Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid

Transkript

1 Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid 1

2 2 3 Indholdsfortegnelse Indledning 03 Indledning 04 Metode 06 Hovedresultater 08 Store forskelle mellem skoler i samme kommune 09 Den største del af lærernes arbejdstid anvendes på andre opgaver 10 Kan det lade sig gøre? 12 Hvordan griber man det an? KL inviterede i 2011 alle kommuner til at deltage i et nyt partnerskab om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Formålet var at skaffe fælles viden om potentialet for at få mere undervisning for pengene inden for de gældende arbejdstidsaftaler. 20 kommuner har deltaget i projektet, og analysen har omfattet lærere på 254 skoler. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor meget af lærernes arbejdstid, der går med at undervise både mellem kommunerne, men også mellem skolerne i den enkelte kommune. I nogle kommuner underviser lærerne færre timer end forudsat i budgettet, og der er i alle kommunerne mulighed for enten at få mere undervisning for de samme penge eller frigøre ressourcer til andre opgaver. I denne pjece kan du læse mere om analyserne af lærernes arbejdstid i de 20 kommuner, og hvordan nogle kommuner konkret har grebet udfordringen an i forhold til at effektivisere lærernes arbejdstid.

3 4 5 Metode KL s analyse af lærernes undervisningsandel i de 20 partnerskabskommuner adskiller sig metodemæssigt fra den måde, som Ministeriet for Børn og Undervisning anvender i forbindelse med de årlige opgørelser af lærernes undervisningsandel. Ministeriet for Børn og Undervisning indhenter deres data fra landets skoler, hvor skolelederne foretager en opgørelse af anvendelsen af lærernes arbejdstid. Undervisningstimerne, således som de indberettes af skolelederne, sammenholdes med lærernes bruttoarbejdstid som inkluderer ferie og søgnehelligdage, og undervisningsandelen beregnes som en procent heraf. KL opgør lærernes undervisningsandel på grundlag af dataudtræk fra de enkelte skoler. Dette materiale valideres og kategoriseres i samarbejde med skolelederne. KL s konsulenter indestår for en ensartet kategorisering af undervisningstimer, som disse er defineret i folkeskolelovens 16. Herved elimineres fejlkilder, som fx forskellig afgrænsning af undervisningsopgaven, sammenblanding af lærere og børnehaveklasseledere etc. Lærernes undervisningsandel sammenholdes med den del af lærernes arbejdstid, som er til rådighed på den enkelte skole. Der beregnes således for hver enkelt skole en korrigeret nettoarbejdstid, som fremkommer ved, at summen af bruttoarbejdstid og planlagt overtid reduceres med: ferie (5 uger) søgnehelligdage feriefridage (den 6. ferieuge), som afvikles ved nedskrivning af lærernes årsnorm aldersreduktion (175 timer for lærere der er fyldt 60 år). Metoden betyder, at lærernes undervisningsandel sammenlignes på et ensartet grundlag på tværs af kommuner og skoler, og der tages hensyn til alderssammensætning på skolen, lærernes individuelle ønsker om afvikling af den 6. ferieuge i form af betaling eller frihed samt omfanget af planlagt overarbejde på den enkelte skole Humlum Skole Parkskolen Struer Øster Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Gimsing Skole Thyholm Skole Hjerm Skole Det betyder også, at KL s data i modsætning til Ministeriet for Børn og Unge kan sammenlignes på tværs af kommuner uanset deres valg af lokal arbejdstidsaftale. At disse forhold øver indflydelse på den nettoarbejdstid, der er til rådighed for de enkelte skoler, fremgår af figuren til højre, som er hentet fra Struer Kommune. Figur 2.1. Korrigeret nettoarbejdstid pr. lærer på skolerne i Struer Kommune i skoleåret

4 6 7 Hovedresultater lavest til den kommune, hvor den er højest er der en spredning på knap 50 timer pr. lærer i de 20 kommuner, jf. figur 3.1 Opgør man lærernes undervisningsandel i forhold til bruttoarbejdstiden er undervisningsprocenten 33,9 pct. Af bemærkningerne til lærernes arbejdstidsaftale fremgår, at arbejdstiden i et skoleår udgør timer for fuldtidsansatte, inkl. ferie og søgnehelligdage. Arbejdstiden svarer gennemsnitligt til 37 timer pr. uge eller 7,4 timer pr. arbejdsdag. For lærere gælder dog, at arbejdet maksimalt kan planlægges på 209 dage. Afhængig af hvordan søgnehelligdagene falder, er der for andre personalegrupper mellem 226 og 229 arbejdsdage i et skoleår. Det betyder, at lærere skal lægge flere timer pr. mødedag for at opfylde den fulde arbejdstid. Planlægges arbejdet med 40 uger skal der fx i gennemsnit arbejdes 42 timer pr. uge. Analysen viser, at den gennemsnitlige nettoarbejdstid for lærere i de 20 kommuner udgør timer. Heraf udgør undervisningen 653 timer om året. De resterende timer bruges på de øvrige arbejdsopgaver, som lærere varetager udover undervisningen. I forhold til den gennemsnitlige ugenorm på 37 timer udgør undervisningen 14,4 timer, og i forhold til den gennemsnitlige dagsnorm på 7,4 timer udgør undervisningen 2,9 timer. Den resterende del af lærernes arbejdstid anvendes hhv. på opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver. Dette gennemsnit dækker naturligvis over en vis spredning fra kommune til kommune og fra skole til skole. Mellem den kommune, hvor lærernes undervisningsandel er Fx betyder det, at lærerne i Vordingborg og Randers Kommune i gennemsnit underviser ca. 1½ lektion mere om ugen end lærerne i Odsherred og Varde Kommune Odsherred Varde Ballerup Herning Albertslund Halsnæs Vallensbæk Figur 3.1. Årlige undervisningstimer pr. lærer Sorø Struer Egedal I forhold til den korrigerede netto arbejdstid (nettoarbejdstid, ekskl. feriefridage og aldersreduktion) er undervisningsandelen på 39,6 pct., jf. figur 3.2. Gladsaxe Glostrup Kalundborg Høje-Taastrup Holbæk Middelfart Tønder Helsingør Randers Vordingborg Gennemsnit Tabel 3.1. Lærernes gennemsnitlige arbejdstid i de 20 partnerskabskommuner 42% Timer pr. lærer: Bruttoarbejdstid: ,0 timer Ferie- og søgnehelligdage ,9 timer Nettoarbejdstid: ,1 timer Undervisning:...652,6 timer Øvrig tid: ,6 timer 40% 38% 36% 34% Beregning af undervisningsprocent: Nettoarbejdstid: ,1 timer Feriefridage ,3 timer Aldersreduktion: ,4 timer Planlagt overtid...4,2 timer Korrigeret nettoarbejdstid: ,7 timer Undervisning:...652,6 timer Undervisningsprocent:... 39,6 % 32% Odsherred Varde Ballerup Herning Halsnæs Sorø Vallensbæk Egedal Figur 3.2. Undervisningstimer i pct. af bruttotimer og korrigerede nettotimer Struer Gladsaxe Albertslund Høje-Taastrup Kalundborg Glostrup Holbæk Middelfart Pct. af bruttotimer Tønder Helsingør Vordingborg Randers Gennemsnit Pct. af nettotimer

5 8 9 Store forskelle mellem skoler i samme kommune Den største del af lærernes arbejdstid anvendes på andre opgaver 46% 44% 42% 40% 38% Øvrig arbejdstid 60,4% Undervisning 39,6% 36% 34% 32% Albertslund Ballerup Egedal Gladsaxe Glostrup Halsnæs Helsingør Herning Holbæk Høje-Taastrup Kalundborg Middelfart Odsherred Randers Sorø Struer Tønder Vallensbæk Varde Vordingborg Figur 5.1. Fordeling af lærernes arbejdstid på undervisning i folkeskoens fag og på øvrige opgaver Lavest Gennemsnit Højest Figur 4.1. Spredning mellem skoler med den laveste, gennemsnitlige og højeste undervisningsandel i de 20 kommuner Det generelle billede er, at der også mellem skoler i samme kommune kan være betydelig forskelle på lærernes undervisningsandel. Forskellene mellem den skole, hvor lærerne underviser mest til den skole, hvor der undervises mindst, ligger i flere af partnerskabskommunerne mellem 1 og 4 lektioner pr. lærer. Det bemærkes, at data er rensede for lærere, som i en del af deres samlede arbejdstid varetager konsulentopgaver for den kommunale forvaltning. Af figur 4.1 ses variationen i undervisningsandel i de 20 partnerskabskommuner mellem den skole, hvor lærerne underviser mindst og den skole hvor lærerne underviser mest. Denne variation holdes op mod det kommunale gennemsnit. De store variationer giver overvejelser om, hvorvidt forskellene skyldes opgaver, som man fra politisk hold ønsker varetaget af nogle af kommunens skoler eller om helt lokale prioriteringer på skoleniveau betinger en evt. lav undervisningsandel. Under ét anvendes knap timer pr. lærer på opgaver, som ligger ved siden af undervisningen, ekskl. timer til feriefridage og aldersreduktion. Om den øvrige arbejdstid gælder, at der er tale om en bred vifte af opgaver. De mest ressourcetunge poster er lærernes individuelle og fælles forberedelse af undervisningen, tid til teamsamarbejde og samarbejde med andre fagprofessionelle, pauser og tilsyn mellem undervisningslektionerne, supplerende tid til lejrskoler, skole-hjemsamarbejde, mødevirksomhed, efteruddannelse og konkrete opgaver og hverv, fx skolebibliotek, tilsyn med faglokaler og samlinger, forskellige vejledningsopgaver og pædagogisk administrative opgaver etc. En del af disse opgaver er elevrelaterede fx tid til lejrskoler og skolebibliotek. Andre er udviklings- eller undervisningsrelaterede, fx tid lokale skoleudviklingsprojekter, læse- og matematikvejledere og kurser og efteruddannelse. For sidstnævnte opgaver gælder, at der er betydelige variationer i tidsforbruget fra skole til skole, hvilket i øvrigt også gælder omfanget af tid, der anvendes på mødevirksomhed og pædagogisk administrative opgaver. En begrænset omprioritering på 30 timer pr. lærer - svarende til ca. 3 pct. af det samlede tidsforbrug til opgaver, der ligger ved siden af undervisningen vil kunne betyde, at undervisningstimetallet kan øges med en ugentlig lektion pr. lærer.

6 10 11 Kan det lade sig gøre? 42% 41% 40% 39% 38% 37% I forbindelse med partnerskabsprojektet har KL i en del af kommunerne indsamlet data fra skoleåret For andre gælder, at KL har ydet konsulentbistand til kortlægning af lærernes arbejdstid i skoleåret og I 18 af de 20 partnerskabskommuner har det været muligt at sammenligne undervisningsandelen i skoleåret med niveauet i de foregående skoleår. Analysen viser, at de fleste af de 18 kommuner har øget lærernes undervisningsandel. Samlet set er der en stigning på knap ½ ugentlig lektion pr. lærer, og en stigning i undervisningsandelen på 1 pct. for de 18 kommuner. Stigningen i undervisningsandelen skyldes en række faktorer: Genforhandling af de lokalt indgåede arbejdstidsaftaler for lærere med den virkning, at der er frigivet timer til mere undervisning Effektiviseringspotentialet ved at øge undervisningsandelen fra det gennemsnitlige undervisningsniveau på 653 timer med 5 til 30 timer pr. lærer, vil kunne give et samlet provenu på mellem 25 mio. kr. til 150. mio. kr. i de 20 partnerskabskommuner. Skolerne i de 20 kommuner udgør ca. 17 pct. af de ca folkeskoler i Danmark. Hvis alle kommuner øger undervisningsandelen fra 5 timer til 30 timer pr. lærer vil det afhængigt af forøgelse af lærernes undervisningsandel - frigøre et provenu på mellem 150 og 880 mio. kr. Albertslund Ballerup Egedal Gladsaxe Glostrup Halsnæs Helsingør Holbæk 36% 35% 34% Figur 6.1. Udviklingen i undervisningsprocenten i 18 kommuner Høje-Taastrup Kalundborg Middelfart Odsherred Randers Sorø Struer Vallensbæk Varde Vordingborg Gennemsnit Inden Generelle budgetreduktioner på skoleområdet, som har medført en strammere ledelsesmæssig prioritering af den tid, der anvendes på andet end undervisning. Ændring af skolestruktur og nedlæggelse/sammenlægning af små fødeskoler med større overbygningsskoler Partnerskaber Alle kommuner Figur 6.2. Estimeret overslag i mio. kr. ved at øge lærernes undervisningstid med 5 til 30 timer, hvor 658 timer er en forøgelse med 5 timer, og 683 timer er en forøgelse med 30 timer.

7 12 13 Hvordan griber man det an? Kommunerne har lokalt mulighed for at vælge mellem flere typer af lokale arbejdstidsaftaler. Fælles for de to centralt indgåede aftaler om lærerarbejdstid er, at en større del af lærernes arbejdstid fastlægges ved lokale aftaler/akkorder om tidsforbruget til forskellige opgaver, der ligger ved siden af undervisningen. Analysen af lærernes arbejdstid i de 20 partnerskabskommuner viser, at dette valg kan have indflydelse på lærernes undervisningsandel. Sammenligner man lærernes undervisningsandel mellem de kommuner, som følger A-05-aftalen, og de kommuner, som har indgået en A-08-aftale, så underviser lærerne i A-08-kommunerne i gennemsnit ca. ½ lektion mindre om ugen end lærerne, som følger den gamle A-05-aftale. Lærernes forhandlings- og aftaleret i forhold til en rationel anvendelse af deres arbejdstid er en betydelig udfordring, når kommunerne har behov for at justere ressourceforbruget i folkeskolen. I forbindelse med genforhandling af lokale arbejdstidsaftaler bør der lokalt være fokus på, om der er sket en opgaveglidning med en faldende undervisningsandel til følge. I det følgende formidles nogle af de erfaringer, som allerede er indhøstet i nogle af partnerskabskommunerne. Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune løftede sidste år det gennemsnitlige undervisningstimetal med 30 timer pr. lærer og sparede 4,5 mio. kr. samtidig med, at servicen i form af flere undervisningstimer blev hævet. Baggrunden var, at byrådet havde vedtaget en budgetreduktion på 5 mio. kr. på skoleområdet, og at denne primært skulle findes gennem ændringer i lærernes arbejdstidsaftale. Forhandlingerne med Gladsaxe Lærerforening mundede ud i en ændring af kommunens lokalaftale, som medførte en reduktion i tidsforbruget til opgaver i tilknytning til undervisning. En væsentlig begrundelse for denne ændring var, at kommunen kunne dokumentere, at der på overgangstidspunktet til en A-08 i 2009 havde været en usædvanlig høj efteruddannelsesaktivitet, fordi der i 42% 41% 40% 39% 38% 37% 36% A-08 A-05 Lavest Gennemsnit Højest Figur 7.1. Undervisningsprocenten i A-08-kommuner og A-05-kommuner

8 14 15 dette år var afsat ekstra midler til vejlederuddannelser og linjefagsuddannelser. Det havde medført, at den gennemsnitlige undervisningstid havde været lavere end normalt, og dermed blev den aftalte tid til opgaver i tilknytning til undervisningen fastsat på et for højt niveau. Helsingør Kommune Krav om besparelser betød, at Helsingør Kommune måtte opgive at forlænge den lokale A-08-arbejdstidsaftale. Man blev herefter enige med den lokale lærerkreds om at vende tilbage til en A-05 aftale. Det medførte et løft i undervisningen på over 45 timer pr. lærer/år. Den primære effektivisering er hentet ved, at man har aftalt, at skolerne nu afregner tid til elevpauser efter den faktiske medgåede tid til opgaven i stedet for at have en akkord på opgaven. I skoleåret 2010/2011 underviste en lærer i gennemsnit 623 timer/år. I skoleåret 2011/2012, hvor skolerne har planlagt skoleåret på grundlag af den nye A-05 aftale, steg det gennemsnitlige undervisningstimetal til 668 timer pr. lærer/år. lokale lærerkreds lykkedes det ikke at blive enige om en aftale, der kunne implementere besparelserne. Der kunne hverken blive enighed om en A-08 eller en A-05 aftale. På enkelte skoler indgik man helhedsaftaler, mens resten af skolerne skulle på mødeplan. Skolernes planlægning af skoleåret 2011/2012 har betydet, at man fra skoleåret 2010/2011 har hævet omfanget af undervisning fra 639 timer pr. lærer/år, til 679 pr. lærer/år, eller ca. 40 timer mere pr. lærer om året. Undervisningsprocenten er steget fra 38,7 pct. til 41,2 pct.. Planlægningen af mødeplanen har været administrativt tungere for skolerne, og opleves i visse situationer som mindre fleksibelt, men det har omvendt givet et betydeligt løft i omfanget af service i form af mere undervisning, samt transparens i relation til prioritering af de tildelte ressourcer. Med planlægningen lykkedes det at implementere den vedtagne besparelse. Aktuelt forhandler kommunen om indgåelse af en ny lokalaftale, hvor den implementerede besparelse skal fastholdes. Randers Kommune Byrådet i Randers vedtog besparelser, som skulle implementeres i skoleåret 2011/2012. I forhandlingerne med den

9 16 Invitation KL tilbyder interesserede kommuner at deltage i et nyt partnerskab om anvendelse af lærernes arbejdstid Formål: Partnerskabets formål er at understøtte kommunernes arbejde med at optimere ressourceforbruget i folkeskolen. Partnerskabet skal for hver kommune, som deltager: Afdække hvor meget lærerne i gennemsnit underviser, og hvor stor en del af arbejdstiden, som anvendes på andre aktiviteter. Undersøge om der er forskelle mellem den faktiske undervisningstid og den undervisningstid, som er forudsat i kommunens budget. Sammenligne om kommunens lærere bruger mere, det samme eller mindre tid på undervisning end lærere i andre kommuner. Undersøge om der er forskelle på, hvor meget lærerne underviser på kommunens skoler. Skønne over de deltagende kommuners umiddelbare økonomiske potentiale ved at korrigere brugen af lærernes arbejdstid. Resultater: Partnerskabet skal synliggøre de resultater, som opnås i arbejdet og udbrede erfaringerne med en mere effektiv brug af lærernes arbejdstid til andre kommuner. Den fælleskommunale interesse tilgodeses således ved, at KL undervejs i og efter partnerskabet udbreder erfaringerne fra projektet og synliggør kommunernes forskelle i brugen af lærernes arbejdstid. Tilmelding: Hvis der er interesse for deltagelse i projektet kan de nærmere vilkår for deltagelse rekvireres hos: Marie Brøndsager Bager, KL Telefon: bag@kl.dk