Version Frederiksgård Skole. Kvalitetsrapport for Frederiksgård Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2009

2 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR FREDERIKSGÅRD SKOLE... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?... 2 INDIKATIONER PÅ KVALITET I DE KØBENHAVNSKE SKOLER... 3 RESULTATER... 3 SKOLERAPPORTEN INDGÅR I EN PROCES... 3 SÆRLIGE FORHOLD... 3 STYRKET FAGLIGHED... 4 INTEGRATION SUNDE BØRN UDSATTE BØRN FORÆLDRESAMARBEJDE SKOLELEDELSE SKOLENS SAMLEDE FAGLIGE VURDERING TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

3 Indledning Kvalitetsrapport for Dette er kvalitetsrapporten for og dermed skolens bidrag til den samlede kvalitetsrapport for alle folkeskolerne i Københavns Kommune. Skolerapporten for har tre dele. Hoveddelen er en opgørelse over skolens data og resultater, som refererer til Københavns Kommunes målsætninger om kvalitet i folkeskolen, som de er beskrevet i det store politiske forlig Faglighed for Alle. Den anden del udgør skolens nøgletal. Her er tal, som kommunen er forpligtet til at levere i forhold til: Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, som ikke fremgår af 1. del. Skolerapporten indeholder endvidere skolens egne faglige vurderinger og kommentarer, dels som en sammenfattende vurdering af det faglige niveau, dels som kommentarer/uddybninger inden for de enkelte målområder. Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem? I København har vi valgt at strukturere den samlede kvalitetsrapport samt de enkelte skolerapporter ud fra de kvalitetsbeskrivelser, som Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har besluttet i Faglighed for Alle. Med dette udgangspunkt er der tale om en rapport om kvalitet og ikke blot om en samling nøgletal. Kvalitetsbeskrivelserne gengives i denne rapport med stor skrift. Såvel i den samlede kvalitetsrapport for alle folkeskoler i Københavns Kommune som i de enkelte skolerapporter dækkes alle områder i Faglighed for Alle. Forvaltningen har dog undladt at indhente oplysninger om enkeltelevers personlige forhold, som ikke vurderes at kunne blive tilstrækkelig anonymiseret. Forældretilfredshed kan kun oplyses på kommuneniveau, idet der er tale om en stikprøveundersøgelse (KLkompas), som ikke leverer oplysninger om skoletilhør. Her er de syv kommunale indsatsområder, som er beskrevet i Faglighed for Alle, og som er strukturerende for alle københavnske kvalitetsrapporter: Indsatsområde Styrket faglighed 1-2 Kvalitetsbeskrivelse nummer... Bemærkninger Integrationsindsats 3-4 Optræder kun i specialskolernes rapporter, hvis skolen har sprogcenter. Tryghed, trivsel, livsglæde og demokratisk dannelse Sunde børn Optræder ikke i specialskolernes rapporter. Udsatte børn 10 (-11) Optræder i skolerapporter kun med informationer, som ikke er elevrelaterede, idet beskyttelsen af de enkelte elevers personlige forhold har vejet tungest. Kvalitetsbeskrivelse 11 optræder kun i kommunerapporten. Forældresamarbejde Indikationer på forældretilfredshed kan ikke oplyses på skoleniveau. Undersøgelsen er repræsentativ for kommunen men giver ikke oplysninger om den enkelte skole. Skoleledelse TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

4 Indikationer på kvalitet i de københavnske skoler På baggrund af kvalitetsbeskrivelserne har forvaltningen formuleret nogle antagelser om, hvad kvalitet inden for de udvalgte områder konkret indebærer, og hvad der dermed kan siges at styrke den beskrevne kvalitet. Disse antagelser er baseret på forskning og erfaringer. Der kan være tale om et fagligt forhold, en proces, en metode eller en måde at organisere et område på. Den forskningsmæssige begrundelse kan derfor i den sammenhæng baseres på teorier om elevens faglige eller kognitive udvikling, almendidaktiske teorier eller organisationsteorier. Det er således antagelsen, at indsatser inden for bestemte områder styrker det, politikerne beskriver som kvalitet. Disse indsatsområder er markeret med. I kvalitetsrapporten er vægten lagt på indsatsområder, som antages at have bred gyldighed. Men det betyder ikke, at det enkelte indsatsområde skal have den samme vægt på alle skoler og til enhver tid. For hvad der styrker kvalitet i én sammenhæng, behøver ikke nødvendigvis at gøre det i en anden. Vægtningen er oplagt forskellig fra almenskole til specialskole, ligesom den kan være forskellige fra en skole med en høj tosprogsprocent til en skole med en lav. Det forhold skal tænkes med, når rapportens omfattende dokumentation anvendes i en vurdering af den enkelte skole, og i særlig grad hvis den bruges til at sammenligne skoler indbyrdes. Resultater I skolerapporten sker dokumentationen med data fra forskellige kilder: Spørgeskemaer til skolelederne, elever og forældre Databaser: UNI-C, KMD-ELEV, BUFLIS Opgørelser og registreringer i forvaltningen omkring elevfravær, skolevalg, uddannelse, specialområdet mm. I det tekniske bilag til den samlede kvalitetsrapport er der gjort nærmere rede for disse kilder og for beregning af resultater. De enkelte registreringer er så vidt muligt oversat til et procenttal, der udtrykker graden af målopfyldelse. Det er sket således, at et højt procenttal i alle tilfælde vil være at foretrække, og således at 100 % er den ideelle værdi. I de fleste tilfælde vil 100 % dog være et urealistisk mål. Men vi har alligevel fastholdt procenttallet for dermed at lette overskueligheden. Hvor det er relevant og samme opgørelsesmetode er anvendt, er sammenligningstal fra 2008 anført i parentes. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen havde i forvejen. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for skolens kvaliteter inden for de forskellige områder. Skolens egne faglige vurderinger kan med en bred og mere lokal vinkel belyse de forskellige områder. Kun rapporten for kommunen som helhed indeholder forvaltningens kommentarer, konklusioner og eventuelt anbefalinger eller oplæg til resultatmål. Det er skolerne selv, der kommenterer tallene i skolerapporterne. Skolerapporten indgår i en proces Med baggrund i de konkrete skolerapporter og centrale mål har skoleleder og distriktschef i løbet af efteråret 2008 udarbejdet prioriteringer for skolens indsats. Disse prioriterede indsatsområder fremgår af skolens kvalitetsrapport. Den endelige prioritering samt udarbejdede resultatmål for de enkelte skoler på disse områder er efterfølgende sket i et samarbejde mellem skoleleder og distriktschefer, og disse mål er nedfældet i de enkelte skolers udviklingskontrakter. Udviklingskontrakter er første gang udarbejdet ved årsskiftet 2007/08. Særlige forhold Denne skole er en specialskole. Det betyder, at det generelle koncept for kvalitetsrapporter er reduceret med informationer, som skønnes irrelevante i denne skoleform. Omvendt skal man være opmærksom på, at specialskolers kvalitet nok i højere grad burde vurderes ud fra indikatorer, der er specifikke for specialskoler.. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

5 Styrket faglighed På 1. Kvalitet betyder, at der er et højt og dokumenteret niveau for de københavnske børns indlæring gennem undervisningsdifferentiering og evaluering I relation til denne målsætning har skoleleder og børne- og ungdomschef i efteråret 2008 aftalt, at skolen skal have en øget indsats i forhold til: Læseundervisning Kvalitet 1 styrkes ved At skolerne sikrer, at undervisningen gennemføres som planlagt for alle elever Andelen af de planlagte timer på skolen, som samlet set gennemføres I indskolingen gennemføres 100 % af de planlagte timer (100), på mellemtrinnet gennemføres 100 % (100) og på klassetrin 100 % (100). Hver klasse på skolen har i gennemsnit 6 lektioner om ugen uden den faste lærer. 100,0 % (100,0) At skolerne sikrer, at undervisningen varetages af kvalificerede lærere i naturfag Andelen af timer i fysik/kemi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer Skolen har ikke tilmeldt lærere til linjefagsuddannelse i fysik/kemi med central dækning. 0 % (0) 0 % (0) Andelen af timerne i geografi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer Skolen har ikke tilmeldt lærere til linjefagsuddannelse i geografi med central dækning. 60 % (17) 40 % (33) TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

6 Andelen af timerne i biologi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer Skolen har ikke tilmeldt lærere til linjefagsuddannelse i biologi med central dækning. 0 % (17) 33 % (33) Andelen af timerne i natur og teknik på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer Skolen har ikke tilmeldt lærere til linjefagsuddannelse i natur/teknik med central dækning. 0 % (0) 67 % (67) i matematik Andelen af timerne i matematik på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer % (25) 69 % (50) i dansk Andelen af timerne i dansk på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer % (63) 23 % (27) i idræt Andelen af timerne i idræt på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer Skolen har ikke tilmeldt lærere til linjefagsuddannelse i idræt med central dækning. 75 % (75) 25 % (13) i dansk som andetsprog Se integrationsafsnittet At forvaltningen gennemfører et kompetenceløft til lærere og børnehaveklasseledere og uddanner vejledere, og at skolerne prioriterer efter- og videreuddannelse Læse- og evalueringsvejledere På arbejder 2 læsevejleder(e), inkl. eventuelle under uddannelse (2), og der arbejder 0 evalueringsvejleder(e) (0) inkl. eventuelle under uddannelse. Det er politisk besluttet, at der skal være en læsevejleder på alle almenskoler (dvs. folkeskoler, som ikke er specialskoler). TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

7 Specialuddannelse Andel af underviserne, der er uddannet med speciale C, pd i specialpædagogik eller lignende specialuddannelse Andel af underviserne, der har eller er i gang med specialpædagogisk grundkursus eller er særlig faguddannede (eksempelvis tegn-til-taleuddannelse) Praktiklæreruddannelse Der er 1 praktiklærer(e) uddannet eller under uddannelse på skolen (0). Det er et mål, at der på hver skole er uddannet én praktiklærer pr. spor. Skolen har på dette grundlag en målopfyldelse på Dansk som andetsprog Andelen af lærere på skolen, som har linjefag i dansk som andetsprog eller 240-timers grundlæggende efteruddannelse i Undervisning af tosprogede elever (procent af beregnet behov) Tallet angiver, i hvilken udstrækning forvaltningen og skolerne har sørget for, at der er kvalificeret personale uddannet (i procent af det beregnede behov) Der er 0 lærer(e) på skolen, der har pd i dansk som andetsprog Der er 0 lærer(e) på skolen, der har linjefag i dansk som andetsprog Sprogcentervejledere Der er 1 lærere uddannet som sprogcentervejlder. It Andelen af lærere på skolen, som har eller er i gang med at tage det pædagogiske it-kørekort Skolen råder over 1 pædagogisk it-vejleder(e), uddannet eller under uddannelse. 38 % 34 % 0 % 100 % (100) 65 % (65) Efter/videreuddannelsesmidler Til læreres og børnehaveklasselederes efter- og videreuddannelse har skolen 2008/2009 af egne midler anvendt kr. Derudover har forvaltningen tilført skolen i alt kr. til særligt prioriteret efter/videreuddannelser og yderligere kr. til tosprogsuddannelse. Dette svarer samlet set til kr. pr. årsværk. (14.852) At skolerne udvikler deres evaluerings- og vejlederkultur, arbejder systematisk med elevplaner og har en fremadrettet anvendelse af test og andre evalueringsværktøjer Evaluering Skolen har 56 % målopfyldelse mht. praktisering af evaluering. Mht. beregning af dette målopnåelsestal, se Teknisk bilag. Skolen har udarbejdet principper for arbejdet med og udformning af elevplaner. Andelen af elever, for hvem der i skoleåret 2008/2009 er udarbejdet elevplaner Det er et lovkrav, at der fra 2007/2008 skal udarbejdes elevplaner for alle elever. 100 % Læsning TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

8 Skolen har udarbejdet en strategi med handleplan for sin læseindsats. At skolerne udnytter læreres og lederes erhvervede viden og sikrer en effektiv vidensdeling Alle skoler har mulighed for at bruge vidensdelingssystemet SkoleIntra med modulerne Lærerintra, ElevIntra og ForældreIntra. I sin praksis anvender skolen I 2008/09 I 2007/08 i høj grad LærerIntra i mindre grad ElevIntra i mindre gradforældreintra i høj grad LærerIntra i mindre grad ElevIntra i mindre grad ForældreIntra TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

9 2. Kvalitet betyder, at alle elever får faglige udfordringer svarende til deres faglige niveau og indlæringsevner En overordnet indikation for kvalitet 2 vil komme til udtryk i, at alle elever efter 9./10. klasse starter på en ungdomsuddannelse Andelen af elever efter 9. klasse, som 1. juni det følgende år er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i 10. klasse Opdelt på ét og tosprogede fordeler eleverne sig således ca. et år efter afsluttet 9. klasse: 85,4 % (100, %) 9. klasse fra 2008 befinder sig 1. juni 2009 i Sammenlignings tal: 2007-årgang fra 1. maj 2008 De i alt 7 étsprogede elever fordeler sig således: De i alt 8 tosprogede elever fordeler sig således: Det samlede elevtal fordeler sig således: 10. klasse (38,5) 85,7 % 50,0 % 66,7 % Gymnasial uddannelse (0,0) 0,0 % 0,0 % 0,0 % Erhvervsfaglig uddannelse Andre uddannelser (61,5) 14,3 % 12,5 % 13,3 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Andet (,0) 0,0 % 37,5 % 20,0 % Arbejde 0,0 % 0,0 % 0,0 % Fraflyttet kommunen 6,7 % Skolen har klare retningslinjer for udvikling af elevernes sproglige/kommunikative kompetencer. Skolen har klare retningslinjer for udvikling af elevernes sociale kompetencer. Kvalitet 2 styrkes ved At skolerne effektivt udnytter adgang til et tidssvarende udbud af undervisningsmidler Målopfyldelse i forhold til antal elever pr. computer (5,0 elever = 100 %) Dvs. 3,0 elever pr. tidssvarende computer (3,1) Der er taget udgangspunkt i skolens indberetning 167 % Skolens pædagogiske center er åbent og bemandet 30 timer om ugen (30). Centerteamet inddrages i nogen grad i lærernes arbejde med årsplaner Læsevejledere indrages i nogen grad i udarbejdelse af årsplaner. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

10 Det er skolens vurdering, at man i nogen grad er dækket ind mht. materialer til undervisningsdifferentiering. At skolerne sikrer, at alle børns skolegang gennemføres så tæt på normaliteten som muligt men med vidtgående hensyn til den enkelte elevs styrker og svagheder Andelen af skolens afgangselever, som er fritaget for mellem 50 og 90 % af afgangsprøvens 14 discipliner: 0 %. Andelen af skolens afgangselever, som er fritaget for mere end 90 % af afgangsprøvens 14 discipliner: 100 %. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

11 Integration På 3. Kvalitet betyder, at elever og forældre mødes i skolen på tværs af etniske og sociale grupperinger og dermed styrker fundamentet for et samfund med stærk sammenhængskraft og høj tillid mellem borgerne Kvalitet 3 styrkes ved At der opnås en mere ligelig fordeling af ét- og tosprogede elever Skolen deltager ikke i københavnermodellen for integration 4. Kvalitet betyder, at etnicitet ikke er en selvstændig faktor for et barns præstationsniveau I relation til denne målsætning har skoleleder og børne- og ungdomschef i efteråret 2008 aftalt, at skolen skal have en øget indsats i forhold til: Dansk som andetsprog Kvalitet 4 styrkes ved At forvaltningen og skolerne sikrer, at undervisningen af de tosprogede elever varetages af kvalificerede lærere og ud fra principperne for undervisning i dansk som andetsprog Andelen af lærere på skolen, som har linjefag i dansk som andetsprog eller 240-timers grundlæggende efteruddannelse i Undervisning af tosprogede elever (procent af beregnet behov) Tallet angiver, i hvilken udstrækning forvaltningen og skolerne har sørget for at der er kvalificeret personale uddannet (i procent af det beregnede behov). 100 % (100 %) Andelen af de undervisere i sprogcenteret og modtagelsesklasser på skolen, som har linjefag i dansk som andetsprog eller 240-timers grundlæggende efteruddannelse i Undervisning af tosprogede elever Tallet angiver, i hvilken udstrækning skolerne faktisk har sørget for, at det er kvalificeret personale, som forestår undervisningen i sprogcenter og modtagelsesklasser. 100 % (100) TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

12 Skolen har udarbejdet principper for dansk som andetsprog, som er tilgængelige på skolens hjemmeside. Vedrørende efteruddannelse i dansk som andetsprog: Se under Styrket faglighed 0 lærer(e) på skolen har pd (pædagogisk diplom) i dansk som andetsprog. 2 lærer(e) på skolen har linjefag i dansk som andetsprog. At skolerne sikrer, at alle tosprogede elever modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til deres behov Skolen anvender i høj grad et skriftligt screenings-/sprogvurderingsmateriale eller et henvisningsskema til at afgøre, hvilke elever, der skal modtage dansk som andetsprogsundervisning. Andelen af tosprogede elever, som på den baggrund vurderes at have behov for undervisning i dansk som andetsprog % (80) Andelen af tosprogede elever med behov for dansk som andetsprog, som har modtaget undervisning heri % (60) TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

13 Sunde børn På 8. Kvalitet betyder, at eleverne bevæger sig så meget som muligt i skolen og generelt får tilstrækkelig motion Kvalitet 8 styrkes ved At forvaltningen har iværksat nødvendig efteruddannelse i forhold til idræts- og svømmelærere, og at skolen prioriterer, at lærerne i idræt er kvalificerede Andelen af timer i idræt på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse Andelen med lignende kvalifikationer % (75) 25 % (13) 9. Kvalitet betyder, at eleverne er sunde og har forståelse for og viden om den betydning, som økologi, mad og bevægelse har for deres sundhed Kvalitet 9 styrkes ved At forvaltningen og skolerne sikrer, at skolerne er miljøcertificerede, og at skolen arbejder pædagogisk med miljøspørgsmål Skolen er miljøcertificeret Andel af skolens elever, der har været inddraget i miljøaktiviteter i løbet af skoleåret 2008/2009: klasse 100 % TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

14 4.-6. klasse 100 % klasse 100 % I forhold til tekniske miljøaktiviteter har skolen i høj grad arbejdet med årets udmeldte miljømålsætning/indsatsområde (ENERGI i 2009) i nogen grad arbejdet med andre selvvalgte miljømålsætninger I forhold til miljøpædagogiske aktiviteter har skolen i nogen grad arbejdet med årets udmeldte miljømålsætning/indsatsområde (ENERGI i 2009). i høj grad arbejdet med andre selvvalgte miljømålsætninger. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

15 Udsatte børn På. Kvalitetsbeskrivelse 11 behandles i 2008 alene i kommunerapporten. 10. Indsatsen for de udsatte børn rettes i højere grad mod forebyggelse end mod behandling, og problemerne fanges tidligt Kvalitet 10 styrkes ved At skolerne systematisk registrerer bekymrende fravær og sikrer en umiddelbar reaktion på et sådant fravær Type af elevfravær Antal elever med sådant fravær Antal fraværsdage af denne type pr. elev på skolen (gennemsnit) Ulovligt fravær 77 3,3 Bekymrende sygefravær 7 0,2 Bekymrende ulovligt fravær 19 2,3 Samlet fravær, inklusive ikkebekymrende fravær Elever med udarbejdet handleplan Specialskoler er forpligtet til at arbejde med handleplaner for alle elever, og disse handleplaner vil, hvor det er nødvendigt, reflektere eventuelt bekymrende fravær 18,3 Ulovligt fravær betyder fravær, hvor skolen ikke i forvejen har givet tilladelse til fraværet, eller hvor hjemmet ikke efterfølgende har givet besked om (syge)fraværet. Bekymrende betyder fravær, som enten omfatter mindst 5 sammenhængende fraværsdage, 7 fraværsdage inden for er periode på 20 dage eller 15 fraværsdage inden for en periode på 60 dage. Tallene er baseret på optælling fra 1. august 2008 til 30. april TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

16 Forældresamarbejde På 12. Kvalitet betyder, at samarbejdet mellem skole og hjem har fokus på trivsel og forældreinddragelse og er suppleret med en klar og tydelig tilbagemelding til forældrene fra skolen om barnets faglige kompetencer og almindelige daglig trivsel og opførsel Kvalitet 12 styrkes ved At skolerne sikrer forældrene en større indsigt i barnets faglige standpunkt og udvikling, og at de har oplevet at kunne gøre en positiv forskel i forhold til deres barns faglige udvikling Andel af samtlige hjem, der har deltaget i Samtaler med fokus på evaluering: 82 % (75) Klasseforældremøder: 65 % (68) Arrangementer på skole/afdelingsniveau: 75 % (52) Andel af elever, som har fået udarbejdet elevplaner i indeværende skoleår Det er et bekendtgørelseskrav, at der udarbejdes elevplaner for alle elever hvert år. 100 % (100) 13. Kvalitet betyder, at enhver voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd medfører en handling fra skolen, som fastholder forældrenes ansvar for børnenes opdragelse Kvalitet 13 styrkes ved At skolerne har en politik på området, som er kendt af alle, og som alle ansatte efterlever Skolens politik på dette område er skrevet ind i dens principper for skolehjemsamarbejde. Disse principper er tilgængelige på skolens hjemmeside. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

17 Skoleledelse På 14. Kvalitet betyder, at der på ledelsesniveau er etableret en resultat- og evalueringskultur, som modsvarer den, der styrkes i forhold til det pædagogiske arbejde Kvalitet 14 styrkes ved At skoleledelserne sikrer et fokus på resultater, dokumentation og evaluering, som afspejles i skolens styringsredskaber og -former, og har indarbejdet systematiske registreringer, herunder test, i skolens pædagogiske praksis Skolen har udarbejdet principper for pædagogisk praksis og udvikling, fx gennem en udviklingsplan. Principperne er tilgængelige på skolens hjemmeside. Se i øvrigt under styrket faglighed 15. Kvalitet betyder, at den enkelte skoleledelse har en professionsfaglig kapacitet, der afspejler den enkelte skoles behov Kvalitet 15 styrkes ved At lederne har en professionsfaglig videreuddannelse af et omfang og med et indhold, der afspejler den enkelte skoles behov Af skolens ledere har 1 diplom i ledelse 0 master i ledelse 0 en anden certificeret lederuddannelse 0 er i gang med at tage én af ovenstående lederuddannelser. 0 minimum to pd-moduler af specialpædagogisk karakter. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

18 At Københavns Kommune sikrer, at der er et ledelsesteam på den enkelte skole med en sammensætning, der modsvarer behovet Der er på skolen ansat følgende ledere 1 skoleleder (1 ) 1 pædagogisk(e) afdelingsleder(e) (1) 1 administrativ leder (1) Ingen afdelingsleder(e) i øvrigt (Ingen) 1 leder af skolens læringsmiljø (Ingen) Ingen KKFO-leder (Ingen) 16. Kvalitet betyder, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på den enkelte skole er velfungerende og understøtter en kontinuerlig og kvalificeret arbejdsindsats fra medarbejderne En overordnet indikation for kvalitet 16 kommer til udtryk i omfanget af medarbejderes fravær. Medarbejderne på skolen har i 2008 (i perioder på op til 15 dage) pga. sygdom gennemsnitligt været fraværende 11,3 dage (12,5). Medarbejderne på skolen har i længerevarende fravær (perioder over 15 dage) i 2008 gennemsnitligt været fraværende 21,4 dage (4,5). Det samlede, gennemsnitlige fravær på årsplan udgør således 32,7 dage. (17,0). Skolernes gennemsnit i København er 22,3 dage ( ,8). Kvalitet 16 styrkes ved At skoleledelserne arbejder på, at udskiftninger i medarbejdergrupper og blandt ledelsen ikke får et omfang, som skaber problemer for kontinuiteten i arbejdet 12 % af lærere er fratrådt i perioden 1/9 08-1/6 09: 0 ledere er fratrådt i løbet af skoleåret 2008/09. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

19 Skolens samlede faglige vurdering Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten af 8. august 2009 for. Indledningsvis finder skolebestyrelsen, at det koncept, der er opbygget i Københavns kommune, er meget målrettet mod normalundervisningen på de københavnske folkeskoler. Det savnes at der sættes mere fokus på at vi er en specialskole. Bestyrelsen bidrager stadig gerne til at udvirke en form for kvalitetsrapport, der tager mere udgangspunkt i en specialskole. Skolebestyrelsen vil gerne starte med at sige, at der er et godt læringsmiljø på skolen. Vi oplever engagerede lærere og medarbejdere, og der er meget stor vilje til at være i dialog med såvel skolebestyrelsen som forældrene fra skolens side. Skolebestyrelsen har tidligere ved henvendelse til politikerne gjort opmærksom på, at skolen ikke får tildelt tilstrækkeligt med ressourcer i forhold til vores elevsammensætning. Vi får flere og flere elever, som ikke kun har generelle indlæringsvanskeligheder, men også en diagnose som fx ADHD, autisme m.m.. Vi mener derfor stadig har vi skal have flere ressourcer for at kunne tilbyde det helt rigtige tilbud til eleverne. I forbindelse med dette skoleårs start fik vi en børnehaveklasse, det er vi glade for og er tilfredse med at det lykkedes at bygge om, så vi har plads til børnene. Vi håber på, at der i budget 2010 afsættes penge til en ny bygning, som kan rumme et køkken med tilhørende cafe-pladser, så alle elever kan spise samtidig. På den måde kunne vi sikre at spisningen blev en del af det pædagogiske arbejde i endnu højere grad. Bygningen kunne så også rumme nogle gruppelokaler, så der blev større mulighed for undervisningsdifferentiering i mindre hold. Det er en bygning, som vi vil dele med fritidshjemmet/klubben, der har fået en midlertidig pavillon for at kunne have plads til børnehaveklasse børnene efter skoletid. Vi håber meget denne bygning kommer hurtigst muligt. Der kunne også godt i kvalitetsrapporten stå noget om forholdet til specialreformen i Københavns kommune. Skolebestyrelsen ser frem til et konstruktivt samarbejde om det fortsatte samarbejde om den. Konkrete kommentarer til rapporten: Side 3 Særlige forhold.: Det er godt, at der her står at skolen er en specialskole, men skolebestyrelsen savner en præcisering af hvilke supplerende indikationer kommunen mener skolen skal vurderes ud fra. Side 4 Undervisningen gennemføres: Det er godt at se fremgang i forhold til 2008, idet der i år kun er 12,32 % af lektionerne, hvor tolærerordningen suspenderes eller hvor eleverne sendes tilbage til egen klasse. Skolebestyrelsen tror ikke på at eleverne hjemsendes i 5,33 % af lektionerne, den procentsats skal ned. Side 4, 5 og 6. Kvalificerede lærere: Samme bemærkning som i Hos os giver det også mening om lærerne har særlig uddannelse i specialpædagogik og ikke kun om de er linjefagsuddannede i faget. Derfor skal procentdelen øverst side 6 under specialuddannelse op på 100 %. Side 7 Vidensdeling: For bestyrelsen er vidensdeling andet end brug af lærerintra, forældreintra og elevintra. Det er kun et af flere værktøjer. Bestyrelsen ser gerne at der også sættes fokus på andet end dette. Skolebestyrelsen går ikke ud fra, at vi har faste institutioner hvor vi får børn fra, alle vores børn visiteres centralt fra. Skolen får udmeldt navnene meget sent til børnehaveklassen. Side 8 Kvalitet, hvad efter 9. klasse. På vores skole vil det have meget større mening, hvis elevernes situation efter 10. klasse, som vi tilbyder på skolen, følges tæt og opsummeres i kvalitetsrapporten. Vi har ikke en målsætning om at alle skal have en ungdomsuddannelse. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

20 Side 8 Tidssvarende undervisningsmaterialer: Det er en mærkelig måleenhed der anvendes her. Antallet af elever pr PC er ikke et godt udtryk for om der er tidssvarende undervisningsmaterialer på skolen. På vore skole skal der gås i dybden i forhold til specialpædagogiske værktøjer. Side 12 Sunde børn: Med de elever vi har, er det vigtigt at lægge vægt på såvel motion som sund kost. Vi vil derfor gerne have en dialog om, hvordan vi kan sikre endnu mere motion til vores elever samt at tilbyde dem et sundt og nærende måltid mad til frokost i behagelige omgivelser. Det er underligt at specialskoler ikke er omfattet af kommunens tilbud om mad til skolebørn. Vi ser frem til vores omtalte madhus m.m. Side 14 bekymrende fravær: På vores skole skal alt ulovligt fravær følges op over for forældre og elever, her kan vi ikke vente på de retningslinjer som kommunen har lagt. De er ikke skrappe nok. Så vidt vi er orienteret følges der op på alt fravær. Side 15 Forældresamarbejde: De opnåede resultater med hensyn til forældrenes deltagelse i samtaler og forældremøder skal vi søge at forbedre. De er ikke høje nok. Side 17 Medarbejderfravær: Skolen har et for højt fravær, men det kan muligvis forklares med et par langtidssyge medarbejdere. Der skal være fokus på dette. Venlig hilsen Skolebestyrelsen, Frederiksgård skole Thomas Damkjær Petersen Formand På arbejder vi i selvstyrende lærerteam i den fleksible skole. Vi er afdelingsopdelt i Indskoling, Mellemtrin og Udskoling. Begrundelserne for at etablere lærerteam har dels været pædagogisk: en gensidig refleksion over egen praksis får betydning for udviklingen af fagligheden i undervisningen, dels arbejdsmiljømæssig: man skal bevæge sig fra den privatpraktiserende enelærer mod samarbejdende lærerteam, og dels udtrykt i Folkeskoleloven af , stk. 2: undervisningen skal tilrettelægges, så den rummer udfordringer til alle elever. Begrundelser for den fleksible skole er pædagogisk at skabe et udfordrende læringsmiljø for alle elever, organisatorisk at skabe den lille skole i den store og fleksible arbejdsenheder (storgruppe, hold, gruppe, par, individuelt), fysisk at anvende skolens arealer på nye måder og at inddrage skolens omgivelser som en del af undervisningens mulige rum, da klasselokalerne er meget små, og skolen ikke råder over grupperum. De mange typer børn, som nu rummes på, har medført et øget behov for lærerressourcer, men desværre har nye ressourcestyringsmodeller ikke tilgodeset dette behov. Hertil kommer, at udmøntningen af den nye læreraftale (OK 08) i skoleåret 2009/2010 selv med udvidelsen af en lærerpost har bevirket, at undervisningslektionerne på skoleplan bliver decimeret med ca. 23 ugentlige lektioner, hvilket modsvarer en lærerpost på fuld tid. Eleverne, som visiteres til skolen, synes i stigende grad at have mere komplekse vanskeligheder end tidligere. Dette hænger sandsynligvis sammen med den øgede rummelighed i almenskolen. Tillige synes det frie skolevalg at spille en rolle. Flere og flere elever har udover generelle indlæringsvanskeligheder diagnoser indenfor opmærksomhedsforstyrrelser eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der betyder vanskeligheder i gensidig social kontakt og dialog. Disse elever har samtidig problemer med at følge folkeskolens almindelige undervisning og får problemer med indlæring i flere fag. Der er for lidt tid til det enkelte barn, når fokus er rettet på øget faglighed, nationale test og folkeskolens afgangsprøver. Eleverne på befinder sig i en gråzone mellem almindelig og den vidtgående, specifikke specialundervisning, hvilket ressourcerne meget gerne skulle afspejle. En afhjælpning ville som begyndelse være at beregne lærernes undervisningsforpligtigelse ud fra modellen gældende for den vidtgående specialundervisning (niveau 3). Vi har overfor alle instanser påpeget at ressourcetildeling bør følge eksempelvis elevens diagnose. Hertil kommer, at specialskolerne på flere af FFA-områderne ikke er blevet tilgodeset, selvom vi er medfinansierende i lighed med almenskolerne. Når dette er sagt, mener vi dog, at skolen dygtigt udnytter de givne ressourcer. TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT

21 Eleverne tilbydes en individuel undervisningsplanlægning/undervisningsdifferentiering i et specialpædagogisk miljø i samarbejde med lærerne, pædagoger og andre faggrupper på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering. Undervisningens tilrettelæggelse - herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse - varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Desuden tilrettelægges undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Der arbejdes for en social inklusion med pædagogiske indsatsformer, der fremmer inklusion i faglige grupper og sociale fællesskaber. Der arbejdes desuden med konflikthåndtering til fremme af arbejdsmiljø og trivsel for såvel elever som medarbejdere. Det er vigtigt med høje kompetencer på dette område på baggrund på elevers vanskeligheder i gensidig social kontakt og dialog. På har følgende punkter desuden været i fokus: Styrket faglighed med høj kvalitet i læseundervisningen, herunder arbejde med læseløft, læsemakker og bånd. Hertil kommer, at udarbejdelse af en læsehandlingsplan for skolen. Høj kvalitet i dansk som andetsprogsundervisningen, herunder fokus på lærerkompetencer og screeningsprocesser. Elevplaner Der er også sat stærkt fokus på samarbejdet mellem skole og det tilknyttede fritidshjem/klub. Samarbejdet mellem skole og fritidshjemmet er meget vigtigt m. h. p. på at skabe helhed i elevernes dagligdag. Eleverne profiterer af den effekt, der kommer ud af at forene vores forskellige fagligheder og udnytte hinandens fysiske faciliteter i det omfang, det giver mening. I forhold til samarbejdet med hjemmene giver et tæt skole- /fritidshjemssamarbejde også rigtig god mening, da hjemmene er forældre begge steder. Der gælder det særlige for skolens tilknyttede fritidshjem, at der udelukkende indskrives elever fra vores skole, og at eleverne kan gå på fritidshjemmet i hele skoleforløbet frem til og med 10. klasse. I skoleåret vil skolen fortsat have særligt fokus på tryghed, trivsel og arbejdsmiljø. Desuden sættes der fortsat fokus på læsning/læsepolitik og implementering af læsehandlingsplanen, styrkelse af skolehjemsamarbejdet og på sundhed og fysisk udfoldelse. Med indførelse af obligatorisk børnehaveklasse har skolen fået en spændende opgave, som sætter fokus på samarbejdsrelationerne i indskolingen. Med skoleåret er der allerede udmøntet en permanent løsning på den lokalemæssige situation med etablering og indretning af et fint og tidssvarende lokale. Venlig hilsen Vivian Christensen Skoleleder TALLENE I PARENTES (KURSIVEREDE) ER SAMMENLIGNINGSTAL FRA KVALITETSRAPPORT