kollektiv opgave- og skrivevejledning
|
|
- Peter Fog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning! Hanne Nexø Jensen, lektor, ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hanne Nexø Jensen er lektor ved Institut for Statskundskab. Hun er uddannet cand. adm. pol., ph.d., KU. Var i pædagogikum efter kandidateksamen. Har mange års erfaring med kollektiv opgave- og skrivevejledning af bachelorprojekter og specialer på universitetet foruden individuel specialevejledning. Forsker i forandringer i og af offentlige organisationer, gerne i et kønsperspektiv. Universiteternes vejlederressourcer kan bruges bedre, og de studerendes læring øges, hvis skrive- og opgavevejledning praktiseres kollektivt. Hovedelementerne i et undervisningsforløb skitseres sammen med den bagvedliggende læringsforståelse. Der afrundes med bud på, hvordan undervisere kan gennemføre kollektiv vejledning samtidig med, at den enkelte studerende tilgodeses hver gang. Mere individuel vejledning er lanceret som løsning på mange af uddannelsessystemets udfordringer. Det gælder både vejledning om det at uddanne sig og faglig vejledning. 1 I revisionen af Universitetsloven i 2007 er indført, at forsinkede studerende skal tilbydes vejledning og studielederen skal godkende en plan for specialevejleding. 2 SUS (StudenterUdviklingsSamtaler), BA-bonus og specialeskrivning på ½ år implicerer også mere vejledning. Kravene om mere vejledning følges kun i begrænset omfang eller slet ikke af flere ressourcer. Kollektiv opgave- og skrivevejledning er et bud på at håndtere kravene, da formen er tidsbesparende samtidig med, at de studerende får den kvalificerede vejledning de har brug for og lærer mere. Mig bekendt er det ikke dokumenteret, at individuel vejledning øger læring, tværtom, da mange ressourcer bliver brugt på at sige de samme fundamentale ting til hver enkelt. Individuel vejledning er kritiseret for blandt andet at gøre den studerende overafhængig af vejlederen, gøre det svært for den studerende at føle ejerskab til projektet, være sårbar på grund af dårlig kemi og gøre det svært at balancere mellem autoritet og selvstændighed (Dysthe, Samara, & Westrheim, 2006, s. 299f). En barriere for øget udbredelse af den kollektive vejledningsform er vanetænkning hos både undervisere og studerende. Indledningsvis præciserer jeg min forståelse af vejledning og udfordringer ved kollektiv vejledning samt læringsmæssige fordele ved kollektiv opgave- og skrivevejledning (afsnit 1). Dernæst opridser jeg elementerne i et undervisningsforløb (afsnit 2). Forløbets opbygning er grundet på Biggs læringsteori og en opfattelse af, at skrivevejledning skal ses i et procesperspektiv (afsnit 3). Jeg runder af med refleksioner om, hvordan undervisere kan blive bedre til at praktisere kollektiv vejledning (afsnit 4). Kollektiv vejledning øger læring Jeg arbejder med vejledning i sammenhænge, hvor de studerende skriver individuelt eller i grupper på op til tre. Mit fokus er på at sikre en læreproces for alle deltagere på et hold. Jeg diskuterer ikke læringsprocesser i grupper, som projektvejledningslitteraturen (fx Kolmos & Holgaard, 2007). I artiklen er fokus på proces-faglig vejledning, dvs. vejledning af skriftlige opgaver, hvor hovedvægten er på forsknings- og skriveprocessen og i begrænset omfang på det faglige indhold. Der er som minimum to typer af faglige sammenhænge, hvor gruppebaseret vejledning er godt bud på en effektiviseringsstrategi, hvor institutionen kan bruge færre vejledningsressourcer og de studerende lære mere. Det gælder for bachelorprojekter på 6. semester og specialer på kandidatuddannelsernes sidste semester. En væsentlig udfordring i arbejdet med gruppebaseret vejledning er at overbevise de studerende om, at de lærer mere på et hold, end hvis de modtog individuel vejledning. Studerende efterspørger altid mere personlig og faglig vejledning! Citater fra evalueringer af min undervisning illustrerer det:»dette er ikke en Dansk Universitetspædagogisk Netværk 15
2 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 kritik af underviseren, der har gjort en formidabel indsats, men mere af hele strukturen for hovedopgaveskrivning. Det ville være rart med mere personlig/ faglig vejledning álà specialevejledning og så måske mindre skrive/proces/gruppe?«(evaluering af BA-hold 3, 2001). Eller et mere kontant svar på et spørgsmål om, hvad der skal sikre, at den studerende kan opfylde målene sat for et specialeseminar:»mere individuel feedback!«(evaluering af SVShold 4, 2008). Jeg har endnu ikke fået noget uddybende svar på spørgsmålet:»hvad tror du/ I jeg ville have sagt i enrum, som jeg ikke allerede har sagt i plenum?«kollegaer har andre erfaringer 5. På et spørgsmål om, hvorvidt vejleder giver forskellig feedback i en klynge og individuelt svarede en:»ja, jeg siger noget mere generelt om alles opgaver, når alle er til stede. Og det får de studerende meget ud af. Specielt, hvis de har læst hinandens oplæg. Jeg er også mere blid i gruppesammenhæng end individuelt, bl.a. for ikke at hænge de studerende ud. Face-to-face har jeg en mere personlig fornemmelse og går mere specifikt ind i teksten.«(ba-vejleder, maj 2008). Jeg har kun kendskab til få undersøgelser af læring i relation til individuel og kollektiv vejledning. Studerende 6, der deltog i et norsk forsøg med en kombination af individuel og kollektiv specialevejledning, fandt, at de sparede tid på længere sigt; opnåede en følelse af at tilhøre et fællesskab bestående af både studerende og undervisere; lærte mere og skrev mere effektivt. Vejlederne så fordele ved at flere emner om det at skrive blev behandlet i en gruppe frem for på topersoners hånd, at de skriftlige oplæg vejlederne modtog til individuel feedback var bedre, da tidligere udkast var diskuteret i studentergruppen og at vejlederne kunne diskutere de studerendes projekter indbyrdes (Dysthe et al., 2006, s. 315). Mine erfaringer og undervisningsevalueringer viser, at mange studerende oplever, at de lærer mere ved at indgå i en holdsammenhæng.»er grundlæggende tilfreds og overrasket over, at vejledning på holdbasis fungerer, så man rent faktisk får stort fagligt udbytte af det, også selvom det ikke lige handler om ens egen opgave.«(evaluering af BA-hold 1998).»Idéer og kritik fra de øvrige deltagere. At læse og følge andres specialer det gør det nemmere at se løsninger på egne problemer.«(evaluering af SVS-hold 2008).»Dine(undervisers) indlæg om opgaveskrivning, særligt positionering har været rigtig god. Både de generelle indlæg, men især hvor du har relateret det i forhold til opgaveoplæg. Det var kort og godt, fordi jeg kunne gå direkte hjem og give min opgave en ny og bedre opbygning, dvs. undervisningen er brugbar, også når det ikke er min opgave, der er på «(Evaluering af BA-hold 2001). På et hold får de studerende et mere nuanceret og varieret input om opgave- og skrivevejledning end via individuelle tilbagemeldinger. Eller som en underviser har udtrykt det:»de studerende får meget bedre respons i en velfungerende klynge end hvis de kun fik individuel feedback fra underviser.«(ba-vejleder, maj 2008). 7 En forudsætning er dog, at den enkelte studerende tilgodeses i den kollektive kontekst. Her synes der at være minimum to udfordringer i relation til underviserne. Den ene er at overbevise nølende undervisere om, at de studerende lærer mere gennem kollektive tilbagemeldinger, og det andet er at udstyre underviserne med værktøjer, der gør dem i stand til at give feedback på et hold, der sikrer, at alle studerende opnår øget læring. Nogle undervisere fremhæver et dilemma i den kollektive sammenhæng:»jeg har oplevet en dilemmasituation, når jeg på holdet har skullet kommentere på hjemmeopgaver, da jeg ikke har ønsket at hænge nogen ud. Jeg har skullet finde en balance mellem at være konstruktiv og kritisk. Det har været svært. Har valgt eksemplariske hjemmeopgaver ud til kommentering i plenum.«(ba-vejleder, maj 2008). Den sidste vejleder fokuserer meget på feedback til den enkelte og mindre på kollektiv læring. De eksemplariske opgaver er tænkt som nogle, der demonstrerer, hvordan alle bør gøre. Uanset hvad, er det selvsagt vigtigt, at feedback på et hold tager hensyn til den enkelte, så ingen skal hænges ud. En måde at tage højde for det på er at skabe en fælles forståelse af, at feedback er et led i en proces, der skal medvirke til at gøre det skrevne endnu bedre. Et opgave- og skrivevejledningsforløb I tilmeldingen til DUN-konferencen 2008 formulerede jeg»min gode praksis«som at give feedback til den enkelte studerende på et hold om opgave- og skrivevejledning på en måde, så den enkelte studerende får konstruktive input til den videre proces samtidig med at de øvrige studerende også bliver tilgodeset hver eneste undervisningsgang. På det seneste specialeseminar, som jeg har undervist på, er formålet med den obligatoriske deltagelse ifølge studieordningen, at de studerende får generel viden om og vejledning i teori- og metodeanvendelse, skrivning og strukturering af akademiske opgaver og styring af arbejdsprocessen samt udvikler deres kompetencer til at modtage og give feedback. Jeg supplerede studieordningens mål med fire andre læringsmål for de studerende: at de får skrevet nogle gode, gerne fortrinlige specialer på et ½ år! at de opnår gode kompetencer i forhold til at styre processen samt indblik i de faglige og skriveprocesmæssige dele af det at skrive et speciale at de via klyngen (faglig underopdeling af holdet) får et godt netværk, der kan udgøre et bolværk i specialeprocessen at alles speciale eller specialeproces adresseres hver gang vi mødes Får skrevet gode, gerne fortrinlige specialer på ½ år! De studerende har ikke afleveret i skrivende stund, hvor- 16
3 for det er for tidligt at sige, om alle får afleveret, og selvsagt umuligt at forudsige kvaliteten af de afleverede specialer. Specialeseminaret er heller ikke eneste input og støtte de studerende har i processen, da de har en individuel, faglig vejleder. Mit bedste skøn er, at flere vil aflevere speciale inden for ½ år end tidligere. Af dem, der afleverede speciale i 2005 på statskundskab, KU, blev 7 % af de 137 specialer skrevet inden for seks måneder og knap halvdelen (49 %) havde afleveret inden for et år (Jensen, 2006). Der var ingen entydig sammenhæng mellem karakterniveau og tid brugt på specialeskrivningen. De studerende skal opnå gode kompetencer i forhold til at styre processen og få indblik i faglige og skriveprocesmæssige dele af det, at skrive et speciale: Jeg har fx holdt oplæg om projektstyring, nærmere bestemt arbejds- og tidsplaner; om gode skrive- og arbejdsvaner samt vejledningsprocessen. Dertil kommer oplæg om, hvad metode er, hvad et metodekapitel skal, bør og kan indeholde suppleret med en metode-tjek-liste. På samme måde oplæg om interview, analyse og det gode speciale. Mine input blev suppleret med oplæg fra tidligere kandidater, der fortalte om deres oplevelser med at skrive speciale samt censorers syn på det gode speciale. Overordnet var de studerende generelt tilfredse med specialeseminaret. I evalueringen angav 43 %, at forløbet var meget udbytterigt, 52 % at det var udbytterigt og 5 % at det var mindre udbytterigt. Det meste af evalueringen består af kvalitative kommentarer suppleret med karaktergivning 0 4 for udvalgte aktiviteter (fire = meget tilfreds). Alt, hvad der vedrører fremlæggelse af egne oplæg, modtage og give feedback, scorer højest ( ). De to aktiviteter, der vurderes på samme niveau, er oplæg fra tre kandidater og undervisers indsats. Jeg finder, at seminaret har bidraget til at udstyre de studerende med de nævnte kompetencer. De studerende skal via klyngen opnå et godt netværk, der kan støtte dem i specialeprocessen. De studerende på et hold af bachelorprojektskrivere eller specialeskrivere kender ikke nødvendigvis hinanden. Hvis en klynge skal kunne fungere som en god støtte for den enkelte i processen, og der skal sikres en god feedback kultur på holdet, har jeg gode erfaringer med at medvirke til at etablere en hold-følelse. Det gør jeg rent praktisk ved for det første at have en runde, hvor de siger navn og yndlingsbog. For det andet medbringer jeg noget drikkeligt (kaffe, te) og spiseligt (fx gulerødder, rosiner, småkager) til den første undervisningsgang. I den første pause bliver de studerende i lokalet og får på den måde mulighed for at tale sammen. Om alt går vel etablerer de studerende selv en kageordning for de resterende gange! For det tredje bliver de studerende placeret i klyngerne, hvor de skal løse forskellige opgaver. Endelig har alle klynger haft mulighed for at mødes på Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, KU og fået en introduktion til, hvordan de kan sikre gode rammer om klyngen som skrivegruppe. I evalueringerne fra specialeseminaret i foråret 2008 har de studerende blandt andet skrevet følgende om klyngen og pauserne:»vi har lært om de forskellige elementer i specialeprocessen, men det bedste har været klyngemøder og pausesnak med andre specialestuderende.klynge har mundet ud i en aktiv skrivegruppe.god stemning i klynge.«der er selvsagt grænser for, hvor megen god stemning man kan og skal skabe som underviser. Det har dog været tydeligt på forårets specialeseminarhold, at den klynge, der fagligt og personligt er mest heterogen, er mest utilfredse med forløbet som sådan. Og omvendt er der rigtig gode faglige diskussioner i de klynger, der svinger godt socialt. Alles speciale eller specialeproces skal adresseres hver gang vi mødes er det sidste overordnede mål. Det er en udfordring at tage hensyn til den enkelte specialeskriver hver gang og samtidig tilgodese hele holdet. Jeg er nået frem til minimum tre måder at gøre det på: 1) Via mine plenumoplæg om fx interviewguides eksemplificerer jeg ud fra de studerendes fremsendte oplæg. 2) Feedback til en enkelt studerende kan ofte almengøres, så alle de øvrige kan høre, at det også vedrører dem. Det kan være i forbindelse med konkretisering af problemformulering; forskningstyper, begrundelser for valg og fravalg af fx teori og analysestrategi. Det kan også være i form af wake up call, dvs. via eksemplificering af en pointe fra andres specialer end den, der er på. 3) Den enkelte skal løse opgaver i relation til eget speciale: Det er tilbud om at fremsende skriftlige oplæg om dagens emne; Non-stop skrivning om specialets emne; Ud fra metode-tjek-liste skal du begrunde valg og fravalg i forhold til din problemformulering; Alle reflekterer efter hver fremlæggelse over, hvad vedkommende kan bruge i den videre specialeproces. Jeg finder det muligt og oplagt at sikre, at alle studerende kan lære noget hver undervisningsgang. Det er selvsagt forskellige opfattelser blandt de studerende af, hvordan det er forløbet i praksis. Nogle ønskede:»mindre holdundervisning og mere tid til specialeskrivningen.«(svs-hold 2008). Som nævnt tidligere fandt hovedparten (95 %) af de studerende, at forløbet var udbytterigt eller meget udbytterigt. Læringsforståelse og procesperspektiv på skrivevejledning Min tilgang til kollektiv opgave- og skrivevejledning baserer sig på to elementer. For det første Biggs teori om læring og for det andet på skrivepædagogers forståelse af, at skrivning er en proces og vejledning skal understøtte skriveprocessen. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 17
4 Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Forståelse af læring Forenklet udlagt tilsiger australieren Biggs teori om læring, at studerende lærer ved at gøre, at handle (Biggs, 2003). Forståelsen indskriver sig i et konstruktivistisk læringssyn anført af psykologen Piaget, hvis afsæt er, at»læring forudsætter egen indsats, og læring foregår i interaktion med omgivelserne.«(fredheim, 2006, s. 8). Jeg bruger Biggs, da hans forskning vedrører universitetet. Han sondrer mellem to tilgange til læring; en overfladetilgang, hvor den studerende hopper over hvor gærdet er lavest og sigter mod at kunne bestå eksamen. Og en dybdetilgang, hvor den studerende oplever en glæde ved at lære og søger efter mening og forståelse (Biggs, 2003, s. 14ff). Man kan altså forstå og lære på flere niveauer. Biggs skitserer fem forståelsesniveauer, som ikke uddybes her (Biggs, 2003, s. 48ff). God undervisning aktiverer deltagerne, da deres egen læreproces hermed forventes at blive sat i gang (Fredheim, 2006, s. 9f; Herskin, 2001, s. 142). Biggs anvender begrebet alignment om at gøre studerende ansvarlige for egen læring (Biggs, 2003, s. 25ff). Institutionen og underviseren er medskabere af rammerne for undervisningen ved at formulere læringsmål, eksamensformer og konkrete undervisningsaktiviteter. Det ønskede læringsudbytte opnår en institution og dens undervisere ved at være vidende om sammenhængen mellem de elementer, der påvirker studerendes adfærd i en læringssituation. I min undervisning lægger jeg vægt på at synliggøre de formelle formål og rammer for forløbet, opstille eksplicitte læringsmål samt få afklaret de studerendes forventninger til forløbet. Overordnet ønsker jeg at etablere en refleksions- og læringsproces hos deltagerne, så de opnår kompetencer til at håndtere specialeskrivningsprocessen og får skrevet bedre specialer. Jeg opstiller også læringsmål for den enkelte undervisningsgang og søger at skabe rammer for de studerendes egen aktive læring (se punkt 3 ovenfor). I evalueringen af specialeseminaret fra foråret 08 gav mange studerende udtryk for, at de helt sikkert havde opnået et større læringsudbytte, hvis de havde været mere aktive selv:»jeg kunne have haft materiale klar til alle de frivillige uploads.«eller»været mere til undervisningen.«skrivning er en proces Et bachelorprojekt eller speciale skriver ikke sig selv. Det er et faktum, at man ikke kan læse, tænke eller tale sig til en skriftlig opgave, men kun skrive. 8 I en undervisnings- og vejledningskontekst er det vigtigt at eksplicitere, at skrivning er en proces. Der er stor forskel på, hvad og hvordan en studerende skriver i starten af et forløb, og de endelige formuleringer i det færdige bachelorprojekt eller speciale. 9 Ofte tror studerende, at så snart de sætter pennen til papiret eller fingrene på tastaturet, så producerer de tekst til den færdige opgave. Det sker også, at vejledere kommenterer på oplæg fra studerende, som om det er færdige produkter, selvom det er på-vej-udkast. En kollektiviseret undervisningsvejledning forudsætter, at det er klart for både underviser og studerende, at fremlæggelse af og feedback på skriftlige oplæg har til formål at sikre, at alle kommer videre på en konstruktiv måde i skriveprocessen. En blandt flere måder at understøtte procesforståelsen på i en kollektiv sammenhæng er at institutionalisere relevante feedbackformer. Mange vejledere er vokset op med en kritikform, der forenklet består i, at opponenten siger:»dit emne er meget spændende, men «efterfulgt af en masse kritiske kommentarer, fx i form af du har valgt forkert case; du skal have mere teori med eller det du skriver der, det kan jeg ikke forstå. Det er tit set, at modtageren af en sådan feedback umiddelbart har svært ved at se, hvad der er værd at arbejde videre med. Et afsæt i de»tre k er«giver andre muligheder. Først giver man en tilbagemelding om,»hvad man godt kan lide«(det kærlige). Dernæst siger man,»hvad man gerne vil høre mere om«(det konstruktive) og afslutningsvis»hvad man ikke kan forstå«(det kritiske). 10 Alle typer af kommentarer skal være konkrete, dvs., at man skal henvise til de dele af teksten, som kommentaren vedrører. De tre k er kan ikke stå alene, hvorfor det store arsenal af input om feedback fra Rienecker m.fl. (2005) også skal inddrages. Jeg ekspliciterer proceselementet i undervisningen via fælles feedback-standarder, herunder krav om skriftlig feedback, men også i form af oplæg om processen. Enkelte studerende fandt at procesdelen i forårets specialeseminar fyldte for meget:»færre undervisningsgange: der er lidt for meget fyld og procesvejledning, og på et for sent tidspunkt «Mens andre har været tilfredse:»fint tilfreds med deltagelse. Synes at vi /jeg har brugt god tid på klyngegruppens oplæg og fået brugbar ny viden, både om det faglige samt om processen det at skrive speciale.«refleksion; hvordan kan undervisere blive bedre til at praktisere kollektiv vejledning? Fra efterårssemesteret skal jeg være fagkoordinator for bachelorprojekt- og specialeseminarundervisning. En af mine opgaver er at forestå introduktion til undervisningsforløbene for både studerende og undervisere. I den sammenhæng ønsker jeg at blive klædt bedre på til at lære underviserne, hvordan den enkelte studerendes projekt adresseres hver eneste undervisningsgang samtidig med, at undervisningen foregår kollektivt. Andre skal ikke ukritisk overtage min model, da den ikke skal opfattes statisk, men tilpasses de studerende og den underviser, der indgår i en konkret undervisning. 11 Min ambition er at etablere en refleksions- og læringsproces hos underviserne, så de om nødvendigt ændrer praksis, så de studerendes læring øges og institutionen udnytter underviserressourcerne bedre. Der er nogle udfordringer i forhold til at sikre implementering af mere kollektiv opgave- og skrivevejledning. (1) Kan forskningsresultater bruges til at (over)bevise undervisere om, at læring øges i kol- 18
5 lektive sammenhænge sammenholdt med individuelle tilbagemeldinger? (2) Hvad kan motivere undervisere til at ændre praksis? Hvis underviser blot er usikker på modellen, da kan konkrete redskaber være en vej, men er underviser utryg ved at give feedback i en større gruppe, skal der formentlig mere til, så som samtaler med andre. (3) Hvad skal der til for at underviserne rent faktisk praktiserer kollektiv vejledning frem for individuel? Undervisere lærer (også) bedst gennem at gøre og handle, jf. Biggs teori om læring. Internationalt er der skrevet meget om, hvordan undervisere bedst lærer at undervise og vejlede. Her er kun et lille udpluk: Englænderne Knight m.fl. har en systemisk tilgang og fremhæver, at læring foregår i et samspil mellem individer og deres omgivelser (Knight, Tait, & Yorke, 2006). De har kortlagt, hvordan undervisere på Open University lærer og understreger, at planlagte læringstilbud har betydning, men i praksis er uformel læring vigtig. Derfor er det godt, hvis det er muligt at skabe rammer for et læringsmiljø, hvor deltagerne lærer informelt. Det kan være i form af netværk, samtaler med kollegaer og lignende. Et læremøde kan udgøre en ramme for uformel læring. Australske forskere fremhæver, inspireret af Lave & Wenger (1991), forståelsen af praksisfællesskaber som rum for læring, når de udformer kurser for (ph.d.) vejledere (Pearson & Brew, 2002). De understreger, at vejledere skal opnå øget erkendelse om egen praksis og erfaringer, hvis de skal kunne udvikle sig og ændre praksis. Det fordrer, at vejlederne er åbne for samtaler om deres praksis og for at modtage feedback på både deres opfattelse af vejledning og vejledningspraksis. Jeg ser en konkret udfordring i forhold til at åbne undervisernes øjne for, at deres praksis ikke dårlig, men kan kvalificeres til fælles nytte for både studerende, institutionen og dem selv. Der er paralleller mellem Pearson og Brew samt Biggs, som jeg i min kontekst vil transformere til følgende punkter, der er inspireret af Biggs alignmenttilgang: Det er vigtigt at underviserne forstår læringsmålene, herunder hvilke kompetencer de studerende forventes at opnå gennem undervisningen Dernæst skal underviserne omsætte læringsmålene til praksis; dvs. underviser skal finde ud af, hvad vedkommende bør gøre for at sikre, at de studerende lærer og opnår de ønskede kompetencer Underviser skal indleve sig i den aktuelle gruppe af studerendes behov og forventninger. Det fordrer fleksibilitet at kunne tage højde for, at studerende er forskellige og grupper af studerende lærer på forskellige måder. Endelig må underviser reflektere over egen praksis, det som Biggs betegner som den refleksive underviser, der bl.a. spørger, hvad er min teori om undervisning? Efterlever jeg min teori i praksis? Kan teorien hjælpe mig til at undervise mere effektivt? Hvad forhindrer mig i at vejlede som jeg gerne vil (Biggs, 2003, p. 252)? I praksis kan et første skridt være at underviserne mødes og fremlægger overvejelser om ovenstående punkter for hinanden. Eksempler på, hvordan læringsmålene kan omsættes i praksis, kan præsenteres i form af en opridsning af indholdet i artiklens andet afsnit. Refleksion kan man som undervisere foretage i enrum, sammen med de studerende, fx i form af midtvejsevaluering og med lærerkollegaer. Referencer Biggs, J. (2003). Teaching for Quality Learning at University. What the student does. Berkshire: The Society for Research into Higher Education & Open University Press. Dysthe, O., Samara, A., & Westerheim, K. (2006). Multivoiced supervision of Master s students: a case study of alternative supervision practices in higher education. Studies in Higher Education, 31(3), Fredheim, G. (2006). At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier. København: Gyldendal. Herskin, B. (2001). Undervisningsteknik for universitetslærere formidling og aktivering. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jensen, H. N. (2006). Speciale på et halvt år? SK Statskundskabs Kontakt (111), 1 5. Jensen, L. B. (2008). Hver ting til sin tid. I: S. Skov & P. S. Jørgensen (red.), Skriv godt. Festskrift til Lotte Rienecker i anledning af hendes 50 års fødselsdag d. 27. maj 2008 (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jensen, T. W. (2005). Skriveprocesser i opgave- og specialevejledningen. Århus: Århus Universitet. Center for Undervisningsudvikling. Knight, P., Tait, J., & Yorke, M. (2006). The professional learning of teachers in higher education. Studies in Higher Education, 31(3), Kolmos, A., & Holgaard, J. E. (2007). Situationsbaseret projektvejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 2(3), Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning. Legitimate Peripheral Participation. USA: Cambridge University Press. Pearson, M., & Brew, A. (2002). Research Training and Supervision Development. Studies in Higher Education, 27(2), Rienecker, L. (1991). Tekster til tiden. Undgå skriveblokeringer. København: Dansk psykologisk Forlag. Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2005). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (3. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Noter 1 Jeg skelner mellem studievejledning, der er vejledning om valg af uddannelse og gennemførelse af samme forestået af studerende; faglige vejledere eller akademikere. Faglig vejledning, der har fokus på det indholdsmæssige i forhold til en problemstilling samt proces-faglig vejledning, der er vejledning med vægt på det processuelle og metodiske i forhold til at skrive en større skriftlig opgave, hvor det faglige er inkluderet, men ikke det væsentligste. De sidste to former forestås af undervisere. 2 Se Universitetsloven (LBK 1368 af 7. dec. 2007) 9 og BA-hold; bachelorprojekt-vejlednings-hold. 4 SVS står for Specialeseminar. 5 Tak til de tre undervisere, der har fortalt om deres bachelorprojektvejledning i foråret Dansk Universitetspædagogisk Netværk 19
6 6 Der indgik 11 masterstuderende og 5 vejledere i undersøgelsen, men flere studerende og vejledere i forsøget (Dysthe et al., 2006, s. 304f). 7 De nævnte erfaringer understøttes af Dysthe m.fl., der fremhæver det positive i, at studerende hører flere forskellige meninger om deres projekter både fra studerende, men også flere vejledere, der ikke nødvendigvis er enige. De bruger bl.a. begrebet: multivoicedness (Dysthe et al., 2006). 8 Man kan godt tale sig til en færdig opgave, hvis man optager det talte digitalt og skriver det ud efterfølgende. 9 Det illustreres fx af sondringen mellem tænkeskrivning og præsentationsskrivning (T. W. Jensen, 2005, s. 35) eller med ordene kreativ skrivning og formidlingsskrivning (L. B. Jensen, 2008). 10 Jeg har forgæves ledt efter, hvem der bør krediteres for de tre k er, men jeg har været inspireret af skrivepædagogerne gennem tiderne, bl.a. (Rienecker, 1991, s. 87ff). 11 Undervisning og vejledning bør altid være situationsbestemt, dvs. at undervisning og vejledning bliver tilpasset de(n) studerendes aktuelle behov (Biggs, 2003; Rienecker & Jørgensen, 2005, s. 24ff). Ja tak til mere kollektiv opgave- og skrivevejledning!, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6,
Brug din vejleder gode råd
Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige
Læs merestudieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.
Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse
Læs mereBidrage til diskussion og refleksion om, hvad kvalitet i vejledning er for en størrelse
Det lukkede rum kvalitet i specialevejledning Bidrage til diskussion og refleksion om, hvad kvalitet i vejledning er for en størrelse Dias 1 Taletid Hvor meget talte du sidste gang du vejledte? Vejleder
Læs mereOpgave- og skrivevejledning i klynger
Opgave- og skrivevejledning i klynger Hanne Nexø Jensen Opgave- og skrivevejledning i klynger Håndbog for undervisere og vejledere på videregående uddannelser Samfundslitteratur Hanne Nexø Jensen Opgave-
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereResultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014
Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Akademisk skrivning - genre og skriveproces
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereKursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereEvaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck
Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Tilvalg: Organisation og ledelse Der er i alt indleveret 29 besvarelser fra 2 fag: Retorik og mundtlig formidling; Styring og ansvarlighed
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs mereRetorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?
Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereUndervisningsevalueringsberetning for E18 på Kunsthistorie og Visuel Kultur
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Undervisningsevalueringsberetning for E18 på Kunsthistorie og Visuel Kultur Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis
Læs mereKøreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)
Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup
Læs mereUndervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Undervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Fordeling af evalueringsresultater
Læs mereKære bachelor-opgaveskriver. Velkommen.
Kære bachelor-opgaveskriver Velkommen. Dette vejlederbrev i beskriver rammerne for min vejledning og for vores samarbejde omkring din bacheloropgave. I brevet kan du læse mere om, hvad jeg tilbyder i vejledningsforløbet,
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereSPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED
SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereSIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014
SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 2. semester Spansk - Virksomhedsforståelse A:
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereProjektstyring og projektledelse E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereSIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014
SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i
Læs mereKursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.
Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereDer er i alt indkommet 125 evalueringer, og svarene fordeler sig som følger (procenter afrundet til nærmeste hele tal):
Afrapportering af undervisningsevaluering, SIV, engelsk, foråret 2011 Fagkoordinator: Lise-Lotte Holmgreen 1. november 2011 Kursusevaluering, 2. semester Der er i alt indkommet 125 evalueringer, og svarene
Læs mereFRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING
29. November 2016 - Lektor PhD Patrick Leroyer BSS BCOM FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING CENTER FOR UNDVERVISNING OG LÆRING INSPIRATIONSDAG OM SPECIALEVEJLEDNING OG
Læs merePeer feedback i SRP-arbejdet
Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale
Læs mereEvaluering af Master i Vejledning
Evaluering af Master i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i foråret 2009 udbudt et modul:. Ud af 31 tilmeldte, har 13 besvaret dette evalueringsskema, hvilket giver en svarprocent på
Læs mereKursusevaluering SIV engelsk forår 2015
Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereAARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG.
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereSPECIALESKRIVNING FOR CAND.MERC.JUR. OG CAND.JUR. Oplæg på specialedagen på Juridisk Institut
SPECIALESKRIVNING FOR CAND.MERC.JUR. OG CAND.JUR Oplæg på specialedagen på Juridisk Institut DAGENS PROGRAM Kl. 12.15-12.55 i Aulaen, Universitetsparken, bygning 1412: Specialeskrivning på Juridisk Institut
Læs mereHvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV
SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereSIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereMaster workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.
Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops
Læs mereLynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereKOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU
KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2015 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mere»Hvorfor gå over åen efter vand?«erfaringer med lokal kompetenceudvikling af undervisere
»Hvorfor gå over åen efter vand?«erfaringer med lokal kompetenceudvikling af undervisere Af Hanne Nexø Jensen, studieleder, lektor ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hanne Nexø
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereOrganisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014
Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?
Læs mereEvaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette
Læs mereIT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014
IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Læs mereUddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik
Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt fire moduler hhv., Læring, kognition og udvikling,
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereTekstfeedbackspillet i brug
Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets
Læs mereSammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?
Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbudt to moduler, Praktisk filosofi og Pædagogikkens idehistorie
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereEvaluering af Master i Sundhedspædagogik
Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14
Læs mereEvalueringsrapport Master i it
Evalueringsrapport Master i it Fagpakken It-forretningsforståelse og tilbudsproces Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereStudenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012
Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet
Læs merevejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET
vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi au AARHUS UNIVERSITET En vejledningsfolder for studerende og vejledere
Læs mereKursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015
Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 På Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk blev der i foråret 2011 udbudt to moduler, Humanistisk videnskabsteori og og Tekst og mundtlighed
Læs mereSemesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014.
Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Om evalueringsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til 44 studerende på mail den 3. juli 2014. Der er udsendt rykkere
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereREBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia
Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereTEORI OG METODE. Helle Hvass, cand.mag. Gitte Ingerslev, lektor, PhD. Torsten Bøgh Thomsen, mag.art. AARHUS EFTERÅR 2012 UNI VERSITET
TEORI OG METODE Helle Hvass, cand.mag. Gitte Ingerslev, lektor, PhD. Torsten Bøgh Thomsen, mag.art. UNI VERSITET OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder kurser og workshops i
Læs mereEvalueringsrapport Master i it
Evalueringsrapport Master i it Masterprojektet på Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, læring og forandring Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser Master i it-sekretariatet på AAU
Læs mere