Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider"

Transkript

1 Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition 2 Teoretisk baggrund 2.1 Definitioner 2.2 MIN - Importordsprojektet 2.3 Andre undersøgelser 3 Metode 3.1 Valg af materiale 3.2 Beskrivelse af materiale 3.3 Arbejde med blogsidernes korpus 3.4 Begrænsninger på undersøgelsen 4 Resultater og diskussion 4.1 Antal engelske ord i blogartiklerne 4.2 Eksempler på brug af engelske ord 5 Afslutning 6 Litteratur 7 Bilag 2

3 1. Indledning 1.1 Baggrund Blog er et ord som stammer fra det engelske ord weblog. Blog defineres i Den danske ordbog som en "side på internettet hvor en person fører en art dagbog der daglig opdateres med kommentarer og links til udvalgte emner". Blogsider blev populære omkring milleniumskiftet men har sandsynligvis nået deres højdepunkter i popularitet på forskellige tidspunkter i Norge, Sverige og Danmark. I Island har der været almen diskussion om blogsiderne ud fra deres emner men også sproget på siderne har man snakket om både hvad gælder brug af udenlandske ord, stavefejler og forkert brug af grammatik. Da blogsider ofte fungerer som en slags dagbøger, er det muligt at de som skriver dem er mere afslappede hvad gælder sprogbrug og at sproget ligner sig i nogen grad talesprog selv om det handler om skriftsprog. Derfor er det spændende at undersøge engelsk indflydelse på norske, danske og svenske blogsider og se om der er nogen forskel mellem de yngre blogskribenter og de ældre blogskribenter. 1.2 Formål Formålet med denne opgave er at studere engelsk indflydelse i skriftligt sprog på nettet. Sproget studeres ved at undersøge brug af engelske låneord på blogsider. Det er omtalt hvor stor indflydelse engelsk har på de nordiske sprog nu for tiden når man tilbyder flere kurser og hele uddannelser med undervisning på engelsk i nordiske universiteter. Det er derfor en værdig opgave at undersøge hvor hyppige engelske låneord er i tekster som skrives på nettet. Er det muligt at de er hyppigere end i tekster som skrives i aviser? Er der nogle særlige hvor emnesområder man bruger engelske låneord? Hypoteserne som skal undersøges i denne opgave er de følgende: Engelsk indflydelse er større i tekster som er blevet skrevet for nettet end i tekster i aviser. 3

4 Den yngste aldersgruppe bruger mere engelsk i tekster på nettet end ældre aldersgrupper gør. 1.3 Disposition Denne opgave går ud på at studere emnet og se om hypoteserne holder. Desuden at sammenligne brug af engelsk, norsk og dansk i tekster ved at undersøge moderne tekster fra nettet. Tanken var at det handlede om tekster fra blogsider eller Facebook for at undgå at det er tekster som er korrekturlæste mange gange. Teksterne skulle desuden handle om nogenlunde det samme. Resultater fra denne miniundersøgelsen skal så sammenlignes med resultatater fra dele det nordiske importordsprojekt og andre relevante undersøgelser. Opgaven begynder med en lille præsentation af teoretisk baggrund, blandt andet en kort beskrivelse af resultater i en del af importordsprojektet og andre studier som undersøger engelsk indflydelse på norsk, svensk og dansk. Undersøgelsen og dets resultater beskrives og diskuteres så. 2. Teoretisk baggrund 2.1 Definitioner Ikke alle forskere er enige i hvilken terminologi man skal bruge når det gælder importord eller hvordan de forskellige termer defineres. I importordsprojektet har man valgt at bruge termen importord da den kan være fællesbetegnelse for både fremmedord og låneord. I blogundersøgelsen som beskrives senere i opgaven kan man fundere om hvilken terminologi man burde bruge, om måske låneord passer bedst. Den danske ordbog definerer låneord som et ord som et sprog optager fra et andet sprog, men som i modsætning til et fremmedord ikke altid føles fremmedartet. Svenska akademiens ordbok definerer lånord som ord som er taget fra et sprog til andet, især om ord som er fuldstændigt tilpasset og som ikke virker direkt fremmende. 4

5 Rathje (2007) definerer engelske lån som ord og udtryk som lånes fra engelsk til dansk, det vil sige direkte lån som er ord som bruges i dansk i samme form som på engelsk. Rathje synes ikke at oversatte lån kan kaldes for direkte lån. Direkte lån kan have bevaret deres oprindelig form, det vil sige at de staves som det engelske ord og har ikke været udsat for morfologiske ændringer eller at de er blevet tilpassede i nogen grad. De engelske lån Rathje bruger i hendes undersøgelse skal være indlånt i dansk efter 1850 og navne regnes ikke med som engelske lån. I Sharps studie har hun valgt at bruge låneord fra 1850, direkte og indirekte lån, engelske egennavne, fraser og hele sætninger på engelsk. Oversætningslån og konstruktionslån regner hun dog ikke med som engelsk i studien (Sharp, 2003: 4-5). I blogundersøgelsen har man valgt at fokusere på en lignende måde som Sharp. Ordene som studeres er altså engelske låneord, både indirekte og direkte lån, hele sætninger på engelsk, fraser og nogle engelske egennavne, f.x. Facebook, men ikke Michael Jackson. 2.2 MIN - Importordsprojektet Moderne importord i sprog i Norden (MIN-projektet eller importordsprojektet) er et samarbejdsprojekt mellem syv sprogsamfund. Projektet begyndte i 2000 og havde som mål at lave en oversigt over hvordan moderne importord bliver behandlede i de nordiske sprog, både hvad gælder brug og normer og at skaffe kendskaber til vilkår for sprogholdninger og især indblik i holdninger til importord i Norden. I projektet har man studeret brug af importord i aviser fra 1975 og 2000, både hvor hyppigt importord forekommer i teksterne og hvordan importordene er blevet tilpasset til de respektive sprog. Projektet deles op i nogle dele med fokus på forskellige dele af immportordsbrug og holdninger til dem (Sandøy, 2009: 85-86). En del af MIN-projektet undersøger avissprog, blandt andet antal importord i tekster. I denne del af MIN-projektet blev importordenes oprindelse undersøgt. Resultaterne er ikke overraskende, den største del af importordene i alle syv sprogsamfund stammer fra engelsk. Engelsk er helt dominerende og udgør i gennemsnit omkring 85% af alle importord. Engelske importord i norsk danner 87,3% 5

6 af alle importord, i dansk er de 82,9% og i Sverige svensk 91,5% (Sandøy, 2007: 130). Resultater i avissprogsundersøgelsen for norsk, svensk og dansk kan ses i Tavle nedenfor (Jarvad, 2009: 124): Tavle 2.2.1: Forekomster af importord per ord i redaktionel tekst, i annoncer og i et gennemsnit af begge to: SPROG RED.TEKST ANNONCER GENNEMSNIT dansk svensk norsk Det viser sig altså at der ikke er stor forksel mellem disse tre sprog, men at norsk har det højeste antal importord. Importord i annoncer er væsentlig flere end i redaktionelle tekster hvilket understøtter den idée at tekstens form og stil spiller en rolle hvad gælder andel importord. Der er også forskel mellem ord som viser sig i tavle Forekomster af importord per ord i redaktionelle tekster i 1975 og 2000 viser helt forskellige resulstater da der er en stor øgning fra 1975 til 2000 i alle tre sprog, mest i norsk, hvor der er tale om fire gange så mange importord i 2000 som i I de andre sprog, svensk og dansk, er der tale om lidt over dobbelt så mange importord i 2000 som i Tavle 2.2.2: Forekomster af importord per ord i redaktionelle tekster for 1975 og Norsk Svensk Dansk

7 Det er også muligt at se i resultaterne hvilke importord er hyppigste i disse sprog. I norsk er det faks, TV, mobil, internett og metallic. I dansk er de hyppigste ord: sex, TV, euro, fax, og Internet. I svensk er det TV, internet, metallic, Cd, stereo og fax (Jarvad, 2009: 124). Flere ord som forekommer hyppigt i tekster nævnes, blandt andet senter, video og sex (Sandøy, 2007: 139). 2.3 Andre undersøgelser Sharp (2003) lavede blandt andet en studie om årige svenskeres brug på engelske ord og udtryk i samtale. Hendes materiale sammenstår af af ti timer af spontant tal, omkring ord fra informelle sammenkomster. Sharp studerer både ældre og nyere låneord, fra 1850 og derefter, direkte lån, indirekte lån, engelske egennavne, fraser og hele sætninger på engelsk. Oversætningslån som Ha en bra dag, og konstruktionslån som Han är en läkare regnedes dog ikke som engelske i denne studie. Gennemsnittet af brug af engelske ord er at de forekommer i samtale hver 58. sekund hvilket betyder at 2,2% af de unges tale var engelske ord eller indflydelse. Der er dog stor forskel mellem unge mænd og unge kvinder hvor unge mænd bruger tre gange så meget engelsk som kvinderne og når kvinder taler med mænd bruger de også flere engelske ord. I Sharps studie viser det sig at de unge mennesker bruger relativt ofte engelske ord når de diskuterer fornøjelse eller fritidsaktiviteter, mad og dryk, musik og nogle gange også når de udtrykker deres meninger, for eksempel ord som bright, cool, crazy, kinky, tricky, smart, strange og tuff. Sharps studie viser at de unge menneskers brug af engelsk var mere konservativt eller konservativt end brug af engelsk blandt sammenligningsgruppen; medarbejdere hos et søfartsfirma, og bruger ord og udtryk som allerede er integreret i det svenske sprog (Sharp, 2003: 4-9). Graedler (2002) skrevet en artikel om engelske låneord i norsk. Den handler om engelske låneord i det norske sprog fra Graedler deler ævneområder op så at det er enkelt at se hvilke emneområder er mest fremtrædende. Man kan finde 7

8 mange af emneområderne som Sharp nævner, blandt andet musik og dans, mad og sport (som kan klassifiseres som fritidsaktiviteter). Andre emneområder som Graedler nævner er blandt andet tøj og mode, søfart, handel og ekonomi og eksotika. Rathje (2007) lavede en studie på brug af engelske lån i samtaler mellem kvinder i tre forskellige aldersgrupper, den yngste mellem år, gruppen i midten består af kvinder i alderen år og den ældste fra år. Kvinderne deltager i samtaler mellem en fra deres egen gruppe og en fra anden generation så at det er talesprog som studeres. Det viste sig i Rathjes undersøgelse at engelske lån er i samlet set 0,6% af det samlede antal ord og at unge kvinder bruger flest engelske lån, 1,17% af samlede antal ord de bruger. En af årsagerne til at de unge brugte flere engelske lån end de ældre kvinder mener Rathje at årsages af ordet okay, som bruges meget ofte af den yngste gruppe. 3. Metode og materiale 3.1 Valg af materiale Materialet som undersøges sammenstår af blogartikler på dansk, svensk og norsk. Blogsiderne blev fundet med venlig hjælp fra Google søgemaskinen og med hjælp. Mange af dem fandtes på blogsystemers internetsider hvor der nogle steder fandtes en søgemaskine hvor man kunne søge blogsider som skreves af kvinder i rigtige aldersgrupper. For at forsikre at denne opgave ikke skulle være alt for omfattende og fordi at det var rigtig svært at finde nye blogs, især på dansk men også blogsider som skreves af unge mænd, blev det besluttet at blogskribenterne skulle være kvinder i to aldersgrupper fra tre lande. Blogskribenterne deles op i to aldersgrupper, den ene kvinder fra år og den anden kvinder fra år. Ved valg af blogsiderne havde man følgende kriterier i tanke: - At blogartiklerne virkede som blogskribenternes dagbøger, det vil sige at de handlede om deres tanker og fortællelser om deres daglige liv. Dette gjorde man for at undgå at der var alt for stor forskel på stil, da man for eksempel ofte vælger mere højtideligt sprog når man skriver om politik eller filosofi. 8

9 Derfor er den største del af teksterne skrevet på hverdagssprog men der er alligevel forskel på artiklernes temaer og stil. - At det handler om personer i rigtig aldersgruppe som skriver på svensk, dansk eller norsk og bor i respektive lande. Derfor blev historier om ophold i udlandet ikke valgt, med tanke på at en person som bor i et land muligvis bliver påvirket af sproget i det land hun eller han bor. - At hver artikel ikke var for kort, derfor blev artikler hvor man kun skrev undertekster eller kort tekst under nogle billeder ikke taget med. - At blogartiklerne var skrevet i år hvis muligt, der er kun en undtagelse på dette da en af de danske blogskribenter skrev hendes blogartikler i år Dette årsages af at det var svært at finde blogs fra kvinder i ældre aldersgruppen. Det var meningen i begyndelsen at skrive om blogsider på dansk, svensk og islandsk, men efter en søgning på nettet som tog over to timer uden at finde nok materiale skrevet under det sidste år valgtes norske blogsider i stedet for islandske. Det er positivt på den måde at norsk ligner sig mere dansk og svensk end islandsk gør og det er derfor endnu mere intressant at se resultaterne. 3.2 Beskrivelse af materiale I tavle 3.2.1, og kan man få oversigt over de blogskribenter som valgtes, i hvilken alder de er, i hvilke perioder blogartiklerner blev skrevet og information om antal artikler og antal ord per blogskribent. Blogskribenterne får alle et opdigtet navn. Oplysninger om blogskribenternes alder findes mange gange i en lille introduktionsartiklel på selve blogsiden. I enkelte tilfælde har man fundet ud blogskribenternes alder ved at læse blogartikler hvor man taler om alder eller fødselsdagsfest. 9

10 Tavle 3.2.1: Danske blogskribenter: Dansk Alder Første blog Sidste blog Antal artikler Antal ord Anna Brynja Christina Dorthea Eva Frida Gunilla Tavle 3.2.2: Svenske blogskribenter: Svensk Alder Første blog Sidste blog Antal artikler Antal ord Helga Inga Johanna Karolina Lena Maria Nora

11 Tavle 3.2.3: Norske blogskribenter Norsk Alder Første blog Sidste blog Antal artikler Antal ord Olga Pia Rita Stina Tina Ulla Veronika Der er tale om 21 blogskribenter i total; 7 fra hvert land, 4 i den yngre aldersgruppe men 3 i den ældre aldersgruppe. Alle blogartikler uden en blev skrevet i En af de danske blogskribenter fra den ældre gruppe havde skrevet artiklerne fra marts til juni i år Årsagen til det var at det var meget svært at finde passende blogsider på dansk i den ældre aldersgruppe. Ellers blev blogartiklerne skrevet mellem 12. januari og 29. november 2010, den største del dog i novembermåned. Antal ord per sprog er omkring på alle sprog. Det er lidt forskelligt hvor lange artiklerne er og hvor mange artikler der er fra hver kvinde, i gennemsnit 4,2 artikler per person og 1040 ord per person. I total er der tale om ord. Da man ikke ha bedt om lov fra blogskribenterne for at kunne bruge deres blogartikler, bliver teksterne i helhed derfor ikke kopieret og lagt som bilag. En liste over blogsidernes linker findes dog i bilag 7.1, men uden navne. Da det handler om blogsider som hver enkelt blogskribent tager ansvar for er det muligt at nogle af artiklerne er blevet fjernet nu. Det blev besluttet at ikke bede om lov for at bruge artiklerne som korpus da de allerede er publiceret på nettet og da artikler ikke skulle kopieres og skrives i denne opgave, men kun nogle enkelte ord eller udtryk. 11

12 3.3 Arbejde med blogsidernes korpus Formålet med arbejdet med blogsiderne er at undersøge antal engelske ord og hvilken slags ord det handler om. Alle artikler læstes grundigt et par gange i gennem for at finde frem engelsk indflydelse i ordvalg. Derefter blev alle ord med engelsk indflydelse delt op i tre grupper: 1 Ord eller udtryk som ikke er integreret i det respektive sprog, norsk, dansk eller svensk. 2 Ord eller udtryk som på nogen måde er integreret i det respektive sprog, enten morfologisk f.x. bruger artikle eller danner flertal ud fra sproget regler- eller ortografisk det vil sige at stavemåde følger rigtningslinjer i det respektive sprog. 3 Ord som er helt eller meget integreret i det respektive sprog hvilket gør at det er svært at se at det handler om engelsk indflydelse. Ordet integreres både morfologsik og ortografisk. Ved at undersøge gruppe nummer tre har man bestemt sig for at disse ord ikke tages med i regningen da de fleste af dem har været en del af de respektive sprog i mange årtier og da man ikke har etymologiske oplysninger om alle ord og præcis tidspunkt på hvornår det er kommet ind i de respektive sprog, så har man i stedet besluttet sig for at fokusere på uintegrerede engelsk udtryk i sproget og engelske udtryk som er integrerede i nogen grad, det vil sige ord fra grupper grupper ét og to. Som hjælpemiddel brugtes der ordbøger på nettet. Svenske ordbøger var desværre begrænsede, da den ordbog som findes på nettet, Svenska akademiens ordbok, endast har ord fra A-T tilgængelig. Den danske ordbog om moderne dansk sprog brugtes meget for at få en idée om hvornår ord er kommet ind i det danske sprog. Man har også brugt den for at få en idée om hvornår ord er kommet ind i de andre sprog, norsk og svensk, da importord ofte ser ud til at komme ind i de skandinaviske sprog på lignende tidspunkter, selv om der naturligvis er undtagelser på det, men 12

13 også for at finde ud af hvor i fra ordene har deres oprindelse. Man har også brugt en elektronisk ordbog for norsk, både bokmål og nynorsk, som er blevet udarbejdet af leksikografer ved Institut for lingvistiske og nordiske studier (ILN) ved Universitetet i Oslo i samarbejde med Språkrådet. 3.4 Begrænsninger på undersøgelsen Resultater i undersøgelsen begrænses af forskellige ting. Blogsiderne kunne ikke vælges tilfældigt da de måtte vælges ud fra forskellige slags kriterier, desuden var der begrænset antal blogsider som passede inden for de kriterier som blev sat. Det er også begrænset hvor meget materiale man har brugt, derfor kan man kun tale om at det handler om en stikprøve som kun er repræsentativ for dem som har skrevet blogsiderne men kan muligvis også give idéer om hvor meget engelsk indflydelse der findes i blogsider fra kvinder i de to alderesgrupper som blev undersøgt. En anden sag som begrænser resultaterne er at selv om man har forsøgt at vælge blogartikler som skrives i lignende stil, på afslappet sprog som ofte ligner talesprog, så er det ikke lykkedes 100%. De fleste af teksterne i den yngre gruppe er sådan skrevet i lignende stil, men der er forskel på dem og den ældre gruppe, men også forskel på skrivestil blandt de ældre kvinder (30-34 år). Dette kan begrænse resultaterne. Da det viser sig at engelsk indflydelse er begrænset i blogartiklerne generelt, så kan få ord eller en sætning på engelsk påvirke resultaterne meget. Dette må tages hensyn til. Valg af hvilke ord skulle vurderes som engelsk indflydelse begrænses også af at man ikke har tilstrækkelig information i alle sprog om hvornår ord er kommet ind i sproget, derfor har man ikke kunnet vælge ord ud fra hvilken tidspunkt de først registreres i et sprog. Resultaterne i undersøgelsen kan ikke repræsentere disse to aldersgrupper i de tre lande hvad gælder sprog da kun en lille andel af befolkningen i Norge, Sverige og Danmark har en blogside, men det kan muligvis give en idée om hvor meget engelsk unge kvinder bruger når de skriver på nettet. En sidste ting som kan nævnes er at opdeling i ordklasser 1 og 2 kan være lidt svær da man ofte kun har 13

14 ét eksempel på et ord og derfor er det svært at vide om ordet kan danne flertal eller tager andre morfologiske ændringer. 4. Resultater 4.1 Antal engelske ord i blogartiklerne Resultaterne viser at de danske blogskribenter bruger fleste engelske ord og udtryk på deres blogsider, da regnes som 2,21% af alle ord i de danske blogartikler. Norske og svenske blogsider har færre engelske udtryk og ord, respektive 1,47% og 1,28% som kan ses i tavle Tavle 4.1.1: Andel engelske ord eller udtryk per sprog: Danske blogsider Svenske blogsider Norske blogsider 2,21% 1,28% 1,47% Når man kigger på resultaterne fra hver blogskribent i tavler 4.1.2, og ser man at der er stor forskel på andel engelske ord og udtryk i blogtekster og at det er indviduelt hvor stor andel engelsker ord der findes i blogskribenternes tekster. Tavle 4.1.2: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra danske blogskribenter. Dansk Ordklasse 1 Ordklasse 2 Eng, ord I alt Antal ord Andel eng. ord Anna ,05% Brynja ,32% Christina ,22% Dorthea ,55% Eva ,99% Frida ,89% Gunilla ,45% I alt ,21% 14

15 To af de danske kvinder, Eva og Christina, har højest andel engelske ord og udtryk, 5,22% og 3,99%. Hvis man kigger på deres artikler kan man se hvor årsagen ligger. Begge to bruger hele sætninger på engelsk i deres artikler, altså ord i ordklasse 1. Den kvinde som færrest engelske udtryk bruger er Dorthea, kun 0,55%. Der er alligevel ingen stor forskel på stil fra de andre blogartikler eller hvad hun skriver om. Det samme kan siges om Maria som også har få engelske ord og udtryk, kun 0,62%. Hendes blogartikler er stort set ikke forskellige fra de andres. Da de som færrest engelske ord og fleste engelske ord har begge to er danske er spredningen åbenbart større på de danske blogsider end de norske og svenske. Især i de norske er spredningen ikke særlig stor, kun fra 1,02% engelske ord per tekster (Tina)- 2,04% (Ulla). Der er forskel mellem sprogene hvad gælder brug af ordklasse 1 og ordklasse 2. Den danske gruppe bruger flere engelsk udtryk som klassifiseres i ordklasse 1, men brug af ord og udtryk som passer i ordklasse 2 er lignende mellem sprogene. Tavle 4.1.3: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra svenske blogskribenter. Svensk Ordklasse 1 Ordklasse 2 Eng, ord I alt Antal ord Andel eng. ord Helga ,21% Inga ,97% Johanna ,27% Karolina ,06% Lena ,25% Maria ,62% Nora ,71% I alt ,28 15

16 Tavle 4.1.4: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra norske blogskribenter. Norsk Ordklasse 1 Ordklasse 2 Eng, ord I alt Antal ord Andel eng. ord Olga ,45% Pia ,31% Rita ,10% Stina ,80% Tina ,02 Ulla ,04% Veronika ,56% I alt ,47% I tavle kan man se resultater fra hver aldersgruppe. I norsk er der næsten ingen forskel på hvor meget engelsk de to forskellige aldersgrupper, år og år bruger. I dansk er der højere andel engelske ord i den ældre aldersgruppe end den yngre. Det er tværtom i svensk hvor den yngre aldersgruppe bruger flere engelske udtryk end den ældre aldersgruppe. Tavle 4.1.5: Andel engelske ord per aldersgruppe og sprog. Sprog Aldersgruppe Antal ord Antal eng. ord Andel eng. ord DANSK år ,94% år ,63% SVENSK år ,54% år ,95% NORSK år ,44% år ,47% 16

17 Hvis man kigger på de to grupper, se tavle 4.1.6, er der ingen forskel mellem aldersgrupperne hvis man ikke tager hensyn til sprog, altså hvis man tager i samme gruppe alle blogskribenter mellem år, uanset om de skriver på norsk, svensk eller dansk. Tavle 4.1.6: Forskel mellem brug af engelsk i de to aldersgrupper alle sprog sammen Alder Antal ord Antal eng. ord Andel eng. ord år ,65% år ,67% Sammenligning af importordsprojektet kan laves men der skal tages hensyn til at i importordsprojektet var der tale om ord af anden oprindelse end engelsk. Det er alligevel den største del af importordene som har oprindelse i engelsk, omkring 85% som tidligere er blevet nævnt. Andel engelske ord i redaktionel tekst i avissprogsundersøgelsen er 0,62% for dansk, 0,59% for svensk og 0,67% for norsk. I annoncer er importord 1,59% af alle ord i dansk, 1,68% i svensk og 1,71% i norsk. Der er altså ikke stor forskel mellem disse tre sprog. Andel engelske ord på blogsiderne i undersøgelsen som lavedes for denne opgave er derfor højere, 1,28% for svenske blogsider, 1,47% for norske blogsider og 2,21% for danske blogsider. Blogteksterne ligner sig derfor mere annoncetekster end redaktionelle tekster. Forekomster af importord per ord i importordsprojektet er dog både for 1975 og I denne periode er der sket en stor forændring på dette område og antal engelske ord i redaktionelle tekster er i alle tre sprog mindst dobbelt så mange i 2000 som i Derfor er det vigtigt også at tage med information som kun gælder for året 2000 som kan ses i tavle 2. Der er der tale om 0,88% importord i de norske redaktionelle tekster, 0,70% på svensk og 0,82% på dansk. Det er noget mindre end antal engelsk på blogsiderne, ikke mindst når man tager hensyn til at importordsprojektet også handlede om importord af anden oprindelse end engelsk. 17

18 Det kan være lidt svært at sammenligne andre undersøgelser da der ofte er tale om dele i dem som er forskellige. Alligevel er det spændende at se hvor forskelen ligger. I studiet som Sharp lavede var der fokus på talesprog så at den er forskellig fra blogundersøgelsen på den måde. Resultaterne viser at i unge svenskeres samtaler udgør engelske ord og udtryk 2,2% af alle ord. Det er lidt mere end forekomster af engelske ord på svenske blogsider, som kun er 1,28%, men næsten lige så meget som engelske ord på danske blogsider, som er 2,21%. Rathjes undersøgelse viser at 1,17% af alle ord som kvinder mellem år bruger er engelske låneord. Dette er faktisk ganske tæt på blogundersøgelsens resultater. Dette kan derfor muligvis være et tegn på at sproget på blogsiderne er tættere på talesprog end avissprog, for eksempel, men dette er noget som må undersøges videre og kan ikke fastslås i denne opgave. Hypotesen om at engelsk indflydelse er større i tekster som skrives på nettet end tekster i aviser understøttes af blogundersøgelsen og der er tegn på at engelsk indflydelse er lidt større i tekster på nettet, men da mange faktorer begrænser undersøgelsens resultater kan man ikke faststlå dette. Man kan dog fastslå at der er tegn på at der er større indflydelse fra engelsk i tekster på nettet end der er i tekster i aviser. Resultaterne viser at der næsten ikke er nogen forskel mellem brug af engelsk blandt de to aldersgrupper. Derfor kan man ikke understøtte den hypotese at unge bruger mere engelsk end de ældre. Selv om de danske blogskribenter bruger mere engelsk end de andre, er det kun fordi at to af blogskribenterne bruger meget engelsk på deres blogsider. Dette viser derfor at der stor individuel forskel hvad gælder brug af engelske ord på blogsider og at et større korpus måske ville hjælpe til med at undersøge dette nærmere. 4.2 Eksempler på brug af engelske ord Det er interessant at kigge nærmere på hvilke engelske ord forekommer i blogtektserne. I ordklasse 1, det vil sige ord som ikke er integrerede i sproget, er der eksempler på ord som bruges i flere end ét sprog, great/gr8 bruges på alle tre sprog, 18

19 you findes i både de norske og de danske tekster og bitch og nice/naajz bruges både på dansk og finsk. Ellers er der mest tale om ord som kun findes i det ene sprog, men ikke i det andet. I tavle er der eksempler på ord i ordklasse 1 som brugtes i blogteksterne på de tre sprog. Tavle 4.2.1: Eksempler på ord i ordklasse 1. på dansk på svensk på norsk really, all-in, easy fuck, dressing, fucking, research, okay break up, rave, stuff, cool, power-walks, leggings though, make someones day, city (Oslo city), walk in closet, marshmallow Der er lidt flere ord i ordklasse 2 som kan ses i alle tre sprog, blog/blogg kan sådan ses i mange forskellige former og tv også. Desuden er stress/stressad og shoppa/shoppetur/(julklapps)shopping i tekster på alle tre sprog. I dansk og svensk kan man også finde chancen/chansa og smse/sms:at/smsade. På svensk og norsk bruger man video/videoen/videos, test og bowling/bowlingen/bowlingkväll. Det er intressant at kigge på ordet blog/blogg da ordet er relativt nyt. Ifølge det svenske språkråd (Lindgren, 2005: 5) er ordet blogg kommet frem i året 2004, mens blogga og bloggare klassifiserades først som en del af sproget i 2005 (Lindgren, 2006: 13). I det danske sprog er ordet blog først blevet brugt på dansk i 2000 ifølge Dansk sprognævns søgemaskin, Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag, men blogge og blogger i Selv om ordet er så nyt ser det ud til at ordet allerede er godt integreret i de tre sprog. Man bruger blogge og blogga som en verb som betyder at skrive et blog og desuden kan man bruge artikler, lave flertal og ande bøjningsformer. Det er derfor et god eksempel på hvor hurtigt et ord kan integreres i et sprog, selv om der naturligvæs kan være delte meninger om hvor godt det egentlig er integreret. 19

20 Tavle 4.2.2: Eksempler på ord i ordklasse 2. på svensk på dansk på norsk baby, cyberven, duden, flirt, makeup, internet, koden, okej singlar, intervjun, schampokur, dejting, gymma, akut, paperback, nørde, mobil, techno kutte op, pc n, chillet, cupfinalisterne, jo-jo-effekt, porno, slalåm, ligaen Det er svært at dele ordene op i grupper, men der er eksempler på mange af de forskellige, men mange af grupperne fra Sharp (2003) som tidligere er blevet nævnt kan faktisk overføres på disse ord. Hun nævner emnesområder som man enkelt kan finde passende eksempler til fra alle tre sprog i blogundersøgelsen, blandt andet fritidsaktiviteter (power-walks, slalåm, chillet, gymma, dejting), mad og dryk (marshmallows, dressing), musik (techno), fornøjelse (rave) og meninger (cool, bitchigaste, sexet, hyper, fucking, great). Der er ellers også mange ord som har med idræt eller træning at gøre som kan vurderes som engelsk indflydelse, for eksempel slalåm, ligaen, gymma, power-walks og cupfinalisterne. Man kan derfor sige at grupperne som Sharp næver er muligvis brugbare i alle tre sprog, selv om der sandsynligvis er flere grupper i nogle af sprogene. Der er også eksempler som passer til Graedlers (2002) emneområder som tøj og mode (leggings). Sandøy deler importordene også op i emneområder. Nogle af dem ligner emneområderne som forekommer hos Sharp og Graedler, for eksempel underholdning, fritid, økonomi og populærvidenskab. Emnesområderne er dog aldrig helt ens, men har meget fælles og derfor kan man godt tænke sig at de nævnte emneområder, er repræsentative for importord generelt. Det ville være interessant at undersøge hvor vidt ordene tilpasses til de respektive sprog, men desværre ville det være for omfattende i denne opgave. 20

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog.

Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog. Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog. Deltagere: Philip Diderichsen, videnskabelig medarbejder, ph.d., Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker, ph.d., Pia Jarvad, seniorforsker, cand.mag.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

TEAM, HOLD, LAG. Vt 2008. Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk

TEAM, HOLD, LAG. Vt 2008. Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk UPPSALA UNIVERSITET Institutionen för nordiska språk C-uppsats Svenska språket/nordiska språk C Vt 2008 Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk TEAM, HOLD, LAG. Sammenlignende

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Nordens sprog nu med engelsk?

Nordens sprog nu med engelsk? BØGER Nordens sprog nu med engelsk? Af Henrik Gottlieb Bente Selback og Helge Sandøy (red.): Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn. Oslo: Novus 2007.

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica

Læs mere

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU It i dansk som fremmedsprog Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU Lærings- og træningsspil Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Program. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden

Program. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Program Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Konference med fokus på erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling Den 14. - 16. september 2010 på Mærsk Mc-Kinney Møller

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk) Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 8:22. september 8 Befolkningens it-færdigheder 7 Resumé: It-anvendelse falder med alderen, men med stor forskel på konkrete it-anvendelser. Fx er de yngste aldersgrupper

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Fordeling af karakterer

Fordeling af karakterer Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog D skriftlig fremstilling Maj termin 2015 Der er indgivet beretning af 26 beskikkede censorer på grundlag af 606 besvarelser Besvarelserne fordeler

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Fra bowling til blind date

Fra bowling til blind date Fra bowling til blind date Engelske lån i tre generationers talesprog Af Marianne Rathje De unge spækker deres tale med engelske brokker [...] Det er en dårlig vane når de unge ikke kan bremse deres engelskfarvede

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Facebook er elsket af narcisisster

Facebook er elsket af narcisisster Facebook er elsket af narcisisster Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 20. oktober 2008 kl. 04:00 Din profil på internetsiden Facebook fortæller om, hvor narcissistisk du er. Spørgsmålet er, om Facebook

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Klart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s

Klart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere