Kapitalfonde. Kapitalfonde. Forslag til et dansk- DVCAs kommentarer til. europæisk initiativ 1. den 30. maj Møde i Folketingets Europaudvalg

Transkript

1 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Kapitalfonde DVCAs kommentarer til Kapitalfonde Forslag til et dansk- europæisk initiativ 1 Møde i Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008 DVCA er repræsenteret ved: - Viggo Nedergaard Jensen, Partner i Polaris Private Equity og bestyrelsesformand i ventureselskabet Capital+ - Jette Baade, underdirektør, r, DVCA - Gorm Boe Petersen, chefkonsulent, DVCA Notehenvisninger henviser til sidetal i 2. udkast til beretning bilag 1 ((alm. del; bilag 286) benævnt PNR/2008/side) -1-

2 Er der behov for mere åbenhed omkring kapitalfonde? Ja - ultimo juni offentliggøres, efter 1 års arbejde, retningslinier vedr. Aktivt ejerskab og åbenhed i kapitalfonde, som er medlem af DVCA. Dermed kommer Danmark ligesom UK i front i Europa med en brancheregulering på dette område. DVCA er Danmarks eneste brancheorganisation for kapitalfonde og organiserer hovedparten af de kapitalfonde, der opererer i Danmark. De fleste af de udenlandske fonde, der investerer i danske virksomheder, er hjemmehørende i London, og er underlagt de britiske retningslinier Guidelines for Disclosure and Transperency in Private Equity (Walker Working Group). Retningslinierne har været sendt i høring hos: Afdelingsleder Inge-Lise Buck, LO Professor dr.jur. Jan Schans Christensen, Københavns Universitet Adm. dir. Jørgen Mads Clausen, Danfoss Fondsdirektør Bjarne Graven, ATP Bankdirektør Peter Schütze, Nordea Formand Bente Sorgenfrey, FTF -2-

3 Hovedindholdet af de danske retningslinier Offentligheden skal have mulighed for at danne sig et fair billede af kapitalfonden og dens managementselskab. Oplysningerne skal kunne hentes på fondens hjemmeside, der bl.a. skal indeholde følgende oplysninger: Regnskab for managementselskabet. Redegørelse for fondens organisatoriske opbygning. Fondens investeringskriterier De bagvedliggende investorer i fonden Hvem som er ansvarlig for hvilke investeringer i fonden. Kapitalfonde er interesserede i at udvikle de virksomheder, de ejer, i samarbejde med medarbejderne. Derfor skal der fremover ske en intensiv kommunikation til medarbejderne om planerne for virksomheden. -3-

4 Hovedindholdet af de danske retningslinier Omkring 4 % af den danske arbejdsstyrke i den private sektor arbejder i virksomheder, der er ejet af kapitalfonde. Offentligheden har derfor en vis interesse i at kende udviklingen i de virksomheder, som ejes af kapitalfonde. I forhold til mange andre lande, stilles der relativt store regnskabskrav krav til mindre og mellemstore virksomheders årsrapporter i Danmark. Rammerne er dog relativt vide med hensyn til hvad, der skal rapporteres. DVCAs retningslinier vil derfor supplere/udfylde lovgivningens krav. De centrale krav i de danske retningslinier vil være, at: Årsrapporten skal give et overblik over ejer- og kapitalstruktur Uddybende rapportering og omtale af den økonomiske udvikling i porteføljevirksomhedens årsrapport. At der skal ske en vurdering af finansielle og andre risici Medarbejderomsætningen skal være offentlig ligesom medarbejderantallet primo og ultimo skal være det. Retningslinierne vil blive revideret i 2010 i lyset af de indhøstede erfaringer. -4-

5 Medfører kapitalfondsejerskab, at medarbejderstaben beskæres? (PNR/2008/side 7) Det er en myte, at antallet af arbejdspladser beskæres, når kapitalfonde overtager virksomheder. Flere undersøgelse fra ind- og udland bekræfter det modsatte. Økonomi- og Erhvervsministeriet påviste i 2006, at antallet af medarbejdere i virksomheder ejet af kapitalfonde stiger med gennemsnitligt 1,7% om året de første fire år efter overtagelsen mod i gennemsnit 1,1 % om året i årene op til overtagelsen. En undersøgelse, der i øvrigt ikke omfatter investeringer foretaget af venturefonde. Grundlaget for stigningen i antallet af arbejdspladser er naturligvis betydelige investeringer. -5-

6 Er konkursrisikoen for kapitalfondsejede virksomheder langt højere end normalt som følge af ekstrem gældsbyrde? (PNR/2008/side 4) Kapitalfondsejede virksomheder i Danmark har typisk en egenkapitalandel (soliditet) på 20-50% - afhængigt af branchen m.v. Det er ikke voldsomt forskelligt fra resten af erhvervslivet. DVCA har netop gennemgået 308 virksomheder, der har været/er ejet af kapitalfonde. Data, der går tilbage til 1991 viser, at kun et par stykker er gået konkurs. Det er under 1 %. World Economic Forum opgjode i 2007 konkursraten blandt kapitalfondsejede virksomheder i det kontinentale Europa til 2,6 %. Den af PNR refererede undersøgelse fra University of Nottingham med en konkursrate på ca. 25 % i UK er således på ingen måde repræsentativ. -6-

7 Misbruger kapitalfonde kommanditselskabsformen til bl.a. at undgå regnskabsaflæggelse? (PNR/2008/side 6) I hvert fald ikke i Danmark, hvor regnskabspligten er den samme uanset om der er tale om et kommanditselskab eller et aktieselskab. Kommanditselskaber er skattetransperente; Skattepligten ligger der, hvor slutinvestoren (typisk pensionskassen) har sit hjemsted. Dermed undgås dobbeltbeskatning. Udgør kapitalfonde en systemrisiko på de finansielle markeder? (PNR/2008/ side 3 og 4) Kapitalfondes gældsfinansiering til opkøb kommer fra bankerne. Det er dog en myte at hævde, at kapitalfonde truer den finansielle stabilitet. Et survey udarbejdet af Den Europæiske Centralbank i 2007 viser, at kapitalfondsudlån udgør under 1 % af balancen i den typiske europæiske bank. ECB konkluderer derfor: Concerning banks direct credit exposures to LBO market activities, the survey results do not support the idea that these could pose systemic risks. Fordelen ved en kapitalfond som virksomhedsejer er, at en konkurs i en enkelt virksomhed i porteføljen ikke trækker de øvrige virksomheder med. Det er ikke tilfældet i den traditionelle holdingselskabsstruktur. -7-

8 Bør EU- eller national lovgivning fastlægge et passende, maksimalt gældsniveau i virksomheder overtaget af kapitalfonde (PNR/2008/6,7) Næppe en gennemførlig idé. Skal grænsen være ens for alle virksomheder (grønthøstermetoden) eller skal der tages individuelle vurderinger? PNR viger uden om at antyde, hvad niveauet skal være er det fordi det er svært? Virksomhedsbelåning kan ikke udmåles på samme måde som klassisk dansk realkredit bl.a. fordi der ikke findes offentlige vurdering af virksomheder. Bedst fortsat at lade bankerne står for kreditgivningen. Det medfører en individuel markedsbetinget belåning med mulighed for tab, hvis man tager fejl. I Danmark har man allerede med lovgivningen mod kapitalfonde i 2007 begrænset rentefradragsretten for gæld ud over et vist niveau. -8-

9 Kan man regulere kapital- og hedgefonde over samme læst? (PNR/2008/side 5) Næppe forretningsmodellerne er vidt forskellige. Hedgefonde investerer kortsigtet i børsnoterede værdipapirer ud fra et vist tema. Kapitalfonde opkøber majoritetsandele i unoterede (evt. afnoterede) virksomheder, der udvikles over en periode på 3-7 år med videresalg for øje. Hedgefonde er forment adgang til den europæiske interesseorganisation for kapital- og venturefonde; EVCA. -9-

10 Har pensionskasserne behov for bedre investorbeskyttelse i forhold til kapitalfonde? (PNR/2008/side 5,6) Al tilsyns- og børslovgivning i Europa og USA hviler på en sondring mellem Private investorer, som har behov for omfattende investorbeskyttelse. Kvalificerede institutionelle investorer, der har topprofessionelle medarbejdere til at vurdere investeringsmulighederne, herunder investering i kapitalfonde. Pensionskasser og andre interessenter laver normalt en meget grundig gennemgang efter deres egne metoder før de investerer i en kapitalfond. Hvis pensionskasserne skulle have et yderligere behov for offentlig investorbeskyttelse bør de vel høres herom inden man regulerer? -10-