FamilieFOKUS IKH. Ansøgning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FamilieFOKUS IKH. Ansøgning"

Transkript

1 Ansøgning FamilieFOKUS Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af aflastningstilbud til livstruede børn og deres familier i Østdanmark Institut for Kommunikation og Handicap november 2018 IKH FAMILIEFOKUS

2 PROJEKTBESKRIVELSE Specialområde Kommunikation og Handicap (IKH) 1, Region Midtjylland ansøger hermed Sundheds- og Ældreministeriets Pulje til etablering af et aflastningstilbud til livstruende syge børn og deres familier i Østdanmark. BAGGRUND Hvert år dør i gennemsnit 284 børn og unge mellem 0 og 18 år af sygdom som fx neurologiske sygdomme, hjertesygdomme, medfødte misdannelser og kræftsygedomme 2. Opgørelser over sygdomsforløb for uhelbredeligt syge børn viser, at for hovedparten af familierne, har barnet været livstruende syg i flere år. Nogle børn er uhelbredeligt syge hele barndommen og nogle helt ind i voksenlivet 3. Palliative forløb hos børn og unge er ofte præget af uforudsigelige sygdomsforløb. Det skyldes blandt andet, at mange af børnene har sjældne og arvelige sygdomme, og kan have flere tilsyneladende terminale faser 4. Når et barn får en livstruende eller livsbegrænsende sygdom rammer det ikke kun barnet, men hele familien. Mange familier lever konstant med uvisheden om, hvad fremtiden bringer. Det betyder, at forældrene er udsat for stor fysisk og psykisk belastning, og har en hverdag, der oftest er præget af mere eller mindre konstante perioder med sorg og krise. I forhold til søskende peger forskning på, at børn og unge er i risiko for at udvikle psykosociale problemer ved tab af en søskende 5. Her har særligt familiemæssige faktorer fra før dødsfaldet betydning for, hvordan barnet/den unge klarer sig. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at den palliative indsats har fokus på hele familiens behov for støtte og aflastning, dels med henblik på at bedre familiens samlede trivsel og dels for, at børn og unge, der ønsker det, kan blive i eget hjem længst muligt 2. Familierne har behov for at få støtte til, hvordan de som familie bedst muligt kommer igennem den svære tid. Familiefokus et unikt tilbud På IKH har vi mange års erfaring med at tilbyde indsatser til børn med livstruende og livsbegrænsende sygdom. I 2015 fik IKH tildelt satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen til at afprøve et nyt tilbud til familier med børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom. Formålet med projektet har været at øge familiernes mestringsevne og livskvalitet. Projektet FamilieFOKUS afsluttes i første kvartal 2019, og har fået en permanent bevilling på finansloven til at videreføre indsatsen til familier i Vestdanmark fra Vi har med afsæt i disse erfaringer opbygget en bred tværfaglig ekspertise indenfor for rehabilitering og palliation, og kan tilbyde aflastning, støtte og rådgivning til familier inden for det fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle område 6. FamilieFOKUS er således kendetegnet ved vores brede tværfaglige profil, som vi har erfaring med er nødvendig for tilstrækkeligt at kunne tilgodese den samlede families behov(se side 7). Alle fagspecialister i tilbuddet har mange års erfaring og kompetencer ift. at tilbyde aflastning og rådgivning til familier i netop denne målgruppe (Se bilag 1 for eksempler). FamilieFOKUS i Østdanmark bygger således på mangeårig viden og erfaringer med målgruppens behov, organiseringen af indsatser og koordinering med andre relevante aktører omkring barnet og familien. I FamilieFOKUS har vi et godt samarbejde med andre aktører inden for det pædiatriske palliative område og sidder bl.a. i netværk med de regionale palliative teams og Lukashuset. Derudover har vi opbygget relationer til relevante samarbejdspartnere og udbredt kendskab til FamilieFOKUS i hele Danmark. IKH tilbyder med ansøgningen en landsdækkende FamilieFOKUS-tilbud til målgruppen. IKH har flere tilbud med en landsdækkende funktion og vi har til daglig huse i både Aarhus og Høje Taastrup 7. Vi tilbyder derfor et FamilieFOKUStilbud i Østdanmark, hvor medarbejderne kan have arbejdssted på Sjælland. Opholdsdelen i Østdanmark afholdes på Musholm i Korsør 8, som er etableret på initiativ af Muskelsvindsfonden. En placering af opholdene i Korsør giver en god geografisk spredning ift. ophold på Lukashuset. Derudover tilbyder vi forløb i hjemmet i hele Østdanmark. Såfremt FamilieFOKUS får opgaven i Østdanmark, vil IKH med en landsdækkende funktion kunne tilbyde flere specialiserede medarbejdere, som er fuldtidsbeskæftiget indenfor området. Vi har mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af indsatsen således, at det matcher familiernes behov og efterspørgsel. Derudover har vi rent Sundheds- og Ældreministeriet (2017). Børn med Livstruende sygdom Bedre og tryggere rammer til børn og deres familier. 3 Mellor C., Hain R. (2010). Paediatric palliative care. Not so different from adult palliative care? Britisk Journal and Hospital Medicine Jan. 71 (1): Sundhedsstyrelsen (2018). Anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier. pp Lövgren, M. et al. (2016). Bereaved Siblings Advice to Health Care Professionals Working With Children With Cancer and Their Families. Journal of Pediatric Oncology Nursing. Vol. 33(4) Saunders, C. (1964) The symptomatic treatment of incurable malignant disease. Prescribers Journal 4(4), October, IKH's VISO-tilbud for Socialstyrelsen, som har til huse både i Aarhus og i Høje Taastrup, Handicaporganisationernes Hus, hvor vi tilbyder udredning og specialrådgivning vedr. førskole børn med svære kommunikative, udviklingsmæssige, motoriske, sociale vanskeligheder og sjældne diagnoser:

3 administrativt og ledelsesmæssigt en række stordriftsfordele ift. opgaveløsningen. I eventuelle perioder med mange henvisninger til tilbuddet, har vi en stor kapacitet til at tilbyde indsatser til familierne og derved undgå lange ventelister. IKH vil altså kunne sikre et ensartet og allerede afprøvet tilbud på tværs af landet, og der vil være væsentlige økonomiske og faglige stordriftsfordele, hvis FamilieFOKUS varetager indsatsen i både Vest- og Østdanmark. Vi vil med dette tilbud kunne tilbyde en specialiseret tværfaglig psykosocial indsats indenfor palliation på tværs af landet, og sikre lige adgang til tilbuddet uanset hvor i Danmark familien bor. Familiefokus-modellen Til forskel fra andre tilbud på området er FamilieFOKUS et psykosocialt habiliterende og palliativt tilbud, hvor et tværfagligt team leverer individuelt tilrettelagte indsatser med udgangspunkt i hele familiens behov. Det tværfaglige personale, som består af en psykolog, specialpædagogisk konsulent, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og musikterapeut, arbejder med det formål at bedre barnets og familiens livskvalitet ved at tilbyde aflastning, lindrende støtte og rådgivning. I tilbuddet er der tilknyttet en fast læge, som kan give lægefaglig bistand i forbindelse med visitation og efter behov. Foruden læge inddrages andre fagspecialister på konsultativ basis efter behov. Selve indsatsen i FamilieFOKUS er målrettet barnets og familiens komplekse problemstillinger, som afdækkes ved en indledende samtale. Selve modellen er fleksibel, da familierne både kan tilbydes ophold og forløb i hjemmet afhængigt af familiens behov. Det er desuden muligt at tilbyde familierne udvidede forløb med særligt tilrettelagte indsatser efter endt ophold eller forløb i hjemmet. Det tilbydes også, hvis familierne har behov for at blive fulgt i længere tid eller har behov for yderligere psykosocial støtte. Derudover tilbydes familierne at deltage på vores netværkskurser, som afholdes en gang årligt. Her kan familierne møde andre familier, som befinder sig i samme situation. Indsatserne er altid tilrettelagt efter familiernes behov og ønsker, som afdækkes i den indledende samtale. Alle indsatserne er helhedsorienterede både fordi de har fokus på hele familien, og fordi de tager højde for både fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle faktorer hos barnet og familien. Indsatsen kan tilbydes i alle faser af barnets sygdomsforløb - også tidligt som en forebyggende indsats ift. psykiske følgevirkninger hos barnet og familien. Indsatsen er et supplement til barnets øvrige behandling og kan anvendes i forbindelse med overgange, ved sygdomsprogression ledsaget af komplekse palliative problemstillinger eller ved krise- og belastningsreaktioner i familien. I FamilieFOKUS kan vi også understøtte allerede igangsat behandling, og der er mulighed for at tilbyde indsatser til de efterlevende familier, som har mistet et barn. Ud over indsatser målrettet familierne, afholdes tema- og netværksdage målrettet fagfolk dels for at udbrede viden og erfaringer ift. målgruppen og pædiatrisk palliation og dels for at udbrede kendskabet til tilbuddet så alle familier med et behov bliver tilbudt et forløb i FamilieFOKUS uafhængigt af bopælskommune, og hvilket sygehus de er tilknyttet. Læs mere om FamilieFOKUS på Forløbsillustration 2

4 FORMÅL OG SUCCESKRITERIER Formålet med indsatsen i FamilieFOKUS er at forbedre forholdene for børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom og deres familier. Formålet kan overordnet set inddeles i fire delformål og en række succeskriterier, som knytter sig til de forskellige delformål. I afsnittet 'Evaluering' fremgår det, hvordan der bliver evalueret på de forskellige succeskriterier. Forbedre forholdene for børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom og deres familier Sikre bedre koordinerede indsatser for familier i hele Danmark Udligne geografisk ulighed og skabe lige muligheder for børn i hele landet At barnet og familien styrkes til at kunne mestre livet med livstruende eller livsbegrænsende sygdom og få en bedre livskvalitet Bidrage til viden inden for palliation til børn, unge og familier Etableret bedre samarbejde med kommunale, regionale og private aktører på området Formidlet viden om palliativ indsats til målgruppen Ensartet tilbud med samme faglige kvalitet til alle børn og deres familier uafhængig af bopælskommune Udbredt kendskabet til FamilieFOKUS påtværs af landet Familierne oplever bedre trivsel og livskvalitet og mindsket stress efter et forløb i FamilieFOKUS Afsat tid til reflektion og udvikling af praksis i FamilieFOKUS mhp. at øge kvaliteten af indsatsen Udarbejdet anbefalinger til psykosocial indsats i forhold til familiernes belastning henvendt til fagpersoner der arbejder med familier med børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom Forventet kapacitet I FamilieFOKUS kan vi tilbyde familierne fleksible indsatser og ændre fordelingen mellem de forskellige forløb i tilbuddet alt efter, hvad familierne efterspørger. Det forventes at vi som udgangspunkt kan have en kapacitet på 8 ophold, 15 hjemmeforløb og et netværkskursus i Østdanmark om året 9. Dette afhænger selvfølgelig af de enkelte familiers efterspørgsel og behov. Vi har sammensat en fleksibel model, hvor der er mulighed for at tilbyde flere familier ophold eller hjemmeforløb afhængigt af deres behov. Udover ovennævnte kapacitet kan vi tilbyde familier, der har behov for yderligere indsats, et udvidet forløb bestående af særligt tilrettelagte indsatser, der skræddersyes efter den enkelte families behov. Der er i gennemsnit afsat 20 timer pr. familie til de udvidede forløb. Da vi skal bruge tid på at etablere tilbuddet i starten af 2019, må det forventes, at vi ikke når op på den fulde kapacitet i Dog vil vi med vores erfaring og kapacitet kunne etablere indsatserne hurtigt og lave en glidende overgang fra nuværende tilbud til det kommende tilbud i Østdanmark. På den måde vil ingen familier i Østdanmark opleve, at der opstår en overgang, hvor de ikke kan tilbydes en indsats. MÅLGRUPPE FamilieFOKUS' målgruppen er familier med børn/unge fra 0 op til 18 år med livstruende eller livsbegrænsende sygdom med komplekse symptomer af fysisk, psykisk, social og åndelig/eksistentiel karakter. Ved livstruende sygdom er der sandsynlighed for tidlig død, men der er også mulighed for helbredelse. Ved livsbegrænsende tilstande er døden forventet og sygdommen uhelbredelig, men ikke nødvendigvis nært forestående. Familierne til disse børn kan have behov for en helhedsorienteret og aflastende indsats som FamilieFOKUS. 9 Der afholdes tilmed et årligt netværksmøde i Vestdanmark, som familier i Østdanmark også inviteres til at deltage i. På landsplan afholdes altså to netværkskurser årligt. 3

5 Barnet Børnene i målgruppen har ofte et uforudsigeligt sygdomsforløb med risiko for tidlig død. Derudover vil der i de fleste tilfælde være en høj kompleksitet forbundet med barnets sygdom. Enten fordi graden af de enkelte problemstillinger er høj, eller fordi der forekommer flere sammenhængende symptomer og/eller problemer. Vores definition af målgruppen er baseret på fire kliniske arketyper af børn og unge med behov for palliative indsatser, som er beskrevet i de europæiske standarder for den palliative indsats til børn og unge 10. Det syge barn har typisk behov for lindring ift. det specifikke sygdomsforløb samt støtte til håndtering af hverdagslivet, den sorg og følelse af magtesløshed, som ufravigeligt indtræder. Familien Inden for palliation til børn, unge og deres familier er indsatserne rettet mod hele familien 11. At have et svært sygt barn i familien påvirker alle familiemedlemmer og har ofte afgørende indflydelse på familiens dynamik og samspil. Derfor er indsatsen også rettet mod hele familien. Hvilke familiemedlemmer, der inkluderes i målgruppen, vil bero på en faglig vurdering af den enkelte families behov og sammensætning. Vurderingen vil foregå i en tæt dialog mellem visitationsteamet, barnet og de nærmeste pårørende. Forældre Forældre til et barn med livstruende/livsbegrænsende sygdom lever ofte med årelang vedvarende bekymring og belastning. Ofte vil man se, at der i perioder, fx med sygdomsforværring eller behandlingsmæssige indgreb, ses en intensivering af denne belastning 11. Mange forældre beskriver, hvordan de gennem hele barnets sygdomsperiode har været i konstant alarmberedskab dels pga. konkrete (livstruende) sygdomsperioder, men også pga. forestillinger om og bekymringer for, hvornår barnet igen får en svær sygdomsfase eller bliver terminalt syg. Forældrene i denne målgruppe kan derfor være i øget risiko for depressive reaktioner, udvikling af egentlig angstlidelse, ligesom svære traumatiske oplevelser relateret til barnets sygdom kan udvikle sig til vanskeligheder, som man ser det inden for posttraumatisk belastningsreaktion 12. Forældrene vil ofte kunne beskrive, hvordan de befinder sig i en løbende sorgproces og udvise tegn på komplicerede sorgreaktioner, hvor der kræves særlig støtte om processen. Søskende For søskende i familien vil det normale børneliv være påvirket af, at der er et svært sygt barn i familien 11. Søskendebørn vil ofte være tilbøjelige til at undertrykke egne behov og kan have en følelse af, at man ikke ønsker at være "til besvær". Man ser fx ofte søskende, der i familien tager et ikke-aldersvarende ansvar og kan fremstå meget modne ift. deres alder. Andre børn vil reagere med vrede udadreagerende adfærd og kan tage afstand fra deres syge søskende. Derfor er det afgørende, at søskende får støtte fra en voksen til ikke at blive fastlåst i disse mønstre og roller 13 ift. deres trivsel og forebyggelsen af psykosociale vanskeligheder 14. Andre relevante personer i barnets eller familiens netværk Der vil også kunne inddrages ressourcepersoner fra familiens netværk ud fra en faglig vurdering af, hvilke ressourcepersoner, der skønnes at kunne bidrage med støtte og lindring i familiens hverdagsliv. Det kan eksempelvis være øvrig familie, venner m.fl., der har en stor betydning for familiens hverdagsliv. Der kan også være tale om plejepersonale eller fagpersoner, som deltager i behandling af det syge barn i hjemmet. EN HELHEDSORIENTERET MODEL TILRETTELAGT EFTER FAMILIENS BEHOV Som noget unikt har FamilieFOKUS udarbejdet en fleksibel og helhedsorienteret model, hvor indsatsen altid tager udgangspunkt i familiens behov. Indsatserne fokuserer på at yde støtte og aflastning til hele familien og ikke kun barnet. Indsatserne tager afsæt i aktuel viden og anbefalinger på området samt praksiserfaringer 15. I en intern undersøgelse blandt forældre i målgruppen siger forældrene, at det der får dem til at takke ja til et forløb som FamilieFOKUS er, at der er fokus på hele familien også søskende, samt at forløbene er skræddersyet efter netop deres behov. 10 European Association for Palliative Care (EAPC) (2009). EAPC white paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe. European Journal of Palliative Care;16(6). 11 Raunkiær, M. (2015), Palliativ indsats til familier med børn og unge med livsbegrænsende eller livstruende tilstande et litteraturstudie. København: Palliativt Videncenter. 12 For diagnosekriterier, se ICD-10, WHO, 1994; for beskrivelse af fremtrædelsesformer, fx Arendt og Rosenberg, Lövgren, M. et al. (2016) Bereaved siblings' advice to health care professionals working with children with cancer and their families. Journal of Pediatric Oncology Nursing, 33(4), Yongfu, Y. et al. (2017). Association of mortality with the death of a sibling in childhood. JAMA Pediatrics, 171(6), Raunkiær, 2015; Sundhedsstyrelsens, 2018; Cowis for Sundhedsstyrelsen,

6 "Vi har lært ikke kun at leve fra dag til dag, men at se længere frem og turde håbe og drømme"(familie fra forløb i FamilieFOKUS). Erfaringsopsamlingen, der er lavet af COWI om FamilieFOKUS viser, at de relativt korte forløb på henholdsvis fire dage eller fire gange er virksom for familierne, og at det er tilstrækkelig tid for personalet til at vurdere, hvad familien har behov for og ligeledes igangsætte indsatser for familierne 16. På baggrund af disse resultater og i særdeleshed egne erfaringer fastholdes de forskellige typer af tilbud, som på nuværende tidspunkt tilbydes familier i FamilieFOKUS. Visitation Både sygehuse, praktiserende læger, regionale palliative teams og kommuner kan henvise til FamilieFOKUS. Derudover kan familierne selv henvende sig direkte. Ved en henvisning til FamilieFOKUS er første skridt at afdække, hvorvidt barnet og familien er i målgruppen. Alle familier med børn med komplekse palliative behov kan få tilbudt et forløb. Henvendelserne bliver vurderet af et tværfagligt visitationsteam bestående af FamilieFOKUS' afdelingsleder, en faglig koordinator, en psykolog og en læge. Teamet indhenter altid lægejournaler eller lægeudtalelser på barnets tilstand og eventuelle diagnose som led i at vurdere, om barnet og familien er i målgruppen. Er barnet og familien i målgruppen vil deres sag blive taget op på et tværfagligt konfereringsmøde. Her er alle faggrupper i FamilieFOKUS repræsenteret, hvilket skal sikre helhedsperspektivet for den tværfaglige indsats. Efter denne drøftelse tildeles familien en tovholder, som vil være gennemgående på familiens forløb i FamilieFOKUS, og familien inviteres til en indledende samtale. Indledende samtale I FamilieFOKUS tager indsatserne altid udgangspunkt i den enkelte families behov og ønsker. Hvert forløb starter derfor med en indledende samtale, hvor familiens behov afdækkes. Den indledende samtale afholdes af to fagspecialister med hver sin faglige baggrund, hvoraf en er tovholder for familien og har ansvaret for at tilrettelægge indsatsen med afsæt i familiens behov og ønsker. Den indledende samtale afdækker familiens udfordringer og ressourcer. Derudover vurderes det sammen med familien om et ophold eller et forløb i familiens hjem bedst vil kunne bidrage til at fremme familiens mestring og livskvalitet. Visitationsteamet anvender ICF 17 som referenceramme for den indledende samtale. ICF giver mulighed for at se på familien og barnets situation som helhed med inddragelse af omgivelserne. Tilbud om aflastende ophold Tilbud om familieophold bygger på specialiseret viden indenfor palliation og rehabilitering. Familieophold er et tilbud om et fire dages aflastende og lindrende ophold væk fra hjemmet et pusterum for familierne, hvor de kan få ladet batterierne op. Opholdet foregår i trygge rammer på Musholm, der er etableret på initiativ af Muskelsvindfonden 18. Boligerne er særligt indrettet og handicapvenlige. Det betyder, at gæster med funktionsnedsættelse og andre særlige behov har mulighed for at deltage i opholdene. Det giver mere kvalitetstid under opholdet, at boligerne er hensigtsmæssigt indrettet til målgruppen og skaber følelsen af at blive mødt af muligheder frem for begrænsninger. På opholdene er der desuden mulighed for døgnbemanding af sundhedsfagligt personale. På opholdet tilbydes familien aflastning, støtte og rådgivende samtaler med relevante fagspecialister tilrettelagt ud fra familiens behov. Det sker fx ved sundhedsfagligt personale, som kan støtte og rådgive forældre ift. sygepleje og håndtering af lægemidler, ved fysio- eller ergoterapeut, der kan vejlede ift. (re)habiliterende indsatser til barnet, eller ved samtaler med en psykolog til både barnet, forældre og søskende. Familien tilbydes tilmed et aflastende frirum, hvor det tværfaglige personale kan aflaste og støtte familien ift. at lave ting sammen, som de værdsætter i deres familie. Det kan være fælles aktiviteter for hele familien, alene-tid, tid med søskende eller voksentid. Her kan indsatsen fx bestå af specialpædagogisk rådgivning ift. at støtte familien i at finde aktiviteter og lege, som hele familien kan deltage i, eller musikterapeutiske aktiviteter for at afdække ressourcer og følelser hos søskende, hvor 16 COWI for Sundhedsstyrelsen (2018). Erfaringsopsamling for Lukashuset og FamilieFOKUS. 17 ICF er et tværfagligt dokumentations- og klassifikationsredskab, der udkom på dansk i 2003 efter oversættelse af International Classification of Functioning, Disability and Health udarbejdet af WHO i I 2007 udkom ICF-CY udviklet til at imødekomme behovet for en version af ICF, som kan anvendes til børn og unge, idet manifestationerne af funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand hos børn og unge afviger med hensyn til art, intensitet og indvirkning (MarselisborgCentret, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland, 2011). ICF-klassifikationen er lavet til brug for forskellige faggrupper, tværfagligt så vel som på tværs af forskellige sektorer, og er tænkt som brobygger mellem det medicinske og det sociale område

7 søskende kan udtrykke sig uden at skulle bruge det verbale sprog. Familierne tilbydes også støtte og rådgivning af FamilieFOKUS' sygeplejerske indenfor specifikke emner som medicinering og behandling. "Befrielse med fire dages helle, hvor vi fik tid til at se på os selv - og vores barn." (Familie fra ophold) Tilbud om familieforløb i hjemmet Familieforløb i hjemmet er et tilbud, hvor et hold af specialister besøger familien hjemme ved dem selv. Her tilbydes familien støtte og rådgivning. Mange familier med et barn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom kan have svært ved at komme ud af hjemmet. Det kræver både overskud, planlægning samt, at hele familien tages ud af deres vante omgivelser både barnet med sygdom, forældre og søskende. Familien får besøg fire gange, men både besøgsdage og varighed af hvert besøg tilrettelægges efter hver families individuelle behov og situation. Indholdet på hjemmeforløbet vil svare til indholdet på opholdene. "FamilieFOKUS holder et spejl op for os, så vi selv kan se, hvordan vi reagerer og dermed kan se muligheder." (Familie fra forløb i hjemmet). Tilbud om netværkskurser Familiekurset er et tilbud af tre dages varighed, hvor bl.a. den psykoedukative tilgang skal hjælpe flere familier til at finde de fornødne ressourcer til at mestre egen livssituation. Familiekurset afholdes af erfarne undervisere og fagpersonale. Familiekurserne afholdes én gang årligt i Vestdanmark. Her kan alle familier, der ér eller har været tilknyttet FamilieFOKUS, komme og møde andre familier, som befinder sig i samme situation som dem selv. At møde andre i samme situation er noget forskning peger på som effektfuldt 19, og samtidigt er det noget, som familierne, vi har været i kontakt med, fremhæver som værdifuldt 20. På netværkskurserne er aktiviteterne tilrettelagt for henholdsvis forældrene, det syge barn og søskende. Kurserne vil være suppleret med oplæg fra både eksterne og interne, erfarne undervisere. "Vi var høje efter kurset, fordi vi oplevede, at vi 'blev set." (Familie fra kursus). Udvidet forløb efter ophold eller hjemmeforløb Efter tilbuddets afslutning drøftes alle familierne på et visitationsmøde. Her kan tovholderen indstille en familie til at få en udvidet indsats afhængigt af deres behov. Denne procedure skal sikre koordinering og styring af ressourcerne i tilbuddet, ensartethed og transparens ift., hvilke familier, der tilbydes et udvidet forløb, og understøtte læring og dokumentation ift. de behov, som familierne har. De udvidede forløb vil i alle tilfælde være særligt tilrettelagte ift. den enkelte familie eller det enkelte familiemedlems behov. Eksempler på udvidede forløb er psykologsamtaler til mor, far, barnet med sygdom eller søskende, særligt tilrettelagte gruppeforløb, specifik faglig rådgivning med henblik på at fastholde ændringer i familiens hverdag eller brobyggende indsatser med kommuner, sygehusafdelinger, palliative teams med henblik på at hjælpe familierne til et mere sammenhængende forløb. Opfølgende besøg i familiens hjem Seks uger efter tilbuddets afslutning tilbydes alle familier et opfølgende besøg i eget hjem. Når en familie afslutter et ophold eller et forløb i hjemmet, sætter de i samarbejde med fagspecialisterne et eller flere mål for de forandringer, som de ønsker at skabe i deres familie. I forbindelse med det opfølgende besøg vil teamet sammen med familien samle op på familiens trivsel og de individuelle mål, der udarbejdes i forløbet. Da mange af familierne selv vil skulle arbejde med at ændre små ting i hverdagen som fx at lægge tid ind til sig selv, have mere par-tid eller blive bedre til at snakke med søskende om de følelser, der er forbundet med at have en livstruende syg bror eller søster, så er det vigtigt, at de løbende støttes af fagpersoner, der har indsigt i deres situation, og kan hjælpe dem med at igangsætte eller fastholde nye rutiner eller måder at kommunikerer med hinanden på. "Vi er begyndt at bruge mål herhjemme generelt" (Familie fra forløb i FamilieFOKUS). Familierne har derfor også mulighed for at kontakte fagpersoner fra FamilieFOKUS efter den opfølgende samtale. Vi bevarer kontakten til familien i et halvt år efter endt forløb. Det betyder også, at vi har mulighed for at følge med, hvis der sker ændringer i barnets tilstand eller familiens situation, som betyder, at familien kunne have gavn af endnu et eller en anden type forløb i FamilieFOKUS. 19 Shapiro, E. (1999). Trauma, Shame, and Group Psychotherapy: A Self Psychology Perspective. Group, Vol.23 (2). 20 COWI for Sundhedsstyrelsen (2018). Erfaringsopsamling forlukashuset og FamilieFOKUS. 6

8 FAGLIGHEDEN I FAMILIEFOKUS Den faglige indsats, der iværksættes i de tre tilbud, består af forskellige, dokumenterede tilgange og metoder. Vi anvender vidensbaserede metoder og tilgange i praksis, som er baseret på en faglig vurdering af, hvilke indsatser, der virker bedst til hvilke familier. Tværfaglig indsats Både i WHO's definition af palliation til børn og unge samt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger er der fokus på, at palliation fordrer en tværfaglig indsats 21. I FamilieFOKUS laver vi altid en tværfaglig vurdering af barnets og familiens behov, vi inddrager barnet og familien i tilrettelæggelsen af indsatsen, og forløbene tilrettelægges og foregår altid i et tværfagligt i samarbejde mellem forskellige relevante faggrupper. På IKH har vi mange års erfaring med at arbejde tværfagligt. Vi har derfor opbygget en stærk tværfaglig kultur både i organisationen, i ledergruppen og blandt medarbejderne. Denne kultur hviler indsatsen i FamilieFOKUS i høj grad på. Fagsammensætning og kompetencer Teamet i FamilieFOKUS består af psykolog, specialpædagogisk konsulent, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og musikterapeut. Teamets kompetencer tager afsæt i fagspecialisternes terapeutiske og sundhedsfaglige erfaringstyngde indenfor feltet. Derudover har fagspecialisterne løbende fået relevant efter- og videreuddannelse. I tilbuddet er der afsat midler til fast konsulentbistand fra en læge, der er fultidsbeskæftiget inden for palliation til børn, unge og deres familier på Sjælland (se bilag 4). Lægen inddrages primært i visitationssammenhæng, hvor der er behov for lægefaglige kompetencer i forbindelse med spørgsmål, som ikke umiddelbart kan besvares af den behandlingsansvarlige læge. Derudover inddrages lægen i kvalificering af indsats og sparring i forbindelse med komplekse problematikker hos barnet med sygdom, samt bidrager med løbende, lægefaglige vurderinger, som ikke kan afklares ved den behandlingsansvarlige læge. Ud over en læge inddrages en socialrådgiver som fast konsulent i indsatsen (se bilag 4). Der er ligeledes afsat midler til at købe andre eksterne konsulenter ind som fx en præst, afhængigt af familiernes behov og ønsker. IKH's høje specialisering og store kapacitet inden for børneområdet muliggør, et vi kan inddrage interne specialister ud over faggrupperne i det faste FamilieFOKUS-team. Se figuren herunder for et overblik over den tværfaglige sammensætning og normering i indsatsen samt vores hjemmeside for yderligere beskrivelse af fagspecialisternes kompetencer 22. Ud over de fagområder, der er repræsenteret i selve indsatsen, består FamilieFOKUSteamet af medarbejdere, der beskæftiger sig med administration, ledelse og udvikling. Disse medarbejdere er ligesom de fagprofessionelle med til at muliggøre, at vi i FamilieFOKUS kan levere indsatser til familierne af høj kvalitet. IKH's Projekt- og Udviklingsafdeling vil ligesom administration og ledelse være en af de stordriftsfordele, som man vil kunne opnå i tilbuddet. Herudover kan IKH tilbyde, at vores udviklingsafdeling fundraiser midler til FamilieFOKUS. FAGLIGE TILGANGE Palliation og rehabilitering I FamilieFOKUS arbejder vi både habiliterende 23 og rehabiliterende afhængigt af det enkelte barns og familiens situation og prognose. Både den habiliterende og rehabiliterende indsats baseres ligesom den palliative indsats på en helhedsopfattelse af barnets og familiens situation, og har til formål at fremme bedst mulig kropsfunktion, indlæring, selvstændighed og selvtillid samt medvirke til barnets/den unges aktive, sociale deltagelse. Disse områder er vigtige 21 Sundhedsstyrelsen (2018). Anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier Habilitering betyder at udvikle nye evner og har til formål at støtte udviklingen hos et barn med en medfødt eller tidligt erhvervet lidelse. Habilitering adskiller sig fra rehabilitering ved, at barnet ikke har tidligere funktion at referere til, sådan som den voksne med en erhvervet lidelse har (Sundhedsstyrelsens, 2018 pp. 7). 7

9 for, at barnet og familien kan mestre deres livssituation, og at hele familien trives 24. Palliation og (re)habilitering fordrer tværfagligt og tværsektorielt organiserede indsatser og bør begge iværksættes (ideelt set) tidligt i barnets sygdomsforløb. I FamilieFOKUS har vi fokus på at yde en koordineret indsats til familierne, hvor balancen mellem (re)habilitering og palliation kan justeres begge veje gennem forløbet afhængigt af barnet og familiens behov 25. De fem fokusområder FamilieFOKUS arbejder med afsæt i fem fokusområder; Fokus på Familiens trivsel, Fokus på sygdom og tab, Fokus på Barnet, Fokus på pårørende og Fokus på hjælpesystemer. Vi anser fokusområderne for at være centrale tematikker i familier med et barn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom. Indsatsen tilpasses med respekt for den enkelte familie. Se mere i bilag 1 eller på vores hjemmeside 26. Fokus på BARNET Fokus på HJÆLPE- SYSTEMER Fokus på FAMILIENS TRIVSEL Fokus på SYGDOM OG TAB Fokus på PÅRØRENDE SAMMENHÆNG OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF LANDET I FamilieFOKUS har vi gennem de sidste tre år oparbejdet et stort netværk og sidder med i relevante netværksgrupper. Vi bidrager til at udbrede viden og erfaring om psykosociale palliative indsatser til børn, unge og deres forældre. I FamilieFOKUS involveres øvrige relevante aktører i indsatsen afhængigt af barnets og familiens behov, og vi samarbejder med regionale palliative teams, relevante sygehusafdelinger og kommuner 27. Udbredt kendskab til FamilieFOKUS Det er FamilieFOKUS' erfaring, at mange familier i målgruppen er så belastede, at de grundet manglende tid og overskud ikke får søgt hjælp. I en undersøgelse foretaget af FamilieFOKUS blandt forældre i målgruppen siger flere familier, at det er bedst at henvende sig til dem i forbindelse med hospitalsbesøg, sagsbehandler eller andre instanser, som familien allerede har kontakt til. Flere familier oplever, at det kan være vanskeligt hele tiden at skulle bede om hjælp og vil derfor gerne opsøges. I FamilieFOKUS har vi derfor arbejdet med at få udbredt kendskabet til tilbuddet blandt kommuner, sygehuse og andre relevante samarbejdspartnere. Det har vi gjort ved at tage ud i kommuner og fortælle om tilbuddet, afholdt temadage for kommuner og sygehuspersonale, og sidder i netværk med relevante samarbejdspartnere. Se vores hjemmeside for at få overblik over de aktiviteter, der allerede er planlagt i Vestdanmark i 2019 og som tilmed vil blive udbudt i Østdanmark, såfremt vi får opgaven. Det betyder at kommuner, sygehusafdelinger og familier i hele Danmark allerede har kendskab til vores indsats, og at indsatsen i Østdanmark vil kunne profitere at den markedsførings- og netværksdannende indsats, der er brugt ressourcer på i forbindelse med satspuljeprojektet FamilieFOKUS. Det betyder også, at flere familier vil blive henvist til vores tilbud allerede fra starten af 2019, da regionale palliative teams, kommuner, praktiserende læger, sygehusafdelinger, brugerorganisationer og andre aktører fra hele Danmark allerede har kendskab til og har gjort brug af vores tilbud. Derudover afholder vi informationsmøder og webinars for familier og sagsbehandlere, hvor vi fortæller om vores helhedsorienterede og individuelt tilrettelagte indsatser med henblik på at sikre, at der er lige mulighed for information på tværs af landet. Vidensarbejde og netværksfacilitator I FamilieFOKUS prioriterer vi vidensarbejde, og vi har derfor fokus på at deltage i relevante temadage, konferencer og faglige netværk. FamilieFOKUS sidder derfor også med i Forum for pædiatrisk palliation i Danmark og er vært ved næste møde, der afholdes den 5. december Her deltager fagpersoner fra de regionale palliative teams og 24 Hjortbak, B., Bangshaab, J., Johansen, J. og Lund, H. Udfordringer til rehabilitering i Danmark (2011;2017). Rehabiliteringsforum Danmark. 25 Thuesen, Mikkelsen og Timm, Koordinering af rehabilitering og palliation til mennesker med livstruende sygdom (2016) REHPA Videnscenter for Rehabilitering og Palliation 26 Familie-fokus.dk 27 COWI for Sundhedsstyrelsen (2018). Erfaringsopsamling for Lukashuset og FamilieFOKUS, pp. 23 8

10 Lukashuset. Vi afholder desuden årlige tema- og netværksdage i Østdanmark for fagpersoner, der beskæftiger sig med palliation til børn, unge og deres familier eller blot ønsker at vide mere om området. Her kan kommuner, sygehusafdelinger og andre aktører på området både få indsigt i vores erfaringer med indsatser til familierne, oplæg om den nyeste viden inden for palliation til børn, unge og deres familier og samtidig dele erfaringer med andre. I FamilieFOKUS videndeler og samarbejder vi med relevante brugerorganisationer, der jf. de vedlagte interessetilkendegivelser er interesserede i at undersøge relevante samarbejdsmuligheder, udbrede kendskab til hinanden og deltage aktivt i tema- og netværksdage (se bilag 4). Vi er samtidigt ved at indlede et samarbejde med norske Frambu 28 - en norsk organisation, som samler og udvikler viden om sjældne diagnoser med henblik på at udbrede denne viden til personer med sjældne diagnoser, pårørende og fagpersoner. Vi ønsker at lære af hinandens viden og dele erfaringer og metoder til at nå ud i hele landet. FamilieFOKUS har gennem faglige organisationer siddet med i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe og budt ind med viden og erfaring til de anbefalinger, som sundhedsstyrelsen netop har publiceret 29. EVALUERING For at evaluere på succeskriterierne i FamilieFOKUS gennemføres tre mindre evalueringer. En målopfyldelsesevaluering, en effektevaluering og en eksplorativ undersøgelse. For at kunne evaluere på succeskriterierne har vi gjort succeskriterierne målbare efter SMART-princippet 30. Se de målbare succeskriterier herunder. Målopfyldelsesevaluering Det centrale spørgsmål i en målopfyldelsesevalueringer er, om målene er nået. Målopfyldelsesevalueringen søger altså at besvare, hvorvidt vi har nået vores succeskriterier, og det er derfor en forudsætning, at målene er tydeligt definerede 30 som i tabellen herunder. I forbindelse med årsrapporterne, der udarbejdes ved udgangen af hvert år, samles der op på målopfyldelsen af succeskriterierne 1.a., 1.b., 2.a., 2.b. og 3.c. Årlige stop-up evalueringer Der gennemføres årlige audits i FamilieFOKUS for at skabe fælles forståelse af kvaliteten i indsatsen og for at blive klogere på, hvilke områder vi med fordel kan udvikle på. Audit er særlig anvendelig inden for områder, hvor der ikke er entydige kvalitetsstandarder, hvilket netop gør sig gældende inden for palliation til børn, unge og deres familier, idet området er forholdsvist nyt i Danmark 31. Effektevaluering på baggrund af kvantitative data Til at evaluere på, hvorvidt barnet og familien styrkes til at kunne mestre livet med livstruende sygdom og få en bedre livskvalitet, anvendes en effektevaluering, idet denne type af evaluering er særlig anvendelig til at måle forandring 30. Der anvendes to forskellige typer af kvantitative data i forbindelse med effektevalueringen. Spørgeskema med præ- og post-måling For at undersøge, hvorvidt familierne oplever en forbedret trivsel og livskvalitet og mindsket stress, gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med en præ- og post-måling blandt alle familier i FamilieFOKUS. Her bedes familierne besvare en række standardiserede og validerede spørgsmål, hvortil der så vidt muligt også er tilknyttet normtal. Dette muliggør både, at vi kan sammenligne familiernes forandring fra før de modtog indsatsen i FamilieFOKUS til efter indsatsen samt sammenligne FamilieFOKUS' målgruppe med normtal, så vi får en indikation af, hvorvidt disse familiers trivsel, livskvalitet og stressniveau generelt er højere eller lavere sammenlignet med andre grupper 32. GAS-mål Når en familie afslutter et forløb i FamilieFOKUS udarbejder de sammen med fagspecialisterne et eller flere GAS-mål. GAS er et værktøj til skallering af fastsatte mål og et redskab til at måle forandringer over tid. Metoden er udviklet til evaluering af resultater i det psykiatriske arbejde 33. I FamilieFOKUS vil vi arbejde med at kategorisere familiernes mål samt indsamle data ift. graden af målopfyldelse ved den opfølgende samtale. 28 Samarbejdsmøde med Frambu 13. november 2018, Dahler-Larsen, Peter, Evaluering af projekter - og andre ting, som ikke er ting. Syddansk Universitetsforlag. pp. 21, 69 og Ammentorp, J. og Rørmann, D. (2008). Audit i Sundhedsvæsenet: En håndbog om metoden og dens anvendelse i klinisk praksis. 32 Livskvalitet (WHO-5), Percieved Stress Scale (PSS) og Post Traumatic Growth Inventory (PTGI) 33 Cohen, M. (1998). Goal Attaintment Scaling GAS. Orientering og erfaringsopsamling. Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. 9

11 Succeskriterierne 3.a. og 3.b. afrapporteres i sidste kvartal 2022 i forbindelse med, at der udarbejdes en samlet rapport med erfaringer fra FamilieFOKUS for årene Heri inddrages kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelsen samt GAS-målene. Eksplorativ undersøgelse på baggrund af kvalitative interviews Da der ikke findes meget forskning om, hvilke psykiske belastninger familier i denne målgruppe er under, egner det eksplorative design sig særligt godt. Her er det muligt at være undersøgende ved at finde, opstille og definere relevante hypoteser 34. Evalueringen har til formål at bidrage med viden om familiernes psykiske belastning, herunder: I hvor høj grad disse familier er belastede og inden for hvilke områder er de særligt belastede? Undersøgelsen baseres på interviews med udvalgte familier udført af en psykolog med viden om psykopatologi og belastninger, der er særligt relevante ift. denne type familier. Denne del af evalueringen skal dels bidrage til at nuancere den kvantitative evaluering om familiernes trivsel og livskvalitet samt bidrage med anbefalinger og viden til relevante fagpersoner. Succeskriterierne 4.a. og 4.b. afrapporteres i første halvår 2021 i forbindelse med, at der udarbejdes en samlet rapport med erfaringer fra den eksplorative undersøgelse og anbefalinger til fagpersoner, der beskæftiger sig med netop denne målgruppe. Formål 1. Sikre bedre koordinerede indsatser for familier i hele Danmark 2. Udligne geografisk ulighed og skabe lige muligheder for børn i hele landet 3. At barnet og familien styrkes til at kunne mestre livet med livstruende sygdom og få en bedre livskvalitet 4. Bidrage til viden inden for palliation til børn, unge og familier Målbare Succeskriterier 1.a. Der er etableret et bedre samarbejde med kommunale, regionale og private aktører på området, da der overleveres fra eller til sygehus eller kommune i mindst halvdelen af familierne. 1.b. Der er formidlet viden om palliativ indsats til målgruppen gennem en årlig temaog netværksdag med deltagere fra både sygehuse og kommuner og med både faglige oplæg inden for palliation til børn, unge og deres familier og tid til netværksdannelse og erfaringsudveksling Der er skabt et ensartet tilbud til alle børn og deres familier uafhængig af bopælskommune, idet den geografiske spredning på familier, der deltager i FamilieFOKUS, afspejler indbyggertallene i de forskellige kommuner i Østdanmark. 2.b. Der er udbredt kendskab til FamilieFOKUS ved afholdes af en årlig tema- og netværksdag, hvor fagpersoner fra mindst fem forskellige kommuner og to forskellige sygehuse i Østdanmark deltager. 3.a. Familierne oplever bedre trivsel og livskvalitet efter et forløb i FamilieFOKUS samt mindsket stress. Dette kan måles i effektmålingen, hvor forældrene scorer højere på trivsel og livskvalitet og mindre på stress efter et forløb i FamilieFOKUS sammenlignet med før forløbet. 3.b. Mindst 50 pct. af forældrene har nået det 'forventede' resultat ift. deres GAS-mål. Mindst 20 pct. har nået et 'noget bedre' resultat og mindst 10 pct. har nået et resultat, der var 'meget bedre' sammenlignet med status ved formuleringen af GAS-målet. 3.c. Der sikres udvikling af- og refleksion over praksis i FamilieFOKUS samt kvalitetssikring af indsatsen ved at gennemføre mindst en årlig 'stop op evaluering' i form af audit. 4.a. Der gennemføres i løbet af de første to år mindst 10 interviews med forældre til børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom for at få mere viden om, hvilken belastning familier med et livstruende sygt barn er under. 4.b. På baggrund heraf udarbejdes der i første halvår 2021 en række anbefalinger til opmærksomheds-punkter i forhold til familiernes belastning henvendt til fagpersoner der beskæftiger sig med målgruppen og palliation til børn, unge og deres familier. TIDSPLAN OG OVERSIGT I bilag 3 ses en tidsplan over planlagte hovedaktiviteter i FamilieFOKUS frem til Der vil være en opstarts- og etableringsperiode i første kvartal 2019, og det forventes, at der kan tilbydes indsatser til familier allerede fra Da satspuljeprojektet FamilieFOKUS løber frem til og er landsdækkende, vil vi kunne lave en glidende overgang fra projektet til det nye FamilieFOKUS-tilbud i Østdanmark, hvormed vi sikrer, at der på intet tidspunkt vil stoppes for optaget af familier. Tidsplanen viser tilmed milepæle i forbindelse med evalueringen af projektet. 34 Andersen et al. (2010). Metoder i statskundskab. Hans Reitzels Forlag. pp

12 BILAG 1 - TEMAER OG KOMPETENCER I FORHOLD TIL FOKUSOMRÅDER SE UDDYBNING AF FOKUSOMRÅDERNES INDHOLD OG KOMPETENCER I FAMILIEFOKUS PÅ VORES HJEMMESIDE TEMAER Det syge barn barnet med sygdom Barnets udvikling Rehabilitering og palliation Selvværd og selvudfoldelse Livskvalitet KOMPETENCER Kan give information, støtte og vejledning til familier i specifikke emner som medicinering, sygepleje og behandling. Støtter barnet og familien i at finde bevægeglæde, kropslig ro, regulere åndedræt og lindre smerte. TEMAER At navigere i hjælpesystemer Det gode samarbejde Offentlig vs. privat person At lære at gøre brug af sit netværk KOMPETENCER Kan rådgive familierne om andre tilbud til børn, unge og familier med palliative behov både lokalt, regionalt og nationalt. Tager ansvar for at koordinere indsat til familien med andre relevante aktører. KOMPETENCER Kan facilitere samtaler om svære emner og gå i dialog og samarbejde med barnet, familie og pårørende. Tilrettelægger aktivitet for at afdække, ressourcer, kompetencer og følelser hos søskende fx gennem musikalsk aktivitet, hvor søskende kan udtrykke sig, uden at skulle bruge det verbale sprog Fokus på BARNET Fokus på HJÆLPE- SYSTEMER TEMAER Fokus på PÅRØRENDE Fokus på FAMILIENS TRIVSEL Fokus på SYGDOM OG TAB BEDSTEFORÆLDRE Dobbeltsorg Relation og rolle ift. familien med særlige behov SØSKENDE Et godt børneliv Søskendeinddragelse og alderssvarende viden Følelsesmæssig støtte ANDRE PÅRØRENDE Hvordan bliver de en støtte Tab af relationer TEMAER Mestring - Hvordan takler vi modgang Familien fortælling om sig selv Plads til alles behov Parforhold Balance mellem krav og ressourcer KOMPETENCER Evner at give psykoedukation til såvel børn og unge som voksne, tilpasset alder og funktionsniveau Kan inddrage både palliative og habiliterende tilgange, med udgangspunkt i barnets og familiens behov Kan balancere mellem at være lyttende og nærværende, og italesætte det der observeres i familien. TEMAER Sygdommens betydning for familiens liv Tab af det gamle liv At tale om sorg og tab Sidstehjælp Sygdomsforståelse KOMPETENCER Viden om sorg-, krise- og traumereaktioner - herunder belastningsreaktioner og mestringsstrategier Kan varetage såvel familie- par og individuelle samtaler samt søskende- og børnesamtaler IKH FAMILIEFOKUS

13 BILAG 2 - SAMARBEJDSPARTNERE for FamilieFOKUS Interesse- og brugerorganisationer Henvisning Netværk og vidensdeling Center for Sjældne Sygdomme Henvisning Konsulentbistand Samarbejde om indsatser Sygehusafdelinger Henvisning Samarbejde om indsatser Netværk og vidensdeling REHPA og FRAMBU Netværk og vidensdeling SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSENTER Regionale palliative teams Henvisning Samarbejde om indsatser Netværk og vidensdeling Kommuner Henvisning Samarbejde om indsatser Understøtte kommunale indsatser Netværk og vidensdeling Praktiserende læger Henvisning Lukashuset Henvisning om indsatser Netværk og vidensdeling IKH FAMILIEFOKUS

14 BILAG 3 - TIDSPLAN OPSTART ÅRSRAPPORT (MÅLOPFYLDELSES- EVALUERING) ÅRSRAPPORT (MÅLOPFYLDELSES- EVALUERING) ÅRSRAPPORT (MÅLOPFYLDELSES- EVALUERING) EKSPLORATIV UNDERSØGELSE FÆRDIG + AUDIT AUDIT ANBEFALINGER AUDIT AUDIT EVALUERINGSRAPPORT (EFFEKTEVALUERING) INDSATS GENNEM SATSPULJEMIDLER INDSATSER FORLØB I HJEMMET OPHOLD NETVÆRKSKURSER OPFØLGENDE SÆRLIGT TILRETTELAGTE INDSATSER INTERVIEW MED FAMILIER ANBEFALINGER INDSAMLING AF KVANTITATIVE DATA RAPPORT OG DATAARB. ETABLERING OG SAMARBEJDE NETVÆRK UDBREDELSE AF KENDSKAB TEMADAGE UDVEKSLING AF VIDEN OG ERFARING UDVIKLING VIDENSARBEJDE KOMPETENCEUDVIKLING IKH FAMILIEFOKUS

15 BILAG 4 - FORHÅNDS- OG INTERESSETILKENDEGIVELSER o Forhåndstilkendegivelse fra Læge Inger Gillesberg o Forhåndstilkendegivelse fra MUSHOLM o Forhåndstilkendegivelse fra Socialrådgiver Vibeke Larsen o Interessetilkendegivelse fra LIVSKRAFT o Interessetilkendegivelse fra Muskelsvindsfonden o Interessetilkendegivelse fra Sjældne Diagnoser o Interessetilkendegivelse fra Specialrådgivning om Epilepsi på Filadelfia o Interessetilkendegivelse fra Børn, Unge & Sorg, Det nationale Sorgcenter IKH FAMILIEFOKUS

16

17 Forhåndstilkendegivelse vedr. samarbejde om afholdelse af ophold og netværkskurser i forbindelse med FamilieFOKUS i Østdanmark - i forbindelse med Sundheds- og ældreministeriets pulje til etablering øf et øflastningstilbud til livstruende syge børn og deres familier i Østdonmork. mtdt regionmidtjylland MUSHOLM giver hermed tilsagn om, at Famil efokus, IKH kan benytte vores faciliteter i forbindelse med: Dato 5. november 2018 Sagsbehandler Julie Joensen JUJOEN@rm.dk a Afholdelse af ophold for familier til børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom i perioden Tel a Afholdelse af netværkskurser for flere familier til børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom i perioden Ved tildeling af midler udarbejdes en samarbejdsaftale mellem MUSHOLM og IKH, Region Midtjylland. Heri vil November, 2018 U nderskrift

18 Forhåndstilkendegivelse vedr. konsulentbistand til FamilieFOKUS i Østdanmark - i forbindelse med Sundheds- og ældreministeriets pulje til etablering af et aflastningstilbud til livstruende syge børn og deres familier i Østdanmark. Dato 12. november 2018 Julie Joensen JUJOEN@rm.dk Tel Vibeke Larsen, Socialrådgiver og handicapkonsulent, giver hermed tilsagn om, at FamilieFOKUS, IKH kan købe konsulentbistand i perioden 2019 til 2022 i forbindelse med: MarselisborgCenteret P.P. Ørumsgade 9-11 Hovedindgang bygning Aarhus C. Undervisning i projektets kurser for forældre bl.a. med oplæg om sociale støttemuligheder og andre socialfaglige problemstillinger Vejledning til forældre, som indgår i projektet Temadag(e) for fagpersoner tilknyttet projektet Andre konsulentopgaver som aftales Vibeke Larsen honoreres efter følgende takster: Prisen er kr. for kurser for forældre (halv dag) + kørselsgodtgørelse Prisen for temadag for fagpersoner er 7000 kr. for en halv dag og kr. for en hel kursusdag + kørselsgodtgørelse Prisen for konsulentbistand er 765 kr. pr. time + moms. Hertil kommer honorar for evt. transporttid ved konsulentbistand, 375 kr. pr time ud over 1 time hver vej, kørselsgodtgørelse samt refusion af evt. broafgift/færge + moms. Ved tildeling af midler udarbejdes en endelig samarbejdsaftale mellem Vibeke Larsen og IKH, Region Midtjylland med nærmere præcisering af opgaven og opgavens omfang. November, 2018 Vibeke Larsen, Socialrådgiver og handicapkonsulent

19 Interessetilkendegivelse vedr. FamilieFOKUS i Østdanmark - i forbindelse med Sundheds- og ældreministeriets pulje til etablering af et aflastningstilbud til livstruende syge børn og deres familier i Østdanmark. Dato 12. november 2018 Julie Joensen JUJOEN@rm.dk Tel Daglig leder og læge Rasmus Thøger Christensen, giver hermed tilsagn om, at LIVSKRAFT er interesserede i at: Indgå i en dialog ang. potentielle samarbejdsflader med FamilieFOKUS. Gensidigt at udbrede kendskab til hinandens tilbud både i relation til familier og relevante fagpersoner. Deltagelse i og evt. bidrag til relevante tema- eller netværksdage. November, 2018 Rasmus Thøger Christensen Medgrundlægger og daglig leder af LIVSKRAFT Læge

20

Ansøgningsskema om etablering og drift af aflastningstilbud for livstruende syge børn og deres familier i Østdanmark

Ansøgningsskema om etablering og drift af aflastningstilbud for livstruende syge børn og deres familier i Østdanmark Ansøgningsskema om etablering og drift af aflastningstilbud for livstruende syge børn og deres familier i Østdanmark Journalnummer 1807521 Frist for indsendelse af ansøgning: 20. november 2018 kl. 12.00

Læs mere

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status

Læs mere

Årsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG

Årsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG Årsmøde 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen Hvordan startede det? Monofaglige og tværfaglige kompetencer, vi gerne ville have

Læs mere

IKH. Specialrådgivningen for VISO, IKH Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP

IKH. Specialrådgivningen for VISO, IKH Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP Specialrådgivningen for VISO, Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 KOORDINERING AF SPECIALRÅDGIVNING FOR VISO VISO Specialrådgivning for VISO, til alle landets kommuner Fagpersoner

Læs mere

Palliation til børn og unge og deres familier

Palliation til børn og unge og deres familier Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender

Læs mere

Projekt Familie-FOKUS

Projekt Familie-FOKUS Projekt Familie-FOKUS Finansieret af SATS-puljemidler fra Sundhedsstyrelsen OM PROJEKTET Region Midtjyllands specialiserede socialområde vil med støtte fra Sundhedsstyrelsen SATS-puljemidler afprøve en

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Special- rådgivningen

Special- rådgivningen Special- rådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er specialrådgivningen? Formålet med dette

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark Palliativ indsats til børn og unge i Danmark Der findes specialiserede tværfaglige teams i alle regioner i Danmark samt FamilieFokus og Lukashuset Hvor kommer palliation fra Latin palium Lindring Kappe,

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Evaluering af Lukashuset efter det første år

Evaluering af Lukashuset efter det første år Evaluering af Lukashuset efter det første år Temadag den 25. oktober 2017 Mette Raunkiær, seniorforsker, REPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Klinisk Institut, SDU E-mail: mette.raunkiaer@rsyd.dk

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab

Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab I denne pjece kan du læse en

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Hvad er Specialrådgivningen?

Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel) Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7. INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Videncenter for Rehabilitering og Palliation PROJEKTBESKRIVELSE Specialområde Kommunikation og Undervisning (SKU) 1 og Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Handicap (UFH) 2, Region Midtjylland ansøger i et samarbejde satspuljen Aflastningstilbud

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

7. Syg eller døende i eget hjem

7. Syg eller døende i eget hjem 7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere

Læs mere

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Offentlige og private organisationer - gerne i et samarbejde inviteres hermed til at ansøge om satspuljemidler til etablering, drift og forankring af et

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Sebastian Cristoffanini

Sebastian Cristoffanini Fra: Sendt: 30. januar 2018 15:47 Til: Ane Bonderup; Anni Ravnsbæk Jensen; Søren Rittig Cc: Jens Friis Bak; Lone Düring Emne: Børnehospicepladser i Region Midtjylland ErUdgaaendeMail: -1 Journaliseret:

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Pakkeforløb for traumatiserede flygtninge

Pakkeforløb for traumatiserede flygtninge Pakkeforløb for traumatiserede flygtninge Antal og varighed af klinisk handling Indledende samtale og KRAM og somatisk sygdom Psykoterapi, herunder indledende undersøgelse forud for behandlingsstart Stabiliserende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Den efterfølgende tekst er således en tematiseret sammenskrivning af de to referater inklusiv fremadrettede perspektiver for PBU i Danmark.

Den efterfølgende tekst er således en tematiseret sammenskrivning af de to referater inklusiv fremadrettede perspektiver for PBU i Danmark. 15. maj 2017/MR/HT Sundhedsstyrelsens Workshop om palliation til børn, unge og deres familier den 2. maj 2017, Kulturhuset Islands Brygge - opsamling af drøftelser og mulige scenarier Indledning Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere