SORGPLAN. For Ravsted Børneunivers. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald

Transkript

1 SORGPLAN For Ravsted Børneunivers Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald

2 Krise- og sorgplan for Ravsted Børneunivers At støtte et barn i sorg kræver ikke at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske Ravsted Børneunivers krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at Universet har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Hvis vi i den kærligste mening beskytter børnene ved ikke at tale med dem om deres sorg, så er det, som vi tror, at vi også beskytter dem imod, at tænke. Men børn tænker, så det knager. Og de har ikke forudsætningerne for at tænke rationelt som voksne. Det eneste, de når frem til, er, at det må være deres skyld, at far eller mor er død. Citat Jes Dige. At der er grund til voksnes bekymring, når et barn bliver ramt af sorg, betyder ikke at vi skal beskytte dem mod sorgen for det kan vi ikke. Sorg er ikke en sygdom, men en uundgåelig del af det at leve. Det vi skal er, at støtte barnet i dets sorg og dets bearbejdning af sorg. For at tage del i barnets sorg kræves der ikke et overmenneske kun et menneske. Og føler man ikke at man kan, så er det legalt at sige fra, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Denne plan skal bruges som en støtte og et arbejdsredskab, når det, der ikke må ske, sker. Planen er tænkt som en guide til de handlinger, der skal iværksættes umiddelbart efter dødsfaldet. Den videre opfølgning kan ikke beskrives generelt, men bør planlægges individuelt. Udover en løbende revidering af planen tages den op en gang årligt i det enkelte team for at sikre, at den til stadighed er anvendelig. Sorgplanen forefindes på Universets hjemmeside og på Lærerintra. Desuden opfordres der til, at hver enkelt medarbejder selv har et eksemplar. Derudover skal der hvert år på det første forældremøde oplyses, at Ravsted Børneunivers har en Sorgplan og hvert andet år skal den kort gennemgås for forældrene. Denne gennemgang skal synliggøre overfor forældrene, at personalet er klar til at tackle en svær situation, at skolen tager kontakt til hjemmet, samt at skolen er bevidst om vigtigheden af åbenhed også i den efterfølgende periode. Sorgplanen tager primært udgangspunkt i situationer i forbindelse med dødsfald, men flere dele vil også kunne benyttes i forbindelse med alvorlig sygdom.

3 Planen er udarbejdet af sorgudvalget og personalet. Planen indeholder følgende: Når Universet mister et barn/ en elev Når et barn/ en elev mister forældre eller søskende Når Universet mister en ansat Ulykker i Universet Børn i krise som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom, vold, mv. Litteraturliste Når et barn dør Videregivelse af information om dødsfald Den første, der får kendskab til dødsfaldet kontakter klasselæreren, pædagogen og ledelsen. Ledelsen organiserer at teamet bliver samlet før første time/dagen begynder. Her lægges en strategi og der udvælges en person(er) med personligt overskud og engagement. Det videre forløb aftales. Ledelsen sikrer information til øvrige ansatte og kontakter øvrige parter. Første kontakt til barnets forældre Klasselæreren, pædagogen eller ledelsen tager kontakt til hjemmet for at: Få konkrete facts om hvad der er sket. Få at vide om der er oplysninger, der ikke må videregives til de øvrige børn og deres forældre. Eventuelt i forbindelse med selvmord. Afdække hvor klasselæreren, pædagogen og lederen umiddelbart kan hjælpe. Fortælle hvad der er sket i Børneuniverset og hvad der vil ske de nærmeste dage. Få afklaret om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet. Aftale eventuelt besøg i hjemmet af klasselæreren, pædagogen eller lederen.

4 Anden kontakt til forældrene Hvis forældrene ønsker det aflægges besøg i hjemmet, med det formål at: Fortælle om forløbet i klassen. Afleverer en buket blomster og eventuelt et lille brev fra skolen, børnehaven eller klassekammeraterne. Få afklaret hvorvidt forældrene ønsker Universets personale og/eller klassekammeraternes deltagelse i begravelsen. Såfremt forældrene ønsker deltagelse, indhentes flere oplysninger om selve begravelsen. Klassen Klasselæreren og klassens lærere er i lokalet, når de første børn ankommer. Klassen informeres grundigt om, hvad der er sket. Derefter gives der rum og tid til at børnene får lov til, at fortælle og snakke om såvel positive som negative oplevelser. Hvis det falder naturligt, er det en god ide, at lade børnene lave et materiale om den afdøde til forældrene. Det kan være breve, digte, tegninger eller små historier. Klassen sætter sammen med klassens lærere en dødsannonce i avisen. eventuelt kan der også skrives et mindeord. Skolen betaler. Skolen sætter en dødsannonce i avisen i forlængelse af klassens annonce. Det afdøde barns plads kan eventuelt markeres med et stearinlys eller en blomst. Hvis der er behov for det kan der benyttes materialer fra Sorgkassen, som er på biblioteket. Heri forefindes litteratur og film for forskellige aldersklasser. Der bør være aktiviteter denne dag, der ikke har med temaet død at gøre. Der skal gives mulighed for en individuel samtale med eleverne. Børnene gøres opmærksom på, at det er skolen, der tager sig af at informere hjemmene således, at der ikke bliver videregivet informationer via mobiltelefon. Den første dag er det særdeles vigtigt at dagen afsluttes så alle børn kan gå trygge hjem det bør eventuelt foranstaltes at ingen af børnene kommer hjem uden, at der er forældre hjemme. Såfremt, at der er børn, der er meget påvirkede af situationen bør det være forældrene, der afhenter deres børn på skolen eller i Fritteren

5 Hvis børnene skal deltage i begravelsen kontakter ledelsen præsten med henblik på, at han kommer på skolen og fortæller klassen om begravelsen. Kontakt til klassens/ børnehavens forældre Forældrene informeres grundigt og hurtigt om dødsfaldet og begravelsen. Informationen kan, afhængigt af klassetrin, gives skriftligt eller på et møde. Se bilag 1. Ledelsen Informerer alle medarbejdere om dødsfaldet. Går proceduren igennem med teamet. Hvem gør hvad. Kontakter Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på at indhente psykologisk bistand. Kontakter præsten for at aftale hans eventuelle besøg i klassen. Etablerer eventuel kontakt til sorggruppe. Planlægger og gennemfører en mindestund for hele skolen. Hvis dødsfaldet sker i en ferie Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter en fra ledelsen. Ledelsen kontakter klasselæreren, pædagogerne. Ledelsen og klasselæreren /pædagogerne aftaler hvem der gør hvad. Kontakt til hjemmet. Deltagelse i begravelse m.m. Information til klassens/børnehavens børn og forældre samt til Universets øvrige personale. Forløbet i klassen gennemføres den første dag efter ferien ligesom der arrangeres en mindestund denne dag. Begravelsen Hvis klassekammerater skal deltage i begravelsen aftales forløbet med det team, der er omkring klassen. Der bør være fælles ankomst til kirken og klassen og eventuelle klassekammeraters forældre bør sidde samlet med klassens lærere. Efter begravelsen forlader klassen kirken sammen. Hvis der er børn, der ønsker det, tages der tid til en opsamlende snak.

6 Flagning Universet flager på halv stang på selve dødsdagen så snart alle er informeret. Der flages ligeledes på halv stang på dagen for begravelsen. Når begravelsen er overstået flages der på hel stang. Opfølgning Det er meget vigtigt, at Klassens, Fritterens og Børnehavens pædagoger får meget støtte og hjælp af kollegerne. Vær opmærksom på børnenes forskellige sorgreaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen, efter at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Sorgens 4 stadier 1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn. 2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger. 3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år. 4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinde. Det kan have stor betydning for klassen: At den afdødes stol og bord bliver stående tom i klasseværelset et stykke tid. At der kan tages vare på andre konkrete ting, der minder om vedkommende At den afdøde elevs grav besøges af den samlede klasse. At have et skolebillede af afdøde elev At have tegninger hængende, som afdøde elev har lavet. Se desuden bilag 3:

7 Når et barns mor, far eller søskende dør. Videregivelse af information om dødsfaldet Den første person, der får meddelelsen, kontakter ledelsen, som kontakter klasselæreren. Kontakt til hjemmet Klasselæreren, pædagogen eller ledelsen tager kontakt til barnets hjem og hvis hjemmet ønsker det aflægges et besøg på et passende tidspunkt. Hensigten med mødet er primært at vise opmærksomhed overfor barnet og de efterladte, at fortælle om de tiltag, der allerede er iværksat i skolen samt eventuelt aftale det videre forløb for de nærmeste dage og barnets tilbagevenden til skolen. Der aftales også, hvilke informationer omkring dødsfaldet, der ønskes videregivet i Universet. Eksempelvis i forbindelse med selvmord. Der medbringes en buket til hjemmet hvis ikke der aflægges besøg i hjemmet, sendes buketten sammen med en personlig hilsen. Klassen Første morgen efter dødsfaldet startes dagen med et klassemøde som varetages af klasselæreren eller klassens lærere. Der lægges stor vægt på, at lade alle reaktioner komme til udtryk. Efter mødet med familien orienteres klassen om, hvornår barnet forventes tilbage, og om hvorledes man i klassen bedst kan hjælpe klassekammeraten der benyttes eventuelt materiale fra Sorgkassen på biblioteket. Begravelsen Som minimum deltager klasselærer samt en fra ledelsen. Opfølgning Det påhviler klasselæreren, pædagogerne at sikre, at der bliver lavet en opfølgning i forhold til barnet og i forhold til klassens velbefindende. ( se under, når elev dør) Ledelsen etablerer eventuel kontakt til sorggruppe.

8 Når en ansat dør. Videregivelse af information om dødsfaldet Den første person, der får meddelelsen kontakter ledelsen. Ledelsen Ledelsen informerer Universets personale og kontakter om nødvendigt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for psykologisk bistand. I en periode tilknyttes en fra ledelsesteamet de ansatte, der har mistet en kollega. Den første arbejdsdag efter dødsfaldet samles ledelsen med den afdøde kollegas team/ kolleger for at aftale, hvorledes den første dag skal forløbe og aftale hvem der har hvilke opgaver. Ledelsen sikrer, at dagen organiseres således, at børnenes nærmeste lærere/ pædagoger kan blive hos børnene hele dagen. Ledelsen sørger for at alle ansatte bliver orienteret om, hvorledes den første dag skal foregå og hvorledes alle skolens elever bliver informeret. Det er ledelsens opgave, at sørge for, at der bliver afholdt en mindestund. Ledelsen udarbejder en midlertidig arbejdsplan i forhold til afdødes skema. Der gives fri til de kolleger, der ønsker at deltage i begravelsen. Ledelsen laver en nødarbejdsplan i forhold til dagen for begravelsen. Skolen sætter en dødsannonce i avisen. Kontakt til den ansattes familie Skolens ledelse sender kondolencebrev samt blomst til afdødes hjem. Inden begravelsen kontakter skolens ledelse afdødes hjem. Klassen Afdødes nærmeste kolleger eller ledelsen informerer klassen om det skete umiddelbart efter skoledagens start og sikrer at der i klassen gives mulighed for at rumme børnenes følelser. De pågældende lærere bliver sammen med klassen resten af dagen og sikrer, at de børn, som er meget påvirkede af situationen bliver afhentet af forældrene på skolen eller i Fritteren.

9 Kontakt til klassens forældre Sammen med det team, der er omkring klassen, udfærdiger ledelsen et brev til de forældre hvis børn har haft den afdøde kollega. Der gives så fyldestgørende informationer som overhovedet muligt. Der bør i brevet også beskrives, hvilke tiltag, der er iværksat i klassen og hvordan de næste dage vil forløbe. I de følgende dage bør der også sendes et kortfattet brev hjem, blandt andet, omkring hvorvidt afdødes familie ønsker elever tilstede ved begravelsen. Hvis elever er velkomne til begravelsen skal disse følges af forældre. Se bilag 2. Begravelsen Ledelsen er repræsenteret ved begravelsen. Alle kolleger, der ønsker at deltage i begravelsen gives mulighed herfor. Ledelsen sørger for bårebuket fra skolen. Flagning Universet flager på halv stang på selve dødsdagen så snart alle er informeret. Der flages ligeledes på halv stang på dagen for begravelsen. Når begravelsen er overstået flages der på hel stang. Opfølgning Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser omkring det skete, vil fortsat have stor betydning. Ulykker i skolen/børnehaven og Friiteren Forholdsregler på ulykkesstedet Den/de ansatte, der er først til stede, sørger for, at ledelsen bliver underrettet og forsøger så godt som muligt at holde eleverne væk fra ulykkesstedet. Ledelsen/kontoret tilkalder en ambulance.

10 Ledelsen overlader til den/de ansatte at registrere og tage sig specielt af dem, der har været vidner til ulykken. - Hvis det er nødvendigt/muligt, hentes klasselæreren/andre. - Behov for en skriftlig meddelelse til de berørte børns hjem vurderes i hvert enkelt tilfælde. - Der sørges for voksenkontakt til de børn, som ikke bør være alene efter skoletid. Krisehjælp. Universet kan via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tilbyde krisehjælp. Underretning Ledelsen underretter Barnets/børnenes hjem om ulykken, men ikke om følgerne. Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus, politi eller præst. Ledelsen informerer politiet. Ledelsen giver besked til sundhedsplejerske og psykolog, som så evt. indfinder sig på skolen. Ledelsen underretter skolevæsenets/ daginstitutionernes ledelse. Klasselærerne, pædagoger informerer deres klasser/ børn Tal åbent og konkret om det, som er sket. Lad børnene snakke om det, de tænker og føler. Klasselæreren, pædagogerne sørger for, at intet barn kommer hjem til et tomt hus. Opfølgning Børnene skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket. Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktionerne senere. Børn, som har behov for det, bør tilbydes særlig hjælp. Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder klasselæreren, pædagogerne kontakt med hjemmet og sygehuset.

11 Hvis et barn får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.(børnehaven) Skilsmisse Forældrene fortæller, at de skal skilles (den fra personalegruppen, der modtager meddelelsen giver sig tid til at tale med forældrene) Spørg om hvad barnet ved, og hvordan de ønsker, at vi skal forholde os. Hvad ønsker forældrene, at vi skal sige til de øvrige forældre, hvis vi bliver spurgt? Hvordan skal klassen/børnegruppen orienteres, vil forældrene selv gøre det eller være til stede. Hvad kan barnet klare, hvordan hjælper vi bedst barnet i denne nye situation (oplæsning, gribe situationer, hvor barnet har brug for at tale om det) Spørg forældrene, om de har brug for hjælp fra os Orienter det øvrige personale Kontaktpersonen følger op på barnets/familiens nye situation Find ud af, hvordan barnets dagligdag bliver fremover (aflevering, afhentning, hvor bor barnet og hvornår, hvordan med weekenderne) Find ud af hvem der har forældremyndighed Tag kontakt til forældrene og tilbyd evt. en samtale efter ca. 3 måneder Livstruende sygdom. Alle medarbejdere orienteres Kontaktpersonen kontakter familien og forhører, om de har brug for hjælp, tilbyd evt. hjemmebesøg, men vær afventende, hvis familien helst vil være alene, eller hvis andre allerede er involveret i at hjælpe familien Spørg forældrene om, hvad vi må sige til andre forældre, hvis vi bliver spurgt og hvordan vi bedst kan hjælpe barnet i dagligdagen Medarbejdere og specielt kontaktpersonen er opmærksom på barnet og dets signaler, lad signalerne være afgørende for, hvad der skal gøres i skolen/børnehaven Kontaktpersonen sørger for opfølgning

12 Opfølgningsstrategi for Sorgplanen Hvert år i august modtager hver enkelt medarbejder en reminder for at sikre, at Sorgplanen gennemgås og eventuelt revideres, således at den hele tiden er ajour. Koordinatoren er ansvarlig for at Sorgplanen bliver et punkt på skoleårets første teammøde, samt viderebringe teamets eventuelle ændringer til Birgit eller Judith. De er ansvarlige for at udsende reminder til samtlige medarbejdere. Sorgplanen revideres også i sorggruppen og fællesbestyrelsen ved Ravsted Børneunivers. Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår.

13 Bilag 1 Forslag til tekst Dato: Til Klassen/ Børnehaven har i dag modtaget den triste besked, at er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle, især klassens elever/ børnehavens børn, berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, som er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at I også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen

14 Bilag 2 Forslag til tekst Dato: Til Det er bestemt, at begravelsen/bisættelsen finder sted kl.. I forståelse med s familie vil klassen kunne deltage i begravelsen/bisættelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som mulig deltager. Dette kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste følgende tid. Klassen og forældre mødes på skolen med klasselæreren kl.. Vi følges samlet til kirken. Efter højtideligheden samles vi. Med venlig hilsen

15 Bilag 3: Sorgreaktioner hos børn - At give sig tid og plads til at sørge har betydning for, hvordan tilværelsen vil forme sig i fremtiden. Afgørende er også familiens og venners støtte. Alle sørgende har brug for ekstra omsorg i en lang periode efter dødsfaldet. Det er tungt at snakke om sorg, - men måske er det godt at tale om det i klassen. Man kan hjælpe hinanden med at få plads til de følelser, som kan være svære at tale om og dele med andre. Enhver traumatisk oplevelse skal tages alvorligt og som voksen har du et medansvar for, at det sker. Børn, der sørger, har brug for at opleve, at det er i orden/acceptabelt at vise alle mulige følelser at blive vred, at blive bange, at græde o.s.v. Selv om børn får en alvorlig besked, betyder det ikke, at de hele tiden går rundt og er kede af det. Børn går, på en anden måde end voksne, ind og ud af sorgen. De tager det i deres eget tempo. Ind i mellem leger de, og er tilstede i nuet. Det er pauserne mellem aktiviteterne, der gør ondt. De sørger i klumper. Det er langt fra sikkert at børn viser deres sorg ved gråd. Sorgen viser sig mange gange i opførsel og fysiske reaktioner. Nogle af disse reaktioner viser sig måske først efter flere måneders forløb. Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er: Angst Stærke minder Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelser og skam Vanskeligheder i skolen Fysiske gener Piger taler, drenge handler. Sorgreaktioner kan groft sagt inddeles i 3 faser: 1. De umiddelbare og kortvarige reaktioner - bl.a. idealisering af den afdøde. 2. Længerevarende reaktioner (1-2 år) - der gives langsomt slip på den afdøde. 3. De senere sorgreaktioner efter 1½ - 2 år - kan være svære at få øje på, men kan være de farligste og vanskeligste at håndtere.

16 I bogen "Sorg hos børn, en håndbog for voksne" af Atle Dyregrov og i pjecen "Når forældre dør" fra Kræftens Bekæmpelse beskrives børns sorgreaktioner, og hvordan voksne kan yde omsorg for børn i sorg og krise. Er du i tvivl om barnets sorgreaktioner er naturlige, kan du bede en af kommunens psykologer om råd og vejledning. Reaktioner man kan møde længe efter o Vrede: Fylder meget, ved selvmord er det værst, så er det skyldfølelse og skam. Den største faregruppe er dem, der tager det "pænt". o Angst: Så angst, at man har lyst til at flygte ind i døden. o Chok: Nødvendigt med professionel hjælp. o Virkelighedsopfattelse: Svært at forstå, at det virkeligt er sket. o Søvnforstyrrelser: Ser den døde, fantasier. o Skyldfølelse: Der skal være en forklaring til små/mindrebørn.puberteten er den værste alder at miste forældre i. o Manglende koncentration i klassen: "Jeg kan godt forstå, det er svært for dig at sidde hér, når alle de ting er sket" (kan vare meget længe). o Kropslige symptomer: Lidt "ufarlig" måde at få kontakt på. o Regression: Bliver meget små og pylrede eller måske det modsatte. o Vækst og modning: Kan fjerne sig fra kammerater, helst voksenkontakt. o Isolation, tyveri, hærværk: Ingen skideballe men snak. o Pessimistisk/indadvendthed/selvmordstanker: Skal tages alvorligt. o De stille, dygtige og modne: Er de meget truede. Stikord og retningslinier. Det følgende er fra bogen: Sorg hos børn, en håndbog for voksne af Atle Dyregrov (Dansk psykologisk forlag) Åben og ærlig kommunikation.? Giv forklaringer tilpasset barnets alder og udvikling.? Reducer forvirring.? Undgå abstrakte forklaringer.? Omskriv ikke døden til rejse eller søvn Giv tid til tankemæssig mestring.? Tillad spørgsmål og samtale.? Forvent, at samtaler bliver korte.? Se på billeder, fotoalbums.? Accepter børnenes leg.

17 Gør tabet virkeligt.? Vis dine egne følelser.? Lad børnene deltage i mindehøjtidelighed/begravelse.? Hav minder om den døde fremme. Stimuler følelsesmæssig mestring.? Bevar kontinuiteten i hjem/skole.? Undgå unødige adskillelser.? Snak med børnene om deres frygt for egen eller forældres død. Snak med børnene om eventuel skyldfølelse, de måtte have. Materialeliste for Sorgkassen på biblioteket Sorgens ansigt, bog Kræftens Bekæmpelse - den nødvendige samtale med børn i sorg Sorgens ansigt, DVD Kræftens Bekæmpelse - den nødvendige samtale med børn i sorg Når hjertet gør ondt, bog Kræftens Bekæmpelse - undervisningsmateriale Børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse Solsort og snefnug, bog - novellesamling Når forældre dør, bog Sorg og omsorg i skolen, bog At tage afsked, bog Beth, bog Omsorgssvigt - hvorfor hvad gør vi? Alt bliver anderledes, bog - når børn mister Børn i Sorg, Temahæfte Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Atle Dyregrov, psykolog og forfatter Atle Dyregrov, psykolog og forfatter Maria Helleberg, forfatter John Aasted Halse, Børns Vilkår Karenn Nielsen, Børns Vilkår Pædagogisk Forum Østervangsskolens Sorgplan

18 Diverse litteraturlister Diverse brochurer fra eks. Kræftens bekæmpelse Lys, stager og tændstikker Telefonliste: Alarmkald Direkte til ambulance/brand/politi 112 Sygehuset i Aabenraa Falck Præsten i Ravsted PPR Fritter Krudtuglen Fællesleder Vedtaget af fællesbestyrelsen ved Ravsted Børneunivers Marts 2018