninger omkring forhold hos involverede iværksættere/virksomheder, som måtte komme til parternes kundskab som følge af samarbejdsaftalens indgåelse, og som angår forhold, der ikke er offentligt tilgængelige. Parterne er i forbindelse med indgåelse af ansættelsesaftaler, aftaler med eksterne samarbejdspartnere, etc., der vedrører forhold omfattet af denne samarbejdsaftale, endvidere forpligtet til at drage omhu for, at der i disse aftaler indsættes en fortrolighedsklausul, der tilsvarende sikrer fortrolighed omkring iværksætter-/virksomhedsoplysninger, som disse måtte få kendskab til qua denne aftale. 7. Effektmål og synliggørelse af samarbejdet Der er aftalt følgende effektmål for samarbejdet: Mere end 80% af vejledte iværksættere og eksisterende virksomheder med vækstambitioner skal være tilfredse eller meget tilfredse Der kan foretages effektmåling ift. udviklingen i alle vejledte virksomheders økonomi af eksterne parter. Det er aftalt, at der foretages effektmåling på vejledte iværksættere og virksomheder i hele erhvervsservicesystemet (lokal, fokuseret og specialiseret erhvervsservice). Parterne forpligter sig til at holde høj synlighed omkring samarbejdet. 8. Økonomi Den lokale erhvervsservice honoreres af den specialiserede erhvervsservice for: 1) Screening/visitation af virksomheder med vækstambitioner/-perspektiver til den specialiserede erhvervsservice og ved anvendelse af Væksthjulet, som parterne er enige om. Honoraret er op til kr pr. screening/visitation til den specialiserede erhvervsservice (til faktisk timeforbrug/-sats). 2) Registrering af alle vejledte iværksættere (før start og indtil tre år). Honoraret er kr. 500 pr. iværksætter (til faktisk timeforbrug/-sats). 3) Screening/visitation af iværksættere (før start og indtil tre år) med vækstambitioner- /-perspektiver til den specialiserede erhvervsservice og ved anvendelse af Vækst- 5

27 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 hjulet. Honoraret er op kr pr. screening/visitation til den specialiserede erhvervsservice (til faktisk timeforbrug/-sats). Herudover kan der aftales fælles projektudvikling og gennemførelse efter særskilt aftale om honorering. 9. Ikrafttræden Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. januar For XX Kommune den / 2013 For XX erhvervsserviceoperatør lokal erhvervsservice den / 2013 For XX erhvervsserviceoperatør fokuseret erhvervsservice den / 2013 For Væksthus Midtjylland den /

28 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 B) AKTIVITETSDEL XX KOMMUNE, XX ERHVERVSSERVICEOPERATØRER OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. Fælles mål og aktiviteter Parterne har aftalt følgende fælles mål/aktiviteter i perioden 1. januar 31. december 2014: Aktivitet Vejledning: Vejledte iværksættere i lokal erhvervsservice Vejledte iværksættere i specialiseret erhvervsservice Vejledte virksomheder i lokal erhvervsservice Vejledte virksomheder i specialiseret erhvervsservice Vejledte i alt: Medfinansiering til vækst: (Regionale programmer) Vækstforløb for iværksættere/virksomheder på A-vækstpotentialeniveau Vækstforløb for iværksættere/virksomheder på B-vækstpotentialeniveau Vækstforløb for iværksættere/virksomheder på C-niveau Regionale program. i alt: Fokuserede erhvervsservicetiltag: Mål for antal iværksæt. (før start indtil tre år) Mål for antal (virksomheder) Fokuserede erhvervsservicetiltag i alt: I alt i xx Kommune 2014: 7

29 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland Økonomi Følgende økonomiske mål er sat for samarbejde mellem xx erhvervsserviceoperatører i XX Kommune og Væksthus Midtjylland i perioden 1. januar 31. december 2014: Aktivitet XX registrerede vejledte iværksættere a op til kr. 500 XX screenede/visiterede iværksættere a op til kr XX screenede/visiterede virksomheder a op til kr XX gennemførte fokuserede erhvervsservicetiltag (specificeres) I alt 3. Opfølgning Kr. Økonomi til XX erhvervsserviceoperatører Der foretages opfølgning på ovennævnte aktivitetsmål efter aftale, eks. halvårligt. 8

30 3.2 Aftale med Væksthus Midtjylland 2014

31 KKR Midtjylland August 2013 Status 1. januar 30. juni 2013

32 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 30. juni 2013 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) januar 31. maj

33 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger 1. januar 30. juni 2013 ift. indbyggertal Kommune % af indbyggertal pr. 1. januar 2013 % af vækstkortlægninger (januar juni 2013) Favrskov 3,7 3,3 Hedensted 3,6 3,1 Herning 6,8 7,0 Holstebro 4,5 7,9 Horsens 6,7 4,3 Ikast-Brande 3,2 2,6 Lemvig 1,7 2,5 Norddjurs 3,0 4,1 Odder 1,7 1,2 Randers 7,5 5,3 Ringkøbing-Skjern 4,5 2,7 Samsø 0,3 0,5 Silkeborg 7,0 5,9 Skanderborg 4,6 4,4 Skive 3,7 3,7 Struer 1,7 4,1 Syddjurs 3,3 2,2 Viborg 7,4 5,1 Århus 25,1 30,1 I alt 100,0 100,0 Væksthus Midtjylland 3

34 Geografisk fordeling af individuelle forløb bevilget 1. januar 30. juni 2013 under regionale programmer (STARTmidt Acc, VÆKSTmidt Acc., FØDEVAREmidt og CleanTEKmidt) Geografisk fordeling af individuelle forløb bevilget januar 31. maj 2011 under regionale programmer (STARTmidt Acc, VÆKSTmidt Acc, EnergiTEKmidt 23 og FØDEVAREmidt)

35 Geografisk fordeling af individuelle forløb 1. januar 30. juni 2013 ift. indbyggertal Kommune % af indbyggertal pr. 1. januar 2013 % af individuelle forløb (januar juni 2013) Favrskov 3,7 2,9 Hedensted 3,6 2,1 Herning 6,8 6,2 Holstebro 4,5 11,5 Horsens 6,7 2,6 Ikast-Brande 3,2 4,1 Lemvig 1,7 2,6 Norddjurs 3,0 2,6 Odder 1,7 0,6 Randers 7,5 7,1 Ringkøbing-Skjern 4,5 3,5 Samsø 0,3 0,3 Silkeborg 7,0 5,0 Skanderborg 4,6 8,2 Skive 3,7 2,9 Struer 1,7 6,8 Syddjurs 3,3 2,4 Viborg 7,4 6,5 Århus 25,1 22,1 I alt 100,0 100,0 Væksthus Midtjylland 5

36 Geografisk fordeling af individuelle forløb i alt december december juni 2013 under regionale programmer (STARTmidt, STARTmidt Acc, VÆKSTmidt, VÆKSTmidt Acc, INVESTORmidt, EnergiTEKmidt, FØDEVAREmidt og CleanTEKmidt) Geografisk fordeling af individuelle forløb i alt december maj 2011 under regionale programmer (STARTmidt, STARTmidt Acc, VÆKSTmidt, VÆKSTmidt Acc, INVESTORmidt, EnergiTEKmidt og FØDEVAREmidt)

37 Geografisk fordeling af individuelle forløb ialt december juni 2013 ift. indbyggertal Kommune % af indbyggertal pr. 1. januar 2013 % af individuelle forløb (december 2007 juni 2013) Favrskov 3,7 3,4 Hedensted 3,6 3,0 Herning 6,8 7,9 Holstebro 4,5 7,5 Horsens 6,7 4,1 Ikast-Brande 3,2 3,2 Lemvig 1,7 1,8 Norddjurs 3,0 2,3 Odder 1,7 1,0 Randers 7,5 7,2 Ringkøbing-Skjern 4,5 4,1 Samsø 0,3 0,4 Silkeborg 7,0 6,2 Skanderborg 4,6 4,8 Skive 3,7 4,8 Struer 1,7 4,5 Syddjurs 3,3 2,7 Viborg 7,4 6,2 Århus 25,1 24,9 I alt 100,0 100,0 Væksthus Midtjylland 7

38 Flere oplysninger Væksthus Midtjylland 8

39 3.5 Foreløbigt regnskab og forslag til budget 2014 for KKR Midtjylland

40 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Koordinering af fælleskommunale aktiviteter i KKR Midtjylland Regnskab Regnskab Budget Foreløbigt regnskab Budget Indtægter Tilskud fra kommunerne , , , , ,00 Udgifter Betaling til Region Midtjylland ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Socialsekretariatet , , , , ,00 Metodeudvikling 0, , , , ,00 Sundhedssekretariat 0, , , , ,00 Sundhedssekretariat, ny medarb. 0,00 0,00 0,00 0, ,00 KD-net , , , , ,00 Politiske møder, aktiviteter m.v , , , , ,00 Analyser m.v 0, , , , ,00 Årets resultat , , , , ,00 Overført fra tidligere år , , , ,16 Overføres til næste år , , , ,16 kd net sekretariatet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk

41 5.2 Godkendelse af liste over udpegelser i næste valgperiode

42 NOTAT KKR MIDTJYLLAND KKR Midtjyllands udpegelser i valgperioden Den 17. september 2013 Sags ID: MDR Dok.ID: Områder Udvalg Antal medlemmer Erhverv Vækstforum 6 Væksthus 5, heraf mindst 1 erhvervsrepræsenta nt Central Denmark EU 3 Midtjysk Turisme 2 Beskæftigelsesområ det Det Regionale 5 og 5 suppleanter Beskæftigelsesråd Uddanelse VIA University College 1 SOSU 3 Dimensioneringsudvalg Praktikpladsforum 5 Erhvervsakademierne (Dania, Aarhus og MidtVest) 3 Sundhedsområdet Sundhedskoordinationsudval 5 get Praksisplanudvalget 5 Samarbejdsudvalget for 2 praktiserende læger Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for 2 JHP@kl.dk Direkte Mobil Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Side 1/2

43 Øvrige områder praktiserende læger Samarbejdsudvalget for praktiserende fysioterapeuter Samarbejdsudvalget for tandlæger Samarbejdsudvalget for kiropraktorer Samarbejdsudvalget for psykologer Styringsudvalg for Interreg IV A Kattegat-Skagerak Midttrafiks bestyrelse og 1 suppleant 7 medlemmer (udpeges af repræsentantskabet ) 2

44 5.3 Forretningsorden for KKR

45 N OTAT Forretningsorden for KKR KL s medlemskommuner i hver region danner et kommunekontaktråd (KKR), som betegnes Kommunekontaktrådet i Region (KKR.). Ifølge 15 i KL s love består hvert KKR af borgmestrene og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder, fra KL s medlemskommuner i den pågældende region. 1. Formål 1.0 KKR har, i overensstemmelse med 14 i KL s love, til formål: At fremme de fælleskommunale interesser for kommunalbestyrelserne i regionale spørgsmål Gennem samarbejde og koordinering af regionale spørgsmål at styrke rammer og betingelser for, at den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere At styrke kommunernes samarbejde i varetagelsen af opgaver, der går på tværs af kommunerne i regionen. Den 25. september 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: ABK@kl.dk Direkte Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/11 2. Opgaver KKR er en del af KL s politiske organisation. KL s bestyrelse varetager alle kommuners interesser over for regering, Folketinget m.fl. KKR varetager kommunernes interesser i hver region på områder, hvor: Kommunalbestyrelserne har et tæt samspil med regionen og andre regionale aktører Der er en tæt indbyrdes afhængighed kommunerne imellem i opgaveløsningen.