På alle tre områder har der været et stort fokus på at styre udgifterne og der er gjort en aktiv indsats for at nedbringe udgifterne på områderne.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Gladsaxe-resume af benchmarking rapporterne 2010 Dato: 10. maj 2010 Af: Mette Blangshøj NOTAT Økonomiudvalget Punkt 175, bilag 3 Gladsaxe-resume af benchmarking rapporterne 2010 Emnet for årets benchmark er det specialiserede socialområde, hvilket er beskrevet i tre rapporter: tilbud til voksne med særlige behov, tilbud til børn og unge med særlige behov, samt specialundervisning. Økonomi for benchmark kommunerne tager udgangspunkt i de enkelte kommuners regnskaber for , dog forventet regnskab 2009 for tilbud til børn og unge med særlige behov. På alle tre områder har der været et stort fokus på at styre udgifterne og der er gjort en aktiv indsats for at nedbringe udgifterne på områderne. På tilbud til voksne med særlige behov er udgifterne nedbragt fra 262 mio. kr. til 243 mio. kr. fra 2007 til På tilbud til børn og unge med særlige behov steg udgifterne fra 120 mio. kr. i 2007 til 125 mio. kr. i 2008, og er nedbragt til 124 mio. kr. i På specialundervisning steg udgifterne fra 123 mio. kr. i 2007 til 130 mio. kr. i 2008, og er nedbragt til 128 mio. kr. i 2009 med en forventning om at nedbringe udgifterne yderligere fremadrettet. Rapporterne indeholder kun regnskabstal og belyser således ikke den budgetudfordring Gladsaxe Kommune har haft i perioden på områderne. Nedenfor gengives resultaterne for Gladsaxe Kommune. TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Økonomi Generelt Gladsaxe Kommunes udgifter til voksne med særlige behov udgjorde i 2008 knap 7 pct. af kommunens samlede driftsudgifter, hvor det for de seks kommuner varierede mellem 4,4 pct. og 7,5 pct. Gladsaxe Kommunes beregnede udgiftsbehov er på indeks 107 og ligger dermed over landsgennemsnittet. Det er på niveau med Helsingør kommune (108). Høje-Taastrup ligger ca. på landsgennemsnittet (102) og Gentofte (76), Greve (94) og Hillerød (87) ligger under landsgennemsnittet. Gladsaxe Kommune er den kommune, der har haft det største fald i udgifterne fra Dette fald går igen i Gladsaxe Kommunes udgifter på samtlige områder, bortset fra borgerstyret personlig assistance. De faldende udgifter i Gladsaxe Kommune kan måske have en sammenhæng med, at kommunen i flere år har arbejdet med politisk vedtagne serviceniveauer og har gennemført systematiske revisitationer efter disse. Ligesom der i Gladsaxe Kommune har været et gennemsyn af samtlige sager ud fra en økonomisk og faglig vurdering. J. nr P05

2 Det er dog væsentligt at pointere, at selvom Gladsaxe Kommune har haft et stort fald i udgifterne, ligger kommunens udgifter pr årige stadig højt, også højere end der kan forventes ud fra rammebetingelserne. Gladsaxe Kommunes udgifter til botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud samt borgerstyret personlig assistance ligger over gennemsnittet for de seks kommuner. Udgifterne og antallet af modtagere til støtte i eget hjem og til specialpædagogisk bistand ligger under gennemsnittet, og Gladsaxe Kommune ligger lavest af de seks benchmark kommuner med 2,2 bevilgede støttetimer pr. modtager pr. uge ved støtte i eget hjem. Botilbud ( 85, 107 og 108) Gladsaxe Kommune ligger højest i udgifter til botilbud, men har en sagshyppighed, der svarer til gennemsnittet af de seks benchmark kommuner. Gladsaxe har den højeste udgift pr. beboer i længerevarende botilbud efter 108 og i midlertidige ophold efter 107, mens Gladsaxe har den laveste udgift pr. beboer i botilbud efter almenboligloven ( 85). Udgifterne til botilbud er for alle kommuner langt den største post på området. Derfor slår de øvrige områder ikke ret meget igennem, når man ser på udgifterne samlet. På voksenområdet er der fokus på visitation til det mindst indgribende tilbud, samt etablering af støttende tilbud i eget hjem, opgangsfællesskaber, mv. som kan erstatte visitation til dyrere botilbud. Borgere i længerevarende botilbud kan dog være vanskelige at flytte, hvilket gør det svært at få nye serviceniveauer til at slå igennem over kort tid. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud ( 103 og 104) Gladsaxe Kommune har som den eneste kommune oplevet et fald i udgiften fra 2007 til 2008 og uændrede udgifter i Gladsaxe ligger dog fortsat højt på udgifterne hertil, på trods af at Gladsaxe Kommune faktisk ligger under gennemsnittet på sagshyppighed. Det er generelt for kommunerne, at der er øget fokus på, hvor mange dagtilbud den samme modtager har behov for og som udgangspunkt kan få. Samtidig er der øget fokus på kun at betale for det antal dage, hvor modtageren benytter tilbuddet. Herudover arbejder kommunerne generelt på at give borgerne tilbud om job med løntilskud frem for tilbud om beskyttet beskæftigelse. Det kan give mange borgere en højere livskvalitet med en reel kontakt til arbejdsmarkedet, og samtidig er det en billigere løsning for kommunen samlet set. Borgerstyret personlig assistance ( 95 og 96) Samlet har Gladsaxe oplevet en lille stigning i udgifterne til borgerstyret personlig assistance (BPA). Udgiften efter 95 ligger på gennemsnittet, men over gennemsnittet på BPA. Som den eneste kommune har Gladsaxe Kommune en sagshyppighed, der ligger over gennemsnittet for begge ordninger. Antal visiterede timer ligger også over gennemsnittet efter begge ordninger. Til gengæld ligger timeprisen under gennemsnittet på BPA. Kvindekrisecentre og Forsorgshjem ( 109 og 110) Gladsaxe Kommune ligger på gennemsnittet på alle parametre; når det gælder udgift til kvindekrisecentre pr indbygger mellem år, udgiften pr beboer, antal beboere, og varighed af opholdene. Gladsaxe Kommune ligger på gennemsnittet, når det gælder udgift til forsorgshjem pr. indbygger mellem år, under gennemsnittet for antal beboere og varighed af opholdene på forsorgshjem, men over gennemsnittet i udgift pr beboer på forsorgshjem. Det tyder på hurtig aktion på de berørte borgere, men kan tyde på forskelle i taksterne på tilbuddene. Der er selvvisitering til begge former for tilbud, så det kan være svært at påvirke valg af tilbud. Styring Gladsaxe og Hillerød kommuner er de eneste af de seks kommuner, der har udarbejdet kvalitetsstandarder for alle områder på voksenområdet. Kun Helsingør og Gentofte kommuner kombinerer serviceniveau med forudsætning om antal og gennemsnitsomkostninger. Gladsa- J. nr P05 2

3 xe Kommune benytter dispositionsregnskab på individniveau til brug for den løbende budgetopfølgning. Ved visitation skal der i Høje-Taastrup, Hillerød og Helsingør kommuner opstilles flere alternative foranstaltninger i de enkelte sager. I Gladsaxe Kommune lægges der vægt på alternative løsningsforslag ved eksternt køb. Det kan overvejes om der burde lægges vægt på alternative løsningsforslag uanset om tilbuddet er internt eller eksternt. Opstilling af foranstaltninger omfatter i alle kommuner angivelse af pris for de enkelte foranstaltninger. Visitation I alle seks kommuner er der oprettet visitationsudvalg, ligesom de seks kommuner bruger gruppedrøftelser til erfaringsudveksling og som middel til at opnå en mere ensartet sagsbehandling. Udvalgets mødekadence er forskellig fra ugentligt (Gentofte, Gladsaxe og Høje- Taastrup kommuner) til en gang månedligt (Hillerød Kommune). De seks kommuner har alle ledelsesrepræsentanter og faglige konsulenter med i visitationsudvalget. Alle arbejder med visitationsskemaer, visitationsindstillinger eller indstillingsskemaer. Alle kommuner har udarbejdet retningslinjer for visitationsprocedurer og sagsforelæggelse. Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør og Hillerød kommuner har en fast procedure for, at opfølgningen på sagerne sker mindst en gang årligt. I alle seks kommuner foregår opfølgningen på et møde, hvor borger (og evt. pårørende) altid deltager. Samarbejde mellem områderne KL (og benchmarkinggruppen) anbefaler, at kommunerne i højere grad tænker på tværs af kommunernes opgaveområder, f.eks. ved at skabe økonomiske incitamenter til et samarbejde, så visitering i højere grad tager højde for kommunens økonomi som helhed frem for den enkelte forvaltnings resultat på bundlinjen. Det handler om samarbejde mellem børne- og voksenområdet, og om samarbejdet til beskæftigelsesområdet. Alle benchmark kommunerne har etableret 17-års udvalg og har udarbejdet fælles retningslinjer. Der afholdes overleveringsmøder mellem børne- og voksenområdet. Alle kommuners udvalg har deltagelse af repræsentanter fra både børne- og voksenområdet. Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune indgik medio 2009 en samarbejdsaftale med halvårlige møder, hvorpå en sagsbehandler udpeges som den ansvarlige på overdragelsesforløbet og for løbende opfølgning på sagen. Herudover arbejdes der på at udvikle et varslingssystem, så voksenområdet bliver bekendt med (de dyre) sager så tidligt som muligt. Sagerne kan dermed indgå aktivt i budgetlægningen for kommende års budgetter. Alle kommuner har også fastsat et bestemt tidspunkt for, hvornår en overdragelsessag skal startes op. I Gladsaxe er det, når den unge er 16 ½ år gammel. Det er en generel opfattelse i kommunerne, at handicapsager forløber bedre end sociale sager, hvor der enten er tale om store sociale vanskeligheder, eller hvor der hersker tvivl om, hvorvidt støtte overhovedet er berettiget efter det 18. år. Anbefaling Boa anbefaler, at der arbejdes videre med følgende i Gladsaxe Kommune: At der fortsat arbejdes for at nedbringe Gladsaxe Kommunes høje gennemsnitspris på botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivtets- og samværtilbud. At voksenområdet fortsætter sin strategi med støtte i eget hjem eller aktivt anvender botilbud, der har mere fleksible løsninger end de mere traditionelle og dyrere botilbud. At der analyseres på anvendelsen af henholdsvis beskyttet beskæftigelse og løntilskudsjob til voksne med særlige behov. J. nr P05 3

4 Det overvejes om der kan udvikles økonomiske incitamenter med henblik på at forbedre opgaveløsningen på tværs af sektorer. TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Økonomi Generelt Gladsaxe Kommunes udgifter til børn og unge med særlige behov udgør 3,7 pct. af kommunens samlede driftsudgifter. For de seks kommuner udgør udgifter til børn og unge med særlige behov mellem 3-6 pct. af kommunernes samlede driftsudgifter. Gladsaxe Kommunes udgiftsbehov (97) ligger omkring landsgennemsnittet, mens Greve (95), Hillerød (83) og Gentofte (59) kommuners udgiftsbehov ligger under landsgennemsnittet. Helsingør (110) og Høje-Taastrup (111) kommuners udgiftsbehov ligger over landsgennemsnittet. Gladsaxe Kommunes udgiftsniveau ligger under det estimerede udgiftsbehov. Det må primært tilskrives, at antallet af anbringelser ligger forholdsvist lavt. For benchmark kommunerne er der meget stor forskel i udgiftsudviklingen fra 2007 til I Gladsaxe Kommune er de samlede regnskabsudgifter steget fra og faldet en smule fra Gladsaxe har med en stigning fra på 3 pct. i antallet af 0-17 årige og 5 pct. i antallet af 0-22 årige haft den største stigning i børnetallet af de seks kommuner og stigningen har været betydeligt større end for landet som helhed. For Gladsaxe Kommune er stigningen i udgifterne lavere end den samlede stigning i antallet af 0-22 årige. Sammenlignes med Gladsaxe Kommunes udgifter til forebyggelse pr årig ligger Gladsaxe Kommune en smule højt, og har i perioden oplevet en svag stigning i udgifterne til forebyggelse pr 0-17 årig. Til gengæld ligger Gladsaxe Kommune relativt lavt i antal anbringelser pr årig. Gennemsnitsprisen på de enkelte typer forebyggende foranstaltninger og de forskellige anbringelsesformer varierer meget fra kommune til kommune, hvor Gladsaxe ligger højt i gennemsnitsprisen på mange af ydelserne. På forebyggelsesområdet har Gladsaxe Kommune den højeste gennemsnitspris på familiebehandling eller behandling af barnets problemer, samt aflastning, mens udgiften til konsulentbistand, personlig rådgiver eller kontaktperson og øvrige foranstaltninger ligger forholdsvist gennemsnitligt. Gladsaxe Kommune har haft et fald i gennemsnitsprisen pr. anbragt fra , men er den kommune, der har de højeste udgifter pr. anbragt i alle årene. På anbringelsesområdet ligger Gladsaxe Kommune over gennemsnitsprisen på plejefamilie, opholdsted, kost og efterskole, eget værelse eller kollegieværelse, og døgninstitutioner på det psykosociale område, men under gennemsnitsprisen på netværksplejefamilie og døgninstitutioner til handicappede. Det kan skyldes forskel i tilbuddenes indhold indenfor hver foranstaltning, blandt andet antallet af visiterede timer, antal ressourcer det enkelte tilbud indeholder mv. Et fokus fremadrettet bør dog være, at vurdere Gladsaxe Kommunes pris i forhold til de øvrige kommuners gennemsnitspris på de enkelte forebyggende foranstaltninger og anbringelsestyper. J. nr P05 4

5 Styring Gladsaxe Kommune har politisk vedtagne serviceniveauer, og har administrativt arbejdet for en kobling mellem serviceniveau og forudsætning om antal og gennemsnitsomkostninger. Til budgetlægning og budgetopfølgning gøres brug af dispositionsregnskab på individniveau. Ved visiteringen i Gladsaxe Kommune afsættes en forventet økonomisk ramme for en foranstaltning, og der skal altid fremlægges to alternative tilbud til en foranstaltning. Gladsaxe Kommune benytter kun delvist økonomiske incitamenter mellem normalsystemet og det specialiserede system for at modvirke kassetænkning og understøtte samarbejde på tværs af forvaltningerne. Gentofte, Greve, Hillerød og Høje-Taastrup har allerede gode erfaringer med at udvikle økonomiske incitamenter, som gør det muligt og attraktivt at beholde børn i normalsystemet. Disse skulle måske undersøges nærmere. Visitationspraksis Visitations- og bevillingsstrukturerne er forskellige i de seks kommuner. På trods af dette er de seks kommuner meget ens i deres vurdering af, hvordan der bør handles i de fire konkrete cases, som beskrives i rapporten. Det kan altså konkluderes, at de seks kommuners forskellige bevillings- og visitationspraksis ikke gør den store forskel i påvirkningen af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger i forbindelse med de fire konkrete cases. Praksis for alle seks benchmark kommuner afspejler i et vist omfang de tilbud, som kommunen har. Således tilkendegiver alle kommuner, at der er en tendens til brug af egne tilbud på både forebyggelses- og anbringelsesområdet. Det tilskrives især, at egne tilbud er mere fleksible i forhold til at målrette tilbuddet til den enkelte, hvor der på eksterne tilbud (særligt private tilbud) skal forhandles om prisen med hensyn til, hvilken ydelse der er dækket af taksten og hvad der skal finansieres ved siden af. Hertil skal bemærkes, at flere af tilbuddene på forebyggelsesområdet er finansieret af en rammebevilling. Visitation til tilbuddet giver dermed ikke en øget udgift til området. Når der ses på gennemsnitspriser er udgiften høj for nogle af de tilbud, der er styret af rammebevilling. Tilbud med rammebevilling bør derfor undersøges i forhold til den reelle pris for at benytte tilbuddet. På anbringelsesområdet er 18 pct. af de unge over 18 år. Der bør måske rettes fokus på om det er unge, som på sigt kan klare sig selv og dermed er berettiget til efterværn, eller om der er tale om, at den unge altid skal have hjælp, og derfor bør overgå til voksenområdet. Gladsaxe Kommune har et formaliseret samarbejde med det almene skoleområde og daginstitutionsområdet med henblik på en tidlig indsats. Det er svært at konkludere, hvorvidt et udvidet og formaliseret samarbejde har den effekt, at der kommer tidligere fokus på børn og familier i vanskeligheder, og de derfor kan afhjælpes tidligere. Både Gladsaxe og Greve kommuner har et sådant udvidet samarbejde, og de hører samtidig til de kommuner, der har færrest anbragte børn og bruger flest ressourcer på forebyggende foranstaltninger. Derimod har Høje-Taastrup Kommune også dette samarbejde, mens de også har langt de fleste anbragte børn, og det laveste forbrug på forebyggende foranstaltninger. På forebyggelsesområdet anvender Gladsaxe Kommune primært familiebehandling eller behandling af barnets problemer. I 2009 modtog 37 pct. af børnene familiebehandling eller behandling af barnets problemer, 17 pct. var i aflastning, 13 pct. havde tilknyttet en personlig rådgiver eller fast kontaktperson, 9 pct. fik konsulentbistand og 23 pct. var i øvrige foranstaltninger. På anbringelsesområdet benytter Gladsaxe Kommune især plejefamilie. I 2009 var 45 pct. af Gladsaxe Kommunes børn og unge med særlige behov anbragt i plejefamilie, 24 pct. på opholdssteder, 11 pct. på døgninstitution for børn med psykosociale problemer, 7 pct. på døgninstitution for handicappede, 6 pct. på eget værelse, kollegium eller lignende, 4 pct. på kost og efterskole og 3 pct. i netværksplejefamilie. J. nr P05 5

6 Anbefaling Boa anbefaler, at der arbejdes videre med følgende i Gladsaxe Kommune: At der arbejdes for at nedbringe Gladsaxe Kommune høje på gennemsnitspris på mange af ydelserne på både forebyggelses- og anbringelsesområdet. For tilbud med rammebevilling bør der være større fokus/sammenhæng mellem anvendelse af et tilbud og kommunens omkostning ved at benytte tilbuddet. At der på anbringelsesområdet undersøges om, de 18 pct., som er unge over 18 år, er unge, som på sigt kan klare sig selv og dermed er berettiget til efterværn, eller om der er tale om, at den unge altid skal have hjælp, og derfor bør overgå til voksenområdet. At (økonomiske) incitamenter, som gør det muligt og attraktivt at beholde børn på almenområdet, undersøges nærmere. SPECIALUNDERVISNING Økonomi Generelt Gladsaxe Kommunes (104) beregnede udgiftsbehov ligger lige over landsgennemsnittet, Gentofte (68), Greve (89) og Hillerød (69) kommuners udgiftsbehov ligger under landsgennemsnittet, mens Helsingør (109) og Høje-Taastrup (116) kommuner har et udgiftsbehov over landsgennemsnittet. Gladsaxe Kommunes udgifter til specialundervisning er højere end det estimerede udgiftsbehov. De samlede regnskabsudgifter til specialundervisning er steget fra 2007 til 2009 i alle kommuner. Dog har udviklingen i Gladsaxe Kommune vist et mindre fald fra Årsagen hertil er den aktive indsats på området for at implementere en mindre indgribende indsats. I Gladsaxe Kommune modtog 4,8 pct. af kommunens 6-16 årige specialundervisning i Procenten er udtryk for, at 4,8 pct. af børn og unge modtager specialundervisning i udskilte foranstaltninger (gruppeordninger eller specialskoler). Børn og unge der modtager specialundervisning på skolerne er ikke medtaget. Andelen af børn og unge, der modtager specialundervisning i Gladsaxe Kommune er derfor højere end 4,8 pct. De gennemsnitlige udgifter til specialundervisning pr årig er højest i Gladsaxe Kommune. Ligeledes er specialundervisningens andel af de samlede skoleudgifter højest i Gladsaxe Kommune i hele perioden ( ), hvor specialundervisning i 2009 udgør 19 pct. af de samlede skoleudgifter. Lavest ligger Hillerød Kommune, hvor specialundervisning udgør 13 pct. af de samlede skoleudgifter. Rapporten tegner et billede af, at alle kommuner i de kommende år forudser en klar udfordring, hvad angår styringen af specialundervisningsområdet. Alle kommuner er derfor i dag i gang med tiltag, der har til formål at mindske udgiften/tilgangen til specialundervisning. I Gladsaxe Kommune er der en forventning om, at de tiltag, der er iværksat, vil betyde et fald i henvisningen til specialundervisning henover de næste tre år. Enkeltintegration Gladsaxe Kommune ligger højt på udgifterne til enkeltintegration, men der har været et samlet fald i udgifterne til enkeltintegration fra 2007 til Gladsaxe har den højeste udgift pr enkeltintegreret elev af de seks benchmark kommuner i 2007 og Udviklingen er ikke opgjort for 2009, da det samlede beløb til specialundervisning/enkeltintegration er omfordelt til puljer og skolernes grundbevilling med henblik på at styrke inklusion. Specialklasser og gruppeordninger Gladsaxe Kommune har de højeste samlede udgifter til specialklasser og gruppeordninger, mens udgiften pr. elev i specialklasse/gruppeordning er lidt over gennemsnittet. Antal elever i J. nr P05 6

7 specialklasser/gruppeordninger er også højt, men det skyldes bl.a. en strategi for at flytte børn fra specialskoler til specialklasser/gruppeordninger. Specialskoler, heldagsskole og dagbehandlingstilbud Specialskoler, heldagsskole og dagbehandlingstilbud udgør ca. 40 pct. af Gladsaxe Kommunes udgifter til specialundervisning, og er det specialundervisningstilbud, der udgør den største andel af udgifterne til specialundervisning. Gladsaxe Kommune har som den eneste af de seks kommuner oplevet et fald i udgifterne til specialskole, heldagsskole og dagbehandlingstilbud i hele perioden 2007 til 2009, da fokus har været på, at de børn, der kunne profitere af en mindre indgribende foranstaltning, har fået tilbud om gruppeordninger eller specialklasser på en almindelig folkeskole. Udgiften pr. elev ligger dog fortsat over gennemsnittet af de seks kommuner. Skolefritidsordning Gladsaxe Kommune har oplevet en stigning i regnskabsudgifterne fra 2007 til 2009 på skolefritidsordninger. Specialundervisning pr anbragt barn Gladsaxe Kommune lå lavest i 2007 og højst i 2009 af de seks benchmark kommuner på udgifterne til specialundervisning pr. anbragt barn. Den gennemsnitlige variation over årene og mellem kommunerne skyldes dog, at undervisningsudgiften til det enkelte barn på dette område svinger meget, afhængigt af hvor, hvornår og hvor længe barnet er anbragt. Visitation Sammensætningen af visitationsudvalg ligner overordnet hinanden i de seks kommuner (undtagen Høje-Taastrup) i form af organisering i PPR-visitationsudvalg og tværfaglige/tværsektorielle visitationsudvalg. I alle kommuner (undtagen Høje-Taastrup) er det skolelederen, der har ansvaret for at henvise til specialundervisning. I Høje-Taastrup Kommune er det lederen af PPR, der har ansvaret for at henvise til specialundervisning. Økonomien spiller en stadig større rolle for kommunernes visitationsudvalg. Måden, hvorpå økonomi inddrages i visitationen er imidlertid ret forskellig. I Hillerød Kommune skal der til sager i visitationsudvalget foreligge oplysninger om omkostninger forbundet med de(n) foreslåede specialundervisnings- og/eller Servicelovsforanstaltning(er). I Gladsaxe Kommune opereres med en fastlagt økonomisk ramme for hele området, inden for hvilken barnet tilbydes et relevant tilbud. Der er forskel på hvilke specialundervisningstilbud kommunerne visiterer til. Konklusionen fra visitationsworkshoppen er, at afgørelser synes at være bestemt af de specialundervisningstilbud, der er i den kommune, visitator kommer fra. Herudover ses en tendens til at kommunerne forsøger at yde en indsats så tæt på barnets nære miljø som muligt. Rapporterne indeholder ikke overvejelser om effekten af de tiltag/tilbud, der er på specialundervisningsområdet. Det må der fremadrettet være fokus på. Styring Der er bred enighed om, at visitationen har en afgørende rolle i forhold til at styre udviklingen på specialundervisningsområdet. Visitationen giver også mulighed for at tage højde for både faglighed og økonomi. Et andet vigtigt fokusområde er almenskolens undervisnings- og læringsmiljø, som i højere grad i praksis også skal være rummelig og inkluderende. Ved henvisning til udskilte foranstaltninger, kan man måske arbejde for allerede ved indskrivningen at udarbejde en handleplan for en mulig tilbagevenden til almenskolen (i lighed med praksis i Helsingør Kommune). J. nr P05 7

8 Kompetenceudvikling er en forudsætning for, at almenskolens lærere og pædagoger kan undervise børn, hvis indlæring og udvikling kræver en særlig tilgang. I alle benchmarkkommunerne er der tiltag i gang på dette område i form af blandt andet oprettelse af kompetencecentre på flere skoler i kommunerne (Gentofte, Gladsaxe og Hillerød kommuner) samt etablering af specialpædagogiske kurser til ansatte i både almen- og specialundervisningen (Greve Kommune). Øget samarbejde fremhæves også som særdeles væsentligt på specialundervisningsområdet. Det gælder samarbejdet mellem de forskellige involverede sektorer (undervisnings-, social- og sundhedssektoren), mellem almen- og specialundervisningen, på tværs af faggrænser og mellem professionelle og forældre. Anbefaling Boa anbefaler, at der arbejdes videre med følgende i Gladsaxe Kommune: Gladsaxe Kommune har en højere udgift pr. specialundervisningselev end i de øvrige kommuner. Gladsaxe Kommunes fremadrettede fokus på området bør derfor være at nedbringe omkostning pr elev/tilbud på alle tilbudstyper indenfor specialundervisningsområdet. Der skal undersøges mulighed for at anvende økonomiske incitamenter, for at eleverne i højere grad forbliver i almenskolen. Der skal fokus på effekten af de tiltag/tilbud, der er på specialundervisningsområdet. J. nr P05 8