BYPLANLÆGNING I ØRESTAD

Transkript

1 BYPLANLÆGNING I ØRESTAD 3. Semester, sam.bas., hus 19.1 Af Anja Simone Rossing Sindberg Josefine Kaae Thomsen Kim Kandler Palle Jensen Tobias Hjørnet Pedersen Vejleder Erik Axel 1

2 !"#$%#"&"'((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( )! *(+,-./$%01%$2 (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 3! *(*+,-./$%01.-04$%-&"' ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((5! *(6+7-/%8#99:;-'90<$ (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((5! *(=+>%'-%/9#%1&"&2&."((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((5! 6(+A%#%';-%$9% ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( B! 6(*+C-%92D#+/$&E%-+:$D"$D'2((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((B! 6(6+C-%92D#F+%"+G."9%GE%"9+D1+92.-:.$&2&9G+92&$$&"'92D'%" (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((H! 6(=+C-%92D#F+#%"+%G9:%-&0%"2%-%"#%+/I#%$((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((H! 6()+C-%92D#F+%2+94::$%0%"2+2&$+J;/%"KDE" ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( *L! =(+M%2.#% (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((*6! =(*+ND$'+D1+1D'#&0%"9&."%-((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( *6! =(6+ND$'+D1+2%.-& (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( *6! =(=+N&#%"9GD/92%.-&(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( *=! =(=(*+O%/%-9+0%2.#&9G%+K%-0%"%42&G((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( *)! =(=(6+P%"+K%-0%"%42&9G%+Q&-G%$ ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( *3! =(=(=+R%-0%"%42&9G+D"D$I2&9G+0%2.#% ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( *5! =(=()+S.Q&D$G."92-4G2&E&90% (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( =(=(3+P&9G4-9D"D$I2&9G+0%2.#%((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( =()+!"#4G2&."+T+#%#4G2&."(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( *H! =(3+U0:&-&((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 6L! =(3(*+P%2+GED$&2D2&E%+1.-9G"&"'9&"2%-E&%V (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 6L! =(3(6+UG9:%-2&"2%-E&%V (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 6*! =(3(=+!"2%-E&%V+0%#+/%/.%-"%(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 6*! =(3()+W-D"99G-&:2&."((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 66! )(+W%.-& (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((6)! )(*+P%+2-%+:$D"$?'"&"'92I:%-(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 6)! )(*(*+AD2&."%$+:$D"$?'"&"' (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 6)! )(*(6+!"G-%0%"2%$+:$D"$?'"&"' (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 63! )(*(=+J.004"&GD2&E+:$D"$?'"&"' ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 65! )(6+S49D"+XD&"92%&" ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( )(6(*+YWK%+8492+Q&2IYZ0.#%$$%"((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 6B! 2

3 )(=+,D29I+R%D$%I((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 6H! )(=(*+P%2+'.#%+$&E+.'+#%"+/?-%#I'2&'%+4#E&G$&"'(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( =L! )()+P&9G4-92%.-&((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( =6! 3(+7"D$I9%(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( =5! 3(*+7"D$I9%+#%$+*F+P%+9D014"#90?99&'%+92-4G24-%-((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( =5! 3(6+7"D$I9%+#%$+6F+,$D"$?'"&"'90.#%$$%-"%(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( =B! 3(6(*+P%"+-D2&."%$$%+:$D"$?'"&"'92&$'D"'+.'+4#E&G$&"'%"+1-D+#%""%((((((((((((((((((((((((( =H! 3(6(6+P&9G4-9D"D$I9%"+&+9D00%"K?"'+0%#+C-%92D# (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( )=! 3(6(=+P%"+/?-%#I'2&'%+/I4#E&G$&"' (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( ))! 3(+P&9G499&."(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( )5! 3(*+P%"+-D2&."%$$%+:$D"$?'"&"'+.'+#%"+-%$D2&."%$$%+:-DG9&9 (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( )5! 3(6+>I:$D"$?'"&"'%"+&+%2+E&#%"9GD/92%.-%2&9G+:%-9:%G2&E (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( )B! 3(=+R%-0%"%42&9G+GED$&2%29E4-#%-&"' ((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 3L! 5(+J."G$49&."((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 3=! B(+[&22%-D24-(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((( 3)! 3

4 Indledning I 1991 blev der vedtaget en beslutning omkring udvidelsen af infrastrukturen i Københavnsområdet, og dermed beslutningen om at grundlægge en ny bydel, Ørestad. Ørestad blev planlagt på baggrund af infrastrukturen, som blev anlagt før selve bygningerne. Metrobyggeriet skulle dermed øge salget af grunde til erhvervsvirksomheder, og først da metroen åbnede i 2002, begyndte folk langsomt at flytte til bydelen (Godt begyndt, 2011: 7). I dag, 10 år efter, bor der omkring 6800 indbyggere i Ørestad, side om side med godt arbejdspladser, der dagligt er med til, at sætte sit præg på bydelen (Ibid.: 35). Samtidig er visionen, at skabe en bydel, som både er attraktiv for beboere, virksomheder og besøgende, hvorfor byen allerede er indehaver af Field s, DR Byen og koncerthuset, arkitektur langt ud over det sædvanlige, samt en ny multiarena på tegnebrættet (Ibid.: 40). Derudover har planlægningen af Ørestad, helt fra starten, haft miljøbevidst drejning som mål. Beboere og brugere af byen, bliver derfor, gennem planlægningsmæssige beslutninger, opfordret til at gøre brug af den offentlige transport her især metrolinjen. Ørestad fremstår derfor ikke som en almindelig bilby, da bilerne mere eller mindre holdes ude af bybilledet, og man i stedet fokuserer på at bevare de grønne områder (Ibid.: 15). Planlægningen af Ørestad er ikke noget der sker af sig selv, men er en lang proces, i stadig udvikling. At bygge en ny bydel helt fra bunden, og ud fra de visioner der er sat for planlægningen af dette projekt, vil revideringer af midlerne til den oprindelige masterplan, ofte skulle tages gennem forløbet. Planlægningen vil derfor i sidste ende være afgørende for, om Ørestad er en succes. 4

5 1. Problemfelt Som byplanlægningsteoretikeren og professor indenfor faget, Patsy Healey, forfatter det, bekymrer vi os om de steder vi lever (Healey, 2010: 1). Vi har i den forbindelse alle noget på spil, når større eller mindre beslutninger vedtages i vores nærsamfund. Disse beslutninger kan omhandle alt fra opsætning af balkoner i et boligkvarter, til opførelse af en lufthavn, eller et nyt shopping center i et lokalsamfund. Mennesket har behov for at forme sit eget liv og rammerne for dette, og dermed et ønske om at bo steder som tilfredsstiller disse, hvori de mest basale fornødenheders eksistens, bl.a. adgang til rent drikkevand og tag over hovedet, er essentielt. Endvidere præger de steder vi lever, vores evne til at udfolde os og i den forbindelse, har langt størstedelen af befolkningen i de vestlige lande for længst overskredet kravet om, blot at få de mindste behov, som ovennævnte, dækket. Krav om god infrastruktur, hvor transport- og indkøbsmuligheder blot er nogle af de krav, som forventes opfyldte i en moderne by. Ovenstående, som værende det overordnede mål for mennesket, kan ses i de florerende diskurser i samfundet, omhandlende det gode liv, hvormed disse udtrykte strukturer og krav kan anvendes som et redskab for planlæggeren, i en bestræbelse på at stille flest mulige mennesker, i et givent område, tilfredse. Ørestad har vakte vores interesse, da det er et meget moderne og særdeles stort projekt, målt ud fra danske forhold. Vores forforståelse er, at Ørestad har lidt under en negativ diskurs. Vores oprindelige ide omkring Ørestad var, at der var tale om en bydel hvis aktivitetsniveau var meget lavt. Hvilket vi bl.a. forstod som en konsekvens af lav tilflytning og fraværet af cafeer og kulturelle begivenheder, og deltagelse heri. Dette står i kontrast til vores diskursive opfattelse, som en del af den unge generation i København, af hvordan det gode byrum bør ser ud. Vores diskursive opfattelse af det gode byrum er, at der må stræbes efter en livlig og mangfoldig aktivitetspræget kultur i disse; en tanke om at pulserende byrum skaber en imødekommende identitet. Ud fra en diskursiv samt teoretisk tilgang, vil denne forforståelse af Ørestad blive sat i spil. Vi ser en grundlæggende problemstilling mellem, på den ene side den planlagte by og på den anden side den konkrete by. Noget der er planlagt, er i den forbindelse ikke noget der findes i realiteten, og denne planlægningsproces, er en særdeles teknisk og krævende praksis. Men i moderne byplanlægningsprocesser må det formodes, at der arbejdes med idealer om størst mulig tilfredsstillelse, af beboere. Det er derfor vores mål, at sætte dette i en kontekst, hvor Ørestads udformning, er af central betydning. 5

6 Derfor er det relevant at se på, hvilke byplanlægningstendenser der har været i spil, i Ørestad. Ved forståelse af denne planlægningsproces, mener vi, at der vil kunne udledes nogle generelle træk omkring byplanlægning i dag. I den forbindelse har vi nået frem til følgende problem formulering: 1.1 Problemformulering Hvorledes kan man forstå byplanlægningen af Ørestad i et teoretisk perspektiv, samt de problemstillinger der måtte findes i planlægningsprocessen og er det herud fra muligt, at udlede generelle udsagn om byplanlægning? 1.2 Arbejdsspørgsmål Hvorledes er det muligt at forstå, de relationelle praksisser der eksisterer i det urbane rum, set i lyset af Healeys teori, ud fra et diskursteoretisk perspektiv? Hvordan kan man forstå planlægningen af Ørestad ud fra de udvalgte teorier? Hvilke problemstillinger kan man udlede af den teoretiske forståelse af planlægningen af Ørestad? 1.3 Begrebsdefinition Healeys bæredygtighed begrænser sig ikke blot til grønne nicher og ansvarlig brug af jordens ressourcer, som værende den mere traditionelle opfattelse (Den store danske 1, ). Hendes brug af begrebet dækker over en lang række af overordnede forhold, som ønskes overholdt i forhold til tanken om det gode liv. Planlægning defineres som en teknisk disciplin, der omhandler den fysiske opbygning af byen. Selvfølgeligheder er ord og forståelser i vores dagligdag, som der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Virkelighedsforståelse er den subjektive opfattelse af verden. Transparens i en byplanlægningsmæssig sammenhæng, forstås som en fremgangsmåde, hvor man har at gøre med en gennemskuelig proces, som er let tilgængelig for den almindelige borger. 6

7 1.4 Afgrænsning Som der senere vil blive redegjort for (jf. Afsnit 2.6 Valg af fagdimensioner), har vi først og fremmest arbejdet ud fra PRR-faget og i mindre grad af sociologi og politologi. Fravalget af økonomi er derfor begrundet ud fra det synspunkt, at en økonomisk indsigt ikke ville kunne fordre vores rapport med brugbar viden ift. problemformuleringen. Det skal også ses i lyset af PRR s tværfaglige dimension, hvorved vi synes at opgaven er godt dækket ind, uden et dybere økonomisk aspekt, så som hvorledes de økonomiske konjunkturer har præget udviklingen af Ørestad. Fainstein kritiserer nyere byplanlægningsteorier, som New Urbanism og David Florida m.fl. i sine bøger. Disse er ikke medtaget i projektet, da teorierne i forhold til problemformuleringen, ikke direkte kan relateres til den vinkel, vi har valgt at lægge på projektet. Man kan måske argumentere for, at disse retninger indenfor byplanlægning, søger en vis æstetisk finesse, som kan relateres til Ørestad, men derudover er der ikke mange lighedspunkter. I den forbindelse er vi klar over, at der eksisterer en bred vifte af teoretikere og teorier vi kunne have inddraget. Men ved at holde et konstant fokus på byplanlægningen i Ørestad, og hvilke planlægningstilgange vi har kunnet spore, har vi udvalgt nogle teorier, som vi finder anvendelige til tydeligt, at kunne beskrive disse tendenser. Omvendt har vi også gjort brug af teoretikere, indenfor feltet, som står for nogle andre holdninger til planlægning, end den der har fundet sted i Ørestad. Som udgangspunkt, havde vi en forforståelse af Ørestad, som vi ikke kunne frasige os. I den forbindelse anlagde vi en hermeneutisk vinkel på projektet. Ved hjælp af dette videnskabsteoretiske, valg kunne vi sætte vores forforståelse i spil, og derved tilegne os ny viden. 7

8 2. Redegørelse I denne redegørelse vil Ørestad blive introduceret. Dette gøres med henblik på at fremme en forståelse for, hvorfor Ørestad blev opført, og hvad Ørestad bidrager med, i forhold til København. Dette redegørende kapitel, skal give læseren et indblik i de historiske fakta om Ørestad, der må ses som værende essentielt i forhold til det videre forløb i rapporten. 2.1 Ørestad bliver planlagt Efter længere tids overvejelse, fik et udvalg, nedsat af relevante samarbejdspartnere, fremlagt et forslag, hvori København skulle forsynes med en ny bydel på Vestamager. Dette forslag blev fremlagt den 22. marts i Denne bydel skulle være med til, at styrke hovedstadsområdets position, som værende den førende by i Øresundsregionen. Denne bydel, som vi i dag kender som Ørestad, blev skabt af flere forskellige grunde. En af grundene var, at Ørestad skulle være med til at forbedre Københavns transportsystem. Succeskriteriet lå i et salg af de grunde, som var ejet af Københavns kommune, der skulle danne grund for finansiering af hovedstadens nye letbanesystem; et transportsystem som vi i dag kender under navnet metroen (Christensen og Nielsen, 2003: 44). Ørestad skulle også skabe attraktive erhvervs- og boligarealer, som skulle være med til at booste hele København. Forslaget omkring Ørestad forudsatte også, at der blev skabt en fast forbindelse via Øresund til Sverige. En aftale mellem Danmark og Sverige blev sat i stand den 23. marts 1991 (Ibid.: 48). Før Ørestad blev bygget, var det udset, at denne nye bydel skulle være Københavns centrale vækstområde (Ibid.: 50). I forbindelse med Københavns Kommuneplan fra 1993, formuleredes en række krav som blev viderebragt til arkitekter, verden over. Planlægningstemaer som stationsnære arealer og Den grønne by var nogle af nøgleordene. Men også forhåbninger om en smuk by og kvalitetsbaseret byplanlægning, blev vægtet højt. Det var nu op til arkitekterne, at tænke i helhedsperspektiv og i langsigtede planlægningsprocesser (Ibid.: 54). I sommeren 1995 udvalgtes et finsk arkitekthold til, at være en af de bærende kræfter, i forhold til udformningen af Ørestad (Ibid.: 58). Arkitektholdet har siden været tæt knyttet til projektet, indtil for 5 år siden (Bilag 1: l. 135 f.). Selskabet By & Havn har det overordnede ansvar for planlægningen af Ørestad. Selskabets vision er, at skabe en attraktiv og levende bydel, af international klasse. De har derfor ansvar for, at Ørestad udvikler sig indenfor disse rammer (By & Havn, a). By & Havn er 45 pct. ejet af staten og 55 pct. ejet af Københavns Kommune. Det er derfor et selskab, 8

9 som er underlagt kommunens og statens visioner og mål. Udover Ørestad, står selskabet bl.a. bag udformningen af Nordhavn. (By & Havn, b). 2.2 Ørestad: en konsekvens af storpolitisk stillingstagen Beslutningen omkring opførelsen af Ørestad, kan også ses som en direkte konsekvens af storpolitiske henseender. Ifølge Kresten Bloch, byplanchef for By & Havn, der står bag Ørestad, kunne man se hvorledes Danmark stod i en yderposition, i forhold til resten af Europa, tilbage i slut 80 erne. Det var derfor i Danmarks interesse, at skabe denne faste Øresundsforbindelse. Ikke blot i det henseende, at forbinde Danmark og Sverige, men også at skabe en forbindelse mellem Skandinavien og Europa (Bilag 1: l. 40). Dette har på sigt været med til, at bidrage til en betydelig kapitalindsprøjtning og dermed vækst for hovedstaden. Derudover har Københavns vækst, været med til, at sikre byens konkurrencedygtighed, i forhold til andre europæiske storbyer. Ydermere har metroen og motorvejen der krydser Ørestad, samt forbinder bydelen med både broen til Sverige og lufthavnen, været faktorer som har talt for Ørestads beliggenhed, som værende særdeles attraktiv. Det har også været en klar hensigt, at styrke Kastrup lufthavn ved ikke kun at lokke danskere, men også svenskere til (Christensen og Nielsen, 2003: 42). 2.3 Ørestad: den eksperimenterende bydel Meget ved byplanlægningen i Ørestad, har været eksperimenterende. Dette ses ikke mindst ved, at bydelen skulle bygges op omkring metroen, men også finansiere den. Som Kresten Bloch nævner, så ønskede man, at have en anden planlægningstilgang end den man så i eksempelvis Køge Bugt-området, hvor S-tog systemet, først kom meget sent i processen og derved havde mange allerede etableret sig med bil. I Ørestad blev metroen bygget før alt andet, fordi man på denne måde, ville sikre sig, at den ville blive bydelens primære transportsystem (Bilag 1: l. 92 ff.) Dette kaldes også en båndby. Altså en by, som vil sikre sig, at den kollektive trafik fungerer optimalt, men også en by hvor nærhed er et af nøgleordene. Ørestad er en meget sammentrukket bydel, fordi det givne areal, ikke har tilladt andet. Det faktum, at bydelen består af højt byggeri, i et lineært areal, der er bygget op omkring metroen, gør at målsætningen om, at der ikke skal være mere end 10 minutters gang fra bolig eller arbejde, til den nærmeste metrostation, har kunnet efterleves (Bilag 1: l. 263 ff.). Som nævnt, er metroen den primære transportmulighed, hvilket også ses i nedprioriteringen af biler i Ørestad. Et tydeligt eksempel på dette, ses ved, at der kun er korttidsparkeringer, i byrummene (Bilag 1: l. 9

10 704). Desuden, er der kun halvt så mange p-pladser i forhold til areal, som i det øvrige København (Bilag 1: l. 251). Nedprioriteringen ses også ved, at By & Havn åbent fortæller omgivelserne, om at bydelen ikke er egnet til folk med to biler (Ibid.: 16). Sammen med metroen, er cyklen det ønskede transportmiddel, hvilke ses i form af de udførlige cykelstier, der findes rundt omkring i bydelen. Målet var fra starten af inspireret af Københavns fingerplan 1, at skabe en bydel med forskelligartede bykvarterer, der ville springe ud langs metroen, som perler på en snor. Derved kan Ørestad ses, som en ny finger, hvis man bruger forbilledets terminologi (Christensen og Nielsen, 2003: 52). 2.4 Ørestad: et supplement til København Kresten Bloch ser Ørestad, som et supplement, til det øvrige København. Man har i Ørestad, haft et ønske om, at tiltrække og holde på unge børnefamilier ved, at skabe en interessant bydel med grønne byrum, og gode boliger. Dette bør også ses i lyset af, at det er gode skatteborgere, man ønsker at holde på (Bilag 1: l. 161). Man arbejdede fra starten af, med en teori om, at de forskellige bydele i Ørestad, ikke skulle være rent funktionsopdelte 2, men at man skulle have så blandede funktionsområder i de forskellige bykvarterer, som muligt (Bilag 1: l. 145 f.). Det har også været målet, at tiltrække unge studerende, bl.a. ved hjælp af Tietgenskollegiet, set i lyset af, at KUA befinder sig i Ørestad Nord. Men derudover, mener Kresten Bloch, at det var i hele byens interesse, at Ørestad supplerede med kontorhuse og erhvervsarealer, da den gamle bymidte ikke havde rum til, at håndtere de skalaer som krævedes (Bilag 1: l. 854 f.). Som Kresten Bloch siger: Byen skal have international klasse, sjov at besøge og god at bo i (Bilag 1: l. 890 f.). De moderne bygninger af alternativ arkitektur, kan derfor også ses som et led i planen om at skabe den attraktive by. I forbindelse med at skabe 1 Fingerplanen refererer til et planlægningsforslag, hvorpå man forsøgte at skabe vækst omkring fem båndbyer der forgrener sig fra København og ud til forstæderne. Disse fem bånd udgør fingrene i planen. (Christensen og Nielsen, 2003: 26-29) 2 Funktionsopdelt by, refererer til en by hvor forskellige former for byfunktioner samles på et sted, og derved adskilles fra de andre funktioner. Et eksempel kunne være at man i mange byer ser erhvervsbygninger adskilt fra boligbebyggelser. Selvom man kan spore grader af funktionsopdeling i Ørestad, anser vi ikke bydelen for at være reelt funktionsopdelt. 10

11 den attraktive by, er det også nævneværdigt, at man har tanker om, at opføre en multiarena (Bilag 1: l. 316). 11

12 3. Metode Vi vil i det følgende afsnit præsentere og redegøre for de metoder, vi har benyttet igennem projektet, til at besvare den konkrete problemstilling. 3.1 Valg af fagdimensioner Vores projekt, om byplanlægning i Ørestad, tager sit udgangspunkt i faget PRR (Planlægning, Rum og Ressourcer), men i enhver byplanlægning, vil der være mange aspekter at forholde sig til. Projektet vil derfor primært bevæge sig indenfor PPR samt politologi og sociologi. 3.2 Valg af teori Vores teorivalg, drejer sig primært om planlægning af byer. Hvordan planlægning kan/skal/bør foregå og forstås, og hvilke elementer det er vigtige at forholde sig til, i en sådan proces, for at udvikle byen på den mest optimale måde. Til dette bruger vi tre overordnede planlægningsstrategier, samt teorier udviklet af de to professorer i byplanlægning, Patsy Healey og Susan Fainstein. Vores valg omfatter tre hovedretninger, som placerer sig i forskellige ender af spektret, omkring (by)planlægning: Den rationelle planlægningsmodel, som er top-down præget, og som arbejder med et langt tidsperspektiv, den inkrementelle, hvor det i høj grad handler om, at prøve sig frem med små skridt, i en konstant udvikling af byen. Den sidste af de tre hovedretninger, er den kommunikative, hvor der er langt større fokus på borgerinddragelse, og hvor det i betydelig højere grad, er borgerne selv, der skal tale sig frem til en løsning. Disse tre retninger bruges til, at give et overordnet perspektiv på byplanlægning, selvom disse naturligvis ikke giver et fuldstændigt overblik over hele debatten, inden for byplanlægning. De markerer nogle grundlæggende nedslag, i en mangefacetteret debat, som har udviklet sig op igennem det 20. århundrede. Netop disse tre hovedretninger, vil kunne give en dybere forståelse af planlægningen af Ørestad, og hvordan projektet er blevet tænkt og udformet, samt anvise alternative tilgange, som måske kunne være relevante, i forhold til de specifikke omstændigheder, der er i Ørestad. Healey og Fainstein er valgt, for at give et mere nuanceret billede, af en kompleks planlægningsdebat. Selvom de to teoretikere er relativt kritiske over for topdown planlægning, repræsenterer de alligevel forskellige tilgange til planlægning, og bidrager med forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå planlægning, hvordan 12

13 den bør udføres og hvem der skal tages hensyn til. Healey har en tilgang til planlægning, der i høj grad placerer hendes syn på planlægning, som en form for problemløsning, hvorimod Fainstein opererer med et begreb om den retfærdige by, som hun kalder The Just City. På samme måde, som med de tre overordnede tilgange, anviser Fainstein og Healey problemer og løsninger ud fra forskellige vinkler, i forhold til planlægningsteori. Vores valg, ved inddragelse af diskursteori og teori om diskursanalyse, er taget på baggrund af et ønske om at tydeliggøre, ud fra et kritisk perspektiv, de strukturer og mekanismer, der foregår i en planlægningsproces. Et teoretisk grundlag for en diskursanalyse, der foretages senere i dette projekt, set ud fra Healeys teoretiske perspektiv. 3.3 Videnskabsteori Projektet tager sit primære udgangspunkt, i et hermeneutisk perspektiv, i måden hvorpå vi forsøger at fortolke og forstå de strukturer, relationer og processer, der ligger til grund for planlægningen af Ørestad. Epistemologien i dette projekt, tager afsæt i den nykantianske ide om, at vi kun kan forstå og erkende tingene som de fremtræder for os. Vi mener, at hermeneutikken og de hermeneutiske metoder, giver os det bedste indblik i Ørestad, som projekt. Den hermeneutiske cirkel, som vi i de følgende afsnit vil redegøre for, er en metode, hvor man gennem forskning og fortolkning af denne, videreudvikler de tidligere delforståelser, hvilket vi ser som en sammenlignelig proces, i forhold til udviklingen af Ørestad. Ud fra denne erkendelse, er det os klart, at vi gennem denne videnskabsteori ikke kan nå frem til nogen universel sandhed, idet den hermeneutiske ontologi ikke tillader dette (Højberg, 2007: 315). Vi vil forsøge at skabe den bedst mulige forståelse af planlægningsforløbet, indtil nu, på baggrund af vores forforståelse, af feltet. Vi har anvendt diskursteorien, som et redskab til at tydeliggøre nogle samfundsmæssige strukturer, vha. begreber og teorier inden for socialkonstruktivismen. Idéen med anvendelsen af diskursteorier samt analyse er, at tydeliggøre disse strukturer vha. denne anerkendte begrebsverden. Vi påpeger dog at man kunne nå frem til den samme viden, gennem andre teoretiske indgangsvinkler, men vi vurderede at den socialkonstruktivistiske tilgang, gav os det bedste billede af dette, netop fordi Patsy Healey selv deler denne optik (Healey, 2003: 111). Ydermere vil vi igennem projektet, forholde os reflekterende overfor videnskabsteoretiske elementer der måtte optræde, og søge at redegøre for hvordan de kan ses i lyset af dette. 13

14 3.3.1 Webers metodiske hermeneutik Webers videnskabsteori, bygger ikke på en streng hermeneutisk metode, men dog anvender han store dele af den hermeneutiske tradition i sit arbejde. I Webers forklaring på hvad sociologiens opgave er, ses der tydelige hermeneutiske kvaliteter (Højberg, 2007: 314). Ifølge Weber, må man forstå sociologiens opgave, som en beskæftigelse med fortolkning og dermed forståelse af sociale handlinger. Derved kunne der forklares handlingens årsager og konsekvenser. Heri ligger der en kausal forklaring mellem handling og konsekvens. Denne handling tilknyttes en enten tilsigtet eller utilsigtet subjektiv mening af aktøren. Dette fokus på fortolkning som metode og betydning af aktørernes handlinger, danner det hermeneutiske i Webers videnskabelige bedrifter. Webers videnskabsteori, er stærkt inspireret af den nykantianske bevægelse, der prægede åndsvidenskaberne, på Webers tid. Det var Immanuel Kants Transcendentale idealisme, der udgjorde fundamentet i den nykantianske strømning (Ibid.: 315). Kants bidrag til erkendelsesfilosofien, er hans antydning af, at den menneskelige erkendelse ikke, er direkte forbundet med virkeligheden. Denne erkendelse er givet ved nogle transcendentale, a priori forstandskategorier og anskuelsesformer såsom tid, rum og årsag-virkning (Ibid.). I forlængelse af dette ligger Kants distinktion mellem tingen i sig selv, som udgør ontologien i Kants erkendelsesteori og tingene som de fremtræder for os, der udgør epistemologien. Forsimplet betyder dette at vores erfaringer af verden er styret og bestemt af, de tidligere nævnte forstandskategorier, og ikke i direkte korrespondens med tingene, som de er i sig selv. For Weber er forståelse et vigtigt element i hans metodiske arbejde. Som nævnt tidligere, er sociale handlinger kendetegnet ved, at aktørerne der udfører disse, tilskriver deres handling, en subjektiv mening og at man må forstå disse, ved at sætte sig i aktørens sted. Ved hjælp af empatisk- og rationel forståelse, bliver det metodisk muligt, at forstå aktørens intentioner, motiver og følelser og dermed bliver det et søgsmål, at reproducere og genskabe aktørens intentioner mv. For at forstå handlingerne, må man derfor undersøge hvad formålet bag handlingerne er og dermed opnå forståelse for årsagerne til disse (Ibid.: 317). I sammenhæng med dette projekt, kan denne metodiske forståelse anvendes til at forstå de konkrete mønstre, inden for planlægningen af Ørestad, i det vores empiriske grundlag for opgaven, interviewet med Kresten Bloch fra By & Havn, giver os adgang til planlæggernes tanker om Ørestad; hvad formålet har været med at udforme den netop som den er blevet udformet og hvad årsagen har været 14

15 til dette. Udover dette, har vi også ved interview af en række beboere i Ørestad søgt, at danne grundlag for forståelse af deres opfattelse af bydelen og hvordan denne korresponderer med planlæggernes. Men i og med at der, set i den metodiske hermeneutiks lys, ligger en ontologisk begrænsning for os, i forhold til at komme med universelle konklusioner om planlægningen af Ørestad, som den er i sig, søger vi at erkende, hvordan denne proces fremtræder for os. Dette sker på baggrund af de forstandskategorier, som vi har tillagt os på forhånd. Vi skaber derfor en forståelse af planlægningen af Ørestad, ved hjælp af vores egen forforståelse. Ifølge Weber, er forskerens videnskabelige interesser og praksisser, defineret af værdier, og derfor ligger der altid nogle værdiaksiomer 3 til grund for enhver videnskabelig analyse. Forskeren kan derfor ikke gå objektivt til værks, da valg af genstandsfelt og afgrænsning, er baseret på værdier og erkendelsesinteresser. Disse værdier og interesser, er bestemt af den samfundsmæssige kontekst, som forskeren er indlejret i, og farver dermed forskerens motivation, for det videnskabelige arbejde (Ibid.: 318) Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel, er et værktøj indenfor hermeneutikken, der bruges til at synliggøre den vekselvirkning, der finder sted mellem del og helhed. Delene kan kun forstås, hvis man inddrager helheden og vice versa. Det er den relation, der findes mellem del og helhed, der muliggør forskerens fortolkning og forståelse af et givent emne. I sammenhæng med dette projekt, kan man sige at del-helhedsrelationen udgøres af planlægningsprocessen, som en del og intentionen bag denne planlægning, som helheden. Det er vores opgave som forskere, at sætte os ind i planlæggerens rolle, for derved, at forstå hvad intentionen med den faktiske udformning, af planlægningsprocessen er. Den metodiske hermeneutik, anvender den hermeneutiske cirkel som et epistemologisk værktøj, idet fortolkningen betragtes som en metodeform til sand erkendelse (Højberg 2007: 313). Man har valgt en cirkel, til beskrivelse af denne proces, i det fortolkningen kan forstås som en cirkulær bevægelse, hvor forskeren bliver ved med at fortolke, indtil en modsigelsesfri forståelse opnås (Ibid.: 312). Ved hjælp af denne cirkulære bevægelse, er det muligt at skabe en ny forståelse af et emne, således at man går fra forforståelse, til ny forståelse. I dette projekt har vores forforståelse af planlægningen af Ørestad, dannet grundlaget for vores undren, og for 3 Aksiom: En logisk udtalelse man antager som sandhed 15

16 hvordan vi har beskrevet denne. Vi har så at sige ladet vores fordomme tale, i det vi har sat disse i spil og arbejdet derud fra. Dermed har vi fået af- og bekræftet nogle af vores fordomme, hvilket har ledt os til den nye forståelse. Denne nye forståelse, bliver derfor til en ny delforståelse, af helheden. Gennem vores arbejde med projektet, ændrer delforståelsen sig, og vores forståelse og viden, vedrørende planlægningen af Ørestad, bliver til stadighed udvidet, så vi til sidst vil have mulighed for, at drage en konklusion ud fra dette Hermeneutisk analytisk metode En hermeneutisk analyse, lægger op til arbejdet med kvalitative data (Højberg, 2007: 343), og en væsentlig del af analysen, omhandlende byplanlægningen i Ørestad, vil netop, i høj grad være baseret på interviewet, med Kresten Bloch, fra By & Havn. Et kendetegn ved hermeneutisk analyse, er, at forskeren ikke kan nøjes med blot at observere genstandsfeltet, sådan som det er tilfældet i positivismen. Forskerens forforståelse af genstandfeltet, i vores tilfælde forforståelsen af Ørestad, bliver nødt til at blive bragt i spil, for at nå frem til en ny forståelse. (Ibid.: ). Dette vil vi gøre ved, at inddrage disse fordomme, i analyse og diskussionsdelen, for at nå frem til ny viden. En vigtig pointe er, at hermeneutisk viden er phronesis-viden 4 (Ibid.: 340). Den viden der kan frembringes, er altså ikke som sådan at betragte som sikker viden, da forskeren kan have påvirket resultatet, i kraft af sin egen forforståelse. Hermeneutikken er, som tidligere nævnt, en fortolkende videnskabsretning, der anerkender idealet om objektivitet, men netop fordi, man som hermeneutiker ikke mener det er muligt, at stille sig uden for forskningsfeltet, må man som forsker interagere med dette. Men enhver hermeneutisk forskning, er også en uafsluttet proces, da der for hvert svar man får, åbner sig nye spørgsmål, der skal besvares (jf. Afsnit og 3.3.2). Desuden vil fortolkningen, af planlægningen af Ørestad, foregå på baggrund af vores udvalgte teorier, som i et vist omfang kan siges, at være en del af vores forforståelse og forståelseshorisont og på den baggrund, sat ind i en specifik kontekst. Dette er ikke nødvendigvis den absolut sande viden, men en måde at frembringe ny viden på. 4 Phronesis-viden, kan forstås som praktisk viden, klogskab eller indsigt, og er en videns-kategori man bruger inden for hermeneutikken. 16

17 3.3.4 Socialkonstruktivisme Socialkonstruktivismen er en kompleks og omdiskuteret videnskabsteori, der rummer mange forskellige opfattelser. Den grundlæggende tanke bag socialkonstruktivismen, bygger på tanken om, at virkeligheden formes på baggrund af den menneskelige erkendelse af denne. Samtidig er et essentielt punkt, i socialkonstruktivismen, at samfundsmæssige fænomener ikke er endelige, men foranderlige, i og med, at de skabes gennem sociale og historiske processer (Rasborg, 2007: 349). Et fænomen der er socialt konstrueret, idet, at der er et subjekt til at erkende og et objekt til at blive erkendt. Her har sproget den afgørende betydning, da erkendelsen sker gennem en sproglig formulering. Sproget og dets begreber, er derfor bestemmende for, hvad vi er i stand til at tænke, og dermed også den måde vi erkender fænomener på (Ibid.: ). Virkeligheden har dog en selvstændig eksistens, uafhængigt af sproget, men uden sproget kan den ikke opnå menneskelig anerkendelse, og vil derfor kun være et udefineret objekt. Dog må man erkende, at der ikke findes nogen objektiv og endegyldig sandhed, da erkendelsen af virkeligheden, er en fortolkningsproces. Der skelnes mellem forskellige former for socialkonstruktivisme. Den danske filosof Finn Collin, har i denne sammenhæng beskæftiget sig med den epistemologiske- og den ontologiske socialkonstruktivisme. Førstnævnte, anser den viden, vi har om samfundet (virkeligheden) som konstrueret, i en foranderlig og der er derfor et langt større fokus på selve forskningsprocessen, og den faktor at videnskaben primært er konstrueret, af sociale handlinger. Den ontologiske tilgang ser derimod samfundet som en konstruktion af vores viden. Dette enten gennem videnskabelige forskeres konstruktioner, eller gennem dagligdagsviden, fra almindelige samfundsmedlemmer. Virkeligheden bliver altså først til, i det øjeblik at vi erkender den (Ibid.: ). På mange punkter ses socialkonstruktivismen som et opgør med realismen, som bygger på det grundlag, at virkeligheden har en objektiv eksistens, dvs. eksisterer i sig selv uafhængigt af vores viden og bevidsthed om den. (Ibid.: 353) Hvilket er fælles for både den erkendelsesteoretiske og den ontologiske tilgang Diskursanalytisk metode Diskursteori og analyse, er en metodisk tilgang indenfor socialkonstruktivismen og dennes epistemologi, erkender, at man aldrig kan finde frem til den virkelige verden, men at man derimod kan forsøge, at tydeliggøre nogle eksisterende samfundsmæssige strukturer. Denne analyse handler derfor ikke om, at finde frem til hvad der er rigtig og 17

18 forkert, men at identificere nogle mønstre i en given kontekst, samt hvilke sociale konsekvenser disse får/har (Jørgensen og Phillips, 2006: 31). Som forsker i en diskursanalytisk kontekst, må man være opmærksom på, at de diskurser som man undersøger, ofte ligger indenfor den kultur, som man selv er en del af. En kultur, hvor man deler selvfølgeligheder, med det felt man undersøger; netop de selvfølgeligheder, man forsøger at tydeliggøre; en væsentlig faktor, der kan interferere med analysen. Man må her forsøge, at tilsidesætte sin forforståelse, så denne ikke får konsekvenser for resultatet (Ibid.: 31). Dette er et grundlæggende refleksivitets problem, som ligger i socialkonstruktivismen, der er svær at komme udenom. Man må her forsøge, at fremmedgøre sig fra sit materiale og være så objektiv, som muligt. Ved at arbejde med denne socialkonstruktivistiske metode, må man i en vis udstrækning acceptere, at verden er af en social konstruktion, at vores sandheder er diskursivt producerede effekter og at subjektet hermed er decentreret (Ibid.: 32). Men hvordan er det da muligt, som forsker (og subjekt), at producere en brugbar viden, uden om de diskurser, man selv ligger under for? Og hvordan kan man i forlængelse heraf, argumentere for, at den producerede afbildning, der er foretaget, er den mest repræsentative? Man må acceptere disse socialkonstruktivistiske præmisser, om at der er vilkår for al viden og det faktum, at en repræsentation af verden, blot er en ud af mange. Forskeren vil aldrig kunne løbe fra sin forforståelse eller refleksion, i forhold til genstandsfeltet, som dermed bliver medbestemmende for resultatet (Ibid.: 32). Her må det understreges, at alle forskningsresultater, selvfølgelig ikke er lige kvalitetsfyldte. Man må på baggrund af dette, i sin diskursanalyse, forsøge at redegøre for sin forforståelse, i forhold til det specifikke felt man undersøger, og hvilke konsekvenser, denne kan have. Ved at tillægge sig et specifikt teoretisk syn på verden, kan man distancere sig, fra nogle af sine selvfølgeligheder, hvorpå der kan stilles andre spørgsmål til forskningsområdet, der hermed ikke påvirkes af ens hverdagsforståelse (Ibid.: 33). Sidstnævnte tilgang, vil vi benytte os af i dette projekt. 18

19 3.4 Induktion deduktion Vores projekt er primært opbygget, som et samspil mellem den induktive og deduktive metode, hvis man anskuer projektet fra dets spæde begyndelse, hvor teori og observation, har påvirket hinanden gradvist. I forhold til den induktive tilgang, har forskningen sit udgangspunkt forankret i empirien; derudfra kan man så generalisere sig frem til lovmæssigheder og på den baggrund, opbygge teorier. En deduktiv tilgang, har derimod sit udgangspunkt i teorien. Denne metodiske tilgang betyder, at disse kan testes empirisk, hvilket kan lede frem til en mulig falsifikation (Olsen og Pedersen, 2008: ). Vores projekt har ikke til hensigt, at opbygge eller falsificere teorier, men snarere lade dem fungere som et begrebsapparat, til forståelse af byplanlægningen i Ørestad. Gnisten, som antændte vores interesse for Ørestad og planlægningen af denne, byggede på nogle abstrakte ideer om, hvorvidt planlægningen var slået fejl, at projektet ikke kunne kaldes en succes og at, hvis man teoretiserede planlægningen af Ørestad, ville man opdage at det var en gammeldags og lineær proces. Det var ud fra disse ideer, at vi nærmede os det teoretiske grundlag for opgaven. Ideen var, at finde nogle progressive planlægningsteorier, som man kunne bruge til, at kritisere planlægningen af Ørestad. Opgavens hermeneutiske natur, har også sit udgangspunkt i dette, da det var vores forforståelse af Ørestad, der skabte vores initiale interesse for den. Til trods for det tidlige valg af teori, ønskede vi ikke, at det teoretiske fundament, skulle farve vores produktion af empiri, i for høj grad. Det kan alligevel ikke udelukkes, at nogle af spørgsmålene, der blev stillet til Kresten Bloch, var affødt af vores teoretiske valg. Det vil vi vende tilbage til, i afsnittet om ekspert interviewet og dets struktur. Udover interviewet med Kresten Bloch, lavede vi ligeledes nogle interviews med en række beboere i Ørestad. I processen hvor disse interviews blev lavet, blev det klart for os hvilke, af vores teorier, vi kunne anvende til, at forstå og forklare, hvordan planlægningen havde fundet sted. Teorierne, har så at sige, givet os begreberne til, at forklare, de observationer vi har gjort, hvor disse, ligeledes har haft indflydelse på, hvilke teorier, vi har kunne gøre brug af. I forhold til projektets hermeneutiske natur, passer denne vekselvirkning, mellem deduktion og induktion, godt på den videnskabsteoretiske vinkling, vi har påtaget os. 19

20 3.5 Empiri I dette afsnit vil vi præsentere og gøre rede for de metoder og fremgangsmåder vi har benyttet, til indsamling af empiri, samt bearbejdningen af denne. Vores empiri bygger, på kvalitative interviews, hvor vi bl.a. har foretaget et ekspertinterview, med byplanchef, for By & Havn, Kresten Bloch, da han har været inde over en stor del af de planlægningsprocesser, der bliver foretaget i Ørestad. Han kunne derfor give os en større indsigt i hvilke tanker og strategier, der har været i brug, omkring opbygningen af Ørestad samt en forståelse for den udvikling, der har været i bydelen. For at se mere nuanceret på disse planlægningsprocesser, har vi også foretaget interviews med beboere, i bydelen, for at finde ud af om planlægningen af Ørestad, har været succesfuld fra deres synspunkt Det kvalitative forskningsinterview Vores overvejelser, om de enkelte interviewmetoder, tager afsæt i Steinar Kvales og Svend Brinkmanns interviewmetoder. I vores projekt, er interview den mest velegnede metode, til indsamling af empiri, da problemstillingen vi vil undersøge, ikke udelukkende kan baseres på et deskstudy. Vi har benyttet os af den kvalitative interviewmetode, da den giver mere dybdegående indsigt i de interviewedes tanker og handlinger. Derved får vi en dybere og mere personlig udlægning, af de interviewedes livsverden 5, frem for den brede undersøgelse, vi kunne have foretaget gennem eksempelvis et spørgeskema. Kvale og Brinkmann forklarer dette ved, at den kvantitative metode, undersøger hvor meget af en slags, hvorimod det, den kvalitative metode undersøger hvad slags (Kvale og Brinkmann, 2009; 138). Dette er også grunden til, at vi har valgt at opbygge interviewene, ud fra en semistruktureret tilgang. Et planlagt og fleksibelt interview, der har til formål at indhente beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på fortolkning af meningen med de beskrevne fænomener. (Kvale og Brinkmann, 2009: 353). Denne struktur har vi valgt, da den giver et godt overblik over de temaer og spørgsmål man vil forholde sig til, samtidig med at den åbner muligheden for at, nye spørgsmål kan opstå gennem interviewet. Intervieweren kan derved løbende, stille opfølgende 5 Livsverdenen beskrives ifølge Kvale og Brinkmann som Verden, som man møder den i dagliglivet, og som den foreligger i direkte og umiddelbar oplevelse, uafhængigt af og forud for videnskabelig forklaring (Kvale og Brinkmann, 2009: 353) 20

21 spørgsmål, og søge efter mere uddybende svar. Vi vil i en videre analyse, have for øje, at den kvalitative interviewform, kan blive en anelse subjektiv. I interviewet med By & Havn, søgte vi en grundlæggende og generel viden omkring planlægningen af Ørestad, men vi kan selvfølgelig ikke undgå, at besvarelserne, bliver farvet, hvilket man kan kritisere det kvalitative interview for Ekspertinterview Ekspertinterviewet adskiller sig fra andre interviewformer, da man har med en ekspert, indenfor et specifikt område, at gøre. I og med at Kresten Blochs, besidder en ledende stilling inden for udformningen af Ørestad, opfatter vi ham som ekspert på området. Det kræver derfor en grundig forberedelse, fra interviewerens side, da eksperter ofte er vant til, at blive interviewet og stillet de samme spørgsmål. Eksperten kan derfor have en tendens til, at standardisere sine svar, og dermed fremme de synspunkter han ønsker fortalt (Kvale og Brinkmann, 2009: 167). Dette er med til at bekræfte, at den semistrukturerede struktur, er den bedst egnede, for vores projekt. I interviewet med Kresten Bloch, og i henhold til hans ekspertstatus på det specifikke område, vil en lukket struktur, med en række faste temaer, ikke være gavnligt for os. Dog ville det stadig være nødvendigt, at have en form for struktur gennem interviewet, da vi havde en forestilling om, at en person som Kresten Bloch, har en enorm viden om Ørestad, og at vi derfor måtte have nogle faste temaer at forholde os til, så interviewet blev begrænset til vores problemstilling Interview med beboerne For at få en idé om hvad beboerne mener om Ørestad, har vi interviewet ni beboere i Ørestad. Dette gjorde vi ved, at besøge Ørestad og interviewe tilfældige personer, dog med en vis statistisk udvælgelse, i forhold til køn og alder. Da vi ønskede at undersøge forskellige beboeres holdning til Ørestad, og ikke nogen statistiske forhold, kan udtalelser fra disse ni personer, inddrages i analysen. Et øget antal respondenter, vil indtil et vist punkt, ikke frembringe ny viden (Kvale og Brinkmann, 2009: 134). Alle interviewene med beboerne, er relativt korte, da de blev foretaget tilfældigt på gaden, i Ørestad. Dette afspejler sig i, at interviewene ikke er af mere end fem-seks minutters varighed, stykket. Derfor får nogle af interviewene karakter af, at være knapt så dybdeborende. Dette kan selvfølgelig ses som en svaghed, da længere tid, med hver enkelt, kunne have givet en dybere forståelse, af deres syn på planlægning og 21

22 udformning af Ørestad, som bydel. De relativt mange interviews, vi har foretaget, giver os omvendt, mulighed for, at drage nogle generelle slutninger om beboernes holdninger til Ørestad. I vores forskningsmetode, er det vigtigt på forhånd, at have forberedt en interviewguide, men stadig kun ud fra en semistruktureret struktur, da vi gerne vil udnytte muligheden for, at stille opfølgende spørgsmål Transskription For at opnå de bedste forudsætninger for analysen, af de indsamlede data, har vi valgt at transskribere alle interviews. Vi har for så vidt muligt, holdt os til en ordret transskribering, samtidig med, at vi i visse tilfælde har, hvor vi har følt det nødvendigt, tilføjet en handlingsbeskrivelse, for at situationen forstås realistisk. Vi har ladet to personer transskribere en udvalgt passage af interviewet, uafhængigt af hinanden, for at påvise transskriberingens pålidelighed. Transskription A: Kresten: Men øhh... start med at spørg om noget, ellers starter jeg som en grammofonplade som er ret uspecifik i forhold til hvad I måske ville vide. #00:00:33-00:00:49# Anja: Øhhhh vi... #00:00:55-00:00:57# Kresten: Hvad er I for nogen? #00:00:58-00:00:58# Anja: Jamen vi læser samfundsvidenskab på basis ude på RUC, øehm og øehhh og vi har jo sådan et utraditionelt uddannelsessystem, hvor vi har et halvt semester med undervisning og så skriver du så projekt i den anden halv den anden halvdel, hvor vi skal anvende de teorier og modeller nu en gang, ja og så øehh der har vi rimelig frie tøjler vi har nogen blandede fag og vi har så noget der hedder planlægning rum og ressourcer som vi synes er rigtig interessant, og vi kom til at tale om Ørestaden øhhm fordi at man måske har en ide om at der ikke er så stor tilflytning derude. Øehm og det ved vi jo slet ikke noget om men vi vil gerne undersøge hvordan hele processen, øhh hvad det er for nogen altså hvad det er for nogen tanker man har gjort sig og har man anvendt nogen modeller og teorier såden ehh i forhold til byplanlægningen øhm også sådan hvad visionen var og det kommer så også til udtryk i vores spørgsmål som er første hedder: Hvad var vis... eller hvad er visionen for bydelen Ørestaden i første omgang, hvad havde man tænkt sig? #00:00:59-00:02:19# Transskription B: Kresten: Start med at spørge om noget, ellers starter jeg bare som sådan en grammofonplade som er ret uspecifik forhold til hvad i måske vil vide Anja: Ja øøh. Kresten: Hvad er i for nogen? Anja: Jamen vi læser samfundsvidenskab på basisstudiet på RUC og øøh og vi har sådan et utraditionelt uddannelsessystem hvor for har et halvt semester med undervisning og så skriver vi 22

23 så projekt i den anden halvdel hvor vi skal anvende de teorier og begreber, og hvad det nu engang hedder, vi lærer og æhm også har vi rimelig frie tøjler vi har nogle blandede fag og øh vi har så noget der hedder planlægning rum og ressourcer Kresten: Ja Anja: Så vi synes det var rigtig interessant, vi kom til at tale om ørestaden fordi man måske har en ide om at der måske ikke var en så stor tilflytning derude. øøhm og det vi ved vi jo slet ikke noget om, men vi ville gerne undersøge hvordan hele processen, hvad det er for nogle tanker man har gjort sig? Kresten: Ja Anja: Øøh og har man anvendt nogle modeller og teorier i forhold til byplanlægning øøhm og også sådan hvad visionen var og det kommer vi så også til i vores spørgsmål som jeg... det første hedder Hvad var vis.. eller hvad er visionen for bydelen Ørestaden i første omgang, hvad havde man tænkt sig? Resultatet af ovenstående transskriberinger, viser kun få afvigelser. Selvom både kommaer og punktummer har stor indflydelse på fortolkningen af de enkelte sætninger, mener vi, at afvigelserne i ovenstående er af mindre betydning, og dermed ikke vil påvirke helhedsforståelsen, af udtalelserne. Vi mener derfor, at transskriberingens kvalitet er høj nok til, at vi kan benytte interviewet som empirisk datagrundlag, til en videre fortolkning og analyse (Kvale og Brinkmann, 2009: ). 23