Analyse vedr. selvstændiggørelse af Ølsted Skole. - herunder genetablering af udskoling på Ølsted Skole

Transkript

1 Analyse vedr. selvstændiggørelse af Ølsted Skole - herunder genetablering af udskoling på Ølsted Skole Børn, Unge og Læring, juni 2018

2 Indhold Indledning 3 Elevtalsudvikling i Arresø skoledistrikt 4 Økonomiske konsekvenser 7 Faglige og pædagogiske konsekvenser 10 Elevernes evaluering 12 Fysiske konsekvenser 14 Anvendelse af pavillon fra Frederiksværk Skole 19 Indfasningsmodel og juridiske krav til strukturændringer 20 2

3 Indledning I 2011 blev der gennemført en skolestrukturændring i Halsnæs Kommune, hvor 8 folkeskoler blev samlet til 3 folkeskoler fordelt på de samme 8 fysiske matrikler. For Ølsted Skole betød det at den blev en skoleafdeling på den samlede Arresø Skole, som til at starte med bestod af Magleblik, Kregme og Ølsted. Det betød samtidig, at Ølsted skoleafdeling mistede den udskoling, som skolen havde frem til Udskolingseleverne blev således overført til Kregme skoleafdeling. Siden hen i 2013 blev Kregme skoleafdeling nedlagt og eleverne overført til Magleblik skoleafdeling. Siden da har eleverne fra Ølsted skoleafdeling skulle fortsætte deres skolegang i udskolingen på Magleblik skoleafdeling. Ultimo januar 2018 har administrationen modtaget nedenstående bestilling på en analyse vedr. Ølsted Skole: Skoleforligspartierne Dansk folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet ønsker et analysearbejde der beskriver økonomiske, faglige, pædagogiske og fysiske konsekvenser af, hvis Ølsted skole gøres til selvstændig udskolingsskole fra skoleåret 2019/20. I modellen forudsættes det, at skolen bliver en udskolingsskole ved en indfasningsmodel, så at, Ølsted skole går til 9 klasse fra skoleåret. 2020/21. (Betyder at nuværende 6 klasser forbliver på Ølsted skole i 7 klasse) Analysen skal også indeholde en totaløkonomisk betragtning i, at Halsnæs skolevæsen får 5 selvstændige skoler. Analysen skal også indeholde en elevevaluering fra eleverne på matrikel Magleblik og Ølsted, som skal give et billede af, hvilke for og ulemper eleverne ser ved en udskoling på Ølsted skole. (Elevsynet). På den baggrund har administrationen igangsat en analyse, hvor Ejendomscenteret har gennemført beregninger og analyser af bygningerne, Vækst og Udvikling har bistået med interview af elever og MED-udvalg og Børn, Unge og Læring har gennemført den samlede analyse, hvori de øvriges bidrag er blevet indarbejdet. Arresø Skole har bistået i processen med levering af oplysninger, koordinering mm. Der er gennemført interview med MED-udvalget på Arresø Skole den 1. marts. Der er gennemført gruppeinterviews med 7. og 8. klasses elever på Magleblik den 8. marts. Der er gennemført gruppeinterviews med 6. klasses elever på Ølsted den 8. marts. Referater fra gruppeinterviews er vedlagt som bilag. Derudover er pointer fra interviews anvendt i de relevante afsnit i analysen. Analysen er i maj 2018 opdateret med information om anlægsmuligheder ift. eksisterende pavillon på Frederiksværk Skole, Enghave samt med de seneste elevtalsprognoser baseret på befolkningsprognosen fra Analysen er i juni 2018 opdateret med udgifter ved indfasningen af Ølsted Skole udover overslagsårene for budgettet samt med en mere præcis elevprognose, der tager højde for den aktuelle folkeskoleandel på hver enkelt klassetrin. 3

4 Elevtalsudvikling i Arresø skoledistrikt Et vigtigt element ved skolestrukturen er elevgrundlaget. Det er afgørende for, hvad der er for en slags skole, hvilke fysiske rammer der kræver og hvor mange lærere og pædagoger der skal ansættes. Nedenstående tabeller baserer sig på befolkningsprognosen fra 2018, som beregner bruttoelevtallet opdelt på skoledistrikter. Bruttoelevtallet forstået som det samlede børnetal, der er i distriktet. Herfra er der i nedenstående tabeller fratrukket den aktuelt kendte andel af elever, som går på privatskole, specialskole og andre folkeskoler. Der er beregnet et antal klasser med baggrund i et maksimalt elevtal på 28 pr. klasse. Dvs. at elev nr. 29 udløser klasse nr. 2 på en årgang. Ølsted klasse elevtal (prognosetal for alle årene) I alt Elevtalsprognosen for Ølsted viser en klart stigende tendens. De første 3 år består stigningen primært i en indfasning af udskolingen på Ølsted. Fra 2020 til til 2028 ses en yderligere forventet stigning på ca. 85 elever. Antal klasser Ølsted I alt

5 Prognosen er opdelt i de skoledistriktsgrænser, som var gældende inden skolestrukturændringen i Ølsted skoledistrikt er derfor det samme som inden 2011, mens Magleblik består af de 2 tidligere distrikter Magleblik og Kregme. Det kan overvejes, hvorvidt en større andel af det gamle Kregme skoledistrikt skal indgå i et fremtidigt Ølsted skoledistrikt eller omvendt. Antallet af klasser er stigende over årene på Ølsted, hvilket ligger i naturlig forlængelse af indfasningen af udskolingen samt det generelt stigende elevtal. Prognosen fra 2018 viser et samlet større forventet elevtal på Ølsted, som medfører at skolen bliver fuldt 2-sporet fra 2028 samt at klassekvotienterne generelt bliver højere. Der bør være opmærksomhed på dette i forhold til valget af anlægsløsning på skolen. Den gennemsnitlige klassekvotient på skolen vil ud fra prognosetallene være stødt stigende i perioden fra 19,6 i 2018 til 20,8 i I tilfælde af at en genetablering af en selvstændig Ølsted Skole med egen udskoling kan minimere søgningen til bl.a. privatskoler, så vil den stigende tendens i elevtal og antal klasser stige yderligere. Omvendt er der en generel tendens på landsplan og i Halsnæs Kommune til en stigende privatskoletendens, som kan mindske de angivne tal. Eventuelt kan de 2 nævnte tendenser ses at udligne hinanden. Faktiske elevtal Ølsted I alt For Magleblik gør den modsatte udvikling sig gældende. Det skyldes helt naturligt at udfasningen af udskolingsklasserne med elever fra Ølsted reducerer i det samlede elevtal på Magleblik. Men dernæst ses også her en stigning i elevtallet fra 2020 til 2028 på ca. 50 elever. Denne udvikling ses at have minimal indflydelse på antallet af klasser på Magleblik, som ligger fra 22 til 26 klasser, således at skolen i hele perioden har årgange med både 2 og 3 spor. Nogle af tallene ligger lige i grænseområdet for om det bliver 2 eller 3 klasser, så den konkrete indskrivning kan få stor betydning for antallet af klasser fremadrettet på skolen. Det faktiske elevtal på begge matrikler bliver derudover påvirket af, at der er specialtilbud, hvortil der visiteres elever fra hele kommunen. Dette gør sig særligt gældende på Magleblik, hvor der kan være op til ca. 60 elever med generelle indlæringsvanskeligheder i inklusionsklasserne og op til ca. 30 elever i autismecenteret (Basen). 5

6 Magleblik klasse - elevtal (inkl. Kregme) (prognosetal for alle årene) I alt Antal klasser - Magleblik I alt Faktiske elevtal - Magleblik I alt

7 Prognosen fra 2018 viser en generel lav folkeskoleandel på Magleblik. Folkeskoleandelen skal forstås som den andel af eleverne i distriktet der benytter distriktsskolen. Den lave andel skyldes således en kombination af høj privatskoleandel, andelen af visiterede elever til specialtilbud samt andelen af elever der benytter andre folkeskoler. Udviklingen heri kan derfor have stor indflydelse på elevtal og klasseantal fremadrettet. 7

8 Økonomiske konsekvenser Oprettelse af en selvstændig skole indebærer en række udgifter. Udgiftsområderne gennemgås enkeltvis i det følgende. Udgifter til anlæg og ændringer af fysiske rammer fremgår af kapitlet herom. De udgiftsområder som kommer i spil ved en opdeling af en skole og etablering af selvstændige skoler med egne skoledistrikter er: 1. flere klasser 2. flere tillidshverv og mødefora (fx TR, MED-udvalg og skolebestyrelser) 3. administrative udgifter til abonnementer, hjemmesider mm. 4. ledelse 5. befordring af elever 6. teknisk administrativt personale 1. Flere klasser En opdeling af et skoledistrikt i 2 skoledistrikter mindsker muligheden for at etablere store klasser særligt ved klassedannelsen til 0. klasse. Det betyder, at der oprettes flere klasser. Etableringen af en klasse medfører en merudgift på ca kr. årligt. Over et 10-årigt forløb har det således betydelige økonomiske konsekvenser. Med vedtagelsen af skoleforliget i Halsnæs Kommune i 2017 blev der afsat midler til en matrikelgaranti på Ølsted og Magleblik. Matrikelgarantien skal sikre, at man som elev starter på den skoleafdeling, hvor man har et naturligt tilhørsforhold. Det vil sige, at man er garanteret at starte og have sin skolegang på sin lokale skoleafdeling. Det medfører en merudgift til oprettelse af flere klasser i distrikter, idet man ikke kan lave en klassedannelse i forbindelse med indskrivning, hvor man opretter færrest mulige klasser. Udgiften til matrikelgarantien er beregnet ud fra en opdeling af skoledistriktet i 2 og svarer således til den samme udgift til klassedannelser, som ved en opdeling af skolen i 2 skoler. En selvstændiggørelse af Ølsted og Magleblik medfører således ikke merudgifter til flere klasser udover det allerede afsatte. Ved indførelsen af matrikelgarantien er der afsat følgende beløb (kr.) ved vedtagelsen af skoleforliget: Med den seneste prognose så er dette korrigeret væsentligt, idet ændringerne i elevtalsudviklingen ikke afstedkommer behov for lige så mange ekstra klasser i den første periode, som forventet ved indgåelsen af skoleforliget. Derfor ser den forventede udgift ud som følger: Flere tillidshverv og mødefora Flere tillidshverv og mødefora medfører indirekte flere personaleudgifter, idet medarbejdere skal gå fra kerneopgaven for at varetage den pågældende opgave. Der skal oprettes flere tillidshverv, idet hver selvstændig kommunal virksomhed skal have eget MED-udvalg, skolebestyrelse og tillidsfunktioner indenfor hver faggruppe. 8

9 3. Administrative udgifter De administrative udgifter på skolerne har kunnet reduceres ved at bringe stordriftsfordele i spil ved besparelser på abonnementer til alt fra digitale læremidler til fagblade mm. Denne stordriftsfordel vil delvist bortfalde ved en etablering af flere skoler. En relateret udgift er skolernes hjemmesider (som er lovpligtige at have), hvor der vil skulle betales for 2 hjemmesider, samt anvendes flere timer på skolerne til opdatering heraf. Det samme gælder for de kommunikationsplatforme, som er på skolerne (aktuelt skoleintra). Herudover skal der forventeligt anvendes flere ressourcer til afholdelse af afgangsprøver, indskrivning, indberetninger, handleplaner vedr. trivsel mm. Opgaver som i dag er samlet og som ved en deling af skolen skal løses 2 steder. 4. Ledelse Udgiften til ledelse forventes at stige idet der vil skulle være 2 skoleledere frem for 1. Der påregnes ikke at skulle være mere ledelse, men en skoleleder har et væsentligt højere lønniveau end en faglig leder på skolerne. Derfor skal løndifferencen tages med i betragtning. Udgifterne hertil er tidligere blevet beregnet ved udarbejdelse af analyse vedr. selvstændiggørelse af 5 skolematrikler i Befordring Ift. befordring af elever, så forventes samme udgiftsniveau som i dag, da den nuværende kørsel servicerer de samme 2 matrikler. Der kan ikke indhentes besparelser, da der er elever og søskende, som er placeret på nabomatriklen, så nuværende kørsel vil skulle beholdes. Derudover er der indgået en 3-årig kontrakt på skolebuskørslen. 6. Teknisk administrativt personale Ift. skolesekretærer og teknisk servicepersonale så blev der ved strukturændringen i 2011 ikke gennemført besparelse. Det er udelukkende sket ved matrikellukninger. Ift. det tekniskadministrative personale ses der således ikke at være hverken mer- eller mindreudgift ved en deling af skolen. Samlet overblik I forbindelse med skoleforliget i 2017 blev der afsat ressource til at implementere et skoleråd, personalemøde med MED-status mm. Ved en selvstændiggørelse af Ølsted og Magleblik vil den afsatte ressource hertil være medfinansierende. Det illustreres i nedenstående tabel med følgende beløb (kr.): Udgifter til: - Mødefora Tillidshverv Administration Ledelse Udgifter til flere klasser Udgifter i alt Afsat til matrikelgaranti Afsat til skoleråd mm I alt

10 Der tages generelt forbehold for elevtalsudviklingens betydning for ovenstående overslag. Det gør sig særligt gældende for de afsatte midler til matrikelgaranti, som der bør følges op på set i sammenhæng med nye prognoser på området og den faktiske elevtalsudvikling. Delingen af skolen har en samlet udgift der er stigende over årene grundet de stigende antal klasser. I 2021 er udgiften således på 3,4 mio. kr. årligt. Med skoleforliget er der dog allerede afsat midler til finansiering af hovedparten af udgifterne. Som det fremgår af tabellen, så er der et mindreforbrug på ca kr. årligt i 2018 og Fra 2020 og frem skal påregnes en merudgift på ca kr. til disse udgiftsområder. I interviewet med MED-udvalget på Arresø Skole gøres opmærksom på at økonomien kan være mere sårbar på mindre skoler samtidig med at den kan blive mere overskuelig at håndtere. Der gøres opmærksom på, at der skal sikres den rette økonomi på skolerne samt at der ikke skal anvendes ressourcer på processer men i stedet prioritere anvendelsen af midlerne til eleverne til et bedre skolemiljø. 10

11 Faglige og pædagogiske konsekvenser En deling af én skole i to selvstændige skoler, hvor den ene af skoler skal udvikle et udskolingsmiljø, har nogle konsekvenser, positive som negative, som på forskellig vis øver indflydelse på det faglige og pædagogiske indhold på skolen og på skolens resultater. Efter Byrådets beslutning om at afskaffe de såkaldte bæredygtighedsprincipper, som ikke længere var tidssvarende, så eksisterer der ikke foruddefinerede analysekriterier, som kan tages i anvendelse i forbindelse med analyser som den aktuelle. Hovedkonklusionen er at det er særdeles vanskeligt at give et samlet og præcist billede af de faglige og pædagogiske konsekvenser i forbindelse med en selvstændiggørelse. Udskoling Der er i dag en samlet udskoling på Arresø Skole, Magleblik med 3-4 spor pr. årgang. Det har muliggjort en organisering med udskolingslinjer på Arresø Skole, hvor elever har kunne vælge sig ind på en linje med et særligt fagligt fokus. Derudover giver det at have en samlet udskoling mulighed for at udbyde flere valgfag, idet der er flere lærerkompetencer i spil i en stor udskoling. Organiseringen af udskolingslinjer på Arresø Skole, Magleblik har udfordret grundtanken i inklusionsklasserækken, idet der er sket en ny klassedannelse i udskolingen, som har opløst de inklusionsklasser, der har kørt fra klasse. Det har betydet, at man på Arresø Skole, Magleblik har valgt at oprette specialklasser for eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder. En opdeling af udskolingen vil betyde, at skolen skal genoverveje, hvorledes strukturen skal være for denne målgruppe af elever herunder genoverveje at genindføre inklusionsklassekonceptet i udskolingen. I interviewet med MED-udvalget på Arresø Skole påpeges der en bekymring for det faglige niveau, når der er tale om små udskolinger. Herunder pointeres det at eleverne ikke får noget valg ift. valgfag, når udbuddet vil blive begrænset. Endelig udfordres mulighederne for fortsat at arbejde med udskolingslinjer. Det ses både som en fordel og en ulempe ift. sårbare børn der har haft svært ved overgangen til udskolingen, mens andre har haft fordel af en ny start. Selvstændiggørelse af skolen En selvstændiggørelse af Ølsted Skole indebærer en samtidig selvstændiggørelse af Magleblik matriklen. Ved oprettelse af 2 skoler vil linjefagsdækningen kunne blive vanskeliggjort, idet der er færre lærere på hver skole. Denne udfordring kan imødegås ved at lade lærere med særlige efterspurgte linjefagskompetencer have delt tjeneste på flere skoler. MED-udvalget på Arresø Skole gør opmærksom på at sparringsmulighederne for såvel medarbejdere som ledelse bliver begrænsede. Udvalget gør opmærksom på at der fortsat i dag er forskellige kulturer blandt elever og medarbejdere. Der er ikke tale om en samlet skolekultur der skal splittes ved en opdeling af skolen. Administrationen kan ikke konkludere, at MED-udvalget har ret i disse antagelser, men gør opmærksom på, at der i forbindelse med en selvstændiggørelse naturligvis skal lægges en indsats i forhold til at skabe stærke skolekulturer på hver af de to nye, selvstændige skoler. Når forskerne kigger på langtidseffekten af skolenedlæggelser og skolesammenlægninger, så er der ikke negative effekter. Når forskerne kigger på kort-tids effekten af en skolenedlæggelse eller sammenlægning, så kan de i op til 4 år efter bruddet se et udslag på elevernes resultater. Men 11

12 derefter stabiliseres situationen. 1 Undersøgelsen omfatter forskellige typer af ændringer fra skolenedlæggelser af mindre skoler ned til mindre ændringer, så som tilførsel af 70 elever. Administrationen vurderer, at sådanne korttidseffekter er naturlige udslag af større organisatoriske ændringer. Forskernes svar er entydige i forhold til, hvad det så er, der har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Det er læreren, som har den stærkeste indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Dette fremgår især i John Hatties resume af internationale forskningsundersøgelser omkring elevernes udbytte af undervisningen. 2 Hattie identificerer de 6 stærkeste indflydelsesfaktorer på elevens læring: Elevforventning/selvrapportering (1,44) Lærerens troværdighed (0,90) Formativ evaluering (0,90) Klassediskussion (0,82) Lærertydelighed (0,75) Feedback (0,75) (Gennemsnitlig effektstørrelse er 0,40) Der er derfor forskningsmæssigt belæg for at pointere, at vi bør fokusere på indholdet af undervisningen og øvrige læringsaktiviteter, hvis vi vil styrke de faglige resultater på skolerne. Dette belæg underbygger de nævnte forskningsresultater vedr. effekt af skolestrukturændringer på kort og lang sigt. En selvstændiggørelse af skolerne vil være ensbetydende med en etablering af 2 selvstændige MED-udvalg i stedet for 1. Man kan antage, at det kan skabe merværdi for medarbejderne at have et lokalt MED-udvalg, som kan skabe en større grad af medindflydelse for medarbejderne. Det kan give et fokus på det nære og skabe større ejerskab. Omvendt kan det for medarbejdere i MEDudvalg opleves som en indskrænkning af deres indflydelse, idet man ikke længere vil kunne påvirke den store distriktsskole. Det har ikke været muligt i evidens at dokumentere disse effekter. I interviewet af MED-udvalget på Arresø Skole fremhæves det som en forventning, at lokale MEDudvalg vil øge medindflydelsen. Dette ses at komme til udtryk ved at man bedre kan få hørt sine kolleger, ved at der er en fladere ledelsesstruktur samt ved bevarelse af egen medarbejderkultur på hver skole. Prioriteringen af ressourcerne lokalt og det at have et lokalt fokus vurderes af medarbejderen at være en styrke. Det kommer også til udtryk ved at skulle bruge mindre tid på transport og på møder, som ikke handler om ens egen skoleafdeling. En selvstændiggørelse af skolerne vurderes af MED-udvalget at medføre færre møder til koordinering mm. på skolerne, hvilket blandt andet vil resultere i en mere synlig ledelse på hver matrikel. Herudover vil ændringen indebære at man kan få en lokal tillidsrepræsentant, som er et stort ønske blandt medarbejderrepræsentanterne. 1 Sådan bliver vores børn dygtigere. Niels Egelund (s. 43) 2 Hattie, J. (2008): Visible Learning. Taylor and Francis. Hattie, J. (2013): Synlig Læring for lærere. Dafolo. 12

13 Elevernes evaluering Der er gennemført gruppeinterviews med hhv. 5 elever fra 7. klasse og 4 elever fra 8. klasse på Magleblik den 8. marts. I begge gruppeinterviews er der en ligelig fordeling af elever der har gået på Magleblik og på Ølsted, inden de er blevet samlet i udskolingen på Magleblik. Der er gennemført gruppeinterviews med 4 elever fra hver 6. klasse på Ølsted den 8. marts. I alt er 17 elever således blevet interviewet. 6. klasserne på Ølsted Eleverne fra 6. klasse på Ølsted er skeptiske og angiver en række ulemper og bekymringer ved at skulle fortsætte i udskolingen på Magleblik samt styrker ved at blive på Ølsted. I den forbindelse fremhæver eleverne blandt andet: at Magleblik har et dårligt ry både ift. slåskampe, hashproblemer og dårlige lærere at der er langt, hvor man nu har kort afstand til skole at de er bange for at miste venner hvis man får nye venner er der langt hen til dem skiftet beskrives som skræmmende og nederen at de er glade for deres nuværende klasse, som de har gået sammen med i mange år at det kan bremse fravalget af Magleblik, hvor elever i stedet tilvælger privatskole at det kan styrke Ølsted at der kommer flere lærere Der fremkommer også nogle enkelte styrker ved at skifte til Magleblik, hvor der refereres til at man kan få nye venner og at man kan vælge sig ind på en udskolingslinje på Magleblik. Alligevel pointeres det at man hellere vil fortsætte på Ølsted og undvære linjevalget alternativ at man opretter udskolingslinjevalg på Ølsted for at tiltrække flere elever. Ift. selvstændiggørelsen af Ølsted med udskolingen gør eleverne opmærksom på nogle problemstillinger og ønsker: at der mangler plads på Ølsted det kræver ud- og ombygning at der mangler noget i skolegården fx parkour bane at der bør være et klubtilbud til de ældste elever at der ikke er mange sportsmuligheder i Ølsted at der bør komme flere aktiviteter på Ølsted 7. og 8. klasser på Magleblik Eleverne i interviewene på Magleblik giver et mere blandet indtryk med mere ligelig fordeling af fordele og ulemper ved skiftet til Magleblik og det at få nye kammerater fra Ølsted. Af fordele ved den samlede udskoling nævnes at: der er bedre fysiske rammer på Magleblik man møder nye mennesker der er flere unge linjerne i udskolingen er gode nogle oplever at der er bedre lærere nogle oplever at få bedre hjælp man lærer mere på Magleblik der er flere sportsmuligheder ved Magleblik Af ulemper nævnes at: der er lang skolevej at man bruger lang tid på transport 13

14 de fleste ville have fortsat på Ølsted hvis muligheden havde været der de savner gode lærere fra Ølsted det var en svær start/overgang grupperinger i Ølsted og Magleblik grupper elever har fravalgt Magleblik pga. dårligt ry man er alligevel mest sammen med dem fra sit lokalområde bl.a. fordi der er langt at tage hjem til hinanden der er meget larm mange mennesker Hvis man skal have udskoling på Ølsted anbefaler eleverne, at der etableres linjer og at der skal skabes bedre plads på skolen. 14

15 Fysiske konsekvenser Ejendomscenteret i Halsnæs Kommune har udarbejdet et overslag over de anlægsudgifter, der vil være ved etablering af Ølsted Skole som en selvstændig skole med egen udskoling. I det følgende er fremlagt 2 scenarier et scenarie ud fra en faglig vurdering af løsningen og et andet scenarie der muliggør, at udskolingen indfases på Ølsted med anvendelse af et minimum af udgifter hertil. I begge scenarier indgår den samme første fase med klargøring af skolen til at rumme 7. klasserne på skolen til august Scenarie 1 I nedenstående fremgår 2 forskellige overslag. Det første er den forventede udgift, der er ved klargøring af skolen til at kunne rumme 7. klasserne allerede fra august Dernæst er der et overslag på udgifterne til at etablere hele udskolingen på Ølsted. Der indgår således 2 faser i scenariet. Fase 1 Overslag på udvidelse med 7 klasse til august 2018 Blok A: Nød reparation af div. Overflader Blok D: Nød reparation af div. Overflader Blok D: Indkøb af løst inventar i faglokaler Blok D: Opsætninng af 2 stk. Smart Board fra Storebjerg Skolen Blok E: Nød reparation af div. Overflader Ny skalsikring Slutrengøring inkl. vindpudsning Håndværkerudgifter i alt Uforudsete udgifter 20 % af håndværkerudgifter Intern bygherrerådgivning 5 % af håndværkerudgifter Udgifter i alt Der vil således skulle afsættes ca. 0,7 mio. kr. i 2018 til klargøring af skolen til at kunne rumme 7. klasserne til august Ejendomscenterets overslag for hele udskolingen viser i dette scenarie en samlet merudgift på 15,6 mio. kr. for at klargøre skolen til at have en fuld udskoling ved gennemførsel af begge faser. Anden fase omfatter særligt en udvidelse af skolen med en 1. sal på blok A ved hovedindgangen, hvor der kan etableres nye klasselokaler, som skolen vil mangle ved en etablering af udskoling. Derudover omfatter det en renovering af det gamle og nedslidte madkundskabslokale. Ølsted Skole havde inden skolestrukturændringen i 2011 udskoling. Siden da er der dog sket en række ændringer. Dels er 3 tidligere små klasselokaler etableret med medarbejderarbejdspladser, som blev et krav med indførelsen af de nye arbejdstidsregler på skolerne, dels er der etableret 2 specialtilbud på Ølsted; Inkluderende dagbehandling og Kvisten. Alle beløb er eksklusiv moms og er uafhængigt af bygningsgennemgangen i det øjeblik arbejdet igangsættes, vil opgaverne samtænkes. På Magleblik matrikel vil der blive frigjort plads, hvori der eventuelt kan indtænkes andre aktiviteter fx genetablering af et fælleskommunalt kursuslokale, som der har været før. Det er ikke vurderet, at der vil være anlægsudgifter forbundet med fortsat at drive skole på Magleblik matrikel som foranledning på den foreslåede deling af skolen. 15

16 Scenarie 1- fase 2 Overslag på en permanent løsning for ny udskoling til august 2019 Dette overslag indeholder udbygning til to årgange samt div. lovkrav og en let opgradering af bygningerne. Renovering af div. overflader i blok A, B og C Blok C: Renovering af Madkunstskab Blok C: Nyt ventilationsanlæg i undervisningslokaler Blok D: Renovering af div. Overflader Blok D: Nyt ventilationsanlæg i undervisningslokaler (4 mindre anlæg á ) Blok E: Renovering af div. Overflader Blok E: Renovering af fast inventar i faglokaler Blok F: Renovering af div. Overflader Nye lokaler til 8 og 9 klasse oven på en del af blok A (350m² x ,-) Nyt låsesystem, som f.eks. Ruko Smart-Air Eksis. ventilationsanlæg, som tilpasses og indreguleres CTS, som tilrettes og indreguleres Genregulering af varmeanlæg efter div. Ombygning Opretning af el installationer inkl. nye tændinger inkl. ny PIR Slutrengøring inkl. vindpudsning Håndværkerudgifter i alt Uforudsete udgifter 20 % af håndværkerudgifter Intern bygherrerådgivning 5 % af håndværkerudgifter Ekstern rådgiver 10 % håndværkerudgifter til nye anlæg i blok C og D Udgifter i alt Ekstra årlig afledt drift på tilbygning: Bygningsdrift Energi Rengøring Grønneområder inkl. vinter foranstaltninger 0 Den samlede stigning i den afledte årlig drift ved udvidelsen af bygningen er på 0,1 mio. kr. Der er nogle muligheder, som i scenarie 1 ikke er afsøgt, som kan reducere udgiftsbehovet. Det kan fx være ved at overveje muligheden for etablering af SFO-klub i medborgerhuset over for skolen, hvilket vil frigøre nuværende SFO-klublokaler, som kunne anvendes til eksempelvis klasser ved at gennemføre en ombygning. Denne mulighed vil ligeledes kræve en ombygning af medborgerhuset til at rumme SFO-klubben. Herudover kan det bringes i betragtning, hvorvidt der skal etableres selvstændige klasselokaler til alle udskolingsklasser eller om der skal etableres andre lokaler med fleksible anvendelsesmuligheder, hvor der kan ske en anden opdeling af klasserne i hold på tværs. Scenarie 2 Scenariet tager afsæt i ikke at lave en udvidelse af Ølsted matriklen, men i stedet at omdefinere funktionen af eksisterende lokaler på skolen, således at skolen kan rumme flere klasser. Scenariet består af 2 faser, hvor første fase er identisk med den beskrevne i scenarie 1. 16

17 Konkret indebærer forslaget en nedlæggelse af det eksisterende kursuslokale på Ølsted, som både anvendes som mødefacilitet og uddannelsessted på skolen og for skolevæsenet. I stedet etableres et mødelokale i den tidligere ungdomsklub. Forslaget ændrer markant på rammerne for SFOen, idet der ikke længere vil være lokaler, der er SFOens. I stedet inddrages alle lokaler til klasselokaler, som så skal anvendes til SFO morgen- og eftermiddagstimer. Forslaget indebærer, at alle lokaler på skolen er i anvendelse som klasselokaler og enkelte faglokaler samt de eksisterende specialtilbud. Det betyder, at skolen vil have begrænsede muligheder for holddeling særligt fordi de eksisterende klasselokaler er forholdsvis små. Det er samtidig ensbetydende med, at der ikke er kapacitet til udvidelser på skolen, hvis der skulle opstå behov for flere klasselokaler eller flere tilbud til børn med særlige behov. Sidstnævnte er i strid med den strategi, der er for udviklingen af det specialiserede område med oprettelse af specialtilbud lokalt på skolerne. Det kan betyde, at elever med særlige behov der kunne gå i skole i nærmiljøet på deres lokale skole i stedet skal visiteres til tilbud på andre skoler. Børn, Unge og Læring kan ikke anbefale scenariet, idet det må forventes at forringe vilkårene for at drive skole for medarbejdere og elever. Scenariet vil umiddelbart ikke stille skolen stærkt ift. at være attraktiv i valget mellem Ølsted og andre skoletilbud. En pointe der kan gøre sig gældende for både elever/forældre og medarbejdere. Scenarie 2 - fase 2 Overslag på en permanent løsning for ny udskoling til august 2019 Dette overslag indeholder opfyldelse af lovkrav og de mest nødvendige repartioner Blok A: Nødreparation af div. Overflader Blok B: Nødreparation af div. Overflader Blok C: Nødreparation af div. overflader + tilretning af lokaer til 9 kl Blok D: Nødreparation af div. Overflader Blok E: Nød reparation af div. Overflader Etablering af væg mellem gang og Fællesmøde- og gruppelokale Nyt låsesystem på hele skolen, som f.eks. Ruko Smart-Air eller lign Flytning af SFO køkken Nyt ventilationsanlæg i Blok D og C (5 nye anlæg) Slutrengøring inkl. vindpudsning Håndværkerudgifter i alt Uforudsete udgifter 20 % af håndværkerudgifter Intern bygherrerådgivning 5 % af håndværkerudgifter Ekstern rågiver på nyt ventilationsanlæg 10% Udgifter i alt Den samlede udgift for begge faser af scenarie 2 er således på 5,2 mio. kr. Baggrund: EC har fået til opgave, at se om det er teknisk muligt, at få plads til udskoling på skolen igen. EC tager forbehold for denne analyse, da der ikke har været tid til at inddrage skolens brugere. Analysen forholder sig ikke til den nye skolereform da der flyttes ind i de eksis. bygninger uden nogen former for forbedringer. Der er kun kalkuleret med lovkrav og en nød reparation i de enkelte blokke. 17

18 Generelt: Skolen er oprindelig fra omkring 1943 og er bygget til af flere omgange. Sidst i 2002, hvor musiklokalet kom til. De lokaler, som i dag benyttes til undervisning kan forsat benyttes til undervisning men, der skal gøres opmærksom på, at i h.t. bygningsreglement (BR 82) findes der krav til luftkvaliteten. Herunder krav til lokalernes volumen (antal m³ pr. person) i lokaler med mekaniskventilation skal der være min. 8 m³/ person. i lokaler uden mekanisk ventilation skal der være min. 12 m³/ person I de undervisningslokaler, hvor der ikke er mekanisk ventilation kan de fleste af lokalerne godkendes til et sted mellem 12 og 14 personer. Der er enkelte lokaler, som dog ikke kan godkendes til helt så mange og andre kan godkendes til lidt flere. Alt efter antal m³ og om der er mekanisk ventilation i lokalet eller ej. Hvis det skal være muligt, at de eksis. rammer skal kunne indeholde de nye klassetrin og lærer hertil, er det en forudsætning, at der i alle lokaler, som ikke har fuldautomatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding i dag, forsynes med det inden ibrugtagning. Det er også en forudsætning, at flere af lokalerne benyttes til SFO efter endt undervisning. Det eksis. låsesystem kan ikke udbygges til de nye behov p.g.a. af alder og det er derfor også en forudsætning, at dette skiftes. Ejendomscenteret anbefaler, at inventar og udsug i det nuværende madkunstskab renoveres, da det eksis. er meget nedslidt og utidssvarende. Blok A (Undervisning, PLC m.m.) Bygningen er opført omkring 1973 og udført med fladt tagpaptag og fuldautomatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Lokalerne bæger præg af mange års brug og trænger til indv. maling og enkelte nye loft- og gulvoverflader. Blok B (Administration m.m.) Bygningen er opført omkring 1943 og udført med sadeltag med røde tagsten. Der blev installeret fuldautomatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding i f.m. opførelsen af blok A. Lokalerne bæger præg af mange års brug og trænger til indv. maling og enkelte nye loft- og gulvoverflader. Blok C (Undervisning, læreforberedelse m.m.) Bygningen er opført omkring 1963 og udført med sadeltag med røde tagsten. Der er ikke nogen form for mekanisk ventilationsanlæg i denne bygning. Lokalerne bæger præg af mange års brug og trænger til indv. maling og enkelte nye loft- og gulvoverflader. Særlig faglokalerne er nedslidte og utidssvarende. Blok D (Undervisning m.m.) Bygningen er opført omkring 1983 og udført med sadeltag med røde tagsten. Der er flade paptage over gangarealerne. Ved opførelsen blev der installeret mekanisk udsugning fra alle lokaler. Dette er ikke et mekanisk balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding, som i blok A. Faglokalerne er ok men mangler løst inventar, som er flyttet til bl.a. Magleblik Skolen. 18

19 Lokalerne bæger præg af mange års brug og trænger til indv. maling og enkelte nye loft- og gulvoverflader. Blok E (Sløjd m.m.) Bygningen er opført omkring 1943 og udført med sadeltag med røde tagsten. Ved opførelsen blev der installeret mekanisk udsugning fra lokaler. Dette er ikke et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som i blok A. Lokalerne bæger præg af mange års brug og trænger til indv. maling. Det faste inventar bør gøres mere tidsvarende. Blok F SFO Klub Bygningen er opdelt i to. Den oprindelige er opført omkring 1943 og udført med sadeltag med røde tagsten. Der er ikke et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som i blok A. Den seneste bygning er en pavillon fra omkring I denne bygning er der fuldautomatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Lokalerne bæger præg af mange års brug og trænger til indv. maling. 19

20 Anvendelse af pavillon fra Frederiksværk Skole Ejendomscenteret har udarbejdet nedenstående vurdering af muligheden for anvendelsen af pavillonen på Frederiksværk Skole, Enghave på Ølsted. Ejendomscenteret har fået til opgave at udarbejde vurderingen med baggrund i evt. mulighed for at bringe den i anvendelse til udvidelse af den fysiske ramme på Ølsted Skole samtidigt med at behovet pavillonen evt. ikke er der, når der skal gennemføres byggeri af ny skole til Frederiksværk Skole. Pavillonen kan flyttes. Oprindelig kostpris er 6 mio. kr. for selve bygningen. Størrelse på pavillonen i alt er på ca. 450 m 2 fordelt på 5 klasseværelser af 70 m 2 og et fællesrum af 100 m 2 Det kan være en udfordring, at der ikke er toilet og vand i bygningen, idet den i dag er direkte koblet op på et gangareal med toiletter på Frederiksværk Skole. Det ene klasselokale kan ændres til det fornødne antal toiletter. Pavillonen kan ikke flyttes før den nye Frederiksværk Skole er færdig. Den nye skole forventes færdigbygget i Udgift til flytning af pavillon skønnes at være 1 mio. kr. inkl. reetablering og ombygning. Ejendomscenteret kan ikke umiddlebart pege på en egnet placering, hvis pavillonen ønskes placeret i direkte forbindelse med Ølsted Skole. Bygningen er sund med et godt lysindfald. Den skal ikke nedrives men genbruges til et egnet formål efter ibrugtagning af ny skole. 20

21 Indfasningsmodel og juridiske krav til strukturændringer I bestillingen af indeværende analyse indgår en indfasningsmodel for udskolingen på Ølsted Skole, således at de nuværende 6. klasser fortsætter på Ølsted i 7. klasse efter sommerferien Dernæst at skolen selvstændiggøres fra august En ændring af antallet af klassetrin på en skole kan vedtages af Byrådet og således implementeres allerede fra august En selvstændiggørelse af skolen stiller større krav til høringsproces samt til hvornår beslutningen skal være gennemført. Den vil derfor først kunne være selvstændig fra august Der gælder et helt særligt lovgrundlag ved ændringer i skolestrukturen. Først og fremmest er det iht. folkeskolelovens 40 stk. 2 Byrådet der træffer beslutning om skolestrukturen herunder antallet af skoler, hver enkelt skoles omfang samt kommunens inddeling i skoledistrikter. Folkeskolelovens 24 stk. 4 samt bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole nummer 700 af 23. juni 2014 fastsætter de formelle rammer omkring en skolenedlæggelse. Proceduren fastsætter blandt andet, at forslag om skolenedlæggelse skal: være vedtaget af Byrådet senest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august være i høring i minimum 8 uger (hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mod forslaget kan vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter høringsfristens udløb) offentliggøres på kommunens og skolens hjemmeside En selvstændiggørelse af de 2 skoler vil være ensbetydende med en nedlæggelse af den nuværende Arresø Skole samt oprettelse af 2 nye folkeskoler. Med de beskrevne lovkrav vil en ny skolestruktur således tidligst kunne implementeres fra skoleåret 2019/20, idet beslutningen efter høring skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Ændringen af skolestrukturen vil i sig selv medføre en ændring af styrelsesvedtægten for skolevæsenet iht. folkeskolelovens 41 stk. 3. Ændringer af styrelsesvedtægten for skolevæsenet skal udsendes i høring. Ændringer af skoledistrikter skal ligeledes fremgå af styrelsesvedtægten. En indfasning af udskolingen på Ølsted Skole vil indebære at skolen ved sin selvstændiggørelse fra 2019/20 har klassetrin. Skolen vil således første være fuldt indfaset fra skoleåret 2020/21. 21