LÆRINGSSTILSMODEL RESSOURCER CT1 TEORI METODE PRAKSIS. Hvem står bag? Kort sagt. Bag om Boström & Schmidt s Læringsstilmodel.

Transkript

1 RESSOURCER CT1 Kort sagt Værktøjskassen til Motivationspædagogik indeholder denne læringsstilsmodel samt flere skemaer og metoder til afprøvning med eleverne. Se kort nummer CM2, CM3 og CM4. Bag om Boström & Schmidt s Læringsstilmodel Modellen har 3 centrale dele: Vågenhed, igangsætning og bearbejdelse. Vågenhed ( arousal ) At blive opmærksom, at være vågen fysisk og psykisk, når du skal lære noget nyt og/eller svært stof. Prof. Armin Thies, Yale University, USA, peger på, at følgende elementer kan henføres til hjerrnestammen: Lys, temperatur, design, indtag, lyd, tidspunkt på dagen og bevægelse. Igangsætning ( executive ) For at komme i gang med at lære er der ifølge Armin Thies 5 faktorer, som specielt er vigtige ud fra en neuropsykologisk synsvinkel: Motivation, struktur, ansvarlighed, vedholdenhed og variation. Armin Thies henfører disse elementer til mellemhjernen. Bearbejdning ( adapt ) For virkeligt at tilegne sig det man skal lære og huske, er der et antal faktorer med særlig betydning og som Armin Thies henfører til hjernebarken: Sociologiske faktorer, informationsbearbejdning (holistisk/analystisk), sanseperceptuelle præferencer (auditiv, visuel, taktil og kinæstetisk) samt tænkestil. LÆRINGSSTILSMODEL Hvem står bag? Læringsstilarbejdet i Motivationspædagogikken er udarbejdet af læringsstilseksperterne Mariane Schmidt og Svend Erik Schmidt, begge forfattere, udviklingskonsulenter og undervisere. Der er inddraget erfaringer fra eksperternes projekter Plan B og Skolen verdensklasse på 100 dage. Læringsstilsmodellen er udviklet i samarbejde med Dr. Lena Boström, Sveriges Lärstilscenter. Modellen er baseret på et mangeårigt arbejde med Kenn og Rita Dunn`s læringsstilsmodel samt stor praksiserfaring i arbejdet med børn, unge og voksne i hele Skandinavien. Derudover er modellen inspireret af prof. Armin Thies, Yale University, og hans neuropsykologiske analyse af Dunn og Dunn modellen. Praksis Modellen findes i en plakatudgave (A2). Henvendelse til Svend Erik Schmidt.

2 KONTAKT Svend Erik Schmidt RESSOURCER

3 RESSOURCER Kort sagt Eleven trives bedst, når der er sammenhæng imellem det, eleven har lyst til at lære, og det, der er krav om, at eleven skal lære. Dermed vokser sandsynligheden for, at eleven lærer. Glade elever lærer mest! LÆRINGSSTILE I PÆDAGOGISK SAMMENHÆNG Hvem står bag Modellen er udviklet af Svend Erik Schmidt og Hans Henrik Knoop, Konklusioner fra en Clearinghouse-rapport er inddraget (2008). Hvordan indgår læringsstile i en større pædagogisk sammenhæng? Sandsynligheden for at læring sker, øges når eleven oplever, at der er sammenhæng imellem det, der er krav om, at de skal lære, og det de har lyst til. I løbet af uddannelsen kan der i mange situationer opstå en stor afstand imellem det, der er krav om, og det eleven har lyst til. Chancen for at få elevens lyst til at overleve skolens og uddannelsens krav er størst, når underviseren er faglig kompetent, besidder relationskompetence og udviser ledelseskompetence i læringsrummet. Derudover er det afgørende, at undervisningen differentieres i respekt for såvel den enkelte som fællesskabet. Praksis Find metoder og øvelser her: Kort nr. CM2, CM3, CM4. Se mere Undervisningsdifferentiering: Se fx læringsstile og Boström & Schmidt-modellen, kort nr. CT1. CT2

4 Økonomi Pædagogik Politik Dette er de vigtigste pædagogiske kompetencer Krav om at lære Faglig kompetence Relationskompetence Ledelseskompetence Meningsfuldt engagement Balanceret kombination af pædagogisk differentiering og pædagogisk integration Lyst til at lære Dette muliggøres gennem hensyn til individuelle styrker som fx læringsstile Biologi Psykologi Samfund/Kultur KONTAKT Svend Erik Schmidt RESSOURCER

5 RESSOURCER flow og trivsel Flow-modellen Kort sagt Flow er en optimal tilstand for læring. Flow hænger tæt sammen med trivsel, og trivsel kan genkendes i forskellige lykketilstande. Som underviser kan du bidrage til elevens trivsel bl.a. ved at udpege udfordringer, der matcher elevens kompetenceniveau. OBS elever reagerer forskelligt på udfordringer. Undgå at eleverne er i angstfeltet eller kedsomhedsfeltet for længe ad gangen. Høj Udfordringer Lav Angst A3 Det rare liv --- Det engagerede liv --- Det meningsfulde liv A1 FLOW A4 A2 Kedsomhed Det rare liv --- Det engagerede liv --- Det meningsfulde liv 0 0 Lav Kompetence Høj CT3 Hvem står bag Modellen og lykkebeskrivelserne på dette kort bygger på en model af Hans Henrik Knoop, 2006, som blev udviklet gennem inspiration af Csikszentmihalyi, 1991, og Seligman, Uddybning af de 3 aspekter på bagsiden af dette kort er opstået på baggrund af materialer fra Seligman, 2002.

6 Trivsel forstået som tre slags lykke 2. Det engagerede liv: Længerevarende engagement, fordybelse, flow 1. Det rare liv: Kortvarige positive emotioner fx humor, god mad etc. Vigtig forudsætning for læring, men sjældent særlig lærerigt i sig selv. fx hobbyer og spændende arbejde. Oftest meget lærerigt, fordi man er optimalt udfordret og koncentreret. 3. Det meningsfulde liv: Oplevelse af højere mening, at være del af noget større end sig selv fx oplevelsen af at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og Biologi oplevelsen af at være sammen med de rigtige om det vigtige. Et dybere grundlag for læring. Psykologi Fagudtryk Flow: er if. Mihály Csikzentmihályi en speciel type energi, der ytrer sig ved højt bevidsthedsniveau, fuldkommen koncentration, efterfulgt af en intens lykkefølelse (eufori) og en oplevelse af absolut målbevidsthed. KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk Samfund/ Kultur Praksis Se mere RESSOURCER

7 RESSOURCER Kort sagt Hvordan finder man ud af, om eleverne trives? Her får I forslag til en række spørgsmål, der understøtter evaluering af trivsel i skolen og omhandler: Undervisningsformen De tre lykketilstande Det rare liv Det engagerede liv Det meningsfulde liv Spørgsmålene er udviklet af Svend Erik Schmidt og Hans Henrik Knoop, Teori, se kort nr. CT3. En underviser fortæller trivsel i skolen Evalueringsspørgsmål En dag, hvor jeg lige har indledt et oplæg (jeg har advaret om at stoffet kan være tørt, men eleverne skal bruge det ude på afdelingerne), udvikler situationen sig. A. småsnakker, jeg beder om ro og forsætter. Efter kort tid snakker A. igen, og en elev beder ham om at være rolig, fordi han gerne vil høre oplægget. A. eksploderer og råber: Du skal ikke sige, at jeg skal holde mund! Du kan bare komme an, og jeg er ikke bange for dig! Pas på, jeg kan nemt finde ud af, hvor du bor! Spørgsmål vedr. undervisningsformen 1. Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig? 2. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe? 3. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par? 4. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene? 5. Har du nået det, du skulle, i undervisningen? 6. Har du nået det, du ville, i undervisningen? 7. Har du været tilfreds med dit udbytte af undervisningen? 8. Har du været tilfreds med din indsats i undervisningen? CM1

8 Spørgsmål vedr. det meningsfulde 1. Har du været optimistisk i undervisningen? 2. Har du glædet dig til noget i undervisningen? 3. Har du troet på, at du kunne finde ud af det, du skulle i undervisningen? 4. Har du kunnet bruge det, du har lært i undervisningen (fx. derhjemme eller i fritiden)? 5. Har du og dine kammerater overholdt jeres aftaler? 6. Har du oplevet, at du og dine kammerater, respekterer hinanden? 7. Har du oplevet gensidig anerkendelse i skolen? Spørgsmål vedr. det rare Spørgsmål vedr. det engagerede 1. Har du haft lyst til at lære i undervisningen? 2. Har du været engageret i undervisningen? 3. Har du haft gode muligheder for at vælge i undervisningen? 4. Har du haft godt medspil (støtte) i undervisningen? 5. Har du haft godt modspil (udfordring) i undervisningen? 6. Har undervisningen været spændende? 7. Har du været god til at hjælpe med at gøre undervisningen spændende? 8. Har læreren sat gode mål for undervisningen? 9. Har du været god til at sætte mål for dig selv i undervisningen? 10. Har jeres regler virket godt i undervisningen? 11. Hvis du har kedet dig i undervisningen, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 12. Hvis undervisningen har været for svær, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 1. Har du været tryg i undervisningen? 13. Har du fået ros, når du har fortjent det? 2. Har du været tryg i frikvartererne? 14. Har du været koncentreret i undervisningen? 3. Har der været en god stemning i klassen? 15. Har du haft det sjovt i frikvartererne? 4. Har der været en god stemning i frikvartererne? 5. Har du oplevet skolen som et fysisk behageligt sted at være? 6. Har du oplevet skolen som et fysisk smukt sted at være? 7. Har du oplevet at have god energi i undervisningen (ikke sulten, ikke utilpas osv.) 8. Har I haft et godt kammeratskab i klassen? 9. Er du blevet mobbet? 10. Har du været bange for at blive mobbet? KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk RESSOURCER

9 RESSOURCER Læringsprofil Her får du en metode til at udarbejde en læringsprofil. Du kan anvende flere skemaer, som hver især omhandler et bestemt område. Her finder du skemaet Auditiv - Visuel - Taktil - Kinæstetisk. Skema Holistisk analytisk, se kort nr. CM3. Skema Omstændigheder for læring, se kort nr CM4. Jeg kan godt lide at bruge min krop FIND DIN STIL Skema Auditiv - Visuel - Taktil - Kinæstetisk Jeg elsker at spille fodbold. Jeg har gået på 3 folkeskoler mest på grund af fodbolden. Der er bare nogle steder, hvor det er bedre at spille. Jeg valgte at starte på grundforløbet på Produktion og Udvikling, fordi jeg godt kan lide at bruge mine hænder, og jeg er glad for at svejse, og jeg kan supergodt lide materialerne - jern og metal. Mine venner var gode at snakke med, da jeg skulle vælge uddannelse. De syntes også, jeg skulle gå på teknisk skole. Sådan bruger du materialet Bed eleven om at udfylde spørgeskemaet på bagsiden af dette kort. Eleven bedes at sætte kryds ved alle de udsagn, som passer på eleven. Tæl antal krydser ved hver kategori.. Antal kryds i alt: Auditiv Visuel Taktil Kinæstetisk CM2

10 Auditiv lærer godt ved at tale / høre Visuel lærer godt ved at læse tekst / se billeder Taktil lærer godt ved at røre Kinæstetisk lærer godt ved at bruge kroppen Jeg kan godt lide, når underviseren fortæller om det, jeg skal lære. Jeg lærer bedst, når jeg snakker med andre. Jeg husker bedst det, jeg har hørt. Jeg vil gerne fortælle andre om det, jeg har lært. Jeg vil hellere forklare noget end at skrive om det. Jeg kan godt lide de situationer, hvor vi får lov til at tale om tingene. Jeg er i stand til at genfortælle det meste fra et oplæg. Jeg husker bedst det, jeg har læst i en bog eller i et blad. Jeg er god til at huske det, jeg har set i TV. Jeg er god til at huske det, jeg har set i TV. Jeg forstår bedst instruktioner, når jeg selv læser dem. Jeg husker bedst, hvis jeg laver indre billeder af det, jeg skal lære. Jeg lærer bedst noget nyt, når underviseren skriver på tavlen eller bruger power point. Jeg kan bedst lide at læse bøger med billeder. Jeg vil helst læse bøger eller print, når jeg skal lære nyt svært stof. Jeg sidder ofte og piller ved noget, når jeg skal lytte. Jeg kan godt lide hands-on opgaver. Jeg kan godt lide at arbejde ved en computer. Jeg lærer bedst noget nyt, når jeg bruger mine hænder til at løse opgaven med. Ofte tegner jeg eller tager notater, når underviseren taler. Jeg husker bedst, det jeg skal lære, hvis jeg understreger nøgleord eller tager notater. Jeg kan godt lide at lave puslespil eller lignende aktiviteter. Jeg lærer meget ved at lave forsøg. Jeg lærer bedst af det, jeg selv oplever. Når jeg skal koncentrere mig, skifter jeg tit siddestilling. Jeg kan godt lide at bevæge mig, mens jeg lærer noget. Jeg synes, det er sjovt at lave praktiske øvelser. Hvis jeg bevæger mig, mens jeg lærer, kan jeg bedre huske det. Jeg kan godt lide de aktiviteter, hvor jeg skal bevæge mig. Jeg foretrækker at lære noget nyt og svært ved at gøre det praktisk. Jeg kan godt lide at lave eksperimenter. Antal krydser i alt: Antal krydser i alt: Antal krydser i alt: Antal krydser i alt: KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk RESSOURCER

11 RESSOURCER Læringsprofil Her får du en metode til at udarbejde en læringsprofil. Du kan anvende flere skemaer, som hver især omhandler et bestemt område. Her finder du skemaet Holistisk - analytisk. Se også: Skema Auditiv - Visuel - Taktil - Kinæstetisk, se kort nr. CM2. Skema Omstændigheder for læring, se kort nr. CM4. FIND DIN STIL Skema holistisk analytisk Jeg kan ikke lade være med at blande mig En god dag på skolen er, når alt fungerer. Når jeg har ro til at lave tingene hurtigt på computeren og komme ud i værkstedet og måle op og svejse. Men ofte bliver jeg forstyrret af mange af de andre. Jeg kan bare ikke lade være med at blande mig, når de andre snakker og har det sjovt. Sådan bruger du materialet Se spørgeskemaet på bagsiden af dette kort. Bed eleven om at sætte kryds ved alle de udsagn, som passer på eleven. Få eleven til at tælle krydserne ved kategorierne holistisk, hhv. analytisk. Antal kryds i alt: Holistisk Analytisk CM3

12 Holistisk Jeg er god til Analytisk Jeg er god til At koncentrere mig om flere opgaver samtidigt At huske mine drømme At finde på forskellige og lidt anderledes løsningsforslag At huske steder og ansigter At tale meget Jeg kan godt lide At arbejde med mange opgaver samtidigt At lære, når jeg starter med at få overblik over hele opgaven At læse bøger med farver og billeder i At stole på mine følelser i stedet for min logik Når underviseren fortæller vittigheder eller små sjove historier At fordybe mig i én ting ad gangen At planlægge At læse hurtigt At huske facts og navne At løse logik-opgaver Jeg kan godt lide At få afsluttet én ting ad gangen At have orden i mine ting At få tingene gennemgået trin for trin At komme hurtigt i gang med mine opgaver At læse faglitteratur Fagudtryk Holistisk: At være helhedsorienteret, at tage udgangspunkt i helheden. Analytisk: At være detaljeorienteret, at tage udgangspunkt i detaljen. KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk RESSOURCER

13 RESSOURCER Læringsprofil Her får du en metode til at udarbejde en læringsprofil. Du kan anvende flere skemaer, som hver især omhandler et bestemt område. På dette kort finder du 3 skemaer til omstændigheder for læring. Andre skemaer: For skema Auditiv - Visuel - Taktil - Kinæstetisk, se kort nr. CM2. For skema Holistisk - Analytisk, se kort nr. CM3. FIND DIN STIL Skema Omstændigheder for læring Jeg har brug for ro, når jeg skal arbejde En god dag på skolen er, når alt fungerer. Når jeg har ro til at lave tingene hurtigt på computeren og komme ud i værkstedet og måle op og svejse. Men ofte bliver jeg forstyrret af mange af de andre. Jeg kan bare ikke lade være med at blande mig, når de andre snakker og har det sjovt. Sådan bruger du materialet Bed eleven om at udfylde de 3 skemaer på bagsiden af dette kort: Skema 1) Eleven skal sætte alle de krydser, eleven synes passer til ham/hende. Skema 2 og 3) Eleven skal sætte netop ét kryds i hver række. CM4

14 1) Jeg koncentrerer mig bedst om mine opgaver Alene Med en underviser I par I en gruppe 2) Sådan koncentrerer jeg mig bedst om mine opgaver: (refleksiv) Jeg får mulighed for at tænke over opgaven, inden jeg løser den (indre motivation) Jeg går oftest selv i gang med mine opgaver (impulsiv) Jeg får mulighed for hurtigt at løse og svare på mine opgaver (ydre motivation) Jeg skal som regel opfordres til at gå i gang med mine opgaver Ved ikke Ved ikke (indre struktur) Jeg vil helst løse opgaver på min egen måde (vedholdende) Jeg er god til at få mine opgaver gjort færdige (ydre struktur) Jeg vil gerne have en klar og tydelig gennemgang og opskrift på de opgaver, jeg skal løse (ikke vedholdende) Jeg begynder på mange forskellige opgaver Ved ikke Ved ikke (ansvarlig) Jeg er god til at overholde mine aftaler og afleverer for det meste mine opgaver til tiden (variation) Jeg vil gerne have variation i mine opgaver (ikke ansvarlig) Jeg glemmer ofte mine aftaler og springer over de opgaver, jeg ikke har lyst til at lave (rutine) Jeg foretrækker at være sikker på en arbejdsgang før jeg lærer en ny Ved ikke Ved ikke 3) Jeg koncentrerer mig bedst om mine opgaver: Når jeg arbejder i stærkt lys Når jeg arbejder i svagt lys Uden betydning Når jeg sidder i en sofa eller ligger på gulvet Når der er køligt i lokalet Når jeg sidder på en stol ved et bord Når der er lunt i lokalet Uden betydning Uden betydning KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk RESSOURCER

15 RESSOURCER Kort sagt Læring foregår også i en social proces. Underviserens opgave er at skabe et læringsrum, hvor eleverne kan bruge deres ressourcer og opleve mening. Et godt samvær fremmes ved at eleverne forholder sig aktivt til hinanden gennem spørgsmål. De bedste spørgsmål er dem der fokuserer på meninger og ikke på forklaringer. Spørgsmål der skaber mening og fremmer betydning Eleven har ressourcer, men kan ikke bruge dem Eleven er vild med sport, styrketræner og dyrker amerikansk fodbold. Det må gerne være lidt voldsomt. Det store problem er, at han ikke kan falde i søvn, ligger og tænker frem til klokken 2-3 om natten. Om morgenen kan han ikke komme op. Han har meget fravær og får heller ikke lavet lektier. En god dag på skolen er for ham, når alt fungerer, når han kan koncentrere sig og når læreren forstår ham. Ressourceorienteret tilgang Alt andet lige er læring også en social proces, hvor eleverne er i interaktion med hinanden. Her skal underviseren sørge for et læringsrum med en ressourceorienteret tilgang: Det handler om at skabe muligheder og finde valg, frem for at pege på at finde mangler, det at være utilpasset eller at tale om lavt selvværd. Hjælp eleverne: CM5 Anerkend, hvad eleverne har opnået, deres personlige styrker og potentialer. Støt og guide eleverne i at udvikle deres personlige og sociale kompetencer. Læg vægt på samværet i klassen som bærende for undervisningen. Etablér opgaver, hvor eleverne interviewer hinanden og giver hinanden feedback. Lad eleven blive aktør og forhandle med andre elever. Eleven skal tolke verdenen og lære bevidst at styre sine handlinger i en bestemt retning. Skab motivation ved at lade eleverne udtrykke deres meninger og erfaringer. Tanker, perspektiver og meninger påvirker vores handlinger dybt og danner baggrund for forhandling og kommunikation med andre.

16 Spørgsmål der skaber mening og fremmer betydning: Om elevens oplevelse af noget: Hvilken slags oplevelse var det for dig? Hvad mener du med? Om sammenhængen: Hvor skete det? Hvad skete der omkring dig? Hvem ellers var involveret? Om at gøre noget konkret: Kan du give et eksempel på det? Hvad skete der egentlig? Om fremtiden: Hvad kan du tænke dig at der skal ske? Hvad håber du på? Hvilke muligheder er der for dig? Om at konfrontere eleven med sig selv: Du siger, at du ingenting kan, men her klarede du det godt. Hvad gjorde du? Hvilke kompetencer brugte du? Hvad synes du om det? Om elevens stærke sider: Hvilke erfaringer har du, der kan hjælpe dig med at løse det her? Har du nogensinde haft et lignende problem? Hvordan klarede du det? OBS - når du stiller spørgsmål til eleven Indbyder dit spørgsmål eleven til at beskrive sine erfaringer? Hjælper dit spørgsmål eleven til at udtrykke noget der er af betydning? Virker dit spørgsmål udvidende eller indsnævrende? Giver dit spørgsmål eleven mulighed for at svare i hele sætninger? Fagudtryk Interaktion: Samspil. Praksis Træning af gode spørgsmål, se kort nr. CM6. Om at afdække elevens egne metoder: Hvordan var du i stand til at få det gjort? RELATIONER KONTAKT Bente Højer

17 RESSOURCER Kort sagt Formålet med at træne gode spørgsmål er at undervisere får tilegnet sig spørgsmålstyper som en færdighed. Underviserne skal kunne afdække en problemstilling, uden at forforståelsen kommer til at styre. Træningen kan foregå i et team, hvor man på skift tager en problemstilling op. Træning i at stille spørgsmål foregår over 5 faser og involverer en fokusperson samt to interviewere. Fokuspersonen fremlægger et problem, i relation til en bestemt elev. Fx en elev der ofte kommer med undskyldninger eller ofte er ukoncentreret. To kolleger bruger forskellige spørgsmålstyper, som tidligere er blevet gennemgået, og træner spørgsmålene. AT TRÆNE GODE SPØRGSMÅL Hvad mener eleven? Jeg respekterer ikke lærerne. Vores lærere er som vores forældre. De skælder ud og retter på os, og vi hører efter. På teknisk skole er eleverne ligeglade med lærerne. Danske elever er næsten udlændinge. De snakker arabisk og tyrkisk. De snakker dårligt sprog og taler grimt om og til lærerne på tyrkisk og arabisk. Lærerne forstår ingenting, og mange elever griner af det. Det ødelægger lærerens autoritet. Opfølgning Efter øvelsen bedes fokuspersonen at give udtryk for: - Hvilke spørgsmål var gode? - Hvilke spørgsmål sætte nye tanker igang? - Er der kommet nye perspektiver frem? CM6

18 Sådan gør I Face 1 Face 2 Face 3 Face 4 Face 5 Fordel rollerne imellem jer: Fokusperson og 2 interviewere (5 10 min) Fokuspersonen fremlægger sin problemstilling og gør rede for, hvad det er som han/hun især synes er svært. De to interviewere lytter og stiller afklarende spørgsmål (15 min) De 2 interviewere reflekterer for åbent tæppe, hvilke spørgsmål de kan stille, som kan hjælpe fokuspersonen. Vælg de bedste spørgsmål (3 5) ud og skriv dem ned. Fokuspersonen må kun lytte og evt. tage notater om noget, som han/hun kunne tænke sig at kommentere senere. (15 min) Nu begynder interviewet. De to interviewere hjælpes ad med at stille de bedste spørgsmål og uddybende spørgsmål til de svar, som fokuspersonen kommer med. Der er nu lejlighed til at reflektere over, hvordan det gik. Fokuspersonen fortæller om hvilke spørgsmål, der især var gode og hvilke tanker interviewet satte i gang. Praksis For spørgsmåltyper, se kort nr. AM6. For lineære og cirkulære spørgsmål, se kort nr. AT1. RESSOURCER KONTAKT Bente Højer - Inspireret af Gitte Haslebo

19 RESSOURCER et bud på en køreplan for arbejdet med læringsstile Kort sagt Hvis du vil implementere arbejdet med læringsstile i din undervisning, er der gode erfaringer fra arbejdet med læringsstile i andre sammenhænge, som du måske kan drage nytte af. Det er vigtigt, at du betragter læringsstilene som et værktøj blandt mange andre og ikke ser arbejdet med læringsstile som et mål i sig selv, men snarere som et redskab i undervisningen, så flere elever får større muligheder for at lære. Hvem står bag Køreplanen er udarbejdet af Mariane Schmidt og Svend Erik Schmidt, CM7 Køreplanen - få kendskab til teorien Vær bevidst om, at din egen læringsstil smitter af på din undervisningsstil. Med andre ord: Du underviser ligesom du selv foretrækker at blive undervist. Bevidst inddragelse af læringsstilene i din undervisning kan medføre, at du bliver bedre til at tone din undervisning i respekt for elevernes forskellige læringsstile. Prøv at opnå enighed i jeres team omkring en klasse, således at eleverne ikke oplever, at der tages højde for deres læringsstile i nogle timer, men ikke i andre. Introducer ideen om læringsstilene over for dine elever. Lad være at stille eleverne i udsigt, at de fremover altid bliver mødt på deres læringsstile. Forklar dine elever, at du vil prøve at inddrage elementer fra læringsstilene, når det er relevant og du har mulighed for det. Lad eleverne finde deres egen læringsstil. Se kort CT1. Lad være med at inddrage alle elementerne fra læringsstilsmodellen på en gang. Vælg et område af modellen ud, og begynd her (se bagsiden!).

20 Lys, design, indtag og lyd - elevens vågenhedsgrad Lys Indret lokalet, så der er områder med hhv. stærkt og svagt lys (et lidt mørkt hjørne). Design Flyt møblerne. Indret et sofahjørne og bibehold formelle siddepladser. Skab ståpladser (caféborde eller lignende). Indtag Giv eleverne lov til at spise/drikke i timerne. OBS eleverne må ikke forstyrre andre. Lyd Skab et stille hjørne (evt. høreværn) og giv elever, der har brug for det, mulighed for at lytte til musik/mp3 etc. Sociologiske elementer, holist/analytiker, de sanseperceptuelle præferencer og impulsiv/refleksiv - elevens bearbejdning af læring Sociologiske elementer Lad eleverne prøve at arbejde hhv. alene, i par og i grupper og find ud, hvad der virker bedst i en bestemt situation. Holist/analytiker Indled timen holistisk (med en anekdote eller et link til virkeligheden) og byg analytiske elementer på undervejs. Brug billeder i undervisningen og anvend evt. mindmaps. De sanseperceptuelle præferencer Skab en undervisning, der når alle eleverne. Find et veldefineret fagligt område, hvor du erfaringsmæssigt ved, at en del elever har det svært: Opstil 4-5 specifikke faglige mål. Udarbejd ca. 5 arbejdsspørgsmål pr. fagligt mål. Find på aktiviteter inden for de 4 sanseperceptuelle præferencer. Således får eleverne mulighed for at arbejde med emnet på 4 måder (visuelt, auditivt, taktilt eller kinæstetisk). Praksis Arbejdet med at fremstille materialer kan minimeres v.hj.a. Lesyre-cd en: Her kan man indtaste spørgsmål/ svar inden for et emne. Der genereres automatisk forskellige pdf-filer med aktiviteter til de taktile og kinæstetiske elever. Udviklet af Dr. Lena Boström, Sveriges Lärstilscenter. Kontakt: Svend Erik Schmidt. KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk RESSOURCER

21 Ressourcer Ressourcer og relationer Ressourceleg Mål 1. At indse at vi alle har ressourcer, og at vi i vores dagligdag tilegner os visse kompetencer 2. At samarbejde og forholde sig interesseret til hinanden Målgruppe Velegnet til alle elever. Det er vigtigt, at eleverne hjælper hinanden med at udpege kompetencer. Det kan for eksempel opnås ved at eleverne spørger ind til, hvad den enkelte gør i sin fritid. Varighed I alt ca. 1 time, deraf: Introduktion ca. 15 min. Gruppearbejde ca. 20. min. Opfølgning ca. 30 minutter (afhængig af antal grupper). Forberedelse Overvej, hvilke særlige kompetencer du har, som du ville kunne demonstrere i form af en konkret aktivitet og i løbet af 5 min. videregive til dine elever. Det kan fx være brystsvømning, folde servietter eller en boldtackling. CP1

22 Proces Forudsætning: Underviseren demonstrerer / anskueliggør i klassen en aktivitet, som underviseren er god til. Fx brystsvømning, folde servietter eller spille bold. Underviseren tager tre elever og lærer dem at agere som underviseren, ved at de skal efterligne/kopiere læreren. Instruktion: Underviseren organiserer grupper á 4 elever. Hver elev oplærer de andre elever i gruppen i sin aktivitet. I løbet af 20 minutter skal gruppen altså have tilegnet sig 4 aktiviteter. Eleverne skal overholde tiden, og der bevilliges ingen ekstra tid. Det opnås derved, at eleverne oplever, at de kan præstere noget. Opfølgning Grupperne præsenterer aktiviteterne for de andre elever. Underviseren stiller refleksionsspørgsmål: - Hvordan greb I opgaven an? - Hvad hjalp jer? - Har I opdaget nye kompetencer hos hinanden? OBS Det er vigtigt, at eleverne hjælper hinanden med at udpege kompetencer. Det kan for eksempel opnås ved at eleverne spørger ind til, hvad den enkelte gør i sin fritid. Underviseren skal sikre, at alle finder noget, som de hver især kan. Gå ud i grupperne, mens de arbejder. RESSOURCER KONTAKT Bente Højer

23 Ressourcer Analytisk / holistisk ballonleg Mål At lade eleverne jagte deres egne lærings- profil igennem en praktisk øvelse. At få visualiseret for alle, hvordan fordelingen imellem analytikere og holister er i klassen. Målgruppe Elever som ønsker at vide mere om, hvordan de lærer bedst. Varighed Ca. 20 min. Beregn evt. tid til efterfølgende drøftelse af resultatet. Forberedelse Anskaf grønne og orange balloner, som eleverne skal puste op i legen. Proces 1. Hver deltager får en grøn og en orange ballon, som ikke er pustet op. 2. Brug først den grønne ballon (gem den orange til senere brug). 3. Eleverne står i en halvcirkel, klar til at puste i deres ballon. 4. Underviseren læser de analytiske spørgsmål op langsomt og med små pauser, således at eleverne kan få tid til at puste i deres ballon. 5. Hver gang, eleven kan nikke genkendende til et udsagn, puster eleven i ballonen. OBS stort pust ved stærk genkendelse! Eleverne undlader at puste, hvis man ikke kan genkende sig selv. 6. Når alle analytiske spørgsmål er læst op, binder eleverne en knude på deres ballon. Underviseren beder eleverne om at skrive deres initialer på ballonen og at lægge den på gulvet. 7. Tag de orange balloner frem. Nu læser underviseren læser de holistiske spørgsmål op. Nogle elever vil få brug for en ekstra orange ballon! Følg proceduren som ovenstående. 8. Eleverne samler deres balloner. Bed eleverne om at holde den grønne ballon over deres venstre øre og den orange ballon over deres højre øre, for at symbolisere deres læringsstil og hjernedominans. Humor er tilladt! Opfølgning Efter øvelsen står samtlige elever med en ballon i hver hånd. De elever, der har den grønne ballon som den største (analytikerne) står i den ene side af lokalet. De elever der har den orange ballon som den største (holisterne) står i den anden side af lokalet. Elever med næsten lige store balloner står i midten. De kaldes integrerede og rummer såvel den analytiske som den holistiske side. Alle får herved en visuel oplevelse af fordelingen af analystiske, holistiske og integrerede elever i klassen. Sammenlign og diskutér forskelle og ligheder i højre/venstre hjernehalvdel og præferencer. CP2

24 Holistiske spørgsmål 1. Har du let ved at huske det du ser, rører eller føler? 2. Træffer du beslutninger baseret på følelser / intuition? 3. Er du god til at huske steder og ansigter? 4. Er du spontan og impulsiv? 5. Er dit bord ofte lidt rodet i kreativ kaos? 6. Har du problemer med at komme til tiden, med mindre aftalen er meget vigtig? 7. Er fantasi, humor og latter vigtige for dig? 8. Kan du lide at gøre flere ting på én gang? 9. Når du skal forklare noget: Vælger du at give helheden først? 10. Har du brug for helheden først, for at få en forståelse? 11. Bruger du mange fagter, når du taler? 12. Taler du meget? 13. Bruger du en legende eller kreativ tilgang til at løse problemer? 14. Tænker du i billeder, når du tænker eller skal huske noget? 15. Stoler du mere på dine følelser end på dine logiske evner? 16. Kan du lide at læse bøger, som er i farver, med billeder? 17. Improviserer du, når du skal følge en madopskrift? Analytiske spørgsmål 1. Har du let ved at huske det du hører? 2. Træffer du beslutninger baseret på et logisk og fornuftigt grundlag? 3. Er du god til at huske facts og navne? 4. Er du god til at planlægge? 5. Er alting velorganiseret og pænt ryddet op på dit bord? 6. Møder du altid præcis til dine aftaler? 7. Er saglighed og seriøsitet vigtige for dig? 8. Foretrækker du at gøre én ting ad gangen? 9. Når du skal forklare noget: Fokuserer du på detaljerne? 10. Foretrækker du informationer, som er præsenteret skridt for skridt? 11. Er du i stand til at læse hurtigt? 12. Taler du så godt som uden brug af fagter? 13. Bruger du en praktisk tilgang til at løse problemer? 14. Tænker du i ord? 15. Følger du hellere din logik end dine følelser? 16. Kan du lide at læse faglitteratur eller andet, som ikke er fiktion? 17. Er du god til at følge en madopskrift? Teori For teori om læringsstile, se kort nr. CT1. OBS Nogle mennesker kan være allergiske over for balloner. Forhør dig om det på forhånd, idet lokalet bliver fyldt op med balloner. Ressourcer KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk

25 Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse

26 Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT

27 Ressourcer Mål At give inspiration til arbejdet med de kinæstetiske elever. At variere undervisningen i det hele taget. Fra forskning i læringsstile er det bekendt, at kinæstetiske elever lærer stoffet hurtigere og mere sikkert, når eleverne får lov til at bevæge sig imens de lærer. Fra positiv psykologi vides, at alle elever får mulighed får at lære bedre, når de er i flow. Fluesmækker-øvelsen er flow-skabende. Lær med fluesmækker Målgruppe Velegnet til elever, der lærer godt ved at bruge kroppen, når de skal lære nyt eller svært stof. Erfaringer fra ungdomsuddannelserne og arbejdet med voksne har vist, at øvelsen kan engagere alle uanset alder. Varighed Ca min. Kan lægges i undervisningen som en energizer. Forberedelse med udgangspunkt i faglige mål ud fra et udvalgt stofområde. I et hvilket som helst fag udarbejder underviseren nogle opgaver, der består af spørgsmål med tilhørende svar. Svarene skrives på nogle papstykker, der klistres op på væggen med god indbyrdes afstand. CP4

28 Proces Underviseren (eller en elev) læser en opgave op. Fx Hvordan beregner man buens længde ved en stensætning med chaussesten? Eleverne løber hen til væggen, hvor svarene er klistret på, og slå med fluesmækkeren på det rigtige svar. Den elev, der først rammer det rigtige svar, får ét point. Den elev, der får flest point, har vundet. Opfølgning Eleverne kan sagtens selv videreudvikle legen og producere deres egne spørgsmål og svar, som kammeraterne kan arbejde med. OBS Øvelsen rummer mulighed for stor fysisk aktivitet og venskabelige skulderskub. Det er vigtigt at sikre sig, at øvelsen foregår med god plads, uden skarpe hjørner eller øvrige forhindringer. Øvelsen skal foregå i et lokale, hvor der godt må være larm. Ressourcer KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk

29 Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse

30 Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT