ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
|
|
- Patrick Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Intro til fysik/kemi UGE: Forløbet Intro til fysik/kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser, nemlig elektromagnetisme og hydrogenpiller. Dernæst bliver eleverne introduceret til områderne opløselighed og temperatur samt til laboratoriet og laboratoriesikkerhed. Eleverne stifter også bekendtskab med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, der er gennemgående i hele fysik-kemifokus.dk. 5 Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 1) Eleven skal lære, hvad man bruger fysikkemi til, om stoffers 1. Eleven kan fortælle, hvad man bruger fysik-kemi til, og hvilke - Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser opløselighed og temperatur og om den naturvidenskabelige arbejdsmetode. sikkerhedsforanstaltninger man skal arbejde ud fra. 2. Eleven kan forklare om stoffers - Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber. yderligere berøres i dette forløb. opløselighed og om forskellige temperaturskalaer. 3. Eleven kan forklare grundprincipperne i den naturvidenskabelige arbejdsmetode.
2 TEMA: Stoffernes opbygning UGE: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stoffers faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Forløbet introducerer eleverne for sammenhænge mellem mikro- og makroplanet i faget. På makroplanet kan eleverne iagttage, at vandet bobler, når det koger eller føle, at det bliver koldt på armen, når spritten fordamper. På mikroplanet kan iagttagelserne forklares ved hjælp af molekylebevægelser og energitilførsel eller -afgivelse. 5 Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 1) Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser / Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber. Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 3) Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen / Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb. Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 1) Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen / Eleven har viden om egenskaber ved materialer og kemikalier. Eleven skal lære, at alle stoffer kan have flere tilstandsformer, og at der optages eller afgives energi når stoffer ændrer tilstandsform. 1. Eleven kan fortælle om stoffers forskellige tilstandsformer 2. Eleven kan forklare, at stoffer er opbygget af molekyler og beskrive, hvordan stoffets molekyler bevæger sig i forskellige tilstandsformer og give en forklaring herpå. 3. Eleven kan forklare om energi i forhold til ændring i tilstandsformer samt fortælle om koge- og smeltepunkt.
3 TEMA: Atomer og molekyler UGE: I forløbet arbejdes med grundlæggende kemiske begreber, og eleverne bliver fortrolige med Grundstoffernes Periodesystem. Atomer og molekyler har et begrænset overlap omkring stofopbygning med forløbet Stoffernes opbygning. I Stoffernes opbygning betragtes stof som noget, der er opbygget af partikler, mens det i forløbet her betragtes som noget, der er opbygget af atomer/molekyler. Det er en væsentlig begrebsudvidelse i forhold til Stoffernes opbygning.
4 6 Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 2) Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer / Eleven har viden om kemiske reaktioner og stofbevarelse. Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 1) Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller / Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem. Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 2) Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner / Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer. Eleven skal lære, om Grundstoffernes periodesystem, hvilken forskel der er på grundstoffer og kemiske forbindelse, om molekylemodeller og reaktionsligninger. 1. Eleven kan forklare, at alt stof er opbygget af atomer, og jeg kan angive atommasse og kombinerer atomnavn og atomtegn korrekt. 2. Eleven kan forklare principperne for perioder og hovedgrupper i Grundstoffernes Periodesystem, og bygge simple molekylemodeller, samt koble molekylemodel og formel for molekylet. 3. Eleven kan forklare principperne for perioder og hovedgrupper i Grundstoffernes Periodesystem, og bygge simple molekylemodeller, samt koble molekylemodel og formel for molekylet. Jeg kan også opstille reaktionsligninger, og fortælle om ydre tegn på en kemisk reaktion.
5 TEMA: Elektricitet UGE: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk ledningsevne og elforbrug. Der er mange opgaver og aktiviteter tilknyttet forløbet, og eleverne har derfor mulighed for at blive fortrolige med elektriske kredsløb, og arbejdet med de mange nye begreber. Overordnet set, giver forløbet eleverne en grundig basisviden for arbejdet med strøm fremadrettet. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 5 Undersøgelse Energiomsætning (Fase 1) Eleven kan undersøge energiomsætning / Eleven har viden om energiformer. Modellering Energiomsætning (Fase 2) Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb / Eleven har viden om repræsentationer af elektriske kredsløb. Perspektivering Energiomsætning (Fase 1) Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden / Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Eleven skal lære om strøm. Hvor det kommer fra, hvad det er og hvordan det påvirkes samt at aflæse og måle strøm. 1. Eleven kan forklare, hvordan et elværk er opbygget. 2. Eleven kan bruge diagramtegn og opstille simple kredsløb. 3. Eleven kan forklare, hvordan et elværk er opbygget. 4. Eleven kan bruge diagramtegn og opstille simple kredsløb. 5. Eleven kan forklare forskel på parallel- og serieforbindelse og fortælle om et opstillet kredsløb vil medføre en kortslutning. 6. Eleven kan forklare, hvordan et elværk er opbygget. 7. Eleven kan bruge diagramtegn og opstille simple kredsløb. 8. Eleven kan forklare forskel på parallel- og serieforbindelse og fortælle om et opstillet kredsløb vil medføre en kortslutning. 9. Eleven kan lave opgaver med måleenheder for elektricitet og beregninger med elforbrug.
6 TEMA: Magnetisme UGE: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme, og integrerer den viden eleverne har fra de forgående forløb. Fx indgår Grundstoffernes Periodesystem og kendskab til jævnstrøm, vekselstrøm og strømmens retning. I 7. klasse anvendes en simpel model med småmagneter til at forklare, hvad der sker ved magnetisering og afmagnetisering. I 9. klasse, hvor eleverne har kendskab til atomets opbygning, udbygges modellen til domænemodellen. 5 Undersøgelse Energiomsætning (Fase 2) Eleven skal lære om karakteristika for 1. Eleven kan udføre forsøg, der viser - Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår magnetisme og elektromagnetisme magnetfeltet omkring en magnet. 2. Eleven kan forklare magnetisering ved hjælp af småmagnetmodellen. - Eleven har viden om elektriske og magnetiske fænomener. 3. Eleven kan forklare om magnetisme, herunder Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) curiepunktet. Jeg kan fortælle om - Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer magnetfelter omkring strømførende ledninger og spoler og forklare, hvordan en - Eleven har viden om energiforsyning. elektromagnet er opbygget. 4. Eleven kan i detaljer forklare om Modellering Energiomsætning (Fase 1) både magnetisme og - Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger elektromagnetisme, og kan bruge højrehåndsgriberegel. - Eleven har viden om energiomsætninger. 5. Eleven kan forklare om Jordens magnetiske og geografiske poler, Jordens magnetfelt og polarlys.
7 TEMA: Syrer og baser UGE: Forløbet Syrer og baser er placeret tidligt i 7. klasse, da det ikke kræver kendskab til bestemte faglige begreber. Dog omtales grundstoffet hydrogen og den sammensatte ion hydroxid (om end uden forklaring). Der er i elevteksten ikke sat ladninger på ionerne, da ioner først introduceres i 8. klasse. Derfor skrives i denne tekst blot fx en syre kan fraspalte hydrogen (H). 5 Undersøgelser Stof og stofkredsløb (Fase 1) 1. Eleven skal lære, hvad der kendetegner en syre, og hvad Læringsmål 1 1. Eleven kan sortere forskellige - Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser der kendetegner en base. 2. Eleven skal lære om phskalaen, om koncentration og stoffer i syrer, baser og neutrale stoffer, og bruge forskellige phindikatorer. - Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber. molaritet samt om syrer og baser i hjemmet. 2. Eleven kan forklare definitionen på syre og base, samt beskrive Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 2) forskellen på styrke og - Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner koncentration. 3. Eleven kan sorterer forskellige - Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer. stoffer i syrer, baser og neutrale stoffer ved hjælp af forskellige phindikatorer. Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 1) Læringsmål 2 - Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen 1. Eleven kan definere syrer og baser, samt beskrive forskellen på styrke - Eleven har viden om egenskaber ved materialer og kemikalier. og koncentration. 2. Eleven kan fortælle om de syrer og baser, man kan finde i hjemmet og relaterer til min viden om syrer og baser.
8 TEMA: Fyrværkeri UGE: 1-2 Formålet med forløbet Fyrværkeri er at give eleverne en god og bred viden om fyrværkeri og fyrværkerisikkerhed. Forløbet kan gennemføres i klassen som et fælles forløb, eller de enkelte fagtekster kan deles ud til grupper, der kan forberede en præsentation for resten af klassen. Holdningen i dette materiale er, at eleverne bør undervises i de farer og risici de kan møde i deres hverdag, så de kan handle på baggrund af viden og indsigt. På den måde kan de rustes til at handle ansvarligt og velovervejet. 5 Undersøgelse Partikler, bølger og stråling (Fase 1) Eleven skal lære om fyrværkeri både om sikkerhed og lovgivning, om 1. Eleven kan forklare om sikkerhed og lovgivning omkring fyrværkeri, - Eleven kan undersøge lyd, lys og farver metaller og flammefarver, om de kemiske reaktioner i fyrværkeri og om og identificerer metaller ud fra flammefarve. - Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener. raketprincippet. 2. Eleven kan forklare om sikkerhed og lovgivning omkring fyrværkeri, Undersøgelse Partikler, bølger og stråling (Fase 3) og jeg kan udføre forsøg, som viser flammefarver og herudfra - Eleven kan undersøge resultatet af processer på atomart niveau bestemme det anvendte metal. 3. Eleven kan forklare om sikkerhed - Eleven har viden om atomkernen og elektronsystemet og lovgivning omkring fyrværkeri, og jeg kan udføre forsøg, som viser flammefarver og herudfra bestemme det anvendte metal..
9 TEMA: Solsystemet UGE: 3-5 Forløbet Solsystemet giver eleverne en bred forståelse af, at menneskets verdensbillede har ændret sig op gennem historien. Den første del af forløbet omkring Aristoteles verdensbillede og vejen frem til et nyt verdensbillede lægger op til et samarbejde med både kristendomskundskab og historie, da det behandler de historiske ændringer og kirkens indflydelse på opfattelsen af omverdenen. Forløbet lægger op til organisering i grupper, hvor hver gruppe arbejder med hver sin fagtekst, og afslutningsvist præsenterer for hinanden. Antal 5 Undersøgelser Jorden og universet (Fase 1) - Eleven kan undersøge sammenhænge mellem kræfter og bevægelse - Eleven har viden om kræfter og bevægelser. Modellering Jorden og universet (Fase 1) - Eleven kan med modeller beskrive bevægelser i Solsystemet og Universets udvikling, herunder med simuleringer - Eleven har viden om teorier for opbygningen af Solsystemet, galakser og Universet. Perspektivering Jorden og universet (Fase 3) - Eleven kan forklare, hvordan ny viden har ført til ændringer i forståelse af Jorden og Universet - Eleven har viden om udvikling i forståelsen af Jordens og Universets opbygning Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Eleven skal lære om forskellige verdensbilleder, og om hvordan vores solsystem er opbygget med planeter og andre himmellegemer. Desuden skal jeg lære om stjerner og exoplaneter. 1. Eleven kan forklare forskellen på det geocentriske og heliocentriske verdensbillede. Jeg kender betegnelserne for de forskellige himmellegemer i solsystemet, og kan placere dem i vores solsystem. 2. Eleven kan forklare forskellen på det geocentriske og heliocentriske verdensbillede. Jeg kender betegnelserne for de forskellige himmellegemer i solsystemet, og kan placere dem i vores solsystem. 3. Eleven kan også beskrive kometens to haler og omløbsbaner. 4. Eleven kan forklare forskellen på det geocentriske og heliocentriske verdensbillede. 5. kender betegnelserne for de forskellige himmellegemer i solsystemet, og jeg kan placere dem i vores solsystem..
10 TEMA: Programmering og kodning UGE: 6-9 Forløbet Programmering og kodning giver en overordnet introduktion til udviklingen indenfor programmering og kodning, men er ellers meget praksisbaseret, hvor eleverne selv skal programmere simple spil og opgaver. Udgangspunktet er gratisprogrammet Scratch, og at kodning blot er et sprog der skal læres. 6 Undersøgelse Produktion og teknologi (Fase 3) Eleven skal lære, hvordan computeren har udviklet sig historisk set, og 1. Eleven kan udpege computerens enkeltdele, og lave et simpelt spil - Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser vedrørende elektronisk og digital styring hvordan den er opbygget, og så skal eleven lære at konstruere simple spil med visuel programmering med visuel programmering. 2. Eleven kan fortælle om computerens historie og udpege computerens enkeltdele med - Eleven har viden om elektroniske kredsløb, simpel programmering og transmission af data. fornuftig brug af faglige begreber. 3. Eleven kan producere spil med visuel programmering. Modellering Produktion og teknologi (Fase 2) 4. Eleven kan fortælle om computerens historie og udpege - Eleven kan designe modeller for teknologiske processer, herunder med itbaserede programmer computerens enkeltdele med korrekt og flydende brug af faglige begreber. - Eleven har viden om teknologiske processer i landbrug og industri. 5. Eleven kan producere spil med visuel programmering og udvise Perspektivering Produktion og teknologi (Fase 1) kreativitet i løsning og videreudvikling. - Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling - Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud.
11 TEMA: Lyd UGE: I forløbet Lyd arbejdes med lydens udbredelse i atmosfærisk luft, vand og faste stoffer. Der arbejdes endvidere med lydens anvendelse indenfor industri og i sundhedssektoren. Endelig arbejdes der med decibelskalaen og risikoen for høreskader. 6 Undersøgelse Partikler, bølger og stråling (Fase 1) Eleven skal lære, hvordan lyd udbreder sig, om forskel på hørbar lyd, infralyd 1. Eleven kan forklare om frekvens, bølgelængde og fart i faste stoffer, - Eleven kan undersøge lyd, lys og farver og ultralyd, om frekvens og bølgelængde, om db-skalaen og om væsker og gasser. 2. Eleven kan også forklare om lydens - Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener. lyds anvendelse. refleksion, og hvordan flagermusen bruger ultralyd til at jage. Undersøgelse Partikler bølger og stråling (Fase 2) 3. Eleven kan forklare om frekvens, bølgelængde og fart i faste stoffer, - Eleven kan undersøge typer af stråling væsker og gasser. 4. Eleven kan også forklare om lydens - Eleven har viden om stråling. refleksion, og forskellen på ultra- og Perspektivering Partikler, bølger og stråling (Fase 1) infralyd, og sætte db-skalaen i relation til grænser for støj. - Eleven kan beskrive anvendelsen af lyd og lys i medicinsk og teknologisk sammenhæng 5. Eleven kan forklare om frekvens, bølgelængde og fart i faste stoffer, væsker og gasser. - Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys 6. Eleven kan også forklare om lydens refleksion. Jeg kan forklare forskellene i anvendelse på ekkolod, sonar, ultralyd og seismologi. 7. Eleven mestrer de relevante begreber omkring lyd og måling af lyd, og sætter dem i relation til sin egen hverdag fx brugen af høretelefoner.
12 TEMA: Fotosyntese og respiration UGE: Fotosyntese og respiration er et fællesfagligt forløb. (6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Det er valgt at lade eleverne gennemarbejde disse to biokemiske processer, som er helt fundamentale for liv på Jorden, i et selvstændigt forløb, for netop at pege på det væsentlige i, at eleverne tilegner sig sikker viden om de to processer, og fordi der igen og igen refereres til de to processer i mange forskellige sammenhænge. 6 Fysik-kemi Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 2) Fysik-kemi og Biologi Eleven skal lære om fotosyntese og Fysik-kemi og biologi 1. Eleven kan fortælle, hvor - Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer respiration og om de to processers grundlæggende betydning for henholdsvis fotosyntese foregår og hvor respiration foregår. - Eleven har viden om kemiske reaktioner og stofbevarelse. naturens kredsløb.. 2. Eleven kan fortælle, hvor henholdsvis fotosyntese foregår og Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 2) hvor respiration foregår samt forklare, hvilke stoffer der indgår i - Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning de to processer. 3. Eleven kan fortælle, hvor henholdsvis fotosyntese foregår og hvor respiration foregår samt - Eleven har viden om ændringer i atmosfærens sammensætning. forklare, hvilke stoffer der indgår i de to processer, og eleven kan
13 forklare sammenhængen mellem Biologi Biologi Undersøgelse Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser - Eleven har viden om organismers livsfunktioner. Modellering Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer - Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb. fotosyntese og respiration. TEMA: Bevægelser i rummet UGE: Forløbet Bevægelser i rummet beskriver Solen, Jorden og Månens indbyrdes bevægelser, samt resultatet af disse bevægelser. Tidevand, formørkelser og årstider bliver grundigt behandlet, og de tilhørende opgaver og aktiviteter får trænet elevernes forståelse af universets opbygning. Forløbet lægger op til organisering i grupper, hvor hver gruppe arbejder med hver sin fagtekst, og afslutningsvist præsenterer for hinanden.
14 5 Undersøgelse Jorden og universet (Fase 2) Eleven skal lære om Jordens, Solens og 1. Eleven kan udføre forsøg, der viser - Eleven kan forklare data fra målinger på atmosfæren og vand i kredsløb Månens bevægelse i forhold til hinanden, og jeg skal lære om tyngdekraft og massetiltrækning samt noget om tyngdekraften, og beskrive årsagen til tidevand. 2. Eleven kan forklare, hvordan - Eleven har viden om havstrømme, vandets kredsløb og atmosfæriske fænomener. om tidevand og Jordens aksehældning. Jorden, Månen og Solen er placeret i forhold til hinanden ved sol- og måneformørkelse. Modellering Jorden og universet (Fase 1) 3. Eleven kan udføre forsøg, der viser - Eleven kan med modeller beskrive bevægelser i Solsystemet og Universets udvikling, herunder med simuleringer noget om tyngdekraften, og beskrive årsagen til tidevand. 4. Eleven kan forklare, hvordan Jorden, Månen og Solen er placeret - Eleven har viden om teorier for opbygningen af Solsystemet, galakser og Universet. i forhold til hinanden ved sol- og måneformørkelse. 5. Eleven kan også bestemme Perspektivering Jorden og universet (Fase 1) årstiderne i forhold til jordens placering i sin bane rundt om Solen, - Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt og forklare hvilken betydning Jordens aksehældning har. - Eleven har viden om Jordens opbygning og bevægelser. TEMA: Lyn og torden UGE: Lyn og torden er et fællesfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. (6 i geografi og 6 i fysik/kemi) Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag og torden med forklaringer på elektriske ladninger i tordenskyer, lysets og lydens hastighed.
15 Lyn og torden er et forløb, der træner elevernes fællesfaglige arbejde og tilgang til faglige emner. Dette forløb kan ses som et supplerende forløb ifht de forenklede fælles mål, og kan derfor også være en buffer i årsplanen, og undlades hvis tiden ikke er til det. 6 Fysik-kemi Undersøgelse Energiomsætning (Fase 2) Fysik 1. Eleven kan beskrive positiv og negativ ladning, tiltrækning og - Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår Jeg skal lære, hvad lyn og torden er, hvordan det opstår, hvorfor det opstår, og hvor lyn og torden findes. frastødning og forklare dette i relation til statisk elektricitet. 2. Eleven kan gengive gode råd om - Eleven har viden om elektriske og magnetiske fænomener. opførsel i tordenvejr. 3. Eleven kan forklare, at lynet skyldes Modellering Jorden og universet (Fase 3) en elektrisk strøm mellem sky og - Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i Jordens systemer jord og beskrive, hvordan lyn og tordenbrag hænger sammen. 4. Eleven kan beskrive positiv og - Eleven har viden om Jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima. negativ ladning, tiltrækning og frastødning og forklare dette i relation til statisk elektricitet. Perspektivering Jorden og universet (Fase 2) 5. Eleven kan gengive gode råd om opførsel i tordenvejr. - Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår 6. Eleven kan forklare, at lynet skyldes en elektrisk strøm mellem sky og jord og beskrive, hvordan lyn og - Eleven har viden om klimaændringer og vejrfænomener tordenbrag hænger sammen. Geografi Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 1)
16 - Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber - Eleven har viden om vejr og vejrfænomener. Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår - Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger. TEMA: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer UGE: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager elementer fra alle tre naturfag i udskolingen; biologi, geografi og fysik/kemi. (7 i biologi, 7 i geografi og 7 i fysik/kemi) Forløbet er opbygget, så eleverne, efter en fælles introduktion, arbejder problemorienteret med hver sit emne, og afslutningsvis præsenterer sit arbejde og resultater for hele klassen.
17 7 Fysik-kemi Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 3) Fysik-kemi, Biologi og Geografi Fysik-kemi, Biologi og Geografi - Eleven kan med modeller forklare Eleven skal lære om grundvand, stofkredsløb i naturen drikkevand, spildevand og vandkvalitet. Eleven skal lære om - Eleven har viden om reaktioner forbrug og udledning af stoffer samt og processer i centrale konsekvenserne heraf, og eleven skal stofkredsløb. lære om vandets kredsløb. Modellering Jorden og universet (Fase 2) - Eleven kan forklare data fra målinger på atmosfæren og vand i kredsløb. - Eleven har viden om havstrømme, vandets kredsløb og atmosfæriske fænomener. Modellering Produktion og teknologi (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg - Eleven har viden om forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg. Geogarfi Geografi Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb 1. Eleven kan fortælle, hvad definitionen er på grundvand, drikkevand og spildevand, og eleven kan beskrive de forskellige trin i drikkevandets cyklus fra grundvand til spildevand. 2. Eleven kan forklare, hvilke aspekter der kan være skyld i mangel på rent drikkevand både lokalt og globalt. 3. Eleven kan desuden argumentere for, hvorfor det er vigtigt at rense spildevand, inden det ledes tilbage i naturen. 4. Eleven kan forklare, hvilke aspekter der kan være skyld i mangel på rent drikkevand både lokalt og globalt. 5. Eleven kan desuden argumentere for, hvorfor det er vigtigt at rense spildevand, inden det ledes tilbage i naturen, og fortælle om de enkelte trin i spildevandsrensning, samt fortælle om LAR og LUR.
18 - Eleven har viden om problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. Perspektivering Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse - Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Biologi Modellering Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer - Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb. Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer - Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 3) - Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt
19 - Eleven har viden om naturforvaltning. Materialer: I Fysik-kemi arbejder vi digitalt, hvor vi benytter os af Alineas Fysik-kemifokus, som er et digitalt systemportal med dækkende indhold, der lever op til FFM. Ud af huset: I de forskellige Fællesfagligforløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøge Fynsværket og et vandværk i byen. *Der tages forbehold for ændringer. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau
Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereFærdigheds- og vidensområder Evaluering
Klasse: Mars F/K Skoleår: 16/17 Årsplanen er udformet med udgangspunkt i ClioOnlines årsplan for 7.klasse. Vi starter ud med en introduktion til faget, så eleverne kan få en fornemmelse for, hvordan vi
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mereÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læs mereÅRSPLAN FYSIK/KEMI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atomet UGE: 32-35 Forløbet Atomet arbejder med atomets opbygning i detaljer på modelplan. Ligeledes arbejdes med ioner og isotoper, og eleverne vil
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereUndersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereMagnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner
Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereMål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken
Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold. Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning
Læs mereEnergiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse
9 klasse Geografi Fysik/kemi Biologi 33-34 Arbejde med Fysikpakken til EV3 (,4,0) 33-41 (37,5 time,50 lek) Klassen bruger 1 uge på skolerejse, naturfagene medgår kun begrænset, evt. i større grad, hvis
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereFysik/kemi 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Elektricitet og 33 kredsløb 34 Antal Kompetencemål og færdighedslektioner og vidensområder 6 Læringsmål Jeg kan bygge et elektrisk kredsløb. Jeg kan anvende et amperemeter
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.
Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Fysik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 At måle 6 Undersøgelse 33 34 Læringsmål Jeg kan bruge forskellige måleapparater og skalaer til at måle masse
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereÅrsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014
Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereLyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner
Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereKommunikation og teknologi
Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,
Læs mereI forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereÅrsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Læs mereÅrsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Læs mereÅrsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereLæseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereBilag 1: Åben skole kompetencebanken
Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereÅrsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereForløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.
Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereFysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin
Fysik/kemi Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereFælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen
Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mere7.-8.klasse Naturfag: Fysik-kemi/ Biologi og Geografi
Uge Emne 35-38 Jordens vejr (Geografi) 39-40 En verden af atomer (Fysik) 41 Terminsprøver 42 EFTERÅRSFERIE 43-46 Et æble om dag (Biologi/ fysik-kemi) 47-48 Den skæve verden (geografi) 49-50 Projekt uge
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereLærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed
Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7. klasserne i Varde Kommune Foråret 2018 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 7. klassernes deltagelse i DIN Forsynings
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereNatur/teknologi Fælles Mål
Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mere