Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien"

Transkript

1 Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien

2

3 Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien

4 Kolofon Titel: Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Copyright 2013 Socialstyrelsen Udgivet af: Socialstyrelsen, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Redaktion: Jane Gullacksen, Line Hovind og Marie Herholdt Jørgensen, faglige konsulenter, Socialstyrelsen Layout: 4PLUS4 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Socialstyrelsen Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Landemærket København K Faghæftet kan bestilles via Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, artikler af eksterne skribenter samt kommentarer er ikke nødvendigvis dækkende for Socialstyrelsen. Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri 541 TRYKSAG 457 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri er en enhed i Socialstyrelsen, Socialministeriet. Videnscentrets opgave er at udvikle, indsamle, bearbejde og formidle viden om handicap, hjælpemidler og socialpsykiatri med henblik på at bistå kommuner, regionale og private tilbud med udvikling og kvalificering af de lokalt forankrede rådgivnings- og vejledningstilbud. 2 VIDEN TIL GAVN

5 Indholdsfortegnelse Forord... 4 En styrket indsats for sundhedsfremme og forebyggelse til personer med psykiske vanskeligheder... 6 Aktuelt bedste viden om livsstilsændringer på psykiatriområdet Et forskningsoverblik... 9 Idræt skal fremme sundhed på tværs af sektorer Sund livsstil som en integreret del af botilbud Ind fra ensomheden Om idrætsdeltagelse blandt yngre brugere af socialpsykiatriske tilbud Idræt som frivilligt tilbud erfaringer fra Dansk Arbejder Idræt Sundere liv i socialpsykiatrien et eksempel fra Region Midtjylland Mennesker med psykiske vanskeligheder vil gerne leve sundere Livsstilscafé har sat spor Litteratur til inspiration

6 DET GØR EN FORSKEL Forord Socialstyrelsen ønsker at formidle viden om indsatser, der har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. En viden, der tager højde for de specifikke udfordringer der er, når et menneske har psykiske vanskeligheder og samtidig gerne vil ændre livsstil. En aktuel rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, fortæller, at mennesker med psykiske vanskeligheder har en markant højere dødelighed i forhold til den generelle danske befolkning. Gennem de seneste år er det dokumenteret, at denne gruppe, foruden den højere dødelighed på år i forhold til gennemsnitsdanskeren, tillige slås med markant flere livsstilssygdomme. Forskningen peger på, at denne målgruppe, i lige så høj grad som den øvrige del af befolkningen, er motiveret for livsstilsændringer. Rapporten fra Vidensrådet for Forebyggelse viser også, at det nytter med målrettede indsatser i forhold til livsstilsændringer. Det er vigtige aspekter, når der skal tænkes forebyggelse og sundhedsfremme for mennesker med psykiske vanskeligheder. Det øgede fokus på denne gruppes komplekse udfordringer i forhold til deres sundhed og trivsel, har de senere år resulteret i flere tiltag og indsatser, der lægger op til at tænke mere på tværs og utraditionelt i forhold til, at ændre den dårlige prognose på overdødelighed og livsstilssygdomme for mennesker med psykiske vanskeligheder. I forhold til sundhedsfremme og forebyggelse er det nødvendigt også at medtænke begreber som recovery, deltagelse, fællesskaber og inklusion. Recovery handler om at komme sig og komme videre efter at have fået en psykiatrisk diagnose, og begrebet dækker over, at diagnosen ikke nødvendigvis er forbundet med kronicitet. Forskning viser, at recovery ofte optræder i relation til det at deltage og blive inkluderet i sociale fællesskaber; at være i relationer, som giver håb og tro på fremtiden; at man som menneske har mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde den stigmatisering, man kan have oplevet, samt at genvinde magten over sit liv og få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring. Det er både et individuelt og samfundsmæssigt anliggende. Personen skal selv ønske forandring, og samfundet skal give muligheder og være inkluderende i forhold til tilgængelighed på områder som arbejdsmarkedet, fritidsaktiviteter og øvrige fællesskaber. Ovennævnte rammer udgør nogle væsentlige forudsætninger i forhold til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. I dette faghæfte har vi valgt at fokusere på den del af den recovery-understøttende indsats, der handler om at fremme mulighederne for et sundere liv, og dermed muligheden for en øget livskvalitet. I faghæftet præsenteres aktuelt bedste viden i forhold til livsstilsinterventioner hos mennesker med psykiske vanskeligheder. Der er også en beskrivelse af, hvilke rammer kommunerne har i forhold 4 VIDEN TIL GAVN

7 til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse generelt, men også mere specifikt i forhold til målgruppen i socialpsykiatrien. Faghæftet præsenterer praksiseksempler, der viser hvorledes regioner, kommuner og bosteder arbejder med sundhed og forebyggelse, der tager højde for de specifikke udfordringer som mange mennesker med psykiske vanskeligheder kan opleve. Vi har valgt at beskrive enkelte praksiseksempler, så det kan give en fornemmelse og illustration af de rammer og vilkår, som indsatserne skal folde sig ud i. Det er vores håb, at præsentationen af artiklerne kan bidrage til at inspirere beslutningstagere, ledere og medarbejdere i kommuner og regioner på det socialpsykiatriske område til at tænke sundhedsfremme og forebyggelse ind som en naturlig og prioriteret del af hverdagen. Socialstyrelsen vil gerne takke de personer, der har ydet bidrag og skrevet artikler til denne publikation. Jane Gullacksen og Line Hovind, faglige konsulenter, Socialstyrelsen Begreber og sprogbrug Socialstyrelsen anvender i dette faghæfte generelt begrebet psykiske vanskeligheder. Begrebet psykiske vanskeligheder dækker over når en person for en kortere eller længere periode oplever vanskeligheder, som påvirker personens psykiske, fysiske, og sociale liv, samt funktionsevne. Faghæftets eksterne bidragsydere kommer blandt andet fra psykiatrien, hvor man har forskellige tilknytninger til det psykiatriske område. Derfor forekommer udtrykkene psykisk syg, sindslidende, psykisk lidelse, psykiske vanskeligheder, psykiske funktionsvanskeligheder og psykisk sårbar også i dette faghæfte. Det er udtryk for, at målgruppen i (social)psykiatrien er en bred og varierende målgruppe, der kan have brug for meget differentierede tilbud og støtte. 5

8 DET GØR EN FORSKEL En styrket indsats for sundhedsfremme og forebyggelse til personer med psykiske vanskeligheder Mange med psykiske vanskeligheder er motiverede for at ændre livsstil. Endda i højere grad end den øvrige befolkning. Af Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL Borgere med psykiske vanskeligheder udvikler, ligesom den øvrige befolkning, i stigende grad livsstilssygdomme. Denne stigning i livsstilssygdomme er i vid udstrækning resultat af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Undersøgelser viser, at mennesker med psykiske vanskeligheder generelt har mere usunde kostvaner, ryger mere, drikker mere alkohol og er mindre fysisk aktive end den øvrige befolkning. Borgere med psykiske vanskeligheder dør i gennemsnit 20 år tidligere end landsgennemsnittet. En del af overdødeligheden kan tilskrives selvmord, mens ca. 60 % kan tilskrives somatiske sygdomme. Mennesker med psykiske vanskeligheder har fx en overdødelighed af livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Kommunerne har mulighed for at påvirke befolkningens dagligdag og nærmiljø. Stort forebyggelsespotentiale blandt borgere med psykiske vanskeligheder Mange mennesker med psykiske vanskeligheder er motiverede for at ændre livsstil og endda i højere grad end den øvrige befolkning. Det viser tal fra den nationale sundhedsprofil fra 2010, hvor det blandt andet ses, at syv ud af ti borgere med psykiske vanskeligheder ønsker at kvitte cigaretterne, mens tre ud af fire mennesker med psykiske vanskeligheder ønsker at være mere fysisk aktive og over halvdelen med psykiske vanskeligheder ønsker at spise sundere. Kommunerne i Danmark har et stort ansvar for forebyggelsen, idet kommunerne ifølge sundhedsloven har ansvaret for at skabe sunde rammer og etablere sundhedsfremmende tilbud. Kommunerne har mulighed for at påvirke befolkningens dagligdag og nærmiljø både i de kommunale institutioner; daginstitutioner, skoler, plejecenter og botilbud og igennem indsatsen på beskæftigelsesområdet, den fysiske planlægning osv. Der er et stort potentiale i at arbejde sundhedsfremmende i hele kommunen. Sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet fordrer en tværfaglig indsats og opmærksomhed og bør ses som en del af kerneydelsen. Det gælder også i socialpsykiatrien, hvor der skal arbejdes 6 VIDEN TIL GAVN

9 med sunde rammer i botilbud og væresteder, og hvor medarbejderne skal kunne indgå i nye samarbejdsformer med de borgere, der ønsker hjælp og støtte til at ændre sundhedsadfærd. Indsatsen understøttes af politikker og handleplaner samt ledelsesmæssig opbakning, men det er naturligvis især vigtigt, at medarbejderne har den nødvendige viden på området. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række forebyggelsespakker, der indeholder faglige anbefalinger baseret på den aktuelt bedste viden om effektiv forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggelsespakkerne retter sig mod de kendte risikofaktorer bl.a. rygning, alkohol, motion og mental sundhed, men pakkerne har også et nyt og stærkere fokus på, hvordan kommunerne kan reducere ulighed i sundhed. Anbefalingerne i forebyggelsespakkerne skal bidrage til prioritering og kvalitetssikring af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne. Sundhedsloven 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgeren. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sundhedsvæsenet og i praksissektoren med videre samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. I forebyggelsespakkerne indgår der 4 typer af indsatser: Rammer (kommunale planer, politikker). Tilbud (rådgivning, træning, behandling af borgere). Informationsindsatser og undervisning (oplysning, markedsforing af kommunale forebyggelsestilbud, understøttelse af nationale initiativer). Tidlig opsporing (opsporing af borgere med risiko for udvikling af sygdom). Der er ikke udarbejdet en forebyggelsespakke specifikt til socialpsykiatrien, men der er i alle pakkerne en række anbefalinger, der retter sig mod kommunens institutioner og botilbud, og anbefalinger der retter sig mod særlig sårbare grupper, herunder borgere med psykiske vanskeligheder. I forhold til sunde rammer anbefales det blandt andet, at kommunale sundhedspolitikker (om mad og måltider, rygning, motion og alkohol- og rusmiddelbrug) skal udmøntes som handleplaner i de kommunale institutioner, herunder i socialpsykiatrien, mens det i forhold til forebyggelsestilbud anbefales, at der på nogle områder etableres særligt tilrettelagte tilbud til sårbare grupper, der ligesom den øvrige del af befolkningen har gavn af fx hjælp til at stoppe med at ryge. I relation til tidlig opsporing kan det i socialpsykiatrien handle både om opsporing af tidlige tegn på somatisk sygdom og om tidlig opsporing af risikoadfærd som fx alkohol- eller rusmiddelmisbrug. Med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker kan kommunerne sikre en systematisk sundhedsfremme og forebyggelsesindsats i hele kommunen og skabe det fundament, der er nødvendigt for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Ved at sikre sunde rammer og målrettede tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder understøttes socialpsykiatriens arbejde med rehabilitering og recovery. 7

10 Fra forebyggelsespakke til forebyggelse i praksis Flere kommuner rundt om i landet arbejder i disse år aktivt på at arbejde med forebyggelses som en integreret del af den socialpsykiatriske indsats. Nogle steder ansættes udviklingskoordinatorer, der arbejder med at skabe sunde rammer i botilbud, væresteder og aktivitetscentre i hele kommunen, andre steder arbejder man med afprøvning af nye metoder til at styrke sundheden blandt borgere med psykiske vanskeligheder på enkelte af kommunens institutioner. Erfaringerne viser, at målrettede og vedholdende sundhedsfremmeindsatser kan gøre en forskel - også for disse borgeres sundhed og livskvalitet. Det er dog ikke altid lige let at gå fra anbefalinger om, hvad der bør gøres, til faktisk at integrere nye måder at arbejde på i daglig praksis. For at understøtte systematik og kvalitet i kommunernes forebyggelsesarbejde har regeringen bevilget midler til et nyt center, Center for Forebyggelse i praksis, der gennem rådgivning og afholdelse af temadage mv. skal hjælpe kommunerne med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Vi vil tydeligt vise, at det her område er noget, som kommunerne skal tage ejerskab til. Astrid Kragh Vi vil tydeligt vise, at det her område er noget, som kommunerne skal tage ejerskab til. Det er en afgørende kommunal dagsorden, og kommunerne har heldigvis meldt sig stærkt på banen. Kommunerne har en særlig mulighed for at tænke på tværs, helt fra daginstitutioner til ældreplejen. Derfor er det godt, at centret holder til i KL, siger Astrid Krag. Alle kommuner er velkomne til at kontakte Center for Forebyggelse i praksis med ønsker til nye aktiviteter på områder, hvor de har brug for rådgivning, sparring, ny viden eller anden bistand i forbindelse med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Centeret prioriterer aktiviteter, der kan komme flere kommuner til gavn, og vil i planlægning og gennemførelse af aktiviteter samarbejde med andre relevante aktører på forebyggelsesområdet. For yderligere oplysninger, kontakt: forebyggelseipraksis@kl.dk 8 VIDEN TIL GAVN

11 DET GØR EN FORSKEL Aktuelt bedste viden om livsstilsændringer på psykiatriområdet Et forskningsoverblik Mennesker med psykisk sygdom har en markant lavere levetid end mennesker, der ikke er ramt af psykisk sygdom. Denne artikel ser på, hvad der findes af viden om årsager til denne forskel. Af Merete Nordentoft, professor i psykiatri Der er overdødelighed og oversygelighed for mennesker med psykisk sygdom. Den forventede levetid er cirka 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder med bipolar sygdom og skizofreni, mens antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression (1;2). fordoblet, og denne dødsårsag spiller kvantitativt den største rolle. Selvmord og ulykker spiller en betydelig rolle for den nedsatte livslængde, men hovedårsagen er tidlig død på grund af somatisk sygdom, og kvantitativt spiller hjertekarsygdom den største rolle (3). Der er overdødelighed ved samtlige sygdomskategorier både for mænd og kvinder. Overdødeligheden ved hjertekarsygdomme er mere end 30 Tabte leveår sammenlignet med baggrundsbefolkningen Tabte leveår sammenlignet med baggrundsbefolkningen I de seneste årtier er dødeligheden ved hjertekarsygdomme i befolkningen faldet dramatisk, men hos patienter med skizofreni har man ikke kunnet Mænd, Danmark Kvinder, Danmark Mænd, Finland Kvinder, Finland Mænd, Sverige Kvinder, Sverige Figur 1: Tabte leveår blandt psykiatriske patienter i Danmark, Finland og Sverige, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Patienterne har mindst en gang været indlagt på psykiatrisk afdeling. Kilde: Wahlbeck et al, Br J Psychiatry,

12 Figur 2. Udviklingen i hjertekarsygdom for mænd, per Kilde: Det Psykiatriske Centralregister og Dødsårsagsregisteret (8). finde denne positive udvikling. Den vigtigste årsag er formentlig, at patienter med skizofreni ofte har en meget usund livsstil, og har været svære at nå med kampagner for sundere livsstil (for eksempel rygestop og fysisk aktivitet). Hertil kommer at patienter med skizofreni ikke i tilstrækkelig grad undersøges og behandles for somatiske sygdomme (for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol) (4;5), og formentligt er bivirkninger ved nyere antipsykotisk medicin i form af øget risiko for vægtøgning og forstyrret hjerterytme også en del af forklaringen (6;7). Data fra det Nationale Indikator Projekt (NIP 1 ) viser, at der blandt patienter med skizofreni er en større andel, der har risikomarkører for diabetes og hjertekarsygdom (Body Mass Index (BMI) > 30, taljeomfang > 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd, forhøjet blodsukker, forhøjede blodlipider og blodtryk>130/95 mm Hg). Blandt de NIP er en landsdækkende kvalitetsdatabase, som har eksisteret siden NIP har fra 2012 skiftet navn til Den Nationale Skizofrenidatabase. ( patienter med skizofreni, som i 2011 fik rapporteret data til NIP havde 18 % forhøjet blodsukker, 35 % havde BMI over 30, 57 % havde taljeomfang der oversteg de af Sundhedsstyrelsen anbefalede grænser, 59 % havde forhøjede blodlipider og 61 % havde forhøjet blodsukker. For alle patienter med skizofreni, indlagt på psykiatrisk afdeling eller i ambulant behandling, skal der mindst en gang årligt indrapporteres oplysninger, der dokumenterer kvaliteten af den behandling, de har modtaget. Der findes ikke tilsvarende oplysninger for depression og bipolar sygdom. Årsager til overdødelighed Oversygelighed og overdødelighed kan have flere årsager. For det første er der meget der tyder på, at mennesker med psykiske lidelser har en mere usund livsstil end baggrundsbefolkningen, og det er dette forhold denne artikel tager udgangspunkt i. For det andet er visse psykofarmaka forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom og diabetes. For det tredje er det også vist at somatiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos mennesker med psykiske lidelser. Endelig er 10 VIDEN TIL GAVN

13 Dobbelt så usund, men ligeså motiveret Vedvarende psykisk sygdom Ikke psykisk syg Dagpenge Storrygere (15+ dagligt) Usundt kostmønster Er primært stillesiddende BMI 30 Dagligrygere, der gerne vil holde op med at ryge Andel, der gerne vil spise mere sundt Andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv Figur 3: Andel med vedvarende psykiske problemer der har usund livsstil og som ønsker at ændre det. Kilde: Vidensråd for forebyggelse (11). der en fælles genetisk disposition til visse psykiske og somatiske lidelser (9;10). En betydelig andel af overdødeligheden skyldes somatisk sygdom forårsaget af usund livsstil. Nye landsdækkende tal fra Sundhedsprofiler 2010 viser, at svær overvægt, rygning, usund kost og stillesiddende adfærd forekommer ca. dobbelt så hyppigt hos personer, der angiver, at de har en psykisk sygdom, som i baggrundsbefolkningen. Personer, der angav at de havde vedvarende psykisk sygdom, havde dobbelt så ofte et usundt kostmønster (20,9 % vs. 12,9 %), en stillesiddende adfærd (34,7 % vs. 14,5 %) eller var daglige rygere (38,8 % vs. 19,8 %) i forhold til den generelle befolkning. Der var også langt flere storrygere (25,9 % vs. 10,1 %) og svært overvægtige (20,9 % vs. 12,9 %), men til gengæld har personer med vedvarende psykisk sygdom samme høje interesse som den generelle befolkning for at ændre livsstil, hvad angår rygning (68,3 % vs. 74,5 %), kost (62,2 % vs. 56,4 %) og fysisk aktivitet (68,7 % vs. 72,2 %) (www. vidensraad.dk/nyhed/ny-rapport-om-psykisk-sygdom-og-%c3%a6ndringer-i-livsstil). Alkohol spiller en rolle Alkoholforbrug indgår også som en livsstilsfaktor, der spiller en stor rolle. Således viste en nylig dansk undersøgelse (1), at overdødeligheden var værst blandt personer, der havde været indlagt med en alkohol eller stofrelateret sygdom, og også blandt de, som havde været indlagt med sygdomme i skizofrenispektret, eller i det affektive spektrum, var alkoholrelaterede dødsfald øget med en faktor 3-5. Forebyggelse af alkohol og stofrelaterede dødsfald må derfor have høj prioritet. Der er behov for at etablere et bedre overblik over sundhedstilstand og livsstilsforhold hos personer med psykisk sygdom i Danmark og for at forske i hvilke interventioner, der er effektive og holdbare i forhold til livsstilsændringer. International forskning tyder på, at mennesker med psykiske lidelser, som indgår i undersøgelser om rygestop, har lige så gode resultater, som mennesker uden psykisk lidelse. Litteraturen tyder også på at kostomlægning kan mindske vægtøgning, eller give vægttab, og at fysisk aktivitet forbedrer kondition og muskelstyrke. 11

14 Tilbud og indsatser Der er betydelig uklarhed om, hvem der har ansvaret for indsatser i forhold til livsstilsforhold blandt mennesker med psykisk sygdom. Som det aktuelt er, er det de regionale sundhedsmyndigheder, der ved mest om livsstilsforhold blandt mennesker med psykiske lidelser, mens det er kommunerne, der har forpligtigelsen til at etablere tilbud. Erfaringen er, at det er meget ujævnt hvad der er af tilbud i kommunalt regi. I Sundhedscentrene er der en del tilbud rettet mod mennesker med livsstilsproblemer, men disse tilbud er sjældent specielt målrettet og ej heller velegnede for mennesker med psykiske lidelser. Der er i forbindelse med sociale tilbud til mennesker med psykisk sygdom en del tilbud, der inkluderer fysisk aktivitet, men mange mennesker med psykisk sygdom opfatter ikke sig selv som nogen, der skal benytte sig af særlige tilbud for sindslidende. I den ambulante psykiatri har man tidligere haft en del tilbud om fysisk aktivitet, men med den tiltagende fokusering på direkte behandlingsarbejde har man mistet en del af disse tilbud. Det er således de færreste ambulante enheder, der har tilbud om fysisk aktivitet, kostvejledning og madlavning. Blandt personalet i såvel regioner som kommuner er der et stort behov for uddannelse i livsstilsforhold og i effektive interventioner, og der er brug for at de aktuelle personalegrupper suppleres med personalegrupper der har specifik viden på disse områder så som fysioterapeuter, diætister, idrætsuddannet personale. Sårbar gruppe med særlige behov Patienter med skizofreni udgør en sårbar gruppe med komplekse behov, og gruppens ringe fysiske helbredstilstand er med til at fastholde den sociale ulighed i sundhed. Der er behov for at udvikle og afprøve interventioner, der har en effekt på de risikofaktorer for tidlig død, som er overrepræsenterede hos disse patienter. For at have effekt må interventionerne omhyggeligt og fleksibelt forankres i patienternes dagligdag. Indsatsen skal være af en konkret, umiddelbart anvendelig karakter og varigheden af indsatsen skal være så lang, at alliance, motivation, kortlægning af livsstil, identifikation af handlemuligheder, afprøvning, konsolidering og forankring kan finde sted. En nyligt udkommet rapport fra Vidensråd for Forebyggelse beskriver effekterne af en lang række livsstilsinterventioner. Rapporten konkluderer, at der er moderat evidens for, at nikotinsubstitutionsbehandling og rygestoprådgivning fremmer rygestop hos mennesker med tidligere eller pågående depression, mens lægemidlet bupropion kan forbedre chancen for rygestop hos personer med skizofreni. Den konkluderer også, at der stærk evidens for, at tilbud om superviserede motionsprogrammer til personer med depression vil forbedre deres kondital og muskelstyrke. Og endelig giver forskningen moderat evidens for, at det er muligt at gennemføre tiltag, der fører til vægttab eller til forebyggelse af vægtøgning, samt til positive forandringer i andre risikomarkører, herunder niveauet af kroppens fedtprocent, fasteglukose, blodets indhold af fedt samt taljemål. Andre typer af livsstilsinterventioner er også fundet at forbedre livsstilen hos forskellige psykiatriske patientgrupper, men her er der behov for mere forskning før noget sikkert kan konkluderes. Rapporten viser, at det i forbindelse med planlægningen af konkrete livsstilsinterventioner kan betale sig at have fokus på de særlige barrierer og motiverende faktorer, der er til stede, når mennesker med psykisk sygdom vil ændre livsstil. De væsentligste barrierer omfatter deres sygdomssymptomer, de medicinske bivirkninger og deres livssituation. Individuelle hensyn og støtte fra det professionelle og personlige netværk er derfor af stor betydning i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af livsstilsinterventioner og aktiviteter. På baggrund af den viden, der er præsenteret i indeværende artikel, kan jeg komme med følgende anbefalinger: 1. Det anbefales at registrering af livsstilsforhold (KRAM) indgår systematisk i klinisk praksis. 2. Det anbefales, at der i regioner og kommuner etableres tilbud, der understøtter rygestop, fysisk aktivitet, sund kost og begrænsning af alko- 12 VIDEN TIL GAVN

15 holforbrug. Det skal afklares, hvordan tilbud om støtte til livsstilsændringer kan implementeres både i kommunale og regionale tilbud og hvilket samspil, der kan etableres. 3. Der skal arbejdes med afklaring af de barrierer der er for ændringer af livsstil og den viden man opnår, skal bruges i implementeringen af tilbud. 4. De pårørende skal inddrages i arbejdet med at ændre livsstilsforhold. Erfaringer viser, at det er svært at ændre sine kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner alene. Er man tillige belastet af psykisk sygdom bliver det ikke nødvendigvis nemmere. Til gengæld, når der er trygge rammer, de rigtige motivationsfaktorer, tid, tålmodighed og et engageret netværk, øger det mulighederne for at indarbejde ændrede kost- og motionsvaner. 5. Alkohol og stofmisbrug er stærkt medvirkende faktorer til overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser. Behandlingstilbud bør indeholde tilbud om hjælp til håndtering af misbrug sideløbende med behandling for psykisk lidelse. Referencer (1) Nordentoft M, Wahlbeck K, Hallgren J, Westman J, Osby U, Alinaghizadeh H, et al. Excess mortality, causes of death and life expectancy in 270,770 patients with recent onset of mental disorders in denmark, Finland and sweden. PLoS One 2013;8(1):e (2) Wahlbeck K, Westman J, Nordentoft M, Gissler M, Laursen TM. Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental disorders. Br J Psychiatry 2011 May 18. (3) Laursen TM. Life expectancy among persons with schizophrenia or bipolar affective disorder. Schizophr Res 2011 Sep;131(1-3): (4) De Hert M, Cohen D, Bobes J, Cetkovich-Bakmas M, Leucht S, Ndetei DM, et al. Physical illness in patients with severe mental disorders. II. Barriers to care, monitoring and treatment guidelines, plus recommendations at the system and individual level. World Psychiatry 2011 Jun;10(2): (5) Laursen TM, Munk-Olsen T, Agerbo E, Gasse C, Mortensen PB. Somatic hospital contacts, invasive cardiac procedures, and mortality from heart disease in patients with severe mental disorder. Arch Gen Psychiatry 2009 Jul;66(7): (6) De Hert M, Correll CU, Bobes J, Cetkovich-Bakmas M, Cohen D, Asai I, et al. Physical illness in patients with severe mental disorders. I. Prevalence, impact of medications and disparities in health care. World Psychiatry 2011 Feb;10(1): (7) Newcomer JW. Antipsychotic medications: metabolic and cardiovascular risk. J Clin Psychiatry 2007;68 Suppl 4:8-13. (8) Laursen TM, Nordentoft M. Time trends of heart disease treatment, and mortality, from 1994 to 2006 among persons with schizophrenia or bipolar disorder. Psychiatry Research. In press (9) Chen X, Lee G, Maher BS, Fanous AH, Chen J, Zhao Z, et al. GWA study data mining and independent replication identify cardiomyopathy-associated 5 (CMYA5) as a risk gene for schizophrenia. Mol Psychiatry 2011 Nov;16(11): (10) Hansen T, Ingason A, Djurovic S, Melle I, Fenger M, Gustafsson O, et al. At-Risk Variant in TCF7L2 for Type II Diabetes Increases Risk of Schizophrenia. Biol Psychiatry 2011 Mar 15. (11) Vidensråd for forebyggelse. Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. Copenhagen: Vidensråd for forebyggelse;

16 DET GØR EN FORSKEL Idræt skal fremme sundhed på tværs af sektorer Med afsæt i idræt og foreningsliv forsøger socialpsykiatrien i tre sjællandske kommuner sammen med regionspsykiatrien at skabe en sundhedsfremmende indsats, der hænger sammen på tværs af fag og sektorer. Det storstilede projekt rummer et tæt parløb mellem tre idrætsforeninger og psykiatri, en opkvalificering af medarbejderne og udvikling af et nyt tværfagligt uddannelsesmodul. Af Lotte Edberg Loveless, freelance journalist Bevægelse, krop og sind. Det er titlen på et treårigt udviklingsprojekt mellem Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner og Psykiatrien Vest under Region Sjælland. Projektet, der blev skudt i gang foråret 2012, skal opkvalificere nuværende og kommende medarbejdere og sætte fokus på krop og motion som et gennemgående perspektiv i indsatsen over for psykisk sårbare. Udover at bruge idræt som løftestang for sundhedsfremme, ligger der bag projektet et ønske om at skabe større sammenhæng mellem de regionale behandlingstilbud og kommunernes socialpsykiatri. Målet er, at styrke kvaliteten og den fælles forståelse, og skabe helstøbte idrætstilbud, der matcher borgernes behov. Centralt i projektet står samarbejdet med tre idrætsforeninger for mennesker med psykiske vanskeligheder. Foreningerne i Slagelse og Ringsted var allerede etableret før projektstart. Hertil er kommet endnu én i Sorø. Idrætsforeningerne er etableret og understøttet i samarbejde med Dansk Arbejder Idræt (DAI), der sammen med University College Sjælland og Gerlev Idrætshøjskole også er samarbejdspartner i projektet. Så godt som alle idrætsaktiviteter i projektet afvikles i forenings-regi, og langt de fleste er understøttet af medarbejdere fra socialpsykiatrien. Samarbejdet med idrætsforeningerne giver inklusions- og udslusningsperspektiver, fordi vi laver en kobling mellem den frivillige og den offentlige sektor. I stedet for eksempelvis at bage boller med borgeren kan man tage til badminton i idrætsforeningen hver mandag klokken 13, siger projektleder Jim Toft, der er cand. mag. i idræt og psykologi og har en ph.d. i psykologi. Frivillige får back-up Et af målene for projektet er at modne idrætsforeningerne, og allerede det første år har man set en udvikling. For eksempel er antallet af betalende medlemmer i foreningen Trelleborg IF i Slagelse steget fra 7 til 35, og der udbydes langt flere aktiviteter end tidligere. Medlemmerne er ambassadører for foreningslivet. De og den udbyggede tilbudsvifte giver positiv synergi, og forhåbentlig stiger antallet yderligere i projektperioden, siger Jim Toft. Ideelt set skal foreningernes drift og bestyrelsesarbejdet varetages af frivillige blandt medlemmerne. Men grundlaget er skrøbeligt, for aktiviteterne kræver, at faste personer tager ansvar for at afvikle dem. Mange har det dårligt i perioder, og er en frivillig væk et par måneder, kommer aktiviteten ikke op at køre igen. Foreningerne er derfor meget afhængige af, at medarbejdere fra socialpsykiatrien tager ejerskab og kan tage over og understøtte 14 VIDEN TIL GAVN

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Ankomst og registrering Velkomst IFS unge voksne og idrætten projektresultater Pause Krop og bevægelse idræt og sindslidelse Frokost

Ankomst og registrering Velkomst IFS unge voksne og idrætten projektresultater Pause Krop og bevægelse idræt og sindslidelse Frokost Program 09:15 Ankomst og registrering (Morgenbrød med kaffe/the) 10:00 Velkomst ved institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU 10:05 IFS unge voksne og idrætten projektresultater

Læs mere

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning

5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning 5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

Notat 29. november Notat vedr. idrætsordninger for psykisk sårbare. Et sundt liv handler både om kost, motion og mental sundhed.

Notat 29. november Notat vedr. idrætsordninger for psykisk sårbare. Et sundt liv handler både om kost, motion og mental sundhed. Notat 29. november 2017 Notat vedr. idrætsordninger for psykisk sårbare Et sundt liv handler både om kost, motion og mental sundhed. Statistik fra psykiatrien i Region Syddanmark viser at: Danskere med

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!! BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

Udmelding af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser

Udmelding af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Udmelding af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Kommuner og private ansøgere, gerne i samarbejde med kommuner, inviteres hermed til at indsende ansøgninger om midler til

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter

Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018

Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 SIND vil i den kommende landsmødeperiode

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende v/ Anna Staal Center for Handicap og Bevægelsesfremme Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Temadag om

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere