Hvidovre Kommune Side 2 af 40 Det voksenspecialiserede område Benchmarking og økonomistyring

Transkript

1 Hvidovre Kommune Det voksenspecialiserede område Benchmarking og økonomistyring 5. september 2018

2 Hvidovre Kommune Side 2 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning og anbefalinger Benchmarking Økonomistyring Benchmarking Udgiftsniveau på det voksenspecialiserede område Botilbud og bostøtte Længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Bostøtte Styringsmulighed for botilbud Øvrige områder Beskæftigelses-, aktivitets-, og samværstilbud Hjælperordninger (BPA) Misbrugsbehandling Krisecentre og herberger Økonomistyringen på det voksenspecialiserede område KLK s model for økonomistyring på det voksenspecialiserede område Vurdering af økonomistyringen på det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune Vurdering af den politisk-strategiske styring Vurdering af den økonomisk og finansielle styring Vurdering af den professionsbaserede socialfaglige styring Anbefaling om brug af nøgletal og ledelsesinformation i styringen Eksempler på god praksis fra andre kommuner Aktiv brug af data og nøgletal i økonomistyringen Økonomi, mængder og priser i Hvidovre Kommune Bilag Bilag 1. Benchmarking - datatabeller Bilag 2. KLK s model for økonomistyring af det voksenspecialiserede område... 37

3 Hvidovre Kommune Side 3 af 40 1 Indledning Siden 2015 har Hvidovre Kommune været udfordret på det voksenspecialiserede socialområde. Der har været et massivt udgiftspres, som betyder, at området gik ud med et betydeligt merforbrug i Der er flere årsager til merforbruget. Der har været en stor stigning i henvendelserne til Center for Handicap og Psykiatri, hvilket har betydet et større aktivitetsniveau. Derudover har det været vanskeligt at etablere billige boformer i Hvidovre, og antallet af hjemløse har været stigende. I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018 besluttede Kommunalbestyrelsen at iværksætte en ekstern analyse, af det voksenspecialiserede socialområde i 2018, med det formål at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne på området. Det overordnede formål med analysen af det voksenspecialiserede socialområde er at opnå viden om områdets anvendelse af ressourcerne for derved at skabe læring og konkrete handleanvisninger til fremtidig faglig praksis og økonomistyring. Formålet med analysen og handlingsanvisningerne er at sikre, at følgende mål bliver opfyldt: Områdets opgaveløsning er baseret på optimal ressourceudnyttelse Områdets økonomistyring er forankret i en klar og tydelig ledelsesinformation Den faglige styring er koblet til ledelsesinformation om den økonomiske udvikling på området Sagsbehandlingen er orienteret mod og løbende justeret i forhold til effekt af indsatsen De ønskede kompetencer hos myndighedsleder og sagsbehandlerne er kendte og tilstede i medarbejdergruppen. Dette med henblik på at sikre rettidig opfølgning, målorienteret visitation og indsats, fokus på rehabilitering, systematisk inddragelse af økonomisk hensyn i afgørelser, tydelig og målrettet dialog og forhandling med udfører om indsats og effekt heraf Der er en klar og tydelig dialog om området og dets udfordringer med direktionen og det politiske udvalg Hvidovre Kommune har indgået aftale med KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om denne analyse af det voksenspecialiserede socialområde. Analysen forløber i to tempi. Første del af analysen består af en benchmarking af det voksenspecialiserede område i forhold til andre kommuner samt en analyse af økonomistyringen på området i Hvidovre Kommune. Denne del af analysen har forløbet hen over det sene forår og sommeren Nærværende notat afrapporterer for denne del af analysen. Anden del kommer til at omfatte en analyse af visitationspraksis og serviceniveau og kommer til at forløbe hen over efteråret Denne analyse vil endvidere omfatte et læringsperspektiv med henblik på udvikling af de samlede kompetencer i visitationsenheden.

4 Hvidovre Kommune Side 4 af 40 2 Sammenfatning og anbefalinger På baggrund af benchmarking med andre kommuner og analysen af Hvidovre Kommunes økonomistyring på det voksenspecialiserede område er det KLK s overordnede vurdering, at den økonomiske styring af området og den faglige praksis som den kommer til udtryk i udgiftsniveauer ligger i midterfeltet. Det betyder, at der er udmærket styr på både økonomi og den socialfaglige praksis. Der er dog forbedringspotentialer i både at styrke den økonomiske styring og at anvende ressourcerne på området mere effektivt. Benchmarking analysen (kapitel 3) viser, at udgifterne på det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune er højere end i sammenlignelige kommuner, men lavere end i de kommuner som Hvidovre Kommune normalt sammenligner sig med. Analysen viser også, at Hvidovre Kommune ligger i den lave ende med hensyn til andel af borgere, der modtager tilbud fra kommunen. Til gengæld ligger de gennemsnitlige udgifter for de enkelte borgere i den høje ende. Det betyder, at der i Hvidovre Kommune er en høj serviceadgang (borgerne skal have forholdsvis stort støttebehov for at få støtte), men at de borgere, der modtager støtte, får et forholdsvist højt serviceniveau. Det er KLK s erfaring, at der er et øget borgerpres på området forstået som, at det på sigt kan forventes, at endnu flere borgere søger kommunen om støtte på det voksenspecialiserede område. Når kommunens gennemsnitlige udgifter på området er høje, øges risikoen for, at en øget efterspørgsel efter støtte vil medføre et økonomisk pres på kommunen. KLK s helt overordnede anbefalinger på baggrund af benchmarkinganalysen er: At Hvidovre Kommune bør have en særlig opmærksomhed på, at nedbringe de gennemsnitlige udgifter pr. borger, der modtager støtte på det voksenspecialiserede område At Hvidovre Kommune bør undersøge mulighederne for at give en tidlig forebyggende indsats for at hindre en stigning i antallet af modtagere i fremtiden. Denne forebyggende indsats kan fx dels rette sig mod udsatte unge og dels mod de borgere, der bruger krisecentre og herberger Analysen af den økonomiske styring af det voksenspecialiserede socialområde (kapitel fire) viser, at der grundlæggende er styr på området i Hvidovre Kommune, særligt hvad angår de tre styringscentre (politisk-strategisk styring, økonomisk styring og socialfaglig styring) hver for sig. For hver af de tre styringscentre sker der en styring af området ud fra egne logikker, men det kniber med at skabe en sammenhæng mellem den styring, der foregår i de tre styringscentre. Kommunen er også i rimelig grad i stand til at forudse det samlede økonomiske forbrug på området i løbet af året, således at der ikke opstår økonomiske overraskelser i forbindelse med årsregnskabet. Samtidig er det KLK s vurdering, at på trods af gode intentioner er brugen af data i styringen af området på et forholdsvist lavt niveau, hvorfor der er god plads til forbedring. Kommunen har godt styr på de enkelte borgere på området, hvilke ydelser de modtager, og hvad udgifterne er. Denne viden omsættes dog kun i begrænset omfang til konkret ledelses- og styringsinformation, og den anvendes dermed også kun i begrænset omfang til styringen og udviklingen af området. KLK vurderer endvidere, at det politiske niveau med fordel kan forholde sig endnu mere til balancen mellem de finansielle udviklingsperspektiver for området og den service, borgerne får. Aktuelt afsættes der en budgetramme til området, men denne er kun svagt koblet til udviklingen på området og til de politiske strategier og ambitioner.

5 Hvidovre Kommune Side 5 af 40 Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der i en årrække har været et merforbrug på området i forhold til det oprindelige budget for året. Endelig har KLK på baggrund af de to ovenstående analyser givet et forsigtigt bud på, hvordan Hvidovre Kommune kan reducere forbruget på området i 2019 med 2 procent i forhold til I kapitel 5 gives en række helt konkrete eksempler på, hvordan Hvidovre Kommune kan tilrettelægge indsatsen på området, med henblik på at reducere udgifterne, uden at det i væsentlig grad går ud over serviceniveauet. 2.1 Benchmarking På et mere detaljeret niveau er KLK s vurderinger og konklusioner på benchmarkinganalysen, at: Udgifterne til det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune ligger over niveauet i sammenlignelige kommuner, hvilket særligt gælder fra 2015 og frem Der er et økonomisk potentiale i at nedbringe udgifterne til niveauet i sammenlignelige kommuner og i at bremse den forholdsvis store stigning i udgifterne på området i Hvidovre Kommune fra 2015 i forhold til sammenligningskommunerne Hvidovre Kommune har en forholdsvis lav andel af borgere, der modtager botilbud og bostøtte i forhold til andre kommuner, og at dette opvejes af, at de gennemsnitlige udgifter pr. modtager er højere i Hvidovre Kommune end i sammenligningskommunerne Hvidovre Kommune med fordel kan have særligt fokus på at nedbringe prisen pr. borger i tilbud, frem for at nedbringe antallet borgere i tilbud, med henblik på at nedbringe de samlede udgifter på området Den højere udgift i Hvidovre Kommune i forhold til de sammenlignelige kommuner delvist kan henføres til forholdsvis høje enhedsudgifter til midlertidige botilbud og til forholdsvis mange borgere på dette område Hvidovre Kommune med fordel kan arbejde mod en strategi, hvor kommunen i langt højere grad bliver selvforsynende i midlertidige botilbud, og at det sikres, at disse botilbud drives effektivt og med et fælles borgersyn på tværs af myndighed og tilbud Det økonomiske potentiale ved at nedbringe antallet af borgere i længerevarende botilbud aktuelt ikke er så stort, men at områdets økonomiske størrelse i sig selv berettiger til en løbende opmærksomhed på antallet af borgere i længerevarende botilbud At der stadig er et økonomisk potentiale i at nedbringe enhedsudgifterne i længerevarende botilbud Kommunen har forholdsvis lave udgifter til bostøtte ( 85 til borgere i eget hjem) i forhold til andre kommuner, og det skyldes, at kommunen har forholdsvis få borgere, der får denne støtte. Enhedsudgifterne på området er dog høje i forhold til andre kommuner Der en effektiviseringsmulighed i at nedbringe antallet af borgere der modtager beskæftigelses-, aktivitets-, og samværstilbud, da der har været en stigning i antallet af borgere på området de seneste år. Det er endvidere KLK s vurdering, at der er et potentiale i at nedbringe enhedsudgifterne på området, da næsten halvdelen af kommunerne i Region H har lavere enhedsudgifter på området end Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune har forholdsvis høje udgifter til borgerstyret personlig assistance (BPA), hvilket både skyldes et forholdsvis stort antal modtagere af ydelsen og forholdsvis høje enhedsudgifter. Der er derfor et økonomisk potentiale i

6 Hvidovre Kommune Side 6 af 40 at skærpe visitationen på BPA-området. Dette gælder både i forhold til borgere, der allerede modtager ydelsen og i forhold til borgere, der for første gang ansøger om ydelsen Hvidovre Kommune har forholdsvis høje udgifter til misbrugsbehandling, hvorfor der er et mindre økonomisk potentiale i at nedbringe udgifterne på området Hvidovre Kommune undersøger årsagerne til stigningen i udgifterne på området. Dette dels med henblik på at nedbringe udgifterne på området generelt og dels for at kunne iværksætte forebyggende indsatser, der forhindrer, at der på sigt kommer et øget pres på det voksenspecialiserede område i kommunen 2.2 Økonomistyring På et mere detaljeret niveau er KLK s vurderinger og konklusioner på økonomistyringsanalysen: At der på følgende områder er grundlag for udvikling af den politisk-strategiske styring: Strategisk og systematisk brug af ledelsesinformation: Aktuelt modtager det politiske niveau løbende information om økonomien på området, og mere ad hoc modtager de også særligt udarbejdede redegørelser for delområder. For at styrke brugen af ledelsesinformation til den politiske styring af området kunne det ansvarlige udvalg løbende modtage information om udviklingen i antallet af borgere på de enkelte underområder og udviklingen i de gennemsnitlige enhedsudgifter evt. suppleret med systematiseret viden om borgernes progression. På baggrund heraf vil det være muligt at drøfte dels den løbende opfølgning på området i forhold til forudsætningerne i budgettet og dels udviklingen af området på længere sigt Sammenhæng mellem politik og faglig praksis: Der er blevet vedtaget en strategi på området (Rammer og retning), og kvalitetsstandarderne forelægges fremadrettet årligt til politisk drøftelse. For at styrke den politiske styring af området kunne der arbejdes mere systematisk med at oversætte strategier og kvalitetsstandarder i den faglige praksis blandt rådgiverne i myndighedsafsnittet Det tværgående fokus: Der er igangsat et projekt Med målet for øje, hvor man med udgangspunkt i børnefamilieområdet sætter et tværfagligt perspektiv på kommunens tilgang til familierne. Hvidovre Kommune er i færd med at udvikle økonomiske styringsmodeller, der understøtter en tværsektoriel indsats. Intentionerne for en styrket tværgående indsats er således til stede, men realisering af et tværsektorielt perspektiv på borgerne mangler i andet end enkelte sager At der på følgende områder er grundlag for udvikling af den økonomiske og finansielle styring: Budgetlægning: Budgettet på området lægges aktuelt på baggrund af en fremskrivning af sidste års budgetramme. Der tages dermed ikke stilling til den konkrete udvikling på området hverken de faktiske eller konkrete beregninger af de politiske og faglige intentioner og forventninger. Budgetlægningen kunne med fordel ske med udgangspunkt i viden om udviklingen i mængder og enhedsudgifter på de enkelte underområder ( ) Budgetopfølgning: Hvidovre Kommunes budgetopfølgning på det finansielle plan baserer sig på helt konkrete vurderinger af den økonomiske konsekvens af de borgere, der aktuelt får ydelser på området. Men opfølgningen giver ikke mere systematiseret viden om udviklingen i antal borgere der modtager ydelser og enhedsudgifter til det ledelsesmæssige- og politiske niveau. Den ledelsesmæssige håndtering baserer sig derfor stort set udelukkende på viden om

7 Hvidovre Kommune Side 7 af 40 den forventede økonomiske udvikling på området. For at styrke budgetopfølgningen kunne Hvidovre Kommune med fordel koble mere konkret viden om udviklingen i antal borgere, der modtager ydelser, og i enhedsudgifter, både generelt og i forhold til budgettet, og basere de ledelsesmæssige og politiske drøftelser af økonomien på området på baggrund af disse data Balanceret ledelsesinformation: Hvidovre Kommune har intentioner om at skabe systematisk og sammenhængende ledelsesinformation til brug for styring og udvikling af området, og kommunen har også de nødvendige registreringer til at komme i gang. Kommunen anvender også på ad hoc basis viden fra fx Ballerupbenchmarking om, hvordan Hvidovre Kommune ligger i forhold til andre kommuner. Kommunen kunne med fordel løbende udarbejde oversigter over udviklingen i mængder og enhedsudgifter på området på baggrund af eksisterende data og så fremadrettet sætte strøm til, når kommunen har fået implementeret et nyt IT-system til styring på området. På sigt kan der også kobles viden om borgernes progression på den mængdemæssige og finansielle information At der på følgende områder er grundlag for udvikling af den professionsbaserede socialfaglige styring: Implementering af kvalitetsstandarder: Kommunen har kvalitetsstandarder på de fleste af de større områder, men de er ikke alle lige aktuelle og anvendes ikke systematisk i sagsbehandlingen. Kommunen er ved at udarbejde og vedtage nye kvalitetsstandarder Socialfaglig refleksion på baggrund af ledelsesinformation: Der kunne med fordel udarbejdes systematisk og løbende ledelsesinformation på området, som kunne anvendes til socialfaglige refleksioner. Disse drøftelser kunne i første omgang tage udgangspunkt i den registrerede udvikling på området og på længere sigt en sammenhæng mellem konkrete målsætninger og udviklingen på området. Ledelsesinformationen kunne med fordel drøftes på flere niveauer i organisationen, således at både chefer, faglige ledere og gruppen af rådgivere forholdt sig mere overordnet og systematisk til udviklingen på området og til sammenhængen mellem den faglige praksis og udviklingen Kontraktstyring af alle leverandører: Hvidovre Kommune køber hovedparten af sine ydelser på området udenfor kommunen jf. afsnit ovenfor. Det betyder, at styringen af relationen til hver enkelt leverandør er af stor betydning. Kommunen kunne med fordel styrke og systematisere indsatsen med at sætte mål for borgernes progression som en del af kontraktindgåelsen. Der kan også med fordel følges mere systematisk op på progressionsmålene, og på om leverandørerne rent faktisk arbejder med de indsatser og mod de mål, der er sat af Hvidovre Kommune. Der kunne også med fordel være et endnu større fokus på at undgå tillægstakster. Både i almindelighed, men fx også i forhold til at nogle af borgerne i botilbud bliver ældre, og deres behov derfor ændres fra udviklende til mere kompenserende støtte KLK har endvidere angivet eksempler fra en række kommuner, som Hvidovre Kommune kan lade sig inspirere af ved udviklingen af styringen på området. 3 Benchmarking Nedenfor præsenteres de analyser, der er udarbejdet på baggrund af benchmarking (sammenligning) med andre kommuner. Analysen viser, at udgifterne på det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune er højere end i de mest sammenlignelige kommuner, men lavere end i de kommuner som Hvidovre Kommune normalt sammenligner sig med.

8 Hvidovre Kommune Side 8 af 40 Analysen viser også, at Hvidovre Kommune ligger i den lave ende med hensyn til andelen af borgere, der modtager tilbud fra kommunen. Samtidig ligger de gennemsnitlige udgifter for de enkelte borgere i den høje ende. Det betyder, at der i Hvidovre Kommune er en høj serviceadgang (borgerne skal have forholdsvis stort støttebehov for at få støtte), men at de borgere, der modtager støtte, får et forholdsvist højt serviceniveau. Det er KLK s erfaring, at der er et øget borgerpres på området forstået som, at det på sigt kan forventes, at endnu flere borgere søger kommunen om støtte på det voksenspecialiserede område. Når kommunens gennemsnitlige udgifter på området er høje, øges risikoen for, at en øget efterspørgsel efter støtte vil medføre et økonomisk pres på kommunen. KLK s helt overordnede anbefalinger på baggrund af benchmarkinganalysen er: At Hvidovre Kommune bør have en særlig opmærksomhed på, at nedbringe de gennemsnitlige udgifter pr. borger, der modtager støtte på det voksenspecialiserede område At Hvidovre Kommune bør undersøge mulighederne for at give en tidlig forebyggende indsats for at hindre en stigning i antallet af modtagere i fremtiden. Denne forebyggende indsats kan fx dels rette sig mod udsatte unge og dels mod de borgere, der bruger krisecentre og herberger KLK s vurderinger og konklusioner på benchmarkinganalysen er, at: Udgifterne til det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune ligger over niveauet i sammenlignelige kommuner, hvilket særligt gælder fra 2015 og frem Der er et økonomisk potentiale i at nedbringe udgifterne til niveauet i sammenlignelige kommuner og i at bremse den forholdsvis store stigning i udgifterne på området i Hvidovre Kommune fra 2015 i forhold til sammenligningskommunerne Hvidovre Kommune har en forholdsvis lav andel af borgere, der modtager botilbud og bostøtte i forhold til andre kommuner, og at dette opvejes af, at de gennemsnitlige udgifter pr. modtager er højere i Hvidovre Kommune end i sammenligningskommunerne Hvidovre Kommune med fordel kan have særligt fokus på at nedbringe prisen pr. borger i tilbud, frem for at nedbringe antallet borgere i tilbud, med henblik på at nedbringe de samlede udgifter på området Den højere udgift i Hvidovre Kommune i forhold til de sammenlignelige kommuner delvist kan henføres til forholdsvis høje enhedsudgifter til midlertidige botilbud og til forholdsvis mange borgere på dette område Hvidovre Kommune med fordel kan arbejde mod en strategi, hvor kommunen i langt højere grad bliver selvforsynende i midlertidige botilbud, og at det sikres, at disse botilbud drives effektivt og med et fælles borgersyn på tværs af myndighed og tilbud Det økonomiske potentiale ved at nedbringe antallet af borgere i længerevarende botilbud aktuelt ikke er så stort, men at områdets økonomiske størrelse i sig selv berettiger til en løbende opmærksomhed på antallet af borgere i længerevarende botilbud At der stadig er et økonomisk potentiale i at nedbringe enhedsudgifterne i længerevarende botilbud

9 Hvidovre Kommune Side 9 af 40 Kommunen har forholdsvis lave udgifter til bostøtte ( 85 til borgere i eget hjem) i forhold til andre kommuner, og det skyldes, at kommunen har forholdsvis få borgere, der får denne støtte. Enhedsudgifterne på området er dog høje i forhold til andre kommuner Der en effektiviseringsmulighed i at nedbringe antallet af borgere der modtager beskæftigelses-, aktivitets-, og samværstilbud, da der har været en stigning i antallet af borgere på området de seneste år. Det er endvidere KLK s vurdering, at der er et potentiale i at nedbringe enhedsudgifterne på området, da næsten halvdelen af kommunerne i Region H har lavere enhedsudgifter på området end Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune har forholdsvis høje udgifter til borgerstyret personlig assistance (BPA), hvilket både skyldes et forholdsvis stort antal modtagere af ydelsen og forholdsvis høje enhedsudgifter. Der er derfor et økonomisk potentiale i at skærpe visitationen på BPA-området. Dette gælder både i forhold til borgere, der allerede modtager ydelsen og i forhold til borgere, der for første gang ansøger om ydelsen Hvidovre Kommune har forholdsvis høje udgifter til misbrugsbehandling, hvorfor der er et mindre økonomisk potentiale i at nedbringe udgifterne på området Hvidovre Kommune undersøger årsagerne til stigningen i udgifterne på området. Dette dels med henblik på at nedbringe udgifterne på området generelt og dels for at kunne iværksætte forebyggende indsatser, der forhindrer, at der på sigt kommer et øget pres på det voksenspecialiserede område i kommunen 3.1 Udgiftsniveau på det voksenspecialiserede område Udgifterne til det voksenspecialiserede område 1 i Hvidovre Kommune udgjorde i kr. pr årig i kommunen. Dette er noget over niveauet for de øvrige kommuner i Region Hovedstaden og for niveauet i de mest sammenlignelige kommuner 2. I forhold til de kommuner i Region Hovedstaden, som Hvidovre Kommuner normalt sammenligner sig med (BB) 3, er udgifterne på området lidt lavere i Hvidovre Kommune end i alle de øvrige sammenligningskommuner. Det er KLK s vurdering, at de kommuner i Region Hovedstaden, som Hvidovre Kommune normalt sammenligner sig med i forbindelse med Ballerup-Benchmarking har et gennemsnitligt udgiftsbehov på det specialiserede voksenområde, som er højere end Hvidovre Kommunes. Det betyder, at Hvidovre Kommune med fordel kan supplere de nuværende sammenligningskommuner med de mest sammenlignelige kommuner i Region Hovedstaden, som opgjort af KL jf. næste afsnit. Derfor har KLK valgt yderligere at sammenligne udgiftsniveauet i Hvidovre Kommunemed både de kommuner i hele landet og i Region Hovedstaden, der statistisk set minder mest om Hvidovre Kommune. Blandt de mest sammenlignelige kommuner er udgifterne på området i Hvidovre Kommune på niveau med Frederikssund og Helsingør Kommuner, mens udgifterne i de øvrige mest sammenlignelige kommuner er på mellem og kr. pr årig. Der er således på den ene side tale om en forholdsvis stor spredning i udgiftsniveauet 1 HK 5.38.XX, & 003, KL har beregnet, hvilke kommuner der er mest sammenlignelige med Hvidovre Kommuner på det voksenspecialiserede område. Det er: Gladsaxe, Køge, Tårnby, Aabenraa og Horsens Kommune. I Reg. H er de mest sammenlignelig kommuner Gladsaxe, Tårnby, Rødovre, Frederikssund og Helsingør 3 I forbindelse med Ballerupbenchmarking sammenligner Hvidovre sig normalt med: Høje-Taastrup, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Ballerup, Albertslund og Fredensborg Kommune

10 Hvidovre Kommune Side 10 af 40 inden for gruppen af de mest sammenlignelige kommuner. På den anden side er udgifterne i alle de mest sammenlignelige kommuner lavere end i Hvidovre Kommune. For de kommuner, som Hvidovre Kommune normalt sammenligner sig med, tegner der sig et andet billede. Ishøj Kommune er på niveau med Hvidovre Kommune, men udgifterne i de øvrige sammenligningskommuner er på mellem og kr. pr årig, hvilket er noget højere end de kr. i Hvidovre Kommune. Figur 3.1 Social service, udgifter pr årig, faste 2018 priser Diagramtitel kr. pr årig Hvidovre FLIS-land FLIS-regh BB Hovedstad ex Kbh Kilde: Egne beregninger baseret på data fra statistikbanken.dk. Se bilag for detaljeret dokumentation. Udviklingen i udgifterne på området er vist i figur 3.2. Fra 2015 til 2017 har der, målt i faste priser, været en stigning i udgifterne i både Hvidovre Kommune og i de kommuner som kommunen normalt sammenligner sig med. For de mest sammenlignelige kommuner i hele landet og i Region Hovedstaden har der været en stigning i udgifterne fra 2014 til 2016, men et fald i udgifterne fra 2016 til Udgifterne stiger dermed mere i Hvidovre Kommune end i andre kommuner.

11 Hvidovre Kommune Side 11 af 40 Figur 3.2 Det voksenspecialiserede område, , faste 2018 pl Diagramtitel kr. pr årig Hvidovre FLIS-land FLIS-regh BB Hovedstad ex Kbh Kilde: Egne beregninger baseret på data fra statistikbanken.dk. Se bilag for detaljeret dokumentation. I figur 3.3 vises den gennemsnitlige udgift for Hvidovre Kommune og hver af de tre sammenligningsgrupper fordelt på områderne: Botilbud og socialpædagogisk behandling, Beskæftigelses- og aktivitetstilbud, Misbrugsbehandling, BPA, Krisecentre og Herberger samt Ledsagelse. Udgiften er opgjort pr årig i Formålet med figuren er at illustrere, på hvilke underområder udgifterne på det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune adskiller sig fra de øvrige kommuner. Dermed gives også en indikation af, hvor det er muligt at reducere udgifterne i Hvidovre Kommune. Figur 3.3 Udgifter det voksenspecialiserede område, , fordelt på underområder Kr. pr årig Botilbud og socialpæ dagogisk støtte Beskæfti gelsesog aktivitet stilbud Misbrug sbehand ling BPA Krisecen tre og herberg er Ledsagel se Hvidovre FLIS-land FLIS-regh BB Hvidovre FLIS-land FLIS-regh BB Kilde: Egne beregninger på basis af data fra statistikbanken.dk Det gælder på alle områderne, at udgifterne pr årig er højere i Hvidovre Kommune end i de mest sammenlignelige kommuner. I forhold til de kommuner, Hvidovre 4 På grund af usikkerhed om udgifterne i 2017 til BPA er der i denne oversigt valgt at sammenligne på baggrund af data fra 2016

12 Hvidovre Kommune Side 12 af 40 Kommune normalt sammenligner sig med, er udgifterne lavere i Hvidovre Kommune på alle områderne bortset fra Misbrugsbehandling samt Krisecentre og Herberger. Botilbud og socialpædagogisk støtte er det område, hvor den største del af udgifterne er, og det er også her, at der er den største forskel mellem udgiftsniveauet i Hvidovre Kommune og i de mest sammenlignelige kommuner. Hvis udgiftsniveauet i Hvidovre Kommune blev bragt på niveau med de mest sammenlignelige kommuner i Region Hovedstaden på dette underområde, vil det betyde en reduktion af udgifterne i Hvidovre Kommune på 700 kr. pr årig. Samlet set er det KLK s vurdering, at udgifterne til det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune ligger over niveauet i de sammenlignelige kommuner, og at dette særligt gælder fra 2015 og frem. Der er således et økonomisk potentiale i at nedbringe udgifterne til niveauet i sammenlignelige kommuner og i at bremse den forholdsvis store stigning i udgifterne på området i Hvidovre Kommune i forhold til sammenligningskommunerne. I forhold til de kommuner i Region Hovedstaden, som Hvidovre Kommune normalt sammenligner sig med, ses dette potentiale ikke med samme tydelighed. I de følgende afsnit vil de enkelte underområder blive sammenlignet mellem Hvidovre Kommune og andre kommuner. I gennemgangen af underområder vil der hovedsageligt blive sammenlignet med andre kommuner på baggrund af data fra Ballerupbenchmarking 2017 (BB). Fordelen ved data fra BB er, at data er indsamlet ens for alle deltagende kommuner, og at dette datasæt indeholder hovedparten af de kommuner, der ellers sammenlignes med i denne undersøgelse. I afsnittet henvises til udviklingen i antal modtagere og gennemsnitsudgifter på delområderne i Hvidovre Kommune. Disse data fremgår i sammenhængende form i tabel 5.1 på side Botilbud og bostøtte Dette områder dækker over midlertidige og længerevarende botilbud samt socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85. På området for længerevarende (SEL 108) og midlertidige botilbud (SEL 107) samt støtte i eget hjem ( 85) har Hvidovre samlet set lidt højere udgifter pr årig end gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Sammen med beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud udgør området 80 procent af de samlede udgifter til social service. Det er således på disse områder, at den væsentligste indsats bør lægges i forhold til styring af udgifterne på området. Ved sammenligning er det endvidere relevant at se samlet på disse tilbudstyper, da der er høj grad af substitutionsmulighed mellem disse typer af tilbud. En kommune kan fx vælge at give forholdsvis meget støtte i eget hjem i stedet for et botilbud. Den omvendte praksis er også en mulighed, hvor borgerne generelt ikke får så meget støtte i eget hjem, men til gengæld vil have lidt lettere ved at få en plads på et botilbud. I Hvidovre udgjorde udgifterne pr årig i kr. mens gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden var kr.

13 Hvidovre Kommune Side 13 af 40 Figur 3.4 Udgifter til botilbud og bostøtte, 2017, kr. pr årig kr. pr årig FLISregh BB RegH gns Hvidovre Kilde: Ballerupbenchmarking, 2017 I forhold til de sammenlignede kommuner ligger udgifterne på området i Hvidovre Kommune på niveau med Frederikssund, Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner. Fire af de Kommuner, fra den gruppe af kommuner, som Hvidovre normalt sammenligner sig med, har højere udgifter på området end Hvidovre Kommune. Der er fire kommuner, der har lavere udgifter til botilbud og bostøtte end Hvidovre Kommune, og de er alle fra gruppen af de mest sammenlignelige kommuner i Region Hovedstaden. Udgifterne til botilbud og bostøtte i Hvidovre Kommune ligger således i midten af de sammenlignede kommuner, men højere end både de mest sammenlignelige kommuner og gennemsnittet af kommunerne i Region Hovedstaden. I figur 3.5 er angivet den gennemsnitlige pris pr. borger i botilbud eller som modtager bostøtte samt den samlede andel af årige, der modtager denne type af tilbud for alle kommuner i Region Hovedstaden. Der er en tydelig sammenhæng mellem enhedsudgifterne og modtagerandelen på dette område. Generelt har kommuner med en høj andel af de årige, der modtager botilbud eller støtte i eget hjem tilsvarende lave gennemsnitspriser pr. modtager. Den indtegnede tendenslinje angiver tilnærmelsesvist, hvor de kommuner ligger, som har højere udgifter på området end gennemsnittet (noget over linjen) og lavere udgifter end gennemsnittet (noget under linjen). Hvidovre Kommune har forholdsvis høje enhedsudgifter, hvor den gennemsnitlige pladspris er , men til gengæld en forholdsmæssig lav andel af de årige der modtager tilbud, nemlig 1,6 procent af årige. I Hvidovre Kommune er der således forholdsvis få borgere, der modtager botilbud eller bostøtte, men udgiften pr. borger er til gengæld forholdsvis høj. Det er på den baggrund KLK s vurdering, at for at nedbringe udgifterne på området bør Hvidovre Kommune særligt have fokus på at nedbringe prisen pr. borger i tilbud frem for at nedbringe antallet af borgere i tilbud. Samtidig kan den forholdsvis lave modtagerandel være et udtryk for, at man som borger i Hvidovre Kommune skal have et forholdsvist stort støttebehov i forhold til andre kommuner for at få bevilget støtte. Når støtten så er bevilget, får man mere eller i hvert fald dyrere støtte end i andre kommuner. Det kan også betegnes som, at der i Hvidovre Kommune er en forholdsvis høj serviceadgang, men at der er et højt økonomisk serviceniveau, for de der modtager støtte.

14 Hvidovre Kommune Side 14 af 40 Figur 3.5 Botilbud og bostøtte, modtagerandel og enhedsudgift, ,0 Modtagere pr årige 25,0 20,0 15,0 10,0 5, Kr. pr modtager Kilde: Ballerupbenchmarking, Længerevarende botilbud Længerevarende botilbud dækker både over tilbud efter Servicelovens 108, som er traditionelle botilbud og tilbud efter Lov om visiterede almene boliger med supplerende støtte efter Servicelovens 85. Antallet af borgere i længerevarende botilbud i Hvidovre Kommune har været nogenlunde konstant siden 2015 og udgør ca. 150 helårspersoner. I samme periode er udgiften pr. helårsborger faldet med 7 procent fra kr. til kr. pr. årsplads i gennemsnit målt i faste 2018-priser. Samlet set har dette resulteret i et fald i Hvidovre Kommunes udgifter på området med 9 mio. kr. over fire år. I 2018 forventer kommunen således at bruge 114 mio. kr. på området. Dette fald skyldes, at det er lykkedes for Hvidovre Kommune at nedbringe de gennemsnitlige udgifter på området gennem flere år. Figur 3.6 Længerevarende botilbud - antal og gennemsnitsudgift Helårsborgere 200,0 190,0 180,0 170,0 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100, kr./borger Helårspersoner Pris Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Hvidovre Kommune

15 Hvidovre Kommune Side 15 af 40 I forhold til kommunerne i Region Hovedstaden har Hvidovre Kommune både en forholdsvis lav modtagerandel (andel af årige i tilbuddet) og lave gennemsnitsudgifter. I forhold til borgere i botilbudslignende tilbud efter lov om visiterede almene boliger er både gennemsnitspriserne og modtagerandel i midten i forhold til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Samlet set er det lykkedes for Hvidovre Kommune at nedbringe den gennemsnitlige udgift til længerevarende botilbud, samtidig med at andelen af borgere, der modtager denne type af tilbud, er fastholdt på et forholdsvis lavt niveau. Det sidste både i forhold til Region Hovedstaden som helhed og i forhold til sammenlignelige kommuner. Figur Botilbud, modtagerandel og enhedsudgift, Modtagerandel Enhedsudgifter, inkl ref. Kilde: Ballerupbenchmarking, 2017 Figur 3.8 Botilbudslignende tilbud, modtagerandel og enhedsudgift, 2017 Modtagerandel 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Enhedsudgifter Kilde: Ballerupbenchmarking, 2017 På den baggrund er det KLK s vurdering, at hvis udgifterne til længerevarende botilbud skal nedbringes yderligere, skal der fortsat være fokus på at nedbringe udgifterne pr. plads snarere end at nedbringe antallet af borgere i tilbud. Samtidig er det KLK s vurdering, at der aktuelt ikke er et stort økonomisk potentiale på dette område. Samti-

16 Hvidovre Kommune Side 16 af 40 dig er det dog det underområde med de største udgifter, og alene dette kalder på løbende opmærksomhed på både antallet af borgere i længerevarende botilbud og udgiften pr. plads. KLK er blevet gjort opmærksom på, at et antal borgere registreret som bosiddende i midlertidige botilbud burde registreres som værende i længerevarende botilbud. Dette kan forskubbe KLK s vurderinger, således at Hvidovre Kommune også kan have en særlig opmærksomhed på at nedbringe antallet af borgere i længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud dækker over tilbud efter Servicelovens 107. Siden 2015 har der været en stigning i både antallet af borgere i midlertidige botilbud og i prisen. Antallet af borgere i midlertidige botilbud er steget med 6 procent fra 105 til 111 helårsborgere. Samtidig er de gennemsnitlige udgifter pr. plads steget med 14 procent fra kr. til kr. målt i faste 2018 priser. Samlet har dette resulteret i en stigning i kommunens udgifter til området med 13 mio. kr., hvilket er en større stigning end det fald i udgifter, der har været til længerevarende botilbud. I 2018 forventer kommunen således at bruge 74 mio. kr. på området. I forhold til kommunerne i Region Hovedstaden er den gennemsnitlige udgift pr. plads lidt over gennemsnittet og andelen af modtagere er noget højere end gennemsnittet. Dette fremgår af figur På baggrund af dette er det KLK s vurdering, at Hvidovre Kommune med fordel kan gøre en indsats for både at nedbringe antallet af borger i midlertidige botilbud og samtidig også have fokus på at nedbringe prisen på denne type af botilbud. Hvidovre Kommune køber ¾ af sine pladser i midlertidige tilbud hos private leverandører. For at nedbringe udgiften pr. plads er én af de metoder, der kan anvendes, at sikre, at borgerne får præcis det tilbud, de har behov for, uden at tilbuddet kræver tillægstakster. Fra kommunens side kræver det en meget stram styring af leverandørerne, både ved indgåelse af aftale om brug af tilbuddet og i den løbende opfølgning på de enkelte borgere. Fra tilbuddets side kræver det, at indsatserne i tilbuddet tilrettelægges fleksibelt, så der både kan ske en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet og en individuel og rehabiliterende tilgang til hver enkelt borger i tilbuddet. I samarbejdet med tilbuddet skal det også sikres, at tilbuddet arbejder efter de mål, som Hvidovre Kommune har sat for borgerne og med et sigte på, at borgerne skal udskrives til eget hjem, når målene er opfyldt. Formålet med midlertidige botilbud er netop, at borgerne her skal gøres i stand til at klare sig i egen bolig med ingen eller lettere støtte end i et botilbud.

17 Hvidovre Kommune Side 17 af 40 Figur 3.9 Midlertidige botilbud - antal og gennemsnitsudgift Helårsborgere 112,0 111,0 110,0 109,0 108,0 107,0 106,0 105,0 104,0 103,0 102,0 101, kr./borger Helårspersoner Pris Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Hvidovre Kommune Figur Botilbud, modtagerandel og enhedsudgift, ,0 3,5 3,0 Modtagerandel 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Enhedsudgifter Kilde: Ballerupbenchmarking, Bostøtte Bostøtte dækker over tilbud efter Servicelovens 85 som borgere, der bor i eget hjem, modtager. Støtten kan både modtages i eget hjem eller som fx gruppebaseret støtte. I 2017 anvendte Hvidovre Kommune 14 mio. kr. på støtte til 270 personer. Omregnet til helårsborgere har Hvidovre Kommune indberettet dette til 109 helårsborgere. I forhold til kommuner i Region Hovedstaden er den gennemsnitlige udgift pr. helårsmodtager i den høje ende med kr. pr. helårsmodtager. Samtidig er det en forholdsvis lav andel af borgerne, der modtager bostøtte, nemlig 3,6 for hver årige.

18 Hvidovre Kommune Side 18 af 40 Figur 3.11 Bostøtte ( 85 i eget hjem), modtagerandel og enhedsudgift, ,0 20,0 Modtagerandel 15,0 10,0 5, Enhedsudgift inkl. ref Kilde: Ballerupbenchmarking, 2017 I forhold til bostøtte er det KLK s vurdering, at kommunens samlede udgifter til denne form for støtte er forholdsvis lave sammenlignet med andre kommuner. I forhold til en kommende indsats på området, med færre borgere i botilbud, vil der kunne blive behov for at øge andelen af borgere, der modtager bostøtte. Dette både i forhold til en tidlig indsats for at forebygge behovet for mere massiv støtte senere og i forhold til at give støtte til borgere, der udskrives fra et botilbud Styringsmulighed for botilbud Hvidovre Kommune driver kun få egne pladser i botilbud. Kommunen har kun egne tilbud for et mindre antal længerevarende botilbud i visiterede almene boliger. For de længerevarende botilbud købes hovedparten af pladserne i enten andre kommuner eller i et regionalt tilbud. For de midlertidige botilbud købes ¾ af pladserne i private tilbud. Når kommunen køber så stor en andel af sine tilbud af andre, kræver det en ekstra indsats at sikre en tæt sammenhæng mellem kommunens egne strategier om fx rehabilitering og så den indsats, der foregår i de enkelte tilbud. Dette gælder både på det overordnede niveau, men også i forhold til de enkelte borgere. Vurdering af borgernes funktionsniveau og støttebehov foregår i kommunens myndighedsafdeling. Det er også her, at målene med indsatserne sættes. For at sikre, at kommunen bevarer styringen med de enkelte borgeres forløb, og at den indsats, der gives i botilbuddene er i overensstemmelse med kommunens vurderinger og mål for borgerne, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem myndighedsafsnit og de pågældende botilbud. Hvis kommunen selv driver botilbud, vil det alt andet lige være lettere at sikre, at det generelle syn på borgerne og formålet med indsatsen er det samme på tværs af myndighed og tilbud. Dette er særlig vigtigt i midlertidige botilbud. Der er mange unge i disse tilbud og det primære formål med indsatsen, set fra myndigheds side, er at gøre disse unge i stand til at klare sig i egen bolig med ingen eller mindre støtte. KLK er gennem interviews blevet gjort bekendt med, at det er vanskeligt at få særligt midlertidige botilbud til at arbejde efter de samme rehabiliterende mål for borgerne, som Hvidovre Kommune ønsker.

19 Hvidovre Kommune Side 19 af 40 I købte tilbud har kommunen også mindre indflydelse på, at tilbuddet drives effektivt, da man jo ikke har indflydelse på tilrettelæggelsen af driften på det enkelte botilbud. Selv kommuner, der ejer botilbud, kan have begrænset interesse i at bruge kræfter på den løbende sikring af effektiviteten i driften af botilbuddet. Dette gælder, hvis kommunen selv kun anvender en mindre andel af pladserne på botilbuddet. De private og regionale tilbud har reelt ingen interesse i løbende at effektivisere driften af deres botilbud, så længe der er kommuner, der har behov for at købe pladserne. Der er således både socialfaglige og driftsøkonomiske årsager til, at kommunen særligt vedr. midlertidige botilbud kan have fordel af at drive egne tilbud i et langt større omfang, end tilfældet er i dag. Figur 3.12 Ejerforhold til pladser i botilbud Andel af pladser 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel i private tilbud Andel i regionale tilbud Andel i andre kommunale tilbud Andel i egne kommunale tilbud % 13% 13% 0% 105/85 5% 2% 57% 36% % 23% 58% 0% / Kilde: Data opgivet af Hvidovre Kommune På den baggrund er det KLK s vurdering, at Hvidovre Kommune med fordel kan arbejde mod en strategi, hvor kommunen i langt højere grad bliver selvforsynende i midlertidige botilbud, og at det sikres, at disse botilbud drives effektivt og med et fælles borgersyn på tværs af myndighed og tilbud. 3.3 Øvrige områder Beskæftigelses-, aktivitets-, og samværstilbud Dette område dækker over indsatser efter Servicelovens 103 og 104. Sammenligningen med andre kommuner viser, at for både beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud har Hvidovre Kommune gennemsnitlige enhedsudgifter og modtagerandel. Der er dog et antal kommuner med lavere både modtagerandel og enhedsudgifter end Hvidovre Kommune som illustreret i figur 3.13 og Dette kunne indikere, at der er et potentiale i at nedbringe enhedsudgifterne på begge områder.

20 Hvidovre Kommune Side 20 af 40 Figur 3.13 Beskyttet beskæftigelse, modtagerandel og enhedsudgift 103 Antal modtagere pr årige 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, kr. pr. modtager Kilde: Ballerupbenchmarking 2017 Figur 3.14 Aktivitets- og samværstilbud, modtagerandel og enhedsudgift 104 Antal modtagere pr årige 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2, kr. pr. modtager Kilde: Ballerupbenchmarking 2017 Kommunens udgifter til dette område forventes i 2018 at udgøre 43 mio. kr. Dette er en stigning på syv procent i forhold til 2015, hvor der samlet set blev anvendt 40 mio. kr., målt i faste 2018-priser. Denne stigning skyldes, at antallet af borgere, der modtager denne type af tilbud, er steget fra 259 til 289 helårsborgere en stigning på 14 procent. I samme periode er de gennemsnitlige udgifter på området faldet med 4 procent fra kr. til kr. Ændringerne dækker blandt andet over, at der er blevet færre modtagere af beskæftigelsestilbud, samtidig med at prisen på denne type af tilbud er steget en smule. Dette virker naturligt, idet det kan antages, at de borgere, der stadig modtager beskæftigelsestilbud, har et større støttebehov end de, der ikke længere modtager tilbuddet og derfor har en lidt højere pladspris.

21 Hvidovre Kommune Side 21 af 40 Modsat er der for Aktivitets og samværstilbud sket en stigning i antallet af modtagere og et fald i priserne i perioden. Det samlede antal borgere i beskæftigelses-, aktivitets-, og samværstilbud forventes i 2018 at være 289, mens det samlede antal borgere i botilbud er 262. Hovedparten af modtagerne af beskæftigelses-, aktivitets-, og samværstilbud har formentlig også en plads i et botilbud, og det kan derfor antages, at et antal borgere på en gang modtager flere forskellige typer af tilbud udover botilbud. Det er på den baggrund KLK s vurdering, at der er en effektiviseringsmulighed i at nedbringe antallet af borgere, der modtager beskæftigelses-, aktivitets-, og samværstilbud, da der har været en stigning i antallet af borgere på området de seneste år. Det er endvidere KLK s vurdering, at der er et potentiale i at nedbringe enhedsudgifterne på området, da næsten halvdelen af kommunerne i Region Hovedstaden har lavere enhedsudgifter på området end Hvidovre Kommune Hjælperordninger (BPA) Dette område dækker over indsatser efter Servicelovens 96. Hvidovre Kommune forventer i 2018 at have udgifter på dette område for 20 mio. kr., hvilket dækker over hjælp til 14 borgere. Det giver en gennemsnitsudgift pr. borger på 1,4 mio. kr. Selvom der således kun er få borgere, der modtager denne type af hjælp, er udgiften til hver borger så høj, at det i sig selv har betydning for de samlede udgifter på det voksenspecialiserede område. Der har været et fald i antallet af modtagere af ydelsen på 2 helårspersoner siden 2015, og KLK er vidende om, at det er et område, der har en særlig opmærksomhed i Hvidovre Kommune. På baggrund af KLK s erfaring fra andre kommuner, er det KLK s vurdering, at både antallet af modtagere på området og den gennemsnitlige udgift pr. modtager er i den høje ende i forhold til kommunens størrelse. For at modtage ydelsen er det en forudsætning, at borgerne kan fungere som daglig arbejdsleder for hjælperne, som borgerne selv ansætter. KLK kender ikke til Hvidovre Kommunes praksis på området, men en tilgang til skærpet styring af området er, at der fortages en konkret og løbende vurdering af borgernes evne til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er således KLK s vurdering, at der er et økonomisk potentiale i at skærpe visitationen på dette område. Dette gælder både i forhold til borgere, der allerede modtager ydelsen og i forhold til borgere, der for første gang ansøger om ydelsen. Processen med at revisitere borgere, der allerede modtager ydelsen, er dog omstændig, så det er en forholdsvis langsigtet strategi at få realiseret det økonomiske potentiale Misbrugsbehandling Dette område dækker over indsatser til behandling af stof- og alkoholmisbrug efter Servicelovens 101 og Sundhedslovens 141 & 142. Kommunen brugte i 2017 ca. 21 mio. kr. på området, og udgifterne har været stigende siden Hvidovre Kommune forventer et fald i udgifterne til misbrugsbehandling fra 2017 til Udgifterne til misbrugsbehandling er højere i Hvidovre Kommune end i både de mest sammenlignelige kommuner og i de kommuner, som Hvidovre Kommune normalt sammenligner sig med. Da misbrug ofte relaterer sig til sociale problemer, er det en fordel med en tæt kobling mellem behandling af misbrug og kommunens øvrige sociale indsatser.

22 Hvidovre Kommune Side 22 af 40 KLK vurderer således, at der er et potentiale i at nedbringe udgifterne til misbrugsbehandling Krisecentre og herberger Udgifterne til krisecentre og herberger er på ca. 16 mio. kr. og er steget med 5 mio. kr. fra 2015 til 2017 eller en stigning svarende til 60 procent. I 2018 forventes samme udgifter som i Da Hvidovre Kommune ikke selv driver herberger og krisecentre, modtager kommunen regninger fra andre kommuner for borgere fra Hvidovre Kommune, der bruger krisecentre og herberger der. Herberger og krisecentre er tilbud der ofte bruges af de mest socialt udsatte borgere, og en stigning i udgifterne på disse områder kan være et tegn på, at der på sigt kommer et stigende pres på det voksenspecialiserede område i kommunen. KLK anbefaler, at Hvidovre Kommune undersøger årsagerne til stigningen i udgifterne på området. Dette dels med henblik på at nedbringe udgifterne på området generelt og dels for at kunne iværksætte forebyggende indsatser, der forhindrer, at der på sigt kommer et øget pres på det voksenspecialiserede område i kommunen. 4 Økonomistyringen på det voksenspecialiserede område I dette afsnit gennemgås KLK s vurdering af Hvidovre Kommune på de 3 styringscentre, som efter KLK s erfaring har stor betydning for kvaliteten af styringen på det voksenspecialiserede område. 4.1 KLK s model for økonomistyring på det voksenspecialiserede område Det er KLK s erfaring, at for at sikre budgetoverholdelse på både den korte og den lange bane på området skal der være en høj grad af både langsigtet strategisk styring, faglig styring og traditionel økonomi- og budgetstyring. I styringen af det voksenspecialiserede område understøtter tre overordnede styringscentre hinanden, og de er indbyrdes forbundet. Det kræver, at der både er fokus på de politisk besluttede strategier og serviceniveauer, den finansielle økonomi og den faglige praksis, hvis området skal styres. Der er således tre overordnede logikker i styringen af området: Det politiske niveau balancerer de økonomiske rammer og serviceniveau inden for lovens rammer Det økonomiske niveau skal sikre, at de økonomiske og finansielle rammer overholdes, og at der sker en kobling til den socialfaglige praksis Den socialfaglige praksis skal sikre, at der arbejdes fagligt forsvarligt og rigtigt, samtidig med at det sikres, at de økonomiske rammer, lovgivningen og de politiske beslutninger om serviceniveau og strategier overholdes

23 Hvidovre Kommune Side 23 af 40 Figur Styringsrelationer på det voksenspecialiserede område I figuren ovenfor er angivet de tre styringscentre og forbindelsen imellem dem. Fra det strategiske og politiske niveau er der behov for, at der sker en afstemning af det serviceniveau og de strategier, man ønsker for borgerne, den socialfaglige indsats og at den økonomiske ramme, som er mulig at prioritere til området, fastlægges. Det økonomiske niveau og den socialfaglige praksis kobles sammen gennem en systematisk anvendelse af mængder og priser. Det betyder i praksis, at der løbende skal følges med i, hvor mange borgere der modtager de forskellige typer af ydelser ( i Serviceloven), og hvad gennemsnitsudgiften er pr. borger for de forskellige typer af tilbud. Bilagstabel 1 nedenfor er de samlede udgifter på hvert område fordelt på antal borgere, der modtager ydelsen og den gennemsnitlige udgift pr. borger. Der er således et betydeligt element af politisk styring af området i at balancere mellem den økonomiske bundlinje og serviceniveauet på området. Samtidig er der en politisk opgave i at understøtte og følge med i udviklingen af praksis på området for at sikre, at kommunens socialfaglige praksis hele tiden udvikler sig i takt med ændringer i borgernes behov og de politiske ønsker. KLK vurderer økonomistyringen på området ved hjælp af 17 forskellige indikatorer, der tilsammen dækker de tre overordnede styringscentre og sammenhængen mellem dem. For hver indikator kan kommunen få fra et til fem point, alt efter hvor godt kommunen styrer efter kriterierne for indikatoren. Styringsmodellen er nærmere beskrevet i bilag 2 til nærværende rapport. 4.2 Vurdering af økonomistyringen på det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune I dette afsnit gennemgås KLK s vurdering af Hvidovre Kommune på de tre styringscentre og de 17 indikatorer. Resultatet af KLK s vurdering af styringen på området i Hvidovre Kommune kan illustreres i et spindelvæv, som i figur 4.2 nedenfor.