Hvorfor feedback? Hvorfor nu? 2018 Jacob Metze

Transkript

1 Hvorfor feedback? Hvorfor nu?

2 Det bliver ikke et oplæg om hvordan man skal give god feedback!

3 To temaer 1. Empiri: Hvad ved vi (jeg) om feedback som væsentligt tema for sygeplejerskestuderende? 2. Interventioner: Hvordan kan man arbejde med ændringer på dette område?

4 Feedback har været på dagsordenen i > 5 år Er der sket noget?

5 Lad os teste teorien

6 De studerende bliver mere krævende, de vil have mere og mere feedback. Det er et umætteligt behov

7 For de studerende er feedback det vigtigste element i undervisningen og på uddannelsen

8 I klinikken fik jeg løbende feedback på, om jeg var inde i stoffet og hvad jeg skal kunne. Det gav mig en enorm motivation for at læse op på tingene. Så er det lidt nederen at komme tilbage på uddannelsen og opleve, at man igen er overladt til sig selv. Sygeplejerskestuderende

9 1. Empiri Feedback på sygeplejerskeuddannelsen

10 Sygeplejerske årgang 2013/14 (nederst) vs. 2017/18 (øverst) lav score er bedre

11 Feedback på 6 udbudssteder (gns. score) Gns. sygeplejerskeuddannelsen #1 #2 #3 #4 #5 # Gns. andre uddannelser (N>20.000)

12 Feedback - sygeplejerskehold med laveste score pr. udbudssted #1 #2 #3 #4 #5 # Gns. andre uddannelser (N>20.000)

13 Feedback - sygeplejerskehold med højeste score pr. udbudssted #1 #2 #3 #4 #5 # Gns. andre uddannelser (N>20.000)

14 Feedback - højeste hhv. laveste score pr. udbudssted #1 #2 #3 #4 #5 #6 Gns

15 Feedback: Udvikling 13/14-17/18 42 (Sgpl. 2013/14) 46 (Sgpl. 2017/18) #1 #2 #3 #4 #5 # Gns. andre uddannelser (N>20.000)

16 Der er forskelle mellem uddannelsessteder, men der er større forskelle mellem hold

17 Lav score er bedst

18 Data fra klinikken lav score er bedre Øverste søjle: sygeplejersker under uddannelse Nederste søjle: alle sygeplejersker

19 Er det umuligt at gøre noget ved?

20 Anden uddannelse: Årgang 2017/18 (øverste søjle) sammenlignet med årgang 2013/14 (nederste søjle) lav score er bedre

21 Hvad mener jeg med feedback? Mine undervisere giver kritik og ros på en måde, der giver mig lyst og energi til at gøre mere ud af studiet Mine undervisere giver mig brugbar feedback på, hvordan jeg klarer mig Mine undervisere giver mig tilstrækkelig feedback i forbindelse med eksamener og de opgaver, jeg afleverer Jeg oplever, at underviserne prioriterer feedback til de studerende Mine undervisere tager sig tid til at give mig direkte feedback på mit arbejde

22 Pas på semantiske skraldespande Hvis man strækker begrebet til at omhandle for mange aspekter af undervisningen, risikerer man, at det mister sin værdi. Feedback har ikke den samme betydning for alle. Ofte bliver det en kategori, der dækker over alt fra den studerendes utilfredshed med både udbyttet af undervisningen og relationen til underviserne til konkret feedback på en indsats. Det har en social komponent - studiegruppen og holdet. Det har en individuel komponent - egne krav og kontrolbehov.

23 Hvad ved vi egentlig om de faktorer, der påvirker de studerende i undervisningen? Har vi en tilstrækkelig nuanceret begrebs-og forståelsesramme?

24 Feedback Hvad består den sorte boks af? I praksis: Hvordan er feedback relateret til andre aspekter af undervisning? Teoretisk: Har vi en teori for forståelse af undervisningskvalitet og processer? Undervisning og uddannelse

25 Hvis bare vi havde mere viden

26 Vi ved nok!

27 Studiemiljø, uddannelseskvalitet og trivsel Kravområder Kapacitetsområder Uddannelsesinstitutionen Mine medstuderende Min indre organisation Min coping Min uddannelse Mine undervisere Fysisk studiemiljø Sundhedsadfærd Ændringer i livssituationen Stressreaktioner

28 Mine undervisere Kvalitet af undervisningen Organisering og planlægning Feedback Evaluering og fleksibilitet Anerkendelse og motivation Det personlige forhold

29 Studiemiljø, uddannelseskvalitet og trivsel Kravområder Kapacitetsområder Uddannelsesinstitutionen Mine medstuderende Min indre organisation Min coping Min uddannelse Mine undervisere Fysisk studiemiljø Sundhedsadfærd Ændringer i livssituationen Stressreaktioner

30 Arbejdsbelastninger Min uddannelse Særlige krav Afveksling Engagement Udviklingsmuligheder Klarhed i målsætningen Generelle færdigheder Social kontakt

31 Professionshøjskolernes idékatalog om feedback

32 1: Gør det tydeligt, hvad der er en god præstation Undervisningen Kvalitet af undervisningen Organisering og planlægning Feedback Evaluering og fleksibilitet Anerkendelse og motivation Det personlige forhold Uddannelsen Arbejdsbelastninger Særlige krav Afveksling Engagement Udviklingsmuligheder Klarhed i målsætningen Generelle færdigheder Social kontakt

33 2: Tilrettelæg den studerendes refleksion over egen læring Undervisningen Kvalitet af undervisningen Organisering og planlægning Feedback Evaluering og fleksibilitet Anerkendelse og motivation Det personlige forhold Uddannelsen Arbejdsbelastninger Særlige krav Afveksling Engagement Udviklingsmuligheder Klarhed i målsætningen Generelle færdigheder Social kontakt

34 3: Giv information af høj kvalitet til de studerende om deres læring Undervisningen Kvalitet af undervisningen Organisering og planlægning Feedback Evaluering og fleksibilitet Anerkendelse og motivation Det personlige forhold Uddannelsen Arbejdsbelastninger Særlige krav Afveksling Engagement Udviklingsmuligheder Klarhed i målsætningen Generelle færdigheder Social kontakt

35 4: Sørg for at opmuntre til dialog mellem studerende og undervisere Undervisningen Kvalitet af undervisningen Organisering og planlægning Feedback Evaluering og fleksibilitet Anerkendelse og motivation Det personlige forhold Uddannelsen Arbejdsbelastninger Særlige krav Afveksling Engagement Udviklingsmuligheder Klarhed i målsætningen Generelle færdigheder Social kontakt

36 5: Motiver de studerende og styrk selvfølelsen Undervisningen Kvalitet af undervisningen Organisering og planlægning Feedback Evaluering og fleksibilitet Anerkendelse og motivation Det personlige forhold Uddannelsen Arbejdsbelastninger Særlige krav Afveksling Engagement Udviklingsmuligheder Klarhed i målsætningen Generelle færdigheder Social kontakt

37 6: Gør det muligt for de studerende at lukke gabet mellem den nuværende præstation og en ønsket præstation Undervisningen Kvalitet af undervisningen Organisering og planlægning Feedback Evaluering og fleksibilitet Anerkendelse og motivation Det personlige forhold Uddannelsen Arbejdsbelastninger Særlige krav Afveksling Engagement Udviklingsmuligheder Klarhed i målsætningen Generelle færdigheder Social kontakt

38 7: Giv information til underviserne, som de kan anvende til at forbedre deres undervisning Undervisningen Kvalitet af undervisningen Organisering og planlægning Feedback Evaluering og fleksibilitet Anerkendelse og motivation Det personlige forhold Uddannelsen Arbejdsbelastninger Særlige krav Afveksling Engagement Udviklingsmuligheder Klarhed i målsætningen Generelle færdigheder Social kontakt

39

40 Ambitionsniveau Tillid til egne evner Mestringsstrategier ift. udfordringer og pres Krav til arbejdsindsats Tro på at kunne påvirke egen situation Behov for kontrol og perfektionisme Oplevelsen af at kunne opnå de relationer til andre man ønsker

41 Studerende er meget forskellige To sygeplejerskestuderende på samme hold

42 Manglende feedback

43

44

45 A B

46

47 A B

48 Mine undervisere A B

49 Mestringsstrategier - problemrettede A B

50 Mestringsstrategier - følelsesrettede A B

51 Selvopfattelse (subjective well-being) A B

52 Præstationsmønstre A B

53 Stressreaktioner A B

54 2. Ændringer og udvikling

55 Hvordan finder man ud af hvordan de studerende oplever feedback? Man spørger dem!

56 Målinger har et dårligt ry Mange gange er det berettiget - tilfredshedsmålinger er noget bras. De fleste oplever, at målinger bruges til at kategorisere, styre og gøre noget ved folk. Kvantitative data kan have en helt anden funktion - de kan give indsigt i processer - på flere plan. Data er en fantastisk indgangsvinkel til at udforske processer. Men det kræver, at man involverer dem, der leverer data.

57 Primært til: Hvordan bruger man Dokumentation Dataudnyttelse kvantitative data Meget begrænset fokus på: Diagnose - hvad man måler og hvordan - den konceptuelle og forståelsesmæssige ramme Dialog og udvikling - data input og katalysator i en sensemaking proces

58 Data feedback og proceskonsultation

59 Fra en illusion om at man kan få tilstrækkelig viden til at kunne sige hvad der skal til for at løse problemet med feedback Hvordan skaber man en god feedback-kultur? Hvad ved vi lokalt om de processer, der påvirker feedback blandt de studerende - og hvad kan vi påvirke? Til en forståelse af at lokale data - fortolket af de studerende - kan give indsigt i mønstre og være afsæt for ændringer

60 KOMPLEKST (uordnet domæne) KOMPLICERET (ordnet domæne) Sondér (probe) Observer Reager Ikke- orden Observer Analyser Reager KAOTISK (uordnet domæne) SIMPELT (ÅBENBART) (ordnet domæne) Ager Observer Reager Observer Kategoriser Reager Cynefin Kurtz & Snowden (2003)

61 KOMPLEKST (uordnet domæne) KOMPLICERET (ordnet domæne) Sondér (probe) Observer Reager Ikke- orden Observer Analyser Reager KAOTISK (uordnet domæne) SIMPELT (ÅBENBART) (ordnet domæne) Ager Observer Reager Observer Kategoriser Reager Kurtz & Snowden (2003)

62 SIMPELT (ÅBENBART) (ordnet domæne) Observer Kategoriser Reager Hvad er det for en situation jeg står overfor? Hvad er best practice i denne situation? Handling Eksempler: Instrukser på en afdeling, checklister ifm. operationer etc. Kurtz & Snowden (2003)

63 KOMPLICERET (ordnet domæne) Observer Analyser Reager SIMPELT (ÅBENBART) (ordnet domæne) Observer Kategoriser Reager Hvilken situation står jeg overfor? Analyser systemet og identificer hvilke faktorer er de væsentligste og identificer derefter gode løsninger Handling Eksempler: Arbejdsgangsanalyse, patientflow, logistik etc. Kurtz & Snowden (2003)

64 KOMPLEKST (uordnet domæne) Sondér (probe) Observer Reager KAOTISK (uordnet domæne) Ager Observer Reager Ikke- orden Handl - aktivér systemet KOMPLICERET (ordnet domæne) Observér hvad der sker - hvad siger det om systemet og det problem du står overfor? Observer Analyser Reager Hvad kan jeg påvirke? Handling - safe-to-fail eksperimenter SIMPELT (ÅBENBART) - forstærk det gode (ordnet mønstre domæne) - afsvæk de uønskede. Observer Kategoriser Reager Eksempler: De fleste menneskelige systemer Kurtz & Snowden (2003)

65 KAOTISK (uordnet domæne) orden Der er ingen mønstre - derfor bliver man nødt til at starte med at gribe ind SIMPELT (ÅBENBART) (ordnet domæne) ift. systemet - søge at stabilisere noget. Ager Observer Reager Observér konsekvenserne Observer af handlingen Kategoriser - hvilke mønstre kan man Reager se forme sig. Reagér ift. de mønstre som viser sig i systemet. Eksempler: Krisesituationer Kurtz & Snowden (2003)

66 Cynefin Forskellige typer af systemer kalder på forskellige tilgange til påvirkning og ændring. Det er ikke en kategoriserings-model, men en dynamisk typologi hvor forskellige aspekter af et system kan befinde sig i forskellige domæner. Man kan tvinge orden ind over et system (constraining) - for at kunne styre det - fx. sikre at færre fejl opstår. Det giver mening ift. situationer hvor fejl har stor omkostninger - fx på visse områder indenfor sygehussektoren. På andre områder vil det være spild af energi og ineffektivt at forsøge at påvirke og ændre et komplekst system ved finde en best practice eller at forsøge at analysere sig frem til generelle tiltag: hvad man skal gøre. Faren er, at disse analyser bliver et endeløst projekt.

67 To umiddelbare farer indenfor uddannelsessektoren - drevet af teknologi-fetichisme

68 Gamifaction af uddannelse. Direkte og personlig feedback gennem spil og opgaver skræddersyet til den enkelte studerende

69 Big data fungerer godt ift ordnede systemer Problematisk i komplekse adaptive systemer

70 Mennesker er ikke myrer!

71 Vær varsom med at aggregere Hold Udbudssted Uddannelsesinstitution Uddannelsen på landsplan

72 Vær varsom med at imitere

73 Drop benchmarking! Hvis I vil bruge det til andet end at få bekræftet at det kan se anderledes ud andre steder.

74

75 Påvirkning af komplekse adaptive systemer Udgangspunktet er en forståelse af hvad vi står i her-og-nu og ikke en ideel fremtid. Brug data til at få indsigt i de mentale modeller de studerende har omkring feedback - spørg ind til det. Det er de mentale modeller I hører fra de studerende, der skal være udgangspunktet for forståelse - påvirkning og ændring: De studerende som aktører - hvordan er de med til at skabe og vedligeholde en problemstilling som feedback og hvad kan de selv påvirke? Når I som uddannelse har fået indsigt i de modeller de studerende sidder med - hvad gør I for at ændre (eller vedligeholde!) deres holdning til feedback? Hvilke handlemuligheder ser I, der kan sætte skub i problemfeltet.

76

77

78 Hvorfor data og distribueret kognition er vigtigt

79

80 Den usynlige gorilla

81 83% af radiologerne så ikke gorillaen selvom den var 48 gange større end den gennemsnitlige cancerknude

82

83

84 Data -> ændringer 1. Få fat i data (kvantitative og kvalitative) på adfærdsniveau - De studerendes scores og deres egne fortolkninger - hvordan opleves det og hvilken betydning har det for dem? 2. Brug data til at få indsigt i de mentale modeller (theories in use) - Hvad er det for mentale modeller de studerende har, som gør, at de tænker og agerer på en bestemt måde ift. eksempelvis feedback? 3. Hjælp de studerende til at se sig selv som aktører - De er ikke passive deltagere i en struktur som uddannelsen alene er ansvarlige for. Hvordan er de med til at skabe (og vedligeholde) problemstillinger som eksempelvis feedback og hvad kan de påvirke? 4. Når I som uddannelse har fået indsigt i de modeller de studerende sidder med - hvad er så jeres påvirkningsmuligheder - jeres andel - hvad gør I for at vedligeholde deres holdning til feedback? - hvad kan I realistisk ændre i morgen, som giver jer begrundet håb om at I kan skubbe systemet i den rigtige retning? - tænk i at forstærke hensigtsmæssige mønstre og afsvække de uhensigtsmæssige.

85 Jacob Metze

86 Referencer Kurtz, C. F., & Snowden, D. J. (2003). The new dynamics of strategy: Sense-making in a complex and complicated world. IBM systems journal, 42(3), Snowden, D. J., & Boone, M. E. (2007). A leader's framework for decision making. Harvard business review, 85(11), 68. Argyris, C., Putnam, R., & Smith, D. M. (1985). Action science (Vol. 13). Jossey-Bass Inc Pub. Watzlawick, P., Bavelas, J. B., & Jackson, D. D. (2011). Pragmatics of human communication: A study of interactional patterns, pathologies and paradoxes. WW Norton & Company.