Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud.
|
|
- Oliver Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Struktur på skole- og dagtilbudsområdet, 2009 NOTAT Direktøren Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud. Børne- og Undervisningsudvalget har i en række møder fra april til oktober forholdt sig til strukturen for skole- og dagtilbudsområdet, dvs. de overordnede rammer for den indholdsmæssige udvikling. De nuværende institutioner er rammebetingelser for den fremtidige udvikling af den indholdsmæssige side af skole- og dagtilbudsområdet. Så den fremtidige struktur skal understøtte mulighederne for fortsat at have dag- og skoletilbud i lokalområderne. Den fremtidige struktur skal fremme en optimering af resurseforbruget, så flest mulige resurser bruges på institutionernes kerneopgaver, dvs. børn og unges udvikling og læring. Det forudsættes at den distriktsstruktur, der er etableret i forhold til børn og unge med særlige behov, videreudvikles, dog med en mulig deling af Benløse- Vigersted-distriktet i to selvstændige distrikter. Der er desuden stillet forslag om at justere distriktsopdelingen; konkret er en overflytning af Nordbakkeskolens skoledistrikt (med tilhørende dagtilbud) foreslået overført til Sdr. Parkdistriktet. En yderligere decentral struktur ved etablering af nye mindre lokale institutioner eller forøgelse af antallet af skoler med overbygning skal ikke understøttes. En institution er defineret ved at have en selvstændig ledelse og bestyrelse (og for skolernes vedkommende også selvstændigt skoledistrikt og budget). Fokus har været rettet mod to strukturmodeller, der beskriver rammerne for relationerne mellem de enkelte dagtilbud og skoler: netværksmodellen og distriktsmodellen. For dagtilbuddenes vedkommende er disse modeller beskrevet i publikation fra KL. Tilsvarende materiale foreligger ikke for skolernes vedkommende, og da lovgivningen på skoleområdet er mere kompliceret, er hovedvægten lagt på skoleforholdene i de to beskrivelser af modellerne. Den konkrete anvendelse af mulighederne i modellerne illustreres måske bedst ved at se på den organisationsmodel, der ligger til grund for Ringsted Gymnasium. Midtsjællands Gymnasium er etableret efter områdemodellen, dvs. fælles ledelse, administration, bestyrelse m.m. for flere fysisk adskilte institutioner (Haslev Gymnasium og Ringsted Gymnasium) med henblik på at fastholde og styrke den almengymnasiale uddannelse lokalt. Netværksmodellen ligger til grund for samarbejdet mellem de forskellige gymnasiale uddannelser i Ringsted (Ringsted Gymnasium, EUC og VUC), der institutionelt gennemføres af tre selvejende institutioner med selvstændig ledelse, bestyrelse m.m.. Formålet er, at de tre selvstændige enheder skal kunne optimere deres drift gennem et samarbejde (lokaler, personale, fællesarrangementer m.m.). Det har efter Ringsted Kommunes opfattelse været væsentligt for Undervisningsministeren, at de benyttede modeller fremmer fleksibiliteten (og dermed giver mulighed for resurseoptimering), understøtter skabelsen af faglige miljøer og fremmer mulighederne for at fastholde mindre lokale tilbud (og dermed styrke rekrutteringen til tilbuddene). Som en sidebemærkning understøttede Undervisningsministeren gennem sin omtale af sciencecenteret ved Sorø Akademi den tankegangen om at etablere fagcentre, der også 3. august 2009 / B Ringsted Kommune Side 1 af 5 \\rknas02.ringsted.int\users$\bktoso\dokumenter\word\skoler\skolestruktur\høringsnotat.doc Børne- og Kulturforvaltningen
2 indgår i overvejelserne i Ringsted (fx skal vi have et fælles naturvidenskabeligt undervisningscenter for alle skoler og dagtilbud i Ringsted, Historiens Hus er tilsvarende tænkt udviklet til et sådant center m.m.). DISTRIKTSMODELLEN I en ren distriktsmodel, hvor de nuværende institutioner sammenlægges til nye, større institutioner med undervisning hhv. pasning på flere geografisk adskilte afdelinger, får hver nydannet institution én leder, én bestyrelse og ét budget (og for skolernes vedkommende også ét skoledistrikt). Modellen vil kunne realiseres således: I hvert af de nuværende overbygningsdistrikter etableres én folkeskole og ét dagtilbud med aktiviteter flere steder. Dvs. at aktiviteterne på de nuværende skoler og dagtilbud som udgangspunkt fortsætter uændret, men nu i afdelinger der indgår i en større institution. Hensigten er at skabe en ny organisationsstruktur, så der sikres en pædagogisk og læringsmæssig sammenhæng mellem tidligere selvstændige institutioner og institutionstyper i hvert distrikt. Strukturen skal bidrage til at optimere driften ved løsningen af de opgaver, der både er institutionernes kerneopgaver og periferiopgaver: fx på det administrative og det tekniske serviceområde. Distriktsmodellen skaber en entydig ledelses- og beslutningsstruktur, der kan fremme en fælles udnyttelse af medarbejdernes særlige kompetencer, sikrer større forsyningssikkerhed og fremmer udviklingen af interne arbejdsfordelinger/specialiseringer. Der forudsættes endvidere en fortsat tilpasning af de centrale funktioner (UPPR, Sundhedstjenesten og den sociale rådgivning og myndighedsudøvelse samt Børne- og Kulturforvaltningen) til distriktsstrukturen. Endelig forudsættes distriktsmodellen at optimere brugen af de fysiske rammer for at sikre de mest hensigtsmæssige fysiske rammer for børns og unges faglige udvikling. Distriktsmodellen skal tage udgangspunkt i skabelse af de bedst mulige rammer for alle børns og unges udvikling i distrikterne (dvs. søge at optimere udbyttet af de givne resurser gennem den interne struktur/arbejdsdeling i distriktet og den interne resurseallokering). Distriktsmodellen tager højde for eventuelle interessemodsætninger ved at skabe en entydig ledelses- og beslutningsstruktur. Hver folkeskole og hvert dagtilbud har én leder og én bestyrelse. Ansvaret for den daglige drift på hver af de enkelte enheder forestås af en afdelingsleder, der refererer til hhv. skolelederen eller dagtilbudslederen. Muligheden for at inddrage andre aktører i forhold til at realisere de overordnede indholdsønsker (der er blevet identificeret i den proces, der har ligget til grund for Børne- og Undervisningsudvalgets forslag til overordnede rammer for skole- og dagtilbudsområdet) har været nævnt, fx kulturinstitutioner og foreninger. Det vil desuden være muligt at videreudvikle de sociale og sundhedsmæssige indsatser, der i dag er tillagt distriktsrådene. Det vil være muligt, at en forvaltningsmedar- Side 2 af 5
3 bejder får funktion som distriktsleder, så det bliver muligt at inkorporere ydelser og foranstaltninger på baggrund af service- og sundhedsloven m.m.. Distriktslederen kan ikke begrænse de kompetencer, der er tillagt ledere og bestyrelse i Folkeskole- og Dagtilbudsloven. Skole- og dagtilbudslederen udarbejder forslag til resurseallokering (både personalemæssige og økonomiske) til godkendelse i bestyrelsen. Børne- og Undervisningsudvalget har ikke taget initiativ til at fremkomme med forslag om justeringer i de fremtidige afdelingers målgrupper. Dvs. at Udvalget fx ikke har forholdt sig til placeringen af 7. klassetrin, løbende optag i børnehaveklasser eller fælles udnyttelse af fysiske rammer, da kompetencen til dette i distriktsmodellen er tillagt den enkelte institution. Den fremtidige struktur på børne- og ungeområdet skal understøtte realiseringen af Ringsted Kommunes overordnede politikker, fx landdistrikts-, sundheds- og integrationspolitik. Realiseringen af disse politikker må dog ikke begrænse mulighederne for at sikre børn og unge den bedst mulige personlige og faglige udvikling. Den fremtidige struktur skal bidrage til realiseringen af børn og unge-politikken og de besluttede overordnede pædagogiske principper fx inklusion. Det forudsættes derfor, at dagtilbud og folkeskoler indgår i et forpligtende samarbejde først og fremmest på distriktsplan. Distriktsmodellen skal ligeledes fremme gennemførelsen af de principper for udviklingen af de fysiske rammers understøttelse af børns og unges læring (faglaboratorier), som Byrådet har vedtaget d. 24. juni NETVÆRKSMODELLEN I en ren netværksstruktur, hvor de nuværende institutioner bibeholdes med selvstændig ledelse, bestyrelse og budget (og for skolernes vedkommende også selvstændigt skoledistrikt) vil en netværksmodel kunne realiseres således: Institutionerne i de enkelte distrikter skal indgå i et forpligtende netværkssamarbejde, så der skabes en pædagogisk og læringsmæssig sammenhæng mellem institutioner og institutionstyper i hvert distrikt. Institutionerne i de enkelte distrikter skal indgå i forpligtende samarbejder, der kan bidrage til at optimere driften ved løsningen af de opgaver, der ikke direkte er forbundet med institutionernes kerneopgaver: fx på det administrative og det tekniske serviceområde. Men det forpligtende samarbejde kan også være på det personalemæssige område (fx fælles udnyttelse af medarbejdere med særlige kompetencer eller fælles vikarkorps), og der kan udvikles interne arbejdsfordelinger/specialiseringer. Der forudsættes endvidere en fortsat tilpasning af de centrale funktioner (UPPR, Sundhedstjenesten og den sociale rådgivning og myndighedsudøvelse samt Børne- og Kulturforvaltningen) til den overordnede distriktsopdeling. Endelig forudsættes de overordnede distrikter at optimere brugen af de fysiske rammer for at sikre de mest hensigtsmæssige fysiske rammer for børns og unges faglige udvikling. Side 3 af 5
4 Gennem det forpligtende netværkssamarbejde skal der tages udgangspunkt i skabelse af de bedst mulige rammer for alle børns og unges udvikling i distrikterne (dvs. søge at optimere udbyttet af de givne resurser gennem den interne struktur/arbejdsdeling i distriktet og den interne resurseallokering). Det forudsættes, at alle involverede institutioner indgår positivt i samarbejdet, der tager udgangspunkt i udviklingen af distrikternes ydelser og ikke de enkelte institutioners særinteresser. Da der nødvendigvis må forudsættes forskellige opfattelser mellem de enkelte institutioner (ledelse/bestyrelse/medarbejdere) i distrikterne, vil det være nødvendigt at etablere overordnede tværgående koordineringsfora eller måske snarere tværgående beslutningsfora, hvortil de definerede beslutningstagere på den enkelte institution (ledelse og bestyrelse) er indstillet på (forpligtet til?) at delegere en del af egen beslutningskompetence og egne resurser. Muligheden for at inddrage andre aktører i forhold til at realisere de overordnede indholdsønsker (der er blevet identificeret i den proces, der har ligget til grund for Børne- og Undervisningsudvalgets forslag til overordnede rammer for skole- og dagtilbudsområdet) har været nævnt, fx kulturinstitutioner og foreninger. Det vil desuden være muligt at videreudvikle de sociale og sundhedsmæssige indsatser, der i dag er tillagt distriktsrådene. Det vil være muligt, at en forvaltningsmedarbejder får funktion som distriktsleder, så det bliver muligt at inkorporere ydelser og foranstaltninger på baggrund af service- og sundhedsloven m.m.. Distriktslederen kan ikke begrænse de kompetencer, der er tillagt ledere og bestyrelse i Folkeskole- og Dagtilbudsloven. Det har desuden været nævnt, at den nuværende resurseallokeringsmodel evt. skal justeres, hvis det anses for nødvendigt i forhold til at understøtte helhedstænkningen i de overordnede distrikter. Dette vil evt. også kunne fremmes ved, at et evt. fælles tværgående beslutningsorgan gives kompetence til at disponere en vis del af de enkelte institutioners selvstændige budgetter. Børne- og Undervisningsudvalget har ikke taget initiativ til at fremkomme med forslag om justeringer i de nuværende institutioners målgrupper. Dvs. at Udvalget fx ikke har forholdt sig til placeringen af 7. klassetrin, løbende optag i børnehaveklasser eller fælles udnyttelse af fysiske rammer, men udvalget er indstillet på at understøtte forslag af denne karakter, initieret i de enkelte distrikter. Den fremtidige struktur på børne- og ungeområdet skal understøtte realiseringen af Ringsted Kommunes overordnede politikker, fx landdistrikts-, sundheds- og integrationspolitik. Realiseringen af disse politikker må dog ikke begrænse mulighederne for at sikre børn og unge den bedst mulige personlige og faglige udvikling. Den fremtidige struktur skal bidrage til realiseringen af børn og unge-politikken, og de besluttede overordnede pædagogiske principper fx inklusion og gennemførelsen af de principper for udviklingen af de fysiske rammers understøttelse af børns og unges læring (faglaboratorier), som Byrådet har vedtaget d. 24. juni Forvaltningen har umiddelbart ikke kendskab til tilsvarende organisationsmodeller for skoler og dagtilbud, dvs. organisationsmodeller der i det skitserede omfang bygger på et forpligtende netværkssamarbejde. Side 4 af 5
5 Der skal derfor udvikles et eget styringsgrundlag (nuværende styrelsesvedtægter med bilag for hhv. skoler og dagtilbud skal revideres), og nuværende resurseallokeringsmodeller skal evt. også justeres. Det er nødvendigt med henblik på at fastlægge kompetencer, dvs. hvem har kompetence til at træffe givne beslutninger, hvordan løses interessekonflikter, og hvem træffer afgørelser i forhold til forskellige former for klager? Styringsgrundlaget skal samtidig sikre, at der ikke sker en bureaukratisering af beslutningsprocesser, og at alle interessenter (medarbejdere, forældre og børn/unge) får medindflydelse på drift og udvikling. Generelt Mens det i distriktsmodellen forudsættes, at de enkelte afdelinger har medindflydelse på beslutninger vedr. drift og udvikling, giver netværksmodellen i højere grad medbestemmelse, men forudsætter samtidig positiv samarbejdsvilje for at kunne fungere, og indeholder visse organisatoriske begrænsninger, der måske kan fremme integrationen i fællesskabet. De enkelte afdelingers indflydelse på den samlede drift fastsættes i styrelsesvedtægten (fx gennem sammensætningen af bestyrelsen). De særlige forhold, der er knyttet til de selvejende dagtilbud med driftsaftale med Ringsted Kommune, er ikke blevet behandlet i notatet. Formålet med høringsprocessen er dels at kvalificere Børne- og Undervisningsudvalgets forslag til rammer for drift og udvikling af dagtilbuds- og skoleområdet med det udgangspunkt, at eksisterende institutioner skal indgå i tættere relationer, bl.a. for at sikre bæredygtig drift i de mindste institutioner/afdelinger. dels at igangsætte en proces i distrikterne, hvor intentionerne i Børne- og Undervisningsudvalgets forslag konkretiseres og operationaliseres ved inddragelse af det materiale, der er udarbejdet i det hidtidige forløb af strukturdebatten. Det vil næppe være hensigtsmæssigt at vurdere fordele og ulemper yderligere ved de to modeller i dette notat. Disse vurderinger forudsættes at indgå i høringsprocessen, hvor den enkelte institution, medarbejdergruppe m.m. skal vurdere, hvilke organisatoriske rammer der bedst tilgodeser den ønskede udvikling af børn- og ungeområdet. Høringssvar bedes fremsendt til forvaltningen senest d. 13. november 2009, kl. 12:00 Side 5 af 5
Organisering af børne- og ungeområdet i Ringsted Kommune Notat udarbejdet af Børne- og Kulturforvaltningen den 9. juni 2010
Organisering af børne- og ungeområdet i Ringsted Kommune Notat udarbejdet af Børne- og Kulturforvaltningen den 9. juni 2010 Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i oktober 2008 at iværksætte en offentlig
Læs mereFormålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene
Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver:
Læs mereOrganisering af børne- og ungeområdet
Skitse til beslutningsgrundlag Organisering af børne- og ungeområdet Bilag til Børne- og Undervisningsudvalgsmøde den 25. maj 2010 Overblik 1. Baggrund Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i oktober
Læs mereFamiliemøde r. evaluering af et pilotprojekt
Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af
Læs mereDer har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere.
Notat af 27. februar 2015 Ny ledelsesstruktur 1. Indledning: I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24-06-2014 blev det besluttet, at der
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed.
Punkt 6. Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. 2011-40355. Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets drøftelse sagsfremstilling vedr. fælles budget for
Læs mereBilag 6 Notat vedr. nye skoledistrikter 2012 NOTAT Skoleafdelingen
Bilag 6 Notat vedr. nye skoledistrikter 2012 NOTAT Skoleafdelingen Dette notat omhandler konsekvenser for ændring af skoledistrikter ved beslutningen i Børne- og Undervisningsudvalget d. 14. april 2011.
Læs mereResultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger
Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015
STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereUddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen
Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014 Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Indhold Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen...1 Kapitel 1: Skolebestyrelsen...3
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereOrganisering af børne og ungeområdet i Ringsted Kommune
Organisering af børne og ungeområdet i Ringsted Kommune Notat om: Etablering af bæredygtige enheder på skole- og dagtilbudsområdet og Mulig delegation af ledelse i distriktsmodellen og Mulige organiseringsformer
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereNy struktur for dagtilbud og skoler
FAQ 2 om: Ny struktur for dagtilbud og skoler Børne- og Kulturforvaltningen d. 7. december 2010 I anden halvdel af høringsperioden har Børne- og Kulturforvaltningen svaret på følgende spørgsmål: Dagtilbudsområdet
Læs mereNotat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber
SKOLER OG INSTITUTIONER Dato:22. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2106 E-mail: bau@balk.dk Kontakt: Bibi Baunkilde Notat Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Kommunes dagtilbud, skoler og klubber
Læs mereReferat. Børne- og Undervisningsudvalget. Møde nr.: 12/2010. Mødedato: mandag den 20-12-2010. Mødetidspunkt: 17:30-18:30. Mødested: Hækkerupsvej 1
Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 12/2010 Mødedato: mandag den 20-12-2010 Mødetidspunkt: 17:30-18:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL)
Læs mereVejledning i udarbejdelse af politikker
Vejledning i udarbejdelse af politikker Udarbejdet i januar 2012 1 Indledning Revideringen af styringsfilosofien i efteråret 2011 har haft fokus på at gøre styringsfilosofiens redskaber mere enkle og mere
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereAttraktive dag-, fritids- og klubtilbud
Budgetforslag 2016 Attraktive dag-, fritids- og klubtilbud Børn og forældre efterspørger mere fleksibilitet, længere åbningstid og mere aktive dag-, fritids- og klubtilbud. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker,
Læs mereNOTAT. 7. januar 2015
NOTAT 7. januar 2015 Budgetlægning for 2016 Kultur og Fritidsudvalget møde i januar Økonomiudvalget har på deres møde den 11. december 2014 besluttet at der skal arbejdes med 3 spor i processen for budgetlægningen
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning
Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner 23. april 2010 Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om
Læs mereVilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger
Vilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger Hovedudvalget Forord Region Syddanmark har et personalepolitisk værdigrundlag, som skal efterleves af ansatte i forbindelse med varetagelse
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007.
ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 14 Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. Mødet startede kl. 9.05 og sluttede kl. 11.50 Lone Hansen deltog fra kl. 9.30 Der var afbud
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821
Læs mereProjekt Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles pædagogisk Råd
Projekt Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles pædagogisk Råd for synergien mellem Sparkær LBO og Mønsted Skole Beskrivelse af Fælles ledelse for den samdrevne institution Sparkær Skole og Mønsted Skole
Læs mereDen Fælles Organisation
Den Fælles Organisation Det Danske Spejderkorps Introduktion Den fælles organisation er betegnelsen for det samlede felt af frivillige og ansatte, der arbejder med drifts- og udviklingsdelen for hele Det
Læs mereOPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN
OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereFORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune
FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereNotat vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole.
Notat vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole. Dette dokument beskriver, den procedure som Kommunalbestyrelsen skal følge og de valg Kommunalbestyrelsen skal foretage i forbindelse med nedlæggelsen
Læs mereNotat om juridiske og økonomiske forhold, når kommuner har indgået driftsoverenskomst / driftsaftaler med private tilbud
22. december 2015 Socialtilsyn Hovedstaden Notat om juridiske og økonomiske forhold, når kommuner har indgået driftsoverenskomst / driftsaftaler med private tilbud Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget
Læs mereOrganisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen
Skoleforvaltningen Oktober 2006 Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen Aalborg Skolevæsen bliver efter kommunesammenlægningen landets 3. største. Det er stadig intentionen, at skolevæsenet skal være
Læs mereBørne- og Familieafdelingen
Børne- og Familieafdelingen Hans Chr. Mariegaard Afdelingschef Helle Berg Områdeleder, Centrum/Sydvest Marianne Andersson Dagtilbudsleder, Nibe/Frejlev Merete Løkkegaard Afsnitsleder, Udviklingsafsnit
Læs mereDIALOGVÆRKTØJ DRØFTELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM RESSOURCER OG OPGAVER PÅ ARBEJDSPLADSER OG I MEDUDVALG I RANDERS KOMMUNE
DIALOGVÆRKTØJ DRØFTELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM RESSOURCER OG OPGAVER PÅ ARBEJDSPLADSER OG I MEDUDVALG I RANDERS KOMMUNE Rammer for drøftelse af ressourcer og arbejdsmængde på arbejdspladsen Budget på MED
Læs mereIndstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 31. maj 2011.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 31. maj 2011 1. Resume og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) er i dag placeret i Socialforvaltningen.
Læs mereSagsnr Forslag til ny organisering for Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen København (model 2)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 28. maj 2018 Sagsnr. 2017-0379345 Forslag til ny organisering for Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen København (model 2) Formanden
Læs mereDe 7 Netværk 2014-15
Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning - 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010
Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereSTYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS
STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS STYRINGSMODEL PÅ FOREBYGGELSESOMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MYNDIGHED (FAMILIERÅDGIVNING OG UNGEENHED) OG LEVERANDØR PFI (PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS)
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereVedtægt for Midtsjællands Gymnasium
^ Vedtægt for Midtsjællands Gymnasium V Vedtægter for Midtsjællands Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Midtsjællands Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning
Læs mereGenerelle oplysninger. Projektoplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel
Læs mereSkoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Læs mereOmrådeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.
Områdeledelse Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere. Styrke den strategiske ledelse og effektivisere den administrative ledelse Matche krav og forventninger
Læs mereRammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Læs mereVejledning til arbejdet i hhv. Områdeforældrebestyrelse og Forældreråd i område Løgumkloster
Vejledning til arbejdet i hhv. Områdeforældrebestyrelse og Forældreråd i område Løgumkloster FORORD Kære forældre Velkommen til arbejdet i områdeforældrebestyrelse og forældreråd. Tønder Kommune har besluttet,
Læs mereDer er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.
Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen
Læs mereBornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet
Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet August 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 4 1.1 Evalueringsrapporten en kort læsevejledning... 4 2 Evalueringens
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereKommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud
Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereAdministrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereNotat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn
Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård
Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mere31/9 understøtter ikke muligheden for det tilfældige møde, opbygningen af det faglige fællesskab og den gensidige inspiration.
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling på fokusgruppeinterview med skoleledere 1. I hvilken grad har 31-9 understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens
Læs mereTilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner)
Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Indledning Nedenfor gennemgås hvilke lovgivningskrav, der er til det pædagogiske tilsyn samt de principper og rammer
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget
11. december 2013 Børne- og Undervisningsudvalget Referat Møde: 11. december 2013 kl. 16:30 Sted: Mødelokale 2A / Bad Salzungen Side 1 af 15 Pkt. Side 121 Meddelelser fra formanden 3 122 Meddelelser fra
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 20. februar 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe,
Læs mereOPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN
OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mere1. Kan kompetencen til rygepolitik uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutioner?
Notat 12. januar 2016 Sagsbeh.:JARE01 J.nr.: 00.01.00-A00-29-14 HR-afdelingen Redegørelse til Magistraten vedr. ny rygepolitik Magistraten udsatte sagen i møde den 11. januar 2016, idet forvaltningen blev
Læs mereForslag. Dagtilbudslov
Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereUdkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur.
HOLBÆK KOMMUNE FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. januar 2018 Udkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereSupplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven
Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereSPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT
SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.
Læs mereDialogmøde og Nytårskur. Status på udvikling af landdistrikterne Fokus i 2015. 15. januar 2015. www.slagelse.dk
Dialogmøde og Nytårskur Status på udvikling af landdistrikterne Fokus i 2015 15. januar 2015 Hvorfor det øgede fokus på landdistrikterne 1. Flere borgere i landdistrikterne eller i hvert fald fastholde
Læs merePlan for Dagplejens fremtid - analyse
Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr. 229411 Brevid. 1634337 Ref. HEMC Dir. tlf. 46 31 40 68 hellemc@roskilde.dk Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts 2013 1. Indledning Notatet indeholder
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mere(Endelig vedtaget 20. dec. 2013 og med virkning fra 1. aug. 2014)
Ny Højskolelov (Endelig vedtaget 20. dec. 2013 og med virkning fra 1. aug. 2014) 1. Udvidet oplysningsvirksomhed 2. Administrative fællesskaber 3. Leje i 10 år - og Eje sammen med andre 4. Ervhvervsvirksomhed
Læs mereSammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,
Læs mere