Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Gladsaxe Kommune København, 22. september

2 Bilag 3: Antal arbejdstimer pr. lærer på skolerne i Gladsaxe Kommune ( )Fejl! Bogmærke er ikke defineret Indhold 1. Indledning Partnerskabets formål Kort sammenfatning af analysernes resultater Analyse af lærernes arbejdstid Undervisning Opgaver i tilknytning til undervisningen Andre opgaver Budgetmæssige forudsætninger Måltal for undervisningen Nøgletal Omprioriteringsmuligheder Omprioriteringsmuligheder Bemærkninger og forbehold Datagrundlag og metode Datagrundlag Data om lærernes arbejdstid Kvalitetssikringsprocedure Lokale aftaler om arbejdstid Data om de budgetmæssige forudsætninger Bilag 1: Antal arbejdstimer og skolerne i Gladsaxe Kommune ( ) Bilag 2: Antal arbejdstimer og skolerne i Gladsaxe Kommune ( ) Bilag 4 Antal arbejdstimer pr. lærer på skolerne i Gladsaxe Kommune ( )Fejl! Bogmærke er ikke defineret 2

3 1. Indledning Gladsaxe Kommune er gået med ind i KL s partnerskab om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid 1. I forlængelse af det møde som blev afholdt med repræsentanter for Gladsaxe Kommune den 15. juni 2011, tilbød KL en opfølgning af analysen af lærernes arbejdstid i skoleåret med en tilsvarende analyse af det nye skoleår Der er blevet afholdt et møde om analysen af med udvalgsformand Trine Græse, direktør Klaus Nørskov og skole- og børnechef Bente Schoubye Resultatet af sidstnævnte analyse præsenteres i det følgende: 1.1. Partnerskabets formål Partnerskabet retter sig mod en optimering af anvendelsen af lærernes arbejdstid, og formålet er: At afdække hvor meget af lærernes arbejdstid, der i Gladsaxe Kommune i skoleåret 2011/2012, er planlagt som undervisning på skoleniveau og for kommunen under ét. At afdække de budgetmæssige forudsætninger for omfanget af under visning på skoleniveau og for kommunen under ét. At udpege muligheder for en ændret prioritering af ressourcerne med henblik på at øge undervisningens andel af lærernes arbejdstid. Sammenligne Gladsaxe Kommune med andre kommuner der deltager i partnerskabet. Gladsaxe Kommunes data vil indgå i det samlede partnerskab. Der er afholdt et møde den 9. september 2011 med kommuner, der deltager i partnerskabet, i Hovedstadsregionen. På dette møde blev resultater fra deltagende kommuner fremlagt. Beskrivelse af den metode, der er anvendt i analysearbejdet, fremgår af rapportens kapitel Kort sammenfatning af analysernes resultater Analysen af lærernes arbejdstid resultater kan kort sammenfattes til følgende: 1 Partnerskabskontrakten er vedlagt som bilag. 3

4 Analysen viser, at Gladsaxe Kommunes lærere underviser en del mere en sidste år, og at denne forøgelse primært er sket på bekostning af tiden til opgaver i tilknytning til undervisningen og i mindre grad af tiden til andre opgaver I skoleåret har Gladsaxe Kommunes skoler planlagt med 651 timers undervisning i gennemsnit pr. lærer. Undervisning udgør 39,5 % af den nettoarbejdstid, der har været til rådighed på skolerne. Det er en forøgelse af den gennemsnitlige undervisningstid med hhv. 29 timer og 0,8 procentpoint. Der er en vis spredning mellem skolernes gennemsnitlige undervisningstid og i den relative andel af nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning. Forskellen mellem den skole, hvor lærerne underviser mest og den skole, hvor lærerne underviser mindst er på 40 timer pr. år, hvis man ser bort fra 10.klassecentret Sidste skoleår var forskellen på 60 timer. 10. klassecentrets gennemsnitlige undervisningstid er i år planlagt til 570 timer. Det er 12 timer mere end sidste år, men 73 timer mindre end den almindelige skole, med det laveste undervisningstimetal. Sidste år var denne forskel 52 timer. På baggrund af analyserne er det vurderingen, at det vil fortsat være muligt at få mere undervisning for de samme økonomiske ressourcer, om end potentialet er meget mindre end sidste år: Hvis de skoler, der ligger under gennemsnittet på 39,5, hæver procenten til gennemsnittet af partnerskabskommuner (39,6 %), hvor databehandlingen på nuværende tidspunkt er afsluttet 2, vil det give ca flere undervisningstimer svarende til 5-6 lærerstillinger. 3 Hvis alle skoler hæver undervisningsprocenten til det niveau for den skole i kommunen med den højeste undervisningsprocent (40,5 %), vil det give knapt flere undervisningstimer svarende til stillinger lærerstillinger. 4 2 Pr. 16. sept Svarende til en lønudgift på 2,1 mio. kr. 4 Svarende til en lønudgift på 6,2 mio. kr. 4

5 Hvis undervisningsprocenten skal hæves til det budgetmæssigt forudsatte, skal det hovedsageligt ske ved en strammere prioritering af andre opgaver. Det vil forudsætte, at skolerne samlet set skal bruge 1 % mindre på tid på andre opgaver i Analyse af lærernes arbejdstid 3.1. Undervisning Analysen viser, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal er på 651 timer i skoleåret , svarende til 39,5 % af lærernes bruttoarbejdstid, inkl. overtid, men ekskl. ferie- og feriefridage, søgnehelligdage og aldersreduktion. Skolerne fordeler sig over et interval på 570 til 673 timer pr. lærer i skoleåret Dette er interval er større end sidste år, fordi 10. klassecentret ikke har løftet undervisningsgennemsnittet i samme omfang som de øvrige skoler. Hvis der ses bort fra 10. klassecentret er intervallet , hvilket er mindre end sidste år. I forhold til analysen af lærernes arbejdstid i skoleåret er der en forøgelse af den gennemsnitlige undervisningstid på 5 timer pr. år, og en forhøjelse af undervisningsprocenten på 0,3 procentpoint. Skolerne anvender mellem 36,8 % og 40,5 % af den disponible nettoarbejdstid til undervisning. Den resterende tid anvendes til opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver. I forhold til analysen af lærernes arbejdstid i skoleåret anvendes der generelt mindre tid på øvrige opgaver, og spredningen skolerne imellem er også mindre end i det foregående skoleår. Som det fremgår af den følgende tabel, har alle skoler ikke helt set samme nettotimetal til rådighed. Det skyldes, at skolerne i forskelligt omfang tilrettelægger arbejdet med planlagt overtid. Hertil kommer, at tidsforbruget til feriefridage (den 6. ferieuge) og tidsforbruget til aldersreduktion til ældre lærere svinger fra skole til skole. Hvis der på en skole er mange ældre lærere med aldersreduktion, eller hvis skolen planlægger med megen overtid, er det altså faktorer, som vil øve indflydelse på omfanget af undervisning. Tabel 3.1-1: Timer pr. lærer som i skoleåret er planlagt anvendt på undervisning 5

6 Skoler Nettotimer Undervisning I % Andet I % S o m 10. Klasse-centret ,2 % ,8 % Bagsværd Skole ,1 % ,9 % Gladsaxe Skole ,1 % ,9 % d e t Søborg Skole ,9 % ,1 % Stengård Skole ,5 % ,5 % Stengård Skole ,5 % ,5 % f r e m g å r Marielyst Skole ,1 % ,9 % Enghavegård Skole ,4 % ,6 % Vadgård Skole ,2 % ,8 % Høje-Gladsaxe Skole ,8 % ,2 % Buddinge Skole ,4 % ,6 % Værebro Skole ,4 % ,6 % Lundevang Skole ,5 % ,5 % a f Alle skoler ,5 % ,5 % Skolerne anvender samlet set 60,5 % af nettotimerne på øvrige opgaver ved siden af undervisningen. Det er en variation på mellem 59,5 % og 65,8 %. I partnerskabet er ikke forudsat en tilbundsgående analyse af, hvad denne del af lærernes arbejdstid anvendes til, men de øvrige opgaver omfatter to hovedgrupper af aktiviteter: 1. Opgaver i tilknytning til undervisning 2. Andre opgaver. Det gennemsnitlige tidsforbrug til disse to hovedtyper af opgaver fremgår af tabel Konsulenterne har også analyseret data fra skoleåret og resultatet for kommunen under ét og hver af de 24 skoler - fremgår af den følgende tabel: Tabel 3.1-2: Timer pr. lærer som i skoleåret er planlagt anvendt på undervisning Nettotid Under-visning Under- I % af 6

7 Skoler pr. lærer visning nettotid pr. lærer 10. Klasse-centret ,0 % Bagsværd Skole ,6 % Gladsaxe Skole ,2 % Søborg Skole ,3 % Stengård Skole ,4 % Mørkhøj Skole ,5 % Marielyst Skole ,8 % Egegård Skole ,0 % Enghavegård Skole ,5 % Lundevang Skole ,6 % Vadgård Skole ,8 % Høje-Gladsaxe Skole ,0 % Buddinge Skole ,2 % Værebro Skole ,8 % Alle skoler/gennemsnit ,8 % 3.2. Opgaver i tilknytning til undervisningen Tidsforbruget for opgaver i tilknytning til undervisningen er proportionalt med undervisningen, da omfanget af disse timer er fastlagt ved lokal aftale. 5 Tidsforbruget kan derfor ikke reduceres uden en ændring af den lokalaftale, som Gladsaxe Kommune har indgået med lærerkredsen. Gladsaxe Kommune ændrede aftalen inden dette skoleår. Det har medført, at opgaver i tilknytning til undervisningen er ikke steget selvom undervisningstiden er steget med 30 timer pr. lærer Andre opgaver Andre opgaver omfatter eksempelvis møder for alle lærere, kurser og efteruddannelse, skolebibliotek, konkrete opgaver og hverv, fx tilsyn med faglokaler og pædagogisk-administrative opgaver. Tiden til andre opgaver varierer også. Hvis der ses bort fra 10. klassecentret spredning i tidsforbruget er der en forskel mellem ydrepunkterne på 63 timer pr. år. Sidste år var der en spredning på 154 timer mere pr. lærer. Den mindre spredning er naturligvis en følge af den samme tendens som kunne iagttages 5 Pr. undervisningstime afsættes 2,19 time til diverse opgaver i tilknytning til undervisningen. 7

8 på undervisningstiden; her var der også mindre spredning end der var sidste år På baggrund af denne spredning i tidsforbruget til andre opgaver bør mulighederne for en ændret prioritering af andre opgaver overvejes med henblik på en styrkelse af undervisningsopgaven. En nærmere analyse af tidsforbruget vil således kunne belyse mulighederne for at omprioritere en række af de arbejdsopgaver, lærerne får tid til, fx: Mødevirksomhed for alle lærere Kurser og efteruddannelse Skolebibliotek Tilsyn med faglokaler Vejledningsfunktioner IT-tilsyn og vejledning Diverse konkrete opgaver og hverv Pædagogisk-administrative opgaver Ikke disponerede resttimer. 8

9 Tabel 3.3-1: Timer pr. lærer, som i skoleåret er planlagt anvendt på opgaver i tilknytning og andre opgaver Skoler Nettotimer Faktor I % Andet I % 10. Klasse-centret ,0 % ,8 % Bagsværd Skole T ,4 % ,5 % Gladsaxe Skole Søborg Skole Stengård Skole a b e l ,0 % 45,4 % 46,2 % ,0 % 14,7 % 14,3 % Mørkhøj Skole Marielyst Skole ,7 % 45,9 % ,5 % 15,1 % Enghavegård Skole ,9 % ,7 % Vadgård Skole : ,6 % ,2 % Høje-Gladsaxe Skole T ,4 % ,8 % Buddinge Skole Værebro Skole Lundevang Skole i m e r ,3 % 47,2 % 47,4 % ,3 % 12,4 % 12,1 % Alle skoler p ,8 % ,7 % r Tabel 3.3-2: Timer pr. lærer, som i skoleåret er planlagt anvendt på opgaver i tilknytning og andre opgaver Skoler nettotid pr lærer faktortid pr lærer I % af nettortid andre opg. pr lærer i % af nettotid 10. klassescentret ,9% ,1% Bagsværd Skole ,4% ,0% Gladsaxe Skole ,4% ,4% Søborg Skole ,3% ,4% Stengård Skole ,6% ,0% Mørkhøj Skole ,7% ,8% Marielyst Skole ,8% ,4% Egegård Skole ,0% ,9% Enghavegård Skole ,8% ,6% Lundevang Skole ,7% ,6% Vadgård Skole ,8% ,4% Høje-Gladsaxe Skole ,4% ,6% 9

10 Buddinge Skole ,7% ,1% Værebro Skole ,3% ,9% Alle skoler/gennemsnit ,0% ,2% 4. Budgetmæssige forudsætninger 4.1. Måltal for undervisningen Der anvendes i Gladsaxe Kommune en aktivitetsbaseret model, hvor ressourcetildelingen primært sker på baggrund af antallet af elever. Det har derfor i k- ke været muligt for KL, på baggrund af modellen, at beregne lærerens gennemsnitlige undervisningstimetal på de enkelte skoler, da undervisningstid ikke indgår i ressourcetildelingsmodellen. I stedet beregnes der et antal lærerstillinger på baggrund af det samlede antal lektioner. KL har dog fået oplyst 6, at kommunen budgetterer med 656 undervisningstimer pr. lærer pr. undervisningsår Nøgletal KL har ikke beregnet nøgletal for dette skoleår. Nøgletallene for fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4-1: Udvalgte nøgletal for Gladsaxe Kommune Gns. antal elever pr. klasse 20,2 Gns. antal elever pr. lærer 11,2 Antal bruttolærertimer pr. elev 171,2 5. Omprioriteringsmuligheder Analysen af lærernes arbejdstid og gennemgangen af de budgetmæssige forudsætninger giver grundlag for at vurdere mulighederne for at prioritere mere undervisning. Det skal ikke opfattes som en anbefaling, men som en konkret anvisning af, at det er muligt at frigøre tid til mere undervisning, hvis det er det, Gladsaxe Kommune ønsker. 6 Det er via mail oplyst fra Lissy Andersen fra Staben Økonomi, at der i Gladsaxe Kommune forudsættes 660 undervisningstimer pr. lærer. 10

11 5.1. Omprioriteringsmuligheder I det følgende præsenteres 3 modeller Model A Skolerne planlægger med udgangspunkt i gennemsnittet for partnerskab s- kommuner (39,6 %). En del af skolerne ligger allerede over dette niveau. For de øvrige skoler vil konsekvensen være, at tidsforbruget til andre opgaver skal reduceres. skoler med en undervisningsprocent under 39,6 % skal undervise timer mere. Det vil medføre et undersvingsgennemsnit på 656 timer. Med dette som udgangspunkt svarer det til ca. 4 lærerstillinger og et provenu på ca. 1,9 mio. kr. For lærerne vil denne opprioritering indebære en stigning i den gennemsnitl i- ge undervisningstid på ca. 4 timer årligt, svarende til lidt 1,5 minutters mere undervisning pr. skoledag Model B Skolerne planlægger med udgangspunkt i niveauet på den 1/3 af skolerne i Gladsaxe Kommune, som relativt bruger den største procentdel af lærernes arbejdstid på undervisning (40,4 %). Konsekvensen for de skoler, der ligger under dette niveau, er en reduktion af tidsforbruget til andre opgaver, og at ressourcen anvendes på en styrkelse af undervisningsopgaven. Skolerne skal undervise ca timer mere. Det vil medføre et undervisningsgennemsnit på 666 timer svarende til en frigørelse af 12 lærerstillinger og er provenu på ca. 5,5 mio. kr. For lærerne vil denne omprioritering indebære en stigning i den gennemsnitlige undervisningstid på ca. 15 timer årligt, svarende til ca. 4½ minuts mere undervisning pr. skoledag Bemærkninger og forbehold Der skal gøres opmærksom på, at der kan være en række forhold som gør, at man ikke uden videre kan implementere alle de anviste omprioriteringsmuligheder. Der kan være forskellige barrierer for at implementere, og de er naturligt nok størst, hvor ændringen er størst. En del af partnerskabet er at gå tæt på hånd- 11

12 tering af disse barrierer. Fx kan den lokale arbejdstidsaftale være en barriere for at hæve omfanget af undervisning. En barriere er erfaringsmæssigt en stærkere prioritering af undervisningsopgaven på bekostning af de mange forskelligartede aktiviteter under andre opgaver. Alt andet lige må det være muligt, at skolerne i Gladsaxe Kommune - inden for rammerne af den nuværende lokaleaftale - kan øge undervisningsprocenten skole til niveauet på de fem skoler, som har en undervisningsprocent over 40 %. Efter det oplyste er der således ikke særlige forhold på de øvrige skoler, der forhindrer dette, fx at skolerne har en lærer ansat, der overvejende benyttes til at løse konsulentopgaver for kommunen under ét, og derfor ikke underviser i større omfang. Det skal dog bemærkes, at 10. klasseskoler generelt har en lavere undervisningsprocent end andre skoler. Det skyldes hovedsagligt den megen tid der går til afgangsprøver og censoropgaver, samt den traditionelt høje rejse- og lejrskoleaktivitet 6. Datagrundlag og metode I det følgende gøres der rede for de væsentligste datamæssige og metodiske forhold, der knytter sig til konsulenternes kortlægning af folkeskolelærernes arbejdstid i Gladsaxe Kommune Datagrundlag Den samlede analyse baserer sig på tre kilder: a) Skolernes udtræk om lærernes arbejdstid fra TRIO b) Den lokale lærerarbejdstidsaftale c) Skolernes ressourcetildelingsmodel 6.2. Data om lærernes arbejdstid Via skolernes edb-program, TRIO, der bruges til planlægning og opgørelse af lærernes arbejdstid, er der indhentet data om lærernes arbejdstid på de 24 skoler. Undtaget fra analysen er børnehaveklasseledere, konsulenter, afdelingsledere, viceskoleinspektører og skoleledere. Dette uanset at disse medarbejdere, som en del af deres beskæftigelse, udfører undervisning. 12

13 Denne rapport er således ikke udtryk for en opgørelse af den samlede mængde undervisning, der præsteres på de 24 skoler i Gladsaxe Kommune, men en opgørelse over den arbejdstid, der præsteres af lærere. Konsulenterne har arbejdet efter et princip, hvor arbejdsopgaverne tælles med én gang for at undgå, at fx undervisningstimer for samme klasse optræder to gange. I praksis har det givet sig udslag i, at der ved gennemgang af data på skolerne er undtaget lærere, der har været fraværende hele skoleåret som følge af barsel. I det omfang lærere er på barsel mindre end et helt skoleår, er der konkret taget stilling til, i hvilket omfang der medtages timer konkret er der således ofte en vikar. For at få det mest retvisende billede af de faktiske opgaver, er skolerne i et vist omfang blevet anmodet om at udfærdige nye opgaveoversigter, der afspejler de faktiske arbejdsopgaver. Disse oplysninger er anvendt til manuelt at overskrive de udtræk, som skolerne har trukket via TRIO. Af bilag 1 fremgår det samlede omfang af arbejdstimer på de 24 skoler, som ligger til grund for analysen. I bilag 2 er disse data omsat til arbejdstimer pr. lærer Kvalitetssikringsprocedure Konsulenterne anvender en kvalitetssikringsprocedure for at sikre størst mulig sammenlignelighed mellem skolernes registreringer af lærernes arbejdstid. I forbindelse med kvalitetssikringen er lærergruppen afgrænset, så barselsv i- karer mv. er frasorteret. Data er endvidere gennemgået med henblik på at sikre af lærere ansat i fleksjob er håndteret på den samme måde i forhold til bruttotidsfradrag (reduceret arbejdstid). Alle skoler har haft mulighed for at komme med deres bemærkninger hertil, og det har medført, at de endelige data på en række skoler er rettet til. Kategorisering af aktiviteter er foretaget med udgangspunkt i den kontoplan for opdeling af lærernes arbejdstid, som KL og DLF har udarbejdet som værktøj til lokal forhandling om eventuel overgang til A.08. Kontoplanen er dog afgrænset til: Fravær grundet ferie, feriefridage, søgnehelligdage, og aldersreduktion. Undervisning (klassisk begreb). Opgaver i tilknytning til undervisningen (faktortimer). 13

14 Andre opgaver. I det omfang, hvor der på skolerne er indgåede akkorder, som er sammensat af forskellige typer af aktiviteter i kontoplanene, er disse på grundlag af sk o- lernes oplysninger opsplittet på de relevante poster i kontoplanen Lokale aftaler om arbejdstid Konsulenterne har haft adgang til den lokalt indgåede arbejdstidsaftale mellem Gladsaxe Kommune og lærerkredsen gældende for skoleåret 2011/ Data om de budgetmæssige forudsætninger Konsulenterne har modtaget skolernes ressourcetildelingsmodel for skoleåret Afgrænsninger Analysen af de budgetmæssige forudsætninger om lærernes arbejdstid er afgrænset til normalundervisning på folkeskoleområdet. Med normalundervi s- ning menes der de timer eller lektioner, som eleverne har i de forskellige fag, og de hertil relaterede opgaver, fx specialklasser. Normalundervisning inkluderer kl. Ressourcetildelingen til børnehaveklasser og SFO indgår ikke i analysen. I ressourcetildelingsmodellen er skolelederne ikke medregnet i forhold til antallet af stillinger Metode og beregningsforudsætninger I Gladsaxe Kommune er det ud fra ressourcetildelingsmodellen ikke muligt at beregne lærernes undervisningstid Nøgletalsanalyse Ud fra ressourcetildelingsmodellen kan der beregnes tre nøgletal. Analysen af de tre nøgletal er baseret på nedenstående metode: Gennemsnitligt antal elever pr. klasse Nøgletallet er fremkommet ved at dele antallet af elever med antallet af klasser. Antal elever pr. lærer Nøgletallet er fremkommet ved at dele antallet af elever med antallet af lærere. 14

15 Antal bruttolærertimer pr. elev Nøgletallet er fremkommet ved at multiplicere antallet af fuldtidsstillinger med et årsværk på 1924 timer og herefter dele det med antallet af elever. Fælles for nøgletallene er, at specialklasseeleverne er inkluderet i elevtallet 15

16 Bilag 1: Antal arbejdstimer på skolerne i Gladsaxe Kommune ( ) Søgne- Alders- Under- Brutto- Ferie- Ferie- hellig- reduk- Over- Netto- visnings- Faktor Andre Skoler timer timer fridage dage tion timer timer timer timer opgaver 10. klassescentret Bagsværd Skole Gladsaxe Skole Søborg Skole Stengård Skole Mørkhøj Skole Marielyst Skole Enghavegård Skole Vadgård Skole Høje-Gladsaxe Skole Buddinge Skole Værebro Skole Lundevang Skole Alle skoler

17 Bilag 2: Antal arbejdstimer på skolerne i Gladsaxe Kommune ( ) Antal Netto- Under- Under- Faktor- Faktor- Andre Andre års- timer Visning visning timer timer opgaver opgaver Skoler værk pr. lærer pr. lærer i % pr. lærer i % pr. lærer i % 10. klassescentret 20, ,2% ,0% ,8% Bagsværd Skole 59, ,1% ,4% ,5% Gladsaxe Skole 63, ,1% ,0% ,0% Søborg Skole 31, ,9% ,4% ,7% Stengård Skole 38, ,5% ,2% ,3% Mørkhøj Skole 29, ,8% ,7% ,5% Marielyst Skole 50, ,1% ,9% ,1% Enghavegård Skole 55, ,4% ,9% ,7% Vadgård Skole 35, ,2% ,6% ,2% Høje-Gladsaxe Skole 49, ,8% ,4% ,8% Buddinge Skole 41, ,4% ,3% ,3% Værebro Skole 50, ,4% ,2% ,4% Lundevang Skole 10, ,5% ,4% ,1% Alle skoler 536, ,5% ,8% ,7% i En enkelt skole skal bruge ca 21 % mindre tid på andre opgaver 17