Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Fredensborg Kommune

Transkript

1 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Fredensborg Kommune København, august 2012

2 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Fredensborg Kommune August 2012 Indhold 1. Indledning Sammenfatning af analysernes resultater Analyse af lærernes arbejdstid omfanget af undervisning Andre opgaver Budgetmæssige forudsætninger Måltal for undervisningen Nøgletal Omprioriteringsmuligheder Omprioriteringsmuligheder: model A, B og C Generelle kommentarer til omprioriteringsmodellerne Datagrundlag og metode

3 August Indledning Fredensborg Kommune har valgt at deltage i KL s partnerskab, som analyserer de deltagende kommuners anvendelse af lærernes arbejdstid, og om denne anvendelse kunne have været mere effektiv 1. Partnerskabet er afviklet i to omgange. I første omgang i 2011 deltog 20 kommuner, og i indeværende år deltager 15 kommuner. Følgende kommune har deltaget: 1. partnerskab: Albertslund Kalundborg Ballerup Middelfart Egedal Odsherred Gladsaxe Randers Glostrup Sorø Halsnæs Struer Helsingør Tønder Herning Vallensbæk Holbæk Varde Høje-Taastrup Vordingborg 2. partnerskab Favrskov Fredensborg Frederiksberg Guldborgsund Haderslev Horsens Hørsholm 1 Partnerskabskontrakten er vedlagt som bilag. 3

4 Kerteminde Rødovre Skanderborg Slagelse Stevns Solrød Vesthimmerland Viborg Formålet med partnerskabet er: At afdække hvor meget af lærernes arbejdstid, der er planlagt anvendt til undervisning i skoleåret 2011/2012. Undersøgelsen laves både på skoleniveau og for kommunen under ét. At afdække om der er forskelle mellem den faktiske undervisningstid og den undervisningstid, der evt. måtte være forudsat i kommunens budget. At sammenligne Fredensborg Kommune med andre kommuner, der deltager i partnerskabet. At anvise muligheder for ændrede prioriteringer af ressourcerne med henblik på at øge omfanget af den tid, lærerne anvender til undervisning. Fredensborg Kommunes data vil indgå i det samlede partnerskab. Denne rapport er en del af den særskilte afrapportering til kommunen jf. kontrakten. Analysen af lærernes arbejdstid er gennemført på følgende skoler: Endrup Skole Fredensborg Skole Humlebæk Skole Kokkedal Skole Langebjergskolen Nivå Skole Ullerød Skole Ullerød Skole indgår ikke i gennemsnitberegninger, fordi skolens opgaver og målgruppe afviger en del fra kommunens øvrige skoler, og fordi skolens arbejdstidsaftale er anderledes end de øvrige skolers. Den anvendte metode fremgår af vedlagte bilag. 2. Sammenfatning af analysernes resultater Analysen af lærernes arbejdstid kan sammenfattes til følgende: 4

5 Fredensborg Kommune er med en gennemsnitlig undervisningsprocent på 40,2 % blandt de kommuner i partnerskabet med den højeste undervisningsprocent. Gennemsnittet er for A08 kommuner 39,4 %, og alle kommuner er gennemsnittet 39,6 %. Skolerne i Fredensborg Kommune planlagde ved dette skoleårs start, at lærerne skulle undervise 655 timer årligt i gennemsnit pr. lærer. Der er en vis forskel på, hvor meget der i gennemsnit undervises på skolerne. Den reelle forskel mellem den folkeskole, hvor lærerne underviser mest og den skole, hvor lærerne underviser mindst, er ca. en lektion om ugen. Hvis skoler med en lavere undervisningsprocent end det kommunale gennemsnit havde haft et niveau svarende til dette 2, ville man havde opnået yderligere 900 timer undervisning subsidiært en besparelse på 0,6 mio. kr. Hvis skolerne havde haft mulighed for at lade deres lærere undervise på niveau med skolen med den højeste undervisningsprocent, ville man have opnået samlet set yderligere timer undervisning subsidiært en besparelse på ca. 2,5 mio. kr. Det ovenfor angivne potentiale forudsætter, at skolerne foretager en række omprioriteringer og begrænsninger af aktiviteterne under andre opgaver til fordel for undervisning, hvilket ikke vil være realistisk i alle tilfælde. 3. Analyse af lærernes arbejdstid omfanget af undervisning Analysen er baseret på de data, kommunens skoler har leveret, og disse data er gennemgået med skolernes ledelser. Resultaterne af analysen i Fredensborg Kommune vil indgå i et fælles datamateriale for de kommuner, der er med i partnerskabet. Den gennemsnitlige disponible nettoarbejdstid er ikke ens på kommunens skoler. Det skyldes, at konsulenterne har korrigeret i nettoarbejdstiden for omfanget af overtid, afholdelse af feriefridage, samt det antal timer skolen bruger til aldersreduktion, sål e- des at der fremkommer et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Hvis der på en skole er mange lærere med aldersreduktion eller mange lærere, der vælger at afholde 6. ferieuge 3, påvirker det nettonormen i nedadgående retning og 2 37,5 % af de nettotimer, som skolerne har til rådighed. 3 I følge overenskomsten bestemmer den enkelte selv, om 6. ferieuge skal udbetales, eller om der skal foretages en nedsættelse af nettoarbejdstiden 5

6 modsat, hvis skolen planlægger med overtid. Sammenligningerne foretages derfor på den procentvise andel, som undervisningen udgør af de disponible nettoarbejdstimetal. Gennemsnittet i skolernes undervisningstid er på 655 timer og dækker over en spredning fra 641 til 663 timer i gennemsnit pr. lærer. Denne forskel på 22 timer betyder, at lærerne på den skole, hvor lærerne undervises mest, underviser ca. ¾ lektioner mere ugentlig end på den skole, hvor lærerne undervises mindst. Samtidig har den skole, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal er højest, mindre disponibel arbejdstid. Det betyder, at den reelle forskel er på over en ugentlig lektion pr. lærer. I forhold til de nettotimer, som er til rådighed på disse to skole, anvendes der på skolen med det lave undervisningstimetal 39,2 % til undervisning og 40,9 % på den skole med det høje undervisningstimetal. På Ullerød skole er undervisningsgennemsnittet 605 timer svarende til en undervisningsprocent på 36,6 %. Den gennemsnitlige undervisningsprocent er 39,9 %, hvis Ullerød Skole medregnes. Tabel 3-1: Fredensborg Kommunes nettoarbejdstid og undervisningstid Hvis Fredensborg Kommune skal sammenligne sig med øvrige kommuner i partnerskabet, giver det mest mening at gøre det med de øvrige kommuner med en A08 aftale. Skole Nettotid gns. Undervisning % af Nettotid Endrup Skole 1.642, ,9% Fredensborg Skole 1.628, ,3% Humlebæk Skole 1.605, ,1% Kokkedal Skole 1.613, ,9% Langebjerg Skole 1.635, ,2% Nivå Skole 1.647, ,3% Alle Skoler 1.628, ,2% Undervisningsprocenten sammenlignet med øvrige kommuner i partnerskabet I nedenstående diagram er de 26 kommuner, der har en A08 aftale, oplistet. Der er 5 kommuner, der er anonymiserede, fordi disse kommuner endnu ikke har modtaget en endelig afrapportering. 6

7 Solrød Odsherred Varde Ballerup Herning Halsnæs Sorø Skanderborg Vallensvæk Egedal Slagelse Rødovre Horsens Struer Gladsaxe Favrskov Albertslund Høje-Taastrup Kalundborg Viborg Glostrup Middelfart Holbæk Vesthimmerland Haderslev Frederiksberg Hørsholm Tønder Fredensborg Helsingør Kerteminde Vordingborg Stevns Randers Alle Skoler Odsherred Varde Solrød Herning Halsnæs Sorø Horsens Skanderborg Vallensbæk Egedal Slagelse Rødovre Struer Gladsaxe Favrskov Albertslund Høje-Taastrup Glostrup Vesthimmerland Holbæk Haderslev Frederiksberg Hørsholm Tønder Fredensborg Kerteminde Alle A-08-kommuner u-tidsprocent for A08 kommuner 41,0% 40,5% 40,0% 39,5% 39,0% 38,5% 38,0% 37,5% 37,0% 36,5% Fredensborg Kommune er den A08-kommune med den næsthøjeste undervisningsprocent. Det bunder i flere forhold, men det mest iøjnefaldende er den tid, Fredensborg Kommune afsætter til opgaver i tilknytning til undervisning, er lavere end de andre kommuner, samtidig med at skolelederne administrerer aftalen godt og fleksibelt. Sammenlignes alle kommunerne i partnerskabet, bliver forskellen lidt større. Specielt er der relativt flere kommuner med en A05 aftale, som har undervisningsprocenter i den høje ende. Det skyldes bl.a., at der blandt disse kommuner er kommuner, der har været på optælling 4. Fredensborg ligger trods dette stadig en del over gennemsnittet. 42,0% Undervisningsprocent 35 partnerskabskommuner 41,0% 40,0% 39,0% 38,0% 37,0% 36,0% 4 På optælling er den tilbagefaldsbestemmelse, der i arbejdstidsaftalen, hvis kommune og lærerforening ikke kan blive enige om en lokal aftale. Det betyder, at alle opgaver er registreres i timer og minutter. 7

8 Opgaver i tilknytning til undervisningen Den tid, der medgår til opgaver i tilknytning til undervisningen (faktortid), er proportionalt med undervisningen, da omfanget af disse timer er fastlagt med en fast faktor, som er aftalt ved lokalaftale med den lokale lærerforening. Denne tid anvendes til lærernes forberedelse og efterbehandling, elevpauser, samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, skole-hjemsamarbejde m.m. Jo mere en lærer underviser, jo mere tid afsættes til disse opgaver. I Fredensborg Kommune er faktoren 2,17. Hvis Fredensborg Kommune havde kategoriseret undervisningsopgaverne på samme måde som øvrige kommuner i partnerskabet, havde den reelle faktor i Fredensborg Kommune snarere været ca. 2,13. Det skyldes, at der er mulighed for at nedsætte faktoren for visse former for støttetimer, vikartimer og for den undervisningstid, der medgår til første og sidste skoledag samt andre skæve dage i løbet af skoleåret. Alle skoler bruger denne mulighed, om end det er på forskellig vis, men samstemmende betyder det, at undervisningsgennemsnittet er så højt, som det er. Generelt anvender skoler med et højt undervisningsgennemsnit tilsvarende flere timer til faktortiden, men fordi skolerne udnytter disse muligheder for differentierede fa k- torer forskelligt, forekommer der ikke den ligefremme proportionalitet mellem undervisningen og faktortiden, som man ser i andre kommuner med en A08 aftale. Som det fremgår af nedenstående tabel, medfører denne forskellighed, at den relative tidsanvendelse til faktortimer varierer en del skolerne imellem. Tabel 3-2: Fredensborg Kommunes nettoarbejdstid og faktortid Skole Nettotid gns. Faktortimer % af Nettotid korrigeret faktor Endrup Skole 1.642, ,3% 1,16 Fredensborg Skole 1.628, ,1% 1,12 Humlebæk Skole 1.605, ,9% 1,15 Kokkedal Skole 1.613, ,7% 1,12 Langebjerg Skole 1.635, ,7% 1,14 Nivå Skole 1.647, ,7% 1,11 Alle Skoler 1.628, ,4% 1,13 Ullerød Skole anvender 47,9 % af arbejdstiden til opgaver i tilknytning til undervisning. Det relativt høje forbrug skyldes, at der er aftalt en omregningsfaktor på 2,29 for Ullerød Skole Andre opgaver Tiden til andre opgaver er den tid, der ikke er anvendt på de to andre opgavetyper. Skolerne i Fredensborg Kommune bruger i gennemsnit 235 timer pr. lærer årligt, og 5 Den reelle faktor er snarere 2,31. 8

9 spredningen mellem skolerne er på mellem 216 timer og 264 timer i gennemsnit pr. lærer. Andre opgaver omfatter eksempelvis møder for alle lærere, kurser og efteruddannelse, skolebibliotek, konkrete opgaver og hverv, fx tilsyn med faglokaler, afgangsprøver og pædagogisk-administrative opgaver. Sammenlignet med andre kommuner i partnerskabet bruger skolerne meget tid på andre opgaver. Det skyldes i alt overvejende grad, at den relativt lave faktor frigør et større disponibelt rum, end hos de fleste andre kommuner med en A08 aftale. Tabel 3-3: Fredensborg Kommunes nettoarbejdstid og andre opgaver Andre Nettotid opgaver % af Skole gns. gns. Nettotid Endrup Skole 1.642, ,8% Fredensborg Skole 1.628, ,6% Humlebæk Skole 1.605, ,1% Kokkedal Skole 1.613, ,4% Langebjerg Skole 1.635, ,2% Nivå Skole 1.647, ,0% Alle Skoler 1.628, ,4% Ullerød Skole anvender 15,5 % af nettoarbejdstiden til andre opgaver. Den folkeskole med det laveste undervisningsgennemsnit bruger således 16,2 % af nettoarbejdstiden til andre opgaver, og den skole med det højeste undervisningsgennemsnit bruger 13,4 %. Det vil med andre ord sige, at det er meget forskelligt, hvor mange timer skolerne anvender til andre opgaver. Udover den differentierede faktortid kan dette forklares med, i hvor høj grad de kommunale aftaler binder de forskellige skoler, og hvorledes den enkelte skole prioriterer sin tid. De kommunale aftaler binder typisk små skoler mere end store skoler, fordi der til mange af disse aftalebelagte opgaver knytter sig noget grundtid, som er uafhængig af skolens størrelse. Men forskellen i tidsforbruget til andre opgaver indikerer også en mulighed for omprioritering på skolerne med henblik på en styrkelse af omfanget af undervisning. Når én skole bruger ca. 22 % mere tid på andre opgaver, end en anden skole gør, rejser det spørgsmålet, om hvorvidt der er noget, skolen med det høje tidsforbrug kan gøre på en anden måde. Det vil kræve en tilbundsgående analyse, for at afdække dette spørgsmål tilfredsstillende. En sådan analyse vil kunne belyse mulighederne for at omprioritere en række 9

10 af nedenstående arbejdsopgaver til fordel for yderligere undervisning. Mødevirksomhed for alle lærere. Kurser og efteruddannelse. Skolebibliotek. Tilsyn med faglokaler. Vejledningsfunktioner. IT-tilsyn og vejledning. Diverse konkrete opgaver og hverv. Pædagogisk-administrative opgaver. Ikke disponerede resttimer. Når der er denne forskel i tid til andre opgaver, er der naturligvis også forskel på, hvor meget tid, der bruges på de enkelte aktiviteter under andre opgaver. Konsulenten har udvalgt enkelte af de mest tidskrævende opgavetyper for at kunne sammenligne forbruget af disse på tværs af skolerne i kommunen. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være overlap ift. kategorier, som der ikke er lavet opstillinger på i denne rapport, og at diagrammerne ikke skal ses på med decimalers nøjagtighed 6. Skolebibliotek Pædagogisk Læringscenter (PLC) Skolerne i Fredensborg Kommune bruger i gennemsnit 47 timer pr. lærer til skolebibliotek, hvilket svarer til gennemsnittet på 48 timer i hidtil analyserede kommuner 7. Spredningen mellem skolerne er mellem 44 og 69 timer, hvilket hovedsageligt skyldes, at det typisk koster relativt flere ressourcer at drive skolebiblioteker på mindre skoler. Der er et par af de meget små skoler, der ikke bruger lærertimer til skolebiblioteket. Det skyldes, at disse skoler enten anvender ledere, der ikke er en del analysen, eller organiserer det på alternativ vis. Desuden kan der være forskel på, hvilke aktiviteter skolerne lægger ind i skolebiblioteket. Det er ikke ualmindeligt, at skolebiblioteket i sin opgaveportefølje har vejlederfunktioner og medierådgivere. 6 Ullerød Skole indgår i disse analyser, og skolens forbrug påvirker således det kommunale gennemsnit 7 Der er i skrivende stund analyseret 250 skolers andre opgaver. Gennemsnitstallene for de forskellige andre opgaver vil derfor ændre sig løbende 10

11 timer pr.lærer pr.år Skolebibliotek - PLC 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 - Mødevirksomhed Skolerne bruger mellem 23 timer og 43 timer årligt på møder, hvor den samlede lærergruppe deltager. I gennemsnit bruges der 42 timer til denne aktivitet i Fredensborg Kommune. I de analyserede kommuner i partnerskabet ligger gennemsnittet på ca. 22 timer. Det relativt høje tidsforbrug kan til dels skyldes skolesammenlægningerne, som erfaringsmæssigt medfører en stor mødeaktivitet i de første år efter fusionerne. Den mødeaktivitet lærerne har i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse, teamets interne møder, møder med andre samarbejdspartnere og forældremøder er ikke mulig at opgøre, idet disse møder indgår som en del af opgaver i tilknytning til undervisningen. Efter- og videreuddannelse På efteruddannelsesområdet bruger skolerne i Fredensborg Kommunei gennemsnit 8 timer pr. lærer årligt, hvilket er under det foreløbige gennemsnit i partnerskabet på ca. 19 timer årligt pr. lærer. Skolerne spreder sig på dette område mellem 3 og 24 timer. Med hensyn til forskellen til partnerskabet skal man være opmærksom på, at der i 11

12 timer pr.lærer pr.år partnerskabet bruges 4 timer årligt pr. lærer til pædagogiske dage mod 8 timer i Fredensborg Kommune. Det er i en vis forstand relevant at inddrage disse dage i sammenligningen, fordi det ofte drejer sig om videntilegnelse og kompetenceudvikling. efter- videreuddannelse pæd.dage 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Det reelle timetal til efter- og videreuddannelse kan være højere. Det skyldes, at der kan være en praksis, hvor skoler ikke veksler undervisningstid til Andre Opgaver, hvis lærere skal på kursus i undervisningstiden. Analysen er ikke så grundig, at den afdække disse forhold. Hvis det havde været muligt, ville det tillige have afdækket en lavere undervisningsprocent. Endvidere har forvaltningen oplyst, at der er afsat ressourcer til efter- og videreuddannelse i forbindelse med arbejdet med øget inklusion, og at dette vil vise sig i en øget uddannelsesibndsats målt i tid pr. lærer i skoleåret 2012/13. Konsulenterne har drøftet prioriteringer af andre opgaver med skolelederne, herunder om der på nogle punkter kunne være tale om, at skolerne har givet lærere ressourcer til opgaver, som allerede var afregnet under faktortiden. 4. Budgetmæssige forudsætninger 4.1. Måltal for undervisningen Der anvendes i Fredensborg Kommune en elevtalsbaseret model, hvor ressourcetild e- lingen primært sker på baggrund af elevtallet og en fastsat faktor. Den fastsatte faktor er beregnet ud fra en politisk målsætning i kommunen om, at alle skoler skal opfylde det vejledende undervisningstimetal. I Fredensborg Kommunes tildelingsmodel tildeles ligeledes ressourcer efter nogle socioøkonomiske kriterier, for derved at styrke skoler med sociale udfordringer. 12

13 Det har derfor ikke været muligt for KL på baggrund af modellen at beregne lærernes budgetterede gennemsnitlige undervisningstimetal på de enkelte skoler, da budgetteret undervisningstid ikke indgår i ressourcetildelingsmodellen. I stedet budgetteres der i vid udstrækning "automatisk" på den måde, at den årlige opdatering af budgetmodellen kun indebærer, at der opdateres med nye elev- og børnetal Nøgletal KL har ligeledes på baggrund af kommunens budgettildelingsmodel for skoleåret 2011/2012 beregnet 6 nøgletal for kommunens 6 skoler. Nøgletallene fremgår af tabel 4-2. Tabel 4-2: Udvalgte nøgletal for Fredensborg Kommune Antal elever pr. klasse (kun normalområdet) 21,4 Antal elever pr. klasse inkl. specialelever 19,8 Antal elever pr. lærer inkl. specialelever 12,2 Antal undervisningstimer pr. klasse inkl. specialelever Antal vejledende timer pr. klasse inkl. specialelever 830 Minimumstimetal pr. klasse inkl. specialklasser 780 I Fredensborg Kommune er der gennemsnitligt 21,4 elever pr. klasse på normalområdet og 19,8 elever pr. klasse inkl. specialklasseelever. Der er gennemsnitlig 12,2 elever pr. lærer inkl. specialklasseeleverne. Nøgletallene er udtryk for serviceniveauet i kommunen, og anvendes ofte i sammenligninger af kommuner. Som det ses af tabel 4-2, viser analysen af lærernes arbejdstid, at der i skoleåret er planlagt undervisningstimer pr. klasse. Fredensborg Kommune har et vægtet vejledende timetal på 830 timer pr. klasse. Det er 10 timer mere end det vejledende timetal i Lov om Folkeskolen. Det skyldes, at Fredensborg Kommune har vedtaget et højere timetal i indskolingen. Der læses altså ca. 234 timer mere pr. klasse, svarende til ca. 28 % af det vejledende timetal. Heri er indeholdt undervisning til holddelingstimer, tolærerordninger og individuel specialundervisning. En del af disse timer er bundede, og en del er prioriteret af skolens ledelse. En del af forskellen fra det vejledende timetal til det antal timer, der reelt læses pr. klasse, er derfor bundet, mens en anden del af det kan prioriteres. KL har i samarbejde med Langebjergskolen lavet en opgørelse over undervisningstimernes fordeling. Skolen anvender i gennemsnit 1092 timer årligt pr. klasse til undervisning. Heraf bruges 830 timer i gennemsnit til den obligatoriske klasseundervisning. Det resterende 262 timer bruges til andre undervisningsformål, hvor nogle er lov- 13

14 bundne (specialundervisning og dansk som andet sprog begge i nødvendigt omfang). Hertil kommer nogle kommunalt initierede områder: AKT-undervisning og undervisning på talenthold. Det herefter resterende timetal anvendes efter skolens egen prioritering til læsekurser, vejlederundervisning, holdtimer, vikartimer m.m. På baggrund af data fra analysen samt oplysninger fra skolen om det anvendte timetal er nedenstående opstilling udarbejdet. Det skal ses som et eksempel og ikke som noget, der gælder alle skoler, selvom det formentlig ikke vil afvige markant på de andre skoler. Langebjergskolen er valgt, fordi den strukturelt set er enkel med to klasser på alle trin og uden specialklasser. timer pr.klasse timer/år lekt./uge klasseundervisning ,7 holdundervisning 86 2,9 alternative dage 16 0,5 dansk som 2.sprog 4 0,1 specialundervisning 74 2,5 AKT-undervisning 11 0,4 vejlederundervisning 9 0,3 vikartimer 61 2,0 I alt 1.092,1 36,4 Det har ikke været muligt på baggrund af budgetforudsætningerne i Fredensborg Kommune at beregne nøgletallet for antal budgetterede undervisningstimer pr. klasse. 5. Omprioriteringsmuligheder På baggrund af analysen har konsulenterne opstillet nogle modeller over, hvordan kommunen kan forøge den relative andel af undervisningen. Analysen af lærernes arbejdstid og gennemgangen af de budgetmæssige forudsætni n- ger er et grundlag for at vurdere mulighederne for at prioritere mere undervisning. Det skal ikke opfattes som konkrete anbefalinger, men som en konkretisering af, hvordan det er muligt at frigøre tid til mere undervisning, hvis det er det, Fredensborg Kommune ønsker Omprioriteringsmuligheder: model A, B og C. Model A: Skolerne, som har en undervisningsprocent under gennemsnittet, reducerer omfanget af Andre Opgaver, så undervisningsprocenten bliver på niveau med det nuværende gennemsnit: 40,2 %. 14

15 Lærerne på disse skoler skal samlet set undervise ca. 650 timer mere. Det svarer til ca. 2½ undervisningstimer mere pr. år pr. lærer, og et undervisningsgennemsnit på 658 timer. Det frigør ca. 1,4 lærerstillinger svarende til ca. 0,6 mio. kr. Model B: Skolerne med lav undervisningsprocent reducerer omfanget af Andre Opgaver i et omfang, så undervisningsprocenten bliver på niveau med gennemsnittet af de tre skoler med de højeste undervisningsprocenter: Det svarer til en undervisningsprocent på 40,5 %. Lærerne på disse skoler skal undervise ca timer mere årligt. Det svarer til ca. 6 timer mere pr. lærer og et undervisningsgennemsnit på 661 timer, og at der kan frigøres ca. 3 lærerstillinger, svarende til et provenu på ca. 1,3 mio. kr. Model C: Alle skolerne planlægger med et undervisningsomfang, som svarer til det, der er på den skole med den højeste undervisningsprocent: 40,9 %. Lærerne skal samlet set undervise ca timer mere årligt. Det svarer til ca. 11½ timer pr. lærer årligt og et undervisningsgennemsnit på 667 timer, og at der kan frigøres ca. 5½ lærerstillinger svarende til ca. 2,5 mio. kr. Det vil derfor betyde, at mange opgaver under andre opgaver skal reduceres en del. Det vil nok ikke være realistisk, at alle skolerne reducerer omfanget af andre opgaver så meget, at de kan opnå en undervisningsprocent på 40,9 % Kommentarer til omprioriteringsmodellerne Fredensborg Kommune kan ikke uden videre implementere de angivne omprioriteringsmuligheder. Når undervisningsprocenten ønskes hævet, skal det ske på bekostning af andre opg a- ver, forudsat der ikke ændres i den lokale aftale. Jo højere faktor, jo mere skal der fjernes under andre opgaver. Det skyldes, at man for hver ekstra undervisningstime skal tillægge 1,17 timer til opgaver i tilknytning til undervisning. Der skal med andre ord fjernes aktiviteter under andre opgaver svarende til 2,17 timer for hver gang, der ønskes en ekstra undervisningstime. Det bør derfor indgå i overvejelserne, hvilken betydning det vil have for skolerne, hvis store dele af aktiviteterne under Andre Opgaver bortprioriteres. Desuden kan der i lokalaftalen være indgået akkordaftaler på delområder under andre opgaver. Disse aftaler begrænser prioriteringsrummet yderligere. 15

16 Man skal også være opmærksom på, at en meget høj henholdsvis meget lav undervisningsprocent på enkelte af kommunens skoler kan være udtryk for helt særlige fo r- hold, hvorfor man må tage disse forhold med i vurderingerne om mulige fremtidige undervisningsprocenter. Kokkedal Skole, som er skolen med den højeste undervisningsprocent, får tilført forholdsvis flere ressourcer end de øvrige skoler pga. af socioøkonomiske forhold omkring skolen. Det medfører en lavere lærer-elevratio, og medfører videre, at en række grundomkostninger fylder mindre pr. lærer, end på skoler med en højere lærerelevratio. Derfor har skoler med mange lærere ift. elevantallet alt andet lige bedre mulighed for en højere undervisningsprocent. Desuden skal man være opmærksom på, at undervisningsprocenten på de enkelte skoler ofte svinger lidt fra år til år. 16

17 Bilag 1 6. Datagrundlag og metode I det følgende gøres der rede for de væsentligste datamæssige og metodiske forhold, der knytter sig til konsulenternes kortlægning af lærernes arbejdstid i Fredensborg Kommune Datagrundlag Den samlede analyse baserer sig på tre kilder: a) Skolernes udtræk om lærernes arbejdstid fra TRIO b) Den lokale lærerarbejdstidsaftale c) Skolernes ressourcetildelingsmodel 6.2. Data om lærernes arbejdstid Via skolernes edb-program, TRIO, der bruges til planlægning og opgørelse af lærernes arbejdstid, er der indhentet data om lærernes arbejdstid på skolerne. Undtaget fra analysen er børnehaveklasseledere, konsulenter, afdelingsledere, viceskoleinspektører og skoleledere, selvom disse medarbejdere, som en del af deres beskæftigelse, udfører undervisning. Denne rapport er således ikke udtryk for en opgørelse af den samlede mængde undervisning, der præsteres på de skoler i kommunen, men en opgørelse over den arbejdstid, der præsteres af lærere. Konsulenterne har arbejdet efter et princip, hvor arbejdsopgaverne tælles med én gang for at undgå, at fx undervisningstimer for samme klasse optræder to gange. I praksis har det givet sig udslag i, at der ved gennemgang af data på skolerne er undtaget lærere, der har været fraværende hele skoleåret som følge af barsel. I det omfang lærere er på barsel mindre end et helt skoleår, er der konkret taget stilling til, i hvilket omfang der medtages timer konkret er der således ofte en vikar. For at få det mest retvisende billede af de faktiske opgaver, er skolerne i et vist omfang blevet anmodet om at udfærdige nye opgaveoversigter, der afspejler de faktiske arbejdsopgaver. Disse oplysninger er anvendt til manuelt at overskrive de udtræk, som skolerne har trukket via TRIO. Af bilag 2 fremgår det samlede omfang af arbejdstimer på alle skoler Kvalitetssikringsprocedure Konsulenterne anvender en kvalitetssikringsprocedure for at sikre størst mulig sammenlignelighed mellem skolernes registreringer af lærernes arbejdstid. 17

18 Skolerne er i første omgang blevet bedt om at gennemse og justere i data over lærernes registrerede tid herunder også om der var registrerede flere lærere på samme opgaver. Herefter er der gennemført en runde med høring, hvor skolerne har haft mulighed for at kommentere konsulenternes kategoriseringer. Enkelte skolerne har haft bemærkninger, som har medført en retning af data. Kategorisering af aktiviteter er foretaget med udgangspunkt i den kontoplan for opdeling af lærernes arbejdstid, som KL og DLF har udarbejdet som værktøj til lokal forhandling om eventuel overgang til A.08. Kontoplanen er dog afgrænset til: Fravær grundet ferie, feriefridage, søgnehelligdage, og aldersreduktion. Undervisning (klassisk begreb). Opgaver i tilknytning til undervisningen (faktortimer). Andre opgaver. I det omfang, hvor der på skolerne er indgåede akkorder, som er sammensat af forskellige typer af aktiviteter i kontoplanene, er disse på grundlag af skolernes oplysninger opsplittet på de relevante poster i kontoplanen Lokale aftaler om arbejdstid Konsulenterne har haft adgang til den lokalt indgåede arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Kommune og lærerkredsen gældende for skoleåret 2011/ Data om de budgetmæssige forudsætninger Konsulenterne har modtaget skolernes ressourcetildelingsmodel for skoleåret Skolernes ressourcetildeling Data vedrørende nøgletalsberegningen er baseret på den gældende ressourcetildelingsmodel for skoleåret , som KL har modtaget fra kommunen. Desuden er der indhentet oplysninger om kommunes elev og klassetal, ligesom at der er indhentet oplysninger om, hvorvidt skolerne ved siden af de generelle ressourcetildeling modtager særlige bevillinger, fx til elever med vidtgående handicap Nøgletalsanalyse Analysen af de fire nøgletal er baseret på nedenstående metode: Gennemsnitligt antal elever pr. klasse Nøgletallet er fremkommet ved at dividere antallet af elever med antallet af klasser. Antal elever pr. lærer Nøgletallet er fremkommet ved at dividere antallet af elever med antallet af lærere. Antal undervisningstimer pr. lærer Nøgletallet er fremkommet ved at dividere det faktiske undervisningstimetal med det faktiske antal årsværk i kommunen 18

19 Fælles for nøgletallene er, at specialklasseeleverne er inkluderet i elevtallet. Antal vejledende timer pr. klasse Nøgletallet fremkommer ved at dividere antallet af klasser i kommunen, med det samlede vejledende antal undervisningstimer. Det vejledende timetal er opgjort af Min i- steriet for Børn og Undervisning, og denne beregning vægtes det vejledende timetal med antallet af klasser på de enkelte klassetrin. Minimumstimetallet pr. klasse Nøgletallet er beregnet ved at vægte Ministeriet for Børn og Undervisnings min i- mumstimetal med antallet af klasser i kommunen. Fælles for nøgletallene er, at specialklasseeleverne er inkluderet i elevtallet. 19