NR OMKREDS H Beretning Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Transkript

1 NR OMKREDS H Beretning 2015 Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

2 OmKreds H NR. 3/ årgang Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Vibeke Hvas og Anne G Poulsen, Team Politik og Kommunikation OPLAG: eksemplarer INDHOLD DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR 4-7 DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus DIN KREDS FOR DIG 8-11 FORSIDEILLUSTRATION: Niels Poulsen DIT ARBEJDSLIV ADRESSE Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K DIN ORGANISATION VORES SAMFUND DIT FAG ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: hovedstaden@dsr.dk Team Hospital, Psykiatri og Stat: hovedstaden@dsr.dk Team Kommune og Privat: hovedstaden@dsr.dk Team Politik og Kommunikation: hovedstaden@dsr.dk Bogholderi: hov_oekonomi@dsr.dk Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf , lederforeningen@dsr.dk, hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde FORMANDSKABETS ARBEJDSOMRÅDER VIBEKE WESTH Kredsformand og overordnet politisk ansvarlig, medlem af DSRs hoved bestyrelse, økonomiudvalg og velfærdsudvalg. Øvrige ansvarsområder: Kommunikation, presse, strategisk-politisk indsats, kredsens Meningsdanner-uddannelse. Udvalgte tillidshverv: Næstformand RMU og FTF Region Hovedstaden, formand Sundhedskartellet i Hovedstaden, bestyrelsesmedlem i DSA, KFF og Unicef Danmark samt delegeret i PKA og Kvinfo mentor. KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Birthe Hellqvist Dahl (primærteamet) KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1. kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2. kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. VIBEKE SCHALTZ 1. kredsnæstformand, politisk ansvarlig for virksom heder i arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden, og for staten (herunder socialog sundhedsassistent-skolerne og professionshøjskolerne) medlem af DSRs hovedbestyrelse, uddannelsesudvalg og Forskningsfondens bestyrelse, suppleant til PKA s bestyrelse og FTF Region Hovedstaden. Øvrige ansvarsområder: Professionsudvikling, uddannelse, medlemsfokus (nyuddannede), arbejdstidsaftalen, OK15, Fagdag Udvalgte tillidshverv: Medlem af RMU, næstformand for Professionshøjskolens Metropols bestyrelse og medlem af uddannelsesudvalget samt Uddannelsesfagligt Råd i Region Hovedstaden.

3 OMKREDS H KREDS HOVEDSTADENS ÅRSBERETNING 2015 Op mod den årlige generalforsamling kan Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden igen se tilbage på et år præget af stor faglig og politisk aktivitet og bred kontakt med medlemmer, samarbejdspartnere, beslutningstagere og offentlighed. Den beretning, du nu sidder med i hånden, har til formål at give et billede af, hvordan kredsen arbejder for at varetage vores godt medlemmers interesser lokalt. Følg med på og i kredsbladet Om- Kreds H, hvis du vil vide mere om kredsens indsats, tilbud og opgaver. Måske ses vi til generalforsamling i DGI-Byen 27. oktober? CHARLOTTE ENGELL 2. kredsnæstformand, politisk ansvarlig for virksomheder i arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden samt hospices og privathospitaler, HB-suppleant, medlem af DSRs Tværgående forum for TR samt RKU Region Hovedstaden. Øvrige ansvarsområder: Medlemsfokus (samarbejdet med SLS / sygeplejerskestuderende, dimittender), seniorer, konsultationssygeplejersker og andre privatansatte samt faglige selskaber, OK15, aktiviteter i forbindelse med Grundlovsdag og Copenhagen Pride i kredsen samt Netværk for nyuddannede sygeplejersker. KRISTINA ROBINS Kredsnæstformand, politisk ansvarlig for virksomheder i arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden samt 9 kommuner herunder Frederiksberg, HB-suppleant, medlem af DSRs Tværgående forum for Arbejdsmiljø. Øvrige ansvarsområder: Arbejdsmiljøindsats og samarbejde med AMiR, alt vedr. Bornholm (herunder FTF-samarbejdet), formandskabets kommunale indsats, 1. maj i kredsen, Netværk for sygeplejersker med varigt nedsat arbejdsevne. Udvalgte tillidshverv: Medlem af bestyrelse og studiebestyrelse på Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole. SIGNE HAGEL ANDERSEN Kredsnæstformand, politisk ansvarlig for 12 kommuner, herunder København. Øvrige ansvarsområder: Formandskabets samarbejde om den politiske indsats på det kommunale område, Medlemsfokus (studerende og nyuddannede, SLS), kredsens Meningsdanner-uddannelse, Sundhedsplejerskefagdagen april Udvalgte tillidshverv: Uddannelsesudvalget UCC Hillerød, suppleant Københavns Fællesrepræsentation. METTE SOFIE HAULRICH Kredsnæstformand, politisk ansvarlig for Psykiatrivirksomheden i arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden, 8 kommuner samt det socialpsykiatriske område, medlem af DSRs Tværgående forum for TR. Øvrige ansvarsområder: Ansvarlig for TR-området, formandskabets kommunale indsats og aktiviteterne Copenhagen Pride og Psykiatri-fagdagen maj Find oversigten over hvem, der er politisk ansvarlig for hvilke hospitaler, virksomheder og kommuner på

4 4 KAPITEL 1: DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Dine løn- og ansættelsesvilkår Dansk Sygeplejeråd arbejder centralt og lokalt for at sikre, at sygeplejersker får den løn, de er berettiget til i forhold til funktion og kompetence og har vilkår for deres ansættelse, som understøtter et godt arbejdsliv i alle livets faser. Vi har forhandlingsretten og er den eneste organisation på området, der har ret til at indgå overenskomster og (lokale) aftaler om sygeplejerskers løn og ansættelse. Kredsen varetager den direkte medlemskontakt med kredsens godt medlemmer. Pejlemærkerne er professionel vejledning, rådgivning og sagsbehandling og varetagelse af medlemmernes interesser i tæt samarbejde med tillidsvalgte. Formålet er at sikre en troværdig og slagkraftig organisation, som både samarbejder med arbejdsgiver om at finde løsninger og yder modspil og siger fra. DSR støtter op om det enkelte medlem, faget og arbejdspladsen, når pres på faglighed, krav om øget effektivitet og forringelser i arbejdsmiljøet underminerer medlemmernes vilkår. Flere henvender sig om stress Kredsens faglige konsulenter oplever, at flere henvendelser end tidligere handler om stress, også hos nyuddannede sygeplejersker. Det er en bekymrende udvikling. En anden tendens i sagsbehandlingen er, at flere undervisere end tidligere henvender sig til kredsen på grund af stort arbejdspres og lange arbejdsdage. Endelig henvender flere privatansatte end tidligere sig med spørgsmål i forhold til løn og vilkår. Sagsbehandlingen i kredsen udpluk Afsluttede sager fordelt på emner Det spørger medlemmerne om, når de henvender sig: Diverse Socialt kapitel Arbejdsmiljø Lokal løndannelse Ansættelse Opsigelse Samlet løndannelse EMNE ANTAL Ansættelse herunder arbejdstid 981 Løn 883 Ferie 224 Opsigelse 190 Arbejdsmiljø 60 Social kapitel 306 Sygdom 525 Tjenstlig samtale 92 Diverse 888 HENVENDELSER I ALT Samlet antal afsluttede sager* i beretningsperioden: Stigning i antallet af afsluttede sager* siden sidste år: 35% *sag = længere forløb, hvor DSR handler på medlemmets vegne Samlet antal henvendelser til kredsen i beretningsperioden: 4.149

5 OMKREDS H Lønmodellen ER UDFORDRET Lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked er under pres. De seneste års økonomiske krise har betydet, at den nuværende lønmodel fra 1997 (Ny Løn) med få løntrin bliver uhensigtsmæssig for sygeplejerskerne. Lønudvikling i Ny Løn afhænger af muligheden for at opnå resultater gennem forhandlinger af tillæg og indgå lokale lønaftaler. Men når der ikke har været penge og vilje til lokal løn, står kredsens og de tillidsvalgtes vedvarende indsats ikke mål med udbyttet på bundlinjen for den enkelte. På den baggrund er det kredsens opfattelse, at der er brug for, at Dansk Sygeplejeråd nytænker lønmodellen. Alternativet vil på sigt være, at sygeplejersker som samlet faggruppe oplever en stagnerende lønudvikling. For at modgå udviklingen har kredsen styrket den lokale strategiske indsats for at gøre medlemmerne opmærksomme på deres egen rolle i at sikre løn som fortjent. Læs om indsatsen på de følgende sider. LØN GENERELLE TENDENSER I REGION OG KOMMUNER Både på det kommunale og det regionale område ser kreds og tillidsrepræsentanter tendens til stadigt større forskel i lønudviklingen mellem sygeplejersker i basisstillinger på den ene side og sygeplejersker med specialistfunktioner eller særlige stillinger på den anden. Det er vanskeligt og langsommeligt at sikre sygeplejersker i basisstillinger en lønudvikling ud over den, der er forhandlet i overenskomsten. Kredsen opnår til sammenligning ofte gode forhandlingsresultater for medlemmer ansat i administrative enheder som f.eks. HR eller IT. Det er kredsens og tillidsrepræsentanternes erfaring, at der er pres på løndannelsen generelt. Arbejdsgiver forholder sig snævert til den juridiske ramme og ikke som tidligere til intentionen i aftalen. Som en konsekvens er der heller ikke ønske om at indgå generelle lokalaftaler for en arbejdsplads eller gruppe som tidligere, ligesom nogle kommuner helt opsiger eksisterende lokalaftaler. Arbejdsgiver prioriterer individuelle lønaftaler og forhandling om beløb helt ned til kr. om måneden. Stram budgetstyring betyder mindre villighed hos arbejdsgiver til overhovedet at forhandle tillæg ud over grundlønsindplaceringen. Samtidig oplever kredsen, at det kan være vanskeligt at sikre lønnen på bundlinjen, når erfarne sygeplejersker skifter fra regional til kommunal ansættelse. Kommunerne efterspørger sygeplejerskerne, fordi deres faglighed spænder vidt og stadig flere sundhedsrelaterede opgaver skal løses af kommunerne. Det er et paradoks, at kommunerne samtidig er uvillige til at betale for de samme kompetencer. KREDSEN OG DE PRIVATANSATTE Kredsen har den største andel af privatansatte sygeplejersker i DSR og har gennem nogle år arbejdet for at få bedre kontakt med målgruppen, som er præget af stor variation. Kredsen har haft forskellige arrangementer med både sygeplejefaglige og ansættelsesretslige temaer. Den største gruppe af privatansatte sygeplejersker er konsultationssygeplejerskerne. Alle privatansatte sygeplejersker ansættes på kontrakter, som de selv forhandler med arbejdsgiverne. Kontrakterne følger reglerne i de overenskomster, som DSR forhandler på et overordnet plan. Der er meget få tillidsrepræsentanter på de private arbejdspladser, og heldigvis er medlemmerne herfra blevet bedre til at anvende kredsen som sparringspartner i forhold til lønforhandling, forhandling af kontrakt, sygdom mm. I forhold til aftaler om arbejdstid oplever kredsen lige som i det offentlige, at de private arbejdsgivere i stigende grad forholder sig meget snævert til de juridiske formuleringer ved uenighed og ikke til den oprindelige intention med aftalen. I september 2015 mødtes konsultationssygeplejerskerne for at give input til de forestående overenskomstforhandlinger og diskutere deres fremtidige rolle.

6 6 KAPITEL 1: DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Ny stillingsstruktur i regionen Kredsen er i gang med et længerevarende arbejde med at forhandle løn, der matcher regionens ønske om en mere ensartet stillingsstruktur på tværs af arbejdspladser. Regionens nye struktur omfatter fire retninger: Ledelse, klinisk sygepleje, uddannelse og forskning. Den tager afsæt i klinisk praksis og skaber mere tydelige karriereveje for sygeplejersker. Kredsen bakker op om en udvikling, der styrker sygeplejens rolle og sætter fokus på kompetenceudvikling og karrieremuligheder. Pr. august 2015 er forhandlingerne om løn og indplacering i den ny stillingsstruktur stort set afsluttet på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital. Kredsen forventer, at aftalen fra Bispebjerg/Frederiksberg Hospital vil danne præcedens. Forhandlingen omfatter sygeplejersker med specialfunktion, kliniske sygeplejespecialister (blandt andet kliniske oversygeplejersker), samt kliniske vejledere og undervisere, mens forskere og undervisere stadig udestår. Fremadrettet vil kun ledende sygeplejersker med personaleansvar blive ansat på lederoverenskomst. Det har i forløbet betydet, at nogle medlemmer mod deres ønske er blevet omplaceret. Deres nuværende lønniveau fastholdes. Det er aftalt mellem kreds og region, at forhandlingerne skal være afsluttet for regionens hospitaler inklusiv Psykiatrivirksomheden til årsskiftet. Medlemmernes fordeling på sektorer 68,5% 1,8% Kommune Privat Region Stat 24,5% 5,2% KB-indsats om løn ved jobskifte Hvordan kan kredsen styrke medlemmernes løn og arbejdsvilkår Med afsæt i dette tema har en af i alt fem arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen med kredsnæstformand Vibeke Schaltz som tovholder udviklet og søsat en kampagne med fokus på løn ved jobskifte. Jobskifte er det bedste tidspunkt at opnå lønstigninger på. Derfor tager ser kredsen med alvor på, at medlemmerne ikke får deres personlige kvalifikationstillæg med sig ved jobskifte, som det tidligere har været kutyme. I forbindelse med generalforsamlingen 2014 lancerede arbejdsgruppen en håndfuld gode råd for at skærpe medlemmernes opmærksomhed på deres egen rolle i at få den rette løn. Det indebærer blandt andet at sørge for at få lønnen på plads i det nye job, før man siger det gamle op. Kampagnen har indtil videre omfattet et temanummer i OmKreds H med spot på løn og arbejdstid og et medlemsarrangement med brunch i august 2015 samt en teaterforestilling i september. Mens de øvrige arbejdsgruppers indsats afsluttes ved generalforsamlingen 2015, fortsætter denne indsats som et selvstændigt projekt. I dit nye job skal lønnen på skrift, før du accepterer et skift Forhandl altid løn i dit kommende job, før du siger det gamle op! Insistér på at få dine K-tillæg med, så din livsløn ikke går ned! Sæt ord på kompetencerne, så arbejdsgiver forstår, hvilken stor gevinst de får Brug din tillidsrepræsentant til lønforhandling Alene er det svært at skabe forvandling

7 OMKREDS H Synliggørelse af Arbejdstidsaftalen Som udløber af en tidligere indsats i kredsbestyrelsen fra 2012 har en arbejdsgruppe bestående af kredsnæstformændene Vibeke Schaltz og Charlotte Engell samt fællestillidsrepræsentanter og faglige konsulenter gennemført en kampagne med det formål at skærpe medlemmernes kendskab til Arbejdstidsaftalen. Aftalen er kredsens og medlemmernes bedste redskab til at sætte grænser for, hvor meget du skal være til rådighed for arbejdspladsen. Kampagnen har i denne periode bestået af en række små opmærksomhedsspots på kredsens hjemmeside og i kredsbladet, et temanummer i OmKreds H med spot på løn og arbejdstid, samt en række små oplysende videoer og en medlemsevent i form af en biograftur med filmen Nattergalen i marts 2015 og en teaterforestilling på Bådteatret i september. Kredsen tilbyder også kurser for nyuddannede med fokus på rettigheder ifølge Arbejdstidsaftalen. Nyuddannede starter på deltid Lønaftaler om nye funktioner Kredsen har i det forgange år prioriteret at forhandle aftaler om løn og vilkår i forhold til nye funktioner og udviklingsområder for sygeplejersker. Det gælder f.eks. IT-projektet Sundhedsplatformen, sygeplejersker i Den Præhospitale Virksomhed, som står for akuttelefonen 1813 og 112 (se kap. 4), sygeplejersker tilknyttet akutbilen på Bornholm, lokalløn i forhold til den nye stillingsstruktur i regionen (dette kapitel) osv. Medlemsmøder om løn og økonomi Kredsen har holdt flere typer medlemsmøder i år med høj deltagelse, hvor temaet har været løn og økonomi for medlemmer i forskellige livsfaser. For nyuddannede medlemmer er der jævnlige møder ved dimissionstidspunkterne med fokus på, hvordan man læser og tjekker sin lønseddel. I februar inviterede kredsen alle medlemmer til møde om, hvordan sygeplejerskers lønmodel er skruet sammen, og i november og august har kredsen holdt meget velbesøgte møder sammen med pensionskassen PKA om sygeplejerskers pensionsforhold. Kredsens initiativ med at ringe til de nyuddannede sygeplejersker (se kap. 2) har blandt andet sikret ny viden om deres ansættelsesforhold. Det er blevet udbredt, at nyuddannede sygeplejersker tilbydes job på nedsat tid, typisk 30 eller 32 timer. Arbejdslivet som sygeplejerske er krævende, og mange fortsætter på deltidsansættelse og vælger at supplere med ekstravagter ved behov. Deltid som nyuddannet har store konsekvenser for pensionen, som skal grundlægges tidligt i arbejdslivet. Derfor opfordrer kredsen nyuddannede til at søge stillinger på fuld tid og ønsker samtidig at sikre sygeplejersker et arbejdsliv i balance, hvor fuldtidsarbejde ikke betyder risiko for nedslidning og stress. Kredsen er i tæt dialog med regionen om udfordringer forbundet med, at mange ledere udbyder deltidsstillinger. OK15 Forhandlingerne om en ny overenskomst for sygeplejersker foregik hen over vinter og forår Kredsen gav væsentlige politiske og faglige indspark i forberedelsesfasen og under forhandlingerne ved at problematisere livsløns-udfordringer, der hidtil kun var synlige i Hovedstaden og sikrede, at de blev adresseret i forhandlingerne, f.eks. kvalifikationstillæg ved jobskifte. Kredsen inviterede til optaktsmøde om OK15 med DSR-formand Grete Christensen i december 2014 og til medlemsmøder igen i marts i forbindelse med urafstemningen. Som tidligere udarbejdede kredsen overbliks-plakater, som de tillidsvalgte kunne bruge i dialogen med medlemmerne om temaer og senere resultatet af OK15, som trådte i kraft 1. april Læs om de væsentligste ændringer, næste lønstigning mv. på

8 8 KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG Din kreds for dig Selvom kredsens medlemmer har meget til fælles i kraft af uddannelsen, er sygepleje mange ting, og medlemmerne er beskæftiget i mange hjørner af sundhedsvæsnet. Kreds Hovedstaden arbejder bevidst med at målrette tilbuddene til og kommunikationen med medlemmerne, så organisationen bliver nærværende og medlemsskabet meningsfuldt for mange forskellige typer af sygeplejersker. Lokalerne på Frederiksborggade 15 er næsten hver dag året rundt fyldt af medlemmer, som mødes omkring fag, fagpolitik, arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår, jubilæer, politiske møder osv. Det er en synlig konsekvens af, at kredsbestyrelsen i de seneste år har prioriteret budgetkronerne, så de understøtter en vifte af tilbud og nye måder at møde medlemmerne på ud over den vigtige sagsbehandling og de politiske indsatser. Se budgetudviklingen for de faglige tilbud i kredsen (videnscafeer, kurser mv.) i grafen til højre. Kr MEDLEMSTILBUD Årstal Faglige aktiviteter Fagdag Kredsens tilbud Kredsen bestræber sig på både at have differ entierede arrang ementerne til særlige grupper af medlemmer, men også at have brede aktiviteter, som favner alle sygeplejersker. Det er vigtigt for kredsen løbende at udvikle nye måder at mødes med medlemmerne på. Se en fyldestgørende liste over årets medlems arrangementer på Seniorliv i kredsen Kontaktudvalgene i Seniorsammenslutningen har holdt fire velbesøgte fællesmøder i årets løb. Den årlige udflugt gik til Sygeplejemuseet i Kolding og havde 55 deltagere. Kredsen gav tilskud til transporten. Et oplæg ved Peter Brandt om arbejdet med udsatte grupper var tema for et andet velbesøgt møde, ligesom en temaeftermiddag om De sidste år på arbejdsmarkedet trak mange til. Mødet var tilrettelagt i samarbejde med Hovedstadens ansvarlige kredsnæstformand for seniorområdet, Charlotte Engell og viste sig at imødekomme et stort behov. Kontaktudvalgene har også arbejdet med at forberede den kommende markering af FNs Internationale Ældredag 1. oktober. En del seniorer fra Hovedstaden deltog i årets højskoleophold på Falster, og 80 deltog i generalforsamlingen. Kontaktudvalgene har konstateret, at der er behov for at tydeliggøre, hvordan man bliver medlem af Seniorsammenslutningen. Gensyn med de gamle elevkammerater Sygeplejersker i Kreds Hovedstaden får lejlighed til at gense gamle elev kammerater, når de har 25, 40, 50, 60 eller 70 års jubilæum. Alle jubilarer bliver inviteret til et traktement i kredsens lokaler. Det er populært, og snakken går livligt på de to årlige runder af jubilæer. Du får en personlig indbydelse, når dit jubilæum skal fejres. Se billederne af jubilarerne på

9 OMKREDS H Medlemsundersøgelse fag og arbejdsmiljø DSR gennemfører ca. hvert andet år en medlemstilfredshedsundersøgelse. Den seneste fra 2014 viser, at medlemmerne også i Kreds Hovedstaden ønsker mere fra organisationen, når det gælder om at forbedre arbejdsmiljøet og faglige udviklingsmuligheder (se kap. 5) på arbejdspladsen. Som det fremgår af kap. 3, er netop faglighed, arbejdsmiljø og deres indbyrdes sammenhæng udgangspunkt for kredsens arbejdsmiljøstrategi. Arbejdsmiljøstrategien lægger også op til at undersøge, hvordan samarbejdet mellem medlemmer, tillidsvalgte og organisation kan blive bedre, så alle kræfter kan forenes omkring faglig udvikling og bedre arbejdsmiljø (se hele strategien på Medlemmerne ønsker også flere faglige tilbud fra organisationen, hvilket kredsen gennem nogle år har arbejdet intenst med. Derfor er det glædeligt, at medlemsundersøgelsen viser, at medlemmernes loyalitet over for organisationen er steget i forhold til seneste undersøgelse. Kredsbestyrelsen fortsætter arbejdet med at målrette tilbud til medlemmerne. Medlemsudvikling i kredsen Der er pr i alt medlemmer af Kreds Hovedstaden. Det er en stigning på 1,8 pct. på et år, som er meget glædelig og et udtryk for, at der både uddannes flere sygeplejersker end tidligere, og at der er flere sygeplejerske-jobs i kredsens område. Dansk Sygeplejeråd har en samlet organisationsprocent på 85,9* i 2014, hvilket er lavere end for 10 år siden. I kreds Hovedstaden er organisationsprocenten 81 pct. Procenten er stigende for unge under 30, og i forhold til at rekruttere nye medlemmer i kredsen er potentialet størst i aldersgruppen år og hos de stats- og privatansatte sygeplejersker. * tallet dækker over sygeplejersker beskæftiget inden for faget KREDSENS MEDLEMMER FORDELT PÅ ALDER KB-gruppe: En nærværende organisation 4,013 4,257 En af fem særlige arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen med kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich som tovholder har arbejdet med temaet Hvordan kan organisationen Dansk Sygeplejeråd blive mere nærværende for medlemmerne?. Gruppen har gennemført en kampagne med postkort, som er delt ud på medlemsarrangementer og på enkelte arbejdspladser. På baggrund af tilbagemeldinger er gruppen nu optaget af, hvordan tillidsrepræsentanterne kan få hjælp til at introducere nye kolleger til DSR og tillidsrepræsentanternes rolle. 4,183 5,147 4,596 Under 30 år år år år Over 60 år Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er steget med over fire pct. siden sidste år. Stigningen gælder også Hovedstaden, hvor i alt har søgt Metropol og UCC som 1. prioritet. Kredsformandskabet prioriterer at være til stede på skolerne ved dimissionerne og overrække DSR-emblemer til de nyuddannede sygeplejersker. Her får en glad dimittend fra Metropols årgang januar 2015 sit emblem af kredsformand Vibeke Westh

10 10 KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG Kontakt med de unge Formandsskabet kontakter nyuddannede syge plejersker i kredsen for bedre at forstå deres behov og give dem indsigt i kredsens mange tilbud. Mange melder sig ind i DSR, men især unge under 30 melder sig ud igen eller undlader helt at melde sig ind. Det ses i alle fagforeninger, og DSR har iværksat en særlig indsats over for yngre sygeplejersker. Kredsbestyrelsen ønsker tættere kontakt med de nyuddannede sygeplejersker i Hovedstaden, så organisationen bedre kan forstå deres behov og samtidig præsentere unge sygeplejersker for, hvad organisationen har at byde på. Derfor har kredsens formandskab siden 2014 systematisk ringet til halvdelen af de nyuddannede sygeplejersker ca. et halvt år efter, de blev færdige. Formandsskabet kontakter de unge for at tale med dem om aspekter af det at være ny i faget. Det er lærerigt for organisationen, og statistisk er der dokumentation for, at udmeldelsesraten for de nyuddannede falder markant for den gruppe, der bliver ringet til. Kredsen har besluttet at fortsætte og udvide projektet, så alle nyuddannede medlemmer får et opkald. Flere kredse har efterfølgende taget initiativet til sig. Næste ringerunde er ultimo september. Tillidsrepræsentanterne fik et energiboost til deres rolle, da de i efteråret 2014 var inviteret til et anderledes arrangement i Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor det at udfordre sig selv og sin grænse var et gennemgående tema for en både faglig og festlig dag. Det vigtige samarbejde: Medlemmer, tillidsvalgte, kreds Arbejdslivet som sygeplejerske samler medlemmerne og dermed organisationen. Derfor skal der være et godt samarbejde mellem de tillidsvalgte (tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter), medlemmerne og kredsen. En vigtig og stor opgave for kredsen er at ajourføre de tillidsvalgtes viden og inspirere til udvikling af rollen som tillidsvalgt på arbejdspladsen. Det foregår til dagligt i samarbejde med konsulenterne en til en om konkrete sager, i tillidsrepræsentanternes kollegier på de enkelte arbejdspladser, men også på større møder gennem året. Fællestillidsrepræsentanterne mødes månedligt med kredsens formandskab og drøfter overordnede tendenser og problemer relateret til sygeplejerskerne på hospitalerne og i kommunerne. For hospitalerne har det især været de store fusioner og de tilbagevendende besparelser og genåbningen af budgettet for 2015, der har været på dagsordenen (se kap 4). I kommunerne har etableringen af akutfunktioner, budgetpåvirkning, sygeplejersker på plejecentre og betingelser for sygeplejen og kvalitet været gennemgående temaer (se kap 4). Tillids repræsen tanter Fokus for møderne med tillidsrepræsentanterne har i været konflikthåndtering, forandringer, mobning og chikane. Møderne har haft oplæg fra specialister på området, men en vigtig del har også været at undersøge, hvordan tillidsrepræsentanternes samarbejdet med ledere og arbejdsmiljørepræsentanter kan bedres i forhold til at forebygge konflikter, mobning og chikane. Et velbesøgt møde for tillidsvalgte i maj 2015 satte særlig fokus på DSR s strategiske kommunikation og pressehåndtering med afsæt i en række konkrete sager. Kredsen hjælper nyvalgte tillidsrepræsentanter i gang ved introduktionsmøder og er også dybt involveret i den grunduddannelse, som alle tillidsrepræsentanter skal gennemgå. Kredsens tillidsvalgte i alt 862 Arbejdsmiljørepræsentanter, der er sygeplejersker Primærsektoren 103 Sekundærsektoren 303 I alt 406 Tillidsrepræsentanter i sekundærsektoren Tillidsrepræsentanter 228 Suppleanter 47 I alt 285 Tillidsrepræsentanter i primærsektoren Tillidsrepræsentanter 138 Suppleanter 33 I alt 171

11 OMKREDS H Kredsbestyrelsen I DSR kan medlemmerne stemme direkte på dem, de ønsker skal sidde i kredsbestyrelsen. Den består af i alt 43 medlemmer, heraf en kredsformand og fem kredsnæstformænd. Kredsbestyrelsen vælges for to år ad gangen og har kompetence i alle lokale spørgsmål. Den vedtager blandt andet kredsens budget og er med til at sætte retning for kredsens politik. Beretningen her afspejler i høj grad kredsbestyrelsens prioriteringer og resultater. Medlemmerne af kredsbestyrelsen har alle plads i kongressen, som er DSR s allerøverste myndighed. I år er der valg til kredsbestyrelsen. Læs mere på Den siddende kredsbestyrelse har siden sidste beretning arbejdet med opfølgningen på DSR s kongres og med fem indsatsområder: Hvordan kan vi styrke medlemmernes løn og arbejdsvilkår? (kap. 1) Hvordan kan vi gøre DSR nærværende for medlemmerne? (kap. 2) Hvordan kan vi sikre et godt sygeplejerskeliv hele livet? (kap. 3) Hvordan bliver sygeplejerskers rolle og placering i samfundet i fremtiden? (kap. 4) Hvordan kan vi påvirke de samfundsskabte rammer for god sygepleje og faglighed? (kap. 2, 4) Kredsbestyrelsen blev indkaldt til ekstraordinær kongres i marts 2015 for at stemme om resultatet af overenskomstforhandlingerne før urafstemningen (kap 3). Kredsbestyrelsen i perioden Bestyrelsen holder ca. otte heldagsmøder om året. Her drøfter bestyrelsen blandt andet materialet til DSR s hovedbestyrelsesmøder. Det er dog de lokale sager, der fylder mest. Det drejer sig om lokale strategier og indsatsområder, ansættelser i kredsen, kredsens økonomi mm. Traditionelt er pct. af medlemmerne nyvalgte. Arbejdsmiljørepræsentanter Ligesom tillidsrepræsentanterne bruger arbejdsmiljørepræsentanterne muligheden for at sparre med kredsens konsulenter og formandskab omkring arbejdspladsens arbejdsmiljøudfordringer. Mange oplever stressede medlemmer og en mindre rummelighed på arbejdspladsen overfor sygemeldte medlemmer (se kap 3) I år har sparringen også drejet sig om at følge op på de påbud, som Arbejdstilsynet har givet på flere arbejdspladser i regionen (se kap 3). Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter inviteres til introduktion i kredsen om arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant. DSR har et uddannelsestilbud til arbejdsmiljørepræsentanter med særligt fokus på sundhedsvæsnets udfordringer og mulige løsninger omkring arbejdsmiljø. Desværre er der en del arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke har anmeldt til kredsen, at de er valgt og derfor slet ikke modtager tilbuddet. Møderne for arbejdsmiljørepræsentanter har i år blandt andet drejet sig om forandringer, og hvordan det kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø. I den forbindelse var sygeplejerker, der også er ledere af sikkerhedsorganisationen inviteret med. En særlig udgave af dette møde blev holdt for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ledere på Bornholm. Andre emner på årets møder har været arbejdstid og natarbejde, konflikthåndtering, mobning og fysisk arbejdsmiljø. Bornholmske medlemmer på kursus De bornholmske medlemmer, tillids og arbejdsmiljørepræsentanter mødes i medlemshuset på Bornholm, hvorfra der også transmitteres live til og fra kredsens generalforsamling. For at medlemmerne på Bornholm også kan få gavn af kredsens faglige kurser og videnscaféer, har kredsbestyrelsen vedtaget, at medlemmer fra Bornholm i begrænset omfang får mulighed for at få dækket rejseudgifter, når de deltager i kredsens faglige kurser, videnscaféer og fagdage. Se for de nærmere regler. FÅ KREDSENS NYHEDSMAIL direkte i din indbakke og vær blandt de første, der får mulighed for at tilmelde sig de mange arrangementer. Følg anvisningen på

12 12 KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV Dit arbejdsliv Visionen i DSR Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi er, at sygeplejersker kan levere faglig kvalitet og arbejde professionelt med faget/kerneopgaven i et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø hele arbejdslivet. Der er evidens 1 for, at muligheden for at udøve sygepleje af høj faglig kvalitet og arbejdsmiljøet på en arbejdsplads hænger meget tæt sammen. Gode vilkår for fagligheden giver et godt arbejdsmiljø og omvendt. Den sammenhæng er et af de styrende parametre for kredsens arbejde med arbejdsmiljø og arbejdsliv (Se hele strategien og tilhørende handleplan på Kredsbestyrelsen har i den seneste periode arbejdet med fem indsatser, som alle relaterer sig til arbejdslivet som sygeplejerske. En gruppe har arbejdet med rummelighed på arbejdsmarkedet, se andetsteds i kapitlet. Pres på arbejdslivet Den største udfordring for sygeplejerskers arbejdsliv er, at effektiviseringer, besparelser, omstruktureringer m.m. gennem flere år har medført et stort pres på mange sygeplejerskers tid og mulighed for at udøve sygepleje med en ordentlig kvalitet. Kravene hænger ikke sammen med de ressourcer tid, penge og kompetencer der er nødvendige for at kunne opfylde kravene. På DSR s kongres i maj 2014 stillede Hovedstadens kredsbestyrelse forslag om, at arbejdsgiverne forpligtes til at sikre overensstemmelse mellem sygeplejerskernes opgaver og de personalemæssige ressourcer og kompetencer på den enkelte arbejdsplads. Hovedbestyrelsen arbejder videre med dette forslag. Samtidig har Kreds Hovedstadens kredsbestyrelse og formandskab igangsat et lokalt arbejde med problemstillingen. Det kan du læse om flere steder i denne beretning. 1 Professor Tage Søndergaard Kristensen: Sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Teamarbejdsliv: Kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren. Dokumentationsrapport 2. Indsats på det medicinske område I juli 2015 har DSR på landsplan i samarbejde med Danske Patienter, Ældresagen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA fremsat seks tiltag, som skal mindske overbelægningen på i sær de medicinske afdelinger (se hele udspillet på Kredsen følger op på udspillet over for politikere i Region Hovedstaden. Kredens repræsentanter i det Regionale Medarbejderudvalg (RMU), Vibeke Westh og Vibeke Schaltz har sat gang i et lokalt samarbejde med Yngre Læger for at lægge yderligere pres på regionens politikere og ansvarlige embedsmænd. Alt for mange medicinske sengepladser er blevet lukket, og kommunernes opfølgende tilbud til den ældre medicinske patient er ikke fulgt med behovet. DSR ønsker, at det medicinske speciale skal prioriteres højt, og der skal satses på, at personalet får rammer og kompetencer til at udøve behandling og pleje med høj kvalitet. Det omfatter også bedre mulighed for at have et kvalificeret samarbejde på tværs af og i hospitalerne og over sektorgrænserne. Foråret 2015 bød som mange gange før på massiv overbelægning på både de medicinske afdelinger og på akutafdelinger i Region Hovedstaden. Både patienter, tillidsrepræsentanter og DSR, herunder kreds Hovedstaden, var synlige i medierne for at advare om patientsikkerheden, som blev udfordret af det høje arbejdspres og den massive overbelægning. Kredsen har også bragt problematikken omkring det medicinske område, arbejdspres, overbelægning osv. ind i den politiske debat om ressourcer til sundhedsvæsenet i forhold til økonomiaftaler, folketingsvalg og finanslov. Se kap. 4. Vi kan naturligvis ikke stiltiende se på, at vores medlemmer arbejder under vilkår, som hver dag kan bringe deres autorisation i fare, fordi de ikke har mulighed for at udføre deres arbejde ordentligt. Naturligvis går det massive arbejdspres ud over patientsikkerheden. Alt andet er blot en omskrivning af den virkelighed, der møder vores medlemmer hver dag i øjeblikket, sagde kredsnæstformand Vibeke Schaltz i TV 2 Lorry 17. marts 2015 i forbindelse med overbelægning på regionens medicinske afdelinger

13 OMKREDS H Påbud fra Arbejdstilsynet For første gang har Arbejdstilsynet i 2014 gennemført en undersøgelse på en enkelt faggruppes nemlig sygeplejerskernes - psykiske arbejdsmiljø. De har interviewet ledere, medarbejdere og tillidsvalgte sygeplejersker på hospitaler og psykiatriske afdelinger over hele landet. I foråret 2015 kom resultatet: 60% af de undersøgte arbejdspladser fik en eller anden form for påbud af tilsynet. Massivt arbejdspres dag ud og dag ind, dobbeltvagter, mange afbrydelser, dårlig samvittighed og frygt for at overse livsvigtige parametre og symptomer hos patienterne er nogle af de forhold, Arbejdstilsynet har fundet også på Region Hovedstadens hospitaler. Ledelserne på afdelinger, der har fået påbud, har skullet udarbejde handleplaner for, hvordan man vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Her har de lokale tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter været involveret, og kredsen har støttet op om det arbejde. Desuden har DSR med Sundhedskartellet, FOA og Yngre Læger inviteret sig selv til møde med beskæftigelsesministeren, fordi Arbejdstilsynets undersøgelse viser, at presset på sundhedsvæsnet ikke kun kan løses lokalt. Det er et samfundsproblem, som politikere i regioner og Folketing skal tage sig af. Kredsen har fortsat opmærksomhed på at følge op på Arbejdstilsynets påbud. Efter en længere periode med dårligt psykisk arbejdsmiljø i Bevillingsenheden i Rudersdal kommune fik ledelsen et påbud fra Arbejdstilsynet, som ledelsen imidlertid ikke ønskede at anerkende. Efter mange drøftelser mellem ledelse, medarbejdere og DSR Kreds Hovedstaden nåede sagen forsiden af den lokale avis i Rudersdal. Sagen endte med, at ledelsen accepterede Arbejdstilsynets påbud og fik sat en handleplan i værk. Mindre fleksibilitet og overskud Arbejdspladsernes rummelighed er under stort pres i både primær- og sekundærsektoren. Det mærker tillidsrepræsentanter og kredsens faglige konsulenter dagligt. Stramme økonomiske rammer og krav til effektivitet betyder, at medarbejdere hurtigere og hyppigere fyres ved sygdom. Tendensen er kun forstærket i det seneste år. Stadigt flere medlemshenvendelser handler om stress, og henvendelserne kommer nu også fra nyuddannede. Det er en bekymrende udvikling. Den nye fleks- og førtidsreform, der trådte i kraft i 2013, har ikke haft den ønskede effekt. Det er kredsens konklusion, at reformens intentioner om større arbejdsgiveransvar for bedre inklusion af ramte medarbejdere ikke fungerer. Sygdom, udbrændthed, stress mv. bliver i stigende grad gjort til den enkelte medarbejders ansvar, ikke et kollektivt ansvar, som arbejdspladsen skal bidrage til at løse. Antallet af fleksjob er konstant eller for nedadgående. Som hidtil opretter Københavns kommune flest fleksjob (fem aftaler forhandlet i 2015), mens Region Hovedstaden stort set ikke opretter fleksjob, men derimod nedlægger eksisterende jobs, når ressourcerne presses. Kreds gik ind i fyringssag En kræftramt sygeplejerske ansat i Frederikssund kommune blev omkring årsskiftet fyret efter kun seks ugers sygemelding, uden at kommunen gjorde en indsats for at få kvinden tilbage på arbejde, som hun selv ønskede. Kredsen gik aktivt ind i sagen ved kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich (foto), som kritiserede kommunen for brud for på egne lokale MED-aftaler. Sagens håndtering og principielle karakter skabte stor medieomtale lokalt og mundede efter kredsens vedholdende indsats ud i et forlig i foråret 2015.

14 14 KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV KB-indsats: Fokus på rummelighed En gruppe i kredsbestyrelsen med kredsnæstformand Charlotte Engell som tovholder har arbejdet med temaet Hvordan kan vi sikre et godt sygeplejerskeliv hele livet? Gruppen har fokuseret på rummeligheden på arbejdspladserne og har udarbejdet dilemmakort, som lægger op til at tage fat om nogle af tabuerne på arbejdspladserne: Er det muligt at skabe plads til individuelle og livsfaseafhængige ønsker og behov i hverdagen eksempelvis i vagtplanlægningen? Det har været gruppens ønske at løfte diskussionen ud på arbejdspladserne for at understrege, at rummelighed ikke kun er et spørgsmål om ledelsens ansvar for at overholde reglerne, men skal tage afsæt i en fælles dialog om gensidig respekt og den ønskede kultur på arbejdspladsen. Gruppen inviterede primo juni 2015 til et medlemsmøde om de sidste år på arbejdsmarkedet, hvor ca. 30 medlemmer inspirerede hinanden og drøftede ideer til, hvordan sygeplejersker kan håndtere den højere pensionsalder kombineret med et højt arbejdstempo. Strategi for bedre psykiatrisk sygepleje Kredsbestyrelsen har vedtaget en strategi for forbedringer af den psykiatriske sygepleje, se under kredsbestyrelsens arbejde. Den er udarbejdet i et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne på området. I forlængelse af Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi bygger strategien for psykiatrien på at forbedre mulighederne for læring, faglig udvikling, god faglig kvalitet og forskning inden for psykiatrisk sygepleje. I en undersøgelse af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø fra 2013 har forsker Tage Søndergård vist, at rolleuklarhed i forhold til opgaver og faggrænser er psykiatriens største arbejdsmiljøproblem. Derfor har Kreds Hovedstaden tilbudt et særligt forløb i kredsens Koncept Fagidentitet for psykiatriske sygeplejersker. Forløbet starter i efteråret Kerneopgaven i fokus Fokus på kerneopgaven på en arbejdsplads bidrager til at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen. Medarbejderne skal ikke lave det samme, men de skal lykkes med det samme. Det budskab, som ligger helt i tråd med kredsens arbejdsmiljøstrategi, kom fra oplægsholder og forfatter Anders Seneca, da ca. 200 arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter og ledere var til stormøde i juni Temaet for mødet var kerneopgaven og selvledelse.

15 OMKREDS H Medicinske afdelinger, akutområdet og psykiatrien I kredsens arbejdsmiljøstrategi er der fokus på tre områder af sygeplejen som både forskning og medlemmer har peget på som særligt udfordrede i forhold til arbejdsmiljøet og muligheden for at udøve sygepleje af høj kvalitet. Det drejer sig om: Det medicinske område, hvor kredsen fortsætter og intensiverer arbejdet for at forbedre balancen mellem krav og ressourcer (se s. 12) Akutområdet, hvor mange store omstruktureringer og ny arbejdsdeling mellem kommuner og regioner i de sidste år, har belastet arbejdsmiljøet (se kap 4) Psykiatrien, hvor især rolleuklarhed og manglende faglighed i arbejdet giver problemer for arbejdsmiljøet blandt sygeplejersker (se foregående side) Forløb for stressramte Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi understreger, at arbejdsmiljøproblemer ikke skal individualiseres, men betragtes som et kollektivt ansvar for arbejdspladsen. Det er den enkelte, der rammes af et dårligt arbejdsmiljø, men løsningerne skal blandt andet også findes på arbejdspladsen. Kredsbestyrelsen har prioriteret budgetmidler til at gennemføre et gruppeforløb for medlemmer, der er blevet ramt af stress. Otte medlemmer har mødtes fem gange over et par måneder. Med kredsens arbejdsmiljøkonsulent som facilitator har de fået støtte til at blive opmærksomme på stresssignaler, og hvordan man kan forebygge stress. Der vil blive gennemført endnu to gruppeforløb i efteråret Herefter beslutter kredsbestyrelsen, om forløbene skal fortsætte. Styring med faglighed I OmKredsH er temaet styring af sundhedsvæsenet. Temaet illustrerer, hvordan meningsløs dokumentation tager fokus væk fra kerneopgaven. En af vejene til et bedre arbejdsmiljø er muligheder for at bruge sin faglighed i et tæt samarbejde med patienter/borgere, skabe arbejdsgange og meningsfuld dokumentation, der understøtter målene. I forhold til at skabe politisk forandring er kredsens argument derfor, at styringen af sundhedsvæsnet skal tage udgangspunkt i resultaterne for patienterne ikke i måling af processer og skemaer ved hjælp af antallet af forkerte eller rigtige flueben. Det sidste udhuler fagligheden og sygeplejerskernes motivation. I OmKreds H var fokus på styring i sundhedsvæsenet. Årets øvrige numre af kred sens kvartalsblad OmKreds H har haft temaer om løn og arbejdstid, stress og inddragelse af borgere og patienter. Se alle blade på under Kredsbladet OmKreds H. Når arbejdsevnen er nedsat Kreds Hovedstaden har et velfungerende netværk for sygeplejersker med varig nedsat arbejdsevne. Netværket mødes jævnligt i kredsens lokaler og støtter hinanden socialt og i forhold til den livssituation, deltagerne befinder sig i. Se under Netværk og klubber. Koncept Fagidentitet Kredsen afholder hvert år et forløb for arbejdspladser, der ønsker at styrke sygeplejerskernes faglige identitet. Fra marts 2016 kan alle interesserede arbejdspladser komme med i et nyt forløb. Se mere på

16 16 KAPITEL 4: DIN ORGANISATION VORES SAMFUND Din organisation vores samfund For Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er det en væsentlig opgave at søge indflydelse på politiske og administrative beslutninger, som påvirker sundhedsvæsenet og dermed medlemmernes fag og arbejdsliv. Det gør vi i form af konstant arbejde på mange niveauer for at forbedre løn og arbejdsvilkår og sikre sygeplejersker attraktive jobmuligheder nu og i fremtiden. Denne beretningsperiode er ingen undtagelse. Stadig flere beslutningstagere får særligt øje på sygeplejerskers brede og dybe sundhedsfaglige kompetencer i en tid, hvor stram økonomi og ændrede opgaver stiller krav til både kvalifikationer og fleksibilitet, ikke mindst i kommunerne. I det forgange år har kredsens formandskab og mange sygeplejersker optrådt hyppigt i medierne, ligesom kredsen har haft stort fokus på den politiske dialog med beslutningstagere og på at blive inviteret inden for i netværk og samarbejder. To arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen har sat særligt fokus på faget og sygeplejerskers funktioner i relation til det omgivende samfund og udviklingen i sundhedsvæsenet. Deres opgave har handlet om at dykke ned i henholdsvis sygeplejerskers roller i fremtidens sundhedsvæsen og påvirkning af de samfundsskabte rammer for god sygepleje og faglighed. Læs mere om deres konkrete indsats her i kapitlet. Kredsen og kommunerne På den kommunale DSR-dagsorden er det tydeligt, at stadig flere beslutningstagere retter fokus mod sygeplejerskers brede sundhedsfaglige kompetencer. Kredsen udsendte i efteråret 2014 et budgetkatalog til alle 29 byråd og andre relevante beslutningstagere i kommunerne med en række konkrete forslag til forbedrede sundhedsydelser, øget fokus på forebyggelse og bedre udnyttelse af kommunens budget til sundhed, syge- og ældrepleje. Kataloget er tænkt som inspiration til budgetforhandlingerne og er også udsendt i år med fokus på budget Kredsen har i årets løb arbejdet målrettet på at sprede budskabet om at sikre bedre kvalitet på plejecentre, herunder at det er en god investering at få flere sygeplejersker ansat. Kredsens indsats var i forvejen påbegyndt og indgår derfor som et af de drivende elementer i DSR s kongresbeslutning fra 2014 om at styrke indsatsen på området. Indsatsen har udmøntet sig i et katalog med 10 konkrete anbefalinger til bedre kvalitet på pleje- centre, som er blevet til i samarbejde med sygeplejersker ansat på lokale plejecentre. Den er sendt til beslutningstagere i alle 29 kommuner i kredsen. Pjecen har vakt stor og bred interesse siden lanceringen på et velbesøgt debatmøde i juni Læs om sundhedsplejerskernes rolle og tiltag for sundhedsplejersker i kap. 5 Flere sygeplejerske-jobs Der er blevet flere stillinger for sygeplejersker i regioner og kommuner i de seneste år, ikke mindst i Hovedstadsområdet, hvor stigningen er markant. Tal fra DSR Analyse viser f.eks. en vækst i antallet af stillinger (basis- og specialsygeplejersker) på 21% i Region Hovedstaden i perioden I 2014 var antallet af beskæftigede sygeplejersker på landsplan , hvilket er en stigning på godt 15% siden I tabellen herunder ses udviklingen i antal stillinger (ledere undtaget) i kredsens område i perioden : Regionerne, hele landet, januar 2015 Kommunerne, hele landet, januar 2015 Januar 2010 Januar 2014 Januar 2015 Region Hovedstaden Kommuner i Region Hovedstaden i alt

17 OMKREDS H Kredsen og Region Hovedstaden Det seneste år har kredsen gjort sin politiske stemme kraftigt gældende i forbindelse med forhandlingerne om regioner og kommuners økonomi 2016 og genåbningen af region Hovedstadens budget 2015 med store millionbesparelser til følge: 190 mio. i indeværende år og forventet 225 mio. i Kredsformand Vibeke Westh (foto herover) stod i starten af maj i sin egenskab af næstformand for det regionale samarbejdsudvalg RMU bag et fælles landsdækkende opråb op til de årlige økonomiforhandlinger. De fem RMU-næstformænd sendte et klart budskab til regionsråd og regering om, at politikerne gambler med sundhedsvæsenet, fordi de snævre økonomiske rammer, medicinprisernes himmelflugt og de fortsatte krav om effektivisering går ud over kvaliteten og presser medarbejderne urimeligt. De allernyeste tal fra regionerne viser, at aktiviteten i sundhedsvæsenet steg med 6,2% fra 2013 til 2014, hvilket er rekord. Stigningen skyldes både hurtigere henvisninger og flere screeninger. Kredsen har også henvendt sig til udvalgte politikere i det nye Folketing for at skabe opmærksomhed på den mangel på sammenhæng mellem krav og ressourcer, sundhedsvæsenet oplever. Som abonnent på kredsens nyhedsmail bliver du holdt løbende informeret om kredsens politiske indsats og handlinger. Tilmeld dig på Som en direkte udløber af diskussionen om krav og ressourcer har kredsen også været meget synlig i forhold til de store udfordringer omkring overbelægning og massivt pres på de medicinske afdelinger (se kap 3 og Kredsen benytter mange lejligheder til at markere holdninger og handlinger. Det har i år blandt andet være ved valgkampen op til folketingsvalget i juni 2015, Folkemødet på Bornholm i juni og mærkedage som 1. maj, markeringen af kvindernes 100-års valgret og Copenhagen Pride paraden i august. Kredsen har også været aktiv med faglig og politisk indsats i forhold til de overordnede dagsordener omkring det fællesregionale IT-projekt Sundhedsplatformen (se omtale andetsteds i kapitlet), den fortsatte udvikling i akutberedskabet og i regionens Hospitals- og Psykiatriplan HOPP Det medfører store forandringer for specialeplanlægning og hospitalsstruktur i regionen og dermed berører sygeplejerskernes arbejdspladser. Hverdagen på hospitalerne er under konstant forandring med større enheder og deraf følgende fusioner mellem store hospitaler, kortere liggetider, flere udefunktioner og de konstante krav om effektivisering. Forandringshastigheden er fremhævet i kredsens arbejdsmiljøstrategi, og kredsen bestræber sig på i samarbejde med de tillidsvalgte at være på forkant, når forandringerne berører sygeplejerskernes arbejdsliv.