Analyse af modeller for klassedannelse på folkeskolerne i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Analyse af modeller for klassedannelse på folkeskolerne i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring, maj

2 Indhold Indledning 3 Model A: Én ny klassedannelse 4 Model B: To nye klassedannelser 10 Model C: Tre nye klassedannelser 12 Model D: Årgangshold 14 Prognoser 16 2

3 Indledning Som del af Byrådets beslutning den 26. januar 2016 om økonomimodeller på skoleområdet er det besluttet, at der skulle udarbejdes et kommissorium for analyse af mulighederne for fremtidig klassedannelse. På den baggrund blev der besluttet et kommissorium for analysen den 8. februar 2016 på møde i Udvalget for Skole, Familie og Børn. Analysen skal belyse 4 modeller som mulige retningslinjer for klassedannelsen, der skal analyseres ud fra en række parametre: Model A: Én ny klassedannelse Der kan udelukkende ske en ny klassedannelse efter 6. klasse - typisk i forbindelse med valg af udskolingslinjer. Model B: To nye klassedannelser Der kan maksimalt ske 2 nye klassedannelser, hvilket kan finde sted i forbindelse med overgangen fra indskoling til mellemtrin (3.-4. kl.) og fra mellemtrin til udskoling (6.-7. kl.) Model C: Tre nye klassedannelser Der kan tidligst ske en ny klassedannelse fra og med 2. kl. med maximalt 3 klassedannelser i løbet af et skoleforløb. Model D: Årgangshold En udvidet anvendelse af holddannelse på den enkelte årgang. Ovenstående modeller skal belyses ud fra følgende parametre: Faglige vurderinger af konsekvenserne ved en fastlagt ramme for klassedannelserne på skolerne. De økonomiske omkostninger ved hver model holdt op imod den nyvedtagne økonomimodel for skolerne samt prognoserne for udviklingen i elevtallet på skolerne Kompetencefordeling for skoler og skolebestyrelser ved klassedannelser afdækning af lovkrav i folkeskoleloven Andre elementer i skolernes opgaver som kan være medfinansierende på de omkostninger en begrænsning af klassedannelsen forudsætter. Analysen skal fremlægges til politisk behandling i Udvalget for Skole, Familie og Børn den 9. maj 2016, hvortil der er deadline den 21. april. I beskrivelsen af model A indgår der i behandlingen af parametrene en række overordnede vurderinger, som er gældende for alle 4 modeller. 3

4 Model A: Én ny klassedannelse Der kan udelukkende ske en ny klassedannelse efter 6. klasse - typisk i forbindelse med valg af udskolingslinjer. Hovedkonklusionen er, at det juridisk set ikke er muligt at lave kommunal binding på antallet af nye klassedannelser, idet det er indenfor skolelederens selvstændige kompetence. Man kan i stedet operere med et vejledende kommunalt loft for antallet af nye klassedannelser. Faglige vurderinger af konsekvenserne ved en fastlagt ramme for klassedannelserne på skolerne Maksimalt én ny klassedannelse vil kunne have en række faglige fordele og ulemper. De er kort gennemgået herunder: Fordele: Begrænset antal af skift for børnene i løbet af skoleforløbet kan give en tryghed særligt for sårbare børn og unge Et fast klassefællesskab kan give stærke relationer Et begrænset antal skift vil mange gange medvirke til, at der ikke bliver tale om meget store klasser på skolerne, således at mulighederne for undervisningsdifferentiering er styrkede Et begrænset antal skift er ensbetydende med at der er en sammenhæng i skoleforløbet uden for mange overgangsperioder, hvor informationer og viden skal overleveres og kan gå tabt Et begrænset antal skift betyder at der ikke skal være samme fokus på at skabe nye relationer, som tager tid og ressourcer og som i den periode det pågår medfører et mindsket fokus på den faglige opgave. Forældresamarbejdet mellem forældre i klassen har bedre vilkår ved at have et længerevarende forløb Ulemper: Der er nogle ulemper i relation til, at den begrænsede mulighed for ny klassedannelse kan resultere i små klasser, som i sig selv kan være problematisk: o Små klasser giver færre mulighed for holddeling og lave mindre faglige fællesskaber i klassen o Små klasser giver en mindsket mulighed for at sammensætte en bæredygtig klasse med en ligelig kønsfordeling mm. o Små klasser giver færre muligheder for socialisering og relationsdannelse Elever oplever mange skift i skoleforløb, som kan styrke elevernes robusthed i forhold til at indgå i nye relationer og fællesskaber. En begrænsning heraf kan derfor også være en ulempe i den henseende, at folkeskolen skal ruste børn og unge til et voksenliv, hvor stærke relationskompetencer og det at kunne indgå i og få det bedste ud af omskiftelige rammer og sammenhænge er væsentlige kompetencer. En fastholdelse af samme klasse gennem mange skoleår giver ikke mulighed for at bryde op fra dårligt fungerende klasser (fagligt, socialt, relationer lærer-elev ea.) Der gennemføres nye klassedannelser med baggrund i forskellige bevæggrunde. Det kan fx være med henblik på at styrke de sociale relationer, med henblik på en pædagogisk faglig inddeling der forventes at gavne elevernes faglige udvikling eller i forbindelse med valg af udskolingslinjer. Disse muligheder vil blive begrænset ved en indførelse af maksimalt en ny klassedannelse. Med andre ord er en ny klassedannelse ikke nødvendigvis et dårligt tiltag 4

5 foranlediget af en økonomisk nødvendighed, men et vigtigt pædagogisk redskab for skoler til at sikre de bedst mulige pædagogisk, fagligt og socialt robuste klasser. De økonomiske omkostninger ved modellen holdt op imod den nyvedtagne økonomimodel for skolerne samt prognoserne for udviklingen i elevtallet på skolerne Elevprognosen angiver en forholdsvis stabil udvikling i det samlede elevtal på de enkelte årgange på skolerne. Der er således i løbet af en 10-årig periode et maksimalt udsving på 3 elever på en årgang på en skole. Dette kunne give anledning til en vurdering af, at det ikke er nødvendigt med klassesammenlægninger i løbet af skoleforløbet. Det er afgørende i forståelsen af tallene, at prognosen er udtryk for gennemsnitsberegninger af en udvikling, som bliver lagt ned over alle årgange. Den reelle udvikling i elevtallet i de enkelte klasser på skolerne vil således indebære væsentligt større udsving. Det kan fx være ved søgning til efterskole på bestemte klassetrin (8. og 9.), flere elever fra samme klasser, der visiteres til specialtilbud, forældreutilfredshed i en klasse der munder ud i nye skolevalg og almindelig til/fraflytning. Det er i disse situationer, at skoleledelserne ser sig nødsaget til at foretage klassesammenlægninger af både økonomiske og pædagogiske hensyn. Elevprognosen tager udgangspunkt i den nuværende folkeskoleandel, altså hvor mange børn ud af en årgang der går i den lokale folkeskole. Dermed fratrækkes den nuværende andel af elever, der går i privatskole, folkeskoler i andre kommuner og specialskoler. Denne andel ændrer sig løbende og vil derfor ligeledes give et større udsving i tallene end prognosen angiver nu, hvor den nuværende andel fastholdes i fremskrivningen. På den baggrund er det ikke muligt at lave fremskrivninger af, hvad de økonomiske konsekvenser vil være ved valg af denne eller en af de andre modeller for antallet af klassedannelser. I stedet belyser analysen, hvor store økonomiske konsekvenser modellerne kan få med henvisning til eksempler på skoleforløb for enkelte klasser. Den økonomiramme, der er givet til skolerne i den nyvedtagne økonomimodel, tager afsæt i en omfordeling af den nuværende økonomiske ramme, hvor der tildeles økonomi til skolerne ud fra en klassekvotient på 23 elever. Skolerne er af økonomiske årsager derfor nødsaget til at opretholde en klassekvotient i nærheden af de 23 elever. Dette vanskeliggøres af de årgange, hvor der er et elevtal, der ikke muliggør at kunne leve op til den givne klassekvotient (fx hvis der er 60 elever på en årgang, så bliver kvotienten på 20 elever). Derfor er skolerne på andre årgange nødsaget til at kompensere herfor ved at have klassekvotienter på over 23 elever. For at kunne vurdere, hvilke omkostninger en model med maksimalt én klassesammenlægning i løbet af et skoleforløb har, er der i analysen taget udgangspunkt i det af skolerne oplyste antal klassesammenlægninger de foregående 2 skoleår, hvor der tilsammen er gennemført 11 klassesammenlægninger svarende til 6 årlige klassesammenlægninger. Dette antal vurderes dog at være højt, idet de fleste klassesammenlægninger (9) er foretaget på Frederiksværk Skole, hvor der har været en markant ændring af elevgrundlaget med lukningen af Vinderød som skoleafdeling og oprettelsen af privatskolen. Ved at tage udgangspunkt i det samlede antal klassesammenlægninger på Hundested Skole og Arresø Skole i perioden og forudsætte samme andel klassesammenlægninger på Frederiksværk Skole, så giver det 3 klassesammenlægninger årligt. En på hver skole pr. år. Man skal dog være opmærksom på, at der har været mange strukturændringer i de foregående år (skolestrukturændringer i 2011, lukningen af Kregme i 2013, lukningen af Vinderød i 2015, 5

6 lukningen af heldagsskolen i 2016 og den løbende sammenlægning på Hundested Skole). Disse strukturændringer har været ensbetydende med mange klassesammenlægninger, som mange af de nuværende elever/klasser har været en del af. Derfor vil der i en årrække være en øget sandsynlighed for, at elever/klasser oplever flere klassesammenlægninger i løbet af et skoleforløb. Hvis der i de kommende år ikke gennemføres yderligere skolestrukturændringer vil sandsynligheden for, at elever/klasser oplever flere nye klassedannelser i løbet af et skoleforløb derfor være aftagende. Med det nuværende antal elever på årgangene vil en klassekvotient på 23 munde ud i 116 klasser. 1 En årlig klassesammenlægning pr. skoledistrikt vil umiddelbart kunne opfylde forudsætningen i denne med højst en klassesammenlægning i løbet et skoleforløb. Dette tager dog ikke højde for de usikkerheder, der kan være i en gennemsnitlig udvikling. Det vil kunne betyde, at meget små klasser ikke kan klassesammenlægges, idet det er sket tidligere med en betydelig økonomisk effekt på skolens udgiftsniveau. I den nye skolemodel tildeles skolerne i 2016/17 et beløb pr. elev på kr. Beløbet indeholder udgifterne til undervisning, understøttende undervisning, ledelse, administration, undervisningsmaterialer mm. Med en gennemsnitlig klassekvotient på 23 tildeles der således 1,064 mio. kr. pr. klasse. 2016/17 Pr. elev Pr. klasse (23 elever) Økonomisk tildeling Hvis der udelukkende kigges på udgifterne til at varetage undervisningen altså de timer som lærere og pædagoger skal varetage i en klasse, så er den gennemsnitlige udgift pr. klasse på kr. Dette er et gennemsnit af udgiften på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor prisen er stigende i takt eleverne kommer i større klasser, hvor der skal leveres flere undervisningstimer. Med maksimalt én ny klassedannelse vil den enkelte skole således kunne blive udfordret af at have store udgifter til at opretholde flere klasser end skolens økonomi er forudsat at skulle rumme. Det kan ligeledes give bindinger i mange år, hvis man laver en ny klassedannelse i fx overgangen fra 3. kl. til 4. kl., så vil skolen kunne risikere at skulle oppebære en merudgift til en klasse på de kr. årligt, hvis behovet for en ny klassedannelse sker igen i fx 6. kl. så vil skolen få en samlet merudgift på 2,26 mio. kr. Hvis det gælder flere klasser vil merudgiften blive tilsvarende større. Ved beslutning om en sådan model vil udgiftsniveauet være meget forskelligt fra skole til skole fra år til år. Der vil derfor ikke kunne laves en økonomisk model herfor. Det kan være en særskilt udfordring at leve op til den fastlagte ramme for klassedannelse, hvis der sker større strukturændringer i skolevæsenet. Kompetencefordeling for skoler og skolebestyrelser ved klassedannelser afdækning af lovkrav i folkeskoleloven Folkeskoleloven fastsætter rammerne for klassedannelsen samt angiver kompetencefordelingen hertil. 1 Af prognosen fremgår et samlet antal klasser på 109. Det er et klassetal med en maksimal udnyttelse af mulighederne for klassesammenlægning, hvor den gennemsnitlige klassekvotient vil være på ca. 24,4. 6

7 Af folkeskolelovens 25 stk. 2 fremgår det at: Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen. Af kommentarerne til loven er det uddybet: Bestemmelsen er hensigtserklæring og er ikke til hinder for en ombrydning af klasser, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager. Skolebestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for klasseombrydning i forbindelse med elevers fortsatte skolegang på en overbygningsskole. Dette har Højesteret fastslået i en dom af 30. november Af folkeskolelovens 40 stk. 2 punkt 5 fremgår det, at kommunalbestyrelsen fastlægger rammer for klassedannelsen. Af kommentarerne til loven er det uddybet: At der er tale om rammer betyder, at der skal gives den enkelte skole et vist råderum. Kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at der fx skal ske klasseombrydning ved overgangen fra 7. til 8. klassetrin af pædagogiske grunde, mens det overlades til skolens leder inden for de af skolebestyrelsen fastsatte principper at fordele eleverne i de enkelte klasser. Af folkeskolelovens 44 stk. 2 fremgår det at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed herunder elevernes placering i klasser. I kommentarerne til loven uddybes det: at skolebestyrelsen kan opstille forskellige principper fx om At børn fra samme geografiske område skal i samme klasse, At klasserne så vidt muligt skal være lige store Eller at der så vidt muligt skal være lige mange drenge og piger i de enkelte klasser. Derimod kan skolebestyrelsen ikke bestemme den enkelte elevs placering Af folkeskolelovens 45 stk. 2 fremgår det, at skolederen træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever indenfor de mål, rammer og principper som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat. Af kommentarerne til loven er det uddybet at skolelederen har en selvstændig kompetence samt skolen er at betragte som en selvstændig forvaltningsenhed: Som eksempler på beslutninger/afgørelser, der er omfattet af skolelederens selvstændige kompetence, kan nævnes standpunktskarakterer, klasseindplacering, placering på bestemte hold Ud fra ovenstående gennemgang af lovgrundlaget vurderes det at kunne lade sig gøre at beslutte en vejledende kommunal ramme for antallet af nye klassedannelser, der maksimalt kan være i løbet af en skolegang. Som angivet i gennemgangen så skal der være et ledelsesrum og en selvstændig kompetence til skolelederen, hvori der kan træffes beslutninger, som kan være nødvendige af økonomiske eller pædagogiske hensyn herunder klasseindplacering og placering på hold. En kommunal vejledende ramme vil således ikke kunne garantere, at der for hver enkelt elev maksimalt vil være en ny klassedannelse i et fuldt skoleforløb. Andre elementer i skolernes opgaver som kan være medfinansierende på de omkostninger en begrænsning af klassedannelsen forudsætter Folkeskolernes økonomiske råderum i Halsnæs Kommune er afhængigt af en række hovedparametre: 7

8 - Klassekvotienten - Lærernes undervisningsandel - De gennemsnitlige lønninger Derudover har folkeskolerne mulighed for at prioritere nogle lokale indsatser på skolerne forskelligt. Det omfatter skolernes inklusionsindsats, omfanget af holddeling, det pædagogiske læringscenter, undervisningsmidler mm. Skolernes inklusionsindsats omfatter forskellige foranstaltninger og tilbud på skolen til børn med særlige behov. Det er et samlet indsatsområde, som lokalt bliver koordineret af et ressourcecenter bestående af en række fagpersoner fra skolen og fra samarbejdspartnere (PPR, familieafdeling, sundhedstjeneste) med skoleledelsen for bordenden. Indsatserne omfatter fx faglig eller pædagogisk støtte til enkeltelever i undervisningssituationer i et begrænset antal timer om ugen og det omfatter særlige lokale specialtilbud som skolerne har udviklet med henblik på at fremme inklusionen på skolen. Sidstnævnte omfatter det at skolerne har udviklet forskellige tilbud (periodeklasser, læse- og sproghold, særlig tilrettelagt undervisning). Disse lokale tilbud er medvirkende til at elever kan inkluderes i almenmiljøet i nærområdet frem for at eleverne indstilles til visitation til mere specialiserede tilbud. Holddeling anvendes i folkeskolerne i forskellig sammenhæng. Holddelingen kan således bl.a. være foranlediget af fagets karakter, faglokalers kapacitet og et ønske om at kunne undervisningsdifferentiere. Holddelingen forekommer bl.a. i forbindelse med praktisk-kreative fag, så som Håndværk og design, hvor der dels kan være en udfordring med at have større klasser i små faglokaler, dels kan være vanskeligt at vejlede og assistere en større gruppe af børn i 10-års alderen i brugen af fx forskellige maskiner. Holddeling forekommer ligeledes ved idrætsundervisning. Det pædagogiske læringscenter er en samling af de faglige vejlederfunktioner der er på en skole fx medievejleder, skolebibliotekar og læsevejleder. Dernæst har læringsvejledere og matematikambassadører et naturligt samarbejde med pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter er beskrevet i folkeskoleloven, som en del af folkeskolen, med en fastlagt opgave. I formåls paragraffen hedder det: Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. Stk. 2. Det pædagogiske læringscenter skal herunder medvirke til at 1) understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, 2) formidle kulturtilbud til børn og unge, 3) sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen og 4) understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. Opgaven omfatter således bl.a. af at skabe overblik og formidle læringsressourcer og understøtte lærere og pædagoger i brugen af digitale medier, indsatsområder på skolen, pædagogisk praksis og læring, samarbejde med eksterne parter herom samt gøre det på baggrund af den nyeste viden på området. 8

9 Den ressource som skolerne anvender til det pædagogiske læringscenter varierer. Opgaven er typisk finansieret ved, at vejlederfunktionerne underviser færre timer, ensbetydende med at de øvrige lærere på skolen skal undervise flere timer. Aktiviteterne i det pædagogiske læringscentre kan nedprioriteres i en periode samtidig med en fastholdelse af det høje undervisningstimetal hos kollegerne, således at man ligger på en højere gennemsnitlig undervisningsandel end budgetforudsat. Endelig kan der holdes igen på udgifterne til undervisningsmidler på skolerne ved indkøb af bøger og andet undervisningsmateriale. Samlet vurderes det ikke, at dette lokale råderum vil kunne modstå et sådan udgiftsniveau, som den enkelte skole kan risikere at stå i ved en manglende mulighed for at sammenlægge klasser. 9

10 Model B: To nye klassedannelser Der kan maksimalt ske 2 nye klassedannelser, hvilket kan finde sted i forbindelse med overgangen fra indskoling til mellemtrin (3.-4. kl.) og fra mellemtrin til udskoling (6.-7. kl.). Faglige vurderinger af konsekvenserne ved en fastlagt ramme for klassedannelserne på skolerne Maksimalt to nye klassedannelser vil kunne have en række faglige fordele og ulemper. De er kort gennemgået herunder: Fordele: Et relativt begrænset antal af skift for børnene i løbet af skoleforløbet kan give en tryghed særligt for sårbare børn og unge Et relativt begrænset antal skift vil nogle gange medvirke til, at der ikke bliver tale om meget store klasser på skolerne Forældresamarbejdet mellem forældre i klassen har bedre vilkår ved at have et relativt længerevarende forløb Ulemper: Der er nogle ulemper i relation til, at den begrænsede mulighed for ny klassedannelse kan resultere i små klasser, som i sig selv kan være problematisk: o Små klasser giver færre mulighed for holddeling og lave mindre faglige fællesskaber i klassen o Små klasser giver en mindsket mulighed for at sammensætte en bæredygtig klasse med en ligelig kønsfordeling mm. o Små klasser giver færre muligheder for socialisering og relationsdannelse Elever oplever mange skift i skoleforløb, som kan styrke elevernes robusthed i forhold til at indgå i nye relationer og fællesskaber. En begrænsning heraf kan derfor også være en ulempe i den henseende, at folkeskolen skal ruste børn og unge til et voksenliv, hvor stærke relationskompetencer og det at kunne indgå i og få det bedste ud af omskiftelige rammer og sammenhænge er væsentlige kompetencer. En fastholdelse af samme klasse gennem mange skoleår giver ikke mulighed for at bryde op fra dårligt fungerende klasser (fagligt, socialt, relationer lærer-elev ea.) De økonomiske omkostninger ved modellen holdt op imod den nyvedtagne økonomimodel for skolerne samt prognoserne for udviklingen i elevtallet på skolerne Med maksimalt to nye klassedannelse vil den enkelte skole kunne blive udfordret af at have udgifter til at opretholde flere klasser end skolens økonomi er forudsat at skulle rumme. Det kan ligeledes give bindinger i nogle år, hvis man laver en ny klassedannelse i fx overgangen fra 3. kl. til 4. kl. samt i overgangen fra klasse ifm. udskolingslinjer. Så vil skolen kunne risikere at skulle oppebære en merudgift til en klasse på de kr. årligt, hvis der sker et markant fald i antallet af elever i klasse, som det nogle gange opleves på skoler fx ved stor søgning til efterskoler. Det kan være en særskilt udfordring at leve op til den fastlagte ramme for klassedannelse, hvis der sker større strukturændringer i skolevæsenet. 10

11 Kompetencefordeling for skoler og skolebestyrelser ved klassedannelser afdækning af lovkrav i folkeskoleloven Ud fra gennemgangen af lovgrundlaget i Model A vurderes det at kunne lade sig gøre at beslutte en vejledende kommunal ramme for antallet af nye klassedannelser, der maksimalt kan være i løbet af en skolegang. Som angivet i gennemgangen så skal der være et ledelsesrum tilbage til skolelederen, hvori der kan træffes beslutninger, som kan være nødvendige af økonomiske eller pædagogiske hensyn. En kommunal vejledende ramme vil således ikke kunne garantere, at der for hver enkelt elev maksimalt vil være to nye klassedannelse i et fuldt skoleforløb. Andre elementer i skolernes opgaver som kan være medfinansierende på de omkostninger en begrænsning af klassedannelsen forudsætter De forskellige elementer er gennemgået under Model A. Det vurderes vanskeligt for skolerne at kunne rumme en finansiering af ikke gennemførte klassesammenlægninger/lave klassekvotienter. 11

12 Model C: Tre nye klassedannelser Der kan tidligst ske en ny klassedannelse fra og med 2. kl. med maximalt 3 klassedannelser i løbet af et skoleforløb. Faglige vurderinger af konsekvenserne ved en fastlagt ramme for klassedannelserne på skolerne Maksimalt tre nye klassedannelser vil kunne have en række faglige fordele og ulemper. De er kort gennemgået herunder: Fordele: Op til 3 klassedannelser vil sikre at der som udgangspunkt er en faglig og social bæredygtig klassestørrelse Nye klassedannelser kan gøre eleverne robuste ift. skiftende miljøer og relationer Nye klassedannelser kan give muligheder for, at elever (og klasser) kan få en ny chance i en ny sammenhæng, hvor de ikke hænger fast i dårlige vaner, relationer, trivsel ea. Ulemper: Forholdsvis mange skift for børnene i løbet af skoleforløbet kan være udfordrende særligt for sårbare børn og unge Forældresamarbejdet mellem forældre i klassen kan have vanskelige vilkår, idet det er nye forældregrupper der skal danne relationer, dialog, tillid og fælles rammer Op til 3 klassedannelser giver skolerne mulighed for løbende at kunne sammenlægge klasser ud fra en økonomisk nødvendighed, som kan resultere i forholdsvis store klasser, som i sig selv kan være problematisk o Store klasser kan mindske mulighederne for undervisningsdifferentiering o Store klasser kan mindske mulighederne for at tage højde for enkelte elevers særlige behov De økonomiske omkostninger ved modellen holdt op imod den nyvedtagne økonomimodel for skolerne samt prognoserne for udviklingen i elevtallet på skolerne Med maksimalt tre nye klassedannelse vil den enkelte skole sjældent kunne blive udfordret af at have udgifter til at opretholde flere klasser end skolens økonomi er forudsat at skulle rumme. Det vurderes, at der vil skulle nogle særlige strukturelle omstændigheder i spil (matrikellukning, nye distrikter, stort udsving i søgning til privatskoler ea) før, at man som skole vil gennemføre mere end 3 nye klassedannelser. De økonomiske konsekvenser af denne model vurderes derfor at være minimale, idet de må formodes ikke at kunne forekomme. Kompetencefordeling for skoler og skolebestyrelser ved klassedannelser afdækning af lovkrav i folkeskoleloven Ud fra gennemgangen af lovgrundlaget i Model A vurderes det at kunne lade sig gøre at beslutte en vejledende kommunal ramme for antallet af nye klassedannelser, der maksimalt kan være i løbet af en skolegang. Som angivet i gennemgangen så skal der være et ledelsesrum tilbage til skolelederen, hvori der kan træffes beslutninger, som kan være nødvendige af økonomiske eller pædagogiske hensyn. En kommunal vejledende ramme vil således ikke kunne garantere, at der for hver enkelt elev maksimalt vil være tre nye klassedannelse i et fuldt skoleforløb. Som nævnt i økonomiafsnittet vurderes det dog at være yderst sjældent at den situation kan opstå at man som skole skal ud over de 3 nye klassedannelser. 12

13 Andre elementer i skolernes opgaver som kan være medfinansierende på de omkostninger en begrænsning af klassedannelsen forudsætter De forskellige elementer er gennemgået under Model A. Som nævnt i økonomiafsnittet så vurderes omkostningerne i denne model at være minimale. På den baggrund vurderes det, at de elementer der ligger indenfor skolens råderum vil kunne være medfinansierende i de sjældne tilfælde, hvor en 4. klassedannelse skulle kunne være i spil. 13

14 Model D: Årgangshold En udvidet anvendelse af holddannelse på den enkelte årgang. Modellen skal belyse mulighederne for hvor langt holddannelse kan anvendes, hvormed afhængigheden af klasser ikke vil være den samme. Faglige vurderinger En udvidet anvendelse af holddannelse kan bryde med den almindelige klassetænkning. Det kan give mulighed for en holddannelse ud fra en række pædagogiske begrundelser, der kan understøtte både differentieringen af undervisningen såvel som styrkelsen af relationsdannelsen på tværs af en eller flere årgang(e). Holddannelse anvendes allerede på skolerne i nogen udstrækning dels af praktiske grunde pga. faglokaler dels af pædagogiske grunde med henblik på differentiering eller arbejde med et særligt indsatsområde. En udvidet anvendelse af holddannelse stiller nye krav til rammerne for planlægningen på skolerne. Dels er skolerne bygget primært ud fra en klassetankegang. Der er således begrænsede muligheder for at lave større holddannelser, idet der er få lokaler der kan anvendes hertil. Derudover stiller en udvidet anvendelse af holddannelse betydelig krav til logistikken på skolerne, hvor kapaciteten i forvejen flere steder er udnyttet til det maksimale. Den logistiske øvelse hænger således både sammen med det at skabe meningsgivende holddannelser, hvor mange klasser er i spil samtidig til holddannelsen og anvendelsen af faglokaler og klasselokaler, således at alle hold har relevante undervisningsrammer at være i. En udvidet anvendelse af holddannelse bør ske under hensyntagen til elever med særlige behov herunder fx inklusionsklasserne, hvor elever med generelle indlæringsvanskeligheder indgår i en almen klasse. De økonomiske omkostninger ved modellen holdt op imod den nyvedtagne økonomimodel for skolerne samt prognoserne for udviklingen i elevtallet på skolerne En udvidet anvendelse af holddannelse kan kompensere for det at have små klasser. Dog vil der altid skulle fastholdes en klasseopdeling (jf. næste afsnit). Det betyder, at skolen kan planlægge med holddeling på tværs af eksempelvis 3 små klasser med 2 lærere i stedet for 3 lærere. Der er 3-4 klasser på hvert klassetrin på hovedparten af klassetrinnene. Med udgangspunkt i ovenstående og ud fra en betragtning om, at holddelingen sker i 50 % af undervisningstiden, så vil den merudgift, der opstår ved begrænsninger i antallet af nye klassedannelser kunne reduceres med 12,5-16,7 %. Eksempler på holddannelse Holddannelse på tværs af 3 klasser med 2 lærere Holddannelse på tværs af 4 klasser med 3 lærere Samlet ressource ved 100% i klassen Samlet ressource ved 50/50 Difference 4,5 lærere 3,75 lærere 16,7 % 6 lærere 5,25 lærere 12,5 % Den samlede gennemsnitlige ressource pr. almen klasse er 1,5 lærerstilling. En merudgift ved begrænsninger på antallet af nye klassedannelser vil således kunne reduceres fra kr. til ca kr. årligt ved anvendelse af de her eksemplificerede holddannelser. 14

15 Afdækning af lovkrav i folkeskoleloven ift. anvendelse af holddannelse Af folkeskolens 25 a fremgår det, at undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Omfanget heraf er differentieret på klassetrin: I børnehaveklassen og på klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. På klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Eleverne skal i børnehaveklassen og på klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde. Konkret betyder det, at undervisningen i klasse skal ske som klasseundervisning i over 50 % af undervisningstiden. For klasse skal det ske i et væsentligt omfang. Dette er uddybet i kommentarerne til loven: klassereglen skal ses i forhold til den samlede undervisningstid - og ikke fag for fag. Vurderingen af, hvad der lever til kravet om i væsentligt omfang skal således ses i forhold til den samlede undervisningstid, men kravet om, at undervisningen skal foregå med udgangspunkt i klassen, gælder i et vist omfang for alle fag. Der er ingen begrænsninger for holddannelse i den tid, som er afsat til understøttende undervisning. Andre elementer i skolernes opgaver som kan være medfinansierende på de omkostninger en begrænsning af klassedannelsen forudsætter Model D indebærer ikke i sig selv en begrænsning af klassedannelsen, men kan i sig selv ses som en medfinansierende faktor på en begrænsning af klassedannelsen. De lovkrav, der er til klassedannelse er dog ensbetydende med, at det er en beskeden medfinansiering det kan bidrage med. 15

16 Prognoser Prognoserne baserer sig på befolkningsprognosen i Halsnæs Kommune godkendt af Byrådet den 26. april Prognoserne er udarbejdet ud fra en maksimal klassekvotient på 28 elever på det enkelte klassetrin. Elev nr. 29, 57 osv. udløser således hhv. klasse nr. 2 og 3. Prognoserne tager udgangspunkt i den nuværende andel af eleverne der går i folkeskolen (dvs. at prognosen fratrækker den nuværende andel af eleverne, der vælger privatskole, en folkeskole i anden kommune eller en specialskole). Hundested Skole Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Prognosen angiver på baggrund i udviklingen i elevtallet behov for en ny klassedannelse til skoleåret 2020/21. Frederiksværk Skole Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser

17 Prognosen angiver på baggrund i udviklingen i elevtallet ingen behov for en ny klassedannelse i distriktet. Arresø Skole Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Elevtal Klasser Prognosen angiver på baggrund i udviklingen i elevtallet behov for to nye klassedannelser til skoleåret 2019/20. 17