Projektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Efterværn gør en forskel Projektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet 1

2 Indhold Efterværn gør en forskel 3 Mål og metode 4 Om efterværn 5 Afprøvning af efterværns-metoder 6 Efterværn fastholder svage unge i job 7 Arbejdsgiveren 8 Sagsbehandleren 10 Den kommunale jobkonsulent 12 Hjemmevejlederen og støttepædagogen 14 De unge 16 Konklusion 18 Anbefalinger 19 Efterværn gør en forskel Af Else Starbæk Olsen og Bent Damgaard Udgiver: CSV SydØstfyn Jernbanegade Svendborg Telefon: Mail: csvsydostfyn@svendborg.dk Hjemmeside: Fotos: fagfotografen.dk og Claus Bonnerup (side 7) Redaktion: Benthe Hjorth Chr. Bureau4 Layout: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune Print: Trykteam Eftertryk er tilladt med kildeangivelse September 2010 Forsiden: Silas Duerlund er i ordinært job på bostedet Ryttervej i Svendborg. Her sammen med kok Jørgen Nielsen. 2 Om CSV SydØstfyn og de unge CSV SydØstfyn - Center for Specialundervisning for Voksne underviser omkring 400 unge og voksne med særlige behov fra de øst- og sydfynske kommuner. Det er især borgere, der har generelle indlæringsvanskeligheder, en sindslidelse eller en erhvervet hjerneskade. Vi har afdelinger i Svendborg og Nyborg, og vi er omkring 80 medarbejdere. Vi udfordrer hele tiden vores egen praksis i forhold til at kunne give vores kursister og elever den bedste platform for at højne deres livskvalitet og selvværd og blive aktive samfundsborgere. Den 3-årige ungdoms uddannelse Siden 2001 har vi undervist unge med særlige behov på den 3-årige ungdomsuddannelse, som i august 2007 blev en lovsikret ret i hele landet. Vi har udviklet et helhedstilbud, som omfatter uddannelse, bolig, fritidsaktiviteter og jobtræning tilpasset den enkeltes ønsker og behov. Eleverne på ungdomsuddannelsen er mellem 16 og 25 år, og de har ofte sociale og/eller psykiske problemstillinger. Nogle har diagnoserne autisme eller ADHD. Andre er sent udviklede og/eller har generelle indlæringsvanskeligheder. Størstedelen af eleverne har lavt selvværd og manglende sociale kompetencer, og flere har en kriminel løbebane og misbrug bag sig. Men fælles for dem er, at de har mange flere kompetencer og ressourcer, end vi umiddelbart ser, når vi lige møder dem. De er ofte meget konkret tænkende og modtager derfor bedst indlæring i konkrete situationer: Learning by doing og mange gentagelser. Kig ind Interesserede er meget velkomne til at besøge os og høre mere om vores arbejde med den 3-årige ungdomsuddannelse og vores øvrige undervisning og tilbud. Kontakt os og aftalt tid. Vi kommer også gerne ud og fortæller. Venlig hilsen CSV SydØstfyn Fleksjob og skånejob Vi bruger i hæftet betegnelserne fleksjob og skånejob, som i dag går under fællesbetegnelsen job med løntilskud. Skånejob er for førtidspensionister, der gerne vil arbejde, men ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Fleksjob er for de, der ikke har mulighed for at arbejde i fuldt omfang, og ikke er berettigede til førtidspension.

3 Efterværn gør en forskel Unge med særlige behov drømmer om at gøre det samme som andre unge, være en del af ungdomskulturen, flytte i egen bolig - og vigtigst: At få et job på det almindelige arbejdsmarked. I 2005 oprettede vi i Svendborg eget jobtræningscenter for vores elever på den 3-årige ungdomsuddannelse, og vi ansatte en jobkonsulent. Siden har vi gennem individuelt tilrettelagt undervisning arbejdet målrettet med at udsluse vores unge elever til job. 11 er sluset ud til skånejob og 18 til fleksjob på det almindelige arbejdsmarked, og en stor del af disse unge har formået at fastholde deres job. Når jobbet er etableret, stopper vores kontakt med de unge formelt. Men det har vist sig, at de unge ofte føler sig uden livline i forhold til jobbet. Tit møder de efter en periode problemer, som de ikke selv kan løse og dropper nemt ud af jobbet. Derfor har vores jobkonsulent, Bent Damgaard, i mange tilfælde fungeret som livline uden honorar og løst problemerne. Det er vores erfaring, at der er behov for efterværn, som kan støtte de unge i at fastholde deres job. De unge selv og deres arbejdsgivere har også udtrykt ønske om, at vi kan følge og støtte op, hvis det skulle blive nødvendigt. Med jobkonsulent Bent Damgaard som ideudvikler og tovholder har vi derfor gennemført det 1-årige forsøgsprojekt Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet for at udvikle og afprøve konkrete efterværns-metoder. 24 af vores tidligere elever deltog i projektet, som viste, at efterværn er en vigtig støtte til at fastholde en stor del af de unge på arbejdsmarkedet. I projektforløbet er der udviklet et konkret forslag til en model for fremtidigt efterværn - en model, som vi håber at kunne realisere som en permanent ordning. Dette hæfte beskriver projektforløbet og de erfaringer, vi fik undervejs. Tak til Det Lokale Beskæftigelsesråd, som bevilgede kr. til projektet. Og tak til alle jer, der har deltaget i projektet og været med til at afprøve og kommentere de forskellige metoder. Jens Schrøder Centerleder CSV SydØstfyn September 2010 Olav B. Larsen, ansat som servicemedarbejder i skånejob i Beredskabsstyrelsen i Svendborg. 3

4 Daniel Myrvig, ansat som servicemedarbejder i fleksjob i Føtex i Svendborg. Mål og metode Det overordnede mål for projekt Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet var at udvikle metoder, som kan fastholde ressourcesvage unge på det almindelige arbejdsmarked og at sikre en kontinuitet og en fastholdelse af alle elever, der udsluses fra CSV SydØstfyn til fleks- eller skånejob Projektet havde følgende delmål: At udvikle og afprøve efterværns-metoder, som kan støtte aktivt op omkring ressourcesvage unge, som er kommet i beskæftigelse. Der lægges vægt på at udvikle metoder, som fleksibelt kan tilpasses den enkelte unge og den enkelte virksomhed. At udvikle og afprøve en model, hvor de unge får tilbudt en form for kollektiv coaching i et netværk, hvor de også kan udveksle og reflektere over erfaringer fra deres arbejde. Der lægges vægt på, at disse netværk både har en faglig og en social betydning, så de unge knyttes sammen i et gensidigt forpligtende fællesskab. At etablere et samarbejde med hjemmevejledere, bosteder, støttecentre og andre, der har berøringsflade med de unge. Der lægges vægt på, at der også udvikles en model for et samarbejde mellem de forskellige rådgivere og vejledere, som er tilknyttet den enkelte unge, således at den unge oplever en sammenhængende og tæt støtte. At skabe et netværk af virksomheder, som beskæftiger ressourcesvage unge, med tilbud om mulighed for tværgående erfaringsudveksling samt faglige input gennem fyraftensmøder og individuel rådgivning. Der lægges vægt på at skabe en base af virksomheder med høj kompetence og højt engagement i forhold til integration af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet. At opsamle og formidle de opnåede projekterfaringer. Der lægges vægt på, at de opnåede erfaringer kan anvendes også mere bredt i den kommunale indsats omkring Det rummelige Arbejdsmarked. Målgruppe Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år, der efter endt uddannelse på CSV SydØstfyns 3-årige ungdomsuddannelse i Svendborg ansættes på en arbejdsplads i fleks- eller skånejob. 24 unge deltog i projektet. Metode Der blev anvendt interviews for at søge at afdække, hvem der pt gør hvad for de unge, samt hvad der fungerer godt eller kunne gøres bedre. Sagsbehandlere, Jobcentret, hjemmevejledere og nogen af de unge er således blev interviewet. 4

5 Om efterværn Efterværn er forskellige støtteforanstaltninger, der bidrager til at fastholde ressourcesvage unge i job. På den 3-årige ungdomsuddannelse på CSV SydØstfyn har der de sidste fem år været et uformelt efterværn for tidligere elever, som efter endt uddannelse er blevet sluset ud i fleks- eller skånejob. Efterværnet har konkret bestået i, at CSV SydØstfyns jobkonsulent døgnet rundt har stået til rådighed for såvel de tidligere elever som arbejdsgiverne, for hvem han fungerer som en slags coach. Små problemer er blevet løst i telefonen, og ved større konflikter er jobkonsulenten rykket ud for at hjælpe med en løsning. Denne ordning har fungeret fint, men da antallet af tidligere elever i job stiger, er det ikke længere realistisk at gennemføre et efterværn for alle de unge uden tilførsel af ressourcer. Desuden har den stigende arbejdsløshed gjort det sværere for arbejdsgiverne at fastholde de unge i job. To af CSV SydØstfyns tidligere elever er således blevet afskediget på grund af besparelser og nedskæringer, og de unge kan ikke umiddelbart flytte til et helt andet job, da de er trænet i en specifik jobsituation. Thomas Lyngsøe, ansat som servicemedhjælper i fleksjob hos McDonald s i Svendborg og Nyborg. Her sammen med servicechef Brian Svaneklink. 5

6 6 Dennis Brøchner Pedersen, ansat som murerarbejdsmand i fleksjob hos murermester Ole Foged, Stenstrup. I baggrunden CSV SydØstfyns jobkonsulent Bent Damgaard. Afprøvning af efterværns-metoder I projektperioden blev der udviklet og afprøvet følgende konkrete efterværns-metoder og -værktøjer: Efterværnsmand CSV SydØstfyns jobkonsulent videreførte i projektperioden sin hidtidige praksis for efterværn med hotline med døgnåben telefonrådgivning samt konflikthåndtering og coaching. Desuden blev besøgene intensiveret hos de arbejdsgivere, som ønskede det. Både de unge og arbejdsgiverne tog godt imod tilbuddene, som blev flittigt benyttet. Projektet vurderer, at dette tiltag fleksibelt kan tilpasses den enkelte unge og den enkelte virksomhed. Jobklub Der blev etableret en jobklub, hvor der blev holdt fire møder. Ud af 29 tidligere elever, der er sluset ud i job, deltog de 24. På møderne var der indlæg fra professionelle, de unge fortalte deres egen historie, der var kollektiv coaching og tid til samvær og til at skabe relationer. Der blev også taget hånd om de unges problemer i forbindelse med afskedigelse, valg af hjemmevejleder, kontakt til offentlige myndigheder, jobsøgning mv. Jobklubben har desuden skabt/ genskabt relationer, der har ført til forskellige aktiviteter i de unges fritid. Fremmødet var meget stabilt, og de unge har et stort ønske om, at jobklubben bliver videreført. Et forsøg på at få de unge til selv at organisere klubben mislykkedes. Samarbejde Der blev etableret kontakter til bostedet Egensevejs hjemmevejledere, til pædagogerne på bostedet Skovsbovej og en tættere kontakt med hjemmevejlederne på Hjørnet, som er støttecenter samt kontor for hjemmevejlederne. Der blev ikke etableret et formaliseret samarbejde, men der var kontakt efter behov. Alle involverede profiterede af kontakten, der betød en mere ensartet planlægning med samme fokuspunkter omkring den enkelte unge. Virksomhedsnetværk Et ønske om at afprøve et netværk af virksomheder lykkedes ikke. Virksomhederne sætter i forvejen meget tid af til netværksforbindelser i andre sammenhænge, og i en tid, hvor de er under hårdt økonomisk pres, prioriterer de ikke et sådant netværk. Til gengæld er mange af de arbejdsgivere, som CSV SydØstfyn samarbejder med, aktive i Svendborgs mentor-netværk, hvor også to medarbejdere på CSV SydØstfyn er med.

7 Efterværn fastholder svage unge i job I projektperioden betød afprøvningen af de forskellige efterværnsmetoder, at flere af de unge blev fastholdt i job. To eksempler er Dennis Brøchner Pedersen og Daniel Hansen: Dennis har gået i specialklasse på forskellige skoler, på specialefterskolen på Ærø og på CSV SydØstfyns 3-årige ungdomsuddannelse. Han blev i foråret 2005 ansat som murerarbejdsmand i fleksjob hos murermester Ole Foged, Stenstrup. Efter et par år valgte han sammen med en anden tidligere elev at flytte til Ålborg, hvor der på det tidspunkt var et byggeboom. De tjente gode penge, men så kom krisen, og de blev begge fyret. Dennis flyttede tilbage til Fyn og bosatte sig i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor han modtog kontanthjælp. Han oplyste ikke, at han tidligere havde været godkendt til fleksjob, og han blev derfor sendt i praktik hos en murermester. På første møde i job klubben fortalte han sin historie, og jobkonsulent Bent Damgaard tog kontakt til murermester Ole Foged, som var klar til at genansætte ham. Også jobkonsulent Aage Nielsen i Faaborg-Midtfyn blev kontaktet. Dennis startede i praktik hos Ole Foged 1. december 2009, fik varigt fleksjob 1. marts og han er der endnu. Daniel har gået i specialklasse, været på produktionshøjskole og startede på den 3-årige ungdomsuddannelse på CSV SydØstfyn i august Efter en længerevarende praktik på Thurø Skole blev han ansat i fleksjob som pedelmedhjælper i september Hans arbejdsgiver, pedel Flemming Pytlick, har flere gange kontaktet CSV SydØstfyns jobkonsulent, fordi han ikke følte, at jobbet kørte optimalt - senest i oktober 2009, hvor Daniel var tæt på en afskedigelse. Jobkonsulenten var med til møde og ridsede konsekvenserne af en afskedigelse op for Daniel, og det blev aftalt, at han hver aften, inden han gik i seng, kunne sende en sms til jobkonsulenten, udelukkende for at huske sig selv på at komme i seng i ordentlig tid. Desuden har jobkonsulenten haft kontakt til Daniels hjemmevejleder for at sikre, at hjemmefronten også fungerede. Ordningen med sms kører stadig efter ønske fra Daniel, og jobkonsulenten har løbende kontakt til Flemming Pytlick, hvis fornemmelse er, at det går bedre. Daniel Hansen, ansat i fleksjob som pedelmedhjælper ved Thurø Skole. 7

8 Når en elev fra CSV SydØstfyn bliver ansat hos en arbejdsgiver, har der forud været en eller flere praktikperioder samt en periode med arbejdsprøvning på den pågældende arbejdsplads. I disse perioder samt i de første måneder af ansættelsen besøger jobkonsulent Bent Damgaard fra CSV SydØstfyn eleven mindst en gang om ugen og sikrer, at eventuelle problemer bliver løst. Desuden sørger han i samarbejde med Jobcentret for, at der hvis det er muligt - bliver etableret en mentorordning for den unge. Det forudsætter, at arbejdspladsen har en mentor blandt de ansatte. Mentorordningen kører typisk i de første tre måneder. Den unge og arbejdsgiveren kan til enhver tid tage kontakt til Bent Damgaard. Jobcentrets opfølgning på fleks- og skånejob er typisk af administrativ karakter. 8 Arbejdsgiveren: Nødvendigt med efterværn hvis de unge skal lykkes Tre af de arbejdsgivere, der har tidligere CSV SydØstfyn-elever ansat, er forstander Rose Olsen, Bostedet Vestereng, Skårup, som har tre i fleks- og skånejob serviceleder Flemming Pytlick, Thurø Skole, som har én i fleksjob serviceleder Brian Svaneklink, McDonald s Svendborg og Nyborg, som har to i fleksjob Fælles for dem er, at de gerne vil de unge, men de anser efterværn som en væsentlig faktor for at kunne fastholde de ressourcesvage unge på arbejdspladsen. De påpeger, at jobkonsulentens hyppige besøg under arbejdsprøvningen og den efterfølgende tætte kontakt ikke kun er vigtig, men også nødvendig. Arbejdsgiverne siger, at det er vigtigt med kontinuitet for de unge, og at det derfor er bedst, at det er de samme personer, der følger den unge. De betegner mentorordningen i de første tre måneder af ansættelsen som fin, men anfører, at der også kan opstå problemer efter ordningens udløb og nævner muligheden for en betalt mentorordning, der rækker ud over den første tid. I to tilfælde har arbejdsgiveren selv fortsat mentorordningen uden honorar. Projektgruppens forslag om egentlige netværksmøder for arbejdsgiverne, er de ikke stemt for, primært på grund af tidspres. De tre arbejdsgivere vil gerne kunne tage de problemer, der uvægerligt kommer med de unge, i opløbet og ikke vente til den halvårlige kontakt med Jobcentret. Det er også vigtigt for dem, at det er enkelt at få hjælpen. Deres tid er knap, og det enkleste for dem er en telefonisk hotline. De har alle haft glæde af at kunne kontakte CSV SydØstfyns jobkonsulent, når der er opstået problemer, og de anbefaler alle en sådan hotline. Det er dejligt at have en kontakt, man kan ringe til og sige: Kom lige forbi til en kop kaffe og lad os drøfte det, siger Brian Svaneklink.

9 De unge vokser, og arbejdspladsen er med til at udvikle dem Andreas Strandkvist, ansat som fabriksarbejder i skånejob på Alfa-Scandia i Svendborg. Her sammen med Alfa-Scandias direktør Dick Esmark. Han og de to andre arbejdsgivere oplever, at de problemer, der først og fremmest påvirker de unges arbejdsindsats, er personlige problemer, der ikke kan parkeres derhjemme manglende hygiejne at komme for sent på arbejde følelsesmæssige/psykiske problemer at de unge har svært ved at skille det private og arbejdet at det, der er logik for andre, kan være svært for de unge Arbejdsgiverne oplever desuden, at de unge i deres fritid kun har sparsom kontakt med andre unge og mener, at de unge har brug for hjælp til fritiden for at undgå at blive ensomme. Men de påpeger alle, at de unge på trods af deres sårbarhed og personlige udfordringer bliver værdsat og respekteret på arbejdspladsen. De unge vokser, og arbejdspladsen er med til at udvikle dem, siger de samstemmende. Vi skal ikke foregøgle, at der ikke er problemer ved at ansætte en ung med særlige behov, for det er der, siger Rose Olsen. Men der er også rigtig mange positive ting i det. Men virksomheden skal ville det, og det gælder samtlige ansatte, for det tager rigtig meget tid, og det er helt nødvendigt med efterværn, hvis det skal lykkes. 9

10 Sagsbehandleren: De unge i job skulle have jævnligt besøg Ida Madeleine Le Fevre og Helle Buch er ansat i Svendborg Kommune og er sagsbehandlere for bl.a. unge elever på CSV SydØstfyn. De opfatter sagsbehandlerens job som tydeligt afgrænset, når det gælder unge og job. Bliver en ung fyret, er således hverken sagsbehandleren eller hjemmevejlederen forpligtet til at finde et nyt job til vedkommende. Begge anser det for vigtigt at styrke samarbejdet mellem de forskellige instanser omkring de ressourcesvage unge, men de advarer mod, at de unge får for mange fagpersoner at skulle forholde sig til. Mensur Kelani, ansat som servicemedarbejder i fleksjob i Scandinavian Break System i Svendborg Når det drejer sig om at hjælpe den unge med praktiske vanskeligheder, der gør det svært at fastholde jobbet f.eks. at møde til tiden, personlig hygiejne og at smøre madpakke peger de begge på, at det her er sagsbehandlerens opgave at bevilge timer til hjemmevejleder, der kan hjælpe den unge. Når det gælder den unges psykiske og sociale trivsel på arbejdspladsen f.eks. at undgå mobning og at få vendt småkonflikter, siger Ida: Det er arbejdsgiverens opgave. Det er en del af det, man påtager sig, når man har en medarbejder i fleksjob eller skånejob. Helle tilføjer: Det kunne også være jobkonsulenterne eller en socialrådgiver i Jobcentret. 10

11 Begge er enige om, at den vigtigste faktor for at fastholde unge ressourcesvage i job er arbejdsgiverens indstilling og lyst til at bære det sociale ansvar. Vi vil også gerne have mulighed for at bevilge flere hjemmevejleder-timer til de unge, siger Ida og peger på, at CSV SydØstfyns jobkonsulent altid har telefonen åben, så de unge kan ringe til ham, hvis de får brug for det. Det er vigtigt med en, der giver de unge den mulighed. Dem burde der være nogle flere af, siger hun og tilføjer, at det her handler mere om personlighed end om arbejdsbeskrivelse. De to sagsbehandlere oplever, at det er vanskeligt for unge på førtidspension at få deres ønsker om et skånejob opfyldt, og at der er et stort gab mellem de unges jobønsker og de reelle muligheder. Skånejob hænger ikke på træerne, siger Ida. De er begge positive over for tanken om et permanent efterværn for ressourcesvage unge i job. De skulle alle have et besøg jævnligt, siger Helle. Vi vil også gerne have mulighed for at bevilge flere hjemmevejledertimer til de unge Begge vurderer, at en jobklub vil være med til at fastholde de unge i job. Jeg tror, at mange af disse unge ikke får talt ret meget om deres problemer, så det vil nok være godt at få skabt et forum, hvor de får hjælp til at få sat fokus på f.eks., hvordan de har det på arbejdspladsen, hvad man skal finde sig i og hvad man ikke skal finde sig i. På den måde kan man hjælpe de unge til at blive mere bevidste om rettigheder og pligter, siger Helle. Sagsbehandleren i kommunens socialafdeling er myndighedssagsbehandler og har dermed bemyndigelse til at bevilge hjemmevejledertimer og ansættelse i beskyttet beskæftigelse på et af kommunens særlige tilbud som f.eks. et beskyttet værksted. Unge, der har fået bevilget pension, kan eventuelt få sagsbehandlerens hjælp til at finde et skånejob, men sagsbehandleren har ikke pligt til at yde denne hjælp. Sagsbehandleren har ikke nogen rolle i opfølgningsarbejdet, når en ung ressourcesvag er blevet ansat i fleksjob eller skånejob på det almindelige arbejdsmarked. CSV SydØstfyn har ikke kontakt med sagsbehandlerne, efter at de unge er kommet i arbejde. 11

12 Jobkonsulenten på kommunens Jobcenter står for etablering af fleksjob og skånejob. Såvel under virksomhedspraktik og arbejdsprøvning som efter ansættelsen skal der ske opfølgning fra kommunens side hver 6. måned. Første gang vil det typisk være den kommunale jobkonsulent, der foretager opfølgningen, hvorefter opfølgningen overgår til det, der kaldes administrativ opfølgning. Det indebærer, at en administrativ medarbejder hver 6. måned sender virksomheden en oplysningsblanket med spørgsmål om eventuelt sygefravær. Er der ikke problemer, gentages proceduren hver 6. måned. CSV SydØstfyn har et godt samarbejde med Jobcentret om oprettelse af mentorordning for de unge i forbindelse med arbejdsprøvning og ansættelser. Den kommunale jobkonsulent: Naturligt at bibeholde den tætte kontakt til de unge Jobkonsulent Keld Bo Larsen, Jobcentret i Svendborg, er opsøgende i forhold til mulige fleks- og skånejob på kommunale institutioner samt i forhold til, hvem der kan matche behovet herunder CSV SydØstfyns unge. Han har gode erfaringer med, at hjemmevejlederen er med i beskrivelsen af skånevilkår for ressourcesvage unge, der kommer i job. Hvis arbejdsgiveren på den halvårlige oplysningsblanket giver udtryk for, at noget bør ændres, tager jobkonsulenten kontakt. Om kontakten til de ressourcesvage unge siger Keld: Vi foretager ikke yderligere opfølgning. Når vi har etableret et fleksjob, går vi ud fra, at det kører. Vi betragter det nok lidt på samme måde som inden for normalsystemet. Nu har vi etableret det her job, borgeren er i arbejde, og så er vi stort set ude af det. Vi har aldrig opnået den tætte kontakt til borgeren, som CSV SydØstfyn har, så vi betragter det som en almindelig jobformidling. Det er vores rolle i det, selvom vi selvfølgelig er klar over, at der er nogle borgere, som har nogle ekstra behov. Han er positiv over for CSV SydØstfyn som tovholder på et efterværn for tidligere elever. Jeg synes kun, at det er naturligt at bibeholde det tætte forhold til de unge, siger han. Bliver en ung fyret fra fleksjob, træder de normale procedurer i gang. Den unge melder sig ledig, og Jobcentret er forpligtet til at hjælpe med at finde et nyt fleksjob. Bliver en ung fyret fra skånejob og henvender sig på Jobcentret for at bede om et nyt skånejob, har centret en forpligtigelse til at hjælpe. I foråret 2010 startede Jobcentret et nyt projekt, som har til formål at etablere skånejob. Målgruppen er alle førtidspensionister mellem 18 og 50 år, og på godt fem måneder er der etableret 21 skånejob. 12

13 Claus Bastholm, ansat som pedelmedhjælper i fleksjob på Hotel Christiansminde i Svendborg Når vi har etableret et fleksjob, går vi ud fra, at det kører. Vi betragter det nok lidt på samme måde som inden for normalsystemet 13

14 Hjemmevejlederne er ansat i kommunen, og antallet af timer bliver bevilget af den kommunale myndigheds-sagsbehandler. Typisk får ressourcesvage unge tilbudt et par timer ugentligt. I arbejdet med den unge skal hjemmevejlederen forholde sig til bl.a. praktiske opgaver, personlig hygiejne, fritidsaktiviteter samt give psykisk guidning og målrettet pædagogisk støtte. Støttepædagoger på CSV SydØstfyns kollegier hjælper og støtter de kollegianere, der bliver sluset ud i job. De unge kan blive boende på kollegierne op til et år efter endt uddannelse, og de kan få hjælp til at blive sluset ud til egen bolig. Når de flytter fra kollegierne, overgår de til kommunens hjemmevejledere. Hjemmevejlederen og støttepædagogen: Efterværn vil fastholde flere af de unge i job Karina Hvid er hjemmevejleder for ressourcesvage unge, og hun går ind på de områder, hvor hun kan se, at der er brug for det, eller hvor de unge beder om hjælp. Jeg tager det, der er vigtigst for den unge lige nu, siger hun. Jeg kan ikke arbejde med det hele. For nogle er det jobbet, der giver identitet, og så har vi fokus på det i en periode. Men der er også alt det andet, og når noget ramler, er det jo det, vi tager os af. For at fastholde de unge i job anser hun det for væsentligt at forbygge og følge op kontinuerligt. På den måde kan meget tages i opløbet til gavn for både den unge og arbejdsgiveren. Men vi mangler tid til at forebygge, siger hun. I nogle tilfælde har hun kontakt med jobkonsulenten og arbejdsgiveren, og hun betragter arbejdsgiveren som sin samarbejdspartner. Når det gælder den unges trivsel på arbejdspladsen, oplever Karina, at der er uklarhed om, hvem der har opgaven, og desuden fortæller de unge ikke altid, hvis de oplever, at noget ikke går godt. Det er heller ikke altid, at de unge selv kan sætte ord på problemerne, siger hun. Ofte siger de det går fint, og her kunne man godt gå tættere på og være forebyggende. Det kan også være svært for de unge at mærke problemerne, før det går helt galt. De unge kan opleve situationen helt anderledes end f.eks. arbejdsgiveren. Små problemer kan for nogle unge blive så store, at de siger jobbet op, inden de beder om at få hjælp, siger Karina. Inge Littrup Jensen er støttepædagog på CSV SydØstfyns kollegier i Svendborg og har fulgt unge, som kommer i job. Støttepædagogerne har et tæt samarbejde med CSV SydØstfyns jobkonsulent, der i den første tid er i tæt kontakt til de unges arbejdsgivere. Det betyder, at problemer kan tages i opløbet, således at de unge ikke mister deres job. Jobkonsulent og støttepædagog aftaler i de enkelte tilfælde, hvem af dem der bedst kan løse problemerne. 14

15 De, der falder ud af jobbet, er dem, hvor støtten ikke har været god nok Det er vigtigt at hjælpe de unge til at holde fokus og finde ud af, hvad der er galt ellers smuldrer det for dem, siger Inge. Derfor er det alfa og omega for dem at have et efterværn. De unge har mit privatnummer, og ingen har misbrugt det, men det giver dem en tryghed. For at kunne passe deres job kan de have brug for at vende alt fra kæreste sorger til det at komme for sent på arbejde. De snakker meget om jobbet. De har kæmpet for at få det, og de ved, at fleksjob og skånejob ikke hænger på træerne. Både hjemmevejleder Karina og støttepædagog Inge mener, at det vil være en stor fordel for de unge med efterværn i form af en jobklub og en efterværns-person. Begge mener, at et godt efterværn vil fastholde flere af de unge i job og nedsætte antallet af sygedage. Jeg har set, hvor stor forskel støtte gør, siger Inge. De, der falder ud af jobbet, er dem, hvor støtten ikke har været god nok. CSV SydØstfyns jobkonsulent Bent Damgaard på arbejdspladsbesøg hos en af de unge. 15

16 De unge: God ide med en jobklub! Tim Mølgaard Jensen og Charlotte Langballe er begge tidligere elever på CSV SydØstfyn. Efter praktik og arbejdsprøvninger blev de begge ansat i fleksjob Tim som gartnermedhjælper på fuld tid på Svendborg Kirkegård, hvor han nu har været i mere end 5 år, og Charlotte på Thurø Skoles bibliotek 25 timer om ugen. Begge har deltaget i forsøgsprojektet Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet. 16 Tim Mølgaard Jensen, ansat som gartnermedhjælper i fleksjob på Fredens Kirkegård i Svendborg. Her sammen med kirkegårdsinspektør Tommy Christensen. Tim Mølgaard Jensen er glad for sin arbejdsplads, og det passer ham rigtig godt, at hans arbejdsopgaver er meget afvekslende. Min DAMP betyder nemlig, at jeg bliver rastløs, hvis jeg laver det samme i lang tid, siger han. Han har været glad for, at jobkonsulent Bent Damgaard besøgte ham en gang om ugen både under arbejdsprøvningen og i den første tid i jobbet. I starten sov jeg jo for længe mange gange, og det var de ved at være rimelig trætte af, siger han. Desuden gik jeg og skrev meget på sms. Men det fik vi så rettet op på. Bent (CSV SydØstfyns jobkonsulent), Tommy og John (fra arbejdspladsen) og mig fik snakket og lavet aftaler og fik det på plads igen. Han har ikke set Jobcentrets jobkonsulent, kun talt i telefon med hende en enkelt gang. Det kunne da selvfølgelig være rart at se hende og finde ud af, hvad hun er for en, siger han.

17 Hvis der opstår problemer på arbejdspladsen, er Tim på den ene side godt klar over, at han har brug for hjælp, men på den anden side håber han, at tingene bare løser sig. Men det kunne jo være rart, at hende jobvejlederen kom, så vi lige kunne få snakket det ordentligt igennem og sige, at sådan skal det bare ikke være mere, siger han. Han tvivler på, at han selv ville henvende sig til jobkonsulenten, hvis der opstår problemer. Han har en hjemmevejleder, som primært hjælper ham i forhold til økonomi, som han selv ser som sit svageste punkt. Han mener, at en jobklub for de unge vil være en rigtig god ide: Det er en god måde at få de gamle elever rystet sammen på igen og høre om, hvor godt de har det på deres arbejdspladser, siger han. Charlotte Langballe var glad, da hun fik job. Jeg kan huske den dag, Bent Damgaard kom og sagde: Jeg har det her job. Kunne du være interesseret? Jeg skulle lige tænke over det. Jeg havde det oppe og vende mange gange, for jeg begyndte at blive usikker. Men så til sidst sagde jeg til mig selv: Nej, Charlotte, nu prøver du bare! og det gjorde jeg så, siger hun. Hun passede pligtopfyldende sit arbejde, og arbejdspladsen og kollegaerne var tilfredse med hende. Hun havde glæde af Bents hyppige besøg i praktiktiden og arbejdsprøvningsperioden, hvorefter hun blev kontraktansat i fleksjob. Men efter et år i jobbet blev hun fyret på grund af nedskæringer. Man kan nok nærmere sige, at jeg nærmest blev sparet væk, siger hun. I tiden op til arbejdets ophør havde Charlotte ikke kontakt med hverken en jobkonsulent eller en anden støtteperson. Hun vurderer selv, at det kunne have været rart med støtte i forbindelse med fyringen. Jeg var selvfølgelig ked af det, for jeg var meget glad for at være der, siger hun. Jeg er jo rimelig ny på arbejdsmarkedet og for at være helt ærlig, så er det lidt skræmmende for mig. Men jeg holdt min kontrakt ud og gik selv op til kommunen og sagde, at fra i dag er jeg arbejdsløs. Hun har været arbejdsløs siden august Trods sine vanskeligheder følger hun Jobcentrets procedure for normalt fungerende fleksjobbere, og hun er i gang med sit andet jobkursus men stadig uden job i sigte. Når hun igen kommer i arbejde, kunne hun godt tænke sig, at der var en form for opfølgning: Jeg kan ikke lide at blive kastet ud i en situation, hvor jeg ikke ved, hvad der skal ske. Jeg går meget ind for tryghed. Det har jeg det bedst med. Hun synes, at det er rart at komme i jobklubben og rart at være på jobkursus. Så kan jeg få lidt tid til at gå med det, for nogle gange kan det altså virkelig blive nogle lange og kedelige dage, siger hun. Charlotte Langballe, tidligere i fleksjob som biblioteksmedhjælper på Thurø Skole, nu arbejdssøgende. Her sammen med bibliotekar Tina Skovby. 17

18 Konklusion Mikkel Cool, ansat som servicemedarbejder i skånejob i Føtex i Svendborg 18 Projektets afprøvning af de forskellige efterværns-metoder viste, at en større del af projektets ungegruppe kunne fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet vurderer, at det skyldes, at der i projektperioden har været øget kontakt med hjemmevejledere, bosteder, støttecentre og andre, der har berøring med de unge at projektets jobklub blev en succes blandt de unge, som udtrykte ønske om, at klubben fortsætter at arbejdsgiverne og de unge i projektperioden flittigt benyttede jobkonsulentens hotline De interviews, der blev foretaget i løbet af projektet, peger først og fremmest på, at der fra alle involverede er et ønske og en vilje til at fastholde de unge på arbejdsmarkedet. Alle er også enige om, at det ønske kræver en ekstra indsats fra flere sider, og at det er alfa og omega, at arbejdspladsen er villig til at tage et socialt ansvar. For arbejdsgiverne er efterværn en nødvendighed. For dem skal det være enkelt og nemt at hente hjælp til de problemer, der måtte opstå i forbindelse med at have en ung ressourcesvag ansat. Både arbejdsgiver, støttepersoner og de unge selv peger på en lang række forhold, som kan hindre fastholdelsen i job. Det er praktiske vanskeligheder som f.eks. hygiejne og at komme op om morgenen, det er sociale vanskeligheder som f.eks. ensomhed og problemer med konflikthåndtering, og det er psykiske vanskeligheder, typisk i forbindelse med de unges diagnoser. Med de ressourcer, hjemmevejlederne har til rådighed, har de ikke mulighed for at gå forebyggende ind i de unges jobsituation. Ligeledes er Jobcentrets opfølgning begrænset til den samme opfølgningsprocedure, som gælder normaltfungerende i tilsvarende job. Alle er enige om, at det rette efterværn er nødvendigt for at kunne fastholde de unge i job. Efterværnet skal være kontinuerligt, enkelt og kunne sikre, at problemer bliver løst i opløbet. Det skal varetages af personer, der har et indgående kendskab til de unge og arbejdsgiverne, og der peges primært på to af de metoder, som blev afprøvet under projektperioden: En efterværnsmand som CSV SydØstfyns jobkonsulent, der har en døgnåben rådgivningstelefon for arbejdsgiverne og de unge, kommer på regelmæssige besøg på arbejdspladsen, og som kan være tovholder og bindeled til de øvrige fagpersoner. En jobklub, hvor de unge mødes 4-6 gange om året og skaber og vedligeholder sociale kontakter, udveksler joberfaringer og har mulighed for at vende eventuelle problemer med hinanden og efterværnsmanden.

19 Anbefalinger På baggrund af projektets konklusioner anbefales det, at der afsættes midler til efterværn bestående af en efterværnsmand og et jobklub-tilbud for de unge. Efterværnsmandens funktioner skal primært omfatte følgende opgaver: 1. At være tovholder på og initiativtager til samarbejde med alle implicerede parter arbejdsgivere, jobcentre, hjemmevejledere, støttepersoner, sagsbehandlere, mentornetværket og de unge. 2. At være koordinator på jobklubben samt stå for fire årlige møder. 3. At varetage en hotline -funktion for arbejdsgiverne og de unge. 4. At besøge arbejdspladserne. Det er en forudsætning, at efterværnsmanden har et indgående kendskab til de implicerede parter. Med de 24 unge, som pt er tilknyttet projektet, anslås timeforbruget til 25 timer pr. måned og desuden kørselsgodtgørelse. Der vil årligt være behov for at justere timetallet. Erfaringer fra projektet Job i Erhverv i Esbjerg peger på, at der ikke bør være en tidsmæssig begrænsning på efterværnet. Øvrige forudsætninger er at arbejdsgiverne, som det har været praksis i projektperioden, gør brug af efterværnets hotline at de unge, som det har været praksis i projektperioden, gør brug af hotline og jobklub at alle fagpersoner omkring de unge samarbejder med efterværnsmanden. Udgiften til efterværn vil samfundsøkonomisk være en besparelse på længere sigt. De unge, som kommer i job, er typisk trænet til at varetage specifikke funktioner, og det er derfor ikke enkelt at overføre disse erfaringer til et andet job. Mister unge deres fleksjob, vil de derfor som regel overgå til dagpengesystemet. Mister unge deres skånejob, kan det resultere i en plads på et beskyttet værksted, som er en større udgift for kommunen. Menneskeligt og etisk kan fastholdelse i et job sikre de unges livskvalitet og identitet samt modvirke social isolation. Et efterværnsprojekt, der fastholder unge ressourcesvage i job, er desuden med til at understøtte regeringens målsætning Handicap og Job det kan lade sig gøre, som er en beskæftigelsesstrategi for personer med funktionsnedsættelse. Det vurderes, at erfaringerne fra projektet og de konkrete efterværns-metoder vil kunne overføres til andre grupper af sårbare unge i job, f.eks. unge med sindslidelser og misbrugsproblemer. Lea Christiansen, ansat som køkkenmedhjælper i fleksjob på bostedet Vestereng i Skårup. Her sammen med kok Mikael Nygaard. 19

20 Efterværn gør en forskel Vi synes, at der skal være et efterværn. Vi synes, at det er helt nødvendigt, og vi mener ikke, at man kan sætte alle de handicappede ud på arbejdsmarkedet uden at følge op på det, for ellers vil det være et projekt, der mislykkes efter nogle år. Forstander Rose Olsen Bostedet Vestereng i Skårup og arbejdsgiver for tre tidligere CSV SydØstfyn-elever Unge med særlige behov drømmer om at få et job på det almindelige arbejdsmarked ligesom alle andre unge. Derfor arbejder CSV SydØstfyn målrettet på at udsluse elever fra den 3-årige ungdomsuddannelse til skånejob og fleksjob på arbejdsmarkedet. Men erfaringen viser, at de unge ofte føler sig uden livline, når de kommer ud på arbejdspladsen, og at de har brug for støtte til at fastholde deres job. Med støtte fra Det lokale Arbejdsmarkedsråd gennemførte CSV SydØstfyn fra august 2009 til sommeren 2010 et forsøgsprojekt Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet for at udvikle og afprøve konkrete efterværns-metoder. 24 tidligere elever deltog i projektet, som viste, at efterværn er en vigtig støtte til at fastholde en stor del af de unge i job. Dette hæfte beskriver projektforløbet og dets resultater. svb 2323