kollektiv opgave- og skrivevejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kollektiv opgave- og skrivevejledning"

Transkript

1 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning! Hanne Nexø Jensen, lektor, ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hanne Nexø Jensen er lektor ved Institut for Statskundskab. Hun er uddannet cand. adm. pol., ph.d., KU. Var i pædagogikum efter kandidateksamen. Har mange års erfaring med kollektiv opgave- og skrivevejledning af bachelorprojekter og specialer på universitetet foruden individuel specialevejledning. Forsker i forandringer i og af offentlige organisationer, gerne i et kønsperspektiv. Universiteternes vejlederressourcer kan bruges bedre, og de studerendes læring øges, hvis skrive- og opgavevejledning praktiseres kollektivt. Hovedelementerne i et undervisningsforløb skitseres sammen med den bagvedliggende læringsforståelse. Der afrundes med bud på, hvordan undervisere kan gennemføre kollektiv vejledning samtidig med, at den enkelte studerende tilgodeses hver gang. Mere individuel vejledning er lanceret som løsning på mange af uddannelsessystemets udfordringer. Det gælder både vejledning om det at uddanne sig og faglig vejledning. 1 I revisionen af Universitetsloven i 2007 er indført, at forsinkede studerende skal tilbydes vejledning og studielederen skal godkende en plan for specialevejleding. 2 SUS (StudenterUdviklingsSamtaler), BA-bonus og specialeskrivning på ½ år implicerer også mere vejledning. Kravene om mere vejledning følges kun i begrænset omfang eller slet ikke af flere ressourcer. Kollektiv opgave- og skrivevejledning er et bud på at håndtere kravene, da formen er tidsbesparende samtidig med, at de studerende får den kvalificerede vejledning de har brug for og lærer mere. Mig bekendt er det ikke dokumenteret, at individuel vejledning øger læring, tværtom, da mange ressourcer bliver brugt på at sige de samme fundamentale ting til hver enkelt. Individuel vejledning er kritiseret for blandt andet at gøre den studerende overafhængig af vejlederen, gøre det svært for den studerende at føle ejerskab til projektet, være sårbar på grund af dårlig kemi og gøre det svært at balancere mellem autoritet og selvstændighed (Dysthe, Samara, & Westrheim, 2006, s. 299f). En barriere for øget udbredelse af den kollektive vejledningsform er vanetænkning hos både undervisere og studerende. Indledningsvis præciserer jeg min forståelse af vejledning og udfordringer ved kollektiv vejledning samt læringsmæssige fordele ved kollektiv opgave- og skrivevejledning (afsnit 1). Dernæst opridser jeg elementerne i et undervisningsforløb (afsnit 2). Forløbets opbygning er grundet på Biggs læringsteori og en opfattelse af, at skrivevejledning skal ses i et procesperspektiv (afsnit 3). Jeg runder af med refleksioner om, hvordan undervisere kan blive bedre til at praktisere kollektiv vejledning (afsnit 4). Kollektiv vejledning øger læring Jeg arbejder med vejledning i sammenhænge, hvor de studerende skriver individuelt eller i grupper på op til tre. Mit fokus er på at sikre en læreproces for alle deltagere på et hold. Jeg diskuterer ikke læringsprocesser i grupper, som projektvejledningslitteraturen (fx Kolmos & Holgaard, 2007). I artiklen er fokus på proces-faglig vejledning, dvs. vejledning af skriftlige opgaver, hvor hovedvægten er på forsknings- og skriveprocessen og i begrænset omfang på det faglige indhold. Der er som minimum to typer af faglige sammenhænge, hvor gruppebaseret vejledning er godt bud på en effektiviseringsstrategi, hvor institutionen kan bruge færre vejledningsressourcer og de studerende lære mere. Det gælder for bachelorprojekter på 6. semester og specialer på kandidatuddannelsernes sidste semester. En væsentlig udfordring i arbejdet med gruppebaseret vejledning er at overbevise de studerende om, at de lærer mere på et hold, end hvis de modtog individuel vejledning. Studerende efterspørger altid mere personlig og faglig vejledning! Citater fra evalueringer af min undervisning illustrerer det:»dette er ikke en Dansk Universitetspædagogisk Netværk 15

2 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 kritik af underviseren, der har gjort en formidabel indsats, men mere af hele strukturen for hovedopgaveskrivning. Det ville være rart med mere personlig/ faglig vejledning álà specialevejledning og så måske mindre skrive/proces/gruppe?«(evaluering af BA-hold 3, 2001). Eller et mere kontant svar på et spørgsmål om, hvad der skal sikre, at den studerende kan opfylde målene sat for et specialeseminar:»mere individuel feedback!«(evaluering af SVShold 4, 2008). Jeg har endnu ikke fået noget uddybende svar på spørgsmålet:»hvad tror du/ I jeg ville have sagt i enrum, som jeg ikke allerede har sagt i plenum?«kollegaer har andre erfaringer 5. På et spørgsmål om, hvorvidt vejleder giver forskellig feedback i en klynge og individuelt svarede en:»ja, jeg siger noget mere generelt om alles opgaver, når alle er til stede. Og det får de studerende meget ud af. Specielt, hvis de har læst hinandens oplæg. Jeg er også mere blid i gruppesammenhæng end individuelt, bl.a. for ikke at hænge de studerende ud. Face-to-face har jeg en mere personlig fornemmelse og går mere specifikt ind i teksten.«(ba-vejleder, maj 2008). Jeg har kun kendskab til få undersøgelser af læring i relation til individuel og kollektiv vejledning. Studerende 6, der deltog i et norsk forsøg med en kombination af individuel og kollektiv specialevejledning, fandt, at de sparede tid på længere sigt; opnåede en følelse af at tilhøre et fællesskab bestående af både studerende og undervisere; lærte mere og skrev mere effektivt. Vejlederne så fordele ved at flere emner om det at skrive blev behandlet i en gruppe frem for på topersoners hånd, at de skriftlige oplæg vejlederne modtog til individuel feedback var bedre, da tidligere udkast var diskuteret i studentergruppen og at vejlederne kunne diskutere de studerendes projekter indbyrdes (Dysthe et al., 2006, s. 315). Mine erfaringer og undervisningsevalueringer viser, at mange studerende oplever, at de lærer mere ved at indgå i en holdsammenhæng.»er grundlæggende tilfreds og overrasket over, at vejledning på holdbasis fungerer, så man rent faktisk får stort fagligt udbytte af det, også selvom det ikke lige handler om ens egen opgave.«(evaluering af BA-hold 1998).»Idéer og kritik fra de øvrige deltagere. At læse og følge andres specialer det gør det nemmere at se løsninger på egne problemer.«(evaluering af SVS-hold 2008).»Dine(undervisers) indlæg om opgaveskrivning, særligt positionering har været rigtig god. Både de generelle indlæg, men især hvor du har relateret det i forhold til opgaveoplæg. Det var kort og godt, fordi jeg kunne gå direkte hjem og give min opgave en ny og bedre opbygning, dvs. undervisningen er brugbar, også når det ikke er min opgave, der er på «(Evaluering af BA-hold 2001). På et hold får de studerende et mere nuanceret og varieret input om opgave- og skrivevejledning end via individuelle tilbagemeldinger. Eller som en underviser har udtrykt det:»de studerende får meget bedre respons i en velfungerende klynge end hvis de kun fik individuel feedback fra underviser.«(ba-vejleder, maj 2008). 7 En forudsætning er dog, at den enkelte studerende tilgodeses i den kollektive kontekst. Her synes der at være minimum to udfordringer i relation til underviserne. Den ene er at overbevise nølende undervisere om, at de studerende lærer mere gennem kollektive tilbagemeldinger, og det andet er at udstyre underviserne med værktøjer, der gør dem i stand til at give feedback på et hold, der sikrer, at alle studerende opnår øget læring. Nogle undervisere fremhæver et dilemma i den kollektive sammenhæng:»jeg har oplevet en dilemmasituation, når jeg på holdet har skullet kommentere på hjemmeopgaver, da jeg ikke har ønsket at hænge nogen ud. Jeg har skullet finde en balance mellem at være konstruktiv og kritisk. Det har været svært. Har valgt eksemplariske hjemmeopgaver ud til kommentering i plenum.«(ba-vejleder, maj 2008). Den sidste vejleder fokuserer meget på feedback til den enkelte og mindre på kollektiv læring. De eksemplariske opgaver er tænkt som nogle, der demonstrerer, hvordan alle bør gøre. Uanset hvad, er det selvsagt vigtigt, at feedback på et hold tager hensyn til den enkelte, så ingen skal hænges ud. En måde at tage højde for det på er at skabe en fælles forståelse af, at feedback er et led i en proces, der skal medvirke til at gøre det skrevne endnu bedre. Et opgave- og skrivevejledningsforløb I tilmeldingen til DUN-konferencen 2008 formulerede jeg»min gode praksis«som at give feedback til den enkelte studerende på et hold om opgave- og skrivevejledning på en måde, så den enkelte studerende får konstruktive input til den videre proces samtidig med at de øvrige studerende også bliver tilgodeset hver eneste undervisningsgang. På det seneste specialeseminar, som jeg har undervist på, er formålet med den obligatoriske deltagelse ifølge studieordningen, at de studerende får generel viden om og vejledning i teori- og metodeanvendelse, skrivning og strukturering af akademiske opgaver og styring af arbejdsprocessen samt udvikler deres kompetencer til at modtage og give feedback. Jeg supplerede studieordningens mål med fire andre læringsmål for de studerende: at de får skrevet nogle gode, gerne fortrinlige specialer på et ½ år! at de opnår gode kompetencer i forhold til at styre processen samt indblik i de faglige og skriveprocesmæssige dele af det at skrive et speciale at de via klyngen (faglig underopdeling af holdet) får et godt netværk, der kan udgøre et bolværk i specialeprocessen at alles speciale eller specialeproces adresseres hver gang vi mødes Får skrevet gode, gerne fortrinlige specialer på ½ år! De studerende har ikke afleveret i skrivende stund, hvor- 16

3 for det er for tidligt at sige, om alle får afleveret, og selvsagt umuligt at forudsige kvaliteten af de afleverede specialer. Specialeseminaret er heller ikke eneste input og støtte de studerende har i processen, da de har en individuel, faglig vejleder. Mit bedste skøn er, at flere vil aflevere speciale inden for ½ år end tidligere. Af dem, der afleverede speciale i 2005 på statskundskab, KU, blev 7 % af de 137 specialer skrevet inden for seks måneder og knap halvdelen (49 %) havde afleveret inden for et år (Jensen, 2006). Der var ingen entydig sammenhæng mellem karakterniveau og tid brugt på specialeskrivningen. De studerende skal opnå gode kompetencer i forhold til at styre processen og få indblik i faglige og skriveprocesmæssige dele af det, at skrive et speciale: Jeg har fx holdt oplæg om projektstyring, nærmere bestemt arbejds- og tidsplaner; om gode skrive- og arbejdsvaner samt vejledningsprocessen. Dertil kommer oplæg om, hvad metode er, hvad et metodekapitel skal, bør og kan indeholde suppleret med en metode-tjek-liste. På samme måde oplæg om interview, analyse og det gode speciale. Mine input blev suppleret med oplæg fra tidligere kandidater, der fortalte om deres oplevelser med at skrive speciale samt censorers syn på det gode speciale. Overordnet var de studerende generelt tilfredse med specialeseminaret. I evalueringen angav 43 %, at forløbet var meget udbytterigt, 52 % at det var udbytterigt og 5 % at det var mindre udbytterigt. Det meste af evalueringen består af kvalitative kommentarer suppleret med karaktergivning 0 4 for udvalgte aktiviteter (fire = meget tilfreds). Alt, hvad der vedrører fremlæggelse af egne oplæg, modtage og give feedback, scorer højest ( ). De to aktiviteter, der vurderes på samme niveau, er oplæg fra tre kandidater og undervisers indsats. Jeg finder, at seminaret har bidraget til at udstyre de studerende med de nævnte kompetencer. De studerende skal via klyngen opnå et godt netværk, der kan støtte dem i specialeprocessen. De studerende på et hold af bachelorprojektskrivere eller specialeskrivere kender ikke nødvendigvis hinanden. Hvis en klynge skal kunne fungere som en god støtte for den enkelte i processen, og der skal sikres en god feedback kultur på holdet, har jeg gode erfaringer med at medvirke til at etablere en hold-følelse. Det gør jeg rent praktisk ved for det første at have en runde, hvor de siger navn og yndlingsbog. For det andet medbringer jeg noget drikkeligt (kaffe, te) og spiseligt (fx gulerødder, rosiner, småkager) til den første undervisningsgang. I den første pause bliver de studerende i lokalet og får på den måde mulighed for at tale sammen. Om alt går vel etablerer de studerende selv en kageordning for de resterende gange! For det tredje bliver de studerende placeret i klyngerne, hvor de skal løse forskellige opgaver. Endelig har alle klynger haft mulighed for at mødes på Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, KU og fået en introduktion til, hvordan de kan sikre gode rammer om klyngen som skrivegruppe. I evalueringerne fra specialeseminaret i foråret 2008 har de studerende blandt andet skrevet følgende om klyngen og pauserne:»vi har lært om de forskellige elementer i specialeprocessen, men det bedste har været klyngemøder og pausesnak med andre specialestuderende.klynge har mundet ud i en aktiv skrivegruppe.god stemning i klynge.«der er selvsagt grænser for, hvor megen god stemning man kan og skal skabe som underviser. Det har dog været tydeligt på forårets specialeseminarhold, at den klynge, der fagligt og personligt er mest heterogen, er mest utilfredse med forløbet som sådan. Og omvendt er der rigtig gode faglige diskussioner i de klynger, der svinger godt socialt. Alles speciale eller specialeproces skal adresseres hver gang vi mødes er det sidste overordnede mål. Det er en udfordring at tage hensyn til den enkelte specialeskriver hver gang og samtidig tilgodese hele holdet. Jeg er nået frem til minimum tre måder at gøre det på: 1) Via mine plenumoplæg om fx interviewguides eksemplificerer jeg ud fra de studerendes fremsendte oplæg. 2) Feedback til en enkelt studerende kan ofte almengøres, så alle de øvrige kan høre, at det også vedrører dem. Det kan være i forbindelse med konkretisering af problemformulering; forskningstyper, begrundelser for valg og fravalg af fx teori og analysestrategi. Det kan også være i form af wake up call, dvs. via eksemplificering af en pointe fra andres specialer end den, der er på. 3) Den enkelte skal løse opgaver i relation til eget speciale: Det er tilbud om at fremsende skriftlige oplæg om dagens emne; Non-stop skrivning om specialets emne; Ud fra metode-tjek-liste skal du begrunde valg og fravalg i forhold til din problemformulering; Alle reflekterer efter hver fremlæggelse over, hvad vedkommende kan bruge i den videre specialeproces. Jeg finder det muligt og oplagt at sikre, at alle studerende kan lære noget hver undervisningsgang. Det er selvsagt forskellige opfattelser blandt de studerende af, hvordan det er forløbet i praksis. Nogle ønskede:»mindre holdundervisning og mere tid til specialeskrivningen.«(svs-hold 2008). Som nævnt tidligere fandt hovedparten (95 %) af de studerende, at forløbet var udbytterigt eller meget udbytterigt. Læringsforståelse og procesperspektiv på skrivevejledning Min tilgang til kollektiv opgave- og skrivevejledning baserer sig på to elementer. For det første Biggs teori om læring og for det andet på skrivepædagogers forståelse af, at skrivning er en proces og vejledning skal understøtte skriveprocessen. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 17

4 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Forståelse af læring Forenklet udlagt tilsiger australieren Biggs teori om læring, at studerende lærer ved at gøre, at handle (Biggs, 2003). Forståelsen indskriver sig i et konstruktivistisk læringssyn anført af psykologen Piaget, hvis afsæt er, at»læring forudsætter egen indsats, og læring foregår i interaktion med omgivelserne.«(fredheim, 2006, s. 8). Jeg bruger Biggs, da hans forskning vedrører universitetet. Han sondrer mellem to tilgange til læring; en overfladetilgang, hvor den studerende hopper over hvor gærdet er lavest og sigter mod at kunne bestå eksamen. Og en dybdetilgang, hvor den studerende oplever en glæde ved at lære og søger efter mening og forståelse (Biggs, 2003, s. 14ff). Man kan altså forstå og lære på flere niveauer. Biggs skitserer fem forståelsesniveauer, som ikke uddybes her (Biggs, 2003, s. 48ff). God undervisning aktiverer deltagerne, da deres egen læreproces hermed forventes at blive sat i gang (Fredheim, 2006, s. 9f; Herskin, 2001, s. 142). Biggs anvender begrebet alignment om at gøre studerende ansvarlige for egen læring (Biggs, 2003, s. 25ff). Institutionen og underviseren er medskabere af rammerne for undervisningen ved at formulere læringsmål, eksamensformer og konkrete undervisningsaktiviteter. Det ønskede læringsudbytte opnår en institution og dens undervisere ved at være vidende om sammenhængen mellem de elementer, der påvirker studerendes adfærd i en læringssituation. I min undervisning lægger jeg vægt på at synliggøre de formelle formål og rammer for forløbet, opstille eksplicitte læringsmål samt få afklaret de studerendes forventninger til forløbet. Overordnet ønsker jeg at etablere en refleksions- og læringsproces hos deltagerne, så de opnår kompetencer til at håndtere specialeskrivningsprocessen og får skrevet bedre specialer. Jeg opstiller også læringsmål for den enkelte undervisningsgang og søger at skabe rammer for de studerendes egen aktive læring (se punkt 3 ovenfor). I evalueringen af specialeseminaret fra foråret 08 gav mange studerende udtryk for, at de helt sikkert havde opnået et større læringsudbytte, hvis de havde været mere aktive selv:»jeg kunne have haft materiale klar til alle de frivillige uploads.«eller»været mere til undervisningen.«skrivning er en proces Et bachelorprojekt eller speciale skriver ikke sig selv. Det er et faktum, at man ikke kan læse, tænke eller tale sig til en skriftlig opgave, men kun skrive. 8 I en undervisnings- og vejledningskontekst er det vigtigt at eksplicitere, at skrivning er en proces. Der er stor forskel på, hvad og hvordan en studerende skriver i starten af et forløb, og de endelige formuleringer i det færdige bachelorprojekt eller speciale. 9 Ofte tror studerende, at så snart de sætter pennen til papiret eller fingrene på tastaturet, så producerer de tekst til den færdige opgave. Det sker også, at vejledere kommenterer på oplæg fra studerende, som om det er færdige produkter, selvom det er på-vej-udkast. En kollektiviseret undervisningsvejledning forudsætter, at det er klart for både underviser og studerende, at fremlæggelse af og feedback på skriftlige oplæg har til formål at sikre, at alle kommer videre på en konstruktiv måde i skriveprocessen. En blandt flere måder at understøtte procesforståelsen på i en kollektiv sammenhæng er at institutionalisere relevante feedbackformer. Mange vejledere er vokset op med en kritikform, der forenklet består i, at opponenten siger:»dit emne er meget spændende, men «efterfulgt af en masse kritiske kommentarer, fx i form af du har valgt forkert case; du skal have mere teori med eller det du skriver der, det kan jeg ikke forstå. Det er tit set, at modtageren af en sådan feedback umiddelbart har svært ved at se, hvad der er værd at arbejde videre med. Et afsæt i de»tre k er«giver andre muligheder. Først giver man en tilbagemelding om,»hvad man godt kan lide«(det kærlige). Dernæst siger man,»hvad man gerne vil høre mere om«(det konstruktive) og afslutningsvis»hvad man ikke kan forstå«(det kritiske). 10 Alle typer af kommentarer skal være konkrete, dvs., at man skal henvise til de dele af teksten, som kommentaren vedrører. De tre k er kan ikke stå alene, hvorfor det store arsenal af input om feedback fra Rienecker m.fl. (2005) også skal inddrages. Jeg ekspliciterer proceselementet i undervisningen via fælles feedback-standarder, herunder krav om skriftlig feedback, men også i form af oplæg om processen. Enkelte studerende fandt at procesdelen i forårets specialeseminar fyldte for meget:»færre undervisningsgange: der er lidt for meget fyld og procesvejledning, og på et for sent tidspunkt «Mens andre har været tilfredse:»fint tilfreds med deltagelse. Synes at vi /jeg har brugt god tid på klyngegruppens oplæg og fået brugbar ny viden, både om det faglige samt om processen det at skrive speciale.«refleksion; hvordan kan undervisere blive bedre til at praktisere kollektiv vejledning? Fra efterårssemesteret skal jeg være fagkoordinator for bachelorprojekt- og specialeseminarundervisning. En af mine opgaver er at forestå introduktion til undervisningsforløbene for både studerende og undervisere. I den sammenhæng ønsker jeg at blive klædt bedre på til at lære underviserne, hvordan den enkelte studerendes projekt adresseres hver eneste undervisningsgang samtidig med, at undervisningen foregår kollektivt. Andre skal ikke ukritisk overtage min model, da den ikke skal opfattes statisk, men tilpasses de studerende og den underviser, der indgår i en konkret undervisning. 11 Min ambition er at etablere en refleksions- og læringsproces hos underviserne, så de om nødvendigt ændrer praksis, så de studerendes læring øges og institutionen udnytter underviserressourcerne bedre. Der er nogle udfordringer i forhold til at sikre implementering af mere kollektiv opgave- og skrivevejledning. (1) Kan forskningsresultater bruges til at (over)bevise undervisere om, at læring øges i kol- 18

5 lektive sammenhænge sammenholdt med individuelle tilbagemeldinger? (2) Hvad kan motivere undervisere til at ændre praksis? Hvis underviser blot er usikker på modellen, da kan konkrete redskaber være en vej, men er underviser utryg ved at give feedback i en større gruppe, skal der formentlig mere til, så som samtaler med andre. (3) Hvad skal der til for at underviserne rent faktisk praktiserer kollektiv vejledning frem for individuel? Undervisere lærer (også) bedst gennem at gøre og handle, jf. Biggs teori om læring. Internationalt er der skrevet meget om, hvordan undervisere bedst lærer at undervise og vejlede. Her er kun et lille udpluk: Englænderne Knight m.fl. har en systemisk tilgang og fremhæver, at læring foregår i et samspil mellem individer og deres omgivelser (Knight, Tait, & Yorke, 2006). De har kortlagt, hvordan undervisere på Open University lærer og understreger, at planlagte læringstilbud har betydning, men i praksis er uformel læring vigtig. Derfor er det godt, hvis det er muligt at skabe rammer for et læringsmiljø, hvor deltagerne lærer informelt. Det kan være i form af netværk, samtaler med kollegaer og lignende. Et læremøde kan udgøre en ramme for uformel læring. Australske forskere fremhæver, inspireret af Lave & Wenger (1991), forståelsen af praksisfællesskaber som rum for læring, når de udformer kurser for (ph.d.) vejledere (Pearson & Brew, 2002). De understreger, at vejledere skal opnå øget erkendelse om egen praksis og erfaringer, hvis de skal kunne udvikle sig og ændre praksis. Det fordrer, at vejlederne er åbne for samtaler om deres praksis og for at modtage feedback på både deres opfattelse af vejledning og vejledningspraksis. Jeg ser en konkret udfordring i forhold til at åbne undervisernes øjne for, at deres praksis ikke dårlig, men kan kvalificeres til fælles nytte for både studerende, institutionen og dem selv. Der er paralleller mellem Pearson og Brew samt Biggs, som jeg i min kontekst vil transformere til følgende punkter, der er inspireret af Biggs alignmenttilgang: Det er vigtigt at underviserne forstår læringsmålene, herunder hvilke kompetencer de studerende forventes at opnå gennem undervisningen Dernæst skal underviserne omsætte læringsmålene til praksis; dvs. underviser skal finde ud af, hvad vedkommende bør gøre for at sikre, at de studerende lærer og opnår de ønskede kompetencer Underviser skal indleve sig i den aktuelle gruppe af studerendes behov og forventninger. Det fordrer fleksibilitet at kunne tage højde for, at studerende er forskellige og grupper af studerende lærer på forskellige måder. Endelig må underviser reflektere over egen praksis, det som Biggs betegner som den refleksive underviser, der bl.a. spørger, hvad er min teori om undervisning? Efterlever jeg min teori i praksis? Kan teorien hjælpe mig til at undervise mere effektivt? Hvad forhindrer mig i at vejlede som jeg gerne vil (Biggs, 2003, p. 252)? I praksis kan et første skridt være at underviserne mødes og fremlægger overvejelser om ovenstående punkter for hinanden. Eksempler på, hvordan læringsmålene kan omsættes i praksis, kan præsenteres i form af en opridsning af indholdet i artiklens andet afsnit. Refleksion kan man som undervisere foretage i enrum, sammen med de studerende, fx i form af midtvejsevaluering og med lærerkollegaer. Referencer Biggs, J. (2003). Teaching for Quality Learning at University. What the student does. Berkshire: The Society for Research into Higher Education & Open University Press. Dysthe, O., Samara, A., & Westerheim, K. (2006). Multivoiced supervision of Master s students: a case study of alternative supervision practices in higher education. Studies in Higher Education, 31(3), Fredheim, G. (2006). At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier. København: Gyldendal. Herskin, B. (2001). Undervisningsteknik for universitetslærere formidling og aktivering. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jensen, H. N. (2006). Speciale på et halvt år? SK Statskundskabs Kontakt (111), 1 5. Jensen, L. B. (2008). Hver ting til sin tid. I: S. Skov & P. S. Jørgensen (red.), Skriv godt. Festskrift til Lotte Rienecker i anledning af hendes 50 års fødselsdag d. 27. maj 2008 (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jensen, T. W. (2005). Skriveprocesser i opgave- og specialevejledningen. Århus: Århus Universitet. Center for Undervisningsudvikling. Knight, P., Tait, J., & Yorke, M. (2006). The professional learning of teachers in higher education. Studies in Higher Education, 31(3), Kolmos, A., & Holgaard, J. E. (2007). Situationsbaseret projektvejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 2(3), Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning. Legitimate Peripheral Participation. USA: Cambridge University Press. Pearson, M., & Brew, A. (2002). Research Training and Supervision Development. Studies in Higher Education, 27(2), Rienecker, L. (1991). Tekster til tiden. Undgå skriveblokeringer. København: Dansk psykologisk Forlag. Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2005). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (3. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Noter 1 Jeg skelner mellem studievejledning, der er vejledning om valg af uddannelse og gennemførelse af samme forestået af studerende; faglige vejledere eller akademikere. Faglig vejledning, der har fokus på det indholdsmæssige i forhold til en problemstilling samt proces-faglig vejledning, der er vejledning med vægt på det processuelle og metodiske i forhold til at skrive en større skriftlig opgave, hvor det faglige er inkluderet, men ikke det væsentligste. De sidste to former forestås af undervisere. 2 Se Universitetsloven (LBK 1368 af 7. dec. 2007) 9 og BA-hold; bachelorprojekt-vejlednings-hold. 4 SVS står for Specialeseminar. 5 Tak til de tre undervisere, der har fortalt om deres bachelorprojektvejledning i foråret Dansk Universitetspædagogisk Netværk 19

6 6 Der indgik 11 masterstuderende og 5 vejledere i undersøgelsen, men flere studerende og vejledere i forsøget (Dysthe et al., 2006, s. 304f). 7 De nævnte erfaringer understøttes af Dysthe m.fl., der fremhæver det positive i, at studerende hører flere forskellige meninger om deres projekter både fra studerende, men også flere vejledere, der ikke nødvendigvis er enige. De bruger bl.a. begrebet: multivoicedness (Dysthe et al., 2006). 8 Man kan godt tale sig til en færdig opgave, hvis man optager det talte digitalt og skriver det ud efterfølgende. 9 Det illustreres fx af sondringen mellem tænkeskrivning og præsentationsskrivning (T. W. Jensen, 2005, s. 35) eller med ordene kreativ skrivning og formidlingsskrivning (L. B. Jensen, 2008). 10 Jeg har forgæves ledt efter, hvem der bør krediteres for de tre k er, men jeg har været inspireret af skrivepædagogerne gennem tiderne, bl.a. (Rienecker, 1991, s. 87ff). 11 Undervisning og vejledning bør altid være situationsbestemt, dvs. at undervisning og vejledning bliver tilpasset de(n) studerendes aktuelle behov (Biggs, 2003; Rienecker & Jørgensen, 2005, s. 24ff). Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6,

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Specialeskrivning på seks måneder

Specialeskrivning på seks måneder Specialeskrivning på seks måneder De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Henrik Jensen, professor (MSO), Institut for Statskundskab, Københavns

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Program for lederkursus 2011

Program for lederkursus 2011 Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets studienævn. Pjecen er således udtryk for studienævnenes politik på vejledningsområdet,

Læs mere

UNDERVISERMETROEN FRA UNDERVISER TIL UNDERVISER

UNDERVISERMETROEN FRA UNDERVISER TIL UNDERVISER UNDERVISERMETROEN FRA UNDERVISER TIL UNDERVISER DUN-konferencen 29. maj 2012 Lene Tortzen Bager, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen UNI VERSITET UNDERVISERMETROEN SPOR OG STOP 2 FORMÅL OG INDHOLD

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Skriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det

Skriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det Skriveblokeringer Får man ingenting lavet har man en skriveblokering. Det lyder bedre end at indrømme, at man faktisk ikke rigtig får taget sig sammen til at lave noget! I det moderne behandlingssamfund,

Læs mere

8. I hvilken grad vurderer du dit læringsudbytte af Campdagen med linjefagene passende?

8. I hvilken grad vurderer du dit læringsudbytte af Campdagen med linjefagene passende? Opsummering for de enkelte spørgsmål: 2. I hvilken grad vurderer du modtagelsen på uddannelsen passende? 54 % vurderes i meget høj grad og i høj grad og passende af 36 % 3. I hvilken grad vurderer du dit

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B. Lær fra dig Tips & tricks til undervisning

P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B. Lær fra dig Tips & tricks til undervisning P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B KØBENHAVNS UNIVERSITET Lær fra dig Tips & tricks til undervisning Vi har valgt at samle vores tips og tricks, råd og redskaber samt gode

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode

Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode Jens Ejbye Schmidt er lektor ved Institut for Miljø & Ressourcer DTU og LearningLab DTU, og har gennem

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere