13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog"

Transkript

1 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Nordisk Institut Aarhus Universitet oktober

2 ISBN

3 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Aarhus Universitet oktober 2010 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen og Peter Widell Århus

4 Nordisk Institut Aarhus Universitet Layout: Kirsten Lyshøj Tryk: SUN-TRYK Aarhus Universitet

5 Forord Nordisk Institut, Aarhus Universitet, tog i 1986 initiativet til møderne om udforskningen af dansk sprog. Der har været afholdt møder hvert andet år siden da. På det 13. møde, der fandt sted i oktober 2010, deltog 46 forske re fra ind- og udland med 30 foredrag. Denne rapports artikler er godkendt af fagfællebedømmere. Vi vil gerne takke både fagfællebedømmere og bidragydere for de mange gode artikler. Der bringes desuden et antal resumeer af bidragydere der fx har fået publiceret deres artikel andetsteds. Vores motto Ingen lingvistik uden humor blev også holdt i ære ved 13. møde. Århus, august 2011 Inger Schoonderbeek Hansen Peter Widell 5

6 6

7 INDHOLD Program 4 Deltagere 8 Astrid Ag Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger resume 17 Gunnstein Akselberg Norvagismar i nydansk 19 Lena Wienecke Andersen Fra sag til ord til ordbog 31 Margrethe Heidemann Særskrivning og Andersen sammenskrivning i dansk 43 Ulf Dalvad Berthelsen Simon Borchmann Randi Benedikte Brodersen Ken Ramshøj Christensen Per Durst-Andersen Frans Gregersen Om Hintikka og omtalen af propositionelle attituder i dagligsproget 55 Relevansstrukturens kommunikationslogiske rolle 73 Sproglig tilpasning og korrespondanceanalyse 91 Flere folk har været i Paris end jeg har 113 Når den danske ytring bøjes i første-, anden- og tredjeperson 137 Om hævning af [#] foran [ŋ]; hvilken slags lydforandring? resume 155 Frans Gregersen og Individet i sproget 157 Randi Skovbjerg Sørensen 1

8 Magnus G.T. Hamann, Simon Bierring Lange og Karen Kiil Brøcker Simone Haréll og Mette Vinum Jensen Lars Heltoft Henrik Galberg Jacobsen Tunge led i forfelt og ekstraposition et fænomen i dansk talesprogsgrammatik udvidet resume 171 Hvad er det nu det hedder? Dementes sprog i et syntaktisk, semantisk og pragmatisk perspektiv 177 Endnu et blik på lethedsreglen eller hvorfor object shift ikke findes i dansk resume 191 Sprogpolitikeren Peter Skautrup resume 193 Eva Skafte Jensen Er subjektet virkelig antifokus? 195 Torben Juel Jensen Tore Kristiansen, Marie Maegaard og Nicolai Pharao Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk talesprog resume 207 Perceptionsstudier i genkendel se af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang resume 209 Sara Losch og Sprogmodus på Facebook Janne Rösler resume 211 Nicholas Hedegaard Betydningsforskelle ved brugen af Mikkelsen helsætningsordstilling efter fordi 213 Karen Margrethe Pedersen Relativt som i grammatisk, historisk og geografisk belysning 225 2

9 Karen Margrethe Pedersen Sønderjysk sang og rap 237 Kathrine Thisted Petersen Fokus på tryk 251 Ole Ravnholt Links og topics i tredje klasse 261 Mikolaj Sobkowiak Janusz Stopyra Andrzej Szubert Ole Togeby Alice Westergaard Endnu en aspektteori om aspekt i dansk og danske aspektmarkører 275 Divergenser i tysk-dansk og polsk-dansk leksik 293 Danske nominalkompositas struktur resume 305 Genrer, tekstarter og andre sproglige handlinger 307 Flersprogethed i Nordslesvig i spændingsfeltet mellem mundtlighed og skriftlighed resume 321 Peter Widell Talehandling og tekst 323 3

10 Program Torsdag den 14. oktober 2010, Bygning 1451, mødelokale Mødet åbnes Ordstyrer: Inger Schoonderbeek Hansen Henrik Galberg Jacobsen: Sprogpolitikeren Peter Skautrup Sektion 1 Sektion 2 (1451, mødelokale 120) (1453, mødelokale 131) Ordstyrer: Eva Skafte Jensen Ordstyrer: Margrethe Heidemann Andersen Magnus Glenvad Tind Hamann; Simon Bierring Lange (Karen Kiil Brøcker): Tunge led i forfelt og ekstrapostiton et fænomen i dansk talesprogsgrammatik K a f f e p a u s e Lars Heltoft: Endnu et blik på letledsreglen eller hvorfor object shift ikke findes i dansk Torben Juel Jensen: Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk talesprog Sara Losch og Jane Rösler: Sprogmodus på Facebook Elin Fredsted (for Alice Westergaard): Mundtlighed og skriftlighed 4

11 Ordstyrer:Ole Togeby F r o k o s t Simon Borchmann: Relevansstrukturens kommunikationslogiske rolle Eva Skafte Jensen: Er subjektet virkelig antifokus? Kathrine Thisted Petersen: Fokus på tryk Ordstyrer: Elin Fredsted Astrid Ag: Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger Randi Skovbjerg Sørensen og Frans Gregersen: Individet i sproget: Hvad ser vi når vi stiller skarpt på den enkelte taler i lyset af hans gruppetilhørsforhold? Nicolai Pharao, Tore Kristiansen og Marie Maegaard: Perceptionsstudier i genkendel se af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang K a f f e p a u s e Ordstyrer: Ole Ravnholt Ordstyrer: Marianne Rathje Per Durst-Andersen: Når den danske ytring bøjes i første-, anden- og tredjeperson Randi Benedikte Brodersen: Slutresultater fra en undersøgelse af sproglig tilpasning, sprogbrug og sprogholdninger blandt danske re i Norge Mikolaj Sobkowiak: Endnu en aspektteori - om aspekt i dansk og danske aspektmarkører Ulf Dalvad Berthelsen: Propositionelle attituder i dagligsproget Gunnstein Akselberg: Norske lånord i nydansk mellom bokmål og nynorsk Janusz Stopyra: Divergenser i tysk-dansk leksik M i d d a g kl

12 Fredag den 15. oktober Sektion 1 (1451, mødelokale 120) Ordstyrer: Erik Vive Larsen Ole Togeby: Genrer og andre tekstarter Peter Widell: Tekstparameter og tekstgenre Sektion 2 (1453, mødelokale 131) Ordstyrer: Elena Krasnova Simone Harréll og Mette Vinum Jensen: Hvad er det nu det hedder? Karen Margrethe Pedersen (SDU): Sønderjysk rap K a f f e p a u s e Ordstyrer: Gunnstein Akselberg Ole Ravnholt: Links og topics i tredje klasse Nicholas Hedegaard Mikkelsen: Betydningsforskelle ved brugen af helsætning efter fordi Ordstyrer: Henrik Galberg Jacobsen Karen Margrethe Pedersen (KU): Relativt som i grammatisk, historisk og geografisk belysning Andrzej Szubert: Danske nominalkompositas struktur F r o k o s t 6

13 Bygning 1451, mødelokale 120 Ordstyrer: Peter Widell Lena Wienecke Andersen: Fra sag til ord til ordbog Ken Ramshøj Christensen: Flere folk har været i Paris end jeg har. Om sprogforståelse Frans Gregersen: Om hævning af [#] foran [ŋ]; hvilken slags lydforandring? Margrethe Heidemann Andersen: Særskrivning og sammenskrivning i dansk Afslutning Reception i anledning af udgivelsen af første nummer af Skandinaviske Sprogstudier (receptionen finder sted i Nobelstuen, Bygning 1465, lokale 315) 7

14 DELTAGERNE 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Astrid Ag Sprogforandringscentret (DGCSS) Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Njalsgade København S Gunnstein Akselberg Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier Universitetet i Bergen Sydnesplassen Bergen Lena Wienecke Andersen Afdeling for Dialektforskning Københavns Universitet Njalsgade København S Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn Njalsgade København S Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger Norvagismar i nydansk Fra sag til ord til ordbog Særskrivning og sammenskrivning i dansk 8

15 Ulf Dalvad Berthelsen Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Simon Borchmann Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Randi Benedikte Brodersen Islands Universitet Sæmundargötu Reykjavík Om Hintikka og omtalen af propositionelle attituder i dagligsproget Relevansstrukturens kommunikationslogiske rolle Sproglig tilpasning og korrespondanceanalyse hovedresultater fra en sociolingvistisk undersøgelse af danskeres tilpasning til norsk Karen Kiil Brøcker Afdeling for Lingvistik Aarhus Universitet Ken Ramshøj Christensen Institut for Sprog, Litteratur og Kultur Aarhus Universitet Per Durst-Andersen LaCoMe CBS Tunge led i forfelt og ekstrapo si tion et fænomen i dansk talesprogsgrammatik (sammen med Magnus G.T. Hamann og Simon Bierring Lange) Flere folk har været i Paris end jeg har. Når den danske ytring bøjes i første-, anden- og tredjeperson 9

16 Elin Fredsted Universität Flensburg Auf dem Campus 1 D Flensburg Frans Gregersen Sprogforandringscentret (DGCSS) Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Njalsgade København S Om hævning af [#] foran [ŋ]; hvilken slags lydforandring? Individet i sproget (sammen med Randi Skovbjerg Sørensen) Karen Thagaard Hagedorn Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Magnus Glenvad Tind Hamann Afdeling for Lingvistik Aarhus Universitet Tunge led i forfelt og ekstrapo si tion et fænomen i dansk talesprogsgrammatik (sammen med Simon Bierring Lange og Karen Kiil Brøcker) Inger Schoonderbeek Hansen Peter Skautrup Centret Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej 4, bygn Århus C Simone Haréll Aarhus Universitet Hvad er det nu det hedder? Dementes sprog i et syntaktisk, semantisk og pragmatisk perspektiv (sammen med Mette Vinum Jensen) 10

17 Lars Heltoft Sprogvidenskabelige Studier Roskilde Universitet Henrik Galberg Jacobsen Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Campusvej Odense M Endnu et blik på lethedsreglen eller hvorfor object shift ikke findes i dansk Sprogpolitikeren Peter Skautrup Marie Beck Vilstrup Jacobsen Aalborg Universitet Eva Skafte Jensen Institut for Sprog og Kultur, Dansk Roskilde Universitetscenter, Hus Universitetsvej 1, Postboks Roskilde Mette Vinum Jensen Aarhus Universitet Torben Juel Jensen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Er subjektet virkelig antifokus? Hvad er det nu det hedder? Dementes sprog i et syntaktisk, semantisk og pragmatisk perspektiv (sammen med Simone Harell) Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk talesprog Henrik Jørgensen Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C 11

18 Elena Krasnova Nordisk Institut Sankt Petersborg Universitet Beringgade RUS Sankt Petersborg Tore Kristiansen Afdeling for Dialektforskning og Sprogforandringscentret (DGCSS) Københavns Universitet Simon Bierring Lange Afdeling for Lingvistik Aarhus Universitet Erik Vive Larsen Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus N Sara Losch Universität Flensburg Auf dem Campus 1 D Flensburg Marie Maegaard Afdeling for Dialektforskning og Sprogforandringscentret (DGCSS) Københavns Universitet Perceptionsstudier i genkendelse af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang (sammen med Nicolai Pharao og Marie Maegaard) Tunge led i forfelt og ekstrapo si tion et fænomen i dansk talesprogsgrammatik (sammen med Magnus Glenvad Tind Hamann og Karen Kiil Brøcker) Sprogmodus på Facebook (sammen med Janne Rösler) Perceptionsstudier i genkendelse af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang (sammen med Nicolai Pharao og Tore Kristiansen) Nicholas Hedegaard Mikkelsen Afdeling for Lingvistik Aarhus Universitet 12 Betydningsforskelle ved brugen af helsætningsordstilling efter fordi

19 Malene Monka Afdeling for Dialektforskning Københavns Universitet Njalsgade København S Karen Margrethe Pedersen Afdeling for Dialektforskning Københavns Universitet Njalsgade København S Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning Syddansk Universitet Alsion Sønderborg Kathrine Thisted Petersen Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus N Nicolai Pharao Sprogforandringscentret (DGCSS) og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Ole Ravnholt Dansk Sprognævn Njalsgade København S Relativt som i grammatisk, historisk og geografisk belysning Sønderjysk sang og rap Fokus på tryk Perceptionsstudier i genkendelse af moderne dansk med henholdsvis jysk og københavnsk aksang (sammen med Tore Kritiansen og Marie Maegaard) Links og topics i tredje klasse 13

20 Charlotte Høyer Ringgaard Aalborg Universitet Janne Rössler Universität Flensburg Auf dem Campus 1 D Flensburg Mikolaj Sobkowiak Institut for Skandinaviske Studier Adam Mickewicz Universitet Poznan Janusz Stopyra Uniwersytetu Wroclawskiego ul. Orkana 28/5 POL Oborniki Slaskie Randi Skovbjerg Sørensen Sprogforandringscentret (DGCSS) Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Njalsgade København S Andrzej Szubert Institut for Skandinaviske Studier Adam Mickewicz Universitet Poznan Sprogmodus på Facebook (sammen med Sara Losch) Endnu en aspektteori om aspekt i dansk og danske aspektmarkører Divergenser i tysk-dansk og polskdansk leksik Individet i sproget: Hvad ser vi når vi stiller skarpt på den enkelte taler i lyset af hans gruppetilhørsforhold? (sammen med Frans Gregersen) Danske nominalkompositas struktur 14

21 Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Alice Westergaard Universität Flensburg Auf dem Campus 1 D Flensburg Peter Widell Nordisk Institut Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej Århus C Genrer, tekstarter og andre sproglige handlinger Flersprogethed i Nordslesvig i spændingsfeltet mellem mundtlighed og skriftlighed Talehandling og tekst Camilla Bredal With Clavis sprog og kompetence 15

22 16

23 Inger Schoonderbeek Hansen & Peter Widell (udg.): 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Århus 2010 Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger Astrid Ag Københavns Universitet Resume Siden januar 2009 har en københavnsk skole været omdrejningspunkt for en større undersøgelse af sprog og identiteter hos børn og unge. Undersøgelsen er baseret på holdetnografi (Creese et al. 2008), og jeg har som en del af en forskergruppe fra Københavns Universitet fulgt en gruppe unges hverdag i og uden for skolen i det meste af et år. Foruden etnografiske data omfatter undersøgelsens data optagelser fra forskellige kontekster initieret af de unge selv eller af os, interview med lærere, forældre, pædagogmedhjælpere og de unge selv samt skriftlige hjemmeopgaver fra de unge. I præsentationen fokuserer jeg på et aspekt af tre pigers sprogbrug, nemlig senmoderne urban ungdomsstil (Madsen 2008). Denne sproglige praksis er identificeret og beskrevet i en lang række europæiske byer. Træk tilskrevet senmoderne urban ungdomsstil er overvejende blevet identificeret hos drenge (se for eksempel Madsen 2008, Jonsson 2007 og Quist 2000), men jeg viser, at de ligeledes bruges af piger, og jeg relaterer brugen af disse træk til pigernes interaktionelle identitetskonstruktioner. Desuden belyser jeg, hvilke værditilskrivninger senmoderne urban ungdomsstil har og sammenholder den med en anden form for sprogbrug, nemlig den de unge kalder integreret. Litteratur: Creese, Angela, Arvind Bhatt, Nirmala Bhojani & Peter Martin (2008) Fieldnotes in team ethnography: researching complementary schools. Qualitative Research 8 (2). SAGE Publications: Jonsson, Rickard (2007) Blatte Betyder Kompis. Om Maskulinitet och Språk i en Högstadieskola. Stockholm: Ordfront. Madsen, Lian Malai (2008) Fighters and Outsiders: Linguistic practices, social identities, and social relationships among urban youth in a martial arts club. Phd.- dissertation. University of Copenhagen. Quist, Pia (2000) Ny københavnsk multietnolekt. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer. Danske Talesprog nr. 1. København: C.A. Reitzel:

24 18

25 Inger Schoonderbeek Hansen & Peter Widell (udg.): 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Århus 2010 Norvagismar i nydansk 1 Gunnstein Akselberg Universitetet i Bergen 1. Norvagismar i nydansk 2 I denne artikkelen skal eg gjera ein analyse av einskilde kategoriar av norske importord i nydansk skriftspråk og i kva grad desse er i bruk i dansk i dag. Eg studerer ordtilfang som finst både i den skriftlege bokmålsnorma og i den skriftlege nynorsknorma, og legg spesiell vekt på ord som har ein særnorsk karakter. Grunnlagsmaterialet for artikkelen finst i den danske etymologen Niels Åge Nielsen sine to arbeid Norske indslag i nydansk. I. Dansk over for norsk sprog ca (1983) og Norske indslag i nydansk. II. Liste over låneord fra Norge ca (1984). 2. Dansk leksikalsk påverknad på norsk skriftspråk og vice versa Det lange kulturelle, politiske, administrative og økonomiske hope havet mellom Danmark og Noreg har sett preg på tale- og skriftspråka i dei to landa. I Noreg er vi lærde opp til å meina at den danske språkpåverknaden på norsk er heller stor, og innom nynorsk skriftspråktradisjon har elevane alt frå barneskulen vorte innprenta at ein stor del av dansk leksikalsk påverknad gjennom bokmål er uønskt og direkte feil. Såkalla an-be-heit-else-ord (som til dømes anfører, bekjenne, kjærlighet og forelskelse) (Nes 1978, Akselberg 1999) har 1 Takk til Randi Benedikte Brodersen som har vore heimelskvinne for dette prosjektet ved å vurdera dei norske importorda som vert studerte i artikkelen. Brodersen har også kome med nyttige råd for utforminga av stoffet. 2 I artikkelen vert termane norvagisme, lånord, leksikalsk lån og importord nytta med den same tydinga. 19

26 Gunnstein Akselberg ført til mange raude strekar i dei skriftlege nynorskarbeida til elevane. 3 Slår vi opp i allmenne norske ordbøker og i norske etymologiske ordbøker, vil vi ofte finna opplysning om at ord og uttrykk har kome til oss frå eller via Danmark. At mange av an-be-heit-else-orda har fått ein negativ klang i den nynorske skrifttradisjonen, er ikkje berre at dei kjem til oss frå Danmark i ein periode då norsk hadde bruk for å få ein eigen identitet, men også det at mange av dei har bakgrunn i tysk språk. For den nynorske tradisjonen har det vore viktig å etablera ei skriftnorm på heimleg grunn, mest mogleg fri for danske og tyske importord. Den puristiske tradisjonen i nynorsk har hatt eit særleg sterkt leksikalsk fokus. At vi også har hatt norsk språkpåverknad på dansk skriftspråk og talespråk, er mindre kjent. Nielsen studerer norske indslag, dvs. ei nemning som er synonym med norskheder, særnorskheder og norvagismer (1983:3), som i praksis tyder lån fra norsk på det tidspunkt og i den tekst, hvor de forekommer (loc.cit.). Krava som Nielsen set til dei norske låna er at dei skal vera frå den nynorske perioden, dvs. etter reformasjonen, dei skal finnast i danske tekstar, og dei skal vera særnorske (loc.cit.). Nielsen studerer dansk litteratur frå yngre nydansk periode, dvs. perioden frå ca Fremre grense set han til ca Frå denne perioden er den danske litteraturen overveldande i omfang, difor har Nielsen måtta gjera eit utval (op. cit.:11 16). Han har valt et bredt, repræsentativt udvalg af trykte tekster efter 1700, som kunne formodes at indeholde norvagismer (op.cit.:14). Hovudmengda er stoff henta frå kjelder som ikkje er med i Ordbog over det danske Sprog (ODS) (op.cit.:2). 3. Nielsen sine norvagismar I lista over lånord (Nielsen 1984:17-104) er dei aller fleste orda substantiv. På andre- og tredjeplassen kjem verb og adjektiv, med mange færre registreringar. For adverb, preposisjonar, talord og interjeksjonar finst det berre få eksempel. Grovt rekna er lånordmengda slik 4 : 3 An-be-heit-else-orda er mykje nytta i norske dialektar, og grunnleggjaren av den skriftlege nynorsktradisjonen, Ivar Aasen, nytta fleire av desse orda i ordboka si frå 1850 (Aasen 1850). I ordboka frå 1873 (Aasen 1873) var desse orda tekne ut. Sjå Nes 1984, Akselberg Eg nyttar omtrentlege kvantifiseringar (ca.) av di det er råd å telja saman orda på forskjellige 20

27 Norvagismer i nydansk Substantiv ca Verb ca. 200 Adjektiv ca. 120 Adverb ca. 16 Preposisjonar ca. 3 Talord 3 Interjeksjonar 1 Nielsen har gjort eit utval av danske kjelder for å illustrera norske innslag i yngre nydansk. Eg har her i artikkelen gjort eit utval frå lånordslista til Nielsen. Utvalet mitt er om lag 10 % av den samla ordmengda til Nielsen. Kriteriet mitt for utveljing av ord frå lista til Nielsen er subjektivt; dei skal for meg vera meir typisk norske enn dei fleste andre orda i lista. Utvalet er såleis ikkje tilfeldig, med dei avgrensingar det set for representativitet og generalisering av resultatet. Eg har gått gjennom ordlista til Nielsen og plukka ut dei orda som vert presenterte her, til saman 320 ord. Nielsen har sett opp orda i alfabetisk rekkjefylgje. Den ordmengda eg har plukka ut, har eg sortert etter tyding og denotasjon i sju ordklassar. Av di substantivklassa er den dominerande, har eg delt denne inn i underkategoriar for å få eit oversyn over den semantiske og denotative karakteren til lånordmaterialet. Orda som eg har plukka ut til denne studien, har eg testa i kva grad dei er kjende for danske brukarar i dag på to måtar: 1) Randi Brodersen har intuitivt vurdert orda ut frå om dei er kjende og brukte (aktiv leksikalsk kunnskap), kjende og ikkje brukte (passiv leksikalsk kunnskap), eller om dei er ukjende for danskar i dag. Ord som Brodersen vurderer som brukte, er merkte med +. Ord som Brodersen vurderer som kjende for danske språkbrukarar, men ikkje brukte av dei, er merkte med (+). Ord som Brodersen vurderer som ukjende for danskar i dag, er ikkje merkte. Brodersen nyttar sin eigen kompetanse som dansk språkbrukar og si allmenne innsikt om dansk språkbruk i dag. 2) Eg har dessutan kontrollert om orda er registrerte i KorpusDK. Ord som finst i KorpusDK er merkte med #. For slike ord er det også måtar. Til dømes kan eit ord i lista til Nielsen verta kategorisert til to ordklassar, t.d. hæsje s. og hæsje vb.. Opfor og opover blir begge av Nielsen kategoriserte som præp., adv.. Eg vel då å kvantifisera slike ord som éi registrering. 21

28 Gunnstein Akselberg opplyst om kor mange belegg ordet har i KorpusDK. Talet på belegg i KopusDK står bak registreringa mi, t.d. #27. KorpusDK representerer dansk skriftspråk i bruk i perioden ca på grunnlag av registrering av skriftspråkbruk i eit breitt spekter av skriftlege danske tekstar. KorpusDK høver såleis svært godt som testreferanse for denne granskinga. Det er berre oppslagsformer som er sette opp i oversynet, men alle substantivformer og verbtider er registrerte. 3.1 Substantiv: Abstrakt: bolk, bragd(+), bygderykte, bygdeskik+, bygdesladder+, emne +#6953, mistag, mål(+), odel, odelsting#1, præstegæld+#2, snev+, tålmod#30, tøjs+, ugreje, ymt#1, vigsel Plantar: blåvejs (+), brasengræs, bringebær(+), briskebær ( enebær ), bugræs(+), einstape, enerbusk(+), gøgesyre(+), hvidvejs(+), kongle, krækling(+), kveke, multe+, næpe, osp, renlav Dyr/fiskar: bikje, binne, bjørneskinke(+)#1, botnsild, brillefugl, bringe ( elg - okse ), brisling(+)#27, brosme(+)#11, brugde#3, bufe, bufærds dag, bu hund, buskab, bustedyvel ( pindsvin ), byrkelange, bækkefugl, bøling, dølehest, ekorn+, enghumle+, erle, fossekal, gamp, gaupe(+), klæg, knot, mark ( maddike ), mehenk, myrsneppe+, måse, narhval+#30, natterangel, nise, orre, pale, purke, renbuk, røs kat, skjor, tordivel, skrej, smelte+#(uklar), varg Mat og måltid: barkebrød, blødkage, brim, brus, dravle, fadost, graut, hermetik, klipfi sk+#39, kødkage, ludfi sk, myse+, mølje, niste, prim, pultost, ragefi sk, rømme(+), rømmekolle, rype+#39, slo, tørfi sk+#11, eftasverd Natur, vêr og føre: aur, bergfod+, berghammer(+), bergryg+#12, bjergelv#1, bjerg- 22

29 Norvagismer i nydansk fos(+), bjergur, brimhest, bræ+#50, bræelv+, bræis+, brækant+, brække, brævand+, bråne, bundis, dalføre, dalstrøg#12, drev, elvemel, elveos, elveskrænt+, evje, højfjeld+#16, jøkel#3, kjern/ tjern, knaus, myr, nedbør+#225, regnskur+, røs, småskarv, snefl og, snekam#1, sneskavl, skærgård+#61, skare, skiføre+#7, stenrøs, vasdrag Naturprodukt: briskelåg, briskevand Bygd og by: grænd Personar: benrangel, døl, fant#1, fantefolk, fantekjærring, felespiller(+), fi n- gut, gadegut+, garp, gjæterjente, gut+#323, halling, kakse, kramkar, kærring, kårfolk(+), lagmand+, messegut(+), målgransker(+), opsidder, raring, rækel, skrønemager, skydskarl, storfolk(+), tomsing, stril, unggut(+) Språk: blandingsmål, bokmål+#2, bygdemål+, bymål+, landsmål+#2, ordelag, ordskifte+#6, rigsmål+#7, skrøne+#133, talefl om+ Helse, kropp og sjukdom: farang, helsebod+#1, juling, ørske Klede: ragsok#6 Veg- og kommunikasjon: benvej, bygdevej+, bådfærd+#1, rørgade Eigedom, jord og innhegning: beite, bygsel, bygselgård, bygård(+), bø, bømark, ækre, hjæmstøl, jordfl æk, kve, støl(+), sæter+#18, tejg 23

30 Gunnstein Akselberg Hus og heim: bondeheim, fjøs, husvære, hybel+#30, laft, nov, nøst(+), stabbur, vårstøl, støpul Materiale: bordstabel, savfl is Form og fasong: botn, staup Reiskap/middel/arbeid: greje s./vb. +#49, hejs#6, korketrækker, kornstør, kværnkald, not, orv, pulk+#13, truge, sparkstøtting#7, ski+#583, tollekniv#1, staur, snadde+#6, skydspenge, træl Musikk, dans og kunst: hardangerfele(+)#2, nystev, rosemaling, sølje, stev#1, åklæde Tid og periode: høonn, jonsoknat, kvældsbil, nonsbel, olsok 3.2 Verb: bjergtage+#40, efterglemme, friskne, gjæte, hikste+#23, huske s./ vb., hæsje s./vb., høve, klore, kna, kose sig, krangle, ljome, mægre, rable#103, rape ( skride ned ), raute, rundjule, skydse, tærge, spøte, skofte, vyrde, vigsle 3.3 Adjektiv: fåmælt+#126, hændig, koselig(#)1, morsk, rovs ( raus ), skråsikker+#130, snøg, snål, vejrbidt+#41, snild+# Adverb: efterpå#2, højstsommers, indenskærs#4, ifra#1, ind+#(uklart), indengærdes, indensunds, nordefter(+), nordover+#30, opefter+#266, sydover+#66, søndenfjelds+, tværtom#42, tværtover 24

31 Norvagismer i nydansk 3.5 Preposisjonar: opfor, opover+#10/op over+#(uklart), udfor#5/ud for+#(uklart) 3.6 Talord: femti+#109, fi rti+, syvti+#7 3.7 Interjeksjon: huttetu 4. Bruk- og kjennskap Det som slår meg når eg studerer testresultatet, er at forbausande mange, ja, dei aller fleste av desse norske importorda i dansk er både ute av bruk og ukjende for danske språkbrukarar i dag. Dessutan er nokre hyppige. Det er også interessant at det er eit nært samanfall mellom Brodersen si vurdering av kva for ord som er i bruk og registreringa i KorpusDK. KorpusDK registrerer berre språket i bruk, ikkje kjennskap til språk, medan Brodersen også har med kva for ord som det finst kjennskap til. Vi ser dessutan at fleire av orda som er registrerte som bruksord i KorpusDK, har svært få belegg, og dei vil såleis vanlegvis ikkje bli rekna å høyra til det danske allmennspråket. Substantiva bjergelv, fant, snekant, helsebod og ymt er berre registrerte 1 gong. Hardangerfele, præstegæld og bokmål er berre registrerte 2 gonger. Den reelle bruken er såleis endå mindre enn det registereringa i KorpusDK gjev uttrykk for. På den andre sida er det einskilde lånord som er høgfrekvente, som t.d. emne (6953 belegg), ski (583), gut (348), nedbør (225) og fåmælt (130). I KorpusDK er 66 av dei 320 importorda i denne artikkelen registrerte, dvs. 20,6 %. Heile 79,4 % av orda som Nielsen har registert, vert altså ifylgje KorpusDK ikkje nytta i dansk skriftspråk i dag. I Brodersen si vurdering er 58 ord vurderte som brukte, dvs. 18,1 %, og 25 ord som kjende, dvs. 7,8 %. Ifylgje Brodersen er altså 81,9 % ikkje brukte i dansk skriftspråk i dag. Vurderingane til Brodersen og KorpusDK har såleis eit nært samanfall, sjølv om det er ein mindre diskrepans på einskildordnivå. Til saman utgjer Brodersen sine samla vurderingar (bruk og kjennskap) 84 ord, dvs. 26,3 %. Det tyder at 25

32 Gunnstein Akselberg ifylgje Brodersen si vurdering er det 73,7 % av dei 320 orda som verken er brukte eller kjende. 5. Spreiing og aksept Nyord i språket, såkalla leksikalske innovasjonar eller neologismar, får vi heile tida. Mange av desse, ofte dei fleste, er importord frå eit anna språk og dei er nært knytte til nye reiskapar, ny teknologi, nye bruksformer, nye organisasjonsformer eller mentale, ideologiske og filosofiske endringar og nyskapingar. På denne måten vert dei mentale leksikona våre stendig utvida, og det utviklar seg felles leksikon for visse sosiale grupper, yrkesgrupper, geografiske område (lokalsamfunn, regionar, nasjonar), eller det utviklar seg felles internasjonale og globale leksikon. Leksikalske nyskapingar eller importord spreier seg på same måten som andre språklege innovasjonar. For dei aller fleste språklege nyovringane skjer dette ved at innovasjonane startar hjå eit eller nokre få einskildindivid, og så spreier dei seg ved at dei vert aksepterte av fleire og fleire medlemer i eit språksamfunn. Til slutt kan ein stor del av medlemene i språksamfunnet både ha kunnskap om og i tillegg nytta nyovringane i praktisk språkbruk. I avgrensa språksamfunn spreier innovasjonane seg som oftast etter ei s-kurve. Kurva illustrerer at spreiinga går sakte i byrjinga, så skyt ho fart, og til sist går spreiinga nokså sakte igjen før den er meir eller mindre gjennomført i språksamfunnet. Sjå den grafiske illustrasjonen. 26

33 Norvagismer i nydansk S-kurve. P 1 representerer den personen som introduserer ein språk leg innovasjon, ein innovatør, og P 2 representerer ein av dei siste i språksamfunnet som internaliserer innovasjonen. Den loddrette aksen representerer grad av spreiing (gjennomføring) av ein språkleg innovasjon i eit språksamfunn. (Frå Sandøy 2008:209 etter Chambers & Trudgill 1980:179) Når det gjeld dei norvagismane eller norske importorda som Nielsen har studert, må det tyda at dei aller fleste orda som eg har plukka ut i denne studien, berre har gjennomgått delar av s-kurveprosessen. Berre nokre få har gjennomgått heile denne prosessen, og såleis gått inn som ein aktiv del i det danske skriftspråket, som t.d. emne, gut og nedbør. I motsetnad har store delar av dei danske importorda i norsk, danismane, som t.d. an-be-heit-else-orda, gjennomgått heile s-kurveprosessen. Grunnane til denne skilnaden mellom aksepten av norvagismar i dansk skriftspråk og aksepten av danismar i norsk skriftspråk, kan vera mange, men to årsaker er truleg viktigare enn andre. Den eine årsaka er importorda sin funksjon i mottakarspråket. Ord knytte til nye arbeidsformer, ny teknologi, nye reiskapar og osb. vil ofte lett bli tekne opp i mottakarspråket av di dei er praktisk nyttige og synest naudsynte. Den andre årsaka har med makttilhøve å gjera. Ord frå ei teknologisk, kulturell, økonomisk og politisk overmakt vil lettare bli tekne opp i eit mottakarspråk som representerer ein nasjon som er underlegen. For norske språktilhøve har vi eit godt døme på begge desse årsakene representerte ved dei mange lågtyske lånorda i norsk tale- og skriftspråk. Det lågtyske språket vart nytta av dei mektige hanseatane som stod sterkt mange stader i Noreg særleg frå midt på 1200-talet til ut på 1600-talet, ikkje minst i Bergen. Og dei lågtyske orda som er lånte inn i det norske språket er nettopp nemningar på nyttige objekt og mentale førestellingar. Døme på slike lågtyske importord i det norske språket, og som i dag av nordmenn vert rekna som erkenorske, er t.d. desse: angst m. (mlt. angest), anxt, arbeid n. (mlt. arbe(i)t), bukse f. (mlt. buxe), frykt f. (mlt. vruchte), gaffel m. (mlt. gaffele), prata vb. (mlt. praten), prenta vb. (mlt. prenten), reiskap m. (mlt. redtschap), slak- 27

1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g. d e n 9. 10. oktober 2014

1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g. d e n 9. 10. oktober 2014 1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g d e n 9. 10. oktober 2014 Program Mødet afholdes på Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus

Læs mere

9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet

9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet 10.-11. oktober 2002 ISBN 87-91134-12-9 2 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Aarhus Universitet

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition

Læs mere

12. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

12. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog 12. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Nordisk Institut Aarhus Universitet 9.-10. november 2008 1 ISBN 87-91134-29-3 2 12. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Aarhus Universitet 9.-10. oktober 2008

Læs mere

Sansernes Bolig. Boligarkitektur for synsog hørehæmmede. - et Ph.D.projekt. Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa

Sansernes Bolig. Boligarkitektur for synsog hørehæmmede. - et Ph.D.projekt. Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa Sansernes Bolig Boligarkitektur for synsog hørehæmmede - et Ph.D.projekt Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa Professor i universell utforming ved Bergen Arkitektskule, Camilla Ryhl har skrive ei Ph.d avhandling

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi.

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi. Nordisk Forening for Leksikografi Generalforsamling 22. maj 2015, København Årsberetning 0. Indledning Nordisk forening for leksikografi (NFL) er en faglig forening av nordiske leksikografer som har til

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK, BYGG OG ØKONOMI RÅDGJEVING

FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK, BYGG OG ØKONOMI RÅDGJEVING SusannePejstrup.dk Logistik og Ledelse FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK, BYGG OG ØKONOMI RÅDGJEVING Vurderer du ny driftsbygning? Korleis kan du lage ei etappevis utbygging som er rasjonell og framtidsretta?

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Om Frivilligafdelingen

Om Frivilligafdelingen Frivillighåndbog Om Frivilligafdelingen Indhold Frivilligafdelingens opgaver... 3 Værktøjsmapper... 4 Frivilligafdelingen består af... 6 Mødrehjælpens lokalforeninger... 7 Mødrehjælpens fondsbutikker...

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring .. STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) I ØKONOMI OG LEDELSE Samling 1 - Økonomi og økonomistyring Krav til regnskapsrapportering Hva er viktige tall å forholde seg til Budsjett og budsjettstyring Samling

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS eller hvordan man får redaktionen til at klappe i hænderne og indlægger sig uvisnelig hæder Overordnet: Formaterne i dette stylesheet skal generelt overholdes.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling.

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling. Erhvervserfaring August 2008 Juni 2008 April 2008 - Juni 2008 Sept. 2007 Feb 2008 April 2007 Juni 2007 Dec. 2006 April 2007 Aug. 2006 Dec 2006 Juni 2006 Aug. 2004 Juni 2006 Danskunderviser på Danskuddannelser

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

2015 VELKOMMEN KYLLINGELEJR

2015 VELKOMMEN KYLLINGELEJR Sommerlejr 2015 VELKOMMEN KYLLINGELEJR 20. 21. juni BØRNELEJR 27. 30. juni JUNIORLEJR 30. juni 4. juli PRAKTISKE OPLYSNINGER Velkommen til sommerens lejre Arrangør: Luthersk Mission, LM Kids i Østjylland

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Grenser og grannelag i Nordens historie

Grenser og grannelag i Nordens historie Steinar Imsen (red.) Grenser og grannelag i Nordens historie CAPPELEN AKADEMISK FORLAG Innhold GRENSER I NORD 11 NORDENS YTRE GRENSER 25 ESBEN ALBRECTSEN: SLESVIG-HOLSTEN OG KONGLOMERATSTATEN 34 Appendiks:

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente

Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente Hvad hjælper det, at den nødvendige viden er tilgængelig på internettet, hvis vi ikke kan trække den ned på vores pc-skærme, når vi har brug

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Rangliste 25 m Standardpistol

Rangliste 25 m Standardpistol Rangliste 25 m Standardpistol Forening max max2 max3 Snit. % Dame Pia Villemoes Søværnets IF, København 546 545 544 545,0 95, 2 Anja Christensen Skytteklubben DSB/ASF Århus 55 54 3 Dorte Thorsen IF Flyvestation

Læs mere