Undervisningsdifferentiering
|
|
- Filippa Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsprojekt: Undervisningsdifferentiering Skoleåret Hvordan skal/kan der arbejdes med undervisningsdifferentiering i idræt, så den enkelte elev udfordres i forhold til elevens forudsætninger/færdigheder? Arbejdshæfte Ideer og modeller til afprøvning i idrætsundervisningen Lene Bjerning Terp Udviklingskonsulent, SKUD Seminarielektor, CVU Sønderjylland 1
2 Indledning Elever skal udfordres forskelligt og lige til det punkt, hvor de er ved at give op. Så skal læreren gribe ind og give eleven en hånd. Når eleven så er kommet på benene igen, skal udfordringen igen accelereres. Undervisningsdifferentiering ifølge professor Mads Hermansen i Undervisere, feb Undervisningen må tage udgangspunkt i elevernes forskellige ressourcer, og give alle elever lejlighed til at udvikle sig optimalt og til at udvikle ressourcer og kompetencer på flest mulige områder. Inspiration til undervisningsdifferentiering, Undervisningsministeriet 1998 Skoleidrættens udviklingscenter (SKUD) kører i skoleåret et udviklingsprojekt omhandlende undervisningsdifferentiering i idrætsundervisningen. I praksis betyder det, at udviklingskonsulenterne i samarbejde med idrætslærerne på seks udvalgte skoler arbejder med afprøvning af forskellige metoder til undervisningsdifferentiering i idrætsundervisningen fra 1. klasse til 9. klasse. Der afvikles 3-4 konsulentbesøg (ex. sep., nov., marts og maj) gennem skoleåret, og udviklingskonsulenterne opsamler, evaluerer og konkluderer på projekterne i slutningen af skoleåret 07/08. Arbejdshæftet beskriver udvalgte metoder og modeller til undervisningsdifferentiering. Metoderne og modellerne er tænkt som inspiration og grundlag for udviklingsprojekterne i skolerne. Forudsætninger for differentiering: Forudsætningen for at der kan differentieres er, at lærere og elever har kendskab til elevernes forudsætninger, færdigheder og ressourcer gennem systematisk evaluering og undersøgelse af nuværende status, og at der er formuleret undervisnings- og læringsmål. Det er et led i en differentieret undervisning at formulere målsætninger og foretage evalueringer. Målsætning og evaluering binder en arbejdsproces sammen, både for lærer og for elever. Der er lærerens undervisningsmål og elevernes egne læringsmål. Det centrale er, at den enkelte elev eller en gruppe elever gennem deres formulerede læringsmål har ejerskabet til den arbejdsproces, de skal i gang med, at de altså ved, hvad de vil lære sig, så de kan finde veje til at lære det. Fra Inspiration til undervisningsdifferentiering, Undervisningsministeriet
3 Hvad kan differentieres? Den dynamiske årsplan (bilag A), Hiim og Hippes model og nedenstående fire områder kan give et overordnet billede af, hvad og hvordan - man kan differentiere. Indholdet (hvad eleverne skal lære og de materialer, som repræsenterer dette) Processen (aktiviteter, hvorigennem eleverne finde mening i nøgleideer under anvendelse af centrale færdigheder) Produktet (hvordan eleverne demonstrerer og udbygger det, de forstår og kan gøre som resultat af et læringsforløb) Læringsmiljøet (forholdene i rummet, som sætter stemning og forventninger til læringen) Hvordan kan der differentieres? Hjernen søger meningsfulde mønstre og vægrer sig mod meningsløshed. Nedenstående eksempler på hvordan der kan differentieres er alle hentet fra og/eller inspireret af bogen: Fra: Differentiering i klasseværelset om at tilgodese alle elevers behov af Carol Ann Tomlinson Læreren skal tilpasse indhold, proces og produkter og sikre, at eleverne deltager i respektfuldt arbejde: Respekter hver enkelt elevs parathedsniveau Forvent at alle elever udvikler sig, og støt dem i deres fortsatte udvikling Giv alle elever mulighed for at udforske de centrale begreber og færdigheder på sværhedsniveauer, som støt hæves, efterhånden som de udvikler deres forståelse og færdigheder Giv alle elever opgaver, som ser lige interessante, lige betydningsfulde og lige fascinerende ud og er det! God instruktion er grundlaget for differentieret undervisning. En lærer bør gøre sig klart, hvad alle elever skal forstå/kunne ved afslutningen af læringsoplevelsen. Under planlægningen bør en lærer opstille specificerede lister over, hvad eleverne skal vide (kendsgerninger), forstå (begreber og principper) og være i stand til at gøre (færdigheder), når forløbet slutter. 3
4 Eksempler på differentiering Differentiering og færdighedsfokuseret instruktion Færdighedsbaseret indhold, aktiviteter og proces Ud fra færdigheder og parathed Volley i 8. klasse som eksempel: I den ene ende af gymnastiksalen spiller eleverne volleyball med elever med forskellige opgaver som dommer, leder mm. I den anden ende arbejdes med specifikke færdigheder direkte instruktion Differentiere hvad? Mulighed for at udvikle beherskelse af en færdighed både færdigheden (indhold) og aktiviteten (proces) Differentiere hvordan? Fokus på elevernes parathed for en færdighed Hensyn til elevernes læringsprofil, når elever med anlæg for lederskab for mulighed for dette. Differentiere hvorfor? Eleverne trives bedre med deltagelse, når de kan udvikle deres færdigheder Mulighed for individuelle behov i en systematisk og målrettet måde i noget af undervisningstiden Differentiering og begrebsbaseret instruktion Forskellen til ovenstående er at begrebsbaseret instruktion også bestræber sig på at integrere flere eller alle læringsniveauer (kendsgerninger, begreber, principper, holdninger og færdigheder). Stationer Der arbejdes på forskellige opgaver samtidigt ved forskellige stationer. Fleksible gruppedannelser. Balance mellem lærervalg og elevvalg. Der er en tidsdifferentiering i, at eleverne selv bestemmer, hvor lang tid de vil opholde sig ved de enkelte stationer. Programmer En personlig liste over opgaver, som en bestemt elev skal udføre inden for et givet tidsrum. Læreren udarbejder et program til elever, og de styrer selv i hvilken rækkefølge de trænes. Lærer og elevs initialer ved afslutning Opgave Serve 9 ud af 10 bolde med underhånd sikkert over nettet Specielle instrukser Evt. billede af færdigheden Spørg en kammerat Kompleksundervisning Målet er at skabe lige og socialt retfærdige læringsmuligheder for alle elever i form af intellektuelt og kropsligt udfordrende materialer og ved brug af små undervisningsgrupper. Kræver at elever arbejder sammen i små grupper Er udformet til at trække på intellektuelle og kropslige styrker hos hver enkelt elev i gruppen Er åben i karakter Er i sig selv spændende for eleverne Er ubestemte (flere forskellige løsninger og forskellige veje til løsning) Inddrager virkelige ting Stiller materialer og instruktioner til rådighed Bruger mange intelligenser på en jordnær og realistisk måde Bruger multimedier Fordrer mange forskellige evner eller talenter for at blive løst Den opfylder ikke når..: Der kun er et rigtigt svar Lader sig løse mere effektivt af en eller to elever end af hele gruppen Afspejler tænkning på et lavt niveau 4
5 Handler om simpelt udenadslære af elementære fakta Kredsløbsstudier Selvstændige undersøgelser, i almindelighed varende 3-6 uger. Eleverne udvikler deres egne emner i stedet for at vælge fra en fastlagt liste. Emnerne udspringer af læseplanen Centre Centre adskiller sig fra stationer ved, at centre er selvstændige enheder. Eksempel: En lærer kan lave et skrivecenter, et naturcenter og et billedkunstcenter, men eleverne behøver ikke at bevæge sig rundt til dem alle for at opnå kundskaber inden for et emne eller beherskelse af et sæt færdigheder. Et læringscenter er et område som rummer en samling af aktiviteter eller materialer beregnet til at indlære, styrke eller udbygge en bestemt færdighed eller et begreb. Centre skal: fokusere på vigtige læringsmål rumme materialer, som fremmer de enkelte elevers vækst hen mod disse mål bruge materialer og aktiviteter som tager sigte på et bredt spektrum af idrætsniveauer, læringsprofiler og elevinteresser omfatte aktiviteter, som varierer fra det enkle til det komplekse, fra det konkrete til det abstrakte, fra det strukturerede til det åbne give klare instruktioner til eleverne tilbyde instrukser om, hvad en elev skal gøre, hvis han har brug for hjælp give instrukser om, hvad en elev skal gøre, når han afslutter en opgave i centreret bruge et registreringssystem til at følge ikke blot, hvad eleven laver i centeret, men også kvalitetsniveau omfatte en plan til løbende vurdering af elevernes udvikling i faget i almindelighed, som vil føre til justering af opgaverne i centeret. Indgangspunkter Inspireret af Gardner. Et fortællende indgangspunkt: præsentation af en historie eller fortælling om det pågældende emne eller begreb Et logisk-kvantitativt indgangspunkt: brug af tal eller en videnskabelig/deduktiv tilgang til et emne eller spørgsmålet Et grundlagsorienteret indgangspunkt: undersøgelse af den filosofi og den terminologi, som emnet eller begrebet er bundet op på Et æstetisk indgangspunkt: fokusering på de sansemæssige træk ved emnet eller begrebet Et oplevende indgangspunkt: brugen af en hands-on tilgang, hvor elever direkte håndterer materialer, som vedrører emnet eller begrebet; disse materialer udgør samtidig forbindelsesled til elevernes personlige erfaringer Niveaudelte aktiviteter Læreren bruger niveaudelte aktiviteter, så alle elever fokuserer på central viden og færdigheder, men på forskellige niveauer af kompleksivitet, abstrakthed og åbenhed. Nyttige retningslinier i planlægningen: Udvælg de begreber, generaliseringer og færdigheder, som skal være i fokus for aktiviteten hos alle elever. Tænk over de elever, som du planlægger aktiviteten for. Brug vurderinger (dagbogsnotater, klassediskussioner, prøver mm.) relateret til den forestående undervisning, for at få et indtryk af spektret af parathed i forhold til emnet. Føj dertil dit kendskab til elevernes evner, læringsprofiler og interesser Udvikl en aktivitet, eller træk på en, du har brugt tidligere. Den skal være spændende, kræve tænkning og færdighed på højt niveau og fokusere klart på elementer, som vil foranledige eleverne til at bruge en nøglefærdighed (eller flere) til at forstå en nøgleide (eller flere) Tænk på, eller tegn en stige. Det øverste trin repræsenterer elever med højt udviklede færdigheder og høj kompleksivitet i forståelsen. Det nederste trin repræsenterer elever med svagt udviklede 5
6 færdigheder. Og lav kompleksivitet i forståelsen. Tænk på de elever, som skal bruge den lektion, som du har udviklet, og find ud af hvor lektionen skal placeres. Når man ser stigen, vil man kunne se, hvem der har brug for en anden udgave af lektionen. Klon aktiviteten langs stigen, og lav på den måde forskellige versioner af forskellige sværhedsgrader. Antallet afhænger af omstændigheder ofte er to-tre nok. Match en opgave til hver enkelt elev baseret på elevens behov og opgavens krav. Læringskontrakter Læringskontrakter rummer mulighed for, at eleverne i nogen grad kan arbejde selvstændigt med materiale, som i det store og hele er lærerstyret. I sit væsen er en læringskontrakt en forhandlet aftale mellem en lærer og en elev, der giver eleven en vis frihed i erhvervelsen af færdigheder og indsigter, som en lærer vurderer som vigtige på et givet tidspunkt. En kontrakt: bygger på, at elever elv kan påtage sig en del ag ansvaret for at lære bygger på, at det er lærerens ansvar at specificere vigtig læring og sørge for, at eleven erhverver denne. Angiver færdigheder, som skal trænes og beherskes Sikrer, at elever anvender disse færdigheder i en meningsfuld sammenhæng Specificerer arbejdsbetingelser, som eleven må indrette sig efter i kontrakttiden (elevadfærd, tidsbegrænsninger, hjemmearbejde og klassearbejde omfattet af kontrakten) Fastsætte positive konsekvenser (fortsat frihed, udtalelser) når eleven efterlever arbejdsbetingelserne Fastsætte desuden negative konsekvenser (læreren giver arbejdsopgaver og fastlægger arbejdsparametre), hvis eleven ikke efterlever arbejdsbetingelserne Fastlægger kriterier for succesfuld afslutning af arbejdet og for dets kvalitet Bliver underskrevet af både lærer og elev som accept af betingelser Komprimering Elever, som klarer sig godt i forudgående vurdering, behøver ikke blive ved med at arbejde med det, de allerede kan og ved. Problembaseret læring Læreren præsenterer eleverne for et uklart, komplekst problem. Eleverne må nu søge yderligere information, definere problem, lokalisere og anvende pålidelige ressourcer, træffe beslutninger om løsninger, fremsætte en løsning, formidle den til andre og vurdere dens gyldighed og effektivitet Porteføljer Porteføljen danner grundlag for at hjælpe børnene til at sætte sig passende læringsmål og vurdere deres udvikling. Hvordan får læreren det til af fungere? Gransk din filosofi om individuelle behov. I stedet for at fokusere på, hvad man skal gøre i klassen, er det klogere at fokusere på, hvordan man anskuer og tænker over undervisning og læring. Hvad giver mest mening for en: at læreren selv udfører det meste af arbejdet i klassen, eller at eleverne er de vigtigste arbejdere og tænkere? Hvorfor? Er det sandsynligt, at alle har brug for den samme øvelse og den samme opgave, eller er det mere sandsynligt, at eleverne møder op med forskellige stadier af parathed og kropslige færdigheder? Hvorfor? Synes alle elever at lære på samme måde eller i samme tempo? Hvordan opdager man det? Lærer man mere om elever ved at tale til dem eller tale med dem? Hvorfor? Bliver vi mest motiveret til at udvikle os, når vi forsøger at nå vores loft, eller når lofterne er andres? Begynd i det små Ligesom elever er også lærere parate til forskellige grader af udfordringer. Mange lærere begynder med held at differentiere undervisningen ved hjælp af små, velorganiserede forandringer. Fx ved at lære alle elever, at 6
7 praktisere en anker-aktivitet, som udføres individuelt eller i små grupper. På denne måde baner man vejen for at udtage enkelte elever eller små grupper til at udføre andre opgaver Udvikl dig langsomt men bliv ved Det er bedst at gøre nogle få ting, men gøre dem godt. Sæt mål for dig selv, og hold fast i dem, men sørg for, at det er rimelige og fornuftige mål. Her er eksempler på små begyndelser: Tag noter om eleverne hver dag. Vær opmærksom på, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør for hvilke elever Vurder eleverne, før du begynder at undervise i en færdighed eller et emne. Studer resultaterne af denne forudgående vurdering og deres konsekvenser for dig og dine elever Betragt alt arbejde, som eleverne udfører som indikatorer for elevernes behov, ikke som karakterer i en karakterbog Forsøg at skabe en differentieret lektion i hver enhed Differentier et produkt per semester Find en mangfoldighed af ressourcer til et par af nøgleelementerne i din læseplan Fastsæt nogle klassekriterier for succes med produkter. Arbejd derefter med eleverne for at føje personlige kriterier til deres lister Giv eleverne flere valg med hensyn til, hvordan de arbejder, hvordan de udtrykker deres læring, eller hvilke hjemmeopgaver de skal lave Træd et skridt tilbage og reflekter Hvilke elever virker engagerede i læringen? Hvilke var det ikke? Ved du hvorfor, i begge tilfælde? Hvilket materiale har du til vurdering af, om den enkelte elev forstod eller tilegnede sig det, du håbede skulle blive udbyttet af lektionen? Har du brug for et bedre grundlag? Hvordan synes du din introduktion til aktiviteten eller lektionen fungerede? På hvilke måder begyndte aktiviteten eller lektionen, sådan som du ønsker? Kørte den af sporet? Hvordan? Hvad fungerede, og hvad fungerede ikke, da eleverne begyndte at arbejde? Var dine anvisninger klare? Forblev eleverne koncentrerede og opmærksomme? Hvis koncentreret, hvorfor fungerede tingene da så godt? Hvordan fungerede gruppestørrelsen? Arbejde nogle elever bedre end andre i grupper? Var eleverne klar over, hvordan de kunne få hjælp? Hvordan gik afslutningen af aktiviteten eller lektionen? Havde du fornemmelsen af, hvem der lærte hvad, mens lektionen skred frem? Hvordan interagerede du med enkelte elver og grupper, men de arbejdede? Nogle praktiske overvejelser Giv gennemtænkte anvisninger Indled timen med en velkendt opgave. Når eleverne er kommet på plads og i gang, kan man mødes med en gruppe ad gangen og give anvisninger til differentierede opgaver Giv anvisninger i dag for i morgen. I dag giver man anvisninger til én opmærksom lytter og én opmærksom støtte i hver gruppe. De kan så videregive anvisningerne til deres gruppe, når opgaven begynder næste dag Brug opgavekort, tegninger eller båndindtalt vejledning Placer anvisningerne til visse aktiviteter på en overhead eller en flip-over Tænk dig grundigt om, før du indfører et nyt format til en opgave i små grupper. Fx er det mest fornuftigt, at skematiske oversigter afprøves adskillige gange sammen med hele klassen, inden man beder en lille gruppe bruge dem. Statuer adgang forbudt til dig selv på strategiske tidspunkter i undervisningsforløbet. Man kan fx gøre det til standardprocedure, at ingen må stille spørgsmål i de første fem minutter af en aktivitet. Fastlæg start- og afslutningsprocedurer Lær eleverne at arbejde for kvalitet 7
8 BILAG A Eksempel på differentieringsmuligheder i idrætsundervisningen: 5. klasse - badminton Hvornår Uge Hvad Hvorfor/mål Indhold Metode/model Rammer Evaluering Valg af aktivitet Forskellige læringsmål Hvad skal eleverne være i stand til efter forløbet: - Vide (kendsgerninger) - Forstår (forstå) - Gøre (færdigheder) Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne mål. Undervisningen tager udgangspunkt i lærerens evaluering af eleverne i forhold til færdigheder i slagbold Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Forskellige øvelser Instruktion Forevisning Øve/eksperimentere Opgaver Antal deltagere Tid Fællesmål og skolens værdier Faciliteter Rekvisitter Afhænger af målene Afhænger af målene Afhænger af målene Læreren differentierer øvelserne ex. ud fra teknisk sværhedsgrad. Når en elev mestrer en øvelser, går han/hun videre til næste. Samme øvelser for alle elever Samme øvelser for alle elever Der findes passende evalueringsform i forhold til mål, indhold og metode Afhænger af indhold Evaluering af færdigheder Læreren forklarer/viser,/stiller opgaver. Lader eleverne arbejde individuelt eller i grupper, alt afhængig af fx læringsstil. Samme metode til alle elever Forskellige rekvisitter, forskellige rum, på forskellige tider på dagen. Nogle elever arbejder med en øvelse i 4 lektioner, andre måske i 30 min. Forløbet planlægges på baggrund af test/evaluering 8
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereUdtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 7.- 9. klasse - Håndboldteknik og spilstrategi Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE. KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereUden et mål kan man ikke ramme plet
Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej 19. 4450 Jyderup. Ca.52. 5 12 år. Kl. 6.30 8.
PAU-studerende PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE den pædagogiske assistentuddannelse Buerup Skole og SFO BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse Postnr. og by. Tlf.nr. Mail- adresse. Hjemmeside.
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereLærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereTema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereDI s Guide til Leanledelse 13-04-04
Kom godt i gang med DI s Guide til Leanledelse DI har samlet en værktøjskasse til dig, der vil have produktivitetsforbedringer med lean. DI s Guide til Leanledelse bygger på modellen Leanrejsen, der er
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereAktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 05/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Htx Idræt C Ida Schmidt Nielsen (ISN) 8sl315idræt
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereEt år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær
Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereDer er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereKaizenevent En introduktion til metoden
: LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereFORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau
FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal
Læs mereEliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter
Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at
Læs mere