BEMANDING BESEJLING OG ERIK GØBEL. Auguat 1978

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1732-1833 BEMANDING BESEJLING OG ERIK GØBEL. Auguat 1978"

Transkript

1 ASATSK KOMPAGNS KNAFART BESEJLNG OG BEMANDNG ERK GØBEL Auguat 1978

2 NDHOLDSFORTEGNELSE FORORD NDLEDNnm : danak ld.nafart før 1732 Danak Asiatisk Compagnie MATERALE.OVERSGT : litteratur samtidigt materiale tuldstæidighed SKBE : type anskaffelse d~tighed V SF.JLRUTER : udtur hjemtur V SEJLTDER : udtur overvintrende hjemtur V SEJLHASTGHEDER V KONVOJERNG V FORLS X KONTNUTET vedrørande sejlads og navigation X SAMMENLGNNGSGRUNDLAG : udenlandske komi:egnier danske partikulare " side X MANDSKABER : størrelse lån fra f lådan geogra.f isk rekruttering alderstordeling ratio mandskab/drægtighed ll DØDELGHED : Asiatisk Kompagni sammenligningsgrundlag X SYGELGHED : Asiatisk Kompagni sammenligningsgrundlag. XV KONTNUTET vedrørande mandskaber XV SAMMmFA'.mNG 149 NOTER BmYTTET MATERALE EXCURS : dansk og. kinesisk sld.bsmåling BLAG A : hoveddata tor skibe og besøtninger BLAG B : sejlskema BLAG C : mandskabsgrupper BLAG D : dødelighed ERRATA

3 ''Men hvad andet kommer omsider ud af ald min Bestræbelse, end disse saa underdanige, som ringe Blade, der røbe samme Eentoldighed hos mig, som hos Noæ Due, der efter lang Flagren pas. Van<jlet, medbringer et Blad, i Tanke den giorde meget Vel, og Noa, som en retsindig Mand, tarikte det samme; 'hi lad v-:ere hand ikke kunde viide, hvad.and Duen havde seet, saa kunde hand dog temmelig nær slutte deraf, at dan maa tte have seet Land: Hvorudi ieg haaber at være meere efterrettelig." (Hans Høyer)

4 1 FORORD. Der har lige siden det 18. århundrede været almindelig enighed om, hvor bet;rdningatu.ldt et roretagende Asiatisk Kompagni var, og siden har torakellige tortatter beskærtiget sig med dets Økonomiske forhold. Man kompagniets arkit tr brder også en enestående god mulighed for at undersøge, htordan økibene sejlede, og hvordan forholdene var ombord. UoTertrutrent er arkivet iklce blot etter danske begreber, fordi næsten ingen 11Ddre kilder er bnarede, øo11 kan beljrae selve sejlskibsfarten og dens d i det 18. århundrede. Også med international målestok er kild-terialet i J.øiatiak Kompacnia arkiv enestående i kraf't af sin fuldatzmdighed tor aange 'rigtige gruppers vedkdmmende - især de næsten ubrudte 1"Bllldcer at journaler og protokoller, som førtes ombord på indieog ld.naakibene. Da ualet behandling at kompagniets maritime virksomhed og dennes betingelser er imidlertid aldrig foretaget. Der findes kun Tim Velschovs detailstudie ar sejladserne Formålet med min undersøgelse har derfor været på den ene side at klarlægge aelve sejladserne og på den andm side at belyse de centrale torhold oabord på akibme: bes!øtningeme og deres sundhedstilstand. Som vi skal se, var disse to ting gensidigt og n.:ert lmyttede sammen, idet henqnet til proviantering undervejs spillede ind på såvel valg at rute som varighed at sejladsarne, og omvendt sejladsemes forløb i htdj grad var atgørende tor sundhedstilstanden. På grund at det meget mat9l'iale, som er bevaret i arkivet, har det ikke været mig mullgt at gennemarbejde det hele. Derfor er valget faldet på en underllfdgel at kompagniets kinafart alene. Hvad der måtte tabes ved begrasi.aning i emnet Tindes til gengæld ved det større tidsapand, som da kan anaqserea. Netop ved at fremdrage de lange udviklingsl1n1er g9u1111 'hele Danllk Asiatisk Compagnies hundredårige levetid adskiller narvarende undersøgelse sig fra andre mere detaljerede. Ved periodiseringen at tidsrummet har jeg oftest benyttet dm traditionelle skematiske opdeling eftm" olctrojeme. På mange måder ville an opdeling etter rx konjunkturf orløbene 'Væl"e mindst lige så relevant; men ved at bibeholde den almindeligt anvendte periodisering lettes sammenligningen med andre forfatteres resultater. de sammenbange, htor mandskaberne indglr, har Jeg imidlertid anvendt en lidt andm inddeling (ae side fflø).

5 2 Et andet princip for fremstillingen har varet: at sammenligne resultaterne vedrørende Asiatisk Kompagni med tilsvarende forhold i andre danske virksomheder og i udlandet. praxis viser så.danne komparationer sig dog vanskelige at gennemføre på grundlag af den foreliggende litte ~atur - som enten ikke har interesseret sig for emnet, eller som ikke angiver, hvordan dens resultater er nåede, eller som har beregnet dem væsensforskellige fra lina. Netop som tølge at dcne emnets jomfrue.u.ghed har undersøgelsen fået et hovedsagelig beskrivende ~ analysen indgår metodiske overvejeleer, man ingen teoretiske, da sådanne ikke er til fals indenfor emneområdet. Mit udgangspunkt har wret en vis skepsis overfor dan herakmda op.f'atteløe at langtarteme som yderst dramatiske og farefulde. Flere aspekter at Asiatisk Kompagnis kinafart er bevidst udeladte, ajcønt jeg har udskrevet opqsninger fra kilderne derom. Det gælder blandt andet skibenes udstyr at navigationsinstrumenter og kort, samt navigationsnøjagtigheden, som den kommer til udtryk ved narlæsning af skibajaurnaleme. l!'4 'VæSentlig grund til udeladelsen af disse og andre relevante og spl!llldende ~er har 'ftlll'et hen911lat til afhandlingens omfang. Alene de behandlede aspekter har overskredet det knapt tilmålte side.antal for et speciale. Men jeg håber, den gimstige læser vil ble!re over hermed, etter som arbejde med utrykt ikke tidligere anvendt materiale kræver torhold811111b8sig megen plads tor at blive prmsenteret rimeligt indgående (1 ).

6 3 KAPTEL lfdledbbg. Siden Christian V oprettede Det ostindiske Kompagni i 1616, havde det udsmdt handelaapeditioner tra Danmark til ndien, hvor by'en '.ranlcebar ftr blevet erhvervet Man besejlingen var uregel.m:essig, og det Økonomiske udbytte meget svingende (1). stønt det havde monopol på al sejlads hinsides Kap det gode Håb, besejlede O tindisk Kompagni ikke den endnu langere handelsrute fra KØbenha'ftl til Kina. Derfor aå kongm intet til hinder for 16. maj 1637 at gin lqdbeaha'ftlerlqdblandm Ban Trapard med participanter privilegium "paa eller sytt neatrølgande ure tid at maa rare och negotiere paa C2:1ina, Japan, Sch1am och dia omliggeade platzer" (2). Den givne tilladelse ses dog aldrig at 'ftlre bleyet bel'jyttet. 1640erne havde Ostindisk Kompagni selv planer om at sende skibe tra Trankebar til Kina; men hel.ler ikke da kom forbindelsen med det fjer~ ne lokkede kejaardtd i stand. Først 1674 sendtes "Fortuna" afstød derfra mod Kina, og de ma1te fire år nåede flere trankebarskibe Kina (J) etablaredes torbindelac tormodmtlig igen, da direktionen i KØbanhavn skrn til det aek:rete råd i ndien: "Ved nærmere overveigelse haver '91 tor raadelig eragtet de Negotie paa China dette Aar at anfange med Skilbet Prints Vilhelm &Oll i Aar udføris af Skiper BiØrnsen" (4). direktionens akrivelaer til rådet i T.rankebar nævnes også det ønskelige i at tå tragt til nu. tor tremmed regning for derved at blive nvel bekient med den.negotie (5)' to sådanne f'ragtf'arter skulle vare foretaget i 1710 og 1712 med la:napqnieta fregat "C:Vld.Uøve" (6). Mere kan ikke op ]Taea om danne ~idllge ld.natart. Ullder store nordiske Krig og i årene indtil 1727 sygnede Ostindisk Kompagni etterhånden hen, og i 1729 gik det fallit (7). Efter freden &Øgte staten ijlidlertid at ophjælpe rigernes og specielt hovedstadens lammede handel. Forudm at støtte forskellige interimssocieteter besluttede de at udamde et skib fra Danmark direkte til canton i Kina (8). Da dette togt med "CronPrintz C2:1riatian" med hensyn til selve aejladaen. på mange måder lignede Asiatisk Kompagnis kinaskibes, bealcrites turen h" (9). "CronPrints C2iriat1an" var et lille krigsskib på 92 kommercel.æster

7 Således forestillede man sig , at dan danske kinafart ville bruse frem. allegorien indgår sammen med Christian Vs spejlmonogram: kinesisk porcebn, ovarflødigshedshom og kinesere (måske ';;he.k:øbmanda.ue)" (Titelblad fra Schumachers journal). 4

8 med an besætning på 94 mand. Mange ar dem var folie fra sø,taten; an pm del ar disse havde væi:'et med Tordenskjold i Marstrand, hvor skibet var blnet taget som prise. Det havde blandt andre den enbenede kaptajn TØnder, som i dm anledning senere fik sit eget kapitel i Ove Mallings "Store og gode Handlinger af' Danske, Norske og Holstenere". Det lader dog til, at både navigationen og handelen på dette pionertogt f orestodes af indkaldte hollandske expertar: styrmanden Gilliam d'brouver og supe:rkargoc Pieter van Hurck. Kronborg passeredes den 28. oktober 1730, og kursen blev sat nord om De britiake Øer (ae kort side 3~). På grund af en læk i krudtkammerat måtte llllld søge havn pl ftls'øarne. Derfra sejledes videre ned gennem Atlant til Tmierifa, og etter at have provianteret d'r gik rejsen 4. februar 1731 videre 8Ønden om Kap dat gode Håb, forbi Øerne St. Poul og.aa tardu og videre gennem Sundaatræiet, som passeredes i slutningen af juni. Turen f'ortaattea gennem Bangkaatres:let og over Det syd.kinesiske Hav til canton, som nåedes en måned smere. Den 17. december var handelen med kineserne tilendebragt, og man sejlede hjem ad samme rute. Provianteringen foregik nu i Sundaatræiet, på Kap og på Ascension, inden Kron-. borg passeredes den 25. juni 1732 efter tyve måneders frawr. Undervejs var 11 mand døde, halvdelen i Canton som følge af dysenteri. Al.lerede indm ldnaskibeta hjankomst havde staten givet grønt lys tor oprettelse at et mere permanent asiatisk kompagni. Det gik t~ med at skatte dm n~tillldige kapital; men da ~ sørgede for at holde generaltorsaml1ng om eftermiddagen den 25. jwii, kunne interessenterne rå den 13-kkelige nyhed, og aktiekapitalen kom strax i hus (10). Det Kongelig Octrorarede Danske Asiatiske Compsgnies første oktroj (handelsprivilegildll) l.øb 1.f';yrre år. Statens formål hermed var i almindelighed at ophjeal.pe handel og søfart og i iørdeleshed at "sette den Aaiatiake Handel i Vores Riger og Lande paa en mere bestandig Foed n. Til de ende fik kompagniet eneret på handel øst for Kap det gode Håb og brugsretten bter in.nkebe.r (11). Denne hensigt opnåedas til fulde, eftersom komplgniet planmæasigt smdte et skib til ndien og to til Kina htert år. Den vigtigste C1pOrtartikel til ndien var sølv, og med sig hjem derfra havde skibene tørst og trmmest bomuldsartikler samt en smule krydderier og u.lpetar. De store ud.gitter til opretholdelse af bygninger og mandskab 1 ndien slugte dog uf'orholdsnæasig store summer. Handelen på Kina viste sig i modøtning hertil at vare an rig indtagtskilda: i Canton havde Asiatisk Kompagni næsten ingen faste installationer eller tolk, og den rigellge indtjening var derfor netto. Hh købte man for det medbra&t øølv DØ!Sten udelukkende the. 5

9 6 langt den største del at de hjembragte varer reexporteredes til det øvrige Pm-opa, og kompagniets samlede indtjening i dan første oktrojperiode fra til 1712 var betragtelig 'var KØ'baihavn som ønsket blevet en international stapelstad for asiatiske varer. staten fratog derfor Asiatisk Kompagni monopolet på indiehandelm, til gangaald skulle det ha.ve rekognition af alle andre, aom aejlede til og f'ra ndien - og man lod det beholde kinahandelen i den 'f13'8 oktroj& t)'veåraperiode. På denne måde tilgodeså man både de priftte starlqd1-lda krav 011 at rl del i den trods alt meget indbringende handel på Jnclim og kompagniets krav om at bevare sit monopol. anden oktrojperiode udsendte.asiatisk Kompagni fire skibe årligt: to til ndim og to til Kina. Hal"fdelen af' ldnaskibene sejlede via Trankebar - som i 1m atter bln overdraget kronen - med en last ar europæiske varv til salg d4r. Un.dar krigai var aktiviteten hektisk, idet konjunkturerne for de neutrale danske skibe bedrede~ efterhånden som de krigstørende magtars handeløald.be helt eller delvis måtte indstille farten. Det er almindelig kendt, at kompagniets og den samlede danske indtjening 1 de bedate af disse florissante år var EPrdeles god. Mea 1783 brød f'redakrisen ud, samme år rystedes kompagniet af kassemangelattar111, og året etter forårsagede '.lhe Commuta.tion Aet, at det meget rigtige mgelake 11&rked reelt ophørte med at aftage dansk the. Tiden indtil Arb:undredakif'tet var derfor dårlige år for Asiatisk Kompagni og i8!!er f'or dets ld.nahandel. For tørste gang i tres år udsandtes i et par år i beondeløai at halvf' øerne ingen danske kinaskibe, og kompagniet ophærede i 1792 ait faste faktori i Canton. Under de fornyede storkrige bedredes konjunkturerne imidlertid noget for dan neutrale dansknorske akibsf'art, indtil åndme selv blev involverede i Ved ~ktrojtornyel1en 1792 bevarede komplgl'liet sit handelsmonopol på Kina. 179'7 tik private ganske vist tilladal.se til at sejle i fragtfart fra Kina til ijpce-danake europæiske havne (12); men kun fire så.danne axpedi tionerr garmem:tørtes.allerede inden 1807 var Københavns rolle som stapelplads truet - blandt andet at dan konkurrencedygtige amerikanske skibsf'art, som nu forsynede både Hamborg og Østersøområdet. Under krigen f'o~edes kompagniets forhold yderligere, da al handel lå stille var Norge tabt og det resterende hjemmemarked ikke købedygtigt attar statsbankerotten året rør; reuport kunne der heller ikke satses på som hidtil. Alligevel kørte Asiatisk Kanpagni videre med samme stort anlagte organisationsapparat som rør, skønt n.:"estan ingen skibe udsendteø. Der var mdda vanakeligheder med at få. afsat de seks hjemkomne lad-

10 7 ninger, og flere at dem solgtes med tab. På denne måde tarede kompagniet på sin kapital, indtil det udsendte sit sidste skib i 18JJ. 22. marts 1844 inddroges oktrojen, og handelen på Kina blev frigivet til glm.e ror d111 øvrige danske kinafart, som langsomt var voxet frem siden soleret betragtet havde Asiatisk Kompagni i sin velmagts tid haft m etter danske forhold meget stor omsætning, men kim som enkeltforetagende. Både vestindiehandelen og middelhavsfarten havde hver for sig større betydning ror dai danske Økonomi end reexporten af de asiatiske varar, aelv 011 dtmle absolut ikke var uvæsentlig. Tilsvar.ide i canton, hvor de ankelte danske kompagniskibe ikke synede at meget blandt alle de engelske; også hlr var den danske kinahandel et velk111dt og stabilt indslag. Gem det meste at sin hundredårige beståen var D&nsk Asiatisk Compagnie illidlartid et torn"t selskab set med danske Øjne. Det var rigernes tørste ikke atatalige virksomhed med mange ansatte,. med eget domi- cil og '98rf't, med statens Jll!egtigste og driftigste llølld som præses eller direk'tørc'. Kompagniets skibe var i en størrelsesorden for sig selv, både hvad angik ladningernes vardi og skibenes størrelse. Blandt disse giganter var ld.naald.bc de aller største og rigest ladede. Dl akematiak oversigt over intmsiteten af' kompagniets kinahandel genn tiden fåes ar neclenståmde diagram, hvori skibene er grupperede efter ataejllngasæøonar (1.3): M;Plf.. f/1>5. 5Mt C>.l..,...,,; " -,."-'' 5 t J z f CJl.J 0 0

11 8 KAPTEL MATERALEOVERSGT. Lad det vare aagt med det samme: der f:indes ikke megen litt~!!!) som behandler de emner, vi om lidt skal beskæftige os med. Derfor bliver dan følgende præsentation af litteraturen kort - også fordi detailindholdet ar varkerne tørst vil blive omtalt og anvendt i forbindelse med min eglll fremstilling ar kompagniets virke. de brede fremstillinger ar Danmarks historie fra Christian Vs til Frederik Vs tid er der naturligt nok ikke fundet plads til sarlig indgående behandling af Aaiatiak Kompagni - og da slet ikke dets mere maritimt betonede aspekter så som sejladsen, skibene og besætningerne med hvad dertil hørc:". Denne karakteristik gælder Fl:ivard Holms klassiske behandling ar Danmark i det 18. århl.mdrede, Schultz' cianmarkshistorie, ~ldendals 117e da>merkahistorie og til dels Politikens ditto. SVend Cedergreen Becha bind 9 af sidstnævnte, som vel er.dagens mest udbredte og læete danmarkshistorie, gives dog en række oplysninger, som skulle gælde i almindelighed for Asiatisk Kompagnis kinafarter {1). Fr stillingan hviler på en islandsk matros' langt sanere nedskrevne og publicerede beretning om sin deltagelse i "Dronning Juliana Maria" s togt 176o-61 {ikke 1750, som Cedergreen Bech anfører). Arni Magnussonø beretning er spanden.de fortalt, men helt igennem forvirret og fejlagtig. Det er svart at se, at hans beretning og skibsjournal 1032 handler om samme togt! Den horrible påstand, at skibene "gerne {gik) ind til de. Ganariake Øer eller det vestlige Afrika", må dog stå tor Cedergreen Becha egen regning; dette anfører Arni Magnusson intet om, og det var qa heller ikke tillaaldet på noget tidspunkt,. Af de øvrige op~sninger om sejlruter og sejltider m- flere ikke helt korrekte: "Rej øen påbegyndtes game i årets sidste måneder" - nej, oftere efter nytår {se bilag B); "efter tre-fire måneders ophold i Canton påbegyndtes hjemturen, geme etter Helligtrekonger" - ne,j, efter 4-5 måneder {se tabel side '7) og næsten altid før Helligtrekonger (se side 53). De Øvrige misvisende op~sninger kan med god vilje henføres til at gælde tor det fremdragne togt alene. Men i så fald Viser forfatteren manglende jugement ved at f'remdrage netop dette togt. Et andet standardvark er "Vore gamle Tropekolonier", hvor bindene om Ostindien er skrevne at Gunnar Olsen ( ), Kamma Struwe (1732-

12 9 Vi1n<1 fra det Hiati h Knmr gni1 Ak1i" rc c. {Efter Deimtzer) 1776) og Aage Ba ch ( ). Hlr er det naturligvis vore tidligere beaiddelaar i Jndian, øom har hotedinteressen; men Struve medtager desudaa at kapitel om ldnabandelan. Hun meddel.er heri uden kildeangivelse eller neamere forklaring dm i og for sig rigtige, men lidet informative sejltid "6-9 måneder (2). Aage Rasch fort.æller i sit bind, at "rejøan til Kina var langer og tarligere end turen til ndien", desuden meddeler han tal ror, hvor mange kinaskibe der udsendtes i forskellige tidsrma (j). Begge ting er imidlertid ukorrekte: hans skibeantal er tor amå, og det var dobbelt så farligt at sejle til ndien som til Kina, blot på torliaf'raknnserne i kapitel V. Når lllld i stadet læaer de &1!12g&e værker om Asiatisk: Kompagnis virkaomhad 1det18.,og begyndelsen ar det 19. århtmdrede, falder det i Øjnme, at de bogatavelig talt alle sammen ulelukkende behandler kompagniet Økonomiskll aktiviteter. Derimod slipper forfatterne helt skibene at syne, tra diaae varpes ud ar Københavns havn, og til de ankommer til ndien eller Kina. Og omnndt regnes hjemturen også blot som en ventetid, der l!lkal ovvatåea, indm handelen atter kan finde sted. Dette gælder mast udpræget Kriator Glamanna behandling.fra 1949 af første oktrojperiode Samtidig undersøgte Rasch og Sveistrup anden oktrojs periode , hrlø indiehandel sidm er blevet grundigt afhandlet af Ole Feldbåc 1 hanø bog tra Denne sidste forfatter g~r i sin under- 91dgelae helt tr til lll:lglanderkrigene tmder den tredie oktroj; men mest intereeaant i mine Øjne er, at han inddrager også den partikulare (priva.te) handel på ndien efter Hele tredie oktrojperiode 1792-

13 1844 er omhandlet i Dean.tzers lille bog fra De omtalte værker om Asiatisk Kompagni bygger alle på arkivnateriale, hovedsagelig fra kompagniets eget arkiv. Som nævnt gør Gl.amann ikke noget ud af andet end sni'wert Økonomiske forhold indenfor Asiatiak Kompagni. Det gør heller ikke de.-p..ldre fremstillinger af '.lhaarup og van der.inden. Rasch og Sveistrup har derimod et helt kapitel, hvori de projtenderer at give et billede af selve skibene, deres besætninger og deres "normale Ruter og Sejltider" (4). Jeg skal U.ke h~r redegøre for de 11 grove fejl alene angåmde kina.f'arten, som findes på siderne , daa aka1 vi vande tilbage til efterhånden. Men som et exempel kan njjnnes, at "Dronning Juliana Maria" - der fremhæves som havende "en ret normal Rejse" (5), og hvis togt ene af alle refereres i detaljer - var hele 949 døgn om rejsan, fordi skibet som noget helt enestående sejlede via ndien og overvintrede i Mal Jckastrarlet på udrejsen. Det typiske ror k:lna.f'ararne i andai oktrojperiode var at sejle direkte til Kina uden at overvintre og at bruge 530 døgn om turen! (se diagram side lit) Også 1 deres tølgende kapitel om handelen på Kina og i bilag A over udsendte skibe findes en række fejl. 1!h del af fejlene kan henføres til de kilder, som Rasch og Sveistrup har benyttet uden at vare kritiske nok; således fx Mallingianaskibsliøten, der danner grundlag for deres bilag A. Resten af fejlene mli de imidlertid tage på deres egen kappe, da de har søgt at klare sig nemmest muligt igennem ved hovedsagelig at bazytte genera.lforsamlingsprotokollerne og direktionens resolutionsprotokoller, som alligevel har skullet bruges ved udarbejdelsen at de Øvrige afsnit, men som ikke er anvendelige som kilder til kompagniets maritime virksomhed (se side 21f). Retfærdigvis må det dog siges, at netop disse kapitler om skibsfarten næppe har haf't samme interesse for forfatterne {hvoraf en er Økonom) som afsnittene om kompagniets Økonomiske forhold. Om disse sidste kapitler kan jeg ikke udtale mig. Hovedvægten i Ole Feldl:æks disputats l~ger også pn handelsaspekterne; alligevel kan man h&r følge mange partiku.lllre og kompagniskibe på deres veje frem og tilbage mellem Danmark og ndien. Men fordi hovedsigtet er Økonomisk og kildegrundlaget regnskabsprnget, kommer der i hans appendix til at mangle 3 k.inaskibe, som sejlede via Trankebar, men som ikke handlede der (se side "'). Bortset fra mere generelle indtryk og konkrete oplysninger om kinaskibe, som sejlede via ndien, har jeg dog ikke hentet så meget i hans solidt llllderbyggede rremstilling. Ehdelig er der af standardva:rkerne om 8nsk Asiatisk Compagnie til- 10

14 bage J. H. Deuntzers. Den tidligere konseilspr<:l>~ident 11 giver en i al sin korthed stort set korrekt og klar skildring af selve sejladserne, skibene og deres folk (6). Vender vi os mod den mere maritimt orienterede litteratur, findes der fx i Knud llems forskellige fremstilllnger summariske, men ko?tekte sejlrute- og sejltidsangivelser, alle dog uden dokumentation (7). &i type ar litteratur med helt andre prert.entioner udgøres af Kay.araens mange bøger og artikler om Danmarks tropekolonier og oversøiske handel samt ar Julius Lehmanns bog om handelsfregatterne. Disse fremstillinger lægger megai vægt på det pittoreske og umiddelbart underholdende, og de ar udokumenterede. De unddrager sig derfor egentlig kritik, selv om der var nok at tage fat på i givet fald. Sophie Petersen bygger ukritisk sin ret oaf'attende beskrivelse af sejlruter og sejltider på Lehunns opqaninger. Røtf'ardigvis må det dog fremhæves, at han som dan eneste tortatter overhovedet systematisk præsenterer indholdet af en rælclce at de ombordvarendes instruxer og herved søger at give et billede ar sejlruterne.og dagliglivet ombord" Desuden by'gger han på en række private breve fra Johan Friderich Lehmann (8), som i årene øom styrmand sejlede seks togter til Kina og to til ndien. Ved l.-n1ng ar.arsms og Lehmanns bøger - så vel som af mange af Georg Nørregaards artikler i blandt andet årbøgerne for Handels- og sørartamuseet - tår man et helt fordrejet indtryk af dansk kompagnirart. Udpsslingeme ar forlis, mytterier, søgen efter nye ruter og andre lignende emner oversk;ygger ganske de typisk og rutinenæssigt gennemtørte togter, som f'aldstaendig dominerede kompagniets virksomhed. (Glimrende undtagelser fra NØrregaards hånd er dog de i litteraturlisten.mømte to artikler om proviant og justits på skibene.) Den eneste, 80D har beskæf'tiget sig noget videre med Dansk Asiatisk Compagnieø sejladser, er T1m Velschov, som i 1967 har skrevet hovedragaspeciale om netop dette emne. Senere har han publiceret en artikel i Scandinavian Economic History Review, som er næsten identisk med specialet, blot er stilen strammet. Alt vcmentligt er med i artiklen; udeladt ar hovedsagelig de lange og detal,jerede redegørelser for enkelte togtes forløb. Velachovs undersøgelse indgrr 40 kinafarter fra anden oktrojperiode, han mangler altså 2. Men ogs?. andre forhold læn kritiseres: han bytter om på sommer- og vintermon81.lllerne (9), og han har ikke fundet den trykte kaptajnainstrux, som faktisk viser sig at existere (se side 2.3). De ikke få kritikpunkter, som læn rettes mod artiklen, m~ man dog godskrive forfatteren som uundgåelige for den første, der begiver sig i kast med et helt uopdyrket område. resten af min fremstilling vil

15 da:r blive lejlighed til flere gange at kormnentere detaljer fra Velschovs artikel, som hovedsagelig bygger på ::Jkibs,iounialer og -protokoller fra kompagniets arkiv {10). Christian Skov har skrevet speciale om Asiatisk Kompagnis maritime virke Hans resultater er imidlertid s;\_ mangelfulde og ofte forkerte, at jeg ikke tør anvende dem. 3ymptomatisk er det,. ~~ na.r han rx drager sin granse midt igennem afse,jlingssc.""9sonen y(11) eller helt opgiver at tinde oplysninger om sejladsen, ni\1r skibsjournalen fra et skib mangler {12). Foruden Velschovs behandling giver to ikke danske v--a-ker nok den bedste baggrund for at beskæftige sig med Dansk Asiatisk Compagnies sejladser og forholdene ombord på kinaskibene. Jeg tanker h&r på Parkinaons klassiske brede fremstilling fra 1937 af søhandelen p1 Østen og Dermigeya stort anlagte trebindsværk fra 1964 om handelen på Canton i det 18. århundrede (1.3). Begge disse fremstillinger præsenterer blandt meget andet de basale geografiske betingelser for sejlads fra b-opa til ØstEll og de deraf dikterede sejlruter, afsejlingstidspunkter og sejltider. CD SlD'ldhedsforhold ombord og lignende emner har de to forfattere ikke andet end tilfældige spredte notater. H. B. Morses store vark fra 1920erne om den engelske handel på Kina er alsie cantreret omkring selve handelsprocessen og de mange stridigheder mellem englæidere og kinesere desangående. Alligevel kan man i den detaljerede f'r911lstilling, som bygger pri East ndia Company 's superkargoers "diariea", "letter-booke" og "account-books", finde interessante detaljer om sejladserne og forholdene omb.ord - ikke bare for det engelske, men også for danske og andre kompagniers skibe. Nogen egentlig analyse præsenteres dog ikke i dette meget kildenære og strengt kronologisk disponerede værk. Endelig kan der hentes inspiration og sammenligningsgrundlag fra de varker, som beakat"tiger sig mad et af de udenlandske kompagnier alene: East ndia Comp~, Compagnie des ndes, det hollandsk~ Vereenigde Oost ndiøche Compagnie eller Svenska Ostindiska Compagniet. Denne litteratur præsenteres i kapitel X. Om de mindre kompagnier som det fra Ostende er den existerende litteratur minimal, dan findes knap i Danmark og er derfor ikke inddraget i under sø gel sen. Udover de i dette kapitel næmte vigtigere \T.':13rker har jeg fundet spredte oplysninger mange steder rundt omkring i den litteratur, som findes i listen bagest. danne litteraturliste er doe ikke medtaget wrker, som imod forventning har vist sig ikke at indeholde noget af direkte interesse ror mine problemstillinger. 12

16 Flittigt man forg&.ves har jeg søgt efter behandlinger eller blot enkelte oply'aninger vedrørende skibene og besætningerne, som h~r beskrives i kapitlerne og X-X. Der er dog så godt som intet skrevet herom, bortset fra Øivind Larsens bog om sundhedstilstanden på et par at marinens vestindiefarter , som præsentar'es side!hf. 13 det følgende vil jeg gerne kort præsentere det vigtigste af det samtidi(! kildemateriale, som ligger til grund for min behandling af Asiatisk Kompagnis mazoitime virke. De kilder, som alene er anvendte i ana~san af sundhedsf'orholdane på skibene, bliver omtalte i kapitlerne X og X. Resten ar kilderne findes fortegnede i listerne over anvendt kildemateriale bagest. Kun en meget lille del at det relevante kildemateriale er trrkt, og det meste af dette t1"1'kt materiale er af' forholdsvis generel og normativ karakter. Grundlæggende for forståelsen af Dansk Asiatisk Compagnies virke er dog dets oktrojer fra 1732, 1772 og disse statutter har staten nedfældet de overordnede principper, som gjaldt for kompagniets virksomhed (14). Mere konkrete bestemmelser angående driften findes i konventionerne at 17.32, 1772, 1778, 1787 og 1798, som kompagniets participanter selv havde forfattet (15). Men tørst med Asiatisk Kompagnis skibsartikler er vi nå.et til en kildegruppe, som var udformet mad henblik specielt på sejladsen og forholdene ombord. Disse skibsartikler havde gylrl.ighed for både indie- og kinafarere, og der findes udgaver fra 1732, 1752 og Frederik Vs udgave fra 1752 er dog helt identisk med Christian Vs fra selv nummereringen; hvor numiier 49 er sprwlget over, har man overtaget i Skibsartikleme som sådanne havde man i 1732 i det store hele overtaget fra det hensovede Ostindiske Kompagni, som i sin tid var blevet kraftigt inspireret af' det.hollandske kompagni (se~side b?). Artiklerne, som med jævne mellesårom skulle oplæses for det samlede mandskab, indeholdt regler for hverdagen ombord - lige fra kommandoforholdene og navigatørernes journalføring til hvor de menige skulle forrette deres nødtørft. Et tilsvararide indblik i praktiske og dagligdags forhold ombord påor/'15 flådens skibe rå.es ved at læse søkrigsartiklerne, som gjaldt for disse skibe, og som var mere omfattende end komp!lgniets artikler. Hvor de overlapper hinanden, stemmer kompagniets og flådens artikler overens. Det var da heller ikke ualmindeligt, at afdøde officerer eller underoffieere1 pr. kinaskibene efterlod sig exemplarer bil.de af' skibsartiklerne og søkrigsartiklerne; således fx overstyrmand Hans bsen på nfredensborg

17 14 Slott" i 1715 (16). SØkrigsartiklerne har haft en vis s ~atus også ombord på kompagniskibene, ved hvis ski.bsr~d de skulle forefindes blandt andet sammen med Danske Lov (17). et enkelt tilfælde fra 1779 sluttedes en sag vedrørende dårlig opførsel med en dom "ifølge 3Øe Krig3 Artickels Brev 636. saaledes ld.endt og dømt udi Skiibs Ra.adet pas. 3kiibet Cron Printzen" (18). Fhdelig findes der en omfattende litteratur af hpndbøger og lærebøger for datidens søfolk. På Det kongelige Bibliotek findes fx Mannevillettes "Routier des C8tes des ndes et de la Chine" fra denne så.kaldte farvandsbeskrivelse gives meget nøje anviæing på sejlruter, vindforhold. landkendinger, lodskud osv blandt andet "pour aller a la Chine, en passant pa,r les D&troits de la Sonde, de Bance, &c" - for su vidt som bogormenes huller stadig lader texten læse! At danske søfolk har læst sådanne bøger ses at, at dels har man oversat Mannevillettes '~!~moire la Navigation de France aux ndes" til dansk under titlen "Efterretning om Seilatsen fra Frankerig til ndien"; dels siger oversætteren B. J. Lodde i forordet, at overs!sttelaen er sket "til formodentlig urkke for dan, som maatte beskikkes til at forestaae Seilatsen paa det Danske Asiatiake Compagnies Skibe" (19). Oversættelssi findes i 3 hnndskrevne exemplarer i Marinens Bibliotek og 1 i Det kongelige Bibliotek. Også i egentlige navigationslærebøger findes anvisninger p5 sejlads hinsides Kap det gode Håb. således hos Kleas de Vries (20), hvis bog tlere gange ar oversat til dansk (21 ). Ombord på det nederlandske kompagnis skibe var netop de Vries' en af de popu:1-:ereste navigationsh:indbøger (22); men også på de fleste danske kinafarere har navigatørerne haf't deres egne private exemplarer af de hollandske bøger forfattede af Giettermacher eller de Vries (23). Disse var i almindeligt brug helt op til omkring år FØrst i 1787 blev de Vries' skatkarmner bearbejdet og oversat til dansk af c. c. Lous, som 1 sin fortale ikke undlod at gøreopnærksom på., at den hollandske udgave "er overalt i!)mnemark i almiridelig Brug, qg paa SØe-Academiet henhører den iblant andet til det, som er paalagt at lær'es og igiennemgaaee før Exa.man". ne engelske og franske "D1'ere Navigations-Bøger" var derimod alt for teoretiske efter søfolkene og Lous' mening (25). Først efter årh'tmdredskiftet begyndte de nyere og mere avancerede engelske og franske hjælpemidler at blive almindelige pn kinaskibene; i sa-deleshed Samuel Dmms store søatlas "The Fast ndia Pilot" med dets indgående beskrivelser (26). ndholdet at larebøger og farvandsbeskrivelser har jeg dog ikke nndersøgt S)"&tematisk - kun udslcr9v'et fra skibsprotokollerne, hvad afdøde navigatører efterlod sig af' bøger, kort og navigationsredrkaber. Pladsen sur

18 15 tillader ikke en bearbejdelse af disse opqsninger; men det er sikkert, at det danske materiale er stort og enest:lende (27) med hensyn til op ~sning om sammwiharlgen mellem teori og praxis indenfor navigationen i det 18. og tidlige 19. århimdrede. Med dat sparsomme udbud af litteratur og trykt kildemateriale for Øje er den meste mulighed ror be~sning af de stillede spørgsmål at gå til de ut17kte kilder. H&r er det så heldigt, at Asiatisk Kompagnis arkiv er bevaret næsten intakt på Rigsarkivet, hvor det fylder 100 hyldemeter (28). Når man ikke kan germemgå hele dette bevarede materiale, gør man fra starten klogi i at s1.kre sig, at det påtarikte arbejde eller dele deraf ikke allerede er gjort og ligger gemt i arkivmasserne i form af sammentællinger eller llgnaide oversigter (29). Sådanne aflejringer i materialet kan man med rimelighed forvente ved a111dringer i de hidtidige forhold, som fx i 1772 og 1792 ved fornyelserne af' oktrojen. Ved hjælp af Bro-Jørgensen og Rasch 's arkivregistratur har et sådant tithageskuende materiale dog ikke lamnet spores. Der bliver derfor tre primre kildegrupper tilbage til belysning af' kompagniets kinaskibes sejlruter og sejltider: skibsjournaler (se side fhf) skibsprotokoller (se side Zf) kaptajnernes instruxer (se side zz-z;). Hovedkilden har for mig wret de 117 bevarede skibsjournaler, som er håndskrevne autoriserede protokoller af størrelse og tykkelse som Det kongelige Biblioteks gamle systematiske læ.ta.loger. På første blad i dm alle finder man formularen: "Udi derme Journal findes foruden dette første Blad, F.et Hundrede Tredive og Tre giennemdragne, Folionerede og Forseiglede Blade. Testr, Christian.aha vn i Compagt s Contr den 14de Deobr Paa Bogholderiets Vegne: c. B. Kolling" (.30). Optegnelserne i selve journaler;i er tydeligvis indførte dag for dag, hvilket afspejles i skriftens vaxlende udseende. dag er sld.bsjournalerne prinære kilder; men ombord pti skibene har navigatørerne.i.hvert fald efter 1794 rørt en kladde i form af deres tæl.les "Logge-Bog". Heri indførte vagthavæde styrmand hver anden eller fjerde time fart, beholden kurs og hvad der var passeret. Fra loggebogen overførte kaptajnen og sty1mandane oplysningerne til hver sin skibsjournal, hvori de også holdt hver sit bestik (31). Skibsjournalerne påbegyndtes allerede, medens skibet lå i København og lastede og provianterede. Når fartøjet således lå for anker, førtes journale111e som ganske almindelige dagbøger; daglig indførtes 5-10 li-

19 ,/j'(

20 18 nier om vejret og arbejdet ombord. Ofte.fik man den sidste proviant og ferskvand ombord på Helsingørs rhed, og f Ørst efter at have passeret og saluteret ni skud for Kronborg - som altid kun takkede med et enkelt - regnedes togtet for egentlig påbegyndt. Nu andrede skibsjournalerne udseende. Sejlmageren bandt dem ind i sejldug for at beslcy-tte dem, og styrm.111dene begyndte at regne i søfartsdøgn og at skrive journalen efter et helt bestemt skema. Opstillingen ses af illustrationerne rør dmine side. Det anvendte skema fremgur a.f SØkrigsartiklernes bilag X; indholdet speci.ficeres i ~kibsartiklerne og i kaptajnernes instrux (.32) : 21: "C&pitainen skal paa sin gandske Reyse icke alleene selv holde rigtig Journal aver Vind og Veirligt, høyde og breede samt Gissning, hvem de i søen møder og pray-er, hvad som ind eller udskibes, isar naar de ligger i C2lina og losser eller lahder, samt hvis ellers daglig saa vel i Coursen som i Seilatzen samt paa Reysen mær~dig pasaeerer man hand skal end og tilholde alle Styrnri:ndene det samme at giøre, Til hvilken &ide bude hand og dem Eenhver sin indretted igiennemdra.get og forseiglet Journal meddeeles som de daglig skal bruge, og skal vare forpligtet til samme Journal hver Middag naar Veirliget det tillader at slutte og intet siden der udi at forandre " 39: " Beordres Styrnøndene at de daglig stiller i deres Journal deres forandrede Breede og Afvisning med de foranderlige Courser tor derefter at stille deres Generale Cours og distance efter det Misvisende Compassl " Juel-Hansens kritiske bemeerkninger om Bilglende retningslinier er altså. helt uden hold i virkeligheden (33) At man har averholdt påbudene undervejs, ses af illustrationerne på de foregående sider. De viser et tilfældigt, men helt typisk opslag i en skibsjournal. Den gengivne stammer fra "Dronning Sophia Magdalena" og er rørt.fra 10. november 1764 til 6. juli 1766 af kaptajn Jørgen Dixen (34). gennem Asiatisk Kompagnis hundredårige beståen skete der ingen væsentlige.andringer 1 journalernes form eller indhold. Kun blev meddelelserne om dan observerede (modsat den gissede) langde et næsten dagligt forekommende indslag i bestikkene efter m?medistancemnlingens og kronometrenes fremkomst i 1790erne. Foruden måned, dato og ugedag (lørdag 11. maj (1765) osv i det gengivne e:x:empel foran) angives øverst på siden, nogenlunde hvor på ruten man be.finder sig ("mellem C&p De Bona Esperance og Jawa"). Herunder ses tre kolonner med "Cours", "Wind" og 11 Weierlig". Til venstre er der desuden tre smalle kolonner, som blot er betegnede med bogstaverne "T", "K" og "F" T-kolonnen gennem.løber i løbet af et døgn tallene mellem 1 og 12 to gange og angiver døgnets timer. K- og F-kolonnerne angiver.farten i knob og favne (35). TilhØjre findes den omfattende rubrik "Det Passerede", i hvilken

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1094 Klager: Ida Løfbergs Fond v/advokat Peter-Ulrik Plesner Indklagede: Det Ny Familie Teater v/maria Garde Vordingborggade 3, 1.tv. 2100 København Ø Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk Ifølge retsbogsudskrift af 16. september 2009 fra retten i Holbæk blev den mellem parterne verserende retssag

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Klagerne. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte

Klagerne. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet klagerne fejlagtige oplysninger

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. august 2015 i sag nr. BS 5-670/2014: Poul Würtz Parket ApS Att.: Preben Würtz Slippen 22, Chr. Hede 7441 Bording mod Jeanne Rasmussen Holstebro

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1998. 97-28.199. Spørgsmål vedrørende lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Lov om forsikringsvirksomhed 210 g. (Holger Dock, Eskil Trolle og Niels Larsen) Advokat D har i skrivelse

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 270/2012 (2. afdeling) 2840 Incorporated ApS (advokat Michael Elkiær Andersen) mod G-Star Denmark (advokat Morten Schwartz Nielsen) I tidligere instanser

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. december 2008 blev der i sag nr. 28-2007 KK mod statsaut. ejendomsmægler BB afsagt sålydende Kendelse Med brev af 16. oktober 2007 har KK indbragt statsaut. ejendomsmægler BB for Disciplinærnævnet.

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Referat. Bestyrelsesmøde nr. Den 22-11-2013 kl. 12:30 Mødested: Industrivej 1, 3700. Medlemmer Fravær Underskrift. Bestyrelsesmøde Bornholms Varme A/S

Referat. Bestyrelsesmøde nr. Den 22-11-2013 kl. 12:30 Mødested: Industrivej 1, 3700. Medlemmer Fravær Underskrift. Bestyrelsesmøde Bornholms Varme A/S 1 Referat Bestyrelsesmøde nr. Den 22-11-2013 kl. 12:30 Mødested: Industrivej 1, 3700 Medlemmer Fravær Underskrift René Nordin Bloch - (formand) Carsten Scheibye - (næstformand) Bjarne Westerdahl Carsten

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

2-6 SPILLERE. Superheltespillet, hvor du handler med ejendomme. www.hasbro.dk

2-6 SPILLERE. Superheltespillet, hvor du handler med ejendomme. www.hasbro.dk Superheltespillet, hvor du handler med ejendomme Spider-Man og alle relaterede figurer: TM & 2007 Marvel Characters, Inc. Spider-Man-filmelementer: 2002-2007 Columbia Pictures Industries, Inc. Alle rettigheder

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. september 2005 afgav jeg en endelig rapport vedrørende min inspektion den 19. maj 2005 af Fængselsafdelingen på Holsbjergvej. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv.

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Gå ombord i spændende foredrag og masser af underholdning med bl.a Peter Tanev, Jimmy Cornell, OL-drengene m.fl.

Gå ombord i spændende foredrag og masser af underholdning med bl.a Peter Tanev, Jimmy Cornell, OL-drengene m.fl. Gå ombord i spændende foredrag og masser af underholdning med bl.a Peter Tanev, Jimmy Cornell, OL-drengene m.fl. Alle dage Kl. 12.00 & kl. 15.00 Far til Fire - til søs Mød Lille Per, Onkel Anders og alle

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. InterMail A/S

V E D T Æ G T E R. for. InterMail A/S V E D T Æ G T E R for InterMail A/S Maj 2006 g:\023098-005060\000064 NAVN: 1: Selskabets navn er InterMail A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene National Industri A/S (InterMail A/S)

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

V e j l e d n i n g. værgemålsregnskab. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r

V e j l e d n i n g. værgemålsregnskab. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r V e j l e d n i n g værgemålsregnskab Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Med denne vejledning håber vi at tydeliggøre de regnskabsregler, der gælder for beskikkede

Læs mere

Stillede spørgsmål og afgivne svar samt øvrig information fra Politiet

Stillede spørgsmål og afgivne svar samt øvrig information fra Politiet Stillede spørgsmål og afgivne svar samt øvrig information fra Politiet Vedr. konkurrenceudsættelse af sundhedsfaglig bistand til Syd- og Sønderjyllands Politi. I forbindelse med Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle. Pressenævnet Gyldenløvesgade 11, 4. 1600 København V 25. marts 2008 Klage over afslag på anmodning om genmæle Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere