DEMOGRAFIENS BETYDNING FOR BUDGETLÆGNING

Transkript

1 DEMOGRAFIENS BETYDNING FOR BUDGETLÆGNING Økonomikonsulenternes Årsmøde,

2 Formål med sessionen Mange kommuner oplever et demografisk pres pga. et stigende antal ældre borgere, mens antallet af børn i dagtilbuds- og skolealderen ligeledes enten stiger eller falder i kommunerne. Men hvordan ser det ud lokalt og hvordan håndteres demografien i budgetlægningen? Ida Andréa Stoltze Rasmussen, Chefkonsulent i KL s Konsulentvirksomhed (KLK): Hvilke tendenser i den demografiske udvikling skal indarbejdes i budgettet? Hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de håndteres? Hvilke demografimodeller anvendes i kommunerne og hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige modeller? Thomas Rafn, Økonomichef i Hørsholm Kommune: Hvilke dilemmaer opstår typisk i budgetlægningen af demografiafhængige udgifter og hvordan håndteres dette administrativt og politisk.

3 LOKALE OPMÆRKSOMHEDS- PUNKTER IFT. DEMOGRAFI

4 Befolkningssammensætning Den generelle demografiske tendens er, at der bliver flere ældre borgere og flere børn Fordelingen varierer imidlertid meget fra Kommune til Kommune KLK s beregninger baseret på data fra DST ( FOLK1A)

5 Udvikling i befolkningssammensætning KLK s beregninger baseret på data fra DST ( FOLK1A og Hørsholm Kommunes befolkningsprognose fra 2018) Nogle kommuner har en befolkningssammensætning, der medfører periodevise generationsskifter Opmærksomhed ift. planlægning af kapacitet hvor langt sigt bør man beregne for

6 Boligsammensætning og udbygning Befolkningssammensætning kan bl.a. være betinget af perioder med udbygning af bestemte bolig typer Er en stor del af de boliger, der tiltrækker børnefamilier bygget samtidig, kan det medføre periodevise generationsskifter Figur fra Hørsholm Kommune

7 Boligudbygning og forventet indflytning Hvad flytter familier og bestemte aldersgrupper ind i og hvem flytter så ind i jeres boligudbygninger KLK s beregninger baseret på data fra DST ( BOL101) Figur fra Hørsholm Kommune

8 Tilflytning og konjunkturer Graf for boligpriser er baseret på data fra Boligmarkedsstatistikken (Ejendomspriser for parcel-/rækkehus og ejerlejligheder vægtet i forhold til solgte boliger) Kortene er udarbejdet på baggrund af KLK s beregninger på data fra DST ( FOLK1A og BEV107)

9 Fertilitetskvotienter og konjunkturer

10 TYPE AF DEMOGRAFI- REGULERING

11 Hvilke typer af demografimodeller Aktivitetsbaseret demografimodel Befolkningsprognose (BROGERE) Antal borgere Prognoser for kapacitetsbehov (AKTIVITET) Antal brugere Antal pladser Antal klasser Evt. Demografimodeller / tildelingsmodeller (ØKONOMI) Den forventede omkostning på baggrund af den forventede aktivitet Befolkningsbaseret demografimodel Befolkningsprognose (BORGERE) Antal borgere Demografimodeller / tildelingsmodeller (ØKONOMI) Forventet udgiftsændring baseret på gns. Udgifter pr. borger i aldersgrupperne

12 Gennemgående parametre for budgettildeling i organisationen? Tildeling centralt Tildeling decentralt Styring og afregning Demografireguleret central ramme Demografiregulerede ramme budgetter på enhedsniveau Rammestyring Aktivitetsstyring og afregning Aktivitetsbudgetteret central ramme Aktivitetsregulerede budgetter på enhedsniveau Rammestyring i året Aktivitetsstyring og afregning

13 Praksis for demografiregulering Indarbejdes demografiregulering som tekniske korrektioner? Hvilke og hvor mange områder demografireguleres og tages højde for sammenhænge? Hvor budgetteres demografimidlerne? Hvornår kender enhederne deres budget? Hvordan skabes gennemsigtighed i budgettet for enhederne? Tildelingspriser er kendt Vedtaget budget på enhedsniveau Budget vedtages Forudsat aktivitetsniveau er kendt Oktober Decentralt Centralt, Januar Regnskab April Juli Budgetopfølgning Regulering? Budgetopfølgning Regulering?

14 FRA BORGERE TIL BRUGERE PROGNOSER FOR KAPACITETSBEHOV

15 Hvor ligger usikkerhederne typisk Børn (0-6) Høj usikkerhed Borgere Aktivitet Lav usikkerhed Skoler Borgere Aktivitet Høj usikkerhed Lav usikkerhed Ældre (hjemmepleje) Borgere Aktivitet Høj usikkerhed Lav usikkerhed Plejeboliger Borgere Aktivitet Høj usikkerhed Lav usikkerhed

16 Hvad spiller ind på demografiens betydning for budgettet Befolkningsfaktorer Tilbudssammensætning Indsatser Serviceniveau Økonomiske faktorer Borgernes præferencer Demografisk udvikling Hvilken type kapacitet anvendes Forebyggende indsatser (f.eks. habiliterende og rehabiliterende) Kvalitetsstandarder Omkostninger (herunder struktur) Ønske om tilbudstype (f.eks. hjælp i eget hjem) Sundhedstilstand (Sund aldring) Fleksibilitet i anvendelse Udviklende (f.eks. habiliterende og rehabiliterende) Politiske prioriteringer Produktivitet og effektivitet Ønske om pladser i andre kommune (grænsekrydsere) Særlige behov (specialområdet, demens) Struktur Lokale standarder (klassekvotienter, ventetid på specifik venteliste etc.) Tildelingskriterier (elever/klasse etc.) Ønske om tilbud i andet distrikt (distriktskrydsere) Distrikter

17 Eksempler Dagtilbud (0-6 år) Borgernes præferencer og behov > fordelingen på tilbud (afgang til privatinstitutioner, køb og salg af pladser ift. andre kommuner, fordeling dagpleje og institutioner, specialtilbud, pasning i eget hjem, alder ved institutionsstart etc.) Tilbudssammensætning (integrerede/aldersopdelte daginstitutioner og dagpleje, institutionsstørrelse etc.) Skoler Borgernes præferencer og behov > fordelingen på tilbud (afgang til privatskole, køb og salg af pladser ift. andre kommuner, specialskoler, etc.) Elev- eller klassetalsmodeller (herunder usikkerheder ift. fordeling på distrikter) Ældre Borgernes præferencer f.eks. plejebolig eller eget hjem, køb og salg af pladser Forudsætninger om behov (modtagerandel, dækningsgrad osv.) og borgernes sundhedstilstand hvornår får de behov for støtte Indsatser - rehabilitering Den valgte tilbudssammensætning og sammenhænge mellem områderne

18 Beregning af demografiens betydning for aktivitet og økonomi (aktivitetsbaseret model, ældre) Aktivitet (Forventet antal timer, pakker eller forløb) Modtagerandel: Antal modtagere / antal borgere Borgere Plejetyngde: Antal timer eller pakker / antal modtagere Udvikling i modtagerandel Udvikling i plejetyngde Serviceadgang Andel borgere, der tilbydes hjælp Serviceniveau Omfang Niveau af hjælp pr modtager Andel Andel borgere m. behov for pleje Omfang Plejebehov hos borgere m. behov for hjælp Sundhedstilstand & sund aldring Forebyggende Reducerer sandsynligheden for at en borger bliver en modtager Indsatser Udviklende Reducerer behovet for hjælp blandt modtagerne Demografisk udvikling

19 Yderligere inspiration Se f.eks. Flere småbørn udfordrer planlægningen af dagpasningen (Økonomisk perspektiv fra Danske Kommuner) Artikel om plejeboligbehov Artikel fra nationalbanken om boligprisbobler (omhandler bl.a. betydning for flyttemønstre) Boligprisbobler_og_fordelene_ved_en_stabiliserende_boligbeskatni ng_kvo3_2016.pdf#search=boligprisbobler KLK: Følg os på LinkedIn Tilmeld dig vores nyhedsbrev Konsulentvirksomhed/ Bedre styring på det specialiserede socialområde (Økonomisk perspektiv fra Danske Kommuner)

20 Oplægsholder fra KL s Konsulentvirksomhed Ida Andréa Stoltze Rasmussen Chefkonsulent iasr@kl.dk Arbejdsområder Dataunderstøttet styring og ledelse Styringsmodeller og redskaber Kapacitets- og aktivitetsplanlægning og styring Prognoser og fremskrivninger Økonomistyring Ledelsesinformation og FLIS-implementering Eksempler på projekter / opgaver Sundhedsdata kortlægning af kommunernes anvendelse Ledelsesmæssig og organisatorisk forankring af FLIS (FælleskommunaltLedelsesInformationsSystem) Plejeboliganalyser og prognoser Analyser hjemmepleje og hjemmesygepleje Kapacitetsanalyser det specialiserede socialområde Tildelingsmodeller på ældre og børneområdet Lønanalyser og analyser af rekruttering og fastholdelse