Projektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Efterværn gør en forskel Projektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet 1

2 Indhold Efterværn gør en forskel 3 Mål og metode 4 Om efterværn 5 Afprøvning af efterværns-metoder 6 Efterværn fastholder svage unge i job 7 Arbejdsgiveren 8 Sagsbehandleren 10 Den kommunale jobkonsulent 12 Hjemmevejlederen og støttepædagogen 14 De unge 16 Konklusion 18 Anbefalinger 19 Efterværn gør en forskel Af Else Starbæk Olsen og Bent Damgaard Udgiver: CSV SydØstfyn Jernbanegade Svendborg Telefon: Mail: Hjemmeside: Fotos: fagfotografen.dk og Claus Bonnerup (side 7) Redaktion: Benthe Hjorth Chr. Bureau4 Layout: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune Print: Trykteam Eftertryk er tilladt med kildeangivelse September 2010 Forsiden: Silas Duerlund er i ordinært job på bostedet Ryttervej i Svendborg. Her sammen med kok Jørgen Nielsen. 2 Om CSV SydØstfyn og de unge CSV SydØstfyn - Center for Specialundervisning for Voksne underviser omkring 400 unge og voksne med særlige behov fra de øst- og sydfynske kommuner. Det er især borgere, der har generelle indlæringsvanskeligheder, en sindslidelse eller en erhvervet hjerneskade. Vi har afdelinger i Svendborg og Nyborg, og vi er omkring 80 medarbejdere. Vi udfordrer hele tiden vores egen praksis i forhold til at kunne give vores kursister og elever den bedste platform for at højne deres livskvalitet og selvværd og blive aktive samfundsborgere. Den 3-årige ungdoms uddannelse Siden 2001 har vi undervist unge med særlige behov på den 3-årige ungdomsuddannelse, som i august 2007 blev en lovsikret ret i hele landet. Vi har udviklet et helhedstilbud, som omfatter uddannelse, bolig, fritidsaktiviteter og jobtræning tilpasset den enkeltes ønsker og behov. Eleverne på ungdomsuddannelsen er mellem 16 og 25 år, og de har ofte sociale og/eller psykiske problemstillinger. Nogle har diagnoserne autisme eller ADHD. Andre er sent udviklede og/eller har generelle indlæringsvanskeligheder. Størstedelen af eleverne har lavt selvværd og manglende sociale kompetencer, og flere har en kriminel løbebane og misbrug bag sig. Men fælles for dem er, at de har mange flere kompetencer og ressourcer, end vi umiddelbart ser, når vi lige møder dem. De er ofte meget konkret tænkende og modtager derfor bedst indlæring i konkrete situationer: Learning by doing og mange gentagelser. Kig ind Interesserede er meget velkomne til at besøge os og høre mere om vores arbejde med den 3-årige ungdomsuddannelse og vores øvrige undervisning og tilbud. Kontakt os og aftalt tid. Vi kommer også gerne ud og fortæller. Venlig hilsen CSV SydØstfyn Fleksjob og skånejob Vi bruger i hæftet betegnelserne fleksjob og skånejob, som i dag går under fællesbetegnelsen job med løntilskud. Skånejob er for førtidspensionister, der gerne vil arbejde, men ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Fleksjob er for de, der ikke har mulighed for at arbejde i fuldt omfang, og ikke er berettigede til førtidspension.

3 Efterværn gør en forskel Unge med særlige behov drømmer om at gøre det samme som andre unge, være en del af ungdomskulturen, flytte i egen bolig - og vigtigst: At få et job på det almindelige arbejdsmarked. I 2005 oprettede vi i Svendborg eget jobtræningscenter for vores elever på den 3-årige ungdomsuddannelse, og vi ansatte en jobkonsulent. Siden har vi gennem individuelt tilrettelagt undervisning arbejdet målrettet med at udsluse vores unge elever til job. 11 er sluset ud til skånejob og 18 til fleksjob på det almindelige arbejdsmarked, og en stor del af disse unge har formået at fastholde deres job. Når jobbet er etableret, stopper vores kontakt med de unge formelt. Men det har vist sig, at de unge ofte føler sig uden livline i forhold til jobbet. Tit møder de efter en periode problemer, som de ikke selv kan løse og dropper nemt ud af jobbet. Derfor har vores jobkonsulent, Bent Damgaard, i mange tilfælde fungeret som livline uden honorar og løst problemerne. Det er vores erfaring, at der er behov for efterværn, som kan støtte de unge i at fastholde deres job. De unge selv og deres arbejdsgivere har også udtrykt ønske om, at vi kan følge og støtte op, hvis det skulle blive nødvendigt. Med jobkonsulent Bent Damgaard som ideudvikler og tovholder har vi derfor gennemført det 1-årige forsøgsprojekt Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet for at udvikle og afprøve konkrete efterværns-metoder. 24 af vores tidligere elever deltog i projektet, som viste, at efterværn er en vigtig støtte til at fastholde en stor del af de unge på arbejdsmarkedet. I projektforløbet er der udviklet et konkret forslag til en model for fremtidigt efterværn - en model, som vi håber at kunne realisere som en permanent ordning. Dette hæfte beskriver projektforløbet og de erfaringer, vi fik undervejs. Tak til Det Lokale Beskæftigelsesråd, som bevilgede kr. til projektet. Og tak til alle jer, der har deltaget i projektet og været med til at afprøve og kommentere de forskellige metoder. Jens Schrøder Centerleder CSV SydØstfyn September 2010 Olav B. Larsen, ansat som servicemedarbejder i skånejob i Beredskabsstyrelsen i Svendborg. 3

4 Daniel Myrvig, ansat som servicemedarbejder i fleksjob i Føtex i Svendborg. Mål og metode Det overordnede mål for projekt Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet var at udvikle metoder, som kan fastholde ressourcesvage unge på det almindelige arbejdsmarked og at sikre en kontinuitet og en fastholdelse af alle elever, der udsluses fra CSV SydØstfyn til fleks- eller skånejob Projektet havde følgende delmål: At udvikle og afprøve efterværns-metoder, som kan støtte aktivt op omkring ressourcesvage unge, som er kommet i beskæftigelse. Der lægges vægt på at udvikle metoder, som fleksibelt kan tilpasses den enkelte unge og den enkelte virksomhed. At udvikle og afprøve en model, hvor de unge får tilbudt en form for kollektiv coaching i et netværk, hvor de også kan udveksle og reflektere over erfaringer fra deres arbejde. Der lægges vægt på, at disse netværk både har en faglig og en social betydning, så de unge knyttes sammen i et gensidigt forpligtende fællesskab. At etablere et samarbejde med hjemmevejledere, bosteder, støttecentre og andre, der har berøringsflade med de unge. Der lægges vægt på, at der også udvikles en model for et samarbejde mellem de forskellige rådgivere og vejledere, som er tilknyttet den enkelte unge, således at den unge oplever en sammenhængende og tæt støtte. At skabe et netværk af virksomheder, som beskæftiger ressourcesvage unge, med tilbud om mulighed for tværgående erfaringsudveksling samt faglige input gennem fyraftensmøder og individuel rådgivning. Der lægges vægt på at skabe en base af virksomheder med høj kompetence og højt engagement i forhold til integration af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet. At opsamle og formidle de opnåede projekterfaringer. Der lægges vægt på, at de opnåede erfaringer kan anvendes også mere bredt i den kommunale indsats omkring Det rummelige Arbejdsmarked. Målgruppe Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år, der efter endt uddannelse på CSV SydØstfyns 3-årige ungdomsuddannelse i Svendborg ansættes på en arbejdsplads i fleks- eller skånejob. 24 unge deltog i projektet. Metode Der blev anvendt interviews for at søge at afdække, hvem der pt gør hvad for de unge, samt hvad der fungerer godt eller kunne gøres bedre. Sagsbehandlere, Jobcentret, hjemmevejledere og nogen af de unge er således blev interviewet. 4

5 Om efterværn Efterværn er forskellige støtteforanstaltninger, der bidrager til at fastholde ressourcesvage unge i job. På den 3-årige ungdomsuddannelse på CSV SydØstfyn har der de sidste fem år været et uformelt efterværn for tidligere elever, som efter endt uddannelse er blevet sluset ud i fleks- eller skånejob. Efterværnet har konkret bestået i, at CSV SydØstfyns jobkonsulent døgnet rundt har stået til rådighed for såvel de tidligere elever som arbejdsgiverne, for hvem han fungerer som en slags coach. Små problemer er blevet løst i telefonen, og ved større konflikter er jobkonsulenten rykket ud for at hjælpe med en løsning. Denne ordning har fungeret fint, men da antallet af tidligere elever i job stiger, er det ikke længere realistisk at gennemføre et efterværn for alle de unge uden tilførsel af ressourcer. Desuden har den stigende arbejdsløshed gjort det sværere for arbejdsgiverne at fastholde de unge i job. To af CSV SydØstfyns tidligere elever er således blevet afskediget på grund af besparelser og nedskæringer, og de unge kan ikke umiddelbart flytte til et helt andet job, da de er trænet i en specifik jobsituation. Thomas Lyngsøe, ansat som servicemedhjælper i fleksjob hos McDonald s i Svendborg og Nyborg. Her sammen med servicechef Brian Svaneklink. 5

6 6 Dennis Brøchner Pedersen, ansat som murerarbejdsmand i fleksjob hos murermester Ole Foged, Stenstrup. I baggrunden CSV SydØstfyns jobkonsulent Bent Damgaard. Afprøvning af efterværns-metoder I projektperioden blev der udviklet og afprøvet følgende konkrete efterværns-metoder og -værktøjer: Efterværnsmand CSV SydØstfyns jobkonsulent videreførte i projektperioden sin hidtidige praksis for efterværn med hotline med døgnåben telefonrådgivning samt konflikthåndtering og coaching. Desuden blev besøgene intensiveret hos de arbejdsgivere, som ønskede det. Både de unge og arbejdsgiverne tog godt imod tilbuddene, som blev flittigt benyttet. Projektet vurderer, at dette tiltag fleksibelt kan tilpasses den enkelte unge og den enkelte virksomhed. Jobklub Der blev etableret en jobklub, hvor der blev holdt fire møder. Ud af 29 tidligere elever, der er sluset ud i job, deltog de 24. På møderne var der indlæg fra professionelle, de unge fortalte deres egen historie, der var kollektiv coaching og tid til samvær og til at skabe relationer. Der blev også taget hånd om de unges problemer i forbindelse med afskedigelse, valg af hjemmevejleder, kontakt til offentlige myndigheder, jobsøgning mv. Jobklubben har desuden skabt/ genskabt relationer, der har ført til forskellige aktiviteter i de unges fritid. Fremmødet var meget stabilt, og de unge har et stort ønske om, at jobklubben bliver videreført. Et forsøg på at få de unge til selv at organisere klubben mislykkedes. Samarbejde Der blev etableret kontakter til bostedet Egensevejs hjemmevejledere, til pædagogerne på bostedet Skovsbovej og en tættere kontakt med hjemmevejlederne på Hjørnet, som er støttecenter samt kontor for hjemmevejlederne. Der blev ikke etableret et formaliseret samarbejde, men der var kontakt efter behov. Alle involverede profiterede af kontakten, der betød en mere ensartet planlægning med samme fokuspunkter omkring den enkelte unge. Virksomhedsnetværk Et ønske om at afprøve et netværk af virksomheder lykkedes ikke. Virksomhederne sætter i forvejen meget tid af til netværksforbindelser i andre sammenhænge, og i en tid, hvor de er under hårdt økonomisk pres, prioriterer de ikke et sådant netværk. Til gengæld er mange af de arbejdsgivere, som CSV SydØstfyn samarbejder med, aktive i Svendborgs mentor-netværk, hvor også to medarbejdere på CSV SydØstfyn er med.

7 Efterværn fastholder svage unge i job I projektperioden betød afprøvningen af de forskellige efterværnsmetoder, at flere af de unge blev fastholdt i job. To eksempler er Dennis Brøchner Pedersen og Daniel Hansen: Dennis har gået i specialklasse på forskellige skoler, på specialefterskolen på Ærø og på CSV SydØstfyns 3-årige ungdomsuddannelse. Han blev i foråret 2005 ansat som murerarbejdsmand i fleksjob hos murermester Ole Foged, Stenstrup. Efter et par år valgte han sammen med en anden tidligere elev at flytte til Ålborg, hvor der på det tidspunkt var et byggeboom. De tjente gode penge, men så kom krisen, og de blev begge fyret. Dennis flyttede tilbage til Fyn og bosatte sig i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor han modtog kontanthjælp. Han oplyste ikke, at han tidligere havde været godkendt til fleksjob, og han blev derfor sendt i praktik hos en murermester. På første møde i job klubben fortalte han sin historie, og jobkonsulent Bent Damgaard tog kontakt til murermester Ole Foged, som var klar til at genansætte ham. Også jobkonsulent Aage Nielsen i Faaborg-Midtfyn blev kontaktet. Dennis startede i praktik hos Ole Foged 1. december 2009, fik varigt fleksjob 1. marts og han er der endnu. Daniel har gået i specialklasse, været på produktionshøjskole og startede på den 3-årige ungdomsuddannelse på CSV SydØstfyn i august Efter en længerevarende praktik på Thurø Skole blev han ansat i fleksjob som pedelmedhjælper i september Hans arbejdsgiver, pedel Flemming Pytlick, har flere gange kontaktet CSV SydØstfyns jobkonsulent, fordi han ikke følte, at jobbet kørte optimalt - senest i oktober 2009, hvor Daniel var tæt på en afskedigelse. Jobkonsulenten var med til møde og ridsede konsekvenserne af en afskedigelse op for Daniel, og det blev aftalt, at han hver aften, inden han gik i seng, kunne sende en sms til jobkonsulenten, udelukkende for at huske sig selv på at komme i seng i ordentlig tid. Desuden har jobkonsulenten haft kontakt til Daniels hjemmevejleder for at sikre, at hjemmefronten også fungerede. Ordningen med sms kører stadig efter ønske fra Daniel, og jobkonsulenten har løbende kontakt til Flemming Pytlick, hvis fornemmelse er, at det går bedre. Daniel Hansen, ansat i fleksjob som pedelmedhjælper ved Thurø Skole. 7

8 Når en elev fra CSV SydØstfyn bliver ansat hos en arbejdsgiver, har der forud været en eller flere praktikperioder samt en periode med arbejdsprøvning på den pågældende arbejdsplads. I disse perioder samt i de første måneder af ansættelsen besøger jobkonsulent Bent Damgaard fra CSV SydØstfyn eleven mindst en gang om ugen og sikrer, at eventuelle problemer bliver løst. Desuden sørger han i samarbejde med Jobcentret for, at der hvis det er muligt - bliver etableret en mentorordning for den unge. Det forudsætter, at arbejdspladsen har en mentor blandt de ansatte. Mentorordningen kører typisk i de første tre måneder. Den unge og arbejdsgiveren kan til enhver tid tage kontakt til Bent Damgaard. Jobcentrets opfølgning på fleks- og skånejob er typisk af administrativ karakter. 8 Arbejdsgiveren: Nødvendigt med efterværn hvis de unge skal lykkes Tre af de arbejdsgivere, der har tidligere CSV SydØstfyn-elever ansat, er forstander Rose Olsen, Bostedet Vestereng, Skårup, som har tre i fleks- og skånejob serviceleder Flemming Pytlick, Thurø Skole, som har én i fleksjob serviceleder Brian Svaneklink, McDonald s Svendborg og Nyborg, som har to i fleksjob Fælles for dem er, at de gerne vil de unge, men de anser efterværn som en væsentlig faktor for at kunne fastholde de ressourcesvage unge på arbejdspladsen. De påpeger, at jobkonsulentens hyppige besøg under arbejdsprøvningen og den efterfølgende tætte kontakt ikke kun er vigtig, men også nødvendig. Arbejdsgiverne siger, at det er vigtigt med kontinuitet for de unge, og at det derfor er bedst, at det er de samme personer, der følger den unge. De betegner mentorordningen i de første tre måneder af ansættelsen som fin, men anfører, at der også kan opstå problemer efter ordningens udløb og nævner muligheden for en betalt mentorordning, der rækker ud over den første tid. I to tilfælde har arbejdsgiveren selv fortsat mentorordningen uden honorar. Projektgruppens forslag om egentlige netværksmøder for arbejdsgiverne, er de ikke stemt for, primært på grund af tidspres. De tre arbejdsgivere vil gerne kunne tage de problemer, der uvægerligt kommer med de unge, i opløbet og ikke vente til den halvårlige kontakt med Jobcentret. Det er også vigtigt for dem, at det er enkelt at få hjælpen. Deres tid er knap, og det enkleste for dem er en telefonisk hotline. De har alle haft glæde af at kunne kontakte CSV SydØstfyns jobkonsulent, når der er opstået problemer, og de anbefaler alle en sådan hotline. Det er dejligt at have en kontakt, man kan ringe til og sige: Kom lige forbi til en kop kaffe og lad os drøfte det, siger Brian Svaneklink.

9 De unge vokser, og arbejdspladsen er med til at udvikle dem Andreas Strandkvist, ansat som fabriksarbejder i skånejob på Alfa-Scandia i Svendborg. Her sammen med Alfa-Scandias direktør Dick Esmark. Han og de to andre arbejdsgivere oplever, at de problemer, der først og fremmest påvirker de unges arbejdsindsats, er personlige problemer, der ikke kan parkeres derhjemme manglende hygiejne at komme for sent på arbejde følelsesmæssige/psykiske problemer at de unge har svært ved at skille det private og arbejdet at det, der er logik for andre, kan være svært for de unge Arbejdsgiverne oplever desuden, at de unge i deres fritid kun har sparsom kontakt med andre unge og mener, at de unge har brug for hjælp til fritiden for at undgå at blive ensomme. Men de påpeger alle, at de unge på trods af deres sårbarhed og personlige udfordringer bliver værdsat og respekteret på arbejdspladsen. De unge vokser, og arbejdspladsen er med til at udvikle dem, siger de samstemmende. Vi skal ikke foregøgle, at der ikke er problemer ved at ansætte en ung med særlige behov, for det er der, siger Rose Olsen. Men der er også rigtig mange positive ting i det. Men virksomheden skal ville det, og det gælder samtlige ansatte, for det tager rigtig meget tid, og det er helt nødvendigt med efterværn, hvis det skal lykkes. 9

10 Sagsbehandleren: De unge i job skulle have jævnligt besøg Ida Madeleine Le Fevre og Helle Buch er ansat i Svendborg Kommune og er sagsbehandlere for bl.a. unge elever på CSV SydØstfyn. De opfatter sagsbehandlerens job som tydeligt afgrænset, når det gælder unge og job. Bliver en ung fyret, er således hverken sagsbehandleren eller hjemmevejlederen forpligtet til at finde et nyt job til vedkommende. Begge anser det for vigtigt at styrke samarbejdet mellem de forskellige instanser omkring de ressourcesvage unge, men de advarer mod, at de unge får for mange fagpersoner at skulle forholde sig til. Mensur Kelani, ansat som servicemedarbejder i fleksjob i Scandinavian Break System i Svendborg Når det drejer sig om at hjælpe den unge med praktiske vanskeligheder, der gør det svært at fastholde jobbet f.eks. at møde til tiden, personlig hygiejne og at smøre madpakke peger de begge på, at det her er sagsbehandlerens opgave at bevilge timer til hjemmevejleder, der kan hjælpe den unge. Når det gælder den unges psykiske og sociale trivsel på arbejdspladsen f.eks. at undgå mobning og at få vendt småkonflikter, siger Ida: Det er arbejdsgiverens opgave. Det er en del af det, man påtager sig, når man har en medarbejder i fleksjob eller skånejob. Helle tilføjer: Det kunne også være jobkonsulenterne eller en socialrådgiver i Jobcentret. 10

11 Begge er enige om, at den vigtigste faktor for at fastholde unge ressourcesvage i job er arbejdsgiverens indstilling og lyst til at bære det sociale ansvar. Vi vil også gerne have mulighed for at bevilge flere hjemmevejleder-timer til de unge, siger Ida og peger på, at CSV SydØstfyns jobkonsulent altid har telefonen åben, så de unge kan ringe til ham, hvis de får brug for det. Det er vigtigt med en, der giver de unge den mulighed. Dem burde der være nogle flere af, siger hun og tilføjer, at det her handler mere om personlighed end om arbejdsbeskrivelse. De to sagsbehandlere oplever, at det er vanskeligt for unge på førtidspension at få deres ønsker om et skånejob opfyldt, og at der er et stort gab mellem de unges jobønsker og de reelle muligheder. Skånejob hænger ikke på træerne, siger Ida. De er begge positive over for tanken om et permanent efterværn for ressourcesvage unge i job. De skulle alle have et besøg jævnligt, siger Helle. Vi vil også gerne have mulighed for at bevilge flere hjemmevejledertimer til de unge Begge vurderer, at en jobklub vil være med til at fastholde de unge i job. Jeg tror, at mange af disse unge ikke får talt ret meget om deres problemer, så det vil nok være godt at få skabt et forum, hvor de får hjælp til at få sat fokus på f.eks., hvordan de har det på arbejdspladsen, hvad man skal finde sig i og hvad man ikke skal finde sig i. På den måde kan man hjælpe de unge til at blive mere bevidste om rettigheder og pligter, siger Helle. Sagsbehandleren i kommunens socialafdeling er myndighedssagsbehandler og har dermed bemyndigelse til at bevilge hjemmevejledertimer og ansættelse i beskyttet beskæftigelse på et af kommunens særlige tilbud som f.eks. et beskyttet værksted. Unge, der har fået bevilget pension, kan eventuelt få sagsbehandlerens hjælp til at finde et skånejob, men sagsbehandleren har ikke pligt til at yde denne hjælp. Sagsbehandleren har ikke nogen rolle i opfølgningsarbejdet, når en ung ressourcesvag er blevet ansat i fleksjob eller skånejob på det almindelige arbejdsmarked. CSV SydØstfyn har ikke kontakt med sagsbehandlerne, efter at de unge er kommet i arbejde. 11

12 Jobkonsulenten på kommunens Jobcenter står for etablering af fleksjob og skånejob. Såvel under virksomhedspraktik og arbejdsprøvning som efter ansættelsen skal der ske opfølgning fra kommunens side hver 6. måned. Første gang vil det typisk være den kommunale jobkonsulent, der foretager opfølgningen, hvorefter opfølgningen overgår til det, der kaldes administrativ opfølgning. Det indebærer, at en administrativ medarbejder hver 6. måned sender virksomheden en oplysningsblanket med spørgsmål om eventuelt sygefravær. Er der ikke problemer, gentages proceduren hver 6. måned. CSV SydØstfyn har et godt samarbejde med Jobcentret om oprettelse af mentorordning for de unge i forbindelse med arbejdsprøvning og ansættelser. Den kommunale jobkonsulent: Naturligt at bibeholde den tætte kontakt til de unge Jobkonsulent Keld Bo Larsen, Jobcentret i Svendborg, er opsøgende i forhold til mulige fleks- og skånejob på kommunale institutioner samt i forhold til, hvem der kan matche behovet herunder CSV SydØstfyns unge. Han har gode erfaringer med, at hjemmevejlederen er med i beskrivelsen af skånevilkår for ressourcesvage unge, der kommer i job. Hvis arbejdsgiveren på den halvårlige oplysningsblanket giver udtryk for, at noget bør ændres, tager jobkonsulenten kontakt. Om kontakten til de ressourcesvage unge siger Keld: Vi foretager ikke yderligere opfølgning. Når vi har etableret et fleksjob, går vi ud fra, at det kører. Vi betragter det nok lidt på samme måde som inden for normalsystemet. Nu har vi etableret det her job, borgeren er i arbejde, og så er vi stort set ude af det. Vi har aldrig opnået den tætte kontakt til borgeren, som CSV SydØstfyn har, så vi betragter det som en almindelig jobformidling. Det er vores rolle i det, selvom vi selvfølgelig er klar over, at der er nogle borgere, som har nogle ekstra behov. Han er positiv over for CSV SydØstfyn som tovholder på et efterværn for tidligere elever. Jeg synes kun, at det er naturligt at bibeholde det tætte forhold til de unge, siger han. Bliver en ung fyret fra fleksjob, træder de normale procedurer i gang. Den unge melder sig ledig, og Jobcentret er forpligtet til at hjælpe med at finde et nyt fleksjob. Bliver en ung fyret fra skånejob og henvender sig på Jobcentret for at bede om et nyt skånejob, har centret en forpligtigelse til at hjælpe. I foråret 2010 startede Jobcentret et nyt projekt, som har til formål at etablere skånejob. Målgruppen er alle førtidspensionister mellem 18 og 50 år, og på godt fem måneder er der etableret 21 skånejob. 12

13 Claus Bastholm, ansat som pedelmedhjælper i fleksjob på Hotel Christiansminde i Svendborg Når vi har etableret et fleksjob, går vi ud fra, at det kører. Vi betragter det nok lidt på samme måde som inden for normalsystemet 13

14 Hjemmevejlederne er ansat i kommunen, og antallet af timer bliver bevilget af den kommunale myndigheds-sagsbehandler. Typisk får ressourcesvage unge tilbudt et par timer ugentligt. I arbejdet med den unge skal hjemmevejlederen forholde sig til bl.a. praktiske opgaver, personlig hygiejne, fritidsaktiviteter samt give psykisk guidning og målrettet pædagogisk støtte. Støttepædagoger på CSV SydØstfyns kollegier hjælper og støtter de kollegianere, der bliver sluset ud i job. De unge kan blive boende på kollegierne op til et år efter endt uddannelse, og de kan få hjælp til at blive sluset ud til egen bolig. Når de flytter fra kollegierne, overgår de til kommunens hjemmevejledere. Hjemmevejlederen og støttepædagogen: Efterværn vil fastholde flere af de unge i job Karina Hvid er hjemmevejleder for ressourcesvage unge, og hun går ind på de områder, hvor hun kan se, at der er brug for det, eller hvor de unge beder om hjælp. Jeg tager det, der er vigtigst for den unge lige nu, siger hun. Jeg kan ikke arbejde med det hele. For nogle er det jobbet, der giver identitet, og så har vi fokus på det i en periode. Men der er også alt det andet, og når noget ramler, er det jo det, vi tager os af. For at fastholde de unge i job anser hun det for væsentligt at forbygge og følge op kontinuerligt. På den måde kan meget tages i opløbet til gavn for både den unge og arbejdsgiveren. Men vi mangler tid til at forebygge, siger hun. I nogle tilfælde har hun kontakt med jobkonsulenten og arbejdsgiveren, og hun betragter arbejdsgiveren som sin samarbejdspartner. Når det gælder den unges trivsel på arbejdspladsen, oplever Karina, at der er uklarhed om, hvem der har opgaven, og desuden fortæller de unge ikke altid, hvis de oplever, at noget ikke går godt. Det er heller ikke altid, at de unge selv kan sætte ord på problemerne, siger hun. Ofte siger de det går fint, og her kunne man godt gå tættere på og være forebyggende. Det kan også være svært for de unge at mærke problemerne, før det går helt galt. De unge kan opleve situationen helt anderledes end f.eks. arbejdsgiveren. Små problemer kan for nogle unge blive så store, at de siger jobbet op, inden de beder om at få hjælp, siger Karina. Inge Littrup Jensen er støttepædagog på CSV SydØstfyns kollegier i Svendborg og har fulgt unge, som kommer i job. Støttepædagogerne har et tæt samarbejde med CSV SydØstfyns jobkonsulent, der i den første tid er i tæt kontakt til de unges arbejdsgivere. Det betyder, at problemer kan tages i opløbet, således at de unge ikke mister deres job. Jobkonsulent og støttepædagog aftaler i de enkelte tilfælde, hvem af dem der bedst kan løse problemerne. 14

15 De, der falder ud af jobbet, er dem, hvor støtten ikke har været god nok Det er vigtigt at hjælpe de unge til at holde fokus og finde ud af, hvad der er galt ellers smuldrer det for dem, siger Inge. Derfor er det alfa og omega for dem at have et efterværn. De unge har mit privatnummer, og ingen har misbrugt det, men det giver dem en tryghed. For at kunne passe deres job kan de have brug for at vende alt fra kæreste sorger til det at komme for sent på arbejde. De snakker meget om jobbet. De har kæmpet for at få det, og de ved, at fleksjob og skånejob ikke hænger på træerne. Både hjemmevejleder Karina og støttepædagog Inge mener, at det vil være en stor fordel for de unge med efterværn i form af en jobklub og en efterværns-person. Begge mener, at et godt efterværn vil fastholde flere af de unge i job og nedsætte antallet af sygedage. Jeg har set, hvor stor forskel støtte gør, siger Inge. De, der falder ud af jobbet, er dem, hvor støtten ikke har været god nok. CSV SydØstfyns jobkonsulent Bent Damgaard på arbejdspladsbesøg hos en af de unge. 15

16 De unge: God ide med en jobklub! Tim Mølgaard Jensen og Charlotte Langballe er begge tidligere elever på CSV SydØstfyn. Efter praktik og arbejdsprøvninger blev de begge ansat i fleksjob Tim som gartnermedhjælper på fuld tid på Svendborg Kirkegård, hvor han nu har været i mere end 5 år, og Charlotte på Thurø Skoles bibliotek 25 timer om ugen. Begge har deltaget i forsøgsprojektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet. 16 Tim Mølgaard Jensen, ansat som gartnermedhjælper i fleksjob på Fredens Kirkegård i Svendborg. Her sammen med kirkegårdsinspektør Tommy Christensen. Tim Mølgaard Jensen er glad for sin arbejdsplads, og det passer ham rigtig godt, at hans arbejdsopgaver er meget afvekslende. Min DAMP betyder nemlig, at jeg bliver rastløs, hvis jeg laver det samme i lang tid, siger han. Han har været glad for, at jobkonsulent Bent Damgaard besøgte ham en gang om ugen både under arbejdsprøvningen og i den første tid i jobbet. I starten sov jeg jo for længe mange gange, og det var de ved at være rimelig trætte af, siger han. Desuden gik jeg og skrev meget på sms. Men det fik vi så rettet op på. Bent (CSV SydØstfyns jobkonsulent), Tommy og John (fra arbejdspladsen) og mig fik snakket og lavet aftaler og fik det på plads igen. Han har ikke set Jobcentrets jobkonsulent, kun talt i telefon med hende en enkelt gang. Det kunne da selvfølgelig være rart at se hende og finde ud af, hvad hun er for en, siger han.

17 Hvis der opstår problemer på arbejdspladsen, er Tim på den ene side godt klar over, at han har brug for hjælp, men på den anden side håber han, at tingene bare løser sig. Men det kunne jo være rart, at hende jobvejlederen kom, så vi lige kunne få snakket det ordentligt igennem og sige, at sådan skal det bare ikke være mere, siger han. Han tvivler på, at han selv ville henvende sig til jobkonsulenten, hvis der opstår problemer. Han har en hjemmevejleder, som primært hjælper ham i forhold til økonomi, som han selv ser som sit svageste punkt. Han mener, at en jobklub for de unge vil være en rigtig god ide: Det er en god måde at få de gamle elever rystet sammen på igen og høre om, hvor godt de har det på deres arbejdspladser, siger han. Charlotte Langballe var glad, da hun fik job. Jeg kan huske den dag, Bent Damgaard kom og sagde: Jeg har det her job. Kunne du være interesseret? Jeg skulle lige tænke over det. Jeg havde det oppe og vende mange gange, for jeg begyndte at blive usikker. Men så til sidst sagde jeg til mig selv: Nej, Charlotte, nu prøver du bare! og det gjorde jeg så, siger hun. Hun passede pligtopfyldende sit arbejde, og arbejdspladsen og kollegaerne var tilfredse med hende. Hun havde glæde af Bents hyppige besøg i praktiktiden og arbejdsprøvningsperioden, hvorefter hun blev kontraktansat i fleksjob. Men efter et år i jobbet blev hun fyret på grund af nedskæringer. Man kan nok nærmere sige, at jeg nærmest blev sparet væk, siger hun. I tiden op til arbejdets ophør havde Charlotte ikke kontakt med hverken en jobkonsulent eller en anden støtteperson. Hun vurderer selv, at det kunne have været rart med støtte i forbindelse med fyringen. Jeg var selvfølgelig ked af det, for jeg var meget glad for at være der, siger hun. Jeg er jo rimelig ny på arbejdsmarkedet og for at være helt ærlig, så er det lidt skræmmende for mig. Men jeg holdt min kontrakt ud og gik selv op til kommunen og sagde, at fra i dag er jeg arbejdsløs. Hun har været arbejdsløs siden august Trods sine vanskeligheder følger hun Jobcentrets procedure for normalt fungerende fleksjobbere, og hun er i gang med sit andet jobkursus men stadig uden job i sigte. Når hun igen kommer i arbejde, kunne hun godt tænke sig, at der var en form for opfølgning: Jeg kan ikke lide at blive kastet ud i en situation, hvor jeg ikke ved, hvad der skal ske. Jeg går meget ind for tryghed. Det har jeg det bedst med. Hun synes, at det er rart at komme i jobklubben og rart at være på jobkursus. Så kan jeg få lidt tid til at gå med det, for nogle gange kan det altså virkelig blive nogle lange og kedelige dage, siger hun. Charlotte Langballe, tidligere i fleksjob som biblioteksmedhjælper på Thurø Skole, nu arbejdssøgende. Her sammen med bibliotekar Tina Skovby. 17

18 Konklusion Mikkel Cool, ansat som servicemedarbejder i skånejob i Føtex i Svendborg 18 Projektets afprøvning af de forskellige efterværns-metoder viste, at en større del af projektets ungegruppe kunne fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet vurderer, at det skyldes, at der i projektperioden har været øget kontakt med hjemmevejledere, bosteder, støttecentre og andre, der har berøring med de unge at projektets jobklub blev en succes blandt de unge, som udtrykte ønske om, at klubben fortsætter at arbejdsgiverne og de unge i projektperioden flittigt benyttede jobkonsulentens hotline De interviews, der blev foretaget i løbet af projektet, peger først og fremmest på, at der fra alle involverede er et ønske og en vilje til at fastholde de unge på arbejdsmarkedet. Alle er også enige om, at det ønske kræver en ekstra indsats fra flere sider, og at det er alfa og omega, at arbejdspladsen er villig til at tage et socialt ansvar. For arbejdsgiverne er efterværn en nødvendighed. For dem skal det være enkelt og nemt at hente hjælp til de problemer, der måtte opstå i forbindelse med at have en ung ressourcesvag ansat. Både arbejdsgiver, støttepersoner og de unge selv peger på en lang række forhold, som kan hindre fastholdelsen i job. Det er praktiske vanskeligheder som f.eks. hygiejne og at komme op om morgenen, det er sociale vanskeligheder som f.eks. ensomhed og problemer med konflikthåndtering, og det er psykiske vanskeligheder, typisk i forbindelse med de unges diagnoser. Med de ressourcer, hjemmevejlederne har til rådighed, har de ikke mulighed for at gå forebyggende ind i de unges jobsituation. Ligeledes er Jobcentrets opfølgning begrænset til den samme opfølgningsprocedure, som gælder normaltfungerende i tilsvarende job. Alle er enige om, at det rette efterværn er nødvendigt for at kunne fastholde de unge i job. Efterværnet skal være kontinuerligt, enkelt og kunne sikre, at problemer bliver løst i opløbet. Det skal varetages af personer, der har et indgående kendskab til de unge og arbejdsgiverne, og der peges primært på to af de metoder, som blev afprøvet under projektperioden: En efterværnsmand som CSV SydØstfyns jobkonsulent, der har en døgnåben rådgivningstelefon for arbejdsgiverne og de unge, kommer på regelmæssige besøg på arbejdspladsen, og som kan være tovholder og bindeled til de øvrige fagpersoner. En jobklub, hvor de unge mødes 4-6 gange om året og skaber og vedligeholder sociale kontakter, udveksler joberfaringer og har mulighed for at vende eventuelle problemer med hinanden og efterværnsmanden.

19 Anbefalinger På baggrund af projektets konklusioner anbefales det, at der afsættes midler til efterværn bestående af en efterværnsmand og et jobklub-tilbud for de unge. Efterværnsmandens funktioner skal primært omfatte følgende opgaver: 1. At være tovholder på og initiativtager til samarbejde med alle implicerede parter arbejdsgivere, jobcentre, hjemmevejledere, støttepersoner, sagsbehandlere, mentornetværket og de unge. 2. At være koordinator på jobklubben samt stå for fire årlige møder. 3. At varetage en hotline -funktion for arbejdsgiverne og de unge. 4. At besøge arbejdspladserne. Det er en forudsætning, at efterværnsmanden har et indgående kendskab til de implicerede parter. Med de 24 unge, som pt er tilknyttet projektet, anslås timeforbruget til 25 timer pr. måned og desuden kørselsgodtgørelse. Der vil årligt være behov for at justere timetallet. Erfaringer fra projektet Job i Erhverv i Esbjerg peger på, at der ikke bør være en tidsmæssig begrænsning på efterværnet. Øvrige forudsætninger er at arbejdsgiverne, som det har været praksis i projektperioden, gør brug af efterværnets hotline at de unge, som det har været praksis i projektperioden, gør brug af hotline og jobklub at alle fagpersoner omkring de unge samarbejder med efterværnsmanden. Udgiften til efterværn vil samfundsøkonomisk være en besparelse på længere sigt. De unge, som kommer i job, er typisk trænet til at varetage specifikke funktioner, og det er derfor ikke enkelt at overføre disse erfaringer til et andet job. Mister unge deres fleksjob, vil de derfor som regel overgå til dagpengesystemet. Mister unge deres skånejob, kan det resultere i en plads på et beskyttet værksted, som er en større udgift for kommunen. Menneskeligt og etisk kan fastholdelse i et job sikre de unges livskvalitet og identitet samt modvirke social isolation. Et efterværnsprojekt, der fastholder unge ressourcesvage i job, er desuden med til at understøtte regeringens målsætning Handicap og Job det kan lade sig gøre, som er en beskæftigelsesstrategi for personer med funktionsnedsættelse. Det vurderes, at erfaringerne fra projektet og de konkrete efterværns-metoder vil kunne overføres til andre grupper af sårbare unge i job, f.eks. unge med sindslidelser og misbrugsproblemer. Lea Christiansen, ansat som køkkenmedhjælper i fleksjob på bostedet Vestereng i Skårup. Her sammen med kok Mikael Nygaard. 19

20 Efterværn gør en forskel Vi synes, at der skal være et efterværn. Vi synes, at det er helt nødvendigt, og vi mener ikke, at man kan sætte alle de handicappede ud på arbejdsmarkedet uden at følge op på det, for ellers vil det være et projekt, der mislykkes efter nogle år. Forstander Rose Olsen Bostedet Vestereng i Skårup og arbejdsgiver for tre tidligere CSV SydØstfyn-elever Unge med særlige behov drømmer om at få et job på det almindelige arbejdsmarked ligesom alle andre unge. Derfor arbejder CSV SydØstfyn målrettet på at udsluse elever fra den 3-årige ungdomsuddannelse til skånejob og fleksjob på arbejdsmarkedet. Men erfaringen viser, at de unge ofte føler sig uden livline, når de kommer ud på arbejdspladsen, og at de har brug for støtte til at fastholde deres job. Med støtte fra Det lokale Arbejdsmarkedsråd gennemførte CSV SydØstfyn fra august 2009 til sommeren 2010 et forsøgsprojekt Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet for at udvikle og afprøve konkrete efterværns-metoder. 24 tidligere elever deltog i projektet, som viste, at efterværn er en vigtig støtte til at fastholde en stor del af de unge i job. Dette hæfte beskriver projektforløbet og dets resultater. svb 2323

Projektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet

Projektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet Efterværn gør en forskel Projektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet 1 Indhold Efterværn gør en forskel 3 Mål og metode 4 Om efterværn 5 Afprøvning af efterværns-metoder 6 Efterværn

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Til de politiske udvalg i Skanderborg Kommune.

Til de politiske udvalg i Skanderborg Kommune. Jacob Gewitz og Jens Sønderskov fik ved sidste møde i handicaprådet til opgave at se på følgende punkter i den eksisterende handicappolitik: Bolig efter behov Uddannelse og undervisning Arbejdsliv Efter

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007 Område: Det sociale område Udarbejdet af: Mette Zierau Kudsk/Lena Nørregaard Afdeling: Afdelingen for social- og specialundervisning E-mail: Mette.Zierau.Kudsk@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/2701

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Vi hjælper dig. > Samtale og undersøgelse og tilrettelæggelse af kursusforløb

Vi hjælper dig. > Samtale og undersøgelse og tilrettelæggelse af kursusforløb Vi hjælper dig Samtale og undersøgelse og tilrettelæggelse af kursusforløb Kursistcase: Søren, 34 år, blodprop i hjernen, har både praktiske, fysiske og kognitive vanskeligheder er efter genoptræning og

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Grøn omsorg og udvikling af multifunktionelle landbrug som pædagogisk og beskæftigelsesmæssig ressource

Grøn omsorg og udvikling af multifunktionelle landbrug som pædagogisk og beskæftigelsesmæssig ressource Grøn omsorg og udvikling af multifunktionelle landbrug som pædagogisk og beskæftigelsesmæssig ressource Projektevaluering Jesper Klintebjerg Fuglsang, Virksomhedskonsulent Udvikling, Salg & Marketing Agro

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

AST-tilbud. for unge med diagnose indenfor autismespektret

AST-tilbud. for unge med diagnose indenfor autismespektret AST-tilbud for unge med diagnose indenfor autismespektret MÅLGRUPPPE? Målgruppen er unge mellem 16-22 år med diagnoser indenfor autismespektret. Den unge skal med moderat støtte kunne klare et år hjemmefra

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE

ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE DAGTILBUD H C Ørsteds Vej 1 7800 Skive Tlf: 9915 7225 DØGNTILBUD Bilstrupvej 28 7800 Skive Tlf: 9915 7200 AutismeCenter Skive tilbyder aktivitets-

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Lov 564 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til

Læs mere

PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS

PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS 0 PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS JOBCENTER TØNDER SLUTEVALUERING JUNI 2008 EVA HANSEN LISE JENSEN tlf. 29379791 tlf. 29379790 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSØGSPROJEKTET PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS 2 KONKLUSION PROJEKTETS

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Virksomhedscenter Generation 2. Gal eller normal?

Virksomhedscenter Generation 2. Gal eller normal? Virksomhedscenter Generation 2 Gal eller normal? Hvad er et Virksomhedscenter? Virksomhedscenter En fast aftale mellem et jobcenter og en virksomhed, hvor virksomheden stiller et antal pladser til rådighed

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005 SOCIALMINISTERIET Tilskudsadministrationen Postboks 1059 1008 København K Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2016-1 - Indhold INDLEDNING... 3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK... 3 FORMÅLET MED ORDNINGEN... 4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN... 4 PRINCIPPERNE

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Disposition Hvad ved vi? Om ansatte i fleksjob Om personer på ledighedsydelse Om førtidspensionister i skånejob Om den nye fleksjobaftale

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Next step Projektperiode: 1.11.2011 31.12.2012 Målgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Inspirationskatalog handicapkonference 2009 Unge med handicap i uddannelse og job

Inspirationskatalog handicapkonference 2009 Unge med handicap i uddannelse og job Inspirationskatalog handicapkonference 2009 Unge med handicap i uddannelse og job I forbindelse med handicapkonference afholdt af Beskæftigelsesrådet i Syddanmark d. 14. september 2009, blev der ved 2

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd /

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd / ' ' Det betaler sig...arbejdsmarkedet mangfoldighed og socia ansvar eller bare sund fornuft? " - " Projekt: ^ Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd samarbejde mellem

Læs mere

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS F O A f a g o g a r b e j d e VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS Vi er glade for at skulle være kollega med dig, mens du er ansat hos os. Vi håber, at du vil falde godt til på arbejdspladsen, og at du kan

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012 Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelse Projekt og Udvikling Stationsvej 36 3460 Birkerød beskaeftigelse@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

nfo CSV SydØstfyn Maj 2011

nfo CSV SydØstfyn Maj 2011 Maj 2011 nfo CSV SydØstfyn 30 meter livline Kenneth Gonzalez Valle blev svært hjerneskadet ved en trafikulykke. 30 meter netkabel blev hans livline til familie og venner Side 2 Efterværn gør en forskel

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mentorindsats i Svendborg Kommune

Mentorindsats i Svendborg Kommune Mentorindsats i Svendborg Kommune Indenfor beskæftigelsesområdet er der mulighed for at bevilge mentorstøtte som et led i en beskæftigelsesrettet indsats. Mentorstøtten er tænkt som en midlertidig indsats,

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016

Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016 Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016 Oktober 2016 Side 1 af 7 1. Indledning Jobcenter Esbjerg ønsker til stadighed, at levere den bedst mulige service

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Kommune fra 2010-2012

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Kommune fra 2010-2012 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Kommune fra 2010-2012 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperio de Iværksættelse af Sydfyns Etablering

Læs mere