Den gode uddannelsespraksis Hvad skal der til?

Transkript

1 Uddannelse Hvordan ser den gode uddannelsespraksis ud? En række formaliteter skal naturligvis skal være på plads, men mange andre og mere uformelle faktorer spiller også ind. Læs uddannelseslægernes bud på den gode uddannelsespraksis. Den gode uddannelsespraksis Hvad skal der til? Af Rikke Vognbjerg Sydenham og Peter Fentz Haastrup Kontakt sdu.dk Biografi Rikke Vognbjerg Sydenham og Peter Fentz Haastrup er begge læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin. RESUME: Som opfølgning på artiklen om at være tutorlæge i seneste udgave af Månedsskriftet præsenteres her uddannelseslægens synspunkter. Når man kommer som uddannelseslæge i praksis, har mange tanker om, hvad man får ud af sit ophold, hvad man selv kan bidrage med, og hvordan samarbejdet og kemien nu bliver. Formentlig er det helt tilsvarende følelser, en tutorlæge står med. Her forsøger vi at præsentere, hvordan uddannelseslægerne oplever en god uddannelse i almen praksis, og hvordan man som tutorlæge kan bidrage til det. Artiklen er skabt på baggrund af udtalelser fra læger i uddannelsesstilling i almen medicin samt FYAM s medlemsundersøgelse Citaterne stammer fra forskellige uddannelseslæger. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Hvad gør en tutorpraksis til en god tutorpraksis? Før starten af forløbet Det er vigtigt, at tutorlægen giver udtryk for, at han/hun ved, hvem deres kommende uddannelseslæge er, og er forberedt på at møde vedkommende. Hvis uddannelseslægen ikke kommer tutorlægen i forkøbet, kan tutorlægen ved et telefonopkald eller en byde uddannelseslægen velkommen. Inden starten af forløbet skal der afholdes et møde og i god tid gives besked om arbejdstider og praktiske forhold. Praksis skal give uddannelseslægen mulighed for at komme med ferieønsker og få afklaring på disse tidligt. Det har stor betydning for uddannelseslægen, at patienterne på forhånd er bekendt med, at han/hun kommer i praksis. Det er naturligvis vigtigt, hvordan patienterne får

2 uddannelseslægen præsenteret. Dvs. der kan f.eks. være opslag i venteværelset og på hjemmesiden, hvor der kort står hvem man er, evt. billede, og at der står, at man ER læge [ ] og evt. står lidt om ens erfaring i form af tidligere ansættelser. Hvis tutorlægen sælger uddannelseslægen godt, plejer det ikke at være noget problem at få patienter med kroniske sygdomme, så man ikke kun ser hoste, snot og forebyggende undersøgelser. Formaliteter For tutorpraksis er der mange formaliteter, der skal være på plads. Det har rent faktisk også betydning for uddannelseslægen, at disse ting tages alvorligt, og at kompetencer ikke bare er noget, der skrives under på sidste dag af ansættelsen uden refleksion og gennemgang. Der kan fra uddannelsesstedet stilles krav til, at uddannelseslægen lægger en plan for opnåelse af kompetencer, og at kompetencerne planlægges gennemgået løbende i ansættelsen. Min tutorlæge tog læringsmålene seriøst og bad mig fra starten lægge en tidsplan for opnåelse af læringsmål, så ikke alle læringsmål skal opnås i de sidste uger af opholdet. Ved skranken lå der en seddel om, hvad der skulle prioriteres i mit program lige for tiden, og det var tid afsat ugentligt til læringsmål udover vores daglige supervision. Den første tid i praksis Umiddelbart efter start i stillingen afholdes intromøde. Det er hensigtsmæssigt, at tidspunkter for midtvejsevaluering og slutevaluering allerede på det tidspunkt reserveres i kalenderen hos både uddannelseslæge og tutorlæge. Derudover må der også afsættes tid til introduktion til procedurer og andre faggrupper i praksis. Det er meget vigtigt, er at man også har et formaliseret introduktionsprogram, hvor de praktiske forhold gennemgås. Altså helt lavpraktisk hvor akutmedicinen, brandslukkeren, genoplivningsudstyr m.m. er placeret. Det kunne også godt være andre væsentlige forhold, f.eks. hvordan sygeplejersketider kan bookes, hvad de kan, hvem gør hvad, forbrugsvarer osv. Det giver en god start at blive mødt med et program med rigeligt blokerede tider de første uger, da en del af den første tid går med at orientere sig i IT-system, lokalet og praksis i det hele taget. Løbende kan tutorlæge og uddannelseslæge så vurdere, hvornår der skal åbnes op for flere tider. Lokaler Når man som uddannelseslæge har sit eget faste lokale, som man selv kan være med til at indrette, føler man sig hjemme. Lokalet bør som 557

3 Uddannelse Man skal som tutorlæge ikke være bange for at stille krav til uddannelseslægen. Hvis der er problemer eller områder med udviklingspotentiale, er det vigtigt, at de bliver italesat Månedsskrift for almen praksis juni/juli udgangspunkt have samme udstyr som de faste lægers, så der ikke skal bruges tid og energi på at låne sig frem. Det giver en større sikkerhed i konsultationsprocessen og undersøgelsessituationen, at man ikke skal bruge energi på at finde ting, og det modvirker unødige afbrydelser og forsinkelser. Undervisning At man som uddannelseslæge skal undervise undervejs i sit ophold i praksis, indgår som et obligatorisk element, ligesom vi kender det fra hospitalsafdelingerne. Ofte kan undervisningen blive glemt eller nedprioriteret i en travl hverdag, hvorfor det er vigtigt at planlægge undervisningen. Når undervisningsemnerne besluttes, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i både de områder, uddannelseslægen føler sig svag i, samt i emner der interesserer uddannelseslægen, eller som uddannelseslægen måske har særlig erfaring/viden om fra tidligere ansættelser, forskning osv. Herudover kan man med fordel drage nytte af at få den nyeste viden fra hospitalerne ind i praksis under returdagene. Jeg synes, at det er vigtigt at undervisning ved uddannelseslægen bliver planlagt. En eller flere af returdagene kan med fordel kan indeholde undervisning, hvor man fortæller om f.eks. hjertesvigt, når man er på medicinsk afdeling, og på den måde dels tager hospitalsviden med ud i praksis (til fordel for praksis), men også får omsat det, man render og laver på sygehuset, til almen praksis-hverdagen. Supervision og læring Høj prioritering af daglig skemalagt supervision i en travl praksishverdag har stor betydning. Det er rart, at man fra starten får italesat, hvad rammerne er. Hvem må man banke på hos hvornår? Hvad tages i de faste supervisionstider, og hvad må man afbryde med? Det har stor betydning, at man som uddannelseslæge ved, at det accepteres, at man kommer og afbryder konsultationer for at afklare problemstillinger, så uddannelseslægen kan afslutte en konsultation på fornuftig vis. Samtidig må tutorlægen naturligvis også stille krav til, at uddannelseslægen har slået op og søgt viden, inden der konfereres. Hvis man som uddannelseslæge ved, at der er daglig supervision, hvor der er tid til at gennemgå patienter, kan mange situationer med banken på tutorlægens dør og afbrudte konsultationer undgås. Jeg nyder godt af at have supervision skemalagt i arbejdstiden lige efter frokost. Sådan mener jeg, at det bør være, så det ikke er efter dagens sidste

4 patient, og bliver udvandet af, at man er bagud, og så bliver det måske slet ikke til noget. [ ] Én gang om ugen er der 1 times supervision sat af. Her kan man gennemgå større emner. Det er lærerigt at have supervision med de forskellige læger i praksis, og hvis der er flere uddannelseslæger, kan det også være gensidigt udbytterigt, at ældste lejlighedsvist superviserer yngste. Supervisionens indhold vil naturligt variere med uddannelseslægens erfaring og i starten bære præg af en gennemgang af dagens patienter. Når uddannelseslægen har fået mere erfaring, kan supervisionen tage udgangspunkt i få patienter og fordybe sig i få emner frem for slavisk gennemgang. Det er mest udbytterigt for uddannelseslægen, hvis tutorlægen ikke blot fungerer som et udvidet opslagsværk, men i stedet skaber et miljø, hvor uddannelseslægen kan udvikle sig selv fagligt. Min tutorlæge brugte ofte tid på at spørge til mine overvejelser og lod mig selv reflektere over svaret på mine problemer i stedet for bare at fortælle, hvordan en tilstand skulle undersøges, diagnosticeres eller behandles. Det føltes rigtig trygt og gav mig fagligt en tro på, at jeg kunne noget, selvom jeg bare var KBU-læge. Samtidig tog han sig tid til at hente mig ind i hans konsultation, når der var patienter med interessante og lærerige tilstande. Nogle tutorpraksis anvender videooptagelser til supervision. For mange er det lidt af en udfordring at skulle filme sig selv og patienten i konsultationssituationen, men de fleste vil også nikke genkendende til, at når man først gør det, så er udbyttet stort. Det giver tid til refleksion sammen med tutorlægen både i forhold til faglige problemstillinger, feedback på objektive undersøgelser og særligt i kommunikationen. I min tutorpraksis har alle lokaler også webcam (til brug for videotolkning), og jeg har også gode erfaringer med at optage konsultationer til brug for supervision. Det er meget belejligt, hvis der lige kommer en patient, der passer ind i ens læringsmål det gør det noget nemmere end at planlægge en tid, hvor både patient, tutorlæge og uddannelseslæge er til stede. Det kan være en god idé at gøre det til en vane at filme et par konsultationer ugentligt, så man bliver komfortabel ved situationen. På den måde vil man også tilfældigt fange nogle situationer, som er interessante for supervisionen og kompetenceopnåelse. Uddannelseslæger i hoveduddannelse skal forberedes på livet som praktiserende læge. Det indebærer ud over medicinskfaglig viden og kommunikation med patienter også indsigt i de mere administrative og ledelsesmæssige opgaver i praksis. Den gode tutorlæge er villig til at tage sig tid til at sætte uddannelseslægen 559

5 Uddannelse ind i alle aspekter af almen praksis, dvs. også ledelse og administration (eks. fremvise regnskaber, lade uddannelseslægen deltage i IS-møder eller lignende). Returdage Når uddannelseslægen er i sygehusopholdene, er kontakten til praksis sparsom. Returdagene kan ofte opleves kaotiske for både uddannelseslæge og praksis. For at uddannelseslægen føler sig velkommen, er det vigtigt, at praksis er opmærksom på, hvilke dage uddannelseslægen kommer, at der er et lokale ledigt, og at der bliver planlagt forskellige typer af patienter i programmet, således at uddannelseslægen ikke blot ser akutte patienter, der er sat på samme dag. Socialt Frokosten er et sted, hvor der er plads til både faglig sparring, læring og at opbygge det sociale på arbejdspladsen. For uddannelseslægen er det rart, at det er prioriteret, at man spiser frokost sammen. Derudover har man i min tutorlægepraksis blokeret 15 minutter inden frokost, så et evt. delay ikke går ud over frokostpausen. De prioriterer altså højt, at man kan spise sammen, hvilket er super dejligt. At man som uddannelseslæge inviteres med til fester og sociale arrangementer i praksis er af stor betydning for at føle sig anerkendt som en del af praksis. Særligt når uddannelseslægen er i sygehusopholdet og kun ser sine praksiskolleger på returdage, er det en betydningsfuld gestus, da man ofte i den periode kan føle sig lidt hjemløs og amputeret fra praksis. [ ] Det gør, at man føler sig som en del af huset og ikke bare en gæst. Min tutorlæge ringede f.eks. en måned før jeg startede for at spørge, om jeg ikke ville være med til deres sommerarrangement. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Stil krav En uddannelseslæge definerer en god tutorlæge som: En person, som bakker op og samtidig har store forventninger. En person, som stiller udviklende spørgsmål omkring behandling, og som gerne lærer fra sig. Man skal som tutorlæge ikke være bange for at stille krav til uddannelseslægen. Hvis der er problemer eller områder med udviklingspotentiale, er det vigtigt, at de bliver italesat. Rigtig mange uddannelseslæger efterlyser mere feedback og konstruktiv kritik med konkrete forslag/ eksempler på udviklingsområder. Det er vigtigt at få feedback undervejs og ikke først ved afslutningen af forløbet. Det er frustrerende ikke at vide, om man gør sit arbejde godt nok, og væsentligt at få at vide, hvor

6 Foto 1 / Min tutorlæge bruger ofte tid på at spørge til mine overvejelser og lader mig selv reflektere over svaret på mine problemer i stedet for bare at give mig svaret. Foto: Colourbox man kan investere energi i at udvikle sig. Det kan være ganske vanskeligt selv at se. Vi er som læger generelt ikke så vant til at rose hinanden, men positiv feedback er lige så vigtigt, ikke mindst i starten af et nyt uddannelsesforløb, hvor både procedurer, patienter og kolleger er nye. Den gode tutorlæge anerkender uddannelseslægen som en ligeværdig kollega ved at bruge ham/hende til faglig sparring om vanskelige patientforløb og som kilde til nyeste viden og anbefalinger. Det er vigtigt for uddannelseslægen at vide, at erfarne læger også kan komme i tvivl og blive usikre på behandlingsforløb. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet Tak til uddannelseslæger i almen medicin for bidrag til artiklen og tak til FYAM for at dele udsagn fra medlemsundersøgelsen Litteratur FYAM s medlemsundersøgelse