Resumé af de 5 UTA-temaprojekter

Transkript

1 Resumé af de 5 UTA-temaprojekter Temaprojekt 1 Projektklassen samlet alternativt undervisningstilbud for skoletrætte unge i grundskolen Hvert år er der unge, som helt eller delvist opfylder undervisningsforpligtelsen på anden vis eksempelvis i virksomhedsforlagt undervisning. I dag varetages opgaven på hver enkelt skole og individuelt i forhold til hver enkelt elev. Med dette tema skal det sikres, at helhedstanken i tilbuddene til disse unge styrkes, samt at der i udvidet grad tænkes i en styrkelse af alternative læringsbaner og ressourceoptimering. et med projektklassen er at udvikle de skoletrætte, frafaldstruede, praktisk orienterede unges faglige og personlige kompetencer, således at de sættes i stand til at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. kl. Skoletrætte unge i 7. og 8. klasse med høj frekvens af fravær (over 10 %) Elever, som trives dårligt i skolen og som muligvis har mistet troen på egne muligheder for læring n omfatter dog ikke unge, som er behandlingskrævende (d.v.s. unge med psykiatriske diagnoser). Igennem et intensivt forløb på 12 uger udvikles de unges selvstændighed, selvværd, tillid til egne evner, lyst og evne til læring samt faglige kompetencer primært i fagene dansk, matematik og engelsk. Udover faglige kompetencer arbejdes der med almendannende kompetencer. Projektklassen placeres i klublokalerne ved en skole, og det pædagogiske ansvar varetages af skolelederen ved den pågældende klub/skole. Med et 12 ugers forløb kan der gennemføres 3 forløb i et skoleår. Antal elever i projektklassen pr. forløb: Årsbudget for Projektklassen I alt kr Der budgetteres med, at 48 (3 x 16) elever deltager på årsbasis. Børn & Unge-forvaltningen har tilkendegivet, at kr kan findes via en omfordeling af de midler, som i dag anvendes til eneundervisning. Skolestyrelsen under Undervisningsministeriet ansøges om restbeløbet, ca. kr

2 Temaprojekt 2 Mentorer i overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Et ungt menneske begår sig på mange arenaer, og det betyder, at der er mange forskellige voksne at forholde sig til og der er mange voksne, der prøver at råde den unge. Her er en fast gruppe af tværgående mentorer nyttig. For at hjælpe den unge er det væsentligt, at det bliver muligt at give den unge hjælp på tværs af de forskellige arenaer, i overgangene mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet og som optakt til de valg, der er en indbygget del af vores grundskolesystem. Den unge skal kun have en person eller en meget lille personkreds at henvende sig til, uanset om udfordringen opstår i relation til skole, hjem, familie. Unge i 8. og 9. klasse, som i høj grad mangler en hjælp til at blive på uddannelsessporet efter folkeskolen Tilbuddet skal gælde for de årige. Der er i dag et hul i de tilbuddene til de unge, der har behov for en støttende hånd i overgange. Man kan sige, at mentorerne skal fungere som en GPS for de unge. Fokus er på det tidspunkt, hvor de unge begynder at tænke i valg efter grundskolen, altså i starten af 8. klasse. Her skal det være muligt at give de unge en støtte i at tage disse valg, så de ikke undlader og blot lader stå til. Der laves et pilotprojekt i , som giver tilbuddet om en mentor til 8. og 9. klasse på to udvalgte skoler i Viborg Kommune. Der etableres et mentorteam af 3 personer, der arbejder sammen om en gruppe af mentees, da det dels skaber mere fleksibilitet og dels giver gode muligheder for sparring, mentorerne imellem. Det kan være personer med forskellige kompetencer, således at pædagogen, lærerne, seniormentor o.a. supplerer hinanden. Der skal være en taskforce, der er forankret i UU, der visiterer til ordningen. Det skal være en central person i UU, der sikrer ensartethed samt en lokal UU-vejleder på de to pilotskoler. Henvisningen til en mentor vil ske på baggrund af f.eks. pjæk fra timerne i et bemærkelsesværdigt omfang, laden stå til omkring lektier, mødetid og andre aftaler, utilpassethed i klassen eller grupper, mm. Årsbudget for mentor-pilotprojektet I alt kr Der budgetteres med, at forløbet afprøves for 12 klasser (6 stk. 8. klasser og 6 stk. 9. klasser), hvor der er et behov på 4 timer om ugen. Der forventes et timeforbrug på 48 timer pr. uge. Det anbefales, at pilot-projektet i 2010 og 2011 godkendes som beskrevet Der er identificeret et behov for mentorer for unge i grundskolen og i overgangen til ungdomsuddannelse. 2

3 Midler til mentorerne søges fra regionsprojektet Hold Fast, såfremt dette projekt bliver godkendt. Alternativt søges en omlægning af eksisterende ordninger Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som udtænker en strategi for, hvordan mentorer i Viborg Kommune skal samarbejde fremover. Der er igennem projektet identificeret en bred række forståelser og anvendelser af mentorer i Viborg Kommune. Arbejdsgruppen skal derfor retænke indsatsen for samtlige mentor- og støttekontaktordninger. Der et behov for at få lavet en samlet strategi for, hvilke typer mentorer, der træder til, og hvornår. Strategien skal bl.a. inddrage: Erfaringerne fra pilotprojektet med GPS-mentorer Ung-til-ung-mentorordninger i grundskolen, som Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejde på sideløbende Samspilsaftaler med frivillige og foreninger GPS-mentorerne og ung-til-ung-mentorerne skal arbejde tæt sammen på den måde, at GPSmentorerne overtager, når ung-til-ung-mentorerne fagligt ikke længere slår til. 3

4 Temaprojekt 3 UddannelsesKompetence afklaringstilbud for årige Nogle unge ved ikke, hvad de vil efter grundskolen. Andre er usikre på, hvad de kan, mens andre har urealistiske forestillinger om, hvad en ungdomsuddannelse kræver. For flere af disse unge gælder det, at de endnu ikke er afklarede. Det kan komme til udtryk ved, at nogle unge ikke har lyst til at gå i skole mere, mens andre ikke føler sig tilstrækkeligt modne, bogligt stærke eller har svært ved at indgå i de sociale relationer, som en uddannelse fordrer. Nogle af disse unge vil have behov for at kunne afprøve andre muligheder, inden de vælger deres uddannelsesretning. n er årige unge i Viborg Kommune, der ikke har en ungdomsuddannelse, og for hvem det skønnes opnåeligt at blive afklaret og klar til en ungdomsuddannelse inden for en overskuelig tidshorisont Den del af målgruppen, der er tæt på at starte en uddannelse tilbydes korterevarende forløb, mens uafklarede årige med ringe faglige forudsætninger og / eller med massive sociale og familiære problemer tilbydes længerevarende forløb. n omfatter ikke elever på erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og elever for den særligt tilrettelagt 3-årige ungdomsuddannelse for elever med særlige behov (STU). Overordnet gælder det, at UddannelsesKompetence (UK) ikke vil omfatte unge, der har svære psykiske problemer eller svære misbrugsproblemer. Det udelukker dog ikke unge, der deltager i et behandlingsforløb, og som vurderes at kunne klare kravene. UK bygges op med baggrund i højskoletanken, hvor individuelle forløb afvikles i et ungemiljø, der er kendetegnet ved faglighed, meningsfulde aktiviteter, sociale relationer, foredrag, dialoger, fællesmøder, fællesoplevelser, udvikling og tryghed. Forløbet består af et grundforløb og et kompetenceudviklingsforløb. Den unge starter i et grundforløb i UK af 4 12 ugers varighed. Her fokuseres på kompetence- og uddannelsesafklaring. Læringstile afdækkes en viden, der skal anvendes i det følgende forløb. Der arbejdes med den enkeltes selvværd, og de personlige og sociale kompetence. En del unge vil efter grundforløbet være klar til at starte ordinær uddannelse evt. med støtte. De resterende unge vil fortsætte i et kompetenceudviklingsforløb i UK. Den unge trænes i UKværksteder sideløbende med tæt vejledning. Kompetenceløftforløbet kan foregå i UK, men kan også stykkes sammen med delelementer af de eksisterende ungetilbud: f.eks. afklarings- & motivationsforløb på erhvervsuddannelser, tilbudsviften i Jobcenter Viborg, UngeProjekt for tosprogede, ophold på højskoler, praktikker i virksomheder mv.. Nogle kompetencer udvikles bedst i andre eksisterende tilbud i kommunen, hvor de unge vil opholde sig i det nødvendige tidsrum, vende tilbage til UK og måske fortsætte i et nyt tilbud. Arbejdsgruppen skønner, at tilbuddet skal kunne rumme 40 årselever og et flow på 100 unge pr. år. Tilbuddet får derved en størrelse, der dels vil kunne dække behovet rimeligt, og dels vil give mulighed for ansættelse af de nødvendige fagpersoner. 4

5 Styregruppen anbefaler, at UddannelsesKompetencetilbuddet etableres i regi af en produktionsskole (model a og b). En produktionsskole giver mulighed for at give et tilbud og en ydelse fra den unge er 16 år. Det er væsentligt, at der er mulighed for at aflønne de unge samt at give et tilbud til de årige. Model a) Etablering af en produktionsskole i Viborg Kommune Model b) Etablering af en lokal Viborg-afdeling af en produktionsskole Der er 4 produktionsskoler, som ligger tæt på Viborg: Favrskov, Hobro, Silkeborg og Skive. Det er undersøgt, og det er muligt i forhold til lovgivningen på området, at der etableres en lokal afdeling af en produktionsskole. Indhold Indholdet i produktionsskoletilbuddet anbefales som beskrevet i arbejdsgruppens forslag til UddannelsesKompetence. Styregruppen har dog et par præciseringer. Produktionsskolen skal være dynamisk og klargøre de unge til morgendagens uddannelse og arbejdsmarked, hvor vidensamfundet er i centrum. Derfor skal de unge arbejde projektorienteret ift. opgaver/produktionen. Derudover skal tilbuddet indeholde værksted til de kreative fag. Der kan også være web-værksteder og lignende. For de unge, som gerne vil afprøve andre praktiske kompetencer, foreslås der etableret et tæt samarbejde med Mercantec, SOSU, VUC og Landbrugsskolen, samt øvrige eksisterende tilbud og projekter. Det foreslås, at UK-tilbuddet er organisatorisk forankret i Job & Velfærdsforvaltningen. Samtidig foreslås, det at UK fysisk placeres tæt på ungdomsuddannelsesinstitutionerne eller tæt på et ungemiljø. Tilbuddet kan evt. udvides til f.eks. fremtidige lærlingeforløb, omdrejningspunkt for EGU-forløb og/eller afklaring for STU-elever. ved etablering af en produktionsskole Pr. 2. november 2009 er 52 unge fra Viborg Kommune i gang med et produktionsskoleforløb i en anden kommune. Budgetforslag (afrundet beløb) Fremtidig årligt kommunalt bidrag* ved 40 årselever: kr Nuværende årlige kommunalt bidrag i 2008 på produktionsskoleforløb: kr Merudgift forventet i 2010 til produktionsskoleforløb v/40 årselever: kr Merudgift: årlige grundtilskud for Viborg Kommune: kr ** Merudgift: Kalkuleret årlig lejeudgift (550 kr. pr. kvm x 250 kvm): kr Merudgift for Viborg Kommune i 2010: kr Det anbefales, at Børne- & Ungdomsudvalget heraf finansierer: kr Det anbefales, at Beskæftigelsesudvalget heraf finansierer: kr * Det angivne kommunale bidrag er inkl. skoleydelse til de unge (forsørgelse) ** Bidraget til samfinansieringen af drift af bygningerne fordeles med Job & Velfærdsforvaltningen og Børn & Ungeforvaltningen i forhold til antal årgange: 1/2 til B&U (16-17-årige): kr /2 til J&V (18-25-årige): kr

6 Temaprojekt 4 Job med uddannelsesperspektiv For at nå målsætningen om uddannelse til alle unge skal job med uddannelsesperspektiv tages i anvendelse. Der skal være en aktiv opsøgende indsats overfor unge, der er i ufaglærte job. Desuden skal der gives tilbud om job/praktik til de ledige unge, der overhovedet ikke aktuelt er motiverede for/har mulighed for påbegyndelse af en uddannelse, og som ikke vurderes at kunne bibringes den mulighed eller skifte i holdning gennem andre eksisterende tilbud. Den primære målgruppe er unge under 25 år bosat i Viborg kommune uden erhvervskompetencegivende uddannelse og som er i job. Modellen er opbygget til denne målgruppe Den sekundære målgruppe er unge under 25 år, som er ved at droppe ud af skole/uddannelsessystemet og ledige, som ikke kan gennemføre/motiveres til uddannelse ad anden vej. Vejen kan gå gennem praktik, traineepladser eller løntilskud De unge i målgruppen skal mindst 2 gange årligt have en uddannelsessamtale med deres nærmeste leder eller en kollega/en uddannelsesambassadør på virksomheden. For de unge, som allerede er i ufaglært job vil det være en professionel vejleder, som tager kontakten til virksomhederne og de unge. For de ledige unge på offentlig forsørgelse er det en sagsbehandler/jobkonsulent, og for de unge uden offentlig forsørgelse er det en UU-vejleder. Den professionelle vejleder skal være sparringspartner for virksomheden og klæde virksomheden på til at kunne afholde samtalerne. Arbejdsgiveren får et hjælpemateriale til gennemførelsen af uddannelsessamtalerne. Via KompetenceCenter Midt (KCM) koordineres virksomhedsbesøgene i Viborg med de lokale uddannelsesinstitutioner, Jobcenter Viborg, Viborg Egnens Erhvervsråd og arbejdsmarkedets parter. Den professionelle vejleder foreslås forankret hos KCM. Modellen bygger på en række konkrete samarbejdsaftaler med arbejdsgiverne om, at de påtager sig ansvaret for at understøtte den unge i forhold til at gennemføre en uddannelse. Opstarten af modellen vil ske via kontakt til relevante arbejdsgivere i VirksomhedsNet Viborg, som er et netværk bestående af ca. 100 virksomheder. Senere bredes det ud til virksomheder i Viborg Kommune uden for dette netværk. Årsbudget for Job med uddannelsesperspektiv I alt (afrundet) kr Væksthus Midtjylland ansøges om finansiering af sparringspartneren for virksomhederne (den professionelle vejleder) samt midler til udvikling af hjælpeværktøjer og øvrige driftsudgifter i det første år. Alternativt ansøges LBR. 6

7 Temaprojekt 5 De professionelles platform for udvikling, videndeling og netværk om unge og uddannelse Det centrale, overordnede formål for etableringen af denne arbejdsgruppe er at fastholde fokus på hele indsatsen for ungdomsuddannelse til alle på tværs af fagområder også efter UTA-projektperiodens udløb. Den primære målgruppe er de professionelle fagpersoner på de forskellige områder. Det er de fagpersoner, som omgås de unge i de perioder, hvor de enten skal vejledes og træffe valg om ungdomsuddannelse eller er i uddannelse. Det gælder både i forhold som vedrører den unges faglige, sociale og personlige udvikling Derudover skal de unge inddrages for at give viden til fagpersonerne om unges egne oplevelser af barrierer og muligheder for ungdomsuddannelse. For at sikre en fortsat forankring af samarbejdet om unge og uddannelse på den lange bane er det centralt at bygge videre på og holde liv i videndelingen og koordinationen. Derfor skal UTA-projektets organisering med samarbejde på tværs af ungdomsuddannelser, virksomheder, tilbud, klubber, og kommunale fagområder fastholdes. Det anbefales derfor, at der nedsættes en udviklings- og koordinationsgruppe, som får til formål at sikre fortsat politisk og ledelsesmæssig fokus på temaet ungdomsuddannelse til alle. De skal repræsentere følgende områder: familieområdet, beskæftigelsesområdet, kultur, idræts- og foreningsområdet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelserne (EUD, gymnasiale udd., VUC), grundskolerne, KompetenceCenter Midt, de faglige organisationer. Hver institution eller fagområdes direktør/rektor deltager enten selv eller udpeger en chef, som kan tegne den pågældende institution. Derudover etableres en gruppe, som kan fastholde et netværk om unge og uddannelse. Netværket består af medarbejdere fra driftsniveauet på ungeområdet. Medarbejderne mødes i netværket 6 gange årligt. På hvert møde skal deltagerne orientere om nyeste projekter og aktuelle udfordringer med unge på uddannelsen/tilbuddet. Det forventes, at der på den måde undgås dobbeltarbejde. Netværkets skal bl.a. iværksætte følgende: Etablere en stab af fleksible kompetencepersoner. Deres kompetencer skal synliggøres via en netværksliste, som gøres tilgængeligt for alle fagpersoner Afholde en årlig ungekonference, hvor unge inddrages og høres om deres erfaring med uddannelse Gøre relevant viden tilgængelig på fælles UTA-hjemmeside Sætte fokus på, hvordan den personlige relation til de unge styrkes Skabe fokus på videndeling om de unge mellem de professionelle via samtykkeerklæringer Tværfaglig udvikling af fælles dialogværktøj til afdækning af læringsbaner UU er facilitator for udviklings- og koordinationsgruppen samt netværket. UU vil få assistance fra en arbejdsgruppe på 3 medarbejdere, som forbereder møder og omsætter til beslutninger til handling. 7

8 Årsbudget for De professionelles platform I alt kr pr. år I perioden anbefales det derfor, at Beskæftigelsesudvalget reserverer kr pr. år til dette. I 2010 forventes en bevilling til UTA-projektet fra Det lokale Beskæftigelsesråd anvendt. 8