Skoleaftale mellem Randers Byråd og Tirsdalens Skole 2012 & 2014

Transkript

1 Skoleaftale mellem Randers Byråd og Tirsdalens Skole 2012 & 2014

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august juli 2014, og aftalen indgås mellem Tirsdalens Skole og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov

3 3. Hvem er vi? Præsentation af Tirsdalens Skole Elever: Tirsdalens Skole har pr. 1. maj antal elever fordelt på klasse. Skolen er to-sporet gennem hele forløbet. Skolen har en specialklasseafdeling bestående af 5 specialklasser med i alt 40 elever. Tilbuddet retter sig mod elever i klasse med svære specifikke udviklings- og indlæringsvanskeligheder. Eleverne i specialklasserne er primært elever med opmærksomhedsforstyrrelser, impulsivitet og/eller hyperaktivitet og de fleste elever har diagnosen ADHD. Der er tilmeldt ca. 156 elever til skolens SFO, heraf er 17 elever fra skolens specialklasser i SFOspecialtilbud. Skolen er geografisk placeret i kommunens syd/østlige ende og skoledistriktet dækker bl.a. en del af Romalt-området, hvor ca. halvdelen af skolens elever kommer fra. Organisering: Skolens fysiske rammer giver mulighed for en naturlig opdeling af skolens elever og personale i afdelinger. Skolen består af 4 afdelinger: Indskolingen: klasse. 20 er fløjen der består af 5., 7. og 9. klasse. 50 er fløjen der består af 4., 6. og 8. klasse. Specialklasseafdelingen, der består af specialklasserne gruppe A, B, C, D, E. Hver klasse i indskolingen har tilknyttet en klassepædagog, der deltager i skoledagen med 12 lektioner om ugen. Skolens SFO organiserer eleverne efter hvilke pædagoger, der er tilknyttet de enkelte klasser. Skolens eftermiddagstilbud for specialklasseelever er tilknyttet SFO. Specialgruppen har egne lokaler, men placeret i tæt tilknytning til de lokaler specialklasserne anvender i skoletiden. Skole og SFO har ikke fælles lokaler. Personale: Undervisningsdelen af skolen har tilknyttet 33 lærere, 8 pædagoger og 2 børnehaveklasseledere, mens personalet i SFO-delen består af ca. 20 ansatte. Det teknisk/administrative personale består af 5 personer, heraf 1 serviceleder og 2 sekretærer. Endvidere er 6 medarbejdere tilknyttet rengøringen. Pædagogisk/faglig profil: Skolens værdigrundlag udgør basis for det faglige og pædagogiske arbejde på skolen: - Ansvarlighed. - Demokrati og fællesskab - Engagement

4 - Tillid og tryghed. - Kreativitet - Kulturarv og traditioner - Selvværd Se mere på www. tirsdalensskole.dk Tirsdalens Skole fik i august 2011 benævnelsen Idrætsskole. Dette på baggrund af et samarbejde med Randers Sundhedscenter omkring vores netop opstartede indskolingsmodel. Med benævnelsen I-skole er vi på Tirsdalens Skole særlig forpligtigede på at inddrage idræt og bevægelse i alle de sammenhænge, hvor det er muligt i elevernes skoledag. Dette har på Tirsdalens Skole betydet, at elever i klasse har 6 ugentlige lektioner i idræt, og i 3. klasse 5 ugentlige lektioner. Derudover prioriteres idræt også på de øvrige årgange, og når Tirsdalens Skole har muligheder for det deltager vi i stævner, turneringer osv.

5 Skolens overordnede udviklingsmål Inklusion. Begrundelse for valg af udviklingsmål: Overordnet set har vi på Tirsdalens Skole inklusion som udviklingsmål. Inklusion Med inklusion forstår vi den enkeltes ret til at deltage i eksisterende og forpligtigende fællesskaber, og dermed en fornemmelse af samhørighed: at føle sig respekteret, værdsat for den man er; føle sig støttet og forpligtet af andre, sådan at man kan udføre sit arbejde bedst muligt. Miller, F. A. og Katz, J. H. (2002) Det er målet for os at arbejde med inklusionstanken på skole-, klasse- og elevniveau, og vi tager i arbejdet vores udgangspunkt i følgende grundholdninger: - Vi anser først elever for inkluderede, når de fysisk til stede i undervisningsrummet, når de er fagligt deltagende og når de er en del af det sociale liv i klassen. - Vi ser barnet i hele sin kontekst. - Vi kommunikerer anerkendende om udfordringer. - Vi fortæller den gode fortælling om inklusion. - Vi har den holdning, at inklusion er til gavn for alle eleverne, så de lærer at begå sig og agere i et samfund præget af forskellighed. - Vi samarbejder med forældregruppen gennem åbenhed og information, således at det også bliver deres ansvar at bakke op om inklusionen. - Vi ser inklusion som en opgave, der skal varetages i fællesskab. Det er hermed et succeskriterium for os, at vi inkluderer så mange elever som muligt på Tirsdalens Skole ud fra de givne rammer, og dermed segregerer så få elever som muligt til specialpædagogiske skoletilbud. Helt konkret ønsker vi i skoleårene på baggrund af den kommunale indsats på området og med støtte heri, at udvikle en inklusionsstrategi på skolen. Det bliver skolens ressourceteam bestående af læsevejledere, AKT, undervisningsvejleder, bibliotekarer og ledelse, der i fællesskab og med inspiration og sparring fra fælles møder udfærdiger og beskriver rammer for implementering af en inklusionsstrategi. På baggrund af dette overordnede udviklingsområde har vi med et overordnet mål om inklusion for øje valgt to udviklingsområder: 1: Implementering af Cooperative Learning som didaktisk værktøj 2: Indskolingsmodellen på Tirsdalens Skole Tirsdalens Skole sætter kroppen i spil, mere bevægelse i undervisningen. Begge undertemaer hører til under temaet læringsmiljøer men er nøje udvalgt med et inklusionsperspektiv for øje. Vi ser nemlig både CL, samt øget idræt og bevægelse i undervisningen som redskaber i skabelsen af et inklusionsfremmende læringsmiljø.

6 Tankegangen kan illustreres således: Inklusion Et inkluderende læringsmiljø med Coorperative learning Indskolingsmodellen Sæt kroppen i spil En inkluderende indskoling. Bevægelse i undervisningen Idræt

7 4. Skolens udviklingsmål Implementering af Cooperative Learning som didaktisk værktøj. Udviklingsmål nr. 1: Tema: Læringsmiljø: - Cooperative Learning. Begrundelse for valg af udviklingsmål: Vi har på Tirsdalens Skole valgt CL som indsatsområde i Dette gældende både på elev-, personale- og ledelsesniveau. Dette begrundes i et engagement og en interesse for til stadighed at udvikle vores læringsmiljø. Ydermere ser vi CL som et didaktisk værktøj til at støtte op omkring inklusionen af alle børn i en klasse, netop fordi der i strukturerne omkring CL arbejdes med SPIL-principperne. (Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse.) Principper vi anser for centrale i alle organisationens relationer, når der arbejdes i klasserne eller afholdes møder etc. På ledelsesniveau har vi på skolens møder oplevet et behov for større aktiv deltagelse af alle medarbejdere, og vi har set det som nødvendigt at revurdere vores måder at organisere vores møder på, for herved at sikre en større samtidig interaktion, lige deltagelse, individuel ansvarlighed og positiv indbyrdes afhængighed. Formål med udviklingsmålet: Det er formålet, at alle lærere og pædagoger (i indskolingen) udvikler evner til at anvende CL som et redskab til organisering af undervisning, og at de udvider deres kendskab til de enkelte strukturer i CL, samt kan anvende det alene og i samarbejde med teammakkere som didaktisk værktøj. Det er ligeledes målet, at CL anvendes som arbejdsmetode på lærermøder, forældremøder og andre møder, hvor skolens personale/forældre er samlet. Det er dermed målet at etablere en mere levende mødekultur, hvor så mange som muligt får mulighed for at deltage i de relevante diskussioner, der er på dagsordenen. Opstilling af konkrete succeskriterier: - At CL anvendes til organiseringen af undervisningen i så mange klasser som muligt. Hermed menes, at eleverne placeres i heterogene team af 4, og at der anvendes forskellige strukturer i den daglige undervisning. - At ALLE elever opnår et større fagligt udbytte af undervisningen. - At der i større grad etableres læringsmiljøer, hvor ALLE elever er deltagende og en del af det sociale liv. - At CL er på dagsordnen på alle skolens teammøder. - At der arbejdes med CL som metode på skolens øvrige møder. - At der via skolens strukturklub bliver sat fokus på en fælles udvikling af vores kendskab til CL. Hvilke initiativer iværksættes: På skolen er afholdt kursusdag 2 i cooperativelearning.dk s kursusprogram samt dagen Inklusion med CL. Begge på pædagogiske dage med 6 sammenhængende timer. Vi har forud for disse dage afviklet et kursus i samarbejde med Pædagogisk Udvikling Randers Kommune.

8 Skolens ledelse har derudover deltaget i kurset Ledelse med CL også organiseret af cooperativelearning.dk. Kurset havde et omfang på 2 kursusdage. Ovenstående danner baggrund for den nu planlagte implementering på skolen, og i denne forbindelse har CL været drøftet og anvendt på diverse pædagogiske arrangementer. Der er her blevet besluttet at der med skoleåret opstartes en Strukturklub. Strukturklubbens formål er at udvide den enkelte lærers kendskab til CL s over 200 forskellige strukturer. Det er planlagt, at strukturklubben mødes ca. 10 gange årligt af en times varighed. Der drøftes, afprøves og evalueres en struktur, som medlemmerne af strukturklubben efterfølgende kan afprøve i klassen. Evt. med coaching fra strukturklubbens øvrige medlemmer. Strukturklubben har en koordinator. For yderligere information af CL se:

9 Udviklingsmål nr. 2: Tema: Læringsmiljø. Indskolingsmodellen Tirsdalens Skole - Sætter kroppen i spil. Begrundelse for valg af udviklingsmål: August 2011 opstartede Tirsdalens Skole den nye indskolingsmodel, hvor eleverne i klasse går i skole 6 lektioner om dagen. Indskolingsmodellen har nu kørt et år, til umiddelbar stor tilfredshed for både elever, forældre og personale. Selve indskolingsmodellen og de tiltag vi har iværksat i denne forbindelse, vil dog stadig være et meget centralt udviklingsområde i , og vi har derfor valgt det som fokusområde. Formål med udviklingsmålet: Vi har valgt at dele formålet med indskolingsmodellen op i to mål. Et fagligt og pædagogisk. Det faglige mål med indskolingsmodellen på Tirsdalens Skole er at sætte kroppen i spil og skabe rammer, der fordrer høj kvalitet i undervisningen, samt stimulerer og udvikler et læringsmiljø med fokus på idræt og bevægelse i undervisningen. Idræt placeres med 6 ugentlige lektioner gennem ugen, og det er formålet at fremme elevernes motoriske, idrætslige, personlige og sociale kompetencer for herved at skabe givtige forudsætninger for læring og trivsel. I forlængelse af skolens fokus på idræt er det ligeledes vores forhåbning, at den øgede fysiske aktivitet for alle børn vil få en positiv afsmittende indflydelse på elevernes generelle trivsel. Det er derfor vores pædagogiske mål, at eleverne gennem deltagelse i det forpligtigende fællesskab og dertilhørende relationer: Bliver klogere på egne og andres reaktioner, for derigennem at udvikle empati og omsorg for alle i det forpligtigende fællesskab, samt udvikler deres selvværd og selvtillid i positiv retning, for derved at kunne forstå og acceptere hinanden og hinandens forskelligheder. Det er hensigten, at ovenstående målsætninger med fokus på både inklusion, faglige og pædagogiske mål tager sit afsæt i: - En anerkendende tilgang til både elever og forældre. - En videreførelse af skolens arbejde med LP- modellen. (Udviklingsmålet i skoleaften Skolens andet udviklingsområde, som er implementering af Cooperative Learning. Udover den øgede idrætsundervisning har vi valgt at arbejde med Bevægelse i undervisningen som didaktisk værktøj. Al forskning peger på, at skal elever lære noget, vi også kan bruge og huske, skal vi sætte så stor en del af vores krop i gang som muligt. Ydermere ved vi fra videnskaben, at hovedparten af alle indskolingselever ikke kan koncentrere sig mere end max. 20 minutter ad gangen. Derfor arbejder vi i indskolingen på Tirsdalens Skole med bevægelse i undervisningen. Bevægelse i undervisningen kan være fysisk, kreativt, musisk og/eller ude-undervisning. Vi forsøger at inddrage så mange aspekter i den daglige undervisning som muligt, men har valgt i forlængelse af vores I-skoleprofil, at igangsætte et udviklingsprojekt omkring den fysiske bevægelse i undervisningen.

10 Bevægelse i undervisningen skal forstås bredt, og indebærer, at eleven ikke sidder på sin stol, men derimod får hele kroppen sat i spil og får brændt noget krudt af. Det gør vi på rigtig mange sjove måder: Tabelstafet, hentediktat o. lign. For at styrke personalet i denne udviklingsproces har vi indgået et meget spændende samarbejde med Randers Sundhedscenter. Vi har i fællesskab udviklet et kompetenceudviklingsforløb Se bilag 1. Opstilling af konkrete succeskriterier: Det er succeskriterierne: - At forældrene, elever og personale oplever en velfungerende indskolingsordning. - At skolens indskolingselever bevæger sig mere end gennemsnittet for danske skoleelever. - At skolens I-profil udbygges ved deltagelse i stævner, arrangementer osv. med fokus på idræt. - At de enkelte team i indskolingen anvender bevægelse i undervisningen som et didaktisk værktøj. - At bevægelse i undervisningen italesættes på teammøder og fælles indskolingsmøder samt indtænkes ved den overordnede planlægning af de enkelte undervisningsforløb. Hvilke initiativer iværksættes: På elevniveau: Følgende initiativer iværksættes på elevniveau for at nå de opstillede mål: - Alle elever i klasse får 6 lektioners idræt om ugen. Heraf er to lektioner sammenhængende. Eleverne er skiftevis i idrætshal, gymnastiksal, svømmehal og udendørs. - Eleverne i 3. klasse får 5 lektioners idræt om ugen. Grundet den øgede mængde af fag i 3. klasse er der i kombination med skolens øvrige organisering kun plads til 5 lektioner. - Der afholdes klassemøder i alle klasser en gang ugentligt. - Der arbejdes målrettet med sociale udfordringer i lektioner, hvor pædagogerne med deres faglighed har ansvaret for processen. På forældreniveau: Følgende initiativer i værksættes på forældreniveau: - Forældrene møder en klar gennemgang af skolens indskolingsordning og formål hermed på intromøde for nye 0. klasses elever. - Der gennemføres samtaler med alle 0. klasses forældre ved indmeldelse på skolen. (start skoleåret ) Her afstemmes forventninger, og skolens indskolingsmodel præsenteres. - Forældrene opfordres til deltagelse i skolens årlige cykel/løbe/gå arrangement. På personaleniveau: Følgende initiativer iværksættes på personaleniveau: - På møder følges der op på det gennemførte kompetenceudviklingsforløb med Randers Kommunes Sundhedscenter. (Se bilag 1) - Der afholdes løbende møder både i indskolingsteamet som samlet enhed og i idrætsteamet. - Der afholdes ugentlige teammøder, hvor bevægelse i undervisningen forventes på dagsordenen. - Der afholdes afdelingsmøder i indskolingen.

11 5. Opfølgning på mål 1. Implementering af CL som didaktisk værktøj Det vurderes løbende, hvordan implementeringen af CL forløber. Dette gøres ved: - Ledelsens deltagelse på nogle af de planlagte strukturklubmøder. - Ledelsen observation af CL anvendt i undervisningen. - CL som metode på lærermøder og pædagogiske aftner. Ved aftaleperiodens udløb forventer vi at: - Undersøge via en spørgeskemaundersøgelse i hvilket omfang lærernes anvender CL i deres undervisning. - Lave fælles drøftelser af, hvordan personalet oplever metoden som et redskab til etablering af et inkluderende læringsmiljø. - Undersøge via en spørgeskemaundersøgelse, hvordan eleverne oplever denne undervisningsmetode, og om de oplever, det har en betydning for inklusionen af alle elever. - Sammenholde disse resultater med resultaterne fra vores årlige undersøgelse i klassetrivsel.dk, og undersøge om der er en sammenhæng mellem anvendelse af CL og elevernes generelle trivsel. 2. Indskolingsmodellen Tirsdalens Skole sætter kroppen i spil. Det vurderes løbende, hvordan vores indskolingsmodel forløber. Dette gøres ved: - Ledelsens synlighed ved deltagelse på forældremøder i efteråret Ledelsens samtale med nye 0. klasses elever inden skolestart august Afholdelse af fælles møder i indskolingen. - Afholdelse af teamudviklingssamtaler foråret 2012 og foråret Afholdelse af MUS samtaler efteråret 2013 og efteråret Ved aftaleperiodens udløb forventer vi at: - Følge op på den evaluering af indskolingsmodellen, som PU allerede gennemførte i foråret 2012, med en ny spørgeskemaundersøgelse til forældrene. - Afholdelse af fælles personalemøde med henblik på evaluering af indskolingsmodellens samlede formål. - Vurdere på indskolingsmodellens inklusionsværdi. Hvordan er status omkring elever segregeret til specialpædagogiske tilbud. - Sammenligne elevernes faglige resultater i læse-, stave- og matematikprøver med årene før indskolingsmodellens indførelse for at undersøge eventuel sammenhæng.

12 6. Økonomi Oversigtstabel over skolens budget priser Budget 2012 I alt Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indtægter SFO Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Juniorklub Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole, SFO og juniorklub. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.

13 Bilag 1: Et kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger - et samarbejde med Randers kommune Tirsdalens Skole har valgt at sætte kroppen i spil med Idræt som fokusområde for alle indskolingselever. Det betyder, at alle eleverne får en daglig lektion i idræt. Derudover opprioriteres bevægelsesdelen i den øvrige undervisning, SFO og pauser. Der arbejdes i elevernes pauser med Legepatruljen, og det er derudover målet at arbejde mere målrettet med elevernes pauser bl.a med inddragelse af indskolingens pædagoger. Bevægelsesdelen er i forhold til den ikke idrætslige undervisning tænkt som et didaktisk værktøj, der kan anvendes til glæde/gavn for elevernes læring og trivsel. I samarbejde med Randers kommune har skolens fokus på fysisk aktivitet udmøntet sig i, at Tirsdalens Skole fremover vil blive benævnt som en I-Skole. (Idrætsskole). Der er aftalt et samarbejde med kommunens sundheds- og kulturforvaltning og i denne forbindelse en aftale om et kompetenceudviklingsforløb for alle lærere og pædagoger med tilknytning til indskolingen. Forløbet planlægges i dialog med personalet og disses ønsker samt behov, men det overordnede fokus er at sætte kroppen i spil med idræt og bevægelse i undervisningen. Forløbet indeholder både fokus på det idrætslige bånd gennem ugen og undervisning i skolens øvrige fag.

14 Formålet med kompetenceudviklingsforløbet er gennem idræt og bevægelse at skabe et inspirerende og udviklende læringsmiljø, og det er målet at lærere og pædagoger gennem deltagelse i kompetenceudviklingsforløbet opnår en større viden om anvendelse af bevægelse i den øvrige undervisning og får konkrete værktøjer til praktiseringen heraf, samt at personalegruppen får et fælles afsæt for deres samarbejde. Det idrætslige bånd indeholder undervisning i idræt, der lever op til Fælles Mål for idræt, men krydres med gæstetrænere, specialforløb etc. Kompetenceudviklingsforløbet struktureres ved nedsættelse af interne studiekredse, der arbejder med konkret givne opgaver i direkte sammenhæng med udvikling af skolens undervisning. Til inspiration for dette anvendes eksterne oplægsholdere i det omfang der er formålstjenligt. Forløbet afvikles over skoleåret , og har et omfang på ca. 16 timer, og struktureres på følgende måde: 8. august 2011 kl : Dagens formål er at inspirere til anvendelse af fysisk aktivitet/bevægelse i undervisningen. Dagen struktureres med en kombination af oplæg fra eksterne oplægsholdere, praktiske øvelser og konkret arbejde i opdelte studiekredse, hvor der fremstilles materiale til undervisningen og udvikling af idékartotek. Fokus ligges på de små fysiske breaks, der kan variere og bruges som afbræk i undervisningen. Dagen afsluttes med en opsummering og en drøftelse af anvendelsesmuligheder i dagligdagen samt aftaler. 8. oktober 2011 kl : Dagens formål er, ud fra et inspirationsoplæg, at personalegruppen arbejder med udvikling af en konkret opgave, hvor en given undervisningssituation planlægges med bevægelse og fysisk aktivitet som didaktisk værktøj. Opgaven knytter sig til skolens traditionelt boglige fag dansk, matematik og engelsk, og det bliver her opgaven, i opdelte studiekredse at planlægge et undervisningsforløb. Grupperne fremlægger til inspiration for hinanden og dagen evalueres. 16. januar 2012 kl : Strukturen fra 8. oktober anvendes igen med fokus på bevægelse og fysisk aktivitet som didaktisk værktøj i det indendørsrum. Der fokuseres altså på årstiden, og der arbejdes i grupper med planlægning af undervisning med fokus på fysisk aktivitet og bevægelse indendørs. Studiekredsene/grupperne fremlægger for hinanden, der deles erfaringer og udveksles ideer. Dagen evalueres. 22. maj 2012 kl : Dagen struktureres igen med inspiration, arbejde i studiekredse og fremlæggelse. Fokus er nu udendørs aktivitet som didaktisk værktøj, og som 8/10 og 16/1 planlægges i studiekredse undervisningsforløb i dansk, matematik og engelsk med udendørs aktivitet som udgangspunkt. Hele kompetenceudviklingsforløbet evalueres, og der kigges frem mod næste skoleår.