BEMANDING BESEJLING OG ERIK GØBEL. Auguat 1978

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1732-1833 BEMANDING BESEJLING OG ERIK GØBEL. Auguat 1978"

Transkript

1 ASATSK KOMPAGNS KNAFART BESEJLNG OG BEMANDNG ERK GØBEL Auguat 1978

2 NDHOLDSFORTEGNELSE FORORD NDLEDNnm : danak ld.nafart før 1732 Danak Asiatisk Compagnie MATERALE.OVERSGT : litteratur samtidigt materiale tuldstæidighed SKBE : type anskaffelse d~tighed V SF.JLRUTER : udtur hjemtur V SEJLTDER : udtur overvintrende hjemtur V SEJLHASTGHEDER V KONVOJERNG V FORLS X KONTNUTET vedrørande sejlads og navigation X SAMMENLGNNGSGRUNDLAG : udenlandske komi:egnier danske partikulare " side X MANDSKABER : størrelse lån fra f lådan geogra.f isk rekruttering alderstordeling ratio mandskab/drægtighed ll DØDELGHED : Asiatisk Kompagni sammenligningsgrundlag X SYGELGHED : Asiatisk Kompagni sammenligningsgrundlag. XV KONTNUTET vedrørande mandskaber XV SAMMmFA'.mNG 149 NOTER BmYTTET MATERALE EXCURS : dansk og. kinesisk sld.bsmåling BLAG A : hoveddata tor skibe og besøtninger BLAG B : sejlskema BLAG C : mandskabsgrupper BLAG D : dødelighed ERRATA

3 ''Men hvad andet kommer omsider ud af ald min Bestræbelse, end disse saa underdanige, som ringe Blade, der røbe samme Eentoldighed hos mig, som hos Noæ Due, der efter lang Flagren pas. Van<jlet, medbringer et Blad, i Tanke den giorde meget Vel, og Noa, som en retsindig Mand, tarikte det samme; 'hi lad v-:ere hand ikke kunde viide, hvad.and Duen havde seet, saa kunde hand dog temmelig nær slutte deraf, at dan maa tte have seet Land: Hvorudi ieg haaber at være meere efterrettelig." (Hans Høyer)

4 1 FORORD. Der har lige siden det 18. århundrede været almindelig enighed om, hvor bet;rdningatu.ldt et roretagende Asiatisk Kompagni var, og siden har torakellige tortatter beskærtiget sig med dets Økonomiske forhold. Man kompagniets arkit tr brder også en enestående god mulighed for at undersøge, htordan økibene sejlede, og hvordan forholdene var ombord. UoTertrutrent er arkivet iklce blot etter danske begreber, fordi næsten ingen 11Ddre kilder er bnarede, øo11 kan beljrae selve sejlskibsfarten og dens d i det 18. århundrede. Også med international målestok er kild-terialet i J.øiatiak Kompacnia arkiv enestående i kraf't af sin fuldatzmdighed tor aange 'rigtige gruppers vedkdmmende - især de næsten ubrudte 1"Bllldcer at journaler og protokoller, som førtes ombord på indieog ld.naakibene. Da ualet behandling at kompagniets maritime virksomhed og dennes betingelser er imidlertid aldrig foretaget. Der findes kun Tim Velschovs detailstudie ar sejladserne Formålet med min undersøgelse har derfor været på den ene side at klarlægge aelve sejladserne og på den andm side at belyse de centrale torhold oabord på akibme: bes!øtningeme og deres sundhedstilstand. Som vi skal se, var disse to ting gensidigt og n.:ert lmyttede sammen, idet henqnet til proviantering undervejs spillede ind på såvel valg at rute som varighed at sejladsarne, og omvendt sejladsemes forløb i htdj grad var atgørende tor sundhedstilstanden. På grund at det meget mat9l'iale, som er bevaret i arkivet, har det ikke været mig mullgt at gennemarbejde det hele. Derfor er valget faldet på en underllfdgel at kompagniets kinafart alene. Hvad der måtte tabes ved begrasi.aning i emnet Tindes til gengæld ved det større tidsapand, som da kan anaqserea. Netop ved at fremdrage de lange udviklingsl1n1er g9u1111 'hele Danllk Asiatisk Compagnies hundredårige levetid adskiller narvarende undersøgelse sig fra andre mere detaljerede. Ved periodiseringen at tidsrummet har jeg oftest benyttet dm traditionelle skematiske opdeling eftm" olctrojeme. På mange måder ville an opdeling etter rx konjunkturf orløbene 'Væl"e mindst lige så relevant; men ved at bibeholde den almindeligt anvendte periodisering lettes sammenligningen med andre forfatteres resultater. de sammenbange, htor mandskaberne indglr, har Jeg imidlertid anvendt en lidt andm inddeling (ae side fflø).

5 2 Et andet princip for fremstillingen har varet: at sammenligne resultaterne vedrørende Asiatisk Kompagni med tilsvarende forhold i andre danske virksomheder og i udlandet. praxis viser så.danne komparationer sig dog vanskelige at gennemføre på grundlag af den foreliggende litte ~atur - som enten ikke har interesseret sig for emnet, eller som ikke angiver, hvordan dens resultater er nåede, eller som har beregnet dem væsensforskellige fra lina. Netop som tølge at dcne emnets jomfrue.u.ghed har undersøgelsen fået et hovedsagelig beskrivende ~ analysen indgår metodiske overvejeleer, man ingen teoretiske, da sådanne ikke er til fals indenfor emneområdet. Mit udgangspunkt har wret en vis skepsis overfor dan herakmda op.f'atteløe at langtarteme som yderst dramatiske og farefulde. Flere aspekter at Asiatisk Kompagnis kinafart er bevidst udeladte, ajcønt jeg har udskrevet opqsninger fra kilderne derom. Det gælder blandt andet skibenes udstyr at navigationsinstrumenter og kort, samt navigationsnøjagtigheden, som den kommer til udtryk ved narlæsning af skibajaurnaleme. l!'4 'VæSentlig grund til udeladelsen af disse og andre relevante og spl!llldende ~er har 'ftlll'et hen911lat til afhandlingens omfang. Alene de behandlede aspekter har overskredet det knapt tilmålte side.antal for et speciale. Men jeg håber, den gimstige læser vil ble!re over hermed, etter som arbejde med utrykt ikke tidligere anvendt materiale kræver torhold811111b8sig megen plads tor at blive prmsenteret rimeligt indgående (1 ).

6 3 KAPTEL lfdledbbg. Siden Christian V oprettede Det ostindiske Kompagni i 1616, havde det udsmdt handelaapeditioner tra Danmark til ndien, hvor by'en '.ranlcebar ftr blevet erhvervet Man besejlingen var uregel.m:essig, og det Økonomiske udbytte meget svingende (1). stønt det havde monopol på al sejlads hinsides Kap det gode Håb, besejlede O tindisk Kompagni ikke den endnu langere handelsrute fra KØbenha'ftl til Kina. Derfor aå kongm intet til hinder for 16. maj 1637 at gin lqdbeaha'ftlerlqdblandm Ban Trapard med participanter privilegium "paa eller sytt neatrølgande ure tid at maa rare och negotiere paa C2:1ina, Japan, Sch1am och dia omliggeade platzer" (2). Den givne tilladelse ses dog aldrig at 'ftlre bleyet bel'jyttet. 1640erne havde Ostindisk Kompagni selv planer om at sende skibe tra Trankebar til Kina; men hel.ler ikke da kom forbindelsen med det fjer~ ne lokkede kejaardtd i stand. Først 1674 sendtes "Fortuna" afstød derfra mod Kina, og de ma1te fire år nåede flere trankebarskibe Kina (J) etablaredes torbindelac tormodmtlig igen, da direktionen i KØbanhavn skrn til det aek:rete råd i ndien: "Ved nærmere overveigelse haver '91 tor raadelig eragtet de Negotie paa China dette Aar at anfange med Skilbet Prints Vilhelm &Oll i Aar udføris af Skiper BiØrnsen" (4). direktionens akrivelaer til rådet i T.rankebar nævnes også det ønskelige i at tå tragt til nu. tor tremmed regning for derved at blive nvel bekient med den.negotie (5)' to sådanne f'ragtf'arter skulle vare foretaget i 1710 og 1712 med la:napqnieta fregat "C:Vld.Uøve" (6). Mere kan ikke op ]Taea om danne ~idllge ld.natart. Ullder store nordiske Krig og i årene indtil 1727 sygnede Ostindisk Kompagni etterhånden hen, og i 1729 gik det fallit (7). Efter freden &Øgte staten ijlidlertid at ophjælpe rigernes og specielt hovedstadens lammede handel. Forudm at støtte forskellige interimssocieteter besluttede de at udamde et skib fra Danmark direkte til canton i Kina (8). Da dette togt med "CronPrintz C2:1riatian" med hensyn til selve aejladaen. på mange måder lignede Asiatisk Kompagnis kinaskibes, bealcrites turen h" (9). "CronPrints C2iriat1an" var et lille krigsskib på 92 kommercel.æster

7 Således forestillede man sig , at dan danske kinafart ville bruse frem. allegorien indgår sammen med Christian Vs spejlmonogram: kinesisk porcebn, ovarflødigshedshom og kinesere (måske ';;he.k:øbmanda.ue)" (Titelblad fra Schumachers journal). 4

8 med an besætning på 94 mand. Mange ar dem var folie fra sø,taten; an pm del ar disse havde væi:'et med Tordenskjold i Marstrand, hvor skibet var blnet taget som prise. Det havde blandt andre den enbenede kaptajn TØnder, som i dm anledning senere fik sit eget kapitel i Ove Mallings "Store og gode Handlinger af' Danske, Norske og Holstenere". Det lader dog til, at både navigationen og handelen på dette pionertogt f orestodes af indkaldte hollandske expertar: styrmanden Gilliam d'brouver og supe:rkargoc Pieter van Hurck. Kronborg passeredes den 28. oktober 1730, og kursen blev sat nord om De britiake Øer (ae kort side 3~). På grund af en læk i krudtkammerat måtte llllld søge havn pl ftls'øarne. Derfra sejledes videre ned gennem Atlant til Tmierifa, og etter at have provianteret d'r gik rejsen 4. februar 1731 videre 8Ønden om Kap dat gode Håb, forbi Øerne St. Poul og.aa tardu og videre gennem Sundaatræiet, som passeredes i slutningen af juni. Turen f'ortaattea gennem Bangkaatres:let og over Det syd.kinesiske Hav til canton, som nåedes en måned smere. Den 17. december var handelen med kineserne tilendebragt, og man sejlede hjem ad samme rute. Provianteringen foregik nu i Sundaatræiet, på Kap og på Ascension, inden Kron-. borg passeredes den 25. juni 1732 efter tyve måneders frawr. Undervejs var 11 mand døde, halvdelen i Canton som følge af dysenteri. Al.lerede indm ldnaskibeta hjankomst havde staten givet grønt lys tor oprettelse at et mere permanent asiatisk kompagni. Det gik t~ med at skatte dm n~tillldige kapital; men da ~ sørgede for at holde generaltorsaml1ng om eftermiddagen den 25. jwii, kunne interessenterne rå den 13-kkelige nyhed, og aktiekapitalen kom strax i hus (10). Det Kongelig Octrorarede Danske Asiatiske Compsgnies første oktroj (handelsprivilegildll) l.øb 1.f';yrre år. Statens formål hermed var i almindelighed at ophjeal.pe handel og søfart og i iørdeleshed at "sette den Aaiatiake Handel i Vores Riger og Lande paa en mere bestandig Foed n. Til de ende fik kompagniet eneret på handel øst for Kap det gode Håb og brugsretten bter in.nkebe.r (11). Denne hensigt opnåedas til fulde, eftersom komplgniet planmæasigt smdte et skib til ndien og to til Kina htert år. Den vigtigste C1pOrtartikel til ndien var sølv, og med sig hjem derfra havde skibene tørst og trmmest bomuldsartikler samt en smule krydderier og u.lpetar. De store ud.gitter til opretholdelse af bygninger og mandskab 1 ndien slugte dog uf'orholdsnæasig store summer. Handelen på Kina viste sig i modøtning hertil at vare an rig indtagtskilda: i Canton havde Asiatisk Kompagni næsten ingen faste installationer eller tolk, og den rigellge indtjening var derfor netto. Hh købte man for det medbra&t øølv DØ!Sten udelukkende the. 5

9 6 langt den største del at de hjembragte varer reexporteredes til det øvrige Pm-opa, og kompagniets samlede indtjening i dan første oktrojperiode fra til 1712 var betragtelig 'var KØ'baihavn som ønsket blevet en international stapelstad for asiatiske varer. staten fratog derfor Asiatisk Kompagni monopolet på indiehandelm, til gangaald skulle det ha.ve rekognition af alle andre, aom aejlede til og f'ra ndien - og man lod det beholde kinahandelen i den 'f13'8 oktroj& t)'veåraperiode. På denne måde tilgodeså man både de priftte starlqd1-lda krav 011 at rl del i den trods alt meget indbringende handel på Jnclim og kompagniets krav om at bevare sit monopol. anden oktrojperiode udsendte.asiatisk Kompagni fire skibe årligt: to til ndim og to til Kina. Hal"fdelen af' ldnaskibene sejlede via Trankebar - som i 1m atter bln overdraget kronen - med en last ar europæiske varv til salg d4r. Un.dar krigai var aktiviteten hektisk, idet konjunkturerne for de neutrale danske skibe bedrede~ efterhånden som de krigstørende magtars handeløald.be helt eller delvis måtte indstille farten. Det er almindelig kendt, at kompagniets og den samlede danske indtjening 1 de bedate af disse florissante år var EPrdeles god. Mea 1783 brød f'redakrisen ud, samme år rystedes kompagniet af kassemangelattar111, og året etter forårsagede '.lhe Commuta.tion Aet, at det meget rigtige mgelake 11&rked reelt ophørte med at aftage dansk the. Tiden indtil Arb:undredakif'tet var derfor dårlige år for Asiatisk Kompagni og i8!!er f'or dets ld.nahandel. For tørste gang i tres år udsandtes i et par år i beondeløai at halvf' øerne ingen danske kinaskibe, og kompagniet ophærede i 1792 ait faste faktori i Canton. Under de fornyede storkrige bedredes konjunkturerne imidlertid noget for dan neutrale dansknorske akibsf'art, indtil åndme selv blev involverede i Ved ~ktrojtornyel1en 1792 bevarede komplgl'liet sit handelsmonopol på Kina. 179'7 tik private ganske vist tilladal.se til at sejle i fragtfart fra Kina til ijpce-danake europæiske havne (12); men kun fire så.danne axpedi tionerr garmem:tørtes.allerede inden 1807 var Københavns rolle som stapelplads truet - blandt andet at dan konkurrencedygtige amerikanske skibsf'art, som nu forsynede både Hamborg og Østersøområdet. Under krigen f'o~edes kompagniets forhold yderligere, da al handel lå stille var Norge tabt og det resterende hjemmemarked ikke købedygtigt attar statsbankerotten året rør; reuport kunne der heller ikke satses på som hidtil. Alligevel kørte Asiatisk Kanpagni videre med samme stort anlagte organisationsapparat som rør, skønt n.:"estan ingen skibe udsendteø. Der var mdda vanakeligheder med at få. afsat de seks hjemkomne lad-

10 7 ninger, og flere at dem solgtes med tab. På denne måde tarede kompagniet på sin kapital, indtil det udsendte sit sidste skib i 18JJ. 22. marts 1844 inddroges oktrojen, og handelen på Kina blev frigivet til glm.e ror d111 øvrige danske kinafart, som langsomt var voxet frem siden soleret betragtet havde Asiatisk Kompagni i sin velmagts tid haft m etter danske forhold meget stor omsætning, men kim som enkeltforetagende. Både vestindiehandelen og middelhavsfarten havde hver for sig større betydning ror dai danske Økonomi end reexporten af de asiatiske varar, aelv 011 dtmle absolut ikke var uvæsentlig. Tilsvar.ide i canton, hvor de ankelte danske kompagniskibe ikke synede at meget blandt alle de engelske; også hlr var den danske kinahandel et velk111dt og stabilt indslag. Gem det meste at sin hundredårige beståen var D&nsk Asiatisk Compagnie illidlartid et torn"t selskab set med danske Øjne. Det var rigernes tørste ikke atatalige virksomhed med mange ansatte,. med eget domi- cil og '98rf't, med statens Jll!egtigste og driftigste llølld som præses eller direk'tørc'. Kompagniets skibe var i en størrelsesorden for sig selv, både hvad angik ladningernes vardi og skibenes størrelse. Blandt disse giganter var ld.naald.bc de aller største og rigest ladede. Dl akematiak oversigt over intmsiteten af' kompagniets kinahandel genn tiden fåes ar neclenståmde diagram, hvori skibene er grupperede efter ataejllngasæøonar (1.3): M;Plf.. f/1>5. 5Mt C>.l..,...,,; " -,."-'' 5 t J z f CJl.J 0 0

11 8 KAPTEL MATERALEOVERSGT. Lad det vare aagt med det samme: der f:indes ikke megen litt~!!!) som behandler de emner, vi om lidt skal beskæftige os med. Derfor bliver dan følgende præsentation af litteraturen kort - også fordi detailindholdet ar varkerne tørst vil blive omtalt og anvendt i forbindelse med min eglll fremstilling ar kompagniets virke. de brede fremstillinger ar Danmarks historie fra Christian Vs til Frederik Vs tid er der naturligt nok ikke fundet plads til sarlig indgående behandling af Aaiatiak Kompagni - og da slet ikke dets mere maritimt betonede aspekter så som sejladsen, skibene og besætningerne med hvad dertil hørc:". Denne karakteristik gælder Fl:ivard Holms klassiske behandling ar Danmark i det 18. århl.mdrede, Schultz' cianmarkshistorie, ~ldendals 117e da>merkahistorie og til dels Politikens ditto. SVend Cedergreen Becha bind 9 af sidstnævnte, som vel er.dagens mest udbredte og læete danmarkshistorie, gives dog en række oplysninger, som skulle gælde i almindelighed for Asiatisk Kompagnis kinafarter {1). Fr stillingan hviler på en islandsk matros' langt sanere nedskrevne og publicerede beretning om sin deltagelse i "Dronning Juliana Maria" s togt 176o-61 {ikke 1750, som Cedergreen Bech anfører). Arni Magnussonø beretning er spanden.de fortalt, men helt igennem forvirret og fejlagtig. Det er svart at se, at hans beretning og skibsjournal 1032 handler om samme togt! Den horrible påstand, at skibene "gerne {gik) ind til de. Ganariake Øer eller det vestlige Afrika", må dog stå tor Cedergreen Becha egen regning; dette anfører Arni Magnusson intet om, og det var qa heller ikke tillaaldet på noget tidspunkt,. Af de øvrige op~sninger om sejlruter og sejltider m- flere ikke helt korrekte: "Rej øen påbegyndtes game i årets sidste måneder" - nej, oftere efter nytår {se bilag B); "efter tre-fire måneders ophold i Canton påbegyndtes hjemturen, geme etter Helligtrekonger" - ne,j, efter 4-5 måneder {se tabel side '7) og næsten altid før Helligtrekonger (se side 53). De Øvrige misvisende op~sninger kan med god vilje henføres til at gælde tor det fremdragne togt alene. Men i så fald Viser forfatteren manglende jugement ved at f'remdrage netop dette togt. Et andet standardvark er "Vore gamle Tropekolonier", hvor bindene om Ostindien er skrevne at Gunnar Olsen ( ), Kamma Struwe (1732-

12 9 Vi1n<1 fra det Hiati h Knmr gni1 Ak1i" rc c. {Efter Deimtzer) 1776) og Aage Ba ch ( ). Hlr er det naturligvis vore tidligere beaiddelaar i Jndian, øom har hotedinteressen; men Struve medtager desudaa at kapitel om ldnabandelan. Hun meddel.er heri uden kildeangivelse eller neamere forklaring dm i og for sig rigtige, men lidet informative sejltid "6-9 måneder (2). Aage Rasch fort.æller i sit bind, at "rejøan til Kina var langer og tarligere end turen til ndien", desuden meddeler han tal ror, hvor mange kinaskibe der udsendtes i forskellige tidsrma (j). Begge ting er imidlertid ukorrekte: hans skibeantal er tor amå, og det var dobbelt så farligt at sejle til ndien som til Kina, blot på torliaf'raknnserne i kapitel V. Når lllld i stadet læaer de &1!12g&e værker om Asiatisk: Kompagnis virkaomhad 1det18.,og begyndelsen ar det 19. århtmdrede, falder det i Øjnme, at de bogatavelig talt alle sammen ulelukkende behandler kompagniet Økonomiskll aktiviteter. Derimod slipper forfatterne helt skibene at syne, tra diaae varpes ud ar Københavns havn, og til de ankommer til ndien eller Kina. Og omnndt regnes hjemturen også blot som en ventetid, der l!lkal ovvatåea, indm handelen atter kan finde sted. Dette gælder mast udpræget Kriator Glamanna behandling.fra 1949 af første oktrojperiode Samtidig undersøgte Rasch og Sveistrup anden oktrojs periode , hrlø indiehandel sidm er blevet grundigt afhandlet af Ole Feldbåc 1 hanø bog tra Denne sidste forfatter g~r i sin under- 91dgelae helt tr til lll:lglanderkrigene tmder den tredie oktroj; men mest intereeaant i mine Øjne er, at han inddrager også den partikulare (priva.te) handel på ndien efter Hele tredie oktrojperiode 1792-

13 1844 er omhandlet i Dean.tzers lille bog fra De omtalte værker om Asiatisk Kompagni bygger alle på arkivnateriale, hovedsagelig fra kompagniets eget arkiv. Som nævnt gør Gl.amann ikke noget ud af andet end sni'wert Økonomiske forhold indenfor Asiatiak Kompagni. Det gør heller ikke de.-p..ldre fremstillinger af '.lhaarup og van der.inden. Rasch og Sveistrup har derimod et helt kapitel, hvori de projtenderer at give et billede af selve skibene, deres besætninger og deres "normale Ruter og Sejltider" (4). Jeg skal U.ke h~r redegøre for de 11 grove fejl alene angåmde kina.f'arten, som findes på siderne , daa aka1 vi vande tilbage til efterhånden. Men som et exempel kan njjnnes, at "Dronning Juliana Maria" - der fremhæves som havende "en ret normal Rejse" (5), og hvis togt ene af alle refereres i detaljer - var hele 949 døgn om rejsan, fordi skibet som noget helt enestående sejlede via ndien og overvintrede i Mal Jckastrarlet på udrejsen. Det typiske ror k:lna.f'ararne i andai oktrojperiode var at sejle direkte til Kina uden at overvintre og at bruge 530 døgn om turen! (se diagram side lit) Også 1 deres tølgende kapitel om handelen på Kina og i bilag A over udsendte skibe findes en række fejl. 1!h del af fejlene kan henføres til de kilder, som Rasch og Sveistrup har benyttet uden at vare kritiske nok; således fx Mallingianaskibsliøten, der danner grundlag for deres bilag A. Resten af fejlene mli de imidlertid tage på deres egen kappe, da de har søgt at klare sig nemmest muligt igennem ved hovedsagelig at bazytte genera.lforsamlingsprotokollerne og direktionens resolutionsprotokoller, som alligevel har skullet bruges ved udarbejdelsen at de Øvrige afsnit, men som ikke er anvendelige som kilder til kompagniets maritime virksomhed (se side 21f). Retfærdigvis må det dog siges, at netop disse kapitler om skibsfarten næppe har haf't samme interesse for forfatterne {hvoraf en er Økonom) som afsnittene om kompagniets Økonomiske forhold. Om disse sidste kapitler kan jeg ikke udtale mig. Hovedvægten i Ole Feldl:æks disputats l~ger også pn handelsaspekterne; alligevel kan man h&r følge mange partiku.lllre og kompagniskibe på deres veje frem og tilbage mellem Danmark og ndien. Men fordi hovedsigtet er Økonomisk og kildegrundlaget regnskabsprnget, kommer der i hans appendix til at mangle 3 k.inaskibe, som sejlede via Trankebar, men som ikke handlede der (se side "'). Bortset fra mere generelle indtryk og konkrete oplysninger om kinaskibe, som sejlede via ndien, har jeg dog ikke hentet så meget i hans solidt llllderbyggede rremstilling. Ehdelig er der af standardva:rkerne om 8nsk Asiatisk Compagnie til- 10

14 bage J. H. Deuntzers. Den tidligere konseilspr<:l>~ident 11 giver en i al sin korthed stort set korrekt og klar skildring af selve sejladserne, skibene og deres folk (6). Vender vi os mod den mere maritimt orienterede litteratur, findes der fx i Knud llems forskellige fremstilllnger summariske, men ko?tekte sejlrute- og sejltidsangivelser, alle dog uden dokumentation (7). &i type ar litteratur med helt andre prert.entioner udgøres af Kay.araens mange bøger og artikler om Danmarks tropekolonier og oversøiske handel samt ar Julius Lehmanns bog om handelsfregatterne. Disse fremstillinger lægger megai vægt på det pittoreske og umiddelbart underholdende, og de ar udokumenterede. De unddrager sig derfor egentlig kritik, selv om der var nok at tage fat på i givet fald. Sophie Petersen bygger ukritisk sin ret oaf'attende beskrivelse af sejlruter og sejltider på Lehunns opqaninger. Røtf'ardigvis må det dog fremhæves, at han som dan eneste tortatter overhovedet systematisk præsenterer indholdet af en rælclce at de ombordvarendes instruxer og herved søger at give et billede ar sejlruterne.og dagliglivet ombord" Desuden by'gger han på en række private breve fra Johan Friderich Lehmann (8), som i årene øom styrmand sejlede seks togter til Kina og to til ndien. Ved l.-n1ng ar.arsms og Lehmanns bøger - så vel som af mange af Georg Nørregaards artikler i blandt andet årbøgerne for Handels- og sørartamuseet - tår man et helt fordrejet indtryk af dansk kompagnirart. Udpsslingeme ar forlis, mytterier, søgen efter nye ruter og andre lignende emner oversk;ygger ganske de typisk og rutinenæssigt gennemtørte togter, som f'aldstaendig dominerede kompagniets virksomhed. (Glimrende undtagelser fra NØrregaards hånd er dog de i litteraturlisten.mømte to artikler om proviant og justits på skibene.) Den eneste, 80D har beskæf'tiget sig noget videre med Dansk Asiatisk Compagnieø sejladser, er T1m Velschov, som i 1967 har skrevet hovedragaspeciale om netop dette emne. Senere har han publiceret en artikel i Scandinavian Economic History Review, som er næsten identisk med specialet, blot er stilen strammet. Alt vcmentligt er med i artiklen; udeladt ar hovedsagelig de lange og detal,jerede redegørelser for enkelte togtes forløb. Velachovs undersøgelse indgrr 40 kinafarter fra anden oktrojperiode, han mangler altså 2. Men ogs?. andre forhold læn kritiseres: han bytter om på sommer- og vintermon81.lllerne (9), og han har ikke fundet den trykte kaptajnainstrux, som faktisk viser sig at existere (se side 2.3). De ikke få kritikpunkter, som læn rettes mod artiklen, m~ man dog godskrive forfatteren som uundgåelige for den første, der begiver sig i kast med et helt uopdyrket område. resten af min fremstilling vil

15 da:r blive lejlighed til flere gange at kormnentere detaljer fra Velschovs artikel, som hovedsagelig bygger på ::Jkibs,iounialer og -protokoller fra kompagniets arkiv {10). Christian Skov har skrevet speciale om Asiatisk Kompagnis maritime virke Hans resultater er imidlertid s;\_ mangelfulde og ofte forkerte, at jeg ikke tør anvende dem. 3ymptomatisk er det,. ~~ na.r han rx drager sin granse midt igennem afse,jlingssc.""9sonen y(11) eller helt opgiver at tinde oplysninger om sejladsen, ni\1r skibsjournalen fra et skib mangler {12). Foruden Velschovs behandling giver to ikke danske v--a-ker nok den bedste baggrund for at beskæftige sig med Dansk Asiatisk Compagnies sejladser og forholdene ombord på kinaskibene. Jeg tanker h&r på Parkinaons klassiske brede fremstilling fra 1937 af søhandelen p1 Østen og Dermigeya stort anlagte trebindsværk fra 1964 om handelen på Canton i det 18. århundrede (1.3). Begge disse fremstillinger præsenterer blandt meget andet de basale geografiske betingelser for sejlads fra b-opa til ØstEll og de deraf dikterede sejlruter, afsejlingstidspunkter og sejltider. CD SlD'ldhedsforhold ombord og lignende emner har de to forfattere ikke andet end tilfældige spredte notater. H. B. Morses store vark fra 1920erne om den engelske handel på Kina er alsie cantreret omkring selve handelsprocessen og de mange stridigheder mellem englæidere og kinesere desangående. Alligevel kan man i den detaljerede f'r911lstilling, som bygger pri East ndia Company 's superkargoers "diariea", "letter-booke" og "account-books", finde interessante detaljer om sejladserne og forholdene omb.ord - ikke bare for det engelske, men også for danske og andre kompagniers skibe. Nogen egentlig analyse præsenteres dog ikke i dette meget kildenære og strengt kronologisk disponerede værk. Endelig kan der hentes inspiration og sammenligningsgrundlag fra de varker, som beakat"tiger sig mad et af de udenlandske kompagnier alene: East ndia Comp~, Compagnie des ndes, det hollandsk~ Vereenigde Oost ndiøche Compagnie eller Svenska Ostindiska Compagniet. Denne litteratur præsenteres i kapitel X. Om de mindre kompagnier som det fra Ostende er den existerende litteratur minimal, dan findes knap i Danmark og er derfor ikke inddraget i under sø gel sen. Udover de i dette kapitel næmte vigtigere \T.':13rker har jeg fundet spredte oplysninger mange steder rundt omkring i den litteratur, som findes i listen bagest. danne litteraturliste er doe ikke medtaget wrker, som imod forventning har vist sig ikke at indeholde noget af direkte interesse ror mine problemstillinger. 12

16 Flittigt man forg&.ves har jeg søgt efter behandlinger eller blot enkelte oply'aninger vedrørende skibene og besætningerne, som h~r beskrives i kapitlerne og X-X. Der er dog så godt som intet skrevet herom, bortset fra Øivind Larsens bog om sundhedstilstanden på et par at marinens vestindiefarter , som præsentar'es side!hf. 13 det følgende vil jeg gerne kort præsentere det vigtigste af det samtidi(! kildemateriale, som ligger til grund for min behandling af Asiatisk Kompagnis mazoitime virke. De kilder, som alene er anvendte i ana~san af sundhedsf'orholdane på skibene, bliver omtalte i kapitlerne X og X. Resten ar kilderne findes fortegnede i listerne over anvendt kildemateriale bagest. Kun en meget lille del at det relevante kildemateriale er trrkt, og det meste af dette t1"1'kt materiale er af' forholdsvis generel og normativ karakter. Grundlæggende for forståelsen af Dansk Asiatisk Compagnies virke er dog dets oktrojer fra 1732, 1772 og disse statutter har staten nedfældet de overordnede principper, som gjaldt for kompagniets virksomhed (14). Mere konkrete bestemmelser angående driften findes i konventionerne at 17.32, 1772, 1778, 1787 og 1798, som kompagniets participanter selv havde forfattet (15). Men tørst med Asiatisk Kompagnis skibsartikler er vi nå.et til en kildegruppe, som var udformet mad henblik specielt på sejladsen og forholdene ombord. Disse skibsartikler havde gylrl.ighed for både indie- og kinafarere, og der findes udgaver fra 1732, 1752 og Frederik Vs udgave fra 1752 er dog helt identisk med Christian Vs fra selv nummereringen; hvor numiier 49 er sprwlget over, har man overtaget i Skibsartikleme som sådanne havde man i 1732 i det store hele overtaget fra det hensovede Ostindiske Kompagni, som i sin tid var blevet kraftigt inspireret af' det.hollandske kompagni (se~side b?). Artiklerne, som med jævne mellesårom skulle oplæses for det samlede mandskab, indeholdt regler for hverdagen ombord - lige fra kommandoforholdene og navigatørernes journalføring til hvor de menige skulle forrette deres nødtørft. Et tilsvararide indblik i praktiske og dagligdags forhold ombord påor/'15 flådens skibe rå.es ved at læse søkrigsartiklerne, som gjaldt for disse skibe, og som var mere omfattende end komp!lgniets artikler. Hvor de overlapper hinanden, stemmer kompagniets og flådens artikler overens. Det var da heller ikke ualmindeligt, at afdøde officerer eller underoffieere1 pr. kinaskibene efterlod sig exemplarer bil.de af' skibsartiklerne og søkrigsartiklerne; således fx overstyrmand Hans bsen på nfredensborg

17 14 Slott" i 1715 (16). SØkrigsartiklerne har haft en vis s ~atus også ombord på kompagniskibene, ved hvis ski.bsr~d de skulle forefindes blandt andet sammen med Danske Lov (17). et enkelt tilfælde fra 1779 sluttedes en sag vedrørende dårlig opførsel med en dom "ifølge 3Øe Krig3 Artickels Brev 636. saaledes ld.endt og dømt udi Skiibs Ra.adet pas. 3kiibet Cron Printzen" (18). Fhdelig findes der en omfattende litteratur af hpndbøger og lærebøger for datidens søfolk. På Det kongelige Bibliotek findes fx Mannevillettes "Routier des C8tes des ndes et de la Chine" fra denne så.kaldte farvandsbeskrivelse gives meget nøje anviæing på sejlruter, vindforhold. landkendinger, lodskud osv blandt andet "pour aller a la Chine, en passant pa,r les D&troits de la Sonde, de Bance, &c" - for su vidt som bogormenes huller stadig lader texten læse! At danske søfolk har læst sådanne bøger ses at, at dels har man oversat Mannevillettes '~!~moire la Navigation de France aux ndes" til dansk under titlen "Efterretning om Seilatsen fra Frankerig til ndien"; dels siger oversætteren B. J. Lodde i forordet, at overs!sttelaen er sket "til formodentlig urkke for dan, som maatte beskikkes til at forestaae Seilatsen paa det Danske Asiatiake Compagnies Skibe" (19). Oversættelssi findes i 3 hnndskrevne exemplarer i Marinens Bibliotek og 1 i Det kongelige Bibliotek. Også i egentlige navigationslærebøger findes anvisninger p5 sejlads hinsides Kap det gode Håb. således hos Kleas de Vries (20), hvis bog tlere gange ar oversat til dansk (21 ). Ombord på det nederlandske kompagnis skibe var netop de Vries' en af de popu:1-:ereste navigationsh:indbøger (22); men også på de fleste danske kinafarere har navigatørerne haf't deres egne private exemplarer af de hollandske bøger forfattede af Giettermacher eller de Vries (23). Disse var i almindeligt brug helt op til omkring år FØrst i 1787 blev de Vries' skatkarmner bearbejdet og oversat til dansk af c. c. Lous, som 1 sin fortale ikke undlod at gøreopnærksom på., at den hollandske udgave "er overalt i!)mnemark i almiridelig Brug, qg paa SØe-Academiet henhører den iblant andet til det, som er paalagt at lær'es og igiennemgaaee før Exa.man". ne engelske og franske "D1'ere Navigations-Bøger" var derimod alt for teoretiske efter søfolkene og Lous' mening (25). Først efter årh'tmdredskiftet begyndte de nyere og mere avancerede engelske og franske hjælpemidler at blive almindelige pn kinaskibene; i sa-deleshed Samuel Dmms store søatlas "The Fast ndia Pilot" med dets indgående beskrivelser (26). ndholdet at larebøger og farvandsbeskrivelser har jeg dog ikke nndersøgt S)"&tematisk - kun udslcr9v'et fra skibsprotokollerne, hvad afdøde navigatører efterlod sig af' bøger, kort og navigationsredrkaber. Pladsen sur

18 15 tillader ikke en bearbejdelse af disse opqsninger; men det er sikkert, at det danske materiale er stort og enest:lende (27) med hensyn til op ~sning om sammwiharlgen mellem teori og praxis indenfor navigationen i det 18. og tidlige 19. århimdrede. Med dat sparsomme udbud af litteratur og trykt kildemateriale for Øje er den meste mulighed ror be~sning af de stillede spørgsmål at gå til de ut17kte kilder. H&r er det så heldigt, at Asiatisk Kompagnis arkiv er bevaret næsten intakt på Rigsarkivet, hvor det fylder 100 hyldemeter (28). Når man ikke kan germemgå hele dette bevarede materiale, gør man fra starten klogi i at s1.kre sig, at det påtarikte arbejde eller dele deraf ikke allerede er gjort og ligger gemt i arkivmasserne i form af sammentællinger eller llgnaide oversigter (29). Sådanne aflejringer i materialet kan man med rimelighed forvente ved a111dringer i de hidtidige forhold, som fx i 1772 og 1792 ved fornyelserne af' oktrojen. Ved hjælp af Bro-Jørgensen og Rasch 's arkivregistratur har et sådant tithageskuende materiale dog ikke lamnet spores. Der bliver derfor tre primre kildegrupper tilbage til belysning af' kompagniets kinaskibes sejlruter og sejltider: skibsjournaler (se side fhf) skibsprotokoller (se side Zf) kaptajnernes instruxer (se side zz-z;). Hovedkilden har for mig wret de 117 bevarede skibsjournaler, som er håndskrevne autoriserede protokoller af størrelse og tykkelse som Det kongelige Biblioteks gamle systematiske læ.ta.loger. På første blad i dm alle finder man formularen: "Udi derme Journal findes foruden dette første Blad, F.et Hundrede Tredive og Tre giennemdragne, Folionerede og Forseiglede Blade. Testr, Christian.aha vn i Compagt s Contr den 14de Deobr Paa Bogholderiets Vegne: c. B. Kolling" (.30). Optegnelserne i selve journaler;i er tydeligvis indførte dag for dag, hvilket afspejles i skriftens vaxlende udseende. dag er sld.bsjournalerne prinære kilder; men ombord pti skibene har navigatørerne.i.hvert fald efter 1794 rørt en kladde i form af deres tæl.les "Logge-Bog". Heri indførte vagthavæde styrmand hver anden eller fjerde time fart, beholden kurs og hvad der var passeret. Fra loggebogen overførte kaptajnen og sty1mandane oplysningerne til hver sin skibsjournal, hvori de også holdt hver sit bestik (31). Skibsjournalerne påbegyndtes allerede, medens skibet lå i København og lastede og provianterede. Når fartøjet således lå for anker, førtes journale111e som ganske almindelige dagbøger; daglig indførtes 5-10 li-

19 ,/j'(

20 18 nier om vejret og arbejdet ombord. Ofte.fik man den sidste proviant og ferskvand ombord på Helsingørs rhed, og f Ørst efter at have passeret og saluteret ni skud for Kronborg - som altid kun takkede med et enkelt - regnedes togtet for egentlig påbegyndt. Nu andrede skibsjournalerne udseende. Sejlmageren bandt dem ind i sejldug for at beslcy-tte dem, og styrm.111dene begyndte at regne i søfartsdøgn og at skrive journalen efter et helt bestemt skema. Opstillingen ses af illustrationerne rør dmine side. Det anvendte skema fremgur a.f SØkrigsartiklernes bilag X; indholdet speci.ficeres i ~kibsartiklerne og i kaptajnernes instrux (.32) : 21: "C&pitainen skal paa sin gandske Reyse icke alleene selv holde rigtig Journal aver Vind og Veirligt, høyde og breede samt Gissning, hvem de i søen møder og pray-er, hvad som ind eller udskibes, isar naar de ligger i C2lina og losser eller lahder, samt hvis ellers daglig saa vel i Coursen som i Seilatzen samt paa Reysen mær~dig pasaeerer man hand skal end og tilholde alle Styrnri:ndene det samme at giøre, Til hvilken &ide bude hand og dem Eenhver sin indretted igiennemdra.get og forseiglet Journal meddeeles som de daglig skal bruge, og skal vare forpligtet til samme Journal hver Middag naar Veirliget det tillader at slutte og intet siden der udi at forandre " 39: " Beordres Styrnøndene at de daglig stiller i deres Journal deres forandrede Breede og Afvisning med de foranderlige Courser tor derefter at stille deres Generale Cours og distance efter det Misvisende Compassl " Juel-Hansens kritiske bemeerkninger om Bilglende retningslinier er altså. helt uden hold i virkeligheden (33) At man har averholdt påbudene undervejs, ses af illustrationerne på de foregående sider. De viser et tilfældigt, men helt typisk opslag i en skibsjournal. Den gengivne stammer fra "Dronning Sophia Magdalena" og er rørt.fra 10. november 1764 til 6. juli 1766 af kaptajn Jørgen Dixen (34). gennem Asiatisk Kompagnis hundredårige beståen skete der ingen væsentlige.andringer 1 journalernes form eller indhold. Kun blev meddelelserne om dan observerede (modsat den gissede) langde et næsten dagligt forekommende indslag i bestikkene efter m?medistancemnlingens og kronometrenes fremkomst i 1790erne. Foruden måned, dato og ugedag (lørdag 11. maj (1765) osv i det gengivne e:x:empel foran) angives øverst på siden, nogenlunde hvor på ruten man be.finder sig ("mellem C&p De Bona Esperance og Jawa"). Herunder ses tre kolonner med "Cours", "Wind" og 11 Weierlig". Til venstre er der desuden tre smalle kolonner, som blot er betegnede med bogstaverne "T", "K" og "F" T-kolonnen gennem.løber i løbet af et døgn tallene mellem 1 og 12 to gange og angiver døgnets timer. K- og F-kolonnerne angiver.farten i knob og favne (35). TilhØjre findes den omfattende rubrik "Det Passerede", i hvilken

ASIATISK KOMPAGNIS KINAFARTER 1732-1772

ASIATISK KOMPAGNIS KINAFARTER 1732-1772 ASIATISK KOMPAGNIS KINAFARTER 1732-1772 SEJLRUTER OG SEJLTIDER Af ERIK GØBEL Den danske kompagnifart over de store have til fjerne steder: Ostindien, Kina, Vestindien, skete ikke på må og få, men efter

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1094 Klager: Ida Løfbergs Fond v/advokat Peter-Ulrik Plesner Indklagede: Det Ny Familie Teater v/maria Garde Vordingborggade 3, 1.tv. 2100 København Ø Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Bekendtgørelse om oliejournal

Bekendtgørelse om oliejournal Nr. 236 9. juli 1958 Bilag 1 Bekendtgørelse om oliejournal Anvisning til førelse af oliejournal for tankskibe. Vejledning for førelsen af de enkelte rubrikker i oliejournalen. Formular for oliejournal

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2009/0163 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Kroatien. Krydstogt i Adriaterhavet. 11.7.-18.7.2009 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 14.772 kr. (ekskl.

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

Vedtægter* A/S Det Østasiatiske Kompagni CVR-NR

Vedtægter* A/S Det Østasiatiske Kompagni CVR-NR Vedtægter* A/S Det Østasiatiske Kompagni CVR-NR. 26 04 17 16 * Ændret som registreret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 7. april 2006 1 1.1 Selskabets navn er A/S Det Østasiatiske Kompagni. 1.2 Selskabet

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over reklamer for Cirkus Summarum sendt på DR Ramasjang

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over reklamer for Cirkus Summarum sendt på DR Ramasjang DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 11. marts 2013 Sagsnr.: 2012-011019 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Vedtægter. A/S Det Østasiatiske Kompagni. CVR-nr

Vedtægter. A/S Det Østasiatiske Kompagni. CVR-nr Vedtægter A/S Det Østasiatiske Kompagni CVR-nr. 26 04 17 16 Med ændringer som vedtaget på ØK s ordinære generalforsamling den 24. marts 2010 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er A/S Det Østasiatiske

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Ole Olsen (OO) indledte mødet med forklaring om, at mødet blev afholdt, så sektionsbestyrelsen kunne være bedst mulig forberedt til forårets generalforsamling.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 29. maj 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2007-150-0361

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring

Læs mere

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 SKRÅNINGEN Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 Der deltog 72 medlemmer i generalforsamlingen og 67 i spisningen. Inden generalforsamlingen fortalte Berit

Læs mere

Classic Fyn Rundt. Matematik trin 2. avu

Classic Fyn Rundt. Matematik trin 2. avu Classic Fyn Rundt Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 23. maj 2008 Classic Fyn Rundt Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S CVR-nr. 58 21 06 17 Albertslund Selskabets navn, hjemsted og formål: 1. Selskabets navn er Brødrene A. & O. Johansen Aktieselskab. Dets hjemsted er Albertslund

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

Historie/Dansk. Side 1 af 10

Historie/Dansk. Side 1 af 10 Side 1 af 10 Historie/Dansk Trinmål (2009) for historiefaget efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: -

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere