13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog"

Transkript

1 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Nordisk Institut Aarhus Universitet oktober

2 ISBN

3 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Aarhus Universitet oktober 2010 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen og Peter Widell Århus

4 Nordisk Institut Aarhus Universitet Layout: Kirsten Lyshøj Tryk: SUN-TRYK Aarhus Universitet

5 Forord Nordisk Institut, Aarhus Universitet, tog i 1986 initiativet til møderne om udforskningen af dansk sprog. Der har været afholdt møder hvert andet år siden da. På det 13. møde, der fandt sted i oktober 2010, deltog 46 forske re fra ind- og udland med 30 foredrag. Denne rapports artikler er godkendt af fagfællebedømmere. Vi vil gerne takke både fagfællebedømmere og bidragydere for de mange gode artikler. Der bringes desuden et antal resumeer af bidragydere der fx har fået publiceret deres artikel andetsteds. Vores motto Ingen lingvistik uden humor blev også holdt i ære ved 13. møde. Århus, august 2011 Inger Schoonderbeek Hansen Peter Widell 5

6 6

7 INDHOLD Program 4 Deltagere 8 Astrid Ag Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger resume 17 Gunnstein Akselberg Norvagismar i nydansk 19 Lena Wienecke Andersen Fra sag til ord til ordbog 31 Margrethe Heidemann Særskrivning og Andersen sammenskrivning i dansk 43 Ulf Dalvad Berthelsen Simon Borchmann Randi Benedikte Brodersen Ken Ramshøj Christensen Per Durst-Andersen Frans Gregersen Om Hintikka og omtalen af propositionelle attituder i dagligsproget 55 Relevansstrukturens kommunikationslogiske rolle 73 Sproglig tilpasning og korrespondanceanalyse 91 Flere folk har været i Paris end jeg har 113 Når den danske ytring bøjes i første-, anden- og tredjeperson 137 Om hævning af [#] foran [ŋ]; hvilken slags lydforandring? resume 155 Frans Gregersen og Individet i sproget 157 Randi Skovbjerg Sørensen 1

8 Magnus G.T. Hamann, Simon Bierring Lange og Karen Kiil Brøcker Simone Haréll og Mette Vinum Jensen Lars Heltoft Henrik Galberg Jacobsen Tunge led i forfelt og ekstraposition et fænomen i dansk talesprogsgrammatik udvidet resume 171 Hvad er det nu det hedder? Dementes sprog i et syntaktisk, semantisk og pragmatisk perspektiv 177 Endnu et blik på lethedsreglen eller hvorfor object shift ikke findes i dansk resume 191 Sprogpolitikeren Peter Skautrup resume 193 Eva Skafte Jensen Er subjektet virkelig antifokus? 195 Torben Juel Jensen Tore Kristiansen, Marie Maegaard og Nicolai Pharao Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk talesprog resume 207 Perceptionsstudier i genkendel se af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang resume 209 Sara Losch og Sprogmodus på Facebook Janne Rösler resume 211 Nicholas Hedegaard Betydningsforskelle ved brugen af Mikkelsen helsætningsordstilling efter fordi 213 Karen Margrethe Pedersen Relativt som i grammatisk, historisk og geografisk belysning 225 2

9 Karen Margrethe Pedersen Sønderjysk sang og rap 237 Kathrine Thisted Petersen Fokus på tryk 251 Ole Ravnholt Links og topics i tredje klasse 261 Mikolaj Sobkowiak Janusz Stopyra Andrzej Szubert Ole Togeby Alice Westergaard Endnu en aspektteori om aspekt i dansk og danske aspektmarkører 275 Divergenser i tysk-dansk og polsk-dansk leksik 293 Danske nominalkompositas struktur resume 305 Genrer, tekstarter og andre sproglige handlinger 307 Flersprogethed i Nordslesvig i spændingsfeltet mellem mundtlighed og skriftlighed resume 321 Peter Widell Talehandling og tekst 323 3

10 Program Torsdag den 14. oktober 2010, Bygning 1451, mødelokale Mødet åbnes Ordstyrer: Inger Schoonderbeek Hansen Henrik Galberg Jacobsen: Sprogpolitikeren Peter Skautrup Sektion 1 Sektion 2 (1451, mødelokale 120) (1453, mødelokale 131) Ordstyrer: Eva Skafte Jensen Ordstyrer: Margrethe Heidemann Andersen Magnus Glenvad Tind Hamann; Simon Bierring Lange (Karen Kiil Brøcker): Tunge led i forfelt og ekstrapostiton et fænomen i dansk talesprogsgrammatik K a f f e p a u s e Lars Heltoft: Endnu et blik på letledsreglen eller hvorfor object shift ikke findes i dansk Torben Juel Jensen: Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk talesprog Sara Losch og Jane Rösler: Sprogmodus på Facebook Elin Fredsted (for Alice Westergaard): Mundtlighed og skriftlighed 4

11 Ordstyrer:Ole Togeby F r o k o s t Simon Borchmann: Relevansstrukturens kommunikationslogiske rolle Eva Skafte Jensen: Er subjektet virkelig antifokus? Kathrine Thisted Petersen: Fokus på tryk Ordstyrer: Elin Fredsted Astrid Ag: Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger Randi Skovbjerg Sørensen og Frans Gregersen: Individet i sproget: Hvad ser vi når vi stiller skarpt på den enkelte taler i lyset af hans gruppetilhørsforhold? Nicolai Pharao, Tore Kristiansen og Marie Maegaard: Perceptionsstudier i genkendel se af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang K a f f e p a u s e Ordstyrer: Ole Ravnholt Ordstyrer: Marianne Rathje Per Durst-Andersen: Når den danske ytring bøjes i første-, anden- og tredjeperson Randi Benedikte Brodersen: Slutresultater fra en undersøgelse af sproglig tilpasning, sprogbrug og sprogholdninger blandt danske re i Norge Mikolaj Sobkowiak: Endnu en aspektteori - om aspekt i dansk og danske aspektmarkører Ulf Dalvad Berthelsen: Propositionelle attituder i dagligsproget Gunnstein Akselberg: Norske lånord i nydansk mellom bokmål og nynorsk Janusz Stopyra: Divergenser i tysk-dansk leksik M i d d a g kl

12 Fredag den 15. oktober Sektion 1 (1451, mødelokale 120) Ordstyrer: Erik Vive Larsen Ole Togeby: Genrer og andre tekstarter Peter Widell: Tekstparameter og tekstgenre Sektion 2 (1453, mødelokale 131) Ordstyrer: Elena Krasnova Simone Harréll og Mette Vinum Jensen: Hvad er det nu det hedder? Karen Margrethe Pedersen (SDU): Sønderjysk rap K a f f e p a u s e Ordstyrer: Gunnstein Akselberg Ole Ravnholt: Links og topics i tredje klasse Nicholas Hedegaard Mikkelsen: Betydningsforskelle ved brugen af helsætning efter fordi Ordstyrer: Henrik Galberg Jacobsen Karen Margrethe Pedersen (KU): Relativt som i grammatisk, historisk og geografisk belysning Andrzej Szubert: Danske nominalkompositas struktur F r o k o s t 6

13 Bygning 1451, mødelokale 120 Ordstyrer: Peter Widell Lena Wienecke Andersen: Fra sag til ord til ordbog Ken Ramshøj Christensen: Flere folk har været i Paris end jeg har. Om sprogforståelse Frans Gregersen: Om hævning af [#] foran [ŋ]; hvilken slags lydforandring? Margrethe Heidemann Andersen: Særskrivning og sammenskrivning i dansk Afslutning Reception i anledning af udgivelsen af første nummer af Skandinaviske Sprogstudier (receptionen finder sted i Nobelstuen, Bygning 1465, lokale 315) 7

14 DELTAGERNE 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Astrid Ag Sprogforandringscentret (DGCSS) Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Njalsgade København S Gunnstein Akselberg Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier Universitetet i Bergen Sydnesplassen Bergen Lena Wienecke Andersen Afdeling for Dialektforskning Københavns Universitet Njalsgade København S Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn Njalsgade København S Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger Norvagismar i nydansk Fra sag til ord til ordbog Særskrivning og sammenskrivning i dansk 8

15 Ulf Dalvad Berthelsen Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Simon Borchmann Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Randi Benedikte Brodersen Islands Universitet Sæmundargötu Reykjavík Om Hintikka og omtalen af propositionelle attituder i dagligsproget Relevansstrukturens kommunikationslogiske rolle Sproglig tilpasning og korrespondanceanalyse hovedresultater fra en sociolingvistisk undersøgelse af danskeres tilpasning til norsk Karen Kiil Brøcker Afdeling for Lingvistik Aarhus Universitet Ken Ramshøj Christensen Institut for Sprog, Litteratur og Kultur Aarhus Universitet Per Durst-Andersen LaCoMe CBS Tunge led i forfelt og ekstrapo si tion et fænomen i dansk talesprogsgrammatik (sammen med Magnus G.T. Hamann og Simon Bierring Lange) Flere folk har været i Paris end jeg har. Når den danske ytring bøjes i første-, anden- og tredjeperson 9

16 Elin Fredsted Universität Flensburg Auf dem Campus 1 D Flensburg Frans Gregersen Sprogforandringscentret (DGCSS) Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Njalsgade København S Om hævning af [#] foran [ŋ]; hvilken slags lydforandring? Individet i sproget (sammen med Randi Skovbjerg Sørensen) Karen Thagaard Hagedorn Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Magnus Glenvad Tind Hamann Afdeling for Lingvistik Aarhus Universitet Tunge led i forfelt og ekstrapo si tion et fænomen i dansk talesprogsgrammatik (sammen med Simon Bierring Lange og Karen Kiil Brøcker) Inger Schoonderbeek Hansen Peter Skautrup Centret Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej 4, bygn Århus C Simone Haréll Aarhus Universitet Hvad er det nu det hedder? Dementes sprog i et syntaktisk, semantisk og pragmatisk perspektiv (sammen med Mette Vinum Jensen) 10

17 Lars Heltoft Sprogvidenskabelige Studier Roskilde Universitet Henrik Galberg Jacobsen Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Campusvej Odense M Endnu et blik på lethedsreglen eller hvorfor object shift ikke findes i dansk Sprogpolitikeren Peter Skautrup Marie Beck Vilstrup Jacobsen Aalborg Universitet Eva Skafte Jensen Institut for Sprog og Kultur, Dansk Roskilde Universitetscenter, Hus Universitetsvej 1, Postboks Roskilde Mette Vinum Jensen Aarhus Universitet Torben Juel Jensen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Er subjektet virkelig antifokus? Hvad er det nu det hedder? Dementes sprog i et syntaktisk, semantisk og pragmatisk perspektiv (sammen med Simone Harell) Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk talesprog Henrik Jørgensen Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C 11

18 Elena Krasnova Nordisk Institut Sankt Petersborg Universitet Beringgade RUS Sankt Petersborg Tore Kristiansen Afdeling for Dialektforskning og Sprogforandringscentret (DGCSS) Københavns Universitet Simon Bierring Lange Afdeling for Lingvistik Aarhus Universitet Erik Vive Larsen Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus N Sara Losch Universität Flensburg Auf dem Campus 1 D Flensburg Marie Maegaard Afdeling for Dialektforskning og Sprogforandringscentret (DGCSS) Københavns Universitet Perceptionsstudier i genkendelse af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang (sammen med Nicolai Pharao og Marie Maegaard) Tunge led i forfelt og ekstrapo si tion et fænomen i dansk talesprogsgrammatik (sammen med Magnus Glenvad Tind Hamann og Karen Kiil Brøcker) Sprogmodus på Facebook (sammen med Janne Rösler) Perceptionsstudier i genkendelse af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang (sammen med Nicolai Pharao og Tore Kristiansen) Nicholas Hedegaard Mikkelsen Afdeling for Lingvistik Aarhus Universitet 12 Betydningsforskelle ved brugen af helsætningsordstilling efter fordi

19 Malene Monka Afdeling for Dialektforskning Københavns Universitet Njalsgade København S Karen Margrethe Pedersen Afdeling for Dialektforskning Københavns Universitet Njalsgade København S Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning Syddansk Universitet Alsion Sønderborg Kathrine Thisted Petersen Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus N Nicolai Pharao Sprogforandringscentret (DGCSS) og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Ole Ravnholt Dansk Sprognævn Njalsgade København S Relativt som i grammatisk, historisk og geografisk belysning Sønderjysk sang og rap Fokus på tryk Perceptionsstudier i genkendelse af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang (sammen med Tore Kritiansen og Marie Maegaard) Links og topics i tredje klasse 13

20 Charlotte Høyer Ringgaard Aalborg Universitet Janne Rössler Universität Flensburg Auf dem Campus 1 D Flensburg Mikolaj Sobkowiak Institut for Skandinaviske Studier Adam Mickewicz Universitet Poznan Janusz Stopyra Uniwersytetu Wroclawskiego ul. Orkana 28/5 POL Oborniki Slaskie Randi Skovbjerg Sørensen Sprogforandringscentret (DGCSS) Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Njalsgade København S Andrzej Szubert Institut for Skandinaviske Studier Adam Mickewicz Universitet Poznan Sprogmodus på Facebook (sammen med Sara Losch) Endnu en aspektteori om aspekt i dansk og danske aspektmarkører Divergenser i tysk-dansk og polskdansk leksik Individet i sproget: Hvad ser vi når vi stiller skarpt på den enkelte taler i lyset af hans gruppetilhørsforhold? (sammen med Frans Gregersen) Danske nominalkompositas struktur 14

21 Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Alice Westergaard Universität Flensburg Auf dem Campus 1 D Flensburg Peter Widell Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Genrer, tekstarter og andre sproglige handlinger Flersprogethed i Nordslesvig i spændingsfeltet mellem mundtlighed og skriftlighed Talehandling og tekst Camilla Bredal With Clavis sprog og kompetence 15

22 16

23 Inger Schoonderbeek Hansen & Peter Widell (udg.): 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Århus 2010 Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger Astrid Ag Københavns Universitet Resume Siden januar 2009 har en københavnsk skole været omdrejningspunkt for en større undersøgelse af sprog og identiteter hos børn og unge. Undersøgelsen er baseret på holdetnografi (Creese et al. 2008), og jeg har som en del af en forskergruppe fra Københavns Universitet fulgt en gruppe unges hverdag i og uden for skolen i det meste af et år. Foruden etnografiske data omfatter undersøgelsens data optagelser fra forskellige kontekster initieret af de unge selv eller af os, interview med lærere, forældre, pædagogmedhjælpere og de unge selv samt skriftlige hjemmeopgaver fra de unge. I præsentationen fokuserer jeg på et aspekt af tre pigers sprogbrug, nemlig senmoderne urban ungdomsstil (Madsen 2008). Denne sproglige praksis er identificeret og beskrevet i en lang række europæiske byer. Træk tilskrevet senmoderne urban ungdomsstil er overvejende blevet identificeret hos drenge (se for eksempel Madsen 2008, Jonsson 2007 og Quist 2000), men jeg viser, at de ligeledes bruges af piger, og jeg relaterer brugen af disse træk til pigernes interaktionelle identitetskonstruktioner. Desuden belyser jeg, hvilke værditilskrivninger senmoderne urban ungdomsstil har og sammenholder den med en anden form for sprogbrug, nemlig den de unge kalder integreret. Litteratur: Creese, Angela, Arvind Bhatt, Nirmala Bhojani & Peter Martin (2008) Fieldnotes in team ethnography: researching complementary schools. Qualitative Research 8 (2). SAGE Publications: Jonsson, Rickard (2007) Blatte Betyder Kompis. Om Maskulinitet och Språk i en Högstadieskola. Stockholm: Ordfront. Madsen, Lian Malai (2008) Fighters and Outsiders: Linguistic practices, social identities, and social relationships among urban youth in a martial arts club. Phd.- dissertation. University of Copenhagen. Quist, Pia (2000) Ny københavnsk multietnolekt. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer. Danske Talesprog nr. 1. København: C.A. Reitzel:

24 18

25 Inger Schoonderbeek Hansen & Peter Widell (udg.): 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Århus 2010 Norvagismar i nydansk 1 Gunnstein Akselberg Universitetet i Bergen 1. Norvagismar i nydansk 2 I denne artikkelen skal eg gjera ein analyse av einskilde kategoriar av norske importord i nydansk skriftspråk og i kva grad desse er i bruk i dansk i dag. Eg studerer ordtilfang som finst både i den skriftlege bokmålsnorma og i den skriftlege nynorsknorma, og legg spesiell vekt på ord som har ein særnorsk karakter. Grunnlagsmaterialet for artikkelen finst i den danske etymologen Niels Åge Nielsen sine to arbeid Norske indslag i nydansk. I. Dansk over for norsk sprog ca (1983) og Norske indslag i nydansk. II. Liste over låneord fra Norge ca (1984). 2. Dansk leksikalsk påverknad på norsk skriftspråk og vice versa Det lange kulturelle, politiske, administrative og økonomiske hope havet mellom Danmark og Noreg har sett preg på tale- og skriftspråka i dei to landa. I Noreg er vi lærde opp til å meina at den danske språkpåverknaden på norsk er heller stor, og innom nynorsk skriftspråktradisjon har elevane alt frå barneskulen vorte innprenta at ein stor del av dansk leksikalsk påverknad gjennom bokmål er uønskt og direkte feil. Såkalla an-be-heit-else-ord (som til dømes anfører, bekjenne, kjærlighet og forelskelse) (Nes 1978, Akselberg 1999) har 1 Takk til Randi Benedikte Brodersen som har vore heimelskvinne for dette prosjektet ved å vurdera dei norske importorda som vert studerte i artikkelen. Brodersen har også kome med nyttige råd for utforminga av stoffet. 2 I artikkelen vert termane norvagisme, lånord, leksikalsk lån og importord nytta med den same tydinga. 19

26 Gunnstein Akselberg ført til mange raude strekar i dei skriftlege nynorskarbeida til elevane. 3 Slår vi opp i allmenne norske ordbøker og i norske etymologiske ordbøker, vil vi ofte finna opplysning om at ord og uttrykk har kome til oss frå eller via Danmark. At mange av an-be-heit-else-orda har fått ein negativ klang i den nynorske skrifttradisjonen, er ikkje berre at dei kjem til oss frå Danmark i ein periode då norsk hadde bruk for å få ein eigen identitet, men også det at mange av dei har bakgrunn i tysk språk. For den nynorske tradisjonen har det vore viktig å etablera ei skriftnorm på heimleg grunn, mest mogleg fri for danske og tyske importord. Den puristiske tradisjonen i nynorsk har hatt eit særleg sterkt leksikalsk fokus. At vi også har hatt norsk språkpåverknad på dansk skriftspråk og talespråk, er mindre kjent. Nielsen studerer norske indslag, dvs. ei nemning som er synonym med norskheder, særnorskheder og norvagismer (1983:3), som i praksis tyder lån fra norsk på det tidspunkt og i den tekst, hvor de forekommer (loc.cit.). Krava som Nielsen set til dei norske låna er at dei skal vera frå den nynorske perioden, dvs. etter reformasjonen, dei skal finnast i danske tekstar, og dei skal vera særnorske (loc.cit.). Nielsen studerer dansk litteratur frå yngre nydansk periode, dvs. perioden frå ca Fremre grense set han til ca Frå denne perioden er den danske litteraturen overveldande i omfang, difor har Nielsen måtta gjera eit utval (op. cit.:11 16). Han har valt et bredt, repræsentativt udvalg af trykte tekster efter 1700, som kunne formodes at indeholde norvagismer (op.cit.:14). Hovudmengda er stoff henta frå kjelder som ikkje er med i Ordbog over det danske Sprog (ODS) (op.cit.:2). 3. Nielsen sine norvagismar I lista over lånord (Nielsen 1984:17-104) er dei aller fleste orda substantiv. På andre- og tredjeplassen kjem verb og adjektiv, med mange færre registreringar. For adverb, preposisjonar, talord og interjeksjonar finst det berre få eksempel. Grovt rekna er lånordmengda slik 4 : 3 An-be-heit-else-orda er mykje nytta i norske dialektar, og grunnleggjaren av den skriftlege nynorsktradisjonen, Ivar Aasen, nytta fleire av desse orda i ordboka si frå 1850 (Aasen 1850). I ordboka frå 1873 (Aasen 1873) var desse orda tekne ut. Sjå Nes 1984, Akselberg Eg nyttar omtrentlege kvantifiseringar (ca.) av di det er råd å telja saman orda på forskjellige 20

27 Norvagismer i nydansk Substantiv ca Verb ca. 200 Adjektiv ca. 120 Adverb ca. 16 Preposisjonar ca. 3 Talord 3 Interjeksjonar 1 Nielsen har gjort eit utval av danske kjelder for å illustrera norske innslag i yngre nydansk. Eg har her i artikkelen gjort eit utval frå lånordslista til Nielsen. Utvalet mitt er om lag 10 % av den samla ordmengda til Nielsen. Kriteriet mitt for utveljing av ord frå lista til Nielsen er subjektivt; dei skal for meg vera meir typisk norske enn dei fleste andre orda i lista. Utvalet er såleis ikkje tilfeldig, med dei avgrensingar det set for representativitet og generalisering av resultatet. Eg har gått gjennom ordlista til Nielsen og plukka ut dei orda som vert presenterte her, til saman 320 ord. Nielsen har sett opp orda i alfabetisk rekkjefylgje. Den ordmengda eg har plukka ut, har eg sortert etter tyding og denotasjon i sju ordklassar. Av di substantivklassa er den dominerande, har eg delt denne inn i underkategoriar for å få eit oversyn over den semantiske og denotative karakteren til lånordmaterialet. Orda som eg har plukka ut til denne studien, har eg testa i kva grad dei er kjende for danske brukarar i dag på to måtar: 1) Randi Brodersen har intuitivt vurdert orda ut frå om dei er kjende og brukte (aktiv leksikalsk kunnskap), kjende og ikkje brukte (passiv leksikalsk kunnskap), eller om dei er ukjende for danskar i dag. Ord som Brodersen vurderer som brukte, er merkte med +. Ord som Brodersen vurderer som kjende for danske språkbrukarar, men ikkje brukte av dei, er merkte med (+). Ord som Brodersen vurderer som ukjende for danskar i dag, er ikkje merkte. Brodersen nyttar sin eigen kompetanse som dansk språkbrukar og si allmenne innsikt om dansk språkbruk i dag. 2) Eg har dessutan kontrollert om orda er registrerte i KorpusDK. Ord som finst i KorpusDK er merkte med #. For slike ord er det også måtar. Til dømes kan eit ord i lista til Nielsen verta kategorisert til to ordklassar, t.d. hæsje s. og hæsje vb.. Opfor og opover blir begge av Nielsen kategoriserte som præp., adv.. Eg vel då å kvantifisera slike ord som éi registrering. 21

28 Gunnstein Akselberg opplyst om kor mange belegg ordet har i KorpusDK. Talet på belegg i KopusDK står bak registreringa mi, t.d. #27. KorpusDK representerer dansk skriftspråk i bruk i perioden ca på grunnlag av registrering av skriftspråkbruk i eit breitt spekter av skriftlege danske tekstar. KorpusDK høver såleis svært godt som testreferanse for denne granskinga. Det er berre oppslagsformer som er sette opp i oversynet, men alle substantivformer og verbtider er registrerte. 3.1 Substantiv: Abstrakt: bolk, bragd(+), bygderykte, bygdeskik+, bygdesladder+, emne +#6953, mistag, mål(+), odel, odelsting#1, præstegæld+#2, snev+, tålmod#30, tøjs+, ugreje, ymt#1, vigsel Plantar: blåvejs (+), brasengræs, bringebær(+), briskebær ( enebær ), bugræs(+), einstape, enerbusk(+), gøgesyre(+), hvidvejs(+), kongle, krækling(+), kveke, multe+, næpe, osp, renlav Dyr/fiskar: bikje, binne, bjørneskinke(+)#1, botnsild, brillefugl, bringe ( elg - okse ), brisling(+)#27, brosme(+)#11, brugde#3, bufe, bufærds dag, bu hund, buskab, bustedyvel ( pindsvin ), byrkelange, bækkefugl, bøling, dølehest, ekorn+, enghumle+, erle, fossekal, gamp, gaupe(+), klæg, knot, mark ( maddike ), mehenk, myrsneppe+, måse, narhval+#30, natterangel, nise, orre, pale, purke, renbuk, røs kat, skjor, tordivel, skrej, smelte+#(uklar), varg Mat og måltid: barkebrød, blødkage, brim, brus, dravle, fadost, graut, hermetik, klipfi sk+#39, kødkage, ludfi sk, myse+, mølje, niste, prim, pultost, ragefi sk, rømme(+), rømmekolle, rype+#39, slo, tørfi sk+#11, eftasverd Natur, vêr og føre: aur, bergfod+, berghammer(+), bergryg+#12, bjergelv#1, bjerg- 22

29 Norvagismer i nydansk fos(+), bjergur, brimhest, bræ+#50, bræelv+, bræis+, brækant+, brække, brævand+, bråne, bundis, dalføre, dalstrøg#12, drev, elvemel, elveos, elveskrænt+, evje, højfjeld+#16, jøkel#3, kjern/ tjern, knaus, myr, nedbør+#225, regnskur+, røs, småskarv, snefl og, snekam#1, sneskavl, skærgård+#61, skare, skiføre+#7, stenrøs, vasdrag Naturprodukt: briskelåg, briskevand Bygd og by: grænd Personar: benrangel, døl, fant#1, fantefolk, fantekjærring, felespiller(+), fi n- gut, gadegut+, garp, gjæterjente, gut+#323, halling, kakse, kramkar, kærring, kårfolk(+), lagmand+, messegut(+), målgransker(+), opsidder, raring, rækel, skrønemager, skydskarl, storfolk(+), tomsing, stril, unggut(+) Språk: blandingsmål, bokmål+#2, bygdemål+, bymål+, landsmål+#2, ordelag, ordskifte+#6, rigsmål+#7, skrøne+#133, talefl om+ Helse, kropp og sjukdom: farang, helsebod+#1, juling, ørske Klede: ragsok#6 Veg- og kommunikasjon: benvej, bygdevej+, bådfærd+#1, rørgade Eigedom, jord og innhegning: beite, bygsel, bygselgård, bygård(+), bø, bømark, ækre, hjæmstøl, jordfl æk, kve, støl(+), sæter+#18, tejg 23

30 Gunnstein Akselberg Hus og heim: bondeheim, fjøs, husvære, hybel+#30, laft, nov, nøst(+), stabbur, vårstøl, støpul Materiale: bordstabel, savfl is Form og fasong: botn, staup Reiskap/middel/arbeid: greje s./vb. +#49, hejs#6, korketrækker, kornstør, kværnkald, not, orv, pulk+#13, truge, sparkstøtting#7, ski+#583, tollekniv#1, staur, snadde+#6, skydspenge, træl Musikk, dans og kunst: hardangerfele(+)#2, nystev, rosemaling, sølje, stev#1, åklæde Tid og periode: høonn, jonsoknat, kvældsbil, nonsbel, olsok 3.2 Verb: bjergtage+#40, efterglemme, friskne, gjæte, hikste+#23, huske s./ vb., hæsje s./vb., høve, klore, kna, kose sig, krangle, ljome, mægre, rable#103, rape ( skride ned ), raute, rundjule, skydse, tærge, spøte, skofte, vyrde, vigsle 3.3 Adjektiv: fåmælt+#126, hændig, koselig(#)1, morsk, rovs ( raus ), skråsikker+#130, snøg, snål, vejrbidt+#41, snild+# Adverb: efterpå#2, højstsommers, indenskærs#4, ifra#1, ind+#(uklart), indengærdes, indensunds, nordefter(+), nordover+#30, opefter+#266, sydover+#66, søndenfjelds+, tværtom#42, tværtover 24

31 Norvagismer i nydansk 3.5 Preposisjonar: opfor, opover+#10/op over+#(uklart), udfor#5/ud for+#(uklart) 3.6 Talord: femti+#109, fi rti+, syvti+#7 3.7 Interjeksjon: huttetu 4. Bruk- og kjennskap Det som slår meg når eg studerer testresultatet, er at forbausande mange, ja, dei aller fleste av desse norske importorda i dansk er både ute av bruk og ukjende for danske språkbrukarar i dag. Dessutan er nokre hyppige. Det er også interessant at det er eit nært samanfall mellom Brodersen si vurdering av kva for ord som er i bruk og registreringa i KorpusDK. KorpusDK registrerer berre språket i bruk, ikkje kjennskap til språk, medan Brodersen også har med kva for ord som det finst kjennskap til. Vi ser dessutan at fleire av orda som er registrerte som bruksord i KorpusDK, har svært få belegg, og dei vil såleis vanlegvis ikkje bli rekna å høyra til det danske allmennspråket. Substantiva bjergelv, fant, snekant, helsebod og ymt er berre registrerte 1 gong. Hardangerfele, præstegæld og bokmål er berre registrerte 2 gonger. Den reelle bruken er såleis endå mindre enn det registereringa i KorpusDK gjev uttrykk for. På den andre sida er det einskilde lånord som er høgfrekvente, som t.d. emne (6953 belegg), ski (583), gut (348), nedbør (225) og fåmælt (130). I KorpusDK er 66 av dei 320 importorda i denne artikkelen registrerte, dvs. 20,6 %. Heile 79,4 % av orda som Nielsen har registert, vert altså ifylgje KorpusDK ikkje nytta i dansk skriftspråk i dag. I Brodersen si vurdering er 58 ord vurderte som brukte, dvs. 18,1 %, og 25 ord som kjende, dvs. 7,8 %. Ifylgje Brodersen er altså 81,9 % ikkje brukte i dansk skriftspråk i dag. Vurderingane til Brodersen og KorpusDK har såleis eit nært samanfall, sjølv om det er ein mindre diskrepans på einskildordnivå. Til saman utgjer Brodersen sine samla vurderingar (bruk og kjennskap) 84 ord, dvs. 26,3 %. Det tyder at 25

32 Gunnstein Akselberg ifylgje Brodersen si vurdering er det 73,7 % av dei 320 orda som verken er brukte eller kjende. 5. Spreiing og aksept Nyord i språket, såkalla leksikalske innovasjonar eller neologismar, får vi heile tida. Mange av desse, ofte dei fleste, er importord frå eit anna språk og dei er nært knytte til nye reiskapar, ny teknologi, nye bruksformer, nye organisasjonsformer eller mentale, ideologiske og filosofiske endringar og nyskapingar. På denne måten vert dei mentale leksikona våre stendig utvida, og det utviklar seg felles leksikon for visse sosiale grupper, yrkesgrupper, geografiske område (lokalsamfunn, regionar, nasjonar), eller det utviklar seg felles internasjonale og globale leksikon. Leksikalske nyskapingar eller importord spreier seg på same måten som andre språklege innovasjonar. For dei aller fleste språklege nyovringane skjer dette ved at innovasjonane startar hjå eit eller nokre få einskildindivid, og så spreier dei seg ved at dei vert aksepterte av fleire og fleire medlemer i eit språksamfunn. Til slutt kan ein stor del av medlemene i språksamfunnet både ha kunnskap om og i tillegg nytta nyovringane i praktisk språkbruk. I avgrensa språksamfunn spreier innovasjonane seg som oftast etter ei s-kurve. Kurva illustrerer at spreiinga går sakte i byrjinga, så skyt ho fart, og til sist går spreiinga nokså sakte igjen før den er meir eller mindre gjennomført i språksamfunnet. Sjå den grafiske illustrasjonen. 26

33 Norvagismer i nydansk S-kurve. P 1 representerer den personen som introduserer ein språk leg innovasjon, ein innovatør, og P 2 representerer ein av dei siste i språksamfunnet som internaliserer innovasjonen. Den loddrette aksen representerer grad av spreiing (gjennomføring) av ein språkleg innovasjon i eit språksamfunn. (Frå Sandøy 2008:209 etter Chambers & Trudgill 1980:179) Når det gjeld dei norvagismane eller norske importorda som Nielsen har studert, må det tyda at dei aller fleste orda som eg har plukka ut i denne studien, berre har gjennomgått delar av s-kurveprosessen. Berre nokre få har gjennomgått heile denne prosessen, og såleis gått inn som ein aktiv del i det danske skriftspråket, som t.d. emne, gut og nedbør. I motsetnad har store delar av dei danske importorda i norsk, danismane, som t.d. an-be-heit-else-orda, gjennomgått heile s-kurveprosessen. Grunnane til denne skilnaden mellom aksepten av norvagismar i dansk skriftspråk og aksepten av danismar i norsk skriftspråk, kan vera mange, men to årsaker er truleg viktigare enn andre. Den eine årsaka er importorda sin funksjon i mottakarspråket. Ord knytte til nye arbeidsformer, ny teknologi, nye reiskapar og osb. vil ofte lett bli tekne opp i mottakarspråket av di dei er praktisk nyttige og synest naudsynte. Den andre årsaka har med makttilhøve å gjera. Ord frå ei teknologisk, kulturell, økonomisk og politisk overmakt vil lettare bli tekne opp i eit mottakarspråk som representerer ein nasjon som er underlegen. For norske språktilhøve har vi eit godt døme på begge desse årsakene representerte ved dei mange lågtyske lånorda i norsk tale- og skriftspråk. Det lågtyske språket vart nytta av dei mektige hanseatane som stod sterkt mange stader i Noreg særleg frå midt på 1200-talet til ut på 1600-talet, ikkje minst i Bergen. Og dei lågtyske orda som er lånte inn i det norske språket er nettopp nemningar på nyttige objekt og mentale førestellingar. Døme på slike lågtyske importord i det norske språket, og som i dag av nordmenn vert rekna som erkenorske, er t.d. desse: angst m. (mlt. angest), anxt, arbeid n. (mlt. arbe(i)t), bukse f. (mlt. buxe), frykt f. (mlt. vruchte), gaffel m. (mlt. gaffele), prata vb. (mlt. praten), prenta vb. (mlt. prenten), reiskap m. (mlt. redtschap), slak- 27

1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g. d e n 9. 10. oktober 2014

1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g. d e n 9. 10. oktober 2014 1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g d e n 9. 10. oktober 2014 Program Mødet afholdes på Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Flødeboller, mælkebøtter og smørkringler - Om leksikalsk-semantiske problemstillinger i arbejdet med Ømålsordbogen Lena Wienecke Andersen Kilde: Nordiska

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet

9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet 10.-11. oktober 2002 ISBN 87-91134-12-9 2 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Aarhus Universitet

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog NORDISK Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet 9.-10. oktober 2014 1 2 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Aarhus Universitet 9.-10. oktober

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Team All Stars! Vi kommer fra Dianalund Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 5 jenter og 4 gutter. Vi representerer Holbergskolen Type

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

FIRST LEGO League. Stavanger 2012

FIRST LEGO League. Stavanger 2012 FIRST LEGO League Stavanger 2012 Presentasjon av laget Horpestad MÅNE Vi kommer fra Kleppe Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Horpestad skule

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik. Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og

Læs mere

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Hvad ved vi nu om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Denne artikel er kapitel 3 i bogen Hvad ved vi nu om danske talesprog? (red. F. Gregersen og

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget The Wonders Vi kommer fra Gentofte Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 2 jenter og 7 gutter. Vi representerer Tjørnegårdsskolen

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Poody Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type lag:

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Senior Helpers Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 5 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Dansk sproghistorie 1

Dansk sproghistorie 1 Dansk sproghistorie 1 Introduktion til kurset Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 6. september 2010 i dag mig jer kurset semesterplan litteratur reklame tema: sproglig variation

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Marinus Roth Ljungberg Mathias Skøtt Christensen Nicholas Hedelund Andenmatten

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Marinus Roth Ljungberg Mathias Skøtt Christensen Nicholas Hedelund Andenmatten FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Assens10 Vi kommer fra Assens Snittalderen på våre deltakere er 16 år Laget består av 0 jenter og 12 gutter. Vi representerer Assens 10. klassecenter Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012. Anders Daniel Gutt 12 år 0 Johannes Bødtker Gutt 12 år 0 Christian Moesgaard Andersen. Julie mandrup ginderskov

FIRST LEGO League. Herning 2012. Anders Daniel Gutt 12 år 0 Johannes Bødtker Gutt 12 år 0 Christian Moesgaard Andersen. Julie mandrup ginderskov FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Team Hardcore!!! Hammerum skole. Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

MØD MINDRETAL - Sprog og Kultur

MØD MINDRETAL - Sprog og Kultur MØD MINDRETAL - Sprog og Kultur Hvad er et nationalt mindretal? Hvad er et mindretalssprog? Hvad er regionale sprog? Sprogpagten, hvad er det? Hvad er sproglig mangfoldighed? Få svarene 23. juni på Alsion

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget SP'erne Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 5 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type lag:

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Odense april 2014 Pia Quist, Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Oversigt 1. Intro til sprog i det flersprogede samfund: Køgeprojektet, multietnolekter

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget LF-Chama-Lama-Daba-Daba-Ding-Dong Vi kommer fra Slagelse Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 1 jente og 14 gutter. Vi representerer

Læs mere

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Ærligt talt who cares?

Ærligt talt who cares? Ærligt talt who cares? en sociolingvistisk undersøgelse af holdninger til og brug af importord og afløsningsord i færøsk Jógvan í lon Jacobsen Dr.philos.-disputas ved Universitetet i Bergen Den 28. november

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Undervisning på Dansk - Forår 2008 senest opdateret 14/1 2008

Undervisning på Dansk - Forår 2008 senest opdateret 14/1 2008 Undervisning på Dansk - Forår 2008 senest opdateret 14/1 2008 Grunduddannelse F8 antal deltagere Årgang 2007-2. semester 4t Hold 1 Litteraturanalyse 2 Erik A. Nielsen 2t Litteraturhistorie 2 Henrik Blicher

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett 2013-2014. Indhold

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett 2013-2014. Indhold Indhold Status... 2 Fagligt... 2 Socialt... 2 Sociale mål:... 2 Fysisk... 2 Klassens lærere... 2 Overordnet kalenderplan 2013 2014... 3 Dansk... 5 Formål... 5 Trinmål... 5 Det talte sprog... 5 Det skrevne

Læs mere

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik. Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

Læs mere

International temadag om nye litterære tendenser

International temadag om nye litterære tendenser kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team operators Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi.

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi. Nordisk Forening for Leksikografi Generalforsamling 22. maj 2015, København Årsberetning 0. Indledning Nordisk forening for leksikografi (NFL) er en faglig forening av nordiske leksikografer som har til

Læs mere

Brev till Carl Gustaf Bjurström från brevskrivare i Norden, 281: 3: 1-18 Innehållsförteckning

Brev till Carl Gustaf Bjurström från brevskrivare i Norden, 281: 3: 1-18 Innehållsförteckning Brev till Carl Gustaf Bjurström från brevskrivare i Norden, 281: 3: 1-18 Innehållsförteckning L 281:3:1, Författare, förlag, tidskrifter och andra brevskrivare i Norge och på Island... 2 L 281:3:2, H.

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender?

Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender? Fra «Tegn og Tale» nr. 13, 1975: Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender? Forskerne har ordet (Svar på Thorbjørn Sanders artikkel i DT nr. 11/1975) Redaktøren hadde i Døves Tidsskrift nr. 11 "noen tanker

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Sansernes Bolig. Boligarkitektur for synsog hørehæmmede. - et Ph.D.projekt. Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa

Sansernes Bolig. Boligarkitektur for synsog hørehæmmede. - et Ph.D.projekt. Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa Sansernes Bolig Boligarkitektur for synsog hørehæmmede - et Ph.D.projekt Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa Professor i universell utforming ved Bergen Arkitektskule, Camilla Ryhl har skrive ei Ph.d avhandling

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

12. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

12. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog 12. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Nordisk Institut Aarhus Universitet 9.-10. november 2008 1 ISBN 87-91134-29-3 2 12. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Aarhus Universitet 9.-10. oktober 2008

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Warriors of Lego Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 6 jenter og 4 gutter. Vi representerer Horsens Byskole

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Lokal brug af publiceringsindikatoren

Lokal brug af publiceringsindikatoren Lokal brug af publiceringsindikatoren Seminar den 28. januar, Oslo CFA Centre for Studies in Research and Research Policy Department of Political Science and Government School of Business and Social Sciences

Læs mere

LexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16

LexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus 2012

FIRST LEGO League. Århus 2012 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget Lego senil City Vi kommer fra Brabrand Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 6 jenter og 8 gutter. Vi representerer Sødalskolen Type

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil Fag: Tysk Hold: 28 Lærer: Rikke Balle Larsen 32-42 Undervisningsmål 9/10 klasse Udtalekorrekthed hovedindhold af lyd- og billedmedier ordforråd Vælge og anvende læsestrategier, herunder nærlæsning og skimming

Læs mere