EURONEWS ON SPECIAL NEEDS EDUCATION 20. UDGAVE

Transkript

1 EURONEWS ON SPECIAL NEEDS EDUCATION 20. UDGAVE I DETTE NUMMER FRA DIREKTØREN... 2 ET FARVEL TIL AGENTURETS OPHAVSMAND... 3 VELKOMMEN TIL DEN NYE FORMAND... 3 NYT FRA AGENTURET SPECIALUNDERVISNING I SAMFUND MED MULTIKULTUREL DIVERSITET TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN SENESTE UDVIKLINGSTENDENSER INKLUSION I LÆRERUDDANNELSEN... 7 NYT FRA AGENTURETS MEDLEMSLANDE [SPANIEN] INTERNATIONAL KONFERENCE: INKLUDERENDE UDDANNELSE: EN METODE TIL FREMME AF SOCIAL SAMHØRIGHED, 11. OG 12. MARTS 2010 I MADRID [STORBRITANNIEN] FORENINGEN NASEN [UNGARN] ANBEFALINGER FRA V [TYSKLAND] FN-KONVENTION IMPLEMENTERES I HAMBURG [ISLAND] NORÐLINGA-SKOLEN I REYKJAVIK INKLUSIV TIL FINGERSPIDSERNE [SLOVENIEN] KORT- OG LANGSIGTEDE STRATEGIER [SVERIGE] ALLA OMBORD! [PORTUGAL] NYE METODER I DEN TIDLIGE INDSATS PRODUKTIONSOPLYSNINGER EuroNews 20 1

2 Kære læser, FRA DIREKTØREN Nye tiltag i vore medlemslande samt to netop færdiggjorte projekter er blot to af de spændende nyheder, vi kan fortælle mere om i denne 20. udgave af EuroNews. Agenturet har lige nu travlt med en række projekter i de 27 medlemslande. Nogle af dem kører vi på egen hånd, mens andre gennemføres i samarbejde med andre internationale organisationer som Cedefop, OECD og UNESCO. Vi arbejder med agenturets prioritetsområder læreruddannelse, praksis for inkluderende undervisning og erhvervsuddannelser og glæder os til at skrive mere om disse projekter i de kommende numre af EuroNews. Agenturet har hen over sommeren 2010 lavet en undersøgelse i alle medlemslande for at afgrænse de emner, som har størst national prioritet på kortere og længere sigt. Denne undersøgelse vil være af stor betydning for arbejdsprogrammet for og også for planlægningen for 2014 og frem, set i lyset af Europa 2020-målene. En vigtig begivenhed i 2011 bliver en europæisk høring med unge med særlige undervisningsmæssige behov. Den afholdes i Europa-Parlamentet i begyndelsen af november 2011 og arrangeres af agenturet. Alle medlemslande vil deltage og hvert land vil udvælge tre unge repræsentanter til høringen. Det er tredje gang agenturet afholder en sådan høring. Den første fandt sted i 2003 i Parlamentet, i forbindelse med Det Europæiske Handicapår, og den anden blev holdt i 2007 i det portugisiske parlament under Portugals EU-formandskab. Høringen i 2011 vil i forlængelse af de to foregående høringer sætte fokus på praksis i den inkluderende undervisning, set fra de unges perspektiv. De unge forventes at stille en række forslag til praksis, som vil udgøre de væsentligste elementer af selve høringen. På agenturets hjemmeside kan du læse mere om vort arbejde og få de senest opdaterede nationale data samt en oversigt over lovmæssige tiltag og initiativer i Europa. Du kan også finde information om de undersøgelser, vi laver for vore medlemslande. Vi er som altid interesserede i læsernes feedback, og du kan se vore kontaktoplysninger bagest i nyhedsbrevet. Cor Meijer Direktør EuroNews 20 2

3 ET FARVEL TIL AGENTURETS OPHAVSMAND I slutningen af januar 2010 trækker Jørgen Greve sig tilbage fra posten som agenturets formand. Jørgen Greve begyndte som direktør i perioden , hvorefter han blev formand for bestyrelsen. Agenturet var Jørgen Greves idé, og han begyndte at arbejde med den allerede i Efter seks års pionérarbejde blev agenturet så en realitet i 1996, først i en treårig prøveperiode finansieret af de danske myndigheder, og siden på permanent basis fra 1999, hvor medlemslandene overtog finansieringen. Agenturet bestod dengang af 17 medlemslande. Jørgen Greve har gennem årene ydet et uvurderligt bidrag til organisationen og dens udvikling, ikke blot i form af et stigende antal medlemslande som i dag er på 27 men også i form af en stadig større indflydelse og anerkendelse, både nationalt og på europæisk niveau. Agenturet er nu den vigtigste samarbejdspartner i Europa, når det handler om inklusion og specialundervisning, hvilket i høj grad kan tilskrives Jørgen Greve. Agenturet formidler information og data om europæisk specialundervisning og er katalysator for forandring og nytænkning. Arkitekten bag det hele kan nu se resultaterne af det store arbejde med at skabe og vedligeholde netværk og konstruktive samarbejdsaftaler, bl.a. med EUinstitutionerne, UNESCO, OECD og den internationale arbejdsorganisation ILO. VELKOMMEN TIL DEN NYE FORMAND Den 1. februar 2011 overtager Per Gunnvall fra Sverige posten som formand for agenturets bestyrelse. Per Gunnvall kender på forhånd agenturets arbejde, idet han fra 2001 til 2007 var Sveriges medlem af repræsentantskabet og fra 2004 til 2006 tillige medlem af bestyrelsen. Per Gunvall blev færdiguddannet som lærer i 1970 og arbejdede frem til 1973 som lærer, før han kom til Skolöverstyrelsen (nu Statens Skolverk), først som vejleder og senere som generaldirektør. I 1991 kom han med i ledergruppen i det svenske agentur for specialundervisning (senere Specialpedagogiska Institutet og nu sammenlagt med Specialskolemyndigheten og Socialstyrelsens institut för särskilt utbildningsstöd) med udvikling af undervisningsmaterialer til børn med indlæringsvanskeligheder som ansvarsområde. Per Gunnvall blev i 2003 involveret i et internationalt samarbejde med undervisningsministerierne i Kaliningrad i Rusland og i de baltiske stater. Han forlod Specialpedagogiska Institutet i 2007 og har siden arbejdet som konsulent for Nordisk Ministerråd i Rusland og Litauen. EuroNews 20 3

4 NYT FRA AGENTURET 1. SPECIALUNDERVISNING I SAMFUND MED MULTIKULTUREL DIVERSITET Undersøgelsen om specialundervisning i samfund med multikulturel diversitet blev gennemført af agenturet på foranledning af medlemslandenes repræsentanter. Man ville undersøge mulighederne for at afhjælpe særlige undervisningsmæssige behov hos elever med forskellig kulturel baggrund og ofte også med et andet sprog end det, der tales i deres nye land. Der var især tre spørgsmål, som man ønskede at undersøge: I hvilket omfang opfattes sprogproblemer som indlæringsvanskeligheder? Hvordan vurderes egnethed og behov hos elever med indvandrerbaggrund? Hvordan støtter man bedst lærere og familier? I projektets treårige løbetid indsamlede og analyserede eksperter fra i alt 25 europæiske lande nationale data til brug for undersøgelsen. Projektets målgruppe omfattede indvandrerelever med særlige undervisningsmæssige behov, nytilkomne eller elever tilhørende en etnisk minoritet. De vigtigste konklusioner af undersøgelsen kan sammenfattes således: Europæiske skoler bliver stadig mere multikulturelle. Det bringer nye situationer i undervisningen med sig, og de bliver ofte opfattet som komplekse, netop fordi de er nye. Indsamlingen af information var som ventet ikke nogen nem opgave, og de fleste oplysninger er samlet på lokalt plan. Mange nationale rapporter afslørede et væsentligt misforhold i antallet af elever med indvandrerbaggrund, så de i specialundervisningen fremstår som enten over- eller underrepræsenterede. Dette forhold bør undersøges nærmere. Der er flere indbyrdes afhængige faktorer som skal tages under overvejelse, såsom typen af behov og befolkningsgruppe. Elever med indvandrerbaggrund er i nogle tilfælde overrepræsenterede i specialundervisningen, når det handler om indlæringsproblemer, hvilket tyder på at der hersker en del forvirring omkring skellet mellem indlæringsproblemer og sprogvanskeligheder. Der er helt sikkert behov for yderligere forskning i denne problemstilling. Projektet resulterede i nedenstående anbefalinger, som er målrettet undervisningsmyndigheder og beslutningstagere samt skoler og lærere: Beslutningstagere bør sikre, at menneskerettigheder og lige muligheder for alle respekteres, som de er fastsat ved lov i de enkelte lande. De største politiske målsætninger bør være at eliminere diskrimination, racisme og fremmedhad og oplyse og støtte op omkring god praksis på lokalt og nationalt niveau. Undervisningsmyndighederne bør overveje, hvilke former for tosproget undervisning eller multikulturelle tiltag, der virker bedst i en lokal sammenhæng, når det gælder elevernes udvikling, sociale inklusion og opbygning af selvværd. Skolerne bør kunne vejlede omkring inklusion og have tilstrækkelige ressourcer til at kunne gennemføre inkluderende undervisning. Skolerne bør have som målsætning: a) at forstå og respektere elevernes mangfoldighed, b) at undgå segregering af eleverne ved optagelse og registrering, c) at anerkende, støtte og iværksætte strategier til hjælp for elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund, d) at involvere EuroNews 20 4

5 sig aktivt i samarbejdet med andre instanser, herunder foreninger af og for indvandrere, og e) at fremme kommunikation og samarbejde med familierne. Lærerne bør tilpasse deres undervisning til elevernes behov og opmuntre forældrene til at involvere sig. Lærerne bør støttes af andre kvalificerede fagfolk og hjælpelærere med forskellige kulturelle baggrunde. Vurderingen af elever med særlige undervisningsmæssige behov bør gøre det nemmere at skelne mellem sprogvanskeligheder og indlæringsvanskeligheder. Der bør være en holistisk tilgang til vurderingsforløbet, med fokus på elevernes læringsprocesser og udvikling. Alle aktører i skolen bør involveres og dele ansvaret for vurderingen. Det er første gang man har samlet data af denne type i Europa, og der er da også i løbet af projektet opstået mange nye problemstillinger, og der er stillet flere spørgsmål, end der er fundet svar. Vi håber derfor, projektet vil afføde mere opmærksomhed om dette meget relevante emne. Rapporten og de nationale undersøgelser findes på agenturets hjemmeside på adressen 2. TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN SENESTE UDVIKLINGSTENDENSER Dette projekt blev iværksat af agenturets medlemslande som en opdatering af undersøgelsen fra Det nye projekt bygger på resultater og anbefalinger fra den første undersøgelse og giver et overblik over de fremskridt og vigtige ændringer, der er foretaget nationalt og på europæisk niveau siden Det gælder både generelt for området og specifikt i forhold til fem særlige nøglefaktorer, man har identificeret som betydningsfulde for den tidlige indsats over for småbørn, nemlig tilgængelighed, nærhed, prisbillighed, tværfagligt samarbejde og alsidighed. Opdateringen skete over en etårig periode og involverede eksperter fra 26 europæiske lande, som indsamlede og analyserede nationale data. Eksperterne har udarbejdet en fælles definition på tidlig indsats over for småbørn: Tidlig indsats over for småbørn er sammensat af tilbud og foranstaltninger rettet mod helt små børn og deres familier og stilles til rådighed efter anmodning fra dem på et bestemt tidspunkt i barnets liv. Indsatsen omfatter enhver aktivitet til dækning af barnets behov for særlig støtte til at sikre og fremme barnets personlige udvikling, styrke familiens egne kompetencer og fremme barnets og familiens sociale inklusion. I løbet af den første undersøgelse fandt eksperterne frem til de fem særlige områder, hvor der er brug for en effektiv indsats: Tilgængelighed: En vigtig fælles målsætning for den tidlige indsats er at nå ud til de enkelte børn og familier med behov for støtte, så tidligt som muligt i barnets liv. Nærhed: Nærhed drejer sig især om at nå hele målgruppen samt at sikre, at ydelserne er rettet direkte mod familien og dens særlige behov. Prisbillighed: Ydelserne skal enten være gratis eller med minimale omkostninger for den enkelte familie. Tværfagligt samarbejde: Fagfolk med ansvar for direkte støtte til børn og deres familier har forskellige arbejdsområder og derfor også forskellig baggrund alt efter, hvilke former EuroNews 20 5

6 for støtte de arbejder med. Et godt tværfagligt samarbejde gør det lettere at udveksle nyttig information blandt fagfolk. Alsidighed: Inddragelse af sundheds-, social- og undervisningssektoren er fælles for alle lande, men deres roller er meget forskellige fra land til land. Det kan konkluderes af undersøgelsen, at der er sket fremskridt i alle lande, men der er stadig meget at gøre. Der er sket forbedringer i forhold til de fem nøglefaktorer af relevans for den model for tidlig indsats, der blev fremlagt i undersøgelsen fra Disse faktorer har stadig stor betydning for ydelsernes effekt, og beslutningstagerne skal tage dem alle i betragtning ved udarbejdelsen af nye vejledninger og tiltag, da de er indbyrdes afhængige af hinanden. Eksperterne fremlagde følgende anbefalinger: At nå ud til alle med behov for en tidlig indsats: Politikker og retningslinjer bør udformes, så alle børn og familier er sikret intervention så tidligt som muligt, når der er identificeret et behov. Interventionen skal modsvare barnets og familiens behov og familien skal have adgang til relevant information. At sikre kvalitet og ensartede standarder for kvalitet i støtteforanstaltningerne: De relevante beslutningstagere bør overveje at udvikle fælles standarder for evaluering, som kan bruges både i sundheds-, undervisnings- og socialsektoren. Der skal være effektive mekanismer til at evaluere behovet for støtte og kontrollere, om udbuddet lever op til efterspørgslen. Der bør etableres kontinuerlige støtteforløb for barnet fra fødslen og frem til voksenalderen. Der skal også iværksættes kontrolforanstaltninger til at vurdere interventionsforløbene. Kompetenceudvikling hos ansatte inden for området skal prioriteres, og der skal opbygges bevidsthed om behovet for og fordelene ved tværfagligt samarbejde. At respektere barnets og familiens rettigheder og behov: Politikker og retningslinjer skal afspejle vigtigheden af samarbejdet med familien, og forældrene bør inddrages i alle trin i planlægningen og udviklingen af støtteforanstaltninger til barnet. At videreuddanne medarbejderne: De involverede medarbejdere har alle en vigtig funktion i arbejdet, og derfor skal de også have mulighed for videre uddannelse og praktik. At koordinere arbejdet i og mellem sektorer: Sundheds-, social- og undervisningssektoren bør i fællesskab udarbejde politikker og retningslinjer, som afspejler vigtigheden af koordinering, samarbejde og fælles planlægning på afgørende tidspunkter i barnets og familiens liv, som f.eks. ved overgangen fra en slags tilbud til en anden. Rapporten kan sammen med de nationale data fås på agenturets hjemmeside på adressen EuroNews 20 6

7 3. INKLUSION I LÆRERUDDANNELSEN I 2007 begyndte repræsentanter for agenturets 27 medlemslande at undersøge, hvordan man får inklusion på skemaet i læreruddannelsen. Hvordan kan læreruddannelsen tilrettelægges, så de færdiguddannede lærere rustes til at give inkluderende undervisning? Der er fokus på uddannelse af lærere i det almene skolesystem. Hvordan tilrettelægges især grunduddannelsesforløbet, så de lærerstuderende forberedes til at arbejde i inkluderende læringsmiljøer? Projektets formål er at oplyse om nyskabende politikker og praksis, der kan give lærere bedre muligheder for at prioritere inklusion i undervisningen. Der skal udarbejdes anbefalinger til relevante beslutningstagere, professionshøjskoler m.v., og der skal findes eksempler på nyskabende praksis. Man vil også skabe en kompetenceprofil for lærerne samt kvalitetsindikatorer for inklusion i læreruddannelsen. Hvert af de deltagende lande har udvalgt eksperter til projektet, og et første møde blev holdt i oktober 2009 i Dublin. Repræsentanter fra Europa-Kommissionen, UNESCO s afdeling for uddannelse (IBE) og OECD s center for forskning i uddannelse og undervisning (OECD-CERI) deltager som observatører i projektet og er på den måde med til at skabe international bevågenhed. Projektaktiviteter Forskning og undersøgelser af læreruddannelser, både generelt og specifikt med inklusion som fokus, har resulteret i to litteraturundersøgelser: én med fokus på materialer og rapporter om læreruddannelse fra internationale organisationer som Det Europæiske Råd, Parlamentet og Kommissionen, UNESCO, OECD og Europarådet, og en anden med litteratur fra hele verden tilbage fra 2000, om inklusion i læreruddannelsen. Der blev lavet en online undersøgelse med alle deltagende lande for at finde frem til de aktuelle spørgsmål og udfordringer i forbindelse med inklusion i læreruddannelsen. Herefter lavede man et spørgeskema, som landene nu har besvaret, og som skal bruges i udarbejdelsen af en rapport om politikker og praksis. Rapporten understøttes af eksempler på praksis og vil kunne fås fra agenturets sektion om inklusion i læreruddannelsen på hjemmesiden, hvor der også vil være en søgbar database om emnet. Man er lige nu i gang med at undersøge den nationale information der er kommet ind, så man kan identificere tendenser, ligheder, udfordringer og effektiv praksis til brug i arbejdet med slutrapporten. Den vil være baseret på litteraturundersøgelserne og det øvrige materiale og vil også behandle spørgsmålet om, hvordan man udvikler en europæisk kompetenceprofil for lærere. Kompetenceprofilen skal laves ud fra den information, der er indsamlet i de deltagende lande. Man vil på baggrund af denne information enes om en fælles europæisk profil med en beskrivelse af viden og færdigheder, holdninger og værdier, der kræves af lærere i et inkluderende undervisningsmiljø. Profilen vil også indeholde beskrivelser af de nødvendige uddannelsesforløb, der skal gennemføres af såvel lærerstuderende som undervisere samt af de videre ændringer, der skal til for at skabe mere og bedre inklusion. De deltagende eksperter besøgte allerede i foråret 2010 en del lande for at diskutere udformningen af profilen, som man nu arbejder med. Besøgene fandt sted i Belfast i Nordirland, Eger i Ungarn, Porto i Portugal, Borås i Sverige og Utrecht i Holland. EuroNews 20 7

8 I foråret 2011 vil man besøge flere lande for at arbejde videre med at validere profilen og diskutere, hvordan formidlingen af arbejdet skal foregå. I september i år afholdt man et informationsmøde for eksperterne i Zürich om de hidtil opnåede resultater og yderligere forberedelser. Det blev foreslået at afholde en slutkonference i foråret 2012 for at lancere den færdige rapport og kompetenceprofilen, som herefter vil blive oversat og trykt på medlemslandenes sprog. Information om projektet findes på agenturets hjemmeside under sektionen Teacher Education for Inclusion: EuroNews 20 8

9 NYT FRA AGENTURETS MEDLEMSLANDE 4. [SPANIEN] INTERNATIONAL KONFERENCE: INKLUDERENDE UDDANNELSE: EN METODE TIL FREMME AF SOCIAL SAMHØRIGHED, 11. OG 12. MARTS 2010 I MADRID Omkring 300 repræsentanter fra Spaniens selvstyrende regioner, det øvrige Europa og Latinamerika, samt en række frivillige organisationer deltog i den internationale konference Inkluderende uddannelse: En metode til fremme af social samhørighed, som fandt sted den 11. og 12. marts 2010 i Madrid i forbindelse med det spanske EU-formandskab. Konferencen var støttet af det spanske undervisningsministerium og organiseret i samarbejde med agenturet, det spanske nationalråd for handicappede CERMI og den nationale blindeorganisation ONCE. Konferencens formål var at sætte fokus på inkluderende undervisning som en nøglefaktor for social samhørighed i skolesystemet i Europa og Latinamerika. Der blev diskuteret politikker for inkluderende undervisning og udvekslet eksempler på god praksis, hvilket udmundede i et dokument, der blev fremlagt for nationale og internationale aktører. Inkluderende undervisning blev defineret som i officielle europæiske dokumenter om nødvendigheden af at bekæmpe udstødelse og sikre lige muligheder i undervisningen, helt i tråd med tidligere nøgledokumenter vedtaget af internationale organer, som FN s konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006 og UNESCO s Salamanca Erklæring fra Under konferencen blev der sat fokus på uddannelsespolitikker til fremme af lighed, social samhørighed og aktivt medborgerskab samt aktuelle problemstillinger som frafaldsprocenter i skolerne, studerende med behov for støtte og kompenserende undervisning og studerende med indvandrerbaggrund. Konferencen var målrettet studerende på ungdomsog erhvervsuddannelser og studerende i overgangsfasen til videregående uddannelsesforløb og voksenlivet. Der blev stillet en række forslag under konferencen, bl.a.: 1. Alle har ret til inkluderende undervisning, hvilket kræver politiske tiltag som sikrer undervisningsmæssig kvalitet, lighed og ekspertise for alle. Det betyder også, at de nødvendige ressourcer (økonomiske, menneskelige, uddannelsesmæssige, tekniske og teknologiske) skal stilles til rådighed for alle uddannelsesinstitutioner, så de kan opfylde kravene og sikre de studerende et vellykket uddannelsesforløb uanset personlig, økonomisk, social, kulturel, geografisk eller etnisk baggrund. Der bør være særlig opmærksomhed på kønsproblematikken, idet især piger og kvinder med handicap oftest lider under en særlig høj grad af diskrimination. 2. Der er brug for politisk beslutsomhed og vilje til at indføre omfattende systemiske ændringer. Det kræver både fremsynethed, viden, færdigheder og de rette lovmæssige rammer at indføre og praktisere inkluderende undervisning af høj kvalitet på alle niveauer i det almene skolesystem. Der kræves deltagelse fra hele samfundet, hvis en sådan ændring skal gennemføres. 3. Følgende betingelser skal være til stede for at kunne gennemføre ændringer i undervisningsmiljøet og fremme retten til undervisning og uddannelse for alle: fleksible undervisningssystemer; mangfoldighed som et aktiv og ikke en hindring; eliminering af hindringer (som fysiske vanskeligheder, dårlige undervisningsprogrammer og EuroNews 20 9

10 materialer og negative holdninger). Udstyr og eksperthjælp skal være tilgængelige ressourcer, sociale aktiviteter skal fremmes, ligesom god kommunikation, adgang til tegnsprog og andre værktøjer til fremme af mundtlig kommunikation. Lærere og skoler skal have den fornødne støtte og opbakning, samarbejde skal opprioriteres, skoleledere skal støttes i arbejdet med at fremme inklusion på skolen. Der skal skabes harmoniske forhold blandt elever og studerende, og samarbejdet mellem forældre, fagfolk og frivillige organisationer skal også forbedres. 4. Der skal være en mere smidig overgang fra det ene undervisningsniveau til det næste og igen fra undervisningssystemet til arbejdsmarkedet. Inkluderende undervisning skal gennemføres helt fra skolestart og der skal være bedre fokus på tidlig påvisning og indsats. 5. Der skal være mere fokus på læreruddannelsen (både grund- og efteruddannelse) på alle niveauer. 6. For erhvervsuddannelserne gælder det om at skabe tætte relationer til arbejdsmarkedet og at fremme læringsordninger på arbejdspladsen. 7. Lige som i grundskolen skal man også på de videregående uddannelser prioritere inklusion. Adgangsmulighederne til en videregående uddannelse skal forbedres, så der kommer flere studerende med særlige behov og fra særligt udsatte grupper. Her er det nødvendigt at etablere støtteforanstaltninger især i form af fagfolk, der kan optræde som en slags forbindelsesled mellem underviserne og de studerende. Det spanske undervisningsministerium gennemførte Madrid-konferencen som et særdeles vellykket led i begivenhederne i forbindelse med det spanske EU-formandskab. Den spanske undervisningsminister Ángel Gabilondo fremlagde i sin afslutningstale konferencens konklusioner for sine kolleger i Ministerrådet. Der var stærk tilslutning til at fremme kvaliteten i undervisningen for alle elever og studerende, ligesom der blev lagt megen vægt på uddannelse som en nøglefaktor i bestræbelserne på at skabe social samhørighed. Ministerrådets undervisningsministre vedtog den 11. maj 2010 konklusionerne om den sociale dimension på uddannelsesområdet, hvor også mange af Madrid-konferencens konklusioner optræder. Selv om dokumentet i lighed med de fleste andre dokumenter om uddannelse og undervisning ikke er juridisk bindende, viser det en vej frem mod et endnu bedre europæisk samarbejde. Yderligere oplysninger findes på hjemmesiden eller kan fås hos agenturets repræsentantskabsmedlem i Spansk, Andrés Hernández Zalón, andres.hernandez@educacion.es 5. [STORBRITANNIEN] FORENINGEN NASEN De seneste nøgletal fra Storbritanniens departement for uddannelse viser, at antallet af elever med særlige undervisningsmæssige behov stadig ligger på omkring 20%. Det betyder altså, at en femtedel af Storbritanniens børn og unge har brug for supplerende støtte i undervisningen. Da langt de fleste af disse udsatte børn og unge går i almene skoler er det vigtigt, at lærerne får den nødvendige uddannelse og de rette værktøjer samt EuroNews 20 10

11 tilstrækkelige ressourcer, så de kan opfylde elevernes forskellige individuelle behov bedst muligt. Der foretages en del omstruktureringer i undervisningssektoren i Storbritannien i øjeblikket, og det er derfor ekstra vigtigt, at lærerne holder sig opdaterede og fokuserer på deres egen personlige udvikling. Nasen er Storbritanniens største forening for personer med særlige undervisningsmæssige behov og for ansatte, som arbejder med børn og unge med disse behov. Organisationen arbejder bl.a. med at fremme uddannelse og praktik af lærere i specialundervisningen. Nasen har stor indflydelse på specialundervisningsområdet i Storbritannien. Foreningens generaldirektør mødes jævnligt med uddannelsesdepartementet for at diskutere aktuelle problemstillinger og er med i mange nationale organisationer, bl.a. læreruddannelsesdirektoratet, Qualifications and Curriculum Development Authority (QCDA), som arbejder med at fremme kvalitet og sammenhæng i uddannelsestilbudene og Special Education Consortium (SEC), hvis formål det er at beskytte og fremme handicappede børns rettigheder i undervisningen. Nasen bidrager således ved hjælp af sine forbindelser med ledende organer og myndigheder i høj grad til at støtte elever og studerende med særlige undervisningsmæssige behov. Et medlemskab af Nasen er en uvurderlig kilde til information og rådgivning. Som medlem får man f.eks.: - et stort udvalg af elektroniske og trykte blade og tidsskrifter, herunder Nasen s eget tidsskrift Special ; - tilbud om at deltage i regionale og lokale begivenheder, udstillinger, konferencer og seminarer; - adgang til en række specifikke værktøjer og hjælpemidler i specialundervisningen. De fleste af Nasen s medlemmer er fra Storbritannien, men et stigende antal medlemmer fra andre lande søger også information om politikker og praksis for specialundervisningen i britiske skoler. Yderligere oplysninger om Nasen fås fra foreningens hjemmeside: eller ved at skrive til adressen welcome@nasen.org.uk 6. [UNGARN] ANBEFALINGER FRA V4 De fire Visegrad-lande (V4), Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet, holdt den 29. og 30. marts 2010 en konference og workshop i Budapest under det ungarske formandskab for V4-samarbejdet. Eksperter fra undervisningssektoren i de fire Visegrad-lande fremsatte en række anbefalinger under konferencen, som var arrangeret af foreningen EGYMI, en sammenslutning af centre for specialundervisning, med støtte fra undervisnings- og kulturministeriet i Ungarn. Anbefalingerne falder helt i tråd med internationale erklæringer om handicap, som f.eks. Salamanca-erklæringen fra 1994 og FN s konvention om rettigheder for personer med handicap fra Det vigtigste budskab i anbefalingerne er forslaget om at etablere et netværkssamarbejde mellem eksperter i de fire lande og de relevante europæiske og internationale organisationer, som effektivt kan fremme inklusionen af børn og unge med forskellige former for behov, herunder særlige undervisningsmæssige behov. Man foreslår bl.a.: EuroNews 20 11

12 At styrke samarbejde, informations- og erfaringsudveksling mellem V4-landenes regeringer og de fagfolk, sociale og lokale beslutningstagere samt uddannelsesinstitutioner, som har mulighed for at sikre børn og unge med forskellige slags behov en inkluderende undervisning af høj kvalitet. At udpege en organisation i hvert af de fire lande, som kan fremsætte forslagene over for de øvrige V4-lande og inden for deres egne netværk. At udarbejde en handlingsplan, hvor følgende punkter skal opfyldes: (i) V4-landene skal studere hinandens arbejdsprocedurer og praksis for inkluderende undervisning og skal samarbejde omkring udviklingen og formidlingen af inkluderende undervisning af høj kvalitet. (ii) Landene skal i fællesskab formidle resultater og praksis, både regionalt og i de øvrige EU-medlemslande og skal udnytte de allerede eksisterende netværk i agenturet og andre internationale organisationer til at formidle information om samarbejdet. (iii) Man skal organisere fælles faglige, sociale, sportslige og kulturelle programmer i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og elever med særlige behov. (iv) Man skal i fællesskab ansøge om forskellige nationale og internationale midler og støtteordninger (f.eks. fra EU, Interreg), hvilket giver mulighed for et bedre samarbejde og faglig udvikling. (v) Man skal afholde møder og udveksle erfaringer og resultater med særlig fokus på allerede aftalte internationale prioriteter for undervisning og uddannelse (f.eks. målsætninger for EU-formandskabet eller social samhørighed). Møderne bør finde sted mindst en gang om året og holdes på skift af V4-landene. (vi) Man skal oprette netværk for samarbejde bestående af lærere, eksperter i uddannelsespolitik, institutioner for læreruddannelse og andre relevante organisationer i V4-landene for at virkeliggøre de ovenfor nævnte målsætninger og formidle resultater og praksis. Yderligere oplysninger fås fra hjemmesiden: eller gennem Zsuzsanna Sallainé Sipkai, zsuzsanna.sipkai.sallaine@nefmi.gov.hu 7. [TYSKLAND] FN-KONVENTION IMPLEMENTERES I HAMBURG Tysklands delstater har også ratificeret FN s konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006 og anerkender hermed handicappedes lige ret til undervisning og uddannelse. Denne ret skal implementeres i lyset af princippet om lige muligheder og afskaffelse af enhver form for diskrimination af handicappede, og derfor skal man sikre et inkluderende undervisningssystem på alle niveauer, lige som betingelserne for livslang læring skal være til stede. Afsnit 12 i den særlige lovgivning for undervisning, der gælder i Hamborg, handler om konventionens Artikel 24 om uddannelse. I Hamborgs lovgivning fastsættes her de lovmæssige krav til undervisningen i de almene skoler for elever med særlige undervisningsmæssige behov, og Hamborg er hermed en af de første delstater, der har taget initiativ til at afskaffe ressourcebegrænsningen. Man vil i skoleåret 2010/11 have langt flere muligheder for inklusion. Man har fundet frem til nedenstående faktorer af særlig betydning for den inkluderende undervisning: EuroNews 20 12

13 - Alle elever med særlige undervisningsmæssige behov har ret til at gå i en almen skole og modtage undervisning sammen med deres klassekammerater, uden nogen former for restriktioner, og har ret til støtte i forhold til deres individuelle behov. - Specialundervisningen skal generelt opfattes som et vigtigt supplement til undervisningen i de almene skoler. - Elevens særlige undervisningsmæssige behov afdækkes på basis af et særligt godkendelsesbevis. - Alle med særlige undervisningsmæssige behov som skal studere videre, får et støtteprogram med sig, baseret på deres behov. Forældrene og det offentlige skal være med til at forberede den studerende til videreuddannelse. FN-konventionen skal implementeres ved hjælp af et projekt om videreudvikling af støtte til specialundervisningen. Offentlige myndigheder fra de omkringliggende delstater og andre relevante aktører vil deltage i projektet og skal være med til at vedtage de nødvendige ændringer. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til angela.ehlers@bsb.hamburg.de eller agenturets nationale koordinator i Tyskland, Ulrike Suntheim, ullisuntheim@gmx.de 8. [ISLAND] NORÐLINGA-SKOLEN I REYKJAVIK INKLUSIV TIL FINGERSPIDSERNE Norðlinga-skolen er en af de nye skoler i Reykjavik. Den blev grundlagt i 2005 i Norðlingaholt, et nyt boligkvarter i byens østlige udkant. Skolens og områdets navn har rod i stedets hundredårige historie, da indbyggerne fra det nordlige Island i gamle dage plejede at standse her for at hvile og fodre deres heste på vejen til det gamle nationale parlament Alþingi. Islands præsident tildelte i 2009 Norðlinga-skolen den årlige pris for bedste præstationer i undervisningen. Skolens målsætning Norðlinga-skolen har helt fra begyndelsen været af den overbevisning, at hver enkelt elev har ret til at færdes i et undervisningsmiljø, som fremmer den personlige vækst og udvikling. Formålet er naturligvis at eleverne skal forlade skolen som stærke og uafhængige personer, men vigtigst af alt, som glade og tilfredse individer. Skolen lægger stor vægt på at have et godt og nært forhold til lokalområdet og tager derfor imod alle lokale børn. Som en fuldt ud inklusiv skole vil den selvfølgelig også acceptere og integrere alle, uanset social status, akademisk baggrund eller fysiske eller psykiske handicap. Elevens trivsel er i fokus, hvilket afspejles i undervisningsmetoder og praksis undervisningen er differentieret og der lægges særlig vægt på elevsamarbejde. Eleverne arbejder sammen i elevgrupper på tværs af alder, og faglærerne underviser i særlige grupper, hvor der er brug for lige netop deres faglighed. Differentiering Hver elev har et ugentligt møde med en lærer for at diskutere og planlægge skolearbejdet. Der er således hele tiden dialog mellem elever og lærere, og forældrene er også med i EuroNews 20 13

14 planlægningen. Der gøres meget ud af at give den enkelte elev den opmærksomhed og støtte, der passer bedst. Nogle elever følger den nationale læseplan, mens andre får supplerende arbejde på højere eller lavere niveau, alt efter hans eller hendes formåen. Det sker også, at lærere og forældre sammen udarbejder en individuel læseplan for eleven. Skolens fremtid Både elever og lærere på Norðlinga-skolen anser det for et stort plus, at skolen opfatter hver elev som en unik personlighed. Det er en opfattelse, som hele skolesystemet bør tage til sig. Norðlinga-skolen kræver stor fleksibilitet af de ansatte lærere, da man tror på, at skolen former sig efter sine elever og ikke omvendt. I løbet af de første år af skolens levetid har det vist sig, at den står højt på ønskelisten over arbejdspladser for lærere, som er interesserede i at arbejde med udvikling og fornyelse. Så mens man på mange andre skoler på Island har svært ved at tiltrække gode lærere, kan man på Norðlinga-skolen faktisk vælge mellem mange kvalificerede ansøgere. Yderligere oplysninger om skolen fås gennem agenturets koordinator på Island, Bryndís Sigurjónsdóttir: Bryndis@bhs.is 9. [SLOVENIEN] KORT- OG LANGSIGTEDE STRATEGIER I Slovenien afholdt man i år for 18. gang uddannelsesdage arrangeret af den nationale forening for specialundervisning. Denne gang med fokus på en holistisk tilgang til det internationale samarbejde blandt undervisere og andre fagfolk fra uddannelses- og socialsektoren, som arbejder med personer med særlige behov. Amanda Watkins fra agenturet, Bojana Globačnik fra det slovenske undervisningsministerium og Urša Bajželj fra Sloveniens center for mobilitet og europæiske erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer (CMEPIUS) fortalte om de vigtigste retningslinjer og muligheder for et sådant samarbejde. Herudover var der eksempler på god praksis præsenteret af koordinatorer af internationale projekter fra forskellige slovenske institutioner. Den første dag gav mulighed for at orientere sig om de forskellige aktiviteter. Der var store forventninger og masser af energi, motivation og åbenhed blandt deltagerne, og fagfolk fra det almene skolesystem fik chance for at se, hvordan de kan bruge informationen i deres eget arbejde. På den anden dag var der tid til de lidt mere langsigtede prioriteringer. Statssekretæren for uddannelse og sport, Alenka Kovšča, fremlagde et forslag til en ny lovgivning for børn med særlige behov. Hun fremhævede inklusion som vigtig for udviklingen af børn og voksne med særlige behov og understregede betydningen af det arbejde, der udføres i institutionerne, der i fremtiden vil få tildelt nye opgaver som faglige støtte- og rådgivningscentre. Der opstod en vigtig debat omkring bordet, hvor repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og ministerier diskuterede en ændring af begrebet særlige behov til særlige uddannelsesmæssige behov, samt vigtigheden af og behovet for, at undervisere tilegner sig nye kompetencer, der sætter dem i stand til, bedre at håndtere børn med særlige behov. Både på kort og langt sigt skal der være fokus på individet og dets behov for at opnå styrke og færdigheder til at begå sig på lige fod med sine omgivelser. EuroNews 20 14

15 Yderligere oplysninger fås hos agenturets repræsentantskabsmedlem i Slovenien, Bojana Globačnik: bojana.globacnik@gov.si 10. [SVERIGE] ALLA OMBORD! Vasa-skibet blev bygget i 1628 og var bestemt til at skulle blive det mest pragtfulde og kraftfulde krigsskib i verden. Men sådan gik det ikke. Vasa sank på sin jomfrurejse den 10. august Efter mere end 300 år på havets bund blev skibet hævet i 1961 og befinder sig nu på Vasamuseet i Stockholm. Museet havde i 2009 omkring 1,2 mio. besøgende. Projektet Alla ombord! det salutogena museum er titlen på et pædagogisk udviklingsprojekt, som fandt sted fra 2008 til 2010 på Vasamuseet. Den salutogene tilgang fokuserer på faktorer som fremmer menneskets sundhed og velvære. Projektet blev støttet af den offentlige arvefond Allmänna Arvsfonden og blev gennemført i fællesskab af statens maritime museer, Riksförbundet för Rörelsehindrade Barn och Ungdomar (RBU), Red Barnet, Astrid Lindgrens børnehospital på Karolinska Universitetshospital, Specialpedagogiska skolmyndigheten og foreningen for samarbejde på handicapområdet, HANDISAM. Carina Ostenfeldt stod for konceptudviklingen og var også projektleder. Formålet med projektet var at få alle børn og unge uanset funktionsniveau til at få gavn af, opleve og deltage i pædagogiske aktiviteter på lige fod og ordentlige vilkår. Projektet er funderet på FN s deklaration om barnets rettigheder, som bl.a. definerer barnets ret til et godt liv, gode udviklingsmuligheder og kulturelle aktiviteter. Alla ombord! er således udviklet i samarbejde med en gruppe af de bedste eksperter, nemlig børnene. Et pædagogisk læringsrum I november 2008 indviede man et særligt rum på museet til pædagogiske aktiviteter. Rummet giver en totaloplevelse for alle sanser og giver børn og unge mulighed for at afprøve deres selvstændighed, gå på opdagelse, lære, deltage og samarbejde. Der er mange ting at føle på og man kan f.eks. blive hejst op og ned i en dykkerklokke, der samtidig fungerer som elevator. Alle aktiviteter foregår i samarbejde med museets egne pædagoger og har som fælles tema krigsskibet Vasa og det syttende århundrede. Besøgende kan f.eks. studere forskellige objekter som en rigtig marinearkæolog, og man kan arbejde med sejl og reb og prøve, hvordan det måtte være at styre skibet. Materialer om projektet fås bl.a. på piktogramsproget Blissymbols, og der tilbydes også aktiviteter på tegnsprog. Rummet og aktiviteterne bruges ligeledes i forbindelse med rehabiliteringsarbejde. Så et besøg i det pædagogiske læringsrum på Vasamuseet vil være en meningsfuld oplevelse for enhver, uanset funktionsniveau. Inspiration En af projektets målsætninger er at inspirere andre til at arbejde for øget tilgængelighed og at fungere som ekspertisecenter, som andre museer kan gøre brug af. For yderligere oplysninger, se projektets hjemmeside: eller kontakt Wern Palmius, Specialpedagogiska skolmyndigheten, på adressen wern.palmius@spsm.se eller telefon EuroNews 20 15

16 11. [PORTUGAL] NYE METODER I DEN TIDLIGE INDSATS Portugal har i henhold til FN s konvention om rettigheder for personer med handicap vedtaget en ny lov om tidlig indsats over for småbørn. Formålet med den nye lov er at opdage børn med risiko for handicap så tidligt som muligt, så man straks kan gribe ind og støtte barnets videre udvikling og sociale inklusion. Det er lokale tværfaglige teams bestående af medarbejdere fra undervisnings-, social- og sundhedsministerierne, som har ansvaret for at finde frem til børn med risiko for at udvikle et handicap. Teamet skal i samarbejde med forældrene udvikle en handlingsplan for barnet, hvor man bl.a. hjælper med at finde den rigtige diagnose i henhold til Verdenssundhedsorganisationens internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF). I planen indgår f.eks. præventive tiltag og rehabiliteringsforløb med henblik på at styrke barnets aktivitetsniveau og sociale inklusion. Nøgleordene i forløbet er bl.a. lige adgang til støtte for alle, offentlige institutioners ansvar og holdbare løsninger. Medarbejdere fra sundhedssektoren, børnehaver og skoler deltager også i arbejdet, og man er i gang med at etablere et netværk af skoler for tidlig indsats over for børn i alderen 0 6 år. Yderligere oplysninger fås fra agenturets repræsentantskabsmedlem i Portugal, Filomena Pereira: filomena.pereira@dgidc.min-edu.pt EuroNews 20 16

17 PRODUKTIONSOPLYSNINGER European Agency for Development in Special Needs Education er en uafhængig, selvstyrende organisation, støttet af sine medlemslande og Den Europæiske Unions institutioner (Europa-Kommissionen og Europa- Parlamentet). Udgivelsen af nyhedsbrevet sker med støtte fra medlemslandene og fra Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur: Agenturet, medlemslandene og Europa-Kommissionen kan ikke drages til ansvar for indholdet i dette nyhedsbrev og repræsenterer ikke nødvendigvis samme holdning. Kommissionen er ikke ansvarlig for videregivelse af oplysninger fra nyhedsbrevet. Uddrag fra nyhedsbrevet er tilladt med angivelse af kildereference. En elektronisk version findes på agenturets hjemmeside på adressen Sekretariat: Østre Stationsvej Odense C Tlf.: secretariat@european-agency.org Bruxelles-kontor: 3 Avenue Palmerston BE-1000 Bruxelles Belgien Tlf.: brussels.office@european-agency.org For tilsendelse af nyhedsbrevet og yderligere oplysninger om agenturet, kontakt venligst den danske nationale koordinator: Preben Siersbæk, siersbaek@uvm.dk Denne udgave er oversat fra engelsk og kan sammen med øvrige sprogversioner downloades fra adressen: Tryk: Halstan: EuroNews udgives på følgende sprog: CS, DA, DE, EL, EN, ES, ET, FI, FR, HU, IS, IT, LT, LV, MT, NL, NO, PL, PT, SL, SV ISSN: European Agency for Development in Special Needs Education 2010 EuroNews er trykt på papir fremstillet af træmasse fra bæredygtig skovdrift og bleget med klorfrie midler. EuroNews 20 17