Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Transkript

1 Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet, samarbejde og ansvarlighed. Korsvejens Skoles Værdigrundlag: Vi sætter SAMHØRIGHED højt. FAGLIGHED og FORDYBELSE, TRIVSEL og GLÆDE, SELVVÆRD og ANSVARLIGHED medtænkes i alle årsplaner og fremgår tydeligt i hele skolens virke. Vores forventninger er, at såvel voksne som børn forholder sig til skolens værdigrundlag. I skoleåret vil vi: 1. Fokusere på skoleudvikling 2. Fokusere på faglighed 3. Fokusere på trivsel Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning 1. På Korsvejens Skole er mange gode tiltag sat i værk. Der opleves et stort engagement når tiltagene sættes i gang, men det kan være svært at fastholde ideerne, og især at få implementeret 1 At de gode tiltag bliver implementeret i hverdagen Skoleudviklingsprojektet starter med pædagogiske dage 13. og 14. august 12, hvor fokus er på rammesætningen for skoleudviklingen. Rammen er det gode møde. Der laves en fælles skabelon til mødeindkaldelse og referat, samt gives redskaber til andre måder at afholde møder på. De pædagogiske dage har højt engagementsniveau og får gode tilbagemeldinger i evalueringerne De pædagogiske dage evalueres på PR og i faserne.

2 tiltagene som en del af det vi gør. Der er behov for at stoppe op og få sat tingene i system. Hvordan holder vi møder? Går vi hjem med mere end vi kom med? At alle interne møder på skolen opleves som relevante og udbytterige af de ansatte Det forventes, at alle mødeindkaldere benytter skabelonerne, at alle referater skrives i skabelonen, at mødereferater lægges i lærerintra og at møderne så vidt muligt evalueres hver gang. Ved alle interne, datofastlagte møder benyttes skabelonerne til såvel mødeindkaldelse, referatskrivning og evt. evalueringsskabelon. Mødereferater lægges på intraen. På fasemøder afklares i november og i april, om de ansatte oplever, at skabelonerne har effektiviseret mødevirksomheden At få justeret skabelonerne efter brugernes ønsker Der laves et forum for ideudveksling på Lærerintra i forhold til skabelonen, som løbende justeres. Rammerne er hermed skabt, og der er derpå givet mulighed for at videreudvikle på effektiviteten af møderne. Brugerne har benyttet lejligheden til at få indflydelse på skabelonernes udformning, ved at give sin mening til kende på bloggen på lærerintra. På PR møde i november/december gøres status og evt. justerede skabeloner tages i brug og benyttes resten af skoleåret. Skabelonerne evalueres på sidste PR møde i skoleåret. 2

3 Fagteammøder er noget diffuse for mange. Hvordan sikrer vi, at fagteammøder virkeligt er udviklende for fagsamarbejdet og at forventningerne til deltagelse faktisk foregår? At der er tydelighed i forhold til, hvem der er medlemmer af fagteamene og hvilke opgaver, fagteamene har. At fagteammøderne er fagligt relevante for deltagerne At vi holder de nødvendige møder og afskaffer unødvendige. På PR møde i september tages hul på problematikken. PU følger op på de indkomne forslag til ny struktur og indhold. På efterfølgende PR møder drøftes forslag til opgavebeskrivelse og struktur. Opgavebeskrivelserne for skoleåret har tydeligere beskrivelser af fagteamenes og tovholdernes opgaver. TR og skoleleder arbejder med forventninger og vejen dertil. Skoleledelsen får tilsendt medlemsliste fra tovholdere. Af referaterne fremgår, hvad har været behandlet, hvilke problemstillinger fagteamet har arbejdet med, hvordan fagteamet kan byde ind i læsebåndet Beskrivelserne forelægges på PR på sidste PR møde i og indgår som en del af TR og skoleledelsens aftaler for kommende skoleår. Brugen af Lærerintra er rodet og uigennemskuelig. Der er behov for at se på den skriftlige kommunikation, så alle ved, hvor man kan søge oplysninger. At få lavet en strategi, som passer til virkeligheden. At få ryddet op i gamle dokumenter, at få skabt en entydig struktur i lærerintra, og at få lavet retningslinjer for brugen af intra. Der nedsættes et udvalg med IT-ansvarlig, viceskoleleder og administrativ afdelingsleder, som laver strategi for intraen. Retningslinjerne stadfæstes i SU. Dokumenter, som ikke længere er aktuelle, er heller ikke tilgængelige på intraen. Der er en tydelig struktur og måde, hvorpå diverse dokumenter offentliggøres i intraen. Udvalgets arbejde fremlægges for PU i december og efter justeringer i PU tages på dagsordenen i PR og i SU med henblik på at lave retningslinjer i SU. 3

4 Hvor skal vi hen? Hvad er vores elevatortale? Alle ved, i hvad retning vi går, hvad vi vil som skole. Hvad er vores pædagogiske profil? På PR i faserne i oktober 12 tages fat på snakken om vores profil/brand/elevatortale. På den pædagogiske dag 5. november 2012 har Kresten Schultz-Jørgensen et oplæg om emnet, som et boost inden vi tager ordentligt fat. Der opleves en engageret snak med efterfølgende gode skriftlige ideer til, hvad vi vil kendes på, som PU kan forholde sig til. Det boost, som KSJ holder oplæg om giver anledning til refleksion i såvel PU som i PR PU evaluerer løbende og sætter ind i forhold til ønsker/gode ideer. Ved afslutning af KSJs oplæg, skriver alle deltagere tre ting på post-it, som de har taget med sig fra oplægget. Alle post-it sedlerne ophænges. PU følger op og får sat punkter på dagsordenen på PR i faser og på PR møder Passer vores værdier til det vi gør? At det vi vil kendes på også er det vi gør. Når profilen/brandet/elevatortalen er klar, ses på værdierne i forhold tilretningen. På PU, i PR og i løbet af næste skoleår arbejdes med værdierne. Der laves i skoleåret en plan for arbejdet med værdierne i skoleåret Der samles op på førstkommende fasemøde i forhold til KSJ s oplæg. Opsamlingen behandles i PU på første møde derefter. Senest når mål- og handleplan for besluttes i PR 4

5 At de værdier, vi bygger vores skole på, kan måles i den daglige praksis Refleksion over daglige tiltag som fx frikvarterer, pausetilsyn, samhørighedstiltag og andet diskuteres og analyseres. Arbejdes med i næste skoleår og evalueres der. 2) Faglighed. Læsebåndet er en succes og er under fortsat udvikling. For at fastholde den gode udvikling kræves såvel prioritering ved opgaveoversigten og i skemalægning som tydelighed i fagteamenes opgavebeskrivelse. At skolens læseresultater i kommunale- og nationale tests mindst er status quo. At flest mulige klasser har daglige læsebånd, fortrinsvis de 20 minutter fra hver morgen. I skemalægningen prioriteres tidlig mødetid for flest mulige klasser. Al resttid i opgaveoversigterne tillægges som tid til læsebånd for fase 2 og fase 3. Fase 1 har altid tiden tillagt. Alle fase 2 og fase 3 klasser har mindst 3 læsebåndslektioner pr. uge. Fase 2 og fase 3 har fået tillagt tid til mindst 3 læsebåndslektioner pr. uge Når skemalægningen er overstået laver skolelederen en oversigt over opnåede resultater i forhold til målet. Behandles i PU og efterfølgende i SU. Når fag og opgavefordelingen er færdig laver skolelederen en oversigt over opnåede resultater i forhold til målet. Behandles i PU og efterfølgende i SU. 5

6 At alle fagteam byder ind med en eller flere uger, som hele skolen arbejder med. Som en del af arbejdsbeskrivelsen for fagteamene i skoleårene 13-14, og 15-16, fremgår det, at alle fagteam byder ind med forløb, som hele skolen arbejder med i en eller flere uger i løbet af et skoleår. Alle klasser arbejder i perioder med samme fagområdes faglige læsning. Evalueres i PU og ved sidste PR møde i skoleårene 12-13, og Det påhviler fagteamene at komme med deres oplæg inden planlægning af kommende skemaperiode, men må meget gerne foregå inden årsplanlægningen foregår. Når skoleåret planlægges indgår de enkelte fagteams oplæg som en del af årsplanlægning. Evalueres løbende i PU. Faglig læsning og fokus på den sproglige dimension i alle fag er fortsat et område, vi skal fokusere på. Læse- og matematikvejledere deltager på fasemøder, og efter aftale med faseteam og klasseteam om eksemplariske forløb, til støtte for den enkelte lærers planlægning og gennemførelse af forløb. Skolens ressourcepersoner efterspørges af kolleger. Ved VUS samtaler får skolelederen en evaluering af brugen af ressourcepersonernes ekspertise. At der fortsat er fokus på den sproglige dimension i alle fag til gavn for skolens to-sprogede elever og til alle andre elever. DSA vejlederne har fast punkt på dagsordenen på 3-4 fasemøder årligt, hvor der vises eksemplariske undervisningsforløb, og hvor Skolens to-sprogede elever klarer sig fortsat godt ved kommunale og nationale tests. De enkelte faglærere efterspørger dsa-vejledernes 6

7 der tilbydes faglig hjælp og aktionslæringsforløb til de enkelte lærere i diverse fag. hjælp til planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. 3, Trivsel Trivsel er en forudsætning for læring. Vi oplever klasser, hvor trivslen er lavere end vi ønsker det, og der er behov for at se på de tiltag, vi selv kan gøre noget ved, og at se på de tiltag der skal til udefra, for at få en høj grad af trivsel for den enkelte, klassen og skolen som helhed. Folkeskolen er en skole for alle. Her skal være plads til forskellighed, men der er også grænser for forskellighed. Det må aldrig være til skade for andre, at grænserne er flydende. Der forekommer kun få og meget afgrænsede former for mobning, som vi kan gøre noget ved. Frikvartererne er gode og der tilbydes alderssvarende muligheder. Skolens mobbepolitik justeres. Faserne har fokus på netop deres målgruppes ønsker til et godt frikvarter. Gårdvagtstilsynet tages op til revision. På PR og i Skolebestyrelsen drøftes mobbepolitikken med henblik på justering. I løbet af vinteren har fasen fokus på pauserne og tager drøftelser med elevgruppen om deres ønsker. Drøftelserne tages op i såvel elevråd som i skolebestyrelse. Særlige ønsker til nye tiltag bringes videre, specielt, hvis tiltagene har økonomiske konsekvenser. Inden skemalægning laves nye retningslinjer for gårdvagtstilsyn i SU på baggrund af drøftelser i faserne. Skal være gennemført senest februar 13. Skolebestyrelsen justerer ordensreglerne efter input fra faserne og elevrådet. Skal ske med udgangen af skoleåret til start pr. 1. august 13. Retningslinjer skal være godkendt i SU senest pr 1. august 13. 7

8 Skolebestyrelsens ønske om trivselsgrupper fungerer Ved alle forældremøder fokuseres på lege- og spisegrupper Klasselæreren laver grupper ud fra kendskabet til klassen Ved problemstillinger indkaldes skolebestyresesmedlemmer for at fortælle om baggrunden for beslutningen om legemadgrupper. Trivselsgrupperne evalueres 2 gange årligt ved en spørgeskemaundersøgelse til klasselærerne fra Skolebestyrelsen (januar og maj). Holddelings faktoren benyttes til delehold i diverse fag I forbindelse med fag- og opgavefordelingen medtænkes og differentieres deleholdsfaktoren som del af det trivselsfremmende tiltag. Der differentieres på antal af holdtimer til klasserne i forhold til oplevet behov for trivselsfremmende tiltag. I samarbejde med funktionslæreren laves en nøglefordeling af trivsels- og læringsfremmende holddelinger, så klasser med lavere trivsel får højere tildeling af holdtimer. Evalueres i efteråret 13 på PR efter møde mellem funktionslærer og skoleleder. Der benyttes CL strukturer i undervisningen for at give mulighed for alle elever til at kunne deltage aktivt på niveau I planlægning af undervisningen tages højde for forskellighed. Den enkelte lærers planlægning skal indeholde elementer af CL strukturer, som muliggør differnetieret undervisning i forhold til den enkelte elevs niveau. Hjælp kan hentes hos læsevejleder m.fl. fx konsulenter på PUC ved aktionsæringsforløb. Ved teamsamtaler efter årsplanlægningen. Der indlægges skemafastlagte AKT timer i klasserne fra årets start. Disse kan dog ændres i Ved skemalægningen tillægges et antal AKT timer pr klasse ud fra et ønske fra Der opleves en fleksibel AKT tildeling, hvor fordeling sker efter behov, men hvor der til Ved AKT teammøde med skoleledelsen senest feb. 13 8

9 løbet af året efter behov. skoleåret inden. Disse timer er ikke stationære, og de kan, via AKT tovholderen, ændres fra dag til dag således, at de kan tillægges fleksibelt efter pludseligt opståede behov. stadighed er AKT i alle klasser til at klare dagligdags behov. 9