Inspirationsoplæg. Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard. 17. januar 2019 Køge Kommune

Transkript

1 Inspirationsoplæg Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard 17. januar 2019 Køge Kommune

2 De konkrete spørgsmål Kan udgiftsudviklingen standses? Hvordan kan vi udvikle politisk og strategisk (økonomi-)styring af det specialiserede socialområde? Hvordan udmøntes en (politisk besluttet) styringsstrategi i praksis? Hvor skal vi prioritere og fokusere indsatsen? 2

3 Køges udfordring hvad viser tallene? Nettodriftsudgifter til det specialiserede voksenområde, Kr. pr årig, 2014 Kr. pr årig, 2017 Udvikling , faste priser Budgetoverskridelse 2014 Budgetoverskridelse 2017 Køge % 5,8 % 6,5 % RS17* % 2,7 % 5,6 % Hele landet* % 2,9 % 3,1 % * Vægtede gennemsnit for hele landet, uvægtede gennemsnit for RS17 (de 17 kommuner i Region Sjælland). 3

4 Køges udfordring hvad viser tallene? Nettodriftsudgifter til det specialiserede børn- og ungeområde, Kr. pr årig, 2014 Kr. pr årig, 2017 Udvikling , faste priser Budgetoverskridelse 2014 Budgetoverskridelse 2017 Køge % 2,8 % 12,3 % RS17* % 5,8 % 4,6 % Hele landet* % 1,5 % 3,6 % * Vægtede gennemsnit for hele landet, uvægtede gennemsnit for RS17 (de 17 kommuner i Region Sjælland). 4

5 Udvikling i aktiviteter og gennemsnitsudgifter på voksenområdet Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud Botilbudslignende tilbud Bostøtte ( 85) Forsorgshjem mv. ( 110) Udvikling i brugerandel (antal brugere pr årig) Køge 5 % -31 % 33 % 17 % 38 % RS17 6 % -26 % 37 % 24 % 26 % Udvikling i enhedsudgifter (gennemsnitlig udgift pr. bruger) Køge 15 % 25 % 65 % -21 % -15 % RS17 1 % 10 % 17 % -18 % 2 % 5

6 Udvikling på børneområdet - udgiftssammensætning % 13% 36% 41% Døgninstitutioner Familiepleje og opholdssteder mv. 48% 46% Forebyggende foranstaltninger 6

7 og hvad kan man så gøre ved det? 7

8 Udgangspunkt i den politiske styringskæde Politisk styring og administrativ faglig og økonomisk styring af det specialiserede socialområde: Politikerne fastlægger og følger op på en faglig og økonomisk styringsstrategi Administrationen omsætter strategien til konkrete handlinger i organisationen og melder tilbage til politikerne 8

9 Økonomisk-faglig styringsstrategi Tydelig styringsstrategi på to ben: Understøtte høj socialfaglighed og god ressourceudnyttelse Politikerne beslutter en styringsstrategi Forvaltningen udmønter strategien i praksis Strategiens indhold tilpasses lokalt, men relevant at overveje: Rehabiliterende tilgang Princip om mindst indgribende indsats Indsatstrappetænkning 9

10 Eksempel på strategi Svendborg Kommune, voksenområdet 10

11 Eksempel på indsatstrappe Anbringelse på institution Kolding Kommune, børneområdet Tidlig indsats almen Børnelinealens kategori 1 og 2 Forebyggende indsatser Børnelinealens kategori 1 og 2 - Rådgivning, vejledning, konsulentbistand, familiebehandling Hjemmebaserede indsatser Børnelinealens kategori 3 og 4b. - Praktisk pæd. støtte i hjemmet - Familiebehandling - Forældre/barn døgnophold Anbringelse i slægt/netværk eller alternativ indsats Børnelinealens kategori 4a og 4b - Slægts- eller netværksplejefamilie - Projekt: alternativ til anbringelse Anbringelse i familiepleje/ eget værelse Børnelinealens kategori 4b - Anbringelse i plejefamilie - Anbringelse i kommunal plejefamilie - Anbringelse på eget værelse Børnelinealens kategori 4b - Socialpædagogisk opholdssted - Døgninstitution - Aflastning - Kontaktperson - Kost-/efterskole 11

12 Eksempel på indsatstrappe Frederikshavn Kommune, voksenområdet 12

13 Fra strategi til praksis Strategien forankres politisk og administrativt Vigtigt, at politikerne står bag strategien og det serviceniveau, den sætter retningen for Politisk forankring understøtter forventningsafstemning med borgerne Vigtigt med kendskab og ejerskab hos administrativ ledelse, myndighed og udførere Den administrative ledelse sikrer, at alle niveauer i organisationen er bevidste om strategien i deres daglige arbejde 13

14 Fra strategi til praksis Forvaltningen omsætter strategien til praksis Konkretisering i serviceniveauer og kvalitetsstandarder Udvikling af tilbudsviften Retning for praksis i visitation og opfølgning 14

15 Eksempler på udvikling af tilbudsviften Porten i Hvidovre Det sociale pitstop i Frederikshavn Mål: at tilbyde korte og intensive anbringelser, som bevirker, at den unge og familien kan modtage mindre indgribende tilbud allerede efter 6-9 måneder. Målgruppe: Unge mellem 12 og 18 år, som har forskellige psykosociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Indhold: Midlertidigt anbringelsestilbud. o Under anbringelsen arbejdes der intensivt og målrettet med familien og netværket for at fremme hjemgivelse. o Tæt opfølgning på den unge: to gange månedligt afholdes Ungekonference, hvor alle fagprofessionelle får indsigt i den enkelte unges handleplan, pædagogiske udviklingsplan og aktuelle udvikling samtidig med, at indsatsen evalueres. 15

16 Strategi sætter retning for styring af visitation Sagsbehandlerne har nøglen til pengekassen Stærk visitation i overensstemmelse med politisk fastsat strategi og serviceniveau Tilpasning af visitationskompetence til aktuel situation: Visitationsudvalg? Hvilke sager? Hvem deltager? Tæt faglig ledelse i visitation, sagsgennemgang og teamsamarbejde Opstilling af mål for indsatsen Krav om alternative indsatser og synlige priser 16

17 Strategi sætter retning for styring af sagsopfølgning Tæt, løbende sagsopfølgning sikrer sammenhæng mellem borgerens behov, indsats og pris Prioritering af opfølgningsindsatsen Ekstraordinær opfølgning, fx revisitation af alle sager på et område Særligt fokus på eksterne køb, fx forhandlerkurser og fagspecialister Særligt fokus på særtakster (voksen) 17

18 Tæt dialog mellem myndighed og udførere Dialogbaserede styringsmodeller skal understøtte, at myndighed og udførere samarbejder om at få de bedste faglige resultater til den rigtige pris har et fælles incitament til at samarbejde om progression hos den enkelte borger har fokus på fælles bundlinje for hele socialområdet?!!? Styringsmodel skal understøtte, at dialogen sker på et oplyst grundlag med viden om sammenhængen mellem bestilte aktiviteter og deres pris 18

19 Databaseret styring Valide individdata om udgifter og aktiviteter som grundlag for: Disponering af budgettet på enkeltsagsniveau Månedlig budgetopfølgning på delområder Præcise regnskabsprognoser Forklaringer og handleplaner ved forventede afvigelser Sagsbehandlere i samspil med økonomikonsulenter, fx fast samarbejde eller sagsgennemgange 19

20 Prognosticering af tilgang af borgere Prognoser for forventet tilgang: Skøn over kommende indsatser og udgifter Prognoser indarbejdes i budgettet (disponering) Fx faste og formaliserede møder mellem børn & ungeog voksenområdet Fx prognoseværktøj Eksempel - fødekæder til voksenområdet, Hillerød Kommune 20

21 Styringsinformation Gennemsigtighed for politikerne Styringsinformation med sammenhæng til kommunens strategiske målsætninger Løbende opfølgning på strategien Oplysninger om udgifter, aktiviteter og resultater 21

22 Styringsinformation Eksempel på nøgletal om aktiviteter og udgifter Kolding Kommune, området for udsatte børn og unge 22

23 Styringsinformation Eksempler på ikke-finansielle styringsnøgletal og opfølgning på strategiske målsætninger Syddjurs Kommune, området for udsatte børn og unge 23

24 Styringsinformation Eksempel på nøgletal om resultater borgeres progression Holstebro Kommune, voksenområdet 24

25 Tilbage til den kommunale styringskæde Styringsstrategi på to ben: Økonomisk og fagligt Udmøntning af strategi i visitation og sagsopfølgning Dialog mellem myndighed og udførere Databaseret styring og præcise prognoser vha. valide individdata Styringsinformation til opfølgning på strategiske målsætninger 25

26 Tværgående løsninger som udgiftsdæmper? Mulige besparelsespotentialer på længere sigt Fordel at anvende pilotprojekt som erfaringsbase Vigtigt at sikre: politisk forankring ledelsesopbakning og fast mødeforum klarhed over visitationskompetence og betalingsforpligtelse opfølgning og styringsinformation 26

27 Udvælgelse af borgere til tværgående løsning Udgangspunkt i kvantitative data og faglige vurderinger Eksempel på udvælgelse af borgere Furesø Kommune Faste kriterier for tilbud om at indgå, fx sager på mindst to områder Vurdering af potentiale Motiverede borgere 27

28 Organisering af tværgående løsning Enhed eller netværk Fordele og ulemper ved begge organiseringsformer 28

29 Hvem bevilger og hvem betaler? Fx Assens (delvist) Fx Furesø Fx Høje-Taastrup 29

30 Opfølgning på tværgående økonomi og resultater Identificere borgere og familier i de tværgående løsninger i forskellige it-systemer Følge op på CPR-registrerede udgifter Etablere økonomigrundlag ( baseline familiernes indgangsøkonomi) Grundlag for systematisk økonomiopfølgning 30

31 Uudnyttet potentiale i resultatopfølgning? Eksempel fra Furesø Kommune, Sammenhængende Borgerforløb Resultatmål: 15 % af borgerne i job eller uddannelse på årsbasis 31

32 Tak for ordet Camilla T. Dalsgaard, projektchef Mail: Tlf.: Mere info på VIVEs hjemmeside: - Rapporter og PowerPoint-præsentationer med hovedkonklusioner - Inspirationsseminar om tværgående økonomistyring 26. marts - Gåhjemmøder i foråret 32