Kvalitetsrapport. for Holbergskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport. for Holbergskolen"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

2 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?... 3 INDIKATORER PÅ KVALITET I DE KØBENHAVNSKE SKOLER... 4 RESULTATER... 4 SKOLERAPPORTEN DANNER BAGGRUND FOR EN PROCES... 4 STYRKET FAGLIGHED... 5 INTEGRATION SUNDE BØRN UDSATTE BØRN FORÆLDRESAMARBEJDE SKOLELEDELSE NØGLETAL SKOLENS EGEN FAGLIGE VURDERING

3 Indledning Kvalitetsrapport for Holbergskolen Dette er kvalitetsrapporten for Holbergskolen og dermed skolens bidrag til den samlede kvalitetsrapport for alle folkeskolerne i Københavns Kommune. Skolerapporten for Holbergskolen har tre dele. Den første del udgør en opgørelse af skolens data og resultater, som refererer til Københavns Kommunes målsætninger om kvalitet i folkeskolen, som de er beskrevet i det store politiske forlig Faglighed For Alle. Den anden del udgør skolens nøgletal. Her er dels tal, som vi er forpligtet til at levere i forhold til: Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, og dels en oversigt over udgifter pr. elev, der har det formål at kvalificere eventuelle sammenligninger med andre skoler og kommuner, fordi den viser sammenhængen til øvrige nøgletal. Skolerapportens sidste del indeholder skolens egne faglige vurderinger og kommentarer. Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem? I København har vi valgt at strukturere den samlede kvalitetsrapport samt de enkelte skolerapporter ud fra de kvalitetsbeskrivelser, som Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har truffet i Faglighed For Alle. Med dette udgangspunkt er der tale om en rapport om kvalitet og ikke blot om en samling nøgletal. Kvalitetsbeskrivelserne gengives i denne rapport med stor skrift. I den samlede kvalitetsrapport for alle folkeskoler i Københavns Kommune dækkes alle områder i Faglighed For Alle, men på konkret skoleniveau har det imidlertid ikke været muligt dække alle disse områder i år. Den manglende dokumentation på konkret skoleniveau har flere årsager. Det kan for eksempel være, at den fornødne dataindsamling først finder sted fra 2008, eller at forvaltningen har undladt at indhente oplysninger om enkeltelevers personlige forhold, som ikke vurderes at kunne blive tilstrækkelig anonymiseret. Her er de syv kommunale indsatsområder som er beskrevet i Faglighed For Alle, og som er strukturerende for alle københavnske kvalitetsrapporter: Indsatsområde Styrket faglighed 1-2 Integrationsindsats 3-4 Tryghed, trivsel, livsglæde og demokratisk dannelse Kvalitetsbeskrivelse nummer... Bemærkninger Optræder først i skolerapporterne fra 2008, da der i år alene er gennemført pilotundersøgelser på 16 skoler og kun på klassetrin. Kvalitetsbeskrivelse 5, 6 og 7 findes i kommunerapporten. Sunde børn 8-9 Kun få indikationer er medtaget, fordi en elevundersøgelse først er til rådighed fra 2008 Udsatte børn 10 Optræder i skolerapporter kun med informationer, som ikke er elevrelaterede, idet beskyttelsen af de enkelte elevers personlige forhold har vejet tungest. Kvalitetsbeskrivelse 11 findes i kommunerapporten. Forældresamarbejde Indikationer på forældretilfredshed kan ikke oplyses på skoleniveau (undersøgelsen er repræsentativ for kommunen men ikke for den enkelte skole) Skoleledelse

4 Indikatorer på kvalitet i de københavnske skoler På baggrund af kvalitetsbeskrivelserne har forvaltningen formuleret nogle antagelser om, hvad kvalitet inden for de udvalgte områder konkret indebærer, og hvad der dermed kan siges at indikere den beskrevne kvalitet. Disse antagelser er baseret på forskning og erfaringer. En indikator kan være et fagligt forhold, en proces, en metode eller en måde at organisere et område på. Den forskningsmæssige begrundelse kan derfor i den sammenhæng baseres på teorier om elevens faglige eller kognitive udvikling, almendidaktiske teorier eller organisationsteorier. Kvalitetsindikatorerne er markeret med. I kvalitetsrapporten er vægten lagt på indikatorer, som antages at have bred gyldighed. Men det betyder ikke, at den enkelte indikator skal have den samme vægt på alle skoler og til enhver tid. For hvad der er indikator på kvalitet i én sammenhæng, behøver ikke nødvendigvis at være det i en anden. Vægtningen af indikatorer er oplagt forskellig fra almenskole til specialskole, ligesom den kan være forskellige fra en skole med en høj tosprogsprocent til en skole med en lav. Det forhold skal tænkes med, når rapportens omfattende dokumentation anvendes i en vurdering af den enkelte skole, og i særlig grad hvis den bruges til at sammenligne skoler indbyrdes. Resultater I skolerapporten sker data-dokumentationen i forhold til de forskellige indikatorer med data fra forskellige kilder: Spørgeskemaer til skolelederne, elever og forældre Databaser: UNI-C, KMD-ELEV, BUFLIS Opgørelser og registreringer i forvaltningen omkring elevfravær, skolevalg, uddannelse mm. I det tekniske bilag til den samlede kvalitetsrapport er der gjort nærmere rede for disse kilder og for beregning af resultater. De enkelte registreringer er så vidt muligt oversat til et procenttal. Det er sket således, at et højt procenttal i alle tilfælde vil være at foretrække, og således at 100 % er den ideelle værdi. I de fleste tilfælde vil 100 % dog være et urealistisk mål. Men vi har alligevel fastholdt procenttallet for dermed at lette overskueligheden. Fra 2008 kan der indgår politisk besluttede resultatmål; de vil i så fald fremgå af næste års kvalitetsrapport. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen havde i forvejen. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for skolens kvaliteter inden for de forskellige områder. Skolens egen faglige vurdering, som er placeret sidst i rapporten, kan bredere og med en lokal vinkel belyse de forskellige områder. Kun rapporten for kommunen som helhed indeholder forvaltningens kommentarer, konklusioner og eventuelt anbefalinger eller oplæg til resultatmål. Skolerapporten danner baggrund for en proces Med baggrund i de konkrete skolerapporter udarbejdes i løbet af efteråret 2007 prioriteringer og resultatmål for de enkelte skoler. Dette sker i et samarbejde mellem skoleleder og distriktschefer og nedfældes i de enkelte skolers virksomhedskontrakter. Disse resultatmål vil være et udtryk for, hvad der lokalt skal til for at opnå den ønskede kvalitet på den enkelte skole. Virksomhedskontrakter udarbejdes første gang november 2007, og fremover vil resultatmålene for de enkelte skoler kunne ses i den årlige kvalitetsrapport. 4

5 Styrket faglighed På Holbergskolen Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 1. Kvalitet betyder, at der er et højt og dokumenteret niveau for de københavnske børns indlæring gennem undervisningsdifferentiering og evaluering En overordnet indikation for denne kvalitet kommer til udtryk i elevers resultater ved folkeskolens afsluttende prøver (2006). Gennemsnitskarakteren i prøvefagene - korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund - er 8,24 Ukorrigeret er gennemsnitskarakteren i de bundne prøvefag 8,64 At skolerne sikrer, at der planlægges undervisning i overensstemmelse med bestemmelserne herom Holbergskolen har planlagt timer svarende til mindst 100 % af de kommunalt besluttede og udmeldte undervisningstimer. Der er ligeledes planlagt timer svarende til mindst 100 % af folkeskolelovens minimumstimetal. At skolerne sikrer, at undervisningen gennemføres som planlagt for alle elever Andelen af de planlagte timer på skolen, som samlet set gennemføres I indskolingen gennemføres 98 % af de planlagte timer, På mellemtrinnet gennemføres 98 % og på klassetrin 95 %. Andelen af elever, som har gennemført skoleåret uden skoleskift Det er således 2 % af eleverne, som er kommet til Holbergskolen i løbet af skoleåret (6/9-29/6) 97 % 98 % At skolerne sikrer, at undervisningen varetages af kvalificerede lærere i naturfag Andelen af timer i fysik/kemi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag, tilsvarende faglig uddannelse eller lignende kvalifikationer I fysik/kemi dækkes 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse Andelen af timerne i geografi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag, tilsvarende faglig uddannelse eller lignende kvalifikationer I geografi dækkes 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse 99 % 99 % 5

6 Andelen af timerne i biologi på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag, tilsvarende faglig uddannelse eller lignende kvalifikationer I biologi dækkes 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse Andelen af timerne i natur og teknik på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag, tilsvarende faglig uddannelse eller lignende kvalifikationer I indskolingen er procenten 88 På mellemtrinnet er procenten 77 I natur og teknik dækkes samlet set 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse 99 % 82 % i matematik Andelen af timerne i matematik på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag, tilsvarende faglig uddannelse eller lignende kvalifikationer I indskolingen er procenten 88 På mellemtrinnet er procenten 100 I udskolingen er procenten 100 I matematik dækkes samlet set 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse 96 % i dansk Andelen af timerne i dansk på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag, tilsvarende faglig uddannelse eller lignende kvalifikationer I indskolingen er procenten 100 På mellemtrinnet er procenten 100 I udskolingen er procenten % I dansk dækkes samlet set 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse i idræt Andelen af timerne i idræt på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag, tilsvarende faglig uddannelse eller lignende kvalifikationer I indskolingen er procenten 100 På mellemtrinnet er procenten 99 I udskolingen er procenten 100 I idræt dækkes samlet set 100 % af timerne af undervisere med læreruddannelse 100 % i dansk som andetsprog Se integrationsafsnittet at forvaltningen gennemfører et kompetenceløft til lærere og børnehaveklasseledere og uddanner vejledere, og at skolerne prioriterer efter- og videreuddannelse Læse- og evalueringsvejledere På Holbergskolen arbejder 3 læsevejleder(e), og der er uddannet 0 evalueringsvejleder(e) på skolen. 6

7 Det er politisk besluttet, at der skal være en læsevejleder på alle almenskoler (dvs. folkeskoler, som ikke er specialskoler). 26 lærere på skolen har deltaget i eller skal deltage i 30-timers efteruddannelse i læsning i fagene. Praktiklæreruddannelse Der er uddannet 0 praktiklærere på skolen Dansk som andetsprog Andelen af lærere på skolen, som har linjefag i dansk som andetsprog eller 240-timers grundlæggende efteruddannelse i Undervisning af tosprogede elever (procent af beregnet behov) Tallet angiver, i hvilken udstrækning forvaltningen og skolerne har sørget for at der er kvalificeret personale uddannet (i procent af det beregnede behov). 67 % Der er 0 lærer(e) på skolen, der har pd i dansk som andetsprog Der er 0 lærer(e) på skolen, der har linjefag i dansk som andetsprog Børnehaveklasseledere på skolen, som har deltaget i 120 timers kursus i dansk som andetsprog (procent af beregnet behov) % It Andelen af lærere på skolen, som har det pædagogiske it-kørekort Skolen råder over 2 uddannet it-vejleder(e) og 2 er uddannet koordinator for junior-pckørekort (elevkørekort) 66 % Videreuddannelse 16 % af lærere på skolen er videreuddannede, her defineret, som at de har mindst to pdmoduler eller tilsvarende Efter/videreuddannelsesmidler Til læreres og børnehavepædagogers efter- og videreuddannelse har skolen 2006/2007 af egne midler anvendt kr. Det svarer til 2116 kr. pr. årsværk Derudover har forvaltningen tilført skolen i alt kr. til særligt prioriteret efter/videreuddannelser. Det svarer til yderligere kr. pr. årsværk. At skolerne udvikler deres evaluerings- og vejlederkultur, arbejder systematisk med elevplaner og har en fremadrettet anvendelse af test og andre evalueringsværktøjer Evaluering Gennemsnitlig målopnåelse i forhold til strategi og metodeanvendelse for arbejdet med evaluering Skolen har 60 % målopnåelse mht. strategi for sin evalueringsindsats og 67 % målopfyldelse mht. praktisering af evaluering. Mht. beregning af disse målopnåelsestal, se teknisk bilag. Skolen har endnu ikke udarbejdede principper for arbejdet med og udformning af elevplaner. 64 % Andelen af elever, for hvem der i skoleåret 2006/2007 er udarbejdet elevplaner % 7

8 Det er et lovkrav, at der fra 2007/2008 skal udarbejdes elevplaner for alle elever. Læsning Gennemsnitlig målopnåelse i forhold til strategi og metodeanvendelse for arbejde med læsning Skolen har 80 % målopnåelse mht. strategi for sin læseindsats og 100 % målopfyldelse mht. brug af evalueringsmetoder inden for læsning. Mht. beregning af disse målopnåelsestal, se teknisk bilag. 90 % At skolerne udnytter læreres og lederes erhvervede viden og sikrer en effektiv vidensdeling Alle skoler har vidensdelingssystemet SkoleIntra med modulerne Lærerintra, ElevIntra og ForældreIntra. I sin praksis anvender skolen LærerIntra, ikke Elevintra ikke ForældreIntra som vidensdelingssystem Udnyttelsegrad af vidensdelingssystemer på skolen I forhold til planlægning og koordinering af aktiviteter og møder: 33 % I forhold til udarbejdelse af årsplan og mål for undervisningen: 33 % I forhold til udarbejdelse af elevplaner 0 % Kommunikationsredskab mellem lærer og forældre 33 % Kommunikationsredskab mellem lærer og elev 33 % Kommunikationsredskab mellem lærerne 67 % Kommunikationsredskab mellem lærer og ledelse 67 % Kommunikationsredskab mellem forældrene 0 % 33 % 8

9 Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 2. Kvalitet betyder, at alle elever får faglige udfordringer svarende til deres faglige niveau og indlæringsevner En overordnet indikation for denne kvalitet vil komme til udtryk i, at alle elever efter 9./10. klasse starter på en ungdomsuddannelse Andelen af elever efter 9. klasse, som fortsætter på ungdomsuddannelse/10. klasse Andelen, der fortsætter på gymnasium: 43 % Andelen, der fortsætter på erhvervsfaglig uddannelse: 4 % Andelen, der fortsætter i 10. klasse: 48 % 95 % At skolerne effektivt udnytter adgang til et tidssvarende udbud af undervisningsmidler Målopfyldelse i forhold til antal elever pr. computer (3,7 elever = 100 %) Dvs. 5,6 elever pr. tidssvarende computer Her er anført de computere, som er registreret af Center for Informatik. Herudover kan skolen have brugbare computere, som blot ikke er registreret som fuldt tidssvarende. 66 % At skolerne har et særligt fokus på de 25 % fagligt svageste elever, især i forhold til læsning Andelen af elever, som ikke uden særlige tiltag vil kunne følge undervisningen i læsning på næste trin Andelen på 2. klasse: 24 % Andelen på 4. klasse: 14 % Andelen på 6. klasse: 12 % Andelen på 8. klasse: 5 % 14 % Andelen af ovenstående elever med læseproblemer, som skolen konsekvent følger op på 69 % At skolerne sikrer, at alle børns skolegang gennemføres så tæt på normaliteten som muligt men med vidtgående hensyn til den enkelte elevs styrker og svagheder Andelen af elever i skolens 9. klasse(r), som går op til de afsluttende prøver % I alt 560 elevlektioner inden for specialundervisningen er gennemført på skolen men uden for klassen. Andelen af samtlige elevlektioner gennemført på skolen, hvor undervisningen sker i egen klasse (i modsætning til at eleverne får specialundervisning uden for klassen) ,9 % I alt 224 elevlektioner inden for specialundervisningen er gennemført uden for skolen. Andelen af samtlige elevlektioner gennemført på skolen, hvor undervisningen sker på egen 100,0 % skole (i modsætning til at eleverne får specialundervisning fx på kolonier eller er i særpraktik) 9

10 Integration På Holbergskolen Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 3. Kvalitet betyder, at elever og forældre mødes i skolen på tværs af etniske og sociale grupperinger og dermed styrker fundamentet for et samfund med stærk sammenhængskraft og høj tillid mellem borgerne At forvaltningen sikrer, at tosprogede forældre får kendskab til deres rettigheder vedr. frit skolevalg Tosprogede forældres grad af ønskeopfyldelse ,0 % Etsprogede forældres grad af ønskeopfyldelse ,0 % Tallene skal forstås således, at 100,0 henholdsvis 100,0 procent af forældrene i den/de børnehaveklasse(r), som startede august 2007, mht. skolevalg har fået deres 1. prioritet opfyldt At der opnås en mere ligelig fordeling af ét- og tosprogede elever Tosprogsprocenten 2007/2008 i børnehaveklassen er 24 Tosprogsprocenten 2007/2008 i klasse er 15 Tosprogsprocenten har således over et par år bevæget sig fra 15 til 24 Gennemsnittet for tosprogede elever på de københavnske folkeskoler er 32 %. Målet for de skoler i Københavnermodellen, der ligger over dette gennemsnit, er, at gennemsnittet skal falde, så det nærmer sig det kommunale gennemsnit. Målet for de skoler i Københavnermodellen, der ligger under dette gennemsnit, er, at gennemsnittet skal stige, så det nærmer sig det kommunale gennemsnit. Skoler med mange tosprogede elever skal således indskrive flere etnisk danske elever, og skoler med få tosprogede elever skal indskrive flere tosprogede elever. 10

11 Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 4. Kvalitet betyder, at etnicitet ikke er en selvstændig faktor for et barns præstationsniveau At forvaltningen og skolerne sikrer, at undervisningen af de tosprogede elever varetages af kvalificerede lærere og ud fra principperne for undervisning i dansk som andetsprog Andelen af lærere på skolen, som har linjefag i dansk som andetsprog eller 240-timers grundlæggende efteruddannelse i Undervisning af tosprogede elever (procent af beregnet behov) Tallet angiver, i hvilken udstrækning forvaltningen og skolerne har sørget for at der er kvalificeret personale uddannet (i procent af det beregnede behov). 67 % Andelen af de undervisere i sprogcenteret og modtagelsesklasser på skolen, som har linjefag i dansk som andetsprog eller 240-timers grundlæggende efteruddannelse i Undervisning af tosprogede elever Tallet angiver, i hvilken udstrækning skolerne faktisk har sørget for at det er kvalificeret personale, som forestår undervisningen i sprogcenter og modtagelsesklasser. Skolen har endnu ikke udarbejdet principper for dansk som andetsprog. Vedrørende efteruddannelse i dansk som andetsprog: Se under Styrket faglighed 3 % 0 lærer(e) på skolen har pd i dansk som andetsprog. 0 lærer(e) på skolen har linjefag i dansk som andetsprog. At skolerne sikrer, at alle tosprogede elever modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til deres behov Andelen af tosprogede elever, som skolerne har sprogscreenet Det var et politisk krav, at alle elever skulle sprogscreenes i Skolen kan have sprogscreenet nogle af de manglende elever i % Andelen af tosprogede elever, som på den baggrund vurderes at have behov for undervisning i dansk som andetsprog % Andelen af tosprogede elever med behov for dansk som andetsprog, som har modtaget undervisning heri % 11

12 Sunde børn På Holbergskolen Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 8. Kvalitet betyder, at eleverne bevæger sig så meget som muligt i skolen og generelt får tilstrækkelig motion At forvaltningen har iværksat nødvendig efteruddannelse i forhold til idræts- og svømmelærere, og at skolen prioriterer, at lærerne i idræt er kvalificerede Andelen af timer i idræt på skolen, som varetages af lærere, der har linjefag, tilsvarende faglig uddannelse eller lignende kvalifikationer I dette fag dækkes 100 % af timerne af uddannede lærere Skolen har tilmeldt 0 lærer(e) til linjefagsuddannelse i idræt (med centralt tilskud). 100 % Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 9. Kvalitet betyder, at eleverne er sunde og har forståelse for og viden om den betydning, som økologi, mad og bevægelse har for deres sundhed At forvaltningen og skolerne sikrer, at eleverne har mulighed for at få sund mad, frugt og vand i løbet af skoledagen, så de har gode forudsætninger for deres læring Holbergskolen har etableret skolebod med en omsætning pr. elev pr. år på kr. 399 Andelen af omsætningen i skoleboden, der udgør et fuldt og sundt måltid % At forvaltningen og skolerne sikrer, at skolerne er miljøcertificerede Holbergskolen er endnu ikke tilbudt miljøcertificering 12

13 Udsatte børn På Holbergskolen Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet. De øvrige kvalitetsbeskrivelser behandles i 2007 alene i kommunerapporten. 10. Indsatsen for de udsatte børn rettes i højere grad mod forebyggelse end mod behandling, og problemerne fanges tidligt At skolerne systematisk registrerer bekymrende fravær og sikrer en umiddelbar reaktion på et sådant fravær Omfanget af bekymrende fravær (mindst 7 dage i en periode på 20 dage): antal dage af denne art i 2006/2007: 0 fraværsdage er registreret som bekymrende i den betydning. Omfanget af meget bekymrende fravær (mindst 15 dage i en periode på 60 dage): antal dage af denne art i 2006/2007: 0 fraværsdage er registreret som meget bekymrende i den betydning. Det er første gang, disse oplysninger indsamles, og der er tale om et indkøringsår, hvor skolernes praksis på området først skal udvikles. Fra næste skoleår tages et nyt registreringssystem i brug. Tallene må derfor tages med et vist forbehold. At forvaltningen og skolerne sikrer, at alle skoler har en uddannet AKT-vejleder (AKT= Adfærd, Kontakt og Trivsel), som arbejder på et kendt grundlag Der er på skolen 1 uddannet AKT-vejleder Det er i København politisk besluttet, at der skal være en AKT-vejleder på alle folkeskoler bortset fra specialskoler. Skolen har endnu ikke udarbejdet principper for AKT-vejlederens virksomhed. 13

14 Forældresamarbejde På Holbergskolen Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 12. Kvalitet betyder, at samarbejdet mellem skole og hjem har fokus på trivsel og forældreinddragelse og er suppleret med en klar og tydelig tilbagemelding til forældrene fra skolen om barnets faglige kompetencer og almindelige daglig trivsel og opførsel At skolerne sikrer forældrene en større indsigt i barnets faglige standpunkt og udvikling, og at de har oplevet at kunne gøre en positiv forskel i forhold til deres barns faglige udvikling Andel af det bevilgede antal hjemmebesøg, som skolen har gennemført i skoleåret 2006/ Bevillingen er baseret på en udvalgsbeslutning som opfølgning på PISA-København Gennemførte evalueringssamtaler 1. januar til 15. juni 2007 (én samtale pr. elev angivet som 100 %) Der er for hele finansåret 2007 bevilget dækning af to samtaler pr. elev. Bevillingen er baseret på en udvalgsbeslutning som opfølgning på PISA-København. Andel af elever, som har fået udarbejdet elevplaner 1. januar til 15. juni Det er et bekendtgørelseskrav, at der udarbejdes elevplaner for alle elever i skoleåret 2006/2007 Ret mange skoler har kommenteret afvigelser fra 100 % i deres sammenfattende, faglige vurdering sidst i rapporten. 1 % 158 % 50 % Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 13. Kvalitet betyder, at enhver voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd medfører en handling fra skolen, som fastholder forældrenes ansvar for børnenes opdragelse At skolerne har en politik på området, som er kendt af alle, og som alle ansatte efterlever Skolens politik på dette område er skrevet ind i dens principper for skolehjemsamarbejde. Disse principper er tilgængelige på skolens hjemmeside. 14

15 Skoleledelse På Holbergskolen Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 14. Kvalitet betyder, at der på ledelsesniveau er etableret en resultat- og evalueringskultur, som modsvarer den, der styrkes i forhold til det pædagogiske arbejde At skoleledelserne sikrer et fokus på resultater, dokumentation og evaluering, som afspejles i skolens styringsredskaber og -former, og har indarbejdet systematiske registreringer, herunder test, i skolens pædagogiske praksis Skolen har endnu ike udarbejdet principper for pædagogisk praksis og udvikling, fx gennem en udviklingsplan Se i øvrigt under styrket faglighed Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 15. Kvalitet betyder, at den enkelte skoleledelse har en professionsfaglig kapacitet, der afspejler den enkelte skoles behov At lederne har en professionsfaglig videreuddannelse af et omfang og med et indhold, der afspejler den enkelte skoles behov 1 af skolens ledere har mindst to moduler af en ledelsesuddannelse At Københavns Kommune sikrer, at der er et ledelsesteam på den enkelte skole med en sammensætning, der modsvarer behovet Der er på skolen ansat følgende ledere 1 skoleleder 1 pædagogisk afdelingsleder 1 administrativ leder 1 afdelingsleder i øvrigt Ingen leder af skolens læringsmiljø Ingen KKFO-leder Politikerne i København har besluttet en række beskrivelser af kvalitet 15

16 16. Kvalitet betyder, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på den enkelte skole er velfungerende og understøtter en kontinuerlig og kvalificeret arbejdsindsats fra medarbejderne En overordnet indikation for denne kvalitet kommer til udtryk i omfanget af medarbejderes korttidsfravær. Medarbejderne på skolen har udover langtidsfravær pga. sygdom gennemsnitligt været fraværende 10,6 dage. Skolernes gennemsnit i København er 10,6 dage At skoleledelserne sikrer gennemførelse og opfølgning på arbejdspladsvurderinger og arbejder på, at udskiftninger i medarbejdergrupper ikke får et omfang, som skaber problemer for kontinuiteten i arbejdet Skolen har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV). Eventuelle handleplaner, som følger op på undersøgelsen, er tilgængelig på skolens hjemmeside Andelen af lærere, som er fratrådt i løbet af skoleåret % 16

17 Nøgletal Ud over den dokumentation, som i det foregående er knyttet til kvalitet i den københavnske skole, oplyses herunder en række nøgletal for skolen, således som det er forlangt i bekendtgørelsen for Kvalitetsrapporter Antal klassetrin på skolen (inkl. børnehaveklasse og 10. klasse), skoleåret 2006/ Antal spor pr. klassetrin (gennemsnitligt) ,90 Antal elever 5/ (almenklasser) Antal elever 5/ (almenklasser inkl. børnehaveklasse) Antal elever pr. klasse (gennemsnit) ,3 Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning ,6 % Antal elever pr. lærerårsværk (almenklasser) ,6 Gennemsnitlig udgift pr. elev, almenundervisningen ( kl.)og kun undervisning (smalt) Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (alle elever) kr. 914 kr. Sammenhængen mellem en række af disse nøgletal fremgår af diagrammet på næste side. 17

18 Sammenhængen mellem nøgletallene for Holbergskolen Udgifter pr. elev Bredt Kan ikke oplyses i 2007 Udgifter pr. elev Smalt Undervisningsmidl. pr. elev 914 kr. Andre udgifter pr. elev Kan ikke oplyses i 2007 Undervisningstimer pr. elev (gennemsnit) 783 Udgift pr. undervisningstime pr. elev 37 Skolens beregnede andel inkl. ekstrabevilling kr. Udgift pr. undervisningstime 793 kr. Antal undervisningstimer, almenundervisningen Undervisningsudgift, almenundervisningen kr. Gennemsnitlig lærerårsløn for kommunen kr. Antal lærerårsværk på hele skolen 40,6 Beregnet antal årsværk, modtagelsesklasser,0 Beregnet antal årsværk, specialklasser 0 Antal elever pr. klasse klasse 21,3 Antal almenklasser klasse 26 Antal elever pr. 5/ klasse

19 Skolens egen faglige vurdering Generelt. Holbergskolen er en 3-sporet skole med 633 elever, 46 pædagogiske medarbejdere og 3 ledere. Der en god stemning på skolen vi kan lide den og vi vil noget med den! Skolen har en gennemsnitlig klassekvotient på 21,3 elever. Vi har stor søgning fordi mange forældre betragter skolen som velfungerende og ønsker deres børn indskrevet hos os. Skolen er fra 1952 og er blevet ombygget og renoveret i perioden Vi fik mange fine faglokaler og nye klasseværelser. Hjemkundskab, Pædagogisk Center og børnehaveklasserne er eksempler på gennemtænkte og velfungerende pædagogiske arbejdspladser. Der blev desværre ikke plads til gruppearbejdsrum. Ej heller en påtrængende renovering af Hallen, idrætsfaciliteterne og billedkunst. Skolens vinduer afventer udskiftning. Holbergskolen ønsker at være kendt for sin faglige styrke og praktisk/musiske indsats. Vi stiller krav til den gode tone i klasserne, og vi udfordrer hele tiden den enkelte elevs ansvarsfølelse og selvstændighed. Der er en afladet stemning når du går gennem skolens gange og trapper. Overbygningens Profil. Vi har etableret et særligt tilbud til vores ældste elever: I 6. klasse starter de i nydannede klasser, får et nyt hold lærere og fra 7. klasse er de med i overbygningens profil. Overbygningens Profil et ungdomspædagogisk tilbud, hvor hver årgang er en enhed, fagligheden skærpes, der er kendte og faste regler for skolegang, fagene lægger fælles årsplaner, eleverne vælger samarbejde på tværs af klasserne for at give dem muligheder og gøre deres råderum stort. I dette efterår vil vi foretage den 1. evaluering af Overbygningens Profil. Nydannelsen af klasser har skabt fornyet debat om skolens virksomhed. Efter en skepsis i starten har eleverne oplevet det som en positiv udfordring og forandring. Mange forældre udtrykker dog stadig alvorlig bekymring: Opløsning af velfungerende klasser, nye ukendte forældrenetværk og opbrud i elevernes klubliv. En gruppe af lærere og forældre vil gennemføre en evaluering af projektet i dette skoleår. Indskolingens Profil. I dette skoleår gennemfører vi en studiekreds hvis formål er at nytænke skolestarten på Holbergskolen, at klargøre indskolingens grundlæggende værdier, at blive tydelige i vores forventninger til forældrene og synliggøre progressionen i fagene og elevernes alsidige udvikling. Indskolingens Profil omfatter bh.kl 5.kl. Det vil være en selvstændig opgave at samtænke de to profiler og overgangen mellem disse. Opgaven sættes på dagsorden i skoleåret 2008/2009 sammen med en række andre opgaver som er beskrevet i skolens udviklingsplan Udviklingsplanen kan findes på skolens hjemmeside. 19

20 Valgfagsordning. I år har vi startet valgfag fra 7. klasse. Igennem 2½ år undervises eleverne i et selvvalgt praktisk/musisk fag og det er hensigten er at de udvikler en kompetence, der gør dem i stand til at aflægge prøve i faget. Kommunikationsstrategi. Skolens bestyrelse, personale og ledelse har vedtaget principper mhp. at udvikle en kommunikationsstrategi over de næste to år. Kommentarer til kvalitetsrapportens data. Skolens ledelse og udviklingsgruppe udarbejder en plan for arbejdet med strategier og principper for skolens virksomhed: Dansk som andetsprog: 3 lærere færdiggør grunduddannelsen i dette skoleår. I det kommende skoleår skal der udarbejdes en strategi for indsatsen. AKT vejledning: 1 lærer færdiggør uddannelsen i dette skoleår. Skolen ønsker at uddanne endnu en AKT lærer for at skabe et fagteam omkring opgaven. Vi har endnu ikke erfaring med AKT vejlederfunktionen. Læseindsatsen: I efteråret 2007 fremlægger vejlederne en strategi for læseindsatsen. Elevplaner: Der vil foreligge principper og udformning af skolens elevplaner i dette efterår I dette skoleår vil vi afklare opgaven for de øvrige områder: Principper for skolens arbejde med: Specialpædagogisk bistand, skolens pædagogiske processer og udvikling, evalueringsindsatsen, årsplanerne indhold vedr. evaluering, samt vidensdeling. Dette arbejde vil indgå i tilrettelæggelsen af opgaver i skoleåret 2008/2009. Evaluering. Skolens pædagogiske personale deltager i en kort studiekreds om læringsmål og evaluering i august/september Der udarbejdes principper og udformning af elevplaner. Ved elevsamtalerne i december og skole/hjemsamtalerne i januar 2008 tager dialogen udgangspunkt i dette koncept. Vidensdeling. Det gælder for hele personalet både det pædagogiske og det administrative at lærerintra anvendes til planlægning og koordinering af skolens samlede aktiviteter. Elev- og forældreintra blev i det foregående skoleår iværksat som pilotprojekter på enkelte klassetrin. Vi forventer at alle er på intra i løbet af dette skoleår. 20

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Version 180908 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen

Version 180908 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?...

Læs mere

Version 17-09-09 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen

Version 17-09-09 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2009 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?...

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Københavns Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport. for Københavns Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 Indledning Indhold INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR KØBENHAVNS KOMMUNE... 3 HVAD ER KVALITET

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2011 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8

Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8 Udviklingsplan Indhold Værdigrundlag... 2 Vision... 2 Læringssyn... 2 Status på væsentlige områder... 2 Centrale og lokale indsatsområder... 2 Udfordringer for alle... 3 Kompetenceudvikling... 3 Organisationsudvikling...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

UKALIUSAQ Atuarfiup aqqa /skolens navn. 366250 kaly@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., e-mailadresse

UKALIUSAQ Atuarfiup aqqa /skolens navn. 366250 kaly@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., e-mailadresse UKALIUSAQ Atuarfiup aqqa /skolens navn 366250 kaly@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., e-mailadresse Postboks 109 Atuarfiup/skolens postadresse Nuuk Illoqarfik/By Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere