NR OMKREDS H Beretning Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Transkript

1 NR OMKREDS H Beretning 2017 Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

2 2 OmKreds H NYT NR. 3/2017 FRA KREDSEN 10. årgang Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Anne G. Poulsen og Vibeke Hvas, Team Politik og Kommunikationt OPLAG: eksemplarer INDHOLD DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR 4-6 Trykt på FSC Mix Credit papir. Certifikatkode SA-COC DIN KREDS FOR DIG 7-10 FORSIDEFOTO: Søren Svendsen. Tak til medarbejdere på brystkirurgisk afdeling på Herlev Hospital for at agere modeller med stærkt fokus på vagtplanen og til afdelingssygeplejerske Susanne Stumpe for at formidle kontakten. KONTAKT TIL DSR KREDS HOVEDSTADEN ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: hovedstaden@dsr.dk web: DIT ARBEJDSLIV DIT FAG VORES FÆLLES SUNDHEDSVÆSEN INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 24 ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre 9-14, Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab, hovedstaden@dsr.dk Team Hospital, Psykiatri og Stat, hovedstaden@dsr.dk Team Kommune og Privat, hovedstaden@dsr.dk Team Politik og Kommunikation, hovedstaden@dsr.dk Bogholderi, hov_oekonomi@dsr.dk Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDERFORENINGEN Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Lederforening, tlf , lederforeningen@dsr.dk, hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde. KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Birthe Hellqvist Dahl (primærteamet) Iben Frödin (sekundærteamet) KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Charlotte Engell 2 kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Kredsnæstformand Ken Strøm Andersen Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformandskabet SATELLITKONTOR BORNHOLM: Store Torv 11, 1., 3700 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man 12-15, tirs 9-12, tors Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. FORMANDSKABETS ARBEJDSOMRÅDER VIBEKE WESTH Kredsformand DSR: Medlem af hovedbestyrelsen, økonomiudvalg og uddannelsesudvalg, DSRs repræsentant i WHOs EFNNMA-netværk Arbejdsgiverområder: Rigshospitalet (med Charlotte Engell) samt Københavns kommune (med Signe Hagel) Tværgående ansvarsområder: Akutområdet, kommunikation og presse, kredsens strategisk-politiske indsats, kredsens Meningsdanner-uddannelse (med Signe Hagel) Udvalgte tillidshverv: Næstformand RMU, næstformand for Professionshøjskolen Metropols bestyrelse og i FTF Region Hovedstaden, formand for Sundhedskartellet i Hovedstaden, bestyrelsesmedlem i DSA, KFF og Unicef Danmark samt delegeret i PKA og mentor i Kvinfo SIGNE HAGEL ANDERSEN Kredsnæstformand Arbejdsgiverområder: Nordsjællands Hospital, 9 kommuner fortrinsvis på Vestegnen samt Københavns kommune (med Vibeke Westh); Tværgående ansvarsområder: Tovholder for PPG-samarbejdet (formandskabets kommunale indsats), uddannelse (med Charlotte Engell), samarbejdet med SLS og kredsens Ungeindsats ift. studerende og nyuddannede (med Charlotte Engell), kredsens Meningsdanner-projekt (med Vibeke Westh) Udvalgte tillidshverv: Uddannelsesudvalget UCC Hillerød, suppleant til FTF Hovedstadens bestyrelse

3 OMKREDS H KREDS HOVEDSTADENS ÅRSBERETNING 2017 Hvad laver de derinde i kredsen? Hvordan bliver kredsens budget på 30,8 mio. kr. brugt, og hvad får kredsens knapt medlemmer egentlig for deres kontingent? Formålet med denne beretning er at give svar på den type af spørgsmål og fortælle om DSR kreds Hovedstadens lokale faglige og politiske indsats og aktiviteter gennem det seneste år nærmere bestemt fra august 2016 til august Året har båret præg af Sundhedsplatformens indtog på region Hovedstadens hospitaler og af udvikling og forandring i organisering og opgaver i primærsektoren, psykiatrien og også på uddannelsesområdet. Mange medlemmer oplever et sundhedsvæsen, der er udfordret på faglig kvalitet og arbejdsmiljø, og hvor der ikke er balance mellem opgaver og ressourcer. Indadtil i DSR har året budt på masser af (medlems)møder, aktiviteter og kursusdage. Udviklingsprojektet Sammen om DSR har fyldt en hel del. Læs mere om det alt sammen her i beretningen, på på kredsens Facebookside og i OmKreds H. Vi ses 30. oktober til generalforsamling. CHARLOTTE ENGELL 1. kredsnæstformand DSR: Medlem af hovedbestyrelsen, Tværgående forum for TR Arbejdsgiverområder: Rigshospitalet (med Vibeke Westh) Herlev-Gentofte Hospital, Steno Diabetes Center, hospices og det statslige område (undervisere, Forsvaret m.fl.) samt det private område (privathospitaler, konsultationssygeplejersker, medicinalindustri m.fl.) Tværgående ansvarsområder: Professionsudvikling, uddannelse (med Signe Hagel), samarbejdet med SLS og kredsens Unge-indsats ift. studerende og nyuddannede (med Signe Hagel), Ny Løn og Arbejdstidsaftalen og kredsens Copenhagen Pride-aktivitet Udvalgte tillidshverv: RKU-medlem, bestyrelsesmedlem Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole KRISTINA ROBINS 2. kredsnæstformand DSR: Tværgående forum for Arbejdsmiljø Arbejdsgiverområder: Bornholms Hospital, Amager- Hvidovre Hospital samt Sundhedsplatformen i arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden. 5 kommuner, herunder Bornholm og Frederiksberg Tværgående ansvarsområder: Arbejdsmiljøindsats og samarbejde med AMiR, alt vedr. Bornholm inkl. FTF-samarbejdet, medlem af PPG-samarbejdet (formandskabets kommunale indsats), kredsens netværk for sygeplejersker med varigt nedsat arbejdsevne Udvalgte tillidshverv: RMU-medlem og repræsentant i FTF Hovedstaden METTE SOFIE HAULRICH Kredsnæstformand DSR: Tværgående forum for TR Arbejdsgiverområder: Psykiatrivirksomheden og de administrative centre i Region Hovedstaden (CIMT, CHR) samt 8 kommuner i Nordsjælland, Tværgående ansvarsområder: Tillidsrepræsentanter, forskning, medlem af PPG-samarbejdet (formandskabets kommunale indsats) og kredsens Copenhagen Pride-aktivitet KEN STRØM ANDERSEN Kredsnæstformand Arbejdsgiverområder: Bispebjerg/Frederiksberg Hospital, Den Sociale Virksomhed i arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden samt 6 kommuner på tværs af hele regionen Tværgående ansvarsområder: Socialpsykiatrien på tværs af region og kommuner, samarbejdet med Seniorsammenslutningen, medlem af PPG-samarbejdet (formandskabets kommunale indsats) og samarbejdet om kredsens faglige aktiviteter samt kredsens 1. maj-aktivitet Find også oversigten over hvem, der er politisk ansvarlig for hvilke hospitaler, virksomheder og kommuner på

4 4 KAPITEL 1: DINE LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR Dine løn- og ansættelsesvilkår FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN Dansk Sygeplejeråd arbejder centralt og lokalt for at sikre, at sygeplejersker altid får den løn, de er berettiget til. DSR har forhandlingsretten og er den eneste lønmodtager-organisation på området, der har ret til at indgå overenskomster og forhandle lokale aftaler om sygeplejerskers løn og ansættelse. Løn er en kerneopgave for en fagforening. En anden kerneopgave er at arbejde for at sikre vilkår for medlemmernes ansættelse, der understøtter et godt og varigt arbejdsliv, som man ikke bliver syg af. DSR har også i denne beretningsperiode haft målrettet fokus på opgaven. Kreds Hovedstaden står for den direkte medlemskontakt med kredsens knapt medlemmer. Kredsformandskab og medarbej- dere på kredskontoret varetager medlemsinteresser i samarbejde med de tillidsvalgte på arbejdspladserne. I forhold til løn og ansættelse sker det gennem konkret vejledning, rådgivning, sagsbehandling, forhandling og politisk påvirkning. Vi ønsker at være en troværdig og slagkraftig organisation lokalt, som både kan samarbejde med arbejdsgivere og politikere om at finde løsninger og sige fra, når det er nødvendigt på vegne af et medlem eller en arbejdsplads eller af sygeplejersker som faggruppe, når krav og forventninger til opgaveløsningen ikke hænger sammen med de ressourcer, der er afsat til at løse dem. Det har vi selvfølgelig også arbejdet for og med i denne beretningsperiode. Kredsens medlemmer Fordeling på medlemsgrupper ANTAL MEDLEMMER I KREDSEN I ALT PR : Udvikling i perioden = +0,7%, i alt 167 nye medlemmer Erhvervsaktive Ikke-erhvervsaktive Seniorer Studerende Passive Fordeling på alder Fordeling på sektorer (kun erhvervsaktive) Kommune Privat Region Stat Ukendt Under 30 år år år år Over 60 år Knap halvdelen af kredsens medlemmer arbejder i regionen, mens godt 15% er kommunalt ansatte tror vi nok! Et træk fra kredsens medlemssystem afslører nemlig, at kredsen ikke kan gøre rede for, hvor knapt 1/3 af kredsens knapt medlemmer har aktuel ansættelse. Det skyldes især, at ansvaret for at opdatere oplysningerne påhviler det enkelte medlem. Der sker ikke automatisk opdatering af medlemssystemet ved fx jobskifte. Jo mere aktuel viden, DSR har om din aktuelle ansættelse, jo bedre kan vi understøtte dig med relevant information og vejledning. Hjælp os med at hjælpe dig opdater din medlemsprofil, når du besøger

5 OMKREDS H Lønforhandling og sagsbehandling Langt den største del af medlemmernes kontingentkroner går til kredsens kerneopgave med at varetage medlemmernes interesserer i forhold til løn og vilkår, dvs. forhandling, rådgivning og vejledning. GENERELLE LØNTENDENSER Sygeplejerskernes lønmodel er udfordret, og løngabet vokser både mellem sygeplejersker indbyrdes og mellem sygeplejersker og andre offentligt ansatte som fx lærere. Det er fortsat kredsens og tillidsrepræsentanternes erfaring, at der er pres på løndannelsen generelt. Arbejdsgiver forholder sig meget konkret til den juridiske ramme og forsøger ofte at udfordre den. Forhandl altid løn i dit kommende job, før du siger det gamle op! Insistér på at få dine K-tillæg med, så din livsløn ikke går ned! I dit nye job skal lønnen på skrift, før du accepterer et skift Sæt ord på kompetencerne, så arbejdsgiver forstår, hvilken stor gevinst de får Brug din tillidsrepræsentant til lønforhandling Alene er det svært at skabe forvandling LØNFORHANDLING VED NYT JOB Muligheden for at forbedre sin løn ud over de stigninger, som overenskomsten og lokale forhåndsaftaler dikterer, opstår først og fremmest, når man søger nyt job. Mange medlemmer ringer i den situation til kredsen og får råd og vejledning om, hvad deres lønkrav skal være til den lønforhandling, som man altid skal bede om, før man accepterer en ansættelseskontrakt. Når man får jobbet tilbudt og skal forhandle sin løn, ringer mange medlemmer igen til kredsens konsulenter og får råd og vejledning til forhandlingen. Hvis der er mulighed for, at stillingen kan danne præcedens for andre stillinger, går kredsen ind og overtager forhandlingen for medlemmet. Ellers får medlemmet i den fase ofte vejledning fra den lokale tillidsrepræsentant, som kender arbejdspladsen og ved hvilke argumenter, der er gode at anvende i lønforhandlingen på netop den arbejdsplads. Lønaftalen bliver sendt til fællestillidsrepræsentanter (hvor de findes) og alternativt til kredsen, som kontakter medlemmet og sikrer sig, at der er overensstemmelse mellem den løn, der står i lønaftalen og det, der er aftalt ved lønforhandlingen. Hvis sygeplejersken ikke er medlem af DSR, sikrer den faglige konsulent/fællestillidsrepræsentanten blot, at lønaftalen overholder overenskomsten, underskriver den og henvender sig ikke yderlig ere til sygeplejersken. Som den organisation, der har forhandlingsretten på området er DSR forpligtet til at underskrive alle lønaftaler, også for ikkemedlemmer. NYE STILLINGER Der opstår hele tiden en række nye stillinger i regionen, som sygeplejersker kan eller skal varetage. I år har det været særlig udbredt i forbindelse med etablering af Sundhedsplatformens drifts- og udviklingsorganisation, hvor flere end 57 sygeplejersker er blevet ansat i mange typer af forskellige funktioner. På samme måde er der 35 sygeplejersker, der skal ansættes i den nye funktion, der hedder Aktiv PatientStøtte (se side 20). For alle sådanne særlige typer af nye stillinger forhandler kredsens konsulenter hver lønaftale i tæt samarbejde med den enkelte såfremt sygeplejersken er DSR-medlem. HENVENDELSER pr. telefon : EMNE ANTAL Ansættelse inkl arbejdstid Arbejdsmiljø 58 Graviditet og barsel 444 Diverse 958 Ferie 256 Løn Opsigelse 291 Stressrelateret 190 Sygdom 586 Tjenstlig samtale 45 HENVENDELSER I ALT Oversigten viser, hvad medlemmerne henvender sig om, når de kontakter kredsen. Henvendelser er forespørgsler på mail eller telefon, hvor konsulenterne umiddelbart kan besvare henvendelsen. Tallene dækker alene de registrerede henvendelser. SAGER i tal Sager i kreds Hovedstaden (dataudtræk fra DSRSag) Indeværende beretningsperiode (august 2016-juli 2017) Sidste beretningsperiode (august 2015-juli 2016) Afsluttede sager (afgang) Nye sager (tilgang) *sag = længere forløb, hvor DSR handler på medlemmets vegne

6 6 KAPITEL 1: DINE LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR Fællesaftale færdigforhandlet Fællesaftalen i region Hovedstaden for kliniske sygeplejespecialister med kandidat- eller mastergrad er færdigforhandlet efter et langt og vanskeligt forhandlingsforløb. Aftalen om tillæg og indplacering for disse sygeplejersker blev underskrevet i juni måned med tilbagevirkende kraft fra 1. april Aftalen tydeliggør værdien af dokumenteret akademisk uddannelse. Kredsen arbejder videre med implementeringen af denne aftale og med andre stillingskategorier, der kræver kandidat- eller mastergrad i Medlemmer, der allerede i dag arbejder i sådanne stillinger med løn og tillæg på baggrund af erfaringsbaseret kompetence vil ved sådanne aftaler altid få den løn, der er højest hvad enten det er den, de i forvejen oppebærer eller den, aftalen berettiger dem til. Sundhedsplatformen og FEA Året har været præget af vanskelige forhandlinger med regionen omkring løn og vilkår til sygeplejersker med funktioner knyttet til Sundhedsplatformens implementering. Kredsens oplevelse er, at regionen har ønsket maksimal fleksibilitet fra medarbejderne, men ikke ønsket at honorere fleksibiliteten med tilsvarende imødekommenhed. Derfor var det en mærkbar milepæl, da kredsen op til go-live på Rigshospitalet i starten af november 2016 fik en aftale om frivilligt ekstraarbejde (FEA) forhandlet på plads. Aftalen indebar et tillæg på 200% oveni timelønnen til sygeplejersker, der frivilligt påtog sig ekstraarbejde med at konvertere data fra det gamle system til Sundhedsplatformen. Kredsens arbejde med Sundhedsplatformen er beskrevet fra mange vinkler gennem beretningen. Arbejdstidsopgørelse i København Det har i årets løb været en udfordring for medarbejdere i Københavns kommune at få adgang til arbejdstidsopgørelser. Det har gjort det svært for den enkelte at få overblik over de præsterede timer og dermed at tjekke, om lønudbetalingen er korrekt. Kredsen har været ind over sagen. Ved et møde i juli måned gav kommunen tilsagn om at arbejde på, at arbejdstidsopgørelsen hurtigst muligt vil indgå sammen med lønopgørelsen i den enkelte medarbejders e-boks.

7 KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG OMKREDS H Din kreds - for dig Din kreds - med dig Det har altid været med medlemmerne i centrum, at kreds Hovedstaden tilrettelægger aktiviteter og service. Kredsens mål er at være dygtige og professionelle i kontakten med de medlemmer, der har brug for rådgivning, lønforhandling og støtte i svære situationer. Samtidig har DSR et stærkt medlemsdemokrati, og alle de aktive medlemmer, der bruger tid og kræfter i kredsen, er helt uundværlige for kredsens politik og udvikling. Det er kredsbestyrelsen, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der bærer det formelle medlemsdemokrati. Udviklingen de senere år taler dog et tydeligt sprog. Ikke kun DSR, men hele fagbevægelsen må erkende, at der er brug for noget andet og mere end det formelle medlemsdemokrati, hvis flere medlemmer skal have lyst til at investere tid og kræfter og engagement i at præge deres egen organisation. Blandt andet på den baggrund besluttede kongressen i maj 2016 at sætte gang i et stort organisationsudviklingsprojekt, som har præget arbejdet i DSR i hele beretningsperioden. Læs mere om Sammen om DSR her i kapitlet. Kreds Hovedstaden har i de seneste år haft øget opmærksomhed på at etablere nye former for samarbejde med medlemmer, der har ideer eller særlige interesser, de gerne vil gøre noget ved. Blandt andet arrangerer medlemmer i samarbejde med kredsen møder med sygeplejefagligt indhold, planlægger karrieredag, udvikler kampagner mv. En af kredsbestyrelsens fem arbejdsgrupper har haft en stærk fagbevægelse som arbejdstema. Med kredsnæstformand Signe Hagel Andersen som tovholder har gruppen haft fokus på, hvordan man knytter medlemmer tættere til organisationen og har blandt andet søgt inspiration hos andre fagforeninger. Gruppen stod også for et medlemsarrangement i forbindelse med kvindernes internationale kampdag 8. marts, som satte fokus på køn i sygeplejefaget. Forskellige grupper af sygeplejefaglige eksperter har rådgivet kredsen i forhold til politiske oplæg, indspark til faglig udvikling og uddannelse på fx det medicinske område og holdt oplæg ved faglige arrangementer. Og kredsens nu henved 40 meningsdannere er aktive på egne og fagets vegne i medier og lokalsamfund. Sammen om DSR En kongresbeslutning i maj 2016 var startskuddet til det store organisationsudviklingsprojekt Sammen om DSR, som har fyldt meget i kreds og kredsbestyrelse i årets løb. Formålet var at se på det formelle medlemsdemokrati og at undersøge, hvordan man kan skabe kortere veje til indflydelse og handling for alle medlemmer. Kredsbestyrelsen har på stort set alle møder drøftet, hvad der skal til for at sikre, at DSR også i fremtiden er en vedkommende og slagkraftig organisation, som det er meningsfuldt for alle sygeplejersker at være medlem af. Temaet var til fælles debat på generalforsamlingen i 2016 og på et medlemsmøde i marts Kredsbestyrelsens møder i januar og april 2017 blev afviklet som tværgående møder, hvor bestyrelserne mødtes på tværs af kredse, Lederforening og SLS. Her blev det tydeligt, at der er mere, der samler end skiller DSRs medlemmer, uanset geografi, demografi og vilkår. I hele perioden har der været bred dialog på Facebook, på medlemsmøder og møder med tillidsvalgte frem mod den ekstraordinære kongres i juni, der var den formelle afslutning på organisationsudviklingsprojektet. Projektstøtte med Spirekassen Otte projekter ud af 27 ansøgere fik penge fra det nye tiltag Spirekassen, som udsprang af Sammen om DSR. Ideen var at skabe en kort proces fra ide til handling. Fra kreds Hovedstaden søgte og fik sygeplejersker fra Gentofte Hospitals Hjertemedicinske Operationsklinik og sygeplejersker på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling hver kr. til specifikke, patientnære projekter. To medlemmer fra kredsen fik sammen med medlemmer fra andre kredse støtte til at arbejde med at bringe det britiske koncept Change Day til Danmark se mere på Endelig var undervisere fra Hovedstaden også repræsenteret i et projekt om at anvende sygeplejens historie på grunduddannelsen for at styrke sygeplejerskers fagidentitet.

8 8 KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsen har haft et travlt sidste år i valgperioden med ekstraordinær kongres, optakt til OK18, Folkemøde og organisationsudviklingsprojekt. Der har dog også skulle findes tid til det lokale arbejde, hvor blandt andet kredsens budget, specifikke indsatser overfor udvalgte medlemsgrupper, effektiviseringskrav og andre besparelser i regionen, følgerne af Sundhedsplatformens implementering, fusionsplaner på Metropol og bevillingsreformen på uddannelsesområdet har fyldt på årets otte møder. Kredsbestyrelsen har desuden arbejdet i fem undergrupper med mere strategiske temaer, som du kan blive klogere på i beretningen. Den afspejler i det hele taget bestyrelsens arbejde i årets løb. Aktiviteter og aktive medlemmer Sygeplejerskers roller og interesser går i mange forskellige retninger. Kredsens arrangementer og indsatser forsøger at favne den store spændvidde, der er i medlemsskaren. AKTIVE STUDERENDE OG NYUDDANNEDE En årligt tilbagevendende begivenhed er karrieredagen for studerende, som afholdes på Metropol. Den skabes i tæt samarbejde mellem aktive studerende i SLS og kredsen. Samarbejdet resulterede i 2017, lige som de fire foregående år, i en meget velbesøgt og inspirerende karrieredag i marts. Under studiet holder både SLS og kredsen løbende kontakt med de studerende og mødes med dem om studievilkår, løn og jobmuligheder. Kredsens formandskab ringer samtlige nyuddannede medlemmer op ca. fire måneder efter, at de er blevet færdige. Formålet er at få en snak om det at være ny, det faglige ansvar, løn- og arbejdsvilkår og karriereønsker. De emner er også på dagsordenen, når kredsen hvert halve år afholder arrangementer for nyuddannede sygeplejersker. På billedet ses studerende fra modul 10. De er inviteret til brunch for at få redskaber til lønforhandlingen i deres allerførste job, som mange allerede har på hånden i det sidste modul i uddannelsen. Kredsen har i årets løb udarbejdet materiale til netop dette formål og kan konstatere, at flere nyuddannede nu kender og referer til de anvisninger, kredsen giver i materialet. FAGLIGE UDFORDRINGER I CENTRUM Kredsens hospicesygeplejersker har længe ønsket at få mere opmærksomhed på den tendens, de ser i deres arbejde: Flere patienter er i aktiv og ofte krævende behandling lige til den allersidste dag i livet. Hvordan kan sygeplejersker samarbejde om at få det på dagsordenen både hos den enkelte patient, men også i det lidt større billede? Det spørgsmål stillede hospice-sygeplejerskerne, da de i april 2017 inviterede onkologiske sygeplejersker til et aftenmøde i april 2017 under overskriften Når ingen siger stop. Næsten 100 deltog i mødet. DE MEST UDSATTE BORGERE I kredsen findes en række meget dygtige og engagerede sygeplejersker, der arbejder med og for de mest udsatte borgere i samfundet. Flere af dem har sammen med kredsen været med til at arrangere to kursusdage for alle sygeplejersker med interesse for disse borgeres situation og sundhed. Kurset Grå zone blev hurtigt overtegnet og løb af stablen over to dage i september 2017 efter et par års pause.

9 OMKREDS H FAGLIGE DEBATTER PÅ KREDSENS VIDENSCAFÉER Emnerne på de videnscafeer, kredsen har afholdt i beretningsperioden, kom vidt omkring: Palliation på plejecentre Sygplejerskeledet ambulante forløb for KOL-patienter Socialpsykiatrisk sygepleje Multisygdom Videnscaféerne er altid præget af stor spørge- og diskussionslyst. Erfarne og nye sygeplejersker mødes, deler ny viden og skærper de faglige argumenter. Kredsen har afholdt ca. 170 arrangementer i beretningsperioden for alle eller grupper af medlemmer. Dertil kommer øvrige møder, fx med politiske interessenter eller møder afholdt på kredsens arbejdspladser, fx deltagelse ved personalemøder. AKTIV SENIORSAMMENSLUTNING Seniorsammenslutningen i Kreds Hovedstaden inviterede alle medlemmer til arrangement i anledning af FNs Ældredag 1. oktober Tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler holdt et vedkommende oplæg om aktiv dødshjælp med titlen Døden er en mulighed hvor lang tid har jeg, Doktor?. Arrangementet trak fulde huse, og ikke kun seniormedlemmer. I år gentager Seniorsammenslutningen succesen med et overtegnet arrangement i anledning af Ældredagen, som har bred appel. Denne gang holder den såkaldte rebel fra Langeland Ole Sørensen oplæg om sin arbejdsform i socialpsykiatrien. Seniorsammenslutningen har været på udflugt til psykiatrimuseet i Nykøbing Sjælland og i øvrigt holdt fire velbesøgte møder i årets løb. På den ekstraordinære kongres i juni 2017 blev det vedtaget, at seniorer fremover har samme rettigheder som andre medlemmer. Beslutningen betyder, at seniorer nu har stemme- og taleret på kredsens generalforsamling. Undtagelsen er, at de ikke kan stemme om overenskomstresultater. KURSER, MÅLGRUPPER OG KARRIERE Igen i år har kredsen udbudt en række kurser med bred sygeplejefaglig appel: Palliation, Farmakologi, Demens og Sårbehandling. Desuden har sundhedsplejersker, konsultationssygeplejersker, kliniske vejledere, plejecentersygeplejersker, socialpsykiatriske, medicinske sygeplejersker og hjemmesygeplejersker været inviteret til faglige og fagpolitiske møder med målgruppespecifikke emner på dagsordenen. Alle kredsens medlemmer kan benytte sig af tilbuddet om individuelle karrieresamtaler og møder om karriereafklaring. Se mere på karriereuniverset, som du finder på NETVÆRK Kredsen har to aktive netværk: Sygeplejersker med varige begrænsninger i arbejdsevnen og Interessegruppe om arbejdsmiljø. Begge netværk bruger kredskontoret som mødested. Se mere om netværkene på under Medlemsfordele. FESTLIGHEDER FRA START TIL SLUT Kredsen fejrer sygeplejerskerne, når de bliver færdige og får udleveret deres nål ved dimissionerne på skolerne. Når 25, 40, 50, 60 eller 70-års jubilæet banker på, inviterer kredsen igen medlemmerne til fest i kredsen for at fejre de mange år i sygeplejens tegn. Jubilarerne modtager særskilt invitation med posten.

10 10 KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG Kredsens medier Kredsens facebookside Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, har ca følgere. Den fungerer som en forlængelse af kredsens hjemmeside og afspejler aktuelle nyheder, holdninger og aktiviteter fra kredsen. Temaerne i beretningsperiodens udgaver af Omkreds H har været: Det medicinske område Socialpsykiatri Uddannelse i forandring Bladet udkommer hvert kvartal, og blad nr. 3 er kredsens beretning. Det udsendes sammen med tidsskriftet Sygeplejersken til kredsens medlemmer og sendes desuden til beslutningstagere i region og kommuner. Henved medlemmer abonnerer på kredsens nyhedsmails, som kommer ca. to gange ugentlig. Her annonceres kredsens populære kurser og aktiviteter først. Som abonnent får man altså chancen for at tilmelde sig før alle andre og få aktuel information fra kredsen direkte i sin indbakke. Du kan tilmelde dig nyheder fra kredsen på Ekstraordinær kongres En ekstraordinær kongres i juni markerede den formelle afslutning på udviklingsprojektet Sammen om DSR. Hovedbestyrelsen stod for at omsætte de mange input til et samlet kongresforslag med bl.a. fire politiske pejlemærker (se med fokus på fællesskab, solidaritet og indflydelse samt en ændret formålsparagraf. Dette indebar en beslutning om, at samarbejdet mellem kredsbestyrelse og tillidsrepræsentanter skal styrkes, ligesom betydningen af samarbejde på kryds og tværs blev understreget. Mange kongresdeltagere, også fra Hovedstaden, havde forventet større konkrete forandringer i organisationen på baggrund af de mange input, ønsker og den store profilering af projektet end dem, der reelt blev resultatet af kongressen. Kredsbestyrelsen fastholdt flere tidligere fremsatte kongresforslag, blandt andet om at forlænge valgperioden for kredsbestyrelsen fra to til fire år med virkning fra det kommende valg i efteråret. Dette forslag blev vedtaget. Til gengæld faldt et forslag om at give de lokale TR-kollegier mulighed for at forlænge TRs valgperiode op til fire år. Kongressen vedtog også at mindske sig selv. Som følge heraf får Hovedstadens kredsbestyrelse fremover 39 medlemmer i stedet for de nuværende 45. Der er fortsat et formandskab på seks fuldtidsfrikøbte medlemmer. Signe Hagel Andersen motiverede et af kredsens forslag på kongressen Bornholm - flytning og involvering DSRs hus på Haslevej i Rønne er sat til salg, og der er fundet nye lokaler til de bornholmske sygeplejersker på torvet i Rønne med virkning fra august Der har været en involverende proces i årets løb, hvor næsten 100 bornholmske sygeplejersker deltog i møder med kredsen og har delt deres input. De har ønsket sig et åbent og levende hus, hvor medlemmerne kan mødes på kryds og tværs. Det betyder blandt andet, at det bliver lettere at få adgang til lokalerne og bruge dem uden for kontorets åbningstid. BORNHOLMERE OG AKTIVITETER I KREDSEN Der vil i det kommende år blive eksperimenteret med at transmittere fra medlemsmøderne i København til de nye lokaler på Bornholm. Der arbejdes aktuelt på en teknisk holdbar løsning, som betyder, at sygeplejersker på Bornholm kan deltage på mere lige fod i flere af kredsens mange aktiviteter uden at skulle rejse til København. Den særlige ordning for bornholmske sygeplejersker, hvor to personer kan deltage på kurser, faglige aktiviteter og andre arrangementer i København og få tilskud til rejsen, fortsætter uændret.

11 KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV OMKREDS H Dit arbejdsliv Det pressede arbejdsmiljø er uden tvivl et stort problem både for sygeplejersker, sygeplejerskernes ledere og for DSR. Der er ingen lette løsninger, og situationen er virkelig alvorlig. Både patienternes sikkerhed og sygeplejerskernes helbred og trivsel er på spil. Forandringshastigheden er enorm. Det er umuligt at nå at tilpasse sig, inden næste udfordring står og banker på. Der er omstruktureringer, sammenlægninger, nye it-platforme, besparelser, nye arbejdsgange, nye pleje- og behandlingsmetoder, (de)centraliseringer og konstante effektiviseringskrav. Listen er lang, og konsekvenserne er til at tage og føle på: Stressede sygeplejersker og et stigende antal, der forlader faget, endda efter få år. Arbejdsplaner, der ikke overholder den aftalte overenskomst. Sygeplejersker, der arbejder gratis for at kunne udholde den stress, der følger af ikke at have tid til at yde selv den mest basale sygepleje. Samtidig bliver sygeplejerskers rolle i sundhedsvæsenet større og stadig mere vigtig. Sygeplejerskers kompetencer er en del af svaret på sundhedsvæsenets udfordringer med flere kronisk syge borgere og en aldrende befolkning. Det er med argumenter i fagligheden og nødvendigheden af sygeplejen, at kampen for bedre arbejdsmiljø skal tages. Det er linjen i kredsens arbejdsmiljøstrategi. Godt arbejdsmiljø, høj faglighed og patientsikkerhed hænger uløseligt sammen det er der stærk evidens for. Foto: Søren Svendsen Det påpeger kredsen igen og igen over for beslutningstagere og offentlighed. Det skorter heller ikke på viden, opmærksomhed og gode viljer. Det kniber mere for beslutningstagerne at handle og tage de nødvendige og konkrete skridt til at ændre på forholdene. Arbejder du gratis? KB-gruppen, der arbejder med arbejdsmiljø med kredsnæstformand Kristina Robins som tovholder, skød på kredsens generalforsamling i oktober 2016 en kampagne i gang, fordi sygeplejersker nogle gange arbejder gratis. Det skal forstås sådan, at man arbejder uden at få den løn, man er berettiget til ifølge overenskomsten. Det kan være at møde, før vagten starter for at starte computere op, gøre klar til dagen eller sikre sig en ordentlig overlevering fra den foregående vagt. Eller at blive længere for at dokumentere eller overlevere til næste vagt alt sammen uden at få overarbejds- eller merarbejdsbetaling eller erstatningsfri. Mange sygeplejersker fortæller, at gratisarbejde forekommer ofte og stadig oftere i takt med flere besparelser. Kredsen har bragt et tema i OmKreds H og på hjemmesiden om gratisarbejde og taget initiativ til at få undersøgt, hvor udbredt det er via et spørgepanel blandt DSRs medlemmer. Resultatet af undersøgelsen viser, at 9 ud af 10 sygeplejersker arbejder mere end den aftalte arbejdstid. Ud af dem svarer 29%, at de aldrig eller kun nogle gange bliver kompenseret for den tid, de arbejder ud over aftalt arbejdstid. I gennemsnit arbejder de 43 minutter om ugen ud over aftalt arbejdstid uden at blive kompenseret for arbejdet. Undersøgelsen blev færdig samtidig med denne beretnings deadline. Kredsbestyrelsen har derfor endnu ikke haft mulighed for at arbejde med de problematikker, undersøgelsen afslører.

12 12 KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV Arbejdstidsaftalen er dit værn Konsekvenserne af at arbejde gratis er alvorlige. Man risikerer at lægge et ekstra og unødigt pres på sine kolleger. Man skjuler konsekvenserne af nedskæringer. Og man udhuler arbejdstidsaftalen, som er det vigtigste værn, vi har mod nedslidning, stress og udnyttelse af sygeplejerskernes arbejdskraft. Brud på arbejdstidsaftalen I forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen blev det meget tydeligt, at der er mange brud på arbejdstidsaftalen også i hverdagen. Det drejer sig om for korte og for få fridøgn, manglende betaling for mistede fridage, for lange vagter eller for korte vagter, sågar delt tjeneste forekommer. Det er et af tegnene på, at der er for få sygeplejersker i forhold til de krav og opgaver, der er. På Rigshospitalet har kredsen rejst en sag om udbredt brud på arbejdstidsaftalen. Sagen er foreløbig endt i uenighed og var fortsat uafklaret ved redaktionens slutning. Forhandlingerne fortsætter med Danske Regioner. Deltid som løsning på arbejdspres De nyuddannede sygeplejersker fortæller kredsens formandskab, når de ringer rundt til dem, at man som nyuddannet bliver tilbudt stillinger på nedsat tid, selvom man egentlig gerne vil arbejde fuld tid. Det sker, fordi ledelsen ellers har svært ved at få vagtplanerne til at hænge sammen. Deltid betyder flere hoveder at fordele weekend- aften- og nattevagter på. Andre sygeplejersker fortæller, at de går på nedsat tid for at kunne udholde arbejdspresset. Det er urimeligt og tegn på et alt for stort arbejdspres, at man ikke kan have et fuldtidsjob og samtidig et sundt arbejdsliv. En mærkbar konsekvens ved deltidsansættelse som nyuddannet er, at man går glip af værdifulde lønkroner - både målt på livsløn og i de vigtige første arbejdsår, hvor pensionsopsparingen grundlægges. En af kredsbestyrelsens fem arbejdsgrupper med kredsnæstformand Charlotte Engell som tovholder har beskæftiget sig særligt med deltids-fuldtidsproblematikken under gruppens arbejdstema om Arbejdstidsaftalen Grete Christensen og Vibeke Westh ved OK18-debatmøde Arbejdstid og OKforhandlingerne Optakten til overenskomstforhandlingerne i 2018 er i fuld gang. Tillidsrepræsentanter fra hele landet mødtes i juni 2017 for at drøfte prioriteringer ved OK18 med DSRs politiske ledelse. Der er ingen tvivl om, at arbejdstidsaftalen er under kraftigt pres, og at arbejdsgiverne gerne så det, de kalder en mere fleksibel arbejdstidsaftale. Det kan oversættes med retten til med kort varsel og et minimum af betaling at omlægge sygeplejerskernes arbejdstid. Derfor forudser både tillidsrepræsentanterne og DSRs forhandlere, at arbejdstid og fleksibilitet bliver helt centrale temaer i de overenskomstforhandlinger, der går i gang omkring jul Af samme grund er det vigtigt, at man på arbejdspladserne diskuterer grænserne for fleksibiliteten og husker på, at man som sygeplejerske skal kunne holde til et helt livs arbejde med sin egen sundhed i behold. Kredsen har flere lokale aktiviteter i forbindelse med OK18. I august deltog 50 medlemmer i kredsens debatmøde med formand Grete Christensen om prioriteringer (foto herover). Formandskabet deltager i møder på arbejdspladserne i samarbejde med de tillidsvalgte og planlægger arbejdspladsbesøg omkring det forventede urafstemningstidspunkt i marts 2018.

13 OMKREDS H Tal sygeplejens og sygeplejerskernes sag Formel og uformel indflydelse Det er ikke kun i Danmark, at sygeplejen og sygeplejerskerne er under pres. I resten af verden er der også en kamp om magt og midler til sygeplejen, og det er nødvendigt, at sygeplejersker kommer på banen med deres erfaringer og viden. Sygeplejerskers samfundsmæssige indflydelse var et tema på den internationale sygeplejerskekongres ICN, som blev afholdt i Barcelona i maj Direktør i den internationale NGO for kvinders og pigers rettigheder Women Deliver, danske Katja Iversen, holdt tale på ICN. Hendes vigtigste budskab til sygeplejersker var at bruge den magt, som sygeplejersker faktisk har gennem deres fag. Kredsen har vigtige indflydelsesmulig heder i form af både formelle og uformelle kontakter til politikere og andre beslutningstagere i region og kommuner og i form af den meget vigtige lokale indflydelse, som tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har på de lokale arbejdspladser og på virksomhedsniveau. Indflydelse og synlighed kan du se mere om flere steder i denne beretning, blandt andet i kapitlet Vores fælles sundhedsvæsen side Meningsdanneruddannelse Kredsens andet hold af meningsdannere sluttede deres uddannelse februar Uddannelsen er sat i gang, for at flere sygeplejersker skal kunne blande sig i den offentlige og politiske debat. Og meningsdannerne lykkes med deres forehavende. De skriver læserbreve, kronikker, blogs og søger indflydelse, hvor de kan. Kredsens formål er at sætte fagligheden på dagsordenen på flest mulige måder. Sygeplejerskers faglige stemmer fra hverdagen kombineret med organisationens muskler og plads i mange formelle indflydelsesrum giver en bred bane at spille på og skabe synlighed om sygeplejerskerne. Et eksempel er sygeplejerske og meningsdanner Harun Demirtas kampagne, hvor han i foråret indsamlede og afleverede sækkevis af sygeplejerskernes udslidte sko til finansminister Kristian Jensen i forbindelse med forårets økonomiforhandlinger, se side 23 Frederikke Marie Sørensen er et af de medlemmer, der har deltaget i kredsens meningsdanneruddannelse. På sin blog the Danish nurse skriver hun om sin hverdag og sit liv som sygeplejerske. Kredsen i medierne Kristina Robins i TV2 Lorry, juli 2017 Synlighed og offentlig debat er et af flere værktøjer, som kredsen kan anvende for at promovere sygeplejen og rette opmærksomhed på de svære arbejdsvilkår, der er for sygeplejerskerne flere steder. I årets løb har kredsens formandskab haft taletid i radio, tv og i aviser og elektroniske nyhedsmedier om så forskellige sager som besparelser på Herlev/Gentofte og på Metropol, Sundhedsplatformen, sygeplejer ske mangel i Nordsjælland, ydelsesstyring i psykiatrien, det private plejefirma Attendos faglige ageren i Gribskov kommune etc. Mange af de historier om syge- og sundhedsplejersker, man ser i de forskellige medier, er formidlet eller igangsat af DSR. Journalisterne vil allerhelst høre fra sygeplejerskens hverdag, når de skal lave deres historier. En af kredsens opgaver er at finde de syge- og sundhedsplejersker, der har de gode historier eller er den rette til at kommentere mediedebatten.

14 14 KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV Tæt samarbejde med andre organisationer Kredsen har et tæt lokalt samarbejde med andre faglige organisationer på de mange områder, hvor vi har fælles faglige, arbejdsmiljømæssige eller politiske interesser. Det gælder fx lægernes organisationer, Sundhedskartellet, FOA og FTF i regionen. I kommunerne er DSR en mindre organisation. De store spillere her er Danmarks Lærerforening, BUPL og FOA. Her er det især fællestillidsrepræsentanterne, der har tæt samspil med organisationerne i medarbejderudvalg på alle niveauer i kommunen. Åbenhedspolitik til debat Region Hovedstaden lancerede i starten af 2017 en åbenhedspolitik. Kredsen afgav høringssvar til åbningsdebatten og pointerede, at der er forskel på ord på papir og handling i praksis. DSR har undersøgelser, der viser at hver tredje sygeplejerske fravælger at fortælle om forhold, som burde komme til offentlighedens kendskab. Kredsen fulgte beslutningen op i samarbejde med Lægeforeningen ved at arrangere et velbesøgt debatmøde om åbenhedspolitikken og offentligt ansattes ytringsfrihed i april På mødet holdt sociolog og forfatter Rasmus Willig, direktør hos Ombudsmanden Jonas Bering Liisberg og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen oplæg. De pointerede alle tre vigtigheden af, at offentligt ansatte bruger ytringsfriheden. Rasmus Willig ser en tendens til selvcensur blandt offentligt ansatte, fordi man ikke tør oplyse borgerne om, at der er problemer på arbejdspladsen af frygt for, at borgerne fravælger ens arbejdsplads. Konsekvenserne er, at borgerne bliver forholdt oplysninger om, hvad der virkelig foregår, og at de ansatte mister indflydelse på arbejdet. Se den opdaterede vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed på kredsens hjemmeside Hvis jeg skulle bestemme.. Politikere fra både kommuner og regionsråd var inviteret, da Lægeforeningen og kreds Hovedstaden i marts 2017 indbød til fælles debat om styring af sundhedsvæsenet. Hvordan skulle styringen se ud, hvis du kunne bestemme? var temaet på det meget velbesøgte møde. Sundhedsplatformen Kreds Hovedstaden har forhandlet vilkår for alle Sundhedskartellets medlemmer i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen. Sammen med Lægeforeningen har kredsen arbejdet på at få mere indsigt i regionens overvejelser og beslutninger omkring Sundhedsplatformen. Regionen har haft svært ved at leve op til sin åbenhedspolitik på det område. Men det er lykkedes at få etableret et forum, hvor organisationerne mødes med relevante direktører og der får mulighed for at blive orienteret om overvejelserne bag beslutninger, der bliver taget eller ikke taget. De sygeste historier I et samarbejde på tværs af faggrupperne i sundhedsvæsenet deltog DSR i kampagnen De sygeste historier, som hovedsageligt fandt sted på Facebook. Det var en fælles indsats mod det årligt tilbagevendende to procents effektiviseringskrav i finansloven. Se mere om lokale kampagner mod effektiviseringskravet på side 23.

15 OMKREDS H Din fagforening i hverdagen I Danmark er det arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø. Sygeplejerskernes arbejdsgiver er regionsrådene under Danske Regioner samt de praktiserende læger, staten og Kommunernes Landsforening altså aktører på de nationale politiske scener. Lokalt på arbejdspladserne er samarbejdet mellem leder og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter den vigtigste mulighed for at påvirke og skabe forandring i hver dagens arbejdsvilkår. Kredsens tillidsvalgte DET KOMMUNALE OMRÅDE 16 fællestillidsrepræsentanter (FTR) 3 suppleanter for FTR 160 tillidsrepræsentanter (TR) 35 suppleanter for TR I alt 214 DET REGIONALE OMRÅDE 11 fællestillidsrepræsentanter (FTR) 9 suppleanter for FTR 242 tillidsrepræsentanter (TR) 36 suppleanter for (TR) I alt 298 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER (SYGEPLEJERSKER) Det kommunale område: 126 Det regionale område: 343 I alt 469 Tallene vedr. AMiR opgives med forbehold, idet til- og afmelding som AMiR ikke er omfattet af samme indberetningspligt som TR Vigtigt samarbejde i dagligdagen Både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samarbejder tæt med kredsens faglige konsulenter om små og store sager. Tillidsrepræsentanterne tager sig især af sager, der vedrører det enkelte medlem. Når det handler om arbejdspresset på arbejdspladsniveau, er samarbejdet mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter essentielt. Det er ikke en let opgave, og det kan kun lykkes, hvis medlemmerne i praksis bakker op om de tillidsvalgtes arbejde. Fællestillidsrepræsentanterne mødes hyppigt med kredsens politisk valgte formandskab og sparrer i hverdagen med både formandskab og kredsens faglige konsulenter. Kompetenceudvikling for tillidsvalgte Temaerne på møder for tillids-og arbejdsmiljørepræsentanterne afspejler, at de tillidsvalgtes arbejde er komplekst og kræver en konstant personlig og faglig kompetenceudvikling. TEMAER PÅ TR-MØDER Forhandling autoritet, mentalisering og det strategiske rum Sygdom hvad er kulturen på arbejdspladsen, når en kollega er syg? Hvordan kan tillidsrepræsentanten arbejde med det? Overenskomstforhandlingerne 2018 Bliv klogere på forandringer Introduktion og uddannelse Kredsen varetager introduktion af nyvalgte tillidsrepræsentanter til hvervet og har et tilbud om introduktion til arbejdsmiljørepræsentanter. Desuden underviser konsulenter fra kredsen fast på DSRs grunduddannelse for tillidsrepræsentanter. TEMAER PÅ AMIR-MØDER Samarbejde og fagidentitet hvad betyder det for arbejdsmiljøet? Relationel koordinering hvad er det, og hvordan kan det hjælpe i arbejdsmiljøarbejdet? (ledere var også inviteret) A -kasse og kollegers langtidssygdom Bliv klogere på forandringer Arbejdspladskultur Det grænseløse arbejde

16 16 KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV Stærkt samarbejde mellem arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter For at styrke samarbejdet mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse inviterer kredsen de tillidsvalgte til møder sammen i forskellige sammenhænge. Stormødet for tillidsvalgte og ledere i juni 2017 trak over 250 interesserede deltagere. Det handlede om faglighed og arbejdsmiljø og om, hvordan sygeplejersker kan tage fagligheden tilbage. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter var også sammen, da neuropsykolog Dorte Birkemose holdt oplæg om forråelse på arbejdspladserne: Når ansvaret for arbejdspresset bliver lagt på den enkelte, risikerer vi, at kynismen tager over og fagligheden smuldrer. Derudover har der været et fælles tema i beretningsperioden: Forstå og håndter følelser i organisationen som tillidsvalgt, samt et møde på Bornholm for TR og AMiR med fokus på arbejdspladskultur. Medlemstilbud om arbejdsmiljø Dårligt arbejdsmiljø opstår på arbejdspladsen og er arbejdspladsens ansvar og i sidste ende ledelsens ansvar. Men det dårlige arbejdsmiljø påvirker den enkelte og kan vise sig som stress og udbrændthed. DSR prioriterer generelt en styrket indsats på området. Derfor tilbyder kredsen gruppeforløb for stressede medlemmer, hvor en mindre gruppe på max. otte deltagere mødes over fire gange i kredsen. Formålet er at få mere viden om mekanismerne bag stress, at kunne genkende belastningerne og det, der førte til stress, at støtte hinanden i gruppen og hjælpe hinanden med strategier til at undgå stress i fremover. Kredsbestyrelsen har afsat ressourcer i årets budget til at udvide antallet af forløb, og der er i perioden gennemført seks forløb med kredsens arbejdsmiljøkonsulent som tovholder. Efterspørgslen på tilbud til stressramte og medlemmer i farezonen stiger desværre i takt med pres på arbejdsmiljøet og forringede vilkår for at udføre sit arbejde fagligt tilfredsstillende. Læs mere om stressforløbene og tilmeld dig kommende forløb på kredsens hjemmeside. Kredsen har siden september 2016 afholdt fem møder for medlemmer, hvor arbejdsmiljø og stress har været på dagsordenen, heraf to på Bornholm. I september 2017 holdt kredsen medlemsmøde om arbejdsliv og arbejdsmiljø i de sidste år på arbejdsmarkedet. Mødet var især målrettet den store gruppe af erhvervsaktive sygeplejersker, som med en alder fra midt i 50 erne har udsigt til yderligere år i beskæftigelse.

17 KAPITEL 4: DIT FAG OMKREDS H Dit fag Det er faget, der binder sygeplejerskerne sammen i DSR. Faglighed og sygeplejerskers arbejdsvilkår er uløseligt forbundet til hinanden, og derfor er kredsen engageret i grund-, efter- og videreuddannelse, forskning og fagligt udviklende arbejdspladser. Sygeplejerskernes faglige kompetencer er efterspurgte, og det resulterer i nye stillinger og ansvarsområder for sygeplejersker over alt i sundhedsvæsenet også lokalt i hovedstadsområdet. Det betyder, at der er behov for mere efter- og videreuddannelse af sygeplejerskerne, og budskabet er ved at nå igennem til de lokale ledere og politikere i kommunerne. I hvert fald har regeringen efter mange års pres fra DSR nikket til at etablere en specialuddannelse i kommunal sygepleje. De styringsmodeller, der lægges ned over sundhedsvæsenet fra politisk hold, påvirker dagligdagen og sygeplejerskernes faglighed. Det har der været mange eksempler på i de seneste år. En KB-gruppe arbejder med styringsmodeller og ydelsesstyring blandt andet i psykiatrien med kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich som tovholder. Læs mere på side 21. Også de it-platforme, man anvender til dokumentationen af sygeplejen, påvirker fagligheden. Kommunerne skal indføre en ny version af Fælles Sprog. Flere kommuner, herunder København, og samtlige hospitaler og Psykiatrivirksomheden i regionen har fået nye it-platforme i årets løb. Spørgsmålet bliver i de kommende år, hvordan de kommer til at påvirke sygeplejerskernes dokumentation og faglighed. Fagligheden skal styre Den danske kvalitetsmodel DDKM er nedlagt, og overvejelserne om, hvordan man kan styre sundhedsvæsenet på andre måder er i fuld gang på mange niveauer: Folketing, regioner, kommuner, tænketanke, organisationer og på arbejdspladserne. Kredsen har to pejlemærker i forbindelse med styring af sundhedsvæsenet: Fagligheden skal kunne blomstre, og sygeplejerskerne skal have maksimal indflydelse på, hvordan styringsmodellerne bliver udformet. Læs mere om styring i det følgende kapitel. Sundhedsplatformen - dokumentation og udvikling Sundhedsplatformen har haft stor mediebevågenhed i det forløbne år. I Kreds Hovedstaden er opmærksomheden især rettet mod Sundhedsplatformens muligheder for at understøtte sygeplejerskernes dokumentation og faglighed. Det vil formentlig vare flere år, før man kan afgøre, om Sundhedsplatformen udvikler sig til det, der blev lovet: Et sikkert og meningsfuldt dokumentationsredskab, som understøtter faglighed og hensigtsmæssige arbejdsgange i dagligdagen og samtidig genererer data, der kan anvendes til udvikling og forskning. Regionens administrative ledelse konstaterer i en indstilling til Regionsrådet i juni 2017, at der ikke er overblik over udviklingsønskerne og de nødvendige tekniske forbedringer eller hvordan man skal prioritere i dem. Kreds Hovedstaden har sammen med Lægeforeningen længe påpeget, at der skal være en tydelig og ledelsesmæssigt understøttet model for, hvordan man skal arbejde med forbedringerne i afdelingerne. Sundhedsplatformen påvirker arbejdsgange, faglighed og kulturen på arbejdspladserne. Derfor bør der være ressourcer til at arbejde med udvikling og forbedring lokalt og på tværs af faggrupper. Ellers risikerer Sundhedsplatformen at ende i køen af fejlslagne it-projekter. Det er de mennesker, der hver dag skal arbejde med systemet, som er afgørende for, om Sundhedsplatformen i sidste ende kommer til at indfri forventningerne. Læs mere om kredsens holdning på

18 18 KAPITEL 4: DIT FAG Specialuddannelse i psykiatri På kredsens todages kursus Grå Zone i september 2017 bidrog fire oplægsholdere med forskellige perspektiver på sygepleje til socialt udsatte borgere. Kredsnæstformand Ken Strøm Andersen var politisk ansvarlig. Også i psykiatrien er kompleksiteten af patienternes problemstillinger steget markant og kalder på mere uddannelse til de psykiatriske sygeplejersker. Region Hovedstaden har haft en kedelig sidsteplads blandt regionerne målt på antallet af sygeplejersker med specialuddannelsen i psykiatri. Kredsen har været i tæt kontakt med Psykiatrivirksomhedens ledelse for at argumentere for, at flere skulle have mulighed for at tage den 1-årige uddannelse. Samarbejdet har båret frugt, og der er nu en erklæret målsætning fra Psykiatrivirksomheden om, at 50 pct. af sygeplejerskerne ansat i psykiatrien skal have efteruddannelsen. Kredsen har i samarbejde med psykiatriske sygeplejersker lavet en pjece for at motivere interessen for at søge uddannelsen. Her fortæller sygeplejersker, der har afsluttet uddannelsen, hvordan deres faglighed er højnet, og de har fået nye redskaber i hverdagen. Pjecen er blevet anvendt i rekrutteringen af studerende til uddannelsen og ligger på Fokus på socialpsykiatri Socialpsykiatrien er vokset frem som et nyt fokuseret indsatsområde i kredsen. Der er øget politisk opmærksomhed på forholdene for gruppen af borgere, der er tilknyttet bosteder og som bliver klemt i udviklingen inden for behandlingspsykiatrien. Flere ulykkelige sager, hvor medarbejdere har mistet liv og førlighed, mens de har været på arbejde, har skærpet den offentlige opmærksomhed på forhold og vilkår i socialpsykiatrien. Det er blandt andet sket gennem en udsendelsesrække på DR med titlen Dræbt i tjenesten i sommeren 2017, hvor også socialpsykiatriske bosteder i kredsens område har været involveret. Kredsen har været i kontakt med de berørte medlemmer i den forbindelse. Regeringen har afsat penge til regionernes psykiatriindsats. Region Hovedstaden har valgt at anvende midlerne til i første omgang oprette 32 pladser, hvortil kommunerne kan henvise borgere, der ikke kan rummes i de nuvær ende socialpsykiatriske kommunale bosteder. Sigtet med opholdet på de nye regionale pladser er rehabilitering og det er et tidsbegrænset ophold for borgeren. Målet er, at der bliver oprettet 50 af sådanne psykiatriske pladser i regionen. Grunduddannelsen - revision og fusion En revision af sygeplejerskernes og andre professionsbacheloruddannelser i 2015 og 2016 betød, at uddannelsesinstitutionerne i regionen har udarbejdet nye studieordninger. Der var ikke megen tid til at diskutere dem i de bestyrelser og uddannelsesudvalg, som kredsen sidder med i. Læs mere om ændringerne i grunduddannelsen og kredsens arbejde i den forbindelse i OmKreds H Næppe var blækket på de nye studieordninger tørt, før det i foråret 2017 blev offentliggjort, at de to uddannelsesinstitutioner i regionen Metropol og UCC-Nordsjælland skal fusioneres. Udspillet til fusionen foreligger efter beretningens deadline. Med en plads i Metropols bestyrelse og i uddannelsesudvalgene på Metropol, UCC, Bornholms Sygeplejeskole (under UCC) og Diakonissens Sygeplejeskole (under Metropol) kommer kredsen sammen med undervisere og studerende til at arbejde med både indhold og rammer for sygeplejerskeuddannelsen i hovedstadsregionen i det kommende år.

19 OMKREDS H Sygepleje går på tværs af sundhedsvæsenet De sidste år har beretningen haft fokus på den omstilling, der er i gang i de danske sundhedsvæsen, hvor ultrakorte indlæggelser betyder, at flere pleje- og behandlingsopgaver er flyttet ud i kommunerne. Samtidig betyder et stigende antal ældre og flere med en eller flere kroniske sygdomme, at sygeplejerskernes rolle i det nære sundhedsvæsen er i forandring. Den udvikling er fortsat også i denne beretningsperiode. Ny specialuddannelse Kredsen har i årets løb været i tæt kontakt med borgmestre og andre kommunalpolitikere for blandt meget andet at drøfte sygeplejerskernes behov for efter- og videreuddannelse. En ny specialuddannelse i kommunal sygepleje har længe stået højt på DSRs dagsorden og er nu endelig kommet i hus. Uddannelsen retter sig mod sygeplejersker i kommunerne, men også i almen praksis. Et tydeligt behov for større sammenhæng i sundhedsvæsenet har været den udløsende faktor for, at politikerne nu endelig har besluttet at etablere uddannelsen. DSRs mål er, at uddannelsen skal være et løft for alle kommunale sygeplejersker, mens Folketinget foreløbig ønsker en uddannelse rettet mod sygeplejersker med en særlig koordinerende funktion. Dermed er arbejdet omkring specialuddannelsen ikke slut for DSR. Uddannelsen skal være med til at sikre viden og udvikling på alle områder i det kommunale sundhedsvæsen og rette sig bredt mod sygeplejersker, der arbejder der. Indsatsen for at realisere en uddannelse på kandidatniveau i avanceret klinisk sygepleje (APN) er i fuld gang. DSR har i samarbejde med flere kommuner i bl.a. kreds Hovedstaden udarbejdet et grundigt notat og afsøger mulighederne for at få planerne ført ud i livet. Faglig udvikling for kliniske vejledere I oktober 2016 mødtes kliniske vejledere i kredsen for at diskutere mulighederne for deres egen faglige udvikling. Blandt andet fortalte klinisk vejleder Vilja Stange (foto) fra Helsingør kommune om sit masterprojekt, hvor hun havde samlet kliniske vejledere til Journal Club for at skabe et bedre læringsmiljø for vejlederne.

20 20 KAPITEL 4: DIT FAG Uddannelse til medicinske sygeplejersker I forbindelse med kredsens indsats for medicinske afdelinger er det lykkedes at skabe faglig og økonomisk forståelse i region Hovedstaden for, at kompetenceudvikling er en af vejene til at fastholde sygeplejersker på medicinske afdelinger. Region Hovedstaden har i et samarbejde med kredsen afsat penge til på forskellige niveauer at højne fagligheden og læringsmiljøet på medicinske afdelinger. Man har blandt andet iværksat specialerettede introduktionsforløb, initieret specialerettet efter- og videreuddannelse og styrket Godt begyndt i sygeplejen, som er et forløb for nyuddannede sygeplejersker. Desuden arbejder man med at udvikle et særligt master-modul for sygeplejersker, som skal være med til at styrke forsknings- og udviklingskompetencerne på de medicinske afdelinger. Aktiv PatientStøtte Efter svensk model har Danske Regioner bestemt sig for at afprøve et koncept om Aktiv PatientStøtte (APS). 35 sygeplejersker skal ansættes af region Hovedstaden til at indgå i projektet. Sygeplejerskerne skal via telefonkontakt til de borgere, der har mange kontakter i hospitalsvæsnet, guide og coache dem til øget egenomsorg. Konceptet satser 100% på sygeplejerskernes kompetencer. Det viser, at sygeplejersker har vigtige kompetencer, som sundhedsvæsenet har brug for. For kreds og medlemmer gælder det om at tydeliggøre kompetencerne og gøre dem til genstand for udvikling og forskning. Forskning Sygeplejeforskning er stadig i sine teenageår. Når det gælder kommunal sygepleje og sygepleje på tværs af sektorerne, er der ikke hverken i Danmark eller internationalt megen forskning på området. Kredsen har i årets løb i samarbejde med sygeplejeforskere planlagt en konference 4. december 2017, hvor fokus er på forskning om varetagelse af et stigende antal yngre og ældre med kroniske sygdomme, multisygdom og sammenhæng over sektorgrænserne. Politikere, ledere og forskere samles for at få forståelse for hvad der skal til, for at få forskning på området styrket i kommunerne i hovedstadsregionen og på tværs af sektorgrænser. Der udsendes personlig invitation til arrangementet. Konsultationssygeplejersker Også konsultationssygeplejerskerne har en vigtig rolle i relation til et stigende antal opgaver i almen praksis og behov for samarbejde og koordination med både hospitaler og kommuner. I januar 2017 holdt kredsen et møde, hvor konsultationssygeplejerskerne kunne diskutere fremtiden for lægepraksis og sygeplejerskernes rolle med PLO-formand Christian Freitag og DSR-formand Grete Christensen. Muligheder i Nordsjælland I januar 2017 inviterede kreds Hovedstaden i samarbejde med Halsnæs kommune til en eftermiddag om mulighederne for sygeplejersker med job eller bopæl i kommunen. De 82 deltagere fik mulighed for at møde Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommuner, PKA og arbejdsgivere fra Halsnæs kommune og få et godt råd af de to konsulenter i kredsen, der står for personlig karrierevejledning. Arrangementet gentages i Halsnæs næste år i form af en sygeplejefaglig konference. Aktuelt er Hillerød kommune interesseret i et tilsvarende arrangement.

21 KAPITEL 5: VORES FÆLLES SUNDHEDSVÆSEN OMKREDS H Vores fælles sundhedsvæsen Sygeplejerskers løn og vilkår for at udføre deres arbejde hænger tæt sammen med den økonomi, som stat, region og kommuner afsætter til sundhedsvæsen og forebyggelse. Der er pres på den danske velfærdsmodel, og økonomi er det bærende styringsprincip i sundhedsvæsenet. De aktuelle styringsprincipper medfører, at sygeplejens rolle og betydning bliver mindre vigtig og mindre synlig. DSRs kongres vedtog i maj 2016 at arbejde for at fremme et styringsprincip, der i højere grad inddrager faglighed og bidrager til at synliggøre sygeplejens rolle og betydning. Kredsen har i årets løb fulgt beslutningen op på flere måder. DSR-C og kredsen har i samarbejde med en ekstern konsulent iværksat et projekt om at formulere bud på styringsmodeller, der indtænker sygepleje. Projektet inddrager regionalt ansatte ledende sygeplejersker og munder ud i en rapport i efteråret Resultatet skal bruges til at fremme sygeplejen i fremtidens styringsmodeller, og blandt andet søge indflydelse på regeringens kommende forslag til ny styring af sundhedsvæsenet, der forventes færdigt i foråret KB-arbejdsgruppe: Styring i sundhedsvæsenet En af de fem politiske arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen har arbejdet med temaet Styring og ledelse i sundhedsvæsenet med kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich som tovholder, og gennem beretningsperioden har styringsformer, dokumentation og ledelse været genstand for flere aktiviteter. I marts inviterede kredsen på arbejdsgruppens vegne medlemmer, forskere og regionsrådspolitikere til temamøde om styring i sundhedsvæsenet under overskriften Hvis jeg kunne bestemme... Der var enighed om, at det nuværende styringssystem er utilstrækkeligt, men også at der ikke er et fikst og færdigt alternativ i form af værdibaseret styring. Der er brug for en model, som i højere grad belønner faglig kvalitet. Temaet om prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer var også i spil på Folkemødet, se næste side. Ydelsesstyring i psykiatrien Faggrupperne har stået sammen i kampen om at få afskaffet en meget rigid og fagligt set direkte ødelæggende styringsmodel for den ambulante psykiatri. Efter mange møder og forsøg på at få ændret styringsmodellen indkaldte kredsen i efteråret 2016 i samarbejde med de andre faglige organisationer til et dialogmøde. Fagforeningerne havde inviteret regionens psykiatriudvalg og direktionen for Region Hovedstadens Psykiatrivirksomhed til et oplæg om, hvordan uhensigtsmæssig styring kan påvirke arbejdsmiljø og faglighed negativt. Den efterfølgende dialog resulterede i, at man kort tid efter vedtog at ændre styringsmodellen for den ambulante psykiatri. Beslutningen er resultatet af en lang og sej kamp, som en gruppe fællestillidsrepræsentanter for ansatte i psykiatrien startede for flere år siden. Den illustrerer værdien af at stå sammen på tværs af faggrupperne for at opnå de forandringer, man ønsker. Mette Sofie Haulrich til dialogmøde i efteråret 2016 KB-arbejdsgruppe: Sammenhæng i centrum En af de i alt fem politiske arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen har arbejdet med temaet Supersygehuse og det fælles sundhedsvæsen med kredsnæstformand Ken Strøm Andersen som tovholder. Gruppen er sammensat af sygeplejersker fra både primær og sekundær sektor, som har drøftet sammenhæng på tværs af sektorer som en stor og konstant udfordring i sundhedsvæsenet. I OmKreds H konstaterede Ken på gruppens vegne, at der er brug for top-down beslutninger og bottom-up pragmatisme, understøttet af en artikel som eksempel på, hvordan man på Frederiksberg har arbejdet med at bryde barrierer ned for det tværsektorielle samarbejde.

22 22 KAPITEL 5: VORES FÆLLES SUNDHEDSVÆSEN Faglig synlighed i verden omkring os Folkemøde ICN bæredygtighed og indflydelse Den internationale sygeplejerskekongres ICN løb af stablen i Barcelona sidst i maj, og mindst 50 sygeplejersker fra kreds Hovedstaden deltog. Kredsbestyrelsen støttede lokale deltagere med 20 legater a 7500 kr., hvoraf halvdelen gik til tillidsvalgte og halvdelen til øvrige. Deltagerne stod for posterpræsentationer, oplæg, moderationer og netværk på kryds og tværs. FNs bæredygtighedsmål var et væsentligt omdrejningspunkt, og her har sygeplejersker mulighed for at gøre en stor forskel. Kredsformand Vibeke Westh (foto herover th.) sad i panelet ved to debatter om at opnå politisk indflydelse og om konsekvenser af globaliseringen, hvor ulighed i sundhed er et væsentligt perspektiv. Kredsen har deltaget på Folkemødet siden starten i 2011, og årets deltagelse blev et af de mest vellykkede hidtil. Temaet var styring i sundhedsvæsenet. 12 kredsbestyrelsesmedlemmer deltog sammen med kredsens formandskab og var både meget synlige på pladsen og aktive i egne og andres debatter. Kredsen stod for en politisk debat i det fælles Sundhedstelt om styring. Desuden arrangerede kredsbestyrelsens arbejdsgruppe om Styring i sundhedsvæsenet aktiviteten Hvis jeg skulle bestemme.. om praktisk prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer (foto herunder). Her var den efterhånden velkendte kreds-ladcykel nøglen til kontakt med mange forskellige deltagere. Louise Tranberg, Vibeke Westh og Charlotte Engell i aktivitet på Folkemødet Pride og faglighed Som sædvanlig stod kredsen for et fagligt arrangement i forbindelse med Copenhagen Pride i august. Denne gang holdt Aidsfondet oplæg om, hvordan uvidenhed og fordomme blandt sundhedsprofessionelle har betydning for øget forekomst af kræft blandt kvinder, der har sex med kvinder. Efter det faglige indslag deltog en stor gruppe sygeplejersker i Pride-optoget, herunder blandt andet en gruppe Superhelte-sygeplejersker og gruppen af norske sygeplejersker på trommer. Sygeplejerskernes markante tilstedeværelse udløste en pris ved paraden, som Guglielmo Leif Nielsen modtog på kredsens vegne. Bitter og brød Kredsen inviterede atter til Bitter og brød på kontoret 1. maj, hvor henved 70 deltagere i alle aldre hyggede og lyttede til Johanne Schmidt Nielsen, Sophie Hæstorp Andersen og Ninna Thomsen før fælles afgang til Fælledparken.

23 OMKREDS H Kredsen og kommunerne AFTRYK PÅ BUDGETTERNE Kredsen har igen i år arbejdet målrettet med at påvirke de kommunale budgetter gennem en politisk indsats og gå efter fagligt relevante lokale fingeraftryk. I februar inviterede kredsen TR i kommunerne til en velbesøgt temadag med fokus på den kommunale budgetproces og udsendte derefter et budgetkatalog til samtlige kommuner i regionen med en vifte af konkrete faglige forslag målrettet administrationens budgetforberedende arbejde. I august udsendte kredsen budgetbreve til kommunalpolitikerne med lokalt tilpassede forslag til brug for de politiske budgetforhandlinger om budget 2018 i den enkelte kommune. Kredsen har også i årets løb gennemført en række dialogmøder med borgmestre og højtplacerede kommunale embedsmænd. Møderne er forberedt i tæt samarbejde mellem den politisk ansvarlige kredsnæstformand, den faglige konsulent og en eller flere lokale tillidsvalgte. Indsatsen har blandt andet lønnet sig i forhold til opprioritering af sundhedsplejens rolle i den forebyggende indsats og i forhold til sygeplejerskers rolle og tilstedeværelse på plejecentre og i hjemmeplejen. POLITISKE MÆRKESAGER Samtidig har kredsen i den politiske dialog arbejdet for, at kommunerne via deres egne samarbejdsfora som frikommune-klynger og 4K-samarbejdet kan løfte vigtige sygeplejefaglige dagsordener som udvidet ordinationsret og løbende kompetenceudvikling af kommunalt ansatte syge- og sundhedsplejersker i takt med, at kommunerne får ansvar for stadig flere sundhedsfaglige opgaver. Kredsen hilser blandt andet den nye specialuddannelse i kommunal sygepleje meget velkommen, læs mere s 19. Et vigtigt politisk fokusområde har været en styrket forebyggende indsats gennem udbredelse af tre-års besøg fra sundhedsplejen og uddannelse af flere sundhedsplejersker. Debatten om udlicitering og faglig forsvarlighed har fyldt meget i kredsens dialog med kommunerne, ikke mindst i sommeren Her kom det frem, at det private firma Attendo har nedprioriteret den faglige forsvarlighed og brugt medarbejdere uden den rette kompetence til at udføre arbejde, der kræver sygeplejefaglighed. Op til kommunal- og regionsvalget i november 2017 har kredsen taget initiativ til en møderække med alle de politiske partier med start i august. Formålet er at drøfte sundhedsvæsenets vilkår, herunder sygeplejerskers rolle med alle interesserede partier. Som led i forarbejdet til valget har kredsen opfordret medlemmer, der er kandidater, til at henvende sig, så kredsen og DSR kan hjælpe med at synliggøre deres kandidatur uanset partifarve. Kredsen og region Hovedstaden ØKONOMI OG SUNDHEDSPLATFORMEN På det regionale område har det forgangne år igen været præget af økonomisk pres, ikke mindst som konsekvens af implementeringen af Sundhedsplatformen, som er blevet rullet ud på samtlige regionens hospitaler og i psykiatrien i perioden november 2016 til august Læs mere om de faglige konsekvenser og om kredsens indsats og holdninger i den forbindelse rundt om i beretningen og på Kredsen har i årets løb på flere niveauer kritiseret regionens forventninger til hvor hurtigt den store forandringsproces kan gennemføres, og hvor hurtigt det nye dokumentationssystem bliver rutine på arbejdspladserne. Over sommeren blev det klart, at regionen kalkulerer med gevinstrealiseringer tæt på 100 mio. kr. på budgettet i 2018 som følge af implementeringen. Men de forventede økonomiske gevinster ved Sundhedsplatformen er langtfra indtruffet endnu. Derfor er det både nedslående og urimeligt i kredsens øjne at sætte hospitalerne i en åbenlyst vanskelig situation, som får konsekvenser for øvrige opgaver og funktioner. Det gjorde kredsnæstformændene Kristina Robins og Charlotte Engell opmærksom på i et læserbrev i Politiken i juli 2017, ligesom kredsformand Vibeke Westh kommenterede på sagen i TV2 Lorry medio august. KAMPAGNER MOD EFFEKTIVISERINGSKRAV Kredsen har som altid været politisk aktiv i forbindelse med forårets forhandlinger i Finansministeriet om regioner og kommuners økonomi og den efterfølgende proces omkring region Hovedstadens budget. I år kom det tilbagevendende krav om 2 pct. effektivisering under hårdt pres fra mange sider, men overlevede i det politiske spil. Kredsen har gennem årene peget på det problematiske ved at fastholde kravet, som skaber et vedvarende hårdt pres på vilkårene for Hovedstadens sundhedsvæsen. Kredsmedlem og meningsdanner Harun Demirtas tog initiativ til en kampagne mod effektiviseringskravet i forbindelse med forårets økonomiforhandlinger. Med støtte fra kredsen iværksatte han en indsamling af sygeplejerskers udtjente sko, som blev afleveret i sækkevis til finansministeren ved en happening i maj 2017 for at gøre opmærksom på, at sygeplejersker ikke kan løbe stærkere. Happeningen gav genlyd i offentligheden og blandt medlemmerne. Det samme gjorde kampagnen #2PctVÆK, som en gruppe Meningsdannere på initiativ af især Ditte Krøyer stod bag, tæt understøttet af kredsen. En række ironiske videoer med forslag til, hvor man med fordel kunne effektivisere sundhedsvæsenet blev flittigt delt på de sociale medier og blev en reel viral succes.

24 INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 2017 Alle medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden er meget velkomne i DGI-Byens konferencecenter Tietgensgade 65 (bag Hovedbanegården) 1704 København V Mandag 30. oktober kl. 17:00-21:30 g Hall ng Rooms sement) Indoor Climbing Wall Shooting Alley (Basement) INDGANG CPH Conference INDGANG MEET IN ART DGI-BYENS HOTEL To Halmtorvet Spisehuset Hall Sports Hall 16:00 17:00 Indtjekning. Der vil være kaffe CPH Bowling & Lounge og sandwich i forhallen. 17:00 19:00 Dagsorden ifølge lovene. Den fulde dagsorden kan hentes på Tietgensgade 19:00 20:00 Middag i restauranten 20:00 21:15 Debat: Nye veje til mere løn? 21:15 21:30 Sygeplejerskeprisen 2017 uddeles Lodtrækning om diverse gavekort. Bemærk: Vinderne skal være til stede i salen ved lodtrækningen 21:30 Tak for i dag Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen ved fristens udløb 1.9. Såfremt du ønsker at deltage i spisning og lodtrækning, skal du tilmelde dig senest mandag 23. oktober via Bornholmske medlemmer kan deltage i generalforsamlingen fra Hotel Green Solution House, Strandvejen 79, 3700 Rønne. Generalforsamlingen transmitteres live fra København Fra uge 42 vil relevante bilag ligge tilgængelige på hovedstaden/om-kredsen/generalforsamling. Vi opfordrer dig til at medbringe denne årsberetning til generalforsamlingen. Dagsorden, regnskab og budget ligger fremme til uddeling.