HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED?

Transkript

1 KL S DATA- OG STYRINGSKONFERENCE 2018 NÅR DATA SKABER VELFÆRD HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? Hanne Ellegaard Miang, kvalitetskonsulent/risikomanager, Sønderborg Kommune Ida Andréa Stoltze Rasmussen, chefkonsulent i KL's Konsulentvirksomhed Pernille Christensen og Morten Bue Rath, KL's Center for Social og Sundhed

2 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Agenda Mål med sessionen: At give inspiration til brug af data på sundheds- og ældreområdet i kommunerne. Tre oplæg 1. Inspiration fra kortlægning af kommunernes anvendelse af sundhedsdata KLK 2. Datadrevne forbedringer i praksis Sønderborg Kommune 3. Det seneste nye fra sundhedsdataprogrammet Deltagerne involveres undervejs. Velkommen!

3 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Temperatur måling: Hvor meget bruger I data på sundheds- og ældreområdet I rejser jer alle op og stiller jer hen til den side i lokalet, som passer bedst til følgende udsagn: Nej, jeg eller mine kolleger bruger ikke data på sundheds- og ældreområdet? I stiller jer til højre i salen (markeret med et rødt kort) En gang imellem I stiller jer længst væk fra scenen (markeret med et gult kort). Ofte, I stiller jer til venstre i salen (markeret med et grønt kort) Skalaen er kontinuert dvs. I kan stille jer, hvor ca. I tænker I er.

4 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE 01 INSPIRATION FRA KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SUNDHEDSDATA

5 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Hvordan kan data bane vejen for bedre sundhed? og kan data det, hvis vi ikke vi f.eks. kan måle indsatsernes betydning for borgernes sundhed? Økonomi Aktivitet Resultater Input Proces Output Effekt / resultat Målbar effekt Vanskeligt målbar effekt Evidens for effekt fra andre kommuner etc.

6 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Kortlægningen af kommunernes anvendelse af sundheds- og ældredata Kortlægningens formål er at afdække og analysere den nuværende anvendelse af sundheds- og ældredata i kommunerne. Kortlægningen er en del af Initiativ 2 under Sundhedsdataprogrammet. Initiativet skal bl.a. sikre at uddata gøres ensartede, herunder at data er valide, så de kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det tilstræbes bl.a. at kortlægge relevante uddata og deres formål, således at uddata kan defineres så de medarbejdere, der registrerer data oplever at få brugbare data retur, og de relevante ledere og politikere oplever, at data er med til at skabe synlighed om resultaterne på sundhedsområdet. Sundheds- og ældredata er i kortlægningen defineret som data om kommunens borgernes sundhedstilstand/ behov, sundhedsydelser og ydelser indenfor sundheds- og ældreområdet. Den anvendelse af sundheds- og ældredata, som undersøgelsen omfatter, er brug af data i aggregeret form som en aktiv del af beslutningsprocessen på medarbejder-, leder- og/eller toplederniveau til styring, planlægning og kvalitetsudvikling.

7 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Kortlægningen viser Kommunerne anvender i højest grad data til planlægningsformål, dernæst styringsformål og så kvalitetsudviklingsformål og den datatype kommunerne anvender mest til alle formål er aktivitetsdata Kommunerne ønsker sig især bedre data til kvalitetsudviklingsformål (flest ønsker: resultat og effekt, pro-data og tilfredshedsundersøgelser) dernæst ønskes bedre aktivitetsdata til planlægning og styring Alle områder Hjemmepleje og hjemmesygepleje Genoptræning Forebyggelse Tandpleje Sundhedspleje Misbrug Anvender data meget 56% 64% 59% 63% 65% 57% 30% Anvender data lidt 39% 35% 41% 35% 28% 42% 54% Anvender ikke data 4% 0% 0% 1% 5% 1% 15% Ved ikke 1% 1% 0% 1% 2% 0% 2% Tabelnote: Procenterne er opgjort som et samlet gennemsnit for de tre formål, planlægning, styring og kvalitetsudvikling på baggrund af spørgsmålet: I hvor høj grad anvender I sundhedsdata til følgende formål på angivet område i jeres kommune? Antallet af respondenter er 424. Datatyper, der er spurgt til aktivitetsdata (antal modtagere, ydelser og forløb) produktionsdata (ventetider etc.) resultater og effektdata (opnået resultat for borgeren) pro-data (data om borgerens helbredstilstand, oplevelse af sammenhæng, inddragelse etc. rapporteret direkte af borgeren selv) baggrundsfaktorer (f.eks. demografi, socioøkonomi, beskæftigelse) sundhedstilstanden i befolkningen generelt (f.eks. data fra sundhedsprofilen) tilfredshedsmålinger kombinationen af sundheds- og ældredata data fra andre fagområder i kommunen f.eks. beskæftigelse, det specialiserede område etc. kombinationen af sundheds- og ældredata med data vedrørende baggrunds-faktorer som f.eks. demografi, geografi, socioøkonomi ol.

8 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Der er mange måder, at anvende data til at bane vejen for bedre sundhed Identifikation af mål og fokusområder samt planlægning af indsatser Kortlægning med data på tværs af fagområder, brug af evidens etc. samt hvordan sundhedsdata kan anvendes, der hvor borgeren er. Hvad kræver det af data? Opfølgning på indsatser, fokusområder og mål resultater og effekter Konkrete afgrænsede indsatser og opfølgning over tid for populationer. Muligheder med f.eks. FSIII. Hvad skal der til for at lykkes? Koordination mellem enheder og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Koordination af overgange, dialog om forløb, synlighed om tilbud etc. Hvad er svært? Kvalitetsudvikling af faglig praksis og faglig ledelse Data som udgangspunkt for dialog om praksis og til at identificere efteruddannelsesbehov.

9 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Hvad er svært? Sundhedsdata er vanskelige at hente ud af systemer ol. Der er problemer med datakvalitet på området Udtræk og bearbejdning af data kræver specialiserede kompetencer Der mangler ressourcer til at udtrække og behandle data Manglende konsistens i definitioner af anvendte dataudtræk, nøgletal etc. Mellem enheder og individer i organisationen og/eller over tid De sundhedsdata vi får, er ikke målrettet vores behov Der er for mange sundhedsdata, og det er svært at gennemskue hvilke data, som er relevante Arbejdet med sundhedsdata er ikke prioriteret De tilgængelige sundhedsdata er ikke relevante til formålet Der er ikke ledelsesmæssig efterspørgsel efter sundhedsdata Andet Der er ikke ledelsesmæssig efterspørgsel efter sundhedsdata Ingen væsentlige barriere 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Planlægning Styring Kvalitetsudvikling Figuren bygger på spørgsmålet: Hvilke af følgende udsagn beskriver de væsentligste barrierer for anvendelse af sundheds- og ældredata til henholdsvis planlægning, styring og kvalitetsudvikling på angivet område i jeres kommune? Antallet af respondenter er hhv. 404 for planlægning, 405 for styring og 403 for kvalitetsudvikling.

10 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Succesfaktorer Tydeligt formål med anvendelsen af data, der giver mening ind i medarbejdernes faglighed, og opleves at kunne gøre en forskel for borgerne og for løsningen af kerneopgaven. (Også en forudsætning for datakvalitet.) Ledelsesmæssig opbakning og opbakning fra ressourcepersoner fra praksis. Tæt forståelse og kobling mellem datakompetence og fagligheden sikrer, at de iværksatte initiativer bunder i praksis. Medarbejderinddragelse i arbejdet med at omsætte og anvende sundheds- og ældredata i praksis er helt centralt. Der bruges tid og ressourcer på at forstå det tilgængelige sundheds- og ældredata samt de muligheder og begrænsninger de konkrete data giver, samt til at lære at udtrække, behandle og bruge data.

11 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Inspiration Du finder eksempler på hvordan forskellige kommer anvender sundheds- og ældredata i den casesamling, der er udarbejdet i forbindelse med kortlægningen af kommunernes anvendelse af sundheds- og ældredata Ønsker du yderligere information om kortlægningen af kommunernes anvendelse af sundheds- og ældredata er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent i KLK, Ida Andréa Stoltze Rasmussen, iasr@kl.dk Konsulent i KLK, Marie Engstrøm Graversen, megr@kl.dk

12 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Sum 2 og 2: Hvilke succeskriterier skal der til? Oplever I barrerier?

13 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE 02 DATADREVNE FORBEDRINGER I PRAKSIS SØNDERBORG KOMMUNE

14 KL konference - Når data skaber velfærd Sønderborg Kommune Datadrevne forbedringer i praksis Den 12. december 2018 Kvalitetskonsulent Hanne Miang

15 Faldpakken Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50 %

16 Primary Drivers Secondary Drivers Specific Ideas to Test or Change Concepts Driver Diagram Reduktion af fald og alvorlige skader med 50 procent I hjemmeplejen/sygeplejen diskrikt Fjord Sønderborg kommune inden maj 2017 Resultatmål - Faldrate pr. 100 borgere - Antal dage mellem alvorlige fald Identificere borgere I fald risiko 1. Proces Mål % Pt. med en risikovurdering indenfor 24 timer efter faldet Forebyggelse af fald for borgere I faldrisiko 2. Proces Mål % Pt. med strakshandlinger I forbindelse med faldet 3. Proces Mål % Pt. som er faldudredt og har en forbyggelsesplan indenfor 14 dage efter faldet. Faldregistrering Fald risikovurdering Strakshandlinger i forb. med faldet Faldudredning Faldforebyggelsesplan Borgere/pårørende involvering Patientsikkerhedstavle med faldtruede borgere. Tavle med antal dage siden sidste fald Lommekort med strakshandlinger Faldudredning Cirkelpowerspillet Faldtypologierne (Lotte Evron) Inddragelse af borgere og pårørende

17 Eks. antal dage siden sidste alvorlige fald med skade Forbedringsmodellen (IHI) 1. Hvad ønsker vi at opnå? 2. Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Data over tid 3. Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Teste og implementere faldregistrering, faldscreening og faldudredning 17

18 PDSA Cirkel til læring og forbedring Hvad gør vi nu? Act Hvad skal sættes i værk? Ny test? Næste test? Implementering? Plan Formål Spørgsmål og arbejdshypotese Hvem Hvad Hvor Hvornår Ansvar for afprøvning placeret Afprøvningen må ikke være for stor. Aftale opfølgning Hvordan gik det? Study Analyse gennemføres og afsluttes Resultat sammenholdes med spørgsmål og arbejdshypotese Do Plan gennemføres Data indsamles Problemer dokumenteres Analyse begyndes Udførelse! 18

19 Faldpakken - I sikre hænder Indsatsområder 1. Straks handlinger 2. Fald registrering og risikovurdering 3. Borgere i faldrisiko tilbydes Faldudredning Fald forebyggelsesplan

20

21

22 PDSA: Patient sikkerheds tavle med alle faldtruede borgere

23 Fald udredning

24

25 Resultater Rate Antal fald pr 100 borgere i Distrikt Fjord Faldtruede borgere på tavlen 3 Lommekort straks handlinger Cirkelpowerspil 2 1 0

26 Procesresultater Procent Procent borgere i faldrisko, som har fået straks handlinger 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50%

27 Procesresultater Procent Procent borgere i faldrisiko med en faldudredning og plan indenfor 14 dage 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% Sygeplejerskerne bliver flaskehalse 60% 55% 50%

28 Forebyggelse af urinvejsinfektioner Tangshave plejecenter

29 Driver Diagram Mål Primære Drivere Sekundære Drivere Forbedringsideer Relvant indikation for KAD Relevant indikation for brug af ble - Inkontinens vurdering Reducere antallet af UVI Tangshave plejecenter inden udgangen af 2018 med 75 %. Baseline Lægeordineret behandling af urinvejsinfektio ner Identifikation af borgere med KAD og ble 1. Proces mål Andel af beboere med relevant indikation KAD Blebrugere Forebyg UVI hos borgere med KAD og behov for ble 2. Proces mål Andel af hygiejnesituationer, der udføres korrekt håndhygiejne 3. Proces mål Andel af hvor hygiejnesituationer toilette), hvor der udføres korrekt hygiejne (Nedre 4. Proces mål Andel blebruger med korrekt antal bleskift pr døgn Revurdering - Ny UVI Handlinger v. KAD og ble brug Håndhygiejne Nedre toilette - KAD - Bleskift Anlæggelse bleer pr. døgn - Vurdering af indikation for blebrug via kortlægningsskema Hygiejne compliance -tjekliste håndhygiejne -tjekliste hygiejne nedre toilette Individuelle forebyggelsesplaner - Toiletvaner og toiletstillinger - Somatisk behandling herunder vagifem - Skift af KAD og pose - Blebrug (Så stor som nødvendigt, så lille som muligt)

30 Indsatser forebyggelse af UVI Undervisning i korrekt håndhygiejne Undervisning i korrekt nedre toilette, herunder brug af remedier Individuel forebyggelsesplan for beboere med ble Beskrivelse af nedre toilette (evt. liggende) Beskrivelse af blebehov ex. antal bleer i DV og NV

31 Data (UVI)indsamling ved plejecentersygeplejerske

32

33 18 Antal UVI - Tangshave Plejecenter Indsatser Antal beboere, som har en UVI median

34 Procent Procent situationer, hvor der er udført korrekt hygiejne (Nedre toilette) (måned) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Median Mål andel

35 100% % Korrekt udførte håndhygiejne situationer (Måned) 90% 80% 70% 60% 50% 40% Median Mål andel 30% 20% 10% 0%

36 100% % Andel brugte bleer jf. aftaler (Måned) 90% 80% 70% 60% 50% 40% Median Mål andel 30% 20% 10% 0%

37 Data (Fald) indsamling ved plejecentersygeplejerske

38 Vi følger data over tid Fordi vi vil vide om resultaterne blot viser tilfældig variation eller at vi reelt har forbedret vores resultater ikke tilfældig variation Antal Antal medicineringer ikke givet til rette tidspunkt Median Andel Andelen af administrationer hvor alle elementer i delpakken Tjekliste for sikker medicinadministration er opfyldt Median Tilfældig variation Ikke-tilfældig variation 0 0

39 Kompetenceopbygning

40 Organisation Udarbejdet strategi Styregruppe-møder hver 6. uge Forbedringsteams

41 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE Afstemning Efter de to oplæg: Har I fået ideer til brug af data på det kommunale sundheds- og ældreområde? Rød: Nej Gul: Måske Grøn: Ja Herefter er der spørgsmål til de to oplæg.

42 HVORDAN KAN DATA BANEN VEJEN FOR BEDRE SUNDHED? NÅR DATA SKABER VELFÆRD - KL'S DATA OG STYRINGSKONFERENCE 03 PROJEKT SYNLIGE KOMMUNALE SUNDHEDS- OG ÆLDREDATA

43 SYNLIGE KOMMUNALE SUNDHEDS- OG ÆLDREDATA - INITIATIV 2 OG 3 I SUNDHEDSDATAPROGRAMMET Formål med projekt Synlige kommunale sundheds- og ældredata Projektet er en del af Sundhedsdataprogrammet, hvis vision er Bedre sundhed gennem bedre brug af data. Projektets overordnede formål er at gøre valide data på sundheds- og ældreområdet i kommunerne tilgængelige på en effektiv og smidig måde. Samt vurdere, hvordan disse data fremadrettet kan suppleres og/eller beriges med øvrige relevante data. To centrale leverancer i forbindelse med at gøre valide data tilgængelige er: Tilvejebringelse af fælles datasæt til brug i kommuner og øvrige sundhedsaktører. Etablering af fælles teknisk løsning for lagring af data og deling af data mellem kommuner og eksterne parter. Derudover skal projektet afdække muligheden for at udvikle: En model, der gør det muligt at indsamle data om aktiviteter i kommunale akutfunktioner. En model for, hvordan data fra udvalgte værktøjer pba. tidlig opsporing kan lagres og deles på tværs. Afdækning af hvilke data er relevante at udveksle mellem kommuner og udvalgte kvalitetsdatabaser.

44 SYNLIGE KOMMUNALE SUNDHEDS- OG ÆLDREDATA - INITIATIV 2 OG 3 I SUNDHEDSDATAPROGRAMMET Projektets leverancer Projektet består af fem leverancer: Leverance 1: Ensartede og strukturerede data. Leverance 2: Generisk teknisk løsning hvor data kan lagres og deles med relevante parter. Leverance 3: Kommunale sundheds- og ældredata mhp. akutfunktioner og tidlig opsporing. Leverance 4: Analyse af kommunernes behov for adgang til relevant information om borgernes sundhedstilstand fra øvrige aktører. Leverance 5: Udveksling af data med kliniske kvalitetsdatabaser

45 Regionernes kliniske kvalitets databaser Sundhedsdataog Sundhedsstyrelsen Danmarks statistik Snitflade Fælles Kommunal Gateway Funktion Databehandling Dataanalyse Portal adgang Klassifikations server Datalager Snitflade Kommune Kommune Kommune

46 SYNLIGE KOMMUNALE SUNDHEDS- OG ÆLDREDATA - INITIATIV 2 OG 3 I SUNDHEDSDATAPROGRAMMET Fælles kommunal gateway Etablering af en generisk snitflade, som kan udveksle strukturerede og klassificerede data på tværs af kommuner og udveksle data til andre aktører. Derfor skal leverancen også munde ud i en specifikation og en standard for snitfladen. Succeskriterierne er: Alle parter oplever en smidig og effektiv vej ind på gatewayen, og at data kan hentes smidigt og effektivt (én standard for snitfladen) Data på snitfladen kan overføres til andre platforme fx sundhed.dk og borger.dk Snitfladen er skalerbar og fleksibel Data ind på gatewayen sker automatisk Snitfladen skal kunne udvikles jf. endnu ukendte fremtidige krav om deling af data på tværs Udvikling af snitflade er uafhængig af leverandør (standard) Alle leverandører og aktører skal have mulighed for at tilgå snitfladen (standard)

47 SYNLIGE KOMMUNALE SUNDHEDS- OG ÆLDREDATA - INITIATIV 2 OG 3 I SUNDHEDSDATAPROGRAMMET Projektets tidsplan # Fase Start Slut Fase 1 Etablerings- og forberedelsesfase August 2018 November 2018 Fase 2 Analyse- og pilotfase November 2018 Juni 2019 Fase 3 Udviklingsfase Juni 2019 December 2019 Fase 4 Implementeringsfase December 2019 Juli 2020 Fase 5 Opfølgnings- og tilretningsfase August 2020 December 2020

48 SYNLIGE KOMMUNALE SUNDHEDS- OG ÆLDREDATA - INITIATIV 2 OG 3 I SUNDHEDSDATAPROGRAMMET Mere information Hvis du ønsker yderligere information om eller har spørgsmål til projektet Synlige kommunale sundheds- og ældredata, er du velkommen til at kontakte: Projektleder: Pernille Christensen, perc@kl.dk Konsulent: Morten Bue Rath, mobr@kl.dk?

49 KL S DATA- OG STYRINGSKONFERENCE 2018 NÅR DATA SKABER VELFÆRD PAUSE Næste på programmet 13:55 2. runde af sessioner 2A) Guide til persondataforordning og sikkerhed 2B) Effektive data afslører snyd og fejl 2C) Brug data til at skabe sammenhængende indsatser for udsatte børn og unge