kollektiv opgave- og skrivevejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kollektiv opgave- og skrivevejledning"

Transkript

1 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning! Hanne Nexø Jensen, lektor, ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hanne Nexø Jensen er lektor ved Institut for Statskundskab. Hun er uddannet cand. adm. pol., ph.d., KU. Var i pædagogikum efter kandidateksamen. Har mange års erfaring med kollektiv opgave- og skrivevejledning af bachelorprojekter og specialer på universitetet foruden individuel specialevejledning. Forsker i forandringer i og af offentlige organisationer, gerne i et kønsperspektiv. Universiteternes vejlederressourcer kan bruges bedre, og de studerendes læring øges, hvis skrive- og opgavevejledning praktiseres kollektivt. Hovedelementerne i et undervisningsforløb skitseres sammen med den bagvedliggende læringsforståelse. Der afrundes med bud på, hvordan undervisere kan gennemføre kollektiv vejledning samtidig med, at den enkelte studerende tilgodeses hver gang. Mere individuel vejledning er lanceret som løsning på mange af uddannelsessystemets udfordringer. Det gælder både vejledning om det at uddanne sig og faglig vejledning. 1 I revisionen af Universitetsloven i 2007 er indført, at forsinkede studerende skal tilbydes vejledning og studielederen skal godkende en plan for specialevejleding. 2 SUS (StudenterUdviklingsSamtaler), BA-bonus og specialeskrivning på ½ år implicerer også mere vejledning. Kravene om mere vejledning følges kun i begrænset omfang eller slet ikke af flere ressourcer. Kollektiv opgave- og skrivevejledning er et bud på at håndtere kravene, da formen er tidsbesparende samtidig med, at de studerende får den kvalificerede vejledning de har brug for og lærer mere. Mig bekendt er det ikke dokumenteret, at individuel vejledning øger læring, tværtom, da mange ressourcer bliver brugt på at sige de samme fundamentale ting til hver enkelt. Individuel vejledning er kritiseret for blandt andet at gøre den studerende overafhængig af vejlederen, gøre det svært for den studerende at føle ejerskab til projektet, være sårbar på grund af dårlig kemi og gøre det svært at balancere mellem autoritet og selvstændighed (Dysthe, Samara, & Westrheim, 2006, s. 299f). En barriere for øget udbredelse af den kollektive vejledningsform er vanetænkning hos både undervisere og studerende. Indledningsvis præciserer jeg min forståelse af vejledning og udfordringer ved kollektiv vejledning samt læringsmæssige fordele ved kollektiv opgave- og skrivevejledning (afsnit 1). Dernæst opridser jeg elementerne i et undervisningsforløb (afsnit 2). Forløbets opbygning er grundet på Biggs læringsteori og en opfattelse af, at skrivevejledning skal ses i et procesperspektiv (afsnit 3). Jeg runder af med refleksioner om, hvordan undervisere kan blive bedre til at praktisere kollektiv vejledning (afsnit 4). Kollektiv vejledning øger læring Jeg arbejder med vejledning i sammenhænge, hvor de studerende skriver individuelt eller i grupper på op til tre. Mit fokus er på at sikre en læreproces for alle deltagere på et hold. Jeg diskuterer ikke læringsprocesser i grupper, som projektvejledningslitteraturen (fx Kolmos & Holgaard, 2007). I artiklen er fokus på proces-faglig vejledning, dvs. vejledning af skriftlige opgaver, hvor hovedvægten er på forsknings- og skriveprocessen og i begrænset omfang på det faglige indhold. Der er som minimum to typer af faglige sammenhænge, hvor gruppebaseret vejledning er godt bud på en effektiviseringsstrategi, hvor institutionen kan bruge færre vejledningsressourcer og de studerende lære mere. Det gælder for bachelorprojekter på 6. semester og specialer på kandidatuddannelsernes sidste semester. En væsentlig udfordring i arbejdet med gruppebaseret vejledning er at overbevise de studerende om, at de lærer mere på et hold, end hvis de modtog individuel vejledning. Studerende efterspørger altid mere personlig og faglig vejledning! Citater fra evalueringer af min undervisning illustrerer det:»dette er ikke en Dansk Universitetspædagogisk Netværk 15

2 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 kritik af underviseren, der har gjort en formidabel indsats, men mere af hele strukturen for hovedopgaveskrivning. Det ville være rart med mere personlig/ faglig vejledning álà specialevejledning og så måske mindre skrive/proces/gruppe?«(evaluering af BA-hold 3, 2001). Eller et mere kontant svar på et spørgsmål om, hvad der skal sikre, at den studerende kan opfylde målene sat for et specialeseminar:»mere individuel feedback!«(evaluering af SVShold 4, 2008). Jeg har endnu ikke fået noget uddybende svar på spørgsmålet:»hvad tror du/ I jeg ville have sagt i enrum, som jeg ikke allerede har sagt i plenum?«kollegaer har andre erfaringer 5. På et spørgsmål om, hvorvidt vejleder giver forskellig feedback i en klynge og individuelt svarede en:»ja, jeg siger noget mere generelt om alles opgaver, når alle er til stede. Og det får de studerende meget ud af. Specielt, hvis de har læst hinandens oplæg. Jeg er også mere blid i gruppesammenhæng end individuelt, bl.a. for ikke at hænge de studerende ud. Face-to-face har jeg en mere personlig fornemmelse og går mere specifikt ind i teksten.«(ba-vejleder, maj 2008). Jeg har kun kendskab til få undersøgelser af læring i relation til individuel og kollektiv vejledning. Studerende 6, der deltog i et norsk forsøg med en kombination af individuel og kollektiv specialevejledning, fandt, at de sparede tid på længere sigt; opnåede en følelse af at tilhøre et fællesskab bestående af både studerende og undervisere; lærte mere og skrev mere effektivt. Vejlederne så fordele ved at flere emner om det at skrive blev behandlet i en gruppe frem for på topersoners hånd, at de skriftlige oplæg vejlederne modtog til individuel feedback var bedre, da tidligere udkast var diskuteret i studentergruppen og at vejlederne kunne diskutere de studerendes projekter indbyrdes (Dysthe et al., 2006, s. 315). Mine erfaringer og undervisningsevalueringer viser, at mange studerende oplever, at de lærer mere ved at indgå i en holdsammenhæng.»er grundlæggende tilfreds og overrasket over, at vejledning på holdbasis fungerer, så man rent faktisk får stort fagligt udbytte af det, også selvom det ikke lige handler om ens egen opgave.«(evaluering af BA-hold 1998).»Idéer og kritik fra de øvrige deltagere. At læse og følge andres specialer det gør det nemmere at se løsninger på egne problemer.«(evaluering af SVS-hold 2008).»Dine(undervisers) indlæg om opgaveskrivning, særligt positionering har været rigtig god. Både de generelle indlæg, men især hvor du har relateret det i forhold til opgaveoplæg. Det var kort og godt, fordi jeg kunne gå direkte hjem og give min opgave en ny og bedre opbygning, dvs. undervisningen er brugbar, også når det ikke er min opgave, der er på «(Evaluering af BA-hold 2001). På et hold får de studerende et mere nuanceret og varieret input om opgave- og skrivevejledning end via individuelle tilbagemeldinger. Eller som en underviser har udtrykt det:»de studerende får meget bedre respons i en velfungerende klynge end hvis de kun fik individuel feedback fra underviser.«(ba-vejleder, maj 2008). 7 En forudsætning er dog, at den enkelte studerende tilgodeses i den kollektive kontekst. Her synes der at være minimum to udfordringer i relation til underviserne. Den ene er at overbevise nølende undervisere om, at de studerende lærer mere gennem kollektive tilbagemeldinger, og det andet er at udstyre underviserne med værktøjer, der gør dem i stand til at give feedback på et hold, der sikrer, at alle studerende opnår øget læring. Nogle undervisere fremhæver et dilemma i den kollektive sammenhæng:»jeg har oplevet en dilemmasituation, når jeg på holdet har skullet kommentere på hjemmeopgaver, da jeg ikke har ønsket at hænge nogen ud. Jeg har skullet finde en balance mellem at være konstruktiv og kritisk. Det har været svært. Har valgt eksemplariske hjemmeopgaver ud til kommentering i plenum.«(ba-vejleder, maj 2008). Den sidste vejleder fokuserer meget på feedback til den enkelte og mindre på kollektiv læring. De eksemplariske opgaver er tænkt som nogle, der demonstrerer, hvordan alle bør gøre. Uanset hvad, er det selvsagt vigtigt, at feedback på et hold tager hensyn til den enkelte, så ingen skal hænges ud. En måde at tage højde for det på er at skabe en fælles forståelse af, at feedback er et led i en proces, der skal medvirke til at gøre det skrevne endnu bedre. Et opgave- og skrivevejledningsforløb I tilmeldingen til DUN-konferencen 2008 formulerede jeg»min gode praksis«som at give feedback til den enkelte studerende på et hold om opgave- og skrivevejledning på en måde, så den enkelte studerende får konstruktive input til den videre proces samtidig med at de øvrige studerende også bliver tilgodeset hver eneste undervisningsgang. På det seneste specialeseminar, som jeg har undervist på, er formålet med den obligatoriske deltagelse ifølge studieordningen, at de studerende får generel viden om og vejledning i teori- og metodeanvendelse, skrivning og strukturering af akademiske opgaver og styring af arbejdsprocessen samt udvikler deres kompetencer til at modtage og give feedback. Jeg supplerede studieordningens mål med fire andre læringsmål for de studerende: at de får skrevet nogle gode, gerne fortrinlige specialer på et ½ år! at de opnår gode kompetencer i forhold til at styre processen samt indblik i de faglige og skriveprocesmæssige dele af det at skrive et speciale at de via klyngen (faglig underopdeling af holdet) får et godt netværk, der kan udgøre et bolværk i specialeprocessen at alles speciale eller specialeproces adresseres hver gang vi mødes Får skrevet gode, gerne fortrinlige specialer på ½ år! De studerende har ikke afleveret i skrivende stund, hvor- 16

3 for det er for tidligt at sige, om alle får afleveret, og selvsagt umuligt at forudsige kvaliteten af de afleverede specialer. Specialeseminaret er heller ikke eneste input og støtte de studerende har i processen, da de har en individuel, faglig vejleder. Mit bedste skøn er, at flere vil aflevere speciale inden for ½ år end tidligere. Af dem, der afleverede speciale i 2005 på statskundskab, KU, blev 7 % af de 137 specialer skrevet inden for seks måneder og knap halvdelen (49 %) havde afleveret inden for et år (Jensen, 2006). Der var ingen entydig sammenhæng mellem karakterniveau og tid brugt på specialeskrivningen. De studerende skal opnå gode kompetencer i forhold til at styre processen og få indblik i faglige og skriveprocesmæssige dele af det, at skrive et speciale: Jeg har fx holdt oplæg om projektstyring, nærmere bestemt arbejds- og tidsplaner; om gode skrive- og arbejdsvaner samt vejledningsprocessen. Dertil kommer oplæg om, hvad metode er, hvad et metodekapitel skal, bør og kan indeholde suppleret med en metode-tjek-liste. På samme måde oplæg om interview, analyse og det gode speciale. Mine input blev suppleret med oplæg fra tidligere kandidater, der fortalte om deres oplevelser med at skrive speciale samt censorers syn på det gode speciale. Overordnet var de studerende generelt tilfredse med specialeseminaret. I evalueringen angav 43 %, at forløbet var meget udbytterigt, 52 % at det var udbytterigt og 5 % at det var mindre udbytterigt. Det meste af evalueringen består af kvalitative kommentarer suppleret med karaktergivning 0 4 for udvalgte aktiviteter (fire = meget tilfreds). Alt, hvad der vedrører fremlæggelse af egne oplæg, modtage og give feedback, scorer højest ( ). De to aktiviteter, der vurderes på samme niveau, er oplæg fra tre kandidater og undervisers indsats. Jeg finder, at seminaret har bidraget til at udstyre de studerende med de nævnte kompetencer. De studerende skal via klyngen opnå et godt netværk, der kan støtte dem i specialeprocessen. De studerende på et hold af bachelorprojektskrivere eller specialeskrivere kender ikke nødvendigvis hinanden. Hvis en klynge skal kunne fungere som en god støtte for den enkelte i processen, og der skal sikres en god feedback kultur på holdet, har jeg gode erfaringer med at medvirke til at etablere en hold-følelse. Det gør jeg rent praktisk ved for det første at have en runde, hvor de siger navn og yndlingsbog. For det andet medbringer jeg noget drikkeligt (kaffe, te) og spiseligt (fx gulerødder, rosiner, småkager) til den første undervisningsgang. I den første pause bliver de studerende i lokalet og får på den måde mulighed for at tale sammen. Om alt går vel etablerer de studerende selv en kageordning for de resterende gange! For det tredje bliver de studerende placeret i klyngerne, hvor de skal løse forskellige opgaver. Endelig har alle klynger haft mulighed for at mødes på Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, KU og fået en introduktion til, hvordan de kan sikre gode rammer om klyngen som skrivegruppe. I evalueringerne fra specialeseminaret i foråret 2008 har de studerende blandt andet skrevet følgende om klyngen og pauserne:»vi har lært om de forskellige elementer i specialeprocessen, men det bedste har været klyngemøder og pausesnak med andre specialestuderende.klynge har mundet ud i en aktiv skrivegruppe.god stemning i klynge.«der er selvsagt grænser for, hvor megen god stemning man kan og skal skabe som underviser. Det har dog været tydeligt på forårets specialeseminarhold, at den klynge, der fagligt og personligt er mest heterogen, er mest utilfredse med forløbet som sådan. Og omvendt er der rigtig gode faglige diskussioner i de klynger, der svinger godt socialt. Alles speciale eller specialeproces skal adresseres hver gang vi mødes er det sidste overordnede mål. Det er en udfordring at tage hensyn til den enkelte specialeskriver hver gang og samtidig tilgodese hele holdet. Jeg er nået frem til minimum tre måder at gøre det på: 1) Via mine plenumoplæg om fx interviewguides eksemplificerer jeg ud fra de studerendes fremsendte oplæg. 2) Feedback til en enkelt studerende kan ofte almengøres, så alle de øvrige kan høre, at det også vedrører dem. Det kan være i forbindelse med konkretisering af problemformulering; forskningstyper, begrundelser for valg og fravalg af fx teori og analysestrategi. Det kan også være i form af wake up call, dvs. via eksemplificering af en pointe fra andres specialer end den, der er på. 3) Den enkelte skal løse opgaver i relation til eget speciale: Det er tilbud om at fremsende skriftlige oplæg om dagens emne; Non-stop skrivning om specialets emne; Ud fra metode-tjek-liste skal du begrunde valg og fravalg i forhold til din problemformulering; Alle reflekterer efter hver fremlæggelse over, hvad vedkommende kan bruge i den videre specialeproces. Jeg finder det muligt og oplagt at sikre, at alle studerende kan lære noget hver undervisningsgang. Det er selvsagt forskellige opfattelser blandt de studerende af, hvordan det er forløbet i praksis. Nogle ønskede:»mindre holdundervisning og mere tid til specialeskrivningen.«(svs-hold 2008). Som nævnt tidligere fandt hovedparten (95 %) af de studerende, at forløbet var udbytterigt eller meget udbytterigt. Læringsforståelse og procesperspektiv på skrivevejledning Min tilgang til kollektiv opgave- og skrivevejledning baserer sig på to elementer. For det første Biggs teori om læring og for det andet på skrivepædagogers forståelse af, at skrivning er en proces og vejledning skal understøtte skriveprocessen. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 17

4 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Forståelse af læring Forenklet udlagt tilsiger australieren Biggs teori om læring, at studerende lærer ved at gøre, at handle (Biggs, 2003). Forståelsen indskriver sig i et konstruktivistisk læringssyn anført af psykologen Piaget, hvis afsæt er, at»læring forudsætter egen indsats, og læring foregår i interaktion med omgivelserne.«(fredheim, 2006, s. 8). Jeg bruger Biggs, da hans forskning vedrører universitetet. Han sondrer mellem to tilgange til læring; en overfladetilgang, hvor den studerende hopper over hvor gærdet er lavest og sigter mod at kunne bestå eksamen. Og en dybdetilgang, hvor den studerende oplever en glæde ved at lære og søger efter mening og forståelse (Biggs, 2003, s. 14ff). Man kan altså forstå og lære på flere niveauer. Biggs skitserer fem forståelsesniveauer, som ikke uddybes her (Biggs, 2003, s. 48ff). God undervisning aktiverer deltagerne, da deres egen læreproces hermed forventes at blive sat i gang (Fredheim, 2006, s. 9f; Herskin, 2001, s. 142). Biggs anvender begrebet alignment om at gøre studerende ansvarlige for egen læring (Biggs, 2003, s. 25ff). Institutionen og underviseren er medskabere af rammerne for undervisningen ved at formulere læringsmål, eksamensformer og konkrete undervisningsaktiviteter. Det ønskede læringsudbytte opnår en institution og dens undervisere ved at være vidende om sammenhængen mellem de elementer, der påvirker studerendes adfærd i en læringssituation. I min undervisning lægger jeg vægt på at synliggøre de formelle formål og rammer for forløbet, opstille eksplicitte læringsmål samt få afklaret de studerendes forventninger til forløbet. Overordnet ønsker jeg at etablere en refleksions- og læringsproces hos deltagerne, så de opnår kompetencer til at håndtere specialeskrivningsprocessen og får skrevet bedre specialer. Jeg opstiller også læringsmål for den enkelte undervisningsgang og søger at skabe rammer for de studerendes egen aktive læring (se punkt 3 ovenfor). I evalueringen af specialeseminaret fra foråret 08 gav mange studerende udtryk for, at de helt sikkert havde opnået et større læringsudbytte, hvis de havde været mere aktive selv:»jeg kunne have haft materiale klar til alle de frivillige uploads.«eller»været mere til undervisningen.«skrivning er en proces Et bachelorprojekt eller speciale skriver ikke sig selv. Det er et faktum, at man ikke kan læse, tænke eller tale sig til en skriftlig opgave, men kun skrive. 8 I en undervisnings- og vejledningskontekst er det vigtigt at eksplicitere, at skrivning er en proces. Der er stor forskel på, hvad og hvordan en studerende skriver i starten af et forløb, og de endelige formuleringer i det færdige bachelorprojekt eller speciale. 9 Ofte tror studerende, at så snart de sætter pennen til papiret eller fingrene på tastaturet, så producerer de tekst til den færdige opgave. Det sker også, at vejledere kommenterer på oplæg fra studerende, som om det er færdige produkter, selvom det er på-vej-udkast. En kollektiviseret undervisningsvejledning forudsætter, at det er klart for både underviser og studerende, at fremlæggelse af og feedback på skriftlige oplæg har til formål at sikre, at alle kommer videre på en konstruktiv måde i skriveprocessen. En blandt flere måder at understøtte procesforståelsen på i en kollektiv sammenhæng er at institutionalisere relevante feedbackformer. Mange vejledere er vokset op med en kritikform, der forenklet består i, at opponenten siger:»dit emne er meget spændende, men «efterfulgt af en masse kritiske kommentarer, fx i form af du har valgt forkert case; du skal have mere teori med eller det du skriver der, det kan jeg ikke forstå. Det er tit set, at modtageren af en sådan feedback umiddelbart har svært ved at se, hvad der er værd at arbejde videre med. Et afsæt i de»tre k er«giver andre muligheder. Først giver man en tilbagemelding om,»hvad man godt kan lide«(det kærlige). Dernæst siger man,»hvad man gerne vil høre mere om«(det konstruktive) og afslutningsvis»hvad man ikke kan forstå«(det kritiske). 10 Alle typer af kommentarer skal være konkrete, dvs., at man skal henvise til de dele af teksten, som kommentaren vedrører. De tre k er kan ikke stå alene, hvorfor det store arsenal af input om feedback fra Rienecker m.fl. (2005) også skal inddrages. Jeg ekspliciterer proceselementet i undervisningen via fælles feedback-standarder, herunder krav om skriftlig feedback, men også i form af oplæg om processen. Enkelte studerende fandt at procesdelen i forårets specialeseminar fyldte for meget:»færre undervisningsgange: der er lidt for meget fyld og procesvejledning, og på et for sent tidspunkt «Mens andre har været tilfredse:»fint tilfreds med deltagelse. Synes at vi /jeg har brugt god tid på klyngegruppens oplæg og fået brugbar ny viden, både om det faglige samt om processen det at skrive speciale.«refleksion; hvordan kan undervisere blive bedre til at praktisere kollektiv vejledning? Fra efterårssemesteret skal jeg være fagkoordinator for bachelorprojekt- og specialeseminarundervisning. En af mine opgaver er at forestå introduktion til undervisningsforløbene for både studerende og undervisere. I den sammenhæng ønsker jeg at blive klædt bedre på til at lære underviserne, hvordan den enkelte studerendes projekt adresseres hver eneste undervisningsgang samtidig med, at undervisningen foregår kollektivt. Andre skal ikke ukritisk overtage min model, da den ikke skal opfattes statisk, men tilpasses de studerende og den underviser, der indgår i en konkret undervisning. 11 Min ambition er at etablere en refleksions- og læringsproces hos underviserne, så de om nødvendigt ændrer praksis, så de studerendes læring øges og institutionen udnytter underviserressourcerne bedre. Der er nogle udfordringer i forhold til at sikre implementering af mere kollektiv opgave- og skrivevejledning. (1) Kan forskningsresultater bruges til at (over)bevise undervisere om, at læring øges i kol- 18

5 lektive sammenhænge sammenholdt med individuelle tilbagemeldinger? (2) Hvad kan motivere undervisere til at ændre praksis? Hvis underviser blot er usikker på modellen, da kan konkrete redskaber være en vej, men er underviser utryg ved at give feedback i en større gruppe, skal der formentlig mere til, så som samtaler med andre. (3) Hvad skal der til for at underviserne rent faktisk praktiserer kollektiv vejledning frem for individuel? Undervisere lærer (også) bedst gennem at gøre og handle, jf. Biggs teori om læring. Internationalt er der skrevet meget om, hvordan undervisere bedst lærer at undervise og vejlede. Her er kun et lille udpluk: Englænderne Knight m.fl. har en systemisk tilgang og fremhæver, at læring foregår i et samspil mellem individer og deres omgivelser (Knight, Tait, & Yorke, 2006). De har kortlagt, hvordan undervisere på Open University lærer og understreger, at planlagte læringstilbud har betydning, men i praksis er uformel læring vigtig. Derfor er det godt, hvis det er muligt at skabe rammer for et læringsmiljø, hvor deltagerne lærer informelt. Det kan være i form af netværk, samtaler med kollegaer og lignende. Et læremøde kan udgøre en ramme for uformel læring. Australske forskere fremhæver, inspireret af Lave & Wenger (1991), forståelsen af praksisfællesskaber som rum for læring, når de udformer kurser for (ph.d.) vejledere (Pearson & Brew, 2002). De understreger, at vejledere skal opnå øget erkendelse om egen praksis og erfaringer, hvis de skal kunne udvikle sig og ændre praksis. Det fordrer, at vejlederne er åbne for samtaler om deres praksis og for at modtage feedback på både deres opfattelse af vejledning og vejledningspraksis. Jeg ser en konkret udfordring i forhold til at åbne undervisernes øjne for, at deres praksis ikke dårlig, men kan kvalificeres til fælles nytte for både studerende, institutionen og dem selv. Der er paralleller mellem Pearson og Brew samt Biggs, som jeg i min kontekst vil transformere til følgende punkter, der er inspireret af Biggs alignmenttilgang: Det er vigtigt at underviserne forstår læringsmålene, herunder hvilke kompetencer de studerende forventes at opnå gennem undervisningen Dernæst skal underviserne omsætte læringsmålene til praksis; dvs. underviser skal finde ud af, hvad vedkommende bør gøre for at sikre, at de studerende lærer og opnår de ønskede kompetencer Underviser skal indleve sig i den aktuelle gruppe af studerendes behov og forventninger. Det fordrer fleksibilitet at kunne tage højde for, at studerende er forskellige og grupper af studerende lærer på forskellige måder. Endelig må underviser reflektere over egen praksis, det som Biggs betegner som den refleksive underviser, der bl.a. spørger, hvad er min teori om undervisning? Efterlever jeg min teori i praksis? Kan teorien hjælpe mig til at undervise mere effektivt? Hvad forhindrer mig i at vejlede som jeg gerne vil (Biggs, 2003, p. 252)? I praksis kan et første skridt være at underviserne mødes og fremlægger overvejelser om ovenstående punkter for hinanden. Eksempler på, hvordan læringsmålene kan omsættes i praksis, kan præsenteres i form af en opridsning af indholdet i artiklens andet afsnit. Refleksion kan man som undervisere foretage i enrum, sammen med de studerende, fx i form af midtvejsevaluering og med lærerkollegaer. Referencer Biggs, J. (2003). Teaching for Quality Learning at University. What the student does. Berkshire: The Society for Research into Higher Education & Open University Press. Dysthe, O., Samara, A., & Westerheim, K. (2006). Multivoiced supervision of Master s students: a case study of alternative supervision practices in higher education. Studies in Higher Education, 31(3), Fredheim, G. (2006). At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier. København: Gyldendal. Herskin, B. (2001). Undervisningsteknik for universitetslærere formidling og aktivering. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jensen, H. N. (2006). Speciale på et halvt år? SK Statskundskabs Kontakt (111), 1 5. Jensen, L. B. (2008). Hver ting til sin tid. I: S. Skov & P. S. Jørgensen (red.), Skriv godt. Festskrift til Lotte Rienecker i anledning af hendes 50 års fødselsdag d. 27. maj 2008 (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jensen, T. W. (2005). Skriveprocesser i opgave- og specialevejledningen. Århus: Århus Universitet. Center for Undervisningsudvikling. Knight, P., Tait, J., & Yorke, M. (2006). The professional learning of teachers in higher education. Studies in Higher Education, 31(3), Kolmos, A., & Holgaard, J. E. (2007). Situationsbaseret projektvejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 2(3), Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning. Legitimate Peripheral Participation. USA: Cambridge University Press. Pearson, M., & Brew, A. (2002). Research Training and Supervision Development. Studies in Higher Education, 27(2), Rienecker, L. (1991). Tekster til tiden. Undgå skriveblokeringer. København: Dansk psykologisk Forlag. Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2005). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (3. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Noter 1 Jeg skelner mellem studievejledning, der er vejledning om valg af uddannelse og gennemførelse af samme forestået af studerende; faglige vejledere eller akademikere. Faglig vejledning, der har fokus på det indholdsmæssige i forhold til en problemstilling samt proces-faglig vejledning, der er vejledning med vægt på det processuelle og metodiske i forhold til at skrive en større skriftlig opgave, hvor det faglige er inkluderet, men ikke det væsentligste. De sidste to former forestås af undervisere. 2 Se Universitetsloven (LBK 1368 af 7. dec. 2007) 9 og BA-hold; bachelorprojekt-vejlednings-hold. 4 SVS står for Specialeseminar. 5 Tak til de tre undervisere, der har fortalt om deres bachelorprojektvejledning i foråret Dansk Universitetspædagogisk Netværk 19

6 6 Der indgik 11 masterstuderende og 5 vejledere i undersøgelsen, men flere studerende og vejledere i forsøget (Dysthe et al., 2006, s. 304f). 7 De nævnte erfaringer understøttes af Dysthe m.fl., der fremhæver det positive i, at studerende hører flere forskellige meninger om deres projekter både fra studerende, men også flere vejledere, der ikke nødvendigvis er enige. De bruger bl.a. begrebet: multivoicedness (Dysthe et al., 2006). 8 Man kan godt tale sig til en færdig opgave, hvis man optager det talte digitalt og skriver det ud efterfølgende. 9 Det illustreres fx af sondringen mellem tænkeskrivning og præsentationsskrivning (T. W. Jensen, 2005, s. 35) eller med ordene kreativ skrivning og formidlingsskrivning (L. B. Jensen, 2008). 10 Jeg har forgæves ledt efter, hvem der bør krediteres for de tre k er, men jeg har været inspireret af skrivepædagogerne gennem tiderne, bl.a. (Rienecker, 1991, s. 87ff). 11 Undervisning og vejledning bør altid være situationsbestemt, dvs. at undervisning og vejledning bliver tilpasset de(n) studerendes aktuelle behov (Biggs, 2003; Rienecker & Jørgensen, 2005, s. 24ff). Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6,

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Opgave- og skrivevejledning i klynger

Opgave- og skrivevejledning i klynger Opgave- og skrivevejledning i klynger Hanne Nexø Jensen Opgave- og skrivevejledning i klynger Håndbog for undervisere og vejledere på videregående uddannelser Samfundslitteratur Hanne Nexø Jensen Opgave-

Læs mere

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku. Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

»Hvorfor gå over åen efter vand?«erfaringer med lokal kompetenceudvikling af undervisere

»Hvorfor gå over åen efter vand?«erfaringer med lokal kompetenceudvikling af undervisere »Hvorfor gå over åen efter vand?«erfaringer med lokal kompetenceudvikling af undervisere Af Hanne Nexø Jensen, studieleder, lektor ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hanne Nexø

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Program for lederkursus 2011

Program for lederkursus 2011 Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.

Læs mere

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi au AARHUS UNIVERSITET En vejledningsfolder for studerende og vejledere

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING

FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING 29. November 2016 - Lektor PhD Patrick Leroyer BSS BCOM FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING CENTER FOR UNDVERVISNING OG LÆRING INSPIRATIONSDAG OM SPECIALEVEJLEDNING OG

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A )

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) EVALUERINGSRAPPORT FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011 APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

Peer feedback i SRP-arbejdet

Peer feedback i SRP-arbejdet Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Masterprojektet på Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, læring og forandring Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser Master i it-sekretariatet på AAU

Læs mere

Kollektiv Akademisk Vejledning - et bud på en ændret organisering af vejledningen på universitetet

Kollektiv Akademisk Vejledning - et bud på en ændret organisering af vejledningen på universitetet Kollektiv Akademisk Vejledning - et bud på en ændret organisering af vejledningen på universitetet Artikel, årgang 7, DUT12, 2012 Rie Thomsen & Helle Merete Norddentoft Rie Thomsen, adjunkt, Forskningsenheden

Læs mere

Kom godt i mål med masteropgaven

Kom godt i mål med masteropgaven Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014.

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Om evalueringsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til 44 studerende på mail den 3. juli 2014. Der er udsendt rykkere

Læs mere

SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014

SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 2. semester Spansk - Virksomhedsforståelse A:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Klyngevejledning af specialestuderende

Klyngevejledning af specialestuderende Klyngevejledning af specialestuderende Janni Niclasen, psykolog, ph.d., lektor ved Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet og adjunkt ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Faglig

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

mundtlig fremstill ing

mundtlig fremstill ing FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Slutrapport. Projektets formål var at undersøge, om der skete læring og i givet fald hvilken, når rammen var peer-learning.

Slutrapport. Projektets formål var at undersøge, om der skete læring og i givet fald hvilken, når rammen var peer-learning. Sundheds CVU Aalborg Projektets navn og nr.: Peer-learning i professionsuddannelserne. 4427 Projektets start og sluttidspunkt: Feb 2005 feb 2006 Projektansvarlig: Dorte Drachmann og Erna Rosenlund Meyer

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Fagpakken It-forretningsforståelse og tilbudsproces Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere