Fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans"

Transkript

1 Fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans Af Merete Holm Brantbjerg September 2014

2 Artiklen har været bragt i en let forkortet udgave i Tidsskrift for Psykoterapi nr Moaiku 2014 Bodynamic Brantbjerg Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale. Bodynamic Brantbjerg, Randersgade 46 forr København Ø mail: 2

3 Fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans Gensidig regulering af posttraumatisk stress (PTS) Hvad kræver det af os i terapeutrollen? Hvad er automatisk reaktivitet? Én hjort bliver vagtsom, parat til at løbe, løber. Resten af flokken responderer på signalet om fare (potentiel eller virkelig) med vagtsomhed og løb. Overførslen af reaktioner i overlevelses-nervesystemet (det autonome nervesystem) og de dertil hørende handleimpulser sker lynhurtigt udenom bevidsthedens kontrol. Dette vilkår gælder også for mennesker. Nervesystem reagerer på nervesystem. Der er en direkte forbindelse udenom cortex - mellem vores nervesystemer. 1 En stigning i arousal 2 hos et menneske rører, hvad enten vi ønsker det eller ej, ved samme type reaktion i samme intensitets-niveau hos andre tilstedeværende. Vi responderer på hinandens reaktioner på faktiske eller forestillede trusler vi påvirkes bevidst eller ubevidst af reaktioner i det autonome nervesystem hos os selv og hinanden. Et par eksempler fra samspil mellem mig som terapeut og en klient eller en supervisant: 1) Klienten taler hurtigt med høj stemme. Hun fortæller om en konflikt med hendes mand. Hun navngiver ikke sine følelsesreaktioner er optaget af at fortælle hvad der er sket og at fordømme manden. Min krop responderer på hendes forøgede arousal (er det vrede? eller angst? eller noget andet?) jeg får øget puls, hjertebanken, sved i hænderne, øget vagtsomhed i øjnene. 2) Klienten taler om sin ambivalens i forhold til hendes og mandens bolig. Ambivalensen har været der i mange år. På overfladen er hun frustreret og engageret i det hun taler om. Samtidig er store dele af hendes krop energiløse. Min krop responderer på den underliggende energiløshed/kollaps (hypoarousal) jeg bliver søvnig, føler mig trukket ind i en bundløs tilstand. 3) Supervisanten, som arbejder i en international hjælpeorganisation, taler om en krævende sag med teenagepiger udsat for trafficking, udnyttelse af organisationens arbejde oa. På overfladen kommunikerer vi normalt og samtidig er der små, næsten umærkelige brud, ulogiske spring i hans formidling, som peger på, at der er kraftfulde tilstande, som er dissocieret væk. Min krop responderer på de underliggende arousal-tilstande jeg bliver desorienteret, har svært ved at følge med i det supervisanten siger, jeg føler mig overvældet. 1 Neuroaffektiv forskning har beskrevet dette fænomen i vores nervesystem. Affektiv afstemning mellem mennesker og udvikling af selvregulerings-kapacitet bygger på denne direkte kommunikation mellem 2 menneskers nervesystemer (Wennerberg, 2011, Hart, 2006) 2 Begrebet arousal bruges til at navngive udsving i det autonome nervesystem. Ofte ses ordet brugt til udelukkende at navngive stigende aktivering i det sympatiske nervesystem = mobilisering til handling. I andre sammenhæng (Porges 2011) anvendes ordet som en samlebetegnelse for stigende aktivering i både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem man taler hermed om hyper-arousal og hypo-arousal. Jeg anvender ordet på sidstnævnte måde. Arousal-tilstande er i min forståelse alle de tilstande både sympatisk og parasympatisk innerverede som aktiveres i os, når vi føler os eller er truede. 3

4 Automatisk reaktivitet betyder, som de 3 eksempler peger på, at vi ikke kan vælge frit, hvordan vi reagerer på andres arousal-tilstande, både de synlige og de usynlige. Reaktioner fra det autonome nervesystem, som regulerer basale overlevelsesfunktioner, er dybt nonverbale. De styres ikke af cortex de styres fra en meget hurtig forbindelse mellem hjernestammen og det limbiske system. Vi reagerer udenfor bevidsthedens kontrol og ofte også uden at reaktionerne bliver bevidstgjort. Hvis vores automatiske reaktioner ikke bliver bevidste, så overlades det til vores automatiserede mestrings-strategier, hvordan vi håndterer situationen - d.v.s. til vores egne højstress-mønstre. Hvad er vores automatiske respons, når vi ubevidst påvirkes af et andet menneskes rædsel, raseri, kollaps, tab af orientering? Ja, det afhænger af hvordan vi selv forholder os til disse tilstande hvordan kontakten er imellem vores egne overlevelses-reaktioner og vores personlighed. Eksempler på mine ubevidste reaktioner i forhold til de 3 eksempler kan være 1) Jeg føler mig presset, jeg kan ikke lide den måde klienten snakker på, jeg fæstner mig ved hendes fordømmende forsvar og konfronterer hende med det. Jeg opdager ikke, at jeg reagerer på den underliggende angst ved at angribe hende. 2) Jeg synes det er et problem, at jeg bliver søvnig og kæmper for at holde mig vågen og hjælpe klienten ud af hendes ambivalens. Jeg er på overarbejde. Jeg ser ikke, at jeg responderer på klientens dybe kollaps og at jeg ubevidst prøver at redde hende ud af det. 3) Jeg slås for at holde orienteringen og holde kontakten med supervisanten. Jeg stopper ikke op og reflekterer over tabet af orientering og kontakt. Uden at være klar over det, bliver jeg trukket med ind i supervisantens desorientering. Jeg er udmattet og diffust utilfreds og skamfuld efter supervisionen. 4) - En anden variant i forhold til supervisanten kan være, at jeg lytter og svarer lidt uengageret. Jeg lader ham snakke. Jeg er professionelt tilstede, men følelsesmæssigt distant. Efter supervisionen undgår jeg at reflektere over hvad der foregik. Ovenstående eksempler peger på risikoen for, at låste samspil udløses, hvis arousal-tilstande ikke bevidstgøres og normaliseres. Dramatrekanten, formuleret af Stephen Karpman, beskriver hvordan låst offer-, angriber- og redder-adfærd er bundet sammen og udløser hinanden. Eric Woltersdorph (2012) har tilføjet en fjerde rolle i samspillet: Tilskuer-adfærd, som kan være kombineret med de 3 andre, så man kan have Tilskuer-offer, Tilskuer-angriber eller Tilskuer-redder adfærd. I mine eksempler ovenfor synliggjorde jeg, hvor let det er i samspil med klienter og supervisanter at reagere på synlig eller usynlig arousal ved at angribe, prøve at redde, ved selv at blive offer eller ved at agere som uengageret tilskuer. 4

5 Jo højere arousal, jo lettere udløses disse låste samspil. Det siger jeg, baseret på mange års arbejde med traumeterapi. Min forståelse af dette er, at de låste roller udgør automatiske strategier til at forsøge at løse de højintense tilstande hvad enten de er præget af handlings-mobilisering eller af kollaps - og dermed slippe for at mærke og eje dem. 3 Når jeg angriber ved at konfrontere klienten med hendes fordømmende forsvar, så slipper jeg for at undersøge hvilken arousal-tilstand, der er vakt. Er det rædsel? Er det raseri? Og jeg slipper også for at deltage i at regulere tilstanden. Når jeg prøver at redde klienten ud af hendes kollaps, så slipper jeg for selv at mærke og lære kollapset at kende. Når jeg kæmper for at holde orienteringen, når jeg opfatter overvældelsen som kun min eller jeg distancerer mig følelsesmæssigt, så slipper jeg for at mærke den dybe desorientering, som supervisanten har dissocieret væk, og som min krop responderer på. Hvad kan vi stille op med disse dynamikker? Hvordan kan vi håndtere automatisk reaktivitet på en måde, der støtter arousal-regulering for både klient/supervisant og terapeut/supervisor i stedet for at havne i låste samspil? Accept og normalisering Det første skridt er i min erfaring at begribe, acceptere og dermed normalisere fænomenet automatisk reaktivitet. Reaktiviteten mellem nervesystemer er et vilkår. Det er ikke noget, vi kan eller bør kunne lave om på. Vores nervesystem har indbygget denne automatiske reaktivitet som del af vores mestring af trusler. Hvis vi slutter fred med reaktiviteten som et vilkår, bliver det lettere at være nysgerrig på, hvordan den egentlig fungerer, hvordan jeg selv mestrer den osv. Og det bliver muligt at lære sig nye mestrings-færdigheder, så vi ikke er prisgivet de forsvarsprægede strategier, vi alle har i større eller mindre grad for at håndtere den automatiske reaktivitet. Landkort Et næste skridt er at få et landkort over hvilke tilstande, der er tale om. Hvilke forskellige overlevelses-reaktioner har vi som mennesker og hvilke af dem er præget af hyper- og hypo-arousal? Indenfor forskellige traume-terapeutiske traditioner har man forskellige delvist overlappende lister. I mit arbejde anvender jeg en opdeling i 3 grader af stress. Opdelingen er inspireret af Flemming Kæreby 4, men tilføjer også aspekter til listen, som kommer fra 3 De låste roller er forsvarsstrategier og skal ikke forveksles med naturlige overlevelses-reaktioner. Impulsen til at beskytte og redde nogen er del af vores repertoire i traumatiske begivenheder ligesom impulser til at flygte, kæmpe eller blive passive er det. 4 Flemming Kæreby, psykoterapeut MPF, er i sin opdeling i 3 grader af stress, inspireret af Stephen Porges og Pat Ogden. Kæreby (2010) relaterer de 3 stressgrader til forskellig hjerterytme. I 1.grads stress finder man et kort øjebliks desorientering, hvor hjerterytmen falder til ca 30 i sekundet og derefter en stigning til , når orienteringsrefleksen sætter ind. I 2.grads stress stiger hjerterytmen til i sekundet, mens de sympatisk styrede overlevelsesreaktioner kamp og/eller flugt er i forgrunden. Hvis de aktive overlevelsesreaktioner ikke bringer os ud af fare, kan kroppen skifte til 3.grads stress, som indebærer et pludseligt fald til en hjerterytme på 30 i sekundet. Kroppen kollapser og immobiliseres, vi gør os parate til at dø. 5

6 andre inspirationskilder. Sammen med mine kolleger 5 har jeg arbejdet i mange år på at opdatere listen over overlevelsesreaktioner, så de fænomener, vi møder i det praktiske traume-terapeutiske arbejde, findes i den teori, vi præsenterer. Det har en dyb betydning for klienter, supervisanter og gruppedeltagere, når tilstande, de har følt sig helt alene med, inkluderes i en teori og dermed normaliseres. De 3 grader af stress- eller overlevelses-reaktioner rummer i min erfaring følgende: I 1.grads stress kan vi opleve et kort øjebliks desorientering, vi kan stivne i skærpet opmærksomhed 6 og vi kan orientere os. 2.grads stress er sympatisk innerverede overlevelses-reaktioner, som alle handler om at løse truende situationer gennem handling: Vi kan flygte, kæmpe, beskytte nogen, tilkalde hjælp, skrige, blive lammede med en underliggende parathed til handling. 7 Hvis disse reaktioner ikke bringer os ud af fare, hvis vi f.eks. er i en situation, vi ikke kan flytte os fra, kan vi skifte til 3.grads stress, som er mere radikale parasympatisk innerverede reaktioner: Vi kan brække os, kollapse/gøre os parate til at dø. Og vi kan gå ind i disorganiserede, kaotiske tilstande, som enten er udadgående eller indadgående. 8 Til hver af disse overlevelsesreaktioner hører arousal-tilstande som vågenhed, rædsel, raseri, dyb omsorg, kaldegråd, panik, skrig, håbløshed, meningsløshed, magtesløshed, fortabthed og kaotiske disorganiserede tilstande, hvor selvet disintegrerer. Lad os tage en pause og mærke kroppen. At navngive og reflektere over overlevelsesreaktioner rører ved reaktionerne indeni os. Når jeg formidler listen over overlevelsesreaktioner og tilhørende arousal-og følelses-tilstande i min undervisning, beder jeg deltagerne stoppe op indimellem, mærke kroppen og navngive hvilke sansninger og følelsestilstande, de registrerer. Dermed øges chancen for, at et nyt erfaringsspor kan etableres, i stedet for at vores automatiske forsvarsprægede strategier aktiveres. Det gælder også, når vi læser eller skriver om overlevelsesreaktioner. Hvordan påvirkes du lige nu af ovenstående liste over overlevelsesreaktioner og tilstande? Det er sandsynligt, at du påvirkes mere af nogle af ordene end af andre. 5 Psykolog Steen A.Jørgensen og psykoterapeut Kolbjørn Vårdal har været med-undervisere på den traumeterapeutiske efteruddannelse, jeg udbyder, siden Steen er nu gået på efterløn og Kolbjørn og jeg arbejder fortsat sammen om udviklingen af arbejdsformen og tankerne bag den. 6 David Baldwin, 2013 kalder den første stivnen for freeze-alert og klargør dermed forskellen på denne tidlige reaktion på en trussel og freeze-fright, lammelse, som først udløses, når vi ikke kan løse situationen gennem de handlingsorienterede overlevelsesreaktioner. 7 Inklusion af beskyttelsesrefleks på listen over sympatisk innerverede overlevelsesreaktioner kommer fra Bodynamic Choktraumeterapi (Jørgensen, 1993) og fra Jaak Panksepp, Inspirationen bag tilkalde hjælp eller attachment cry og separationsskrig kommer fra Pat Ogden, 2006 og fra Jaak Panksepp, Brantbjerg, 2014 Lammelse svarer til Baldwin s begreb freeze-fright, og kendetegnes ved at der er stærk aktivitet i både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Speeder og bremse er aktive på en gang, kalder Peter Levine det. Den dobbelte aktivering betyder, at kroppen er parat til at reagere aktivt (flygte, kæmpe osv), hvis lammelsen slipper. Reaktionen ligger i min forståelse et sted mellem 2. og 3.grads stress. 8 Inspirationen til at inkludere disorganisering som en radikal overlevelsesstrategi kommer fra tilknytningsteoriens beskrivelse af disorganiseret tilknytning. I Brantbjerg, 2014, som er undervisningsmateriale skrevet til en traumeterapeutisk efteruddannelse, findes en fuld liste over de overlevelsesreaktioner, vi ser komme til udtryk hos vores elever og supervisanter på traumeterapi-efteruddannelsen og hos vores klienter. Udover de her nævnte beskrives også separationsskrig og overlevelsespræget dominans- og underkastelses-adfærd. 6

7 Hvad sker i din krop? Hvilke konkrete sansninger registrerer du? Hvilke områder i din krop er tydelige og hvilke er fjerne? 9 Konkret kropssansning her- og nu er en indgang til arousal-regulering uanset om sansningerne er behagelige eller ubehagelige. Når jeg navngiver konkrete sansninger som: Mit hjerte banker hurtigere end normalt, jeg sitrer i benene, mine ben er blevet fjerne og jeg mærker mig selv mest fra brystet og op, jeg sveder, mine fødder er kolde, jeg er bange osv så bliver jeg nærværende og forankret her- og nu. Konkret kropssansning og konkret navngivning af følelsestilstande adskiller sig fra en følelsesladet tolkning af kroppen, som f.eks. kan hedde: Min underkrop er væk, Jeg går i stykker indeni, Jeg eksploderer, Mine fødder er frosset til is, Jeg kan ikke noget, osv. Disse udsagn er ikke databaserede. De blander følelsestilstande, konkrete kropssansninger og kognitive konklusioner sammen. (Brantbjerg, 2007). Dette sprog fører typisk til arousal-forøgelse. Vi gør os selv mere bange eller ophidsede med de følelsesladede tolkninger. Navngivning af konkret virkelighed både kropsligt og følelsesmæssigt medfører det modsatte: Begyndende arousal-regulering gennem databaseret orientering via kroppen her og nu. Et næste skridt i retning af regulering af arousal kan være at bringe kroppen i en position, hvor det er muligt at mærke jordforbindelse og centrering. Læg mærke til hvordan du sidder. Sæt dig, så begge fødder har kontakt med gulvet og sædeknuderne har kontakt med stolen, bevæg dig eventuelt rundt på sædeknuderne. Mærk at din vægt møder underlaget gennem sædeknuder og fødder og at underlaget møder dig. Mærk dit åndedræt følg det nogle gange ind og ud af kroppen. Mærk at du kan lande på stolen. Denne type guiding inviterer til et slip af opspændthed både i musklerne og i nervesystemet (hyperrespons og hyperarousal). Hvis du blev mest påvirket af navngivningen af kollaps/gøre sig parat til at dø, håbløshed, hjælpeløshed osv, hvis du mærker tegn på opgivelse i din krop nu, så prøv følgende: Sid med hænderne i skødet, slap af i skuldrene. Lad dine fingerspidser på de 2 hænder finde hinanden og lav et meget lille skub med fingerspidserne mod hinanden. Træk vejret imens og hold aktiveringen i 2-3 åndedrag. Mærk hvilken effekt det havde på din tilstand. En anden mulighed er at aktivere støttemusklerne i ryggen ved at lave en lille bevægelse bagud med albuerne og holde dem der, mens du trækker vejret nogle gange. Mærk igen effekten på din tilstand. 10 Ovenstående 2 øvelser bringer energi ind i muskulatur og bindevæv og støtter dermed nærvær og rumningskapacitet. Hvis man er påvirket af kollaps eller mildere grader af opgivelse, hjælper det ikke at slappe af. Energiopbygning i lav dosering træner kroppen i at kunne forblive tilstede og mærke de tilstande som bor inde i opgivelsen i stedet for enten at blive trukket ind i opgivelsen eller polarisere til den ved at blive aktiv. (Brantbjerg, 2009, 2014b) 9 Fjernhed eller manglende fylde i muskulatur er tegn på hyporespons = opgivelse af impuser eller følelser. Hyporespons udgør ofte en skjult komponent i vores stress- og traumemønstre fordi det er så let ikke at lægge mærke til, at noget af os er blevet væk, har tabt energi. Det er betragteligt lettere at lægge mærke til opspændthed i musklerne (hyperrespons) og dermed får dette forsvar ofte mere opmærksomhed end lav-energi-strategien. Begreberne hyper- og hyporespons blev oprindeligt formuleret som en central del af Bodynamic Analyse. Brantbjerg, Disse kropslige guidinger er eksempler taget fra et meget stort antal mulige guidinger/øvelser. Der er således mange andre måder at støtte kropsligt nærvær på end de nævnte. Hvis forslagene ikke har en effekt for dig, så slip dem og eksperimenter med om der er andre måder at mærke kroppen på, der er støttende for dig. 7

8 Udvikling af empatisk resonans I empatisk resonans er vi i stand til at opfatte et andet menneskes tilstand, opfatte vores egen resonans med tilstanden og regulere tilstanden godt nok til at vi ikke flyder sammen med den, men kan bevidne den. Sagt i et andet sprog empatisk resonans opstår, når vi kan mentalisere det, som sker i samspillet. (Wennerberg 2011, 2013) Hvordan finder vi vej fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans - og hvilke færdigheder støtter os på denne vej? Som skrevet ovenfor er første skridt, at vi anerkender at vi har automatiske arousalreaktioner. I case-eksemplerne indebærer det, at jeg lægger mærke til og anerkender de tegn på arousal-stigning, som viser sig i min krop, mit sind eller min adfærd. Næste skridt er at navngive den tilstand, jeg påvirkes af. Hvad er det jeg mærker? Føles det som angst?, som tæt på kollaps?, som noget kaotisk?, som raseri? som at noget er helt væk? Hvor høj er arousal på en skala fra 1-10? Navngivning af en tilstand flytter mig fra at være automatisk reaktiv til tilstanden til at være i resonans med den jeg anerkender, at den findes. At kunne navngive en tilstand betyder ikke nødvendigvis, at jeg er i stand til at mestre den. Det næste skridt handler om mestring af tilstanden gennem anvendelse af mine egne arousalregulerings-færdigheder. Hvordan mestrer vi de sympatisk innerverede, handlingsorienterede tilstande? Og hvordan mestrer vi de parasympatisk innerverede, opgivende tilstande? De 2 kropslige guidinger i forrige afsnit er eksempler på psykomotorisk færdighedstræning, som kan opbygge selvregulerings-kapacitet i forhold til både hyper- og hypoarousal. Psykomotoriske færdigheder som centrering, jordforbindelse, afgrænsning, bevægelighed, kontaktfærdigheder og orientering kan trænes og jo mere færdighederne automatiseres gennem brug, jo mere er de tilgængelige, når arousal stiger. Fokus på individuel dosering i den kropslige færdighedstræning er i min erfaring en afgørende faktor for effekten af metoden. At kunne dosere lavt, d.v.s. at kunne nærme sig kropslig sansning med små bevægelser, langsomt, med lille kraftmængde, giver mulighed for at inkludere de dele af kroppen, som er præget af opgivelse og af dissociation. 11 Ovenstående guiding, hvor fingerspidserne skubbes mod hinanden ganske let gav et eksempel på lav dosering. Hvad giver de psykomotoriske færdigheder mig i case-eksemplerne sammen med navngivning af arousal-reaktioner? 1) Jeg registrerer, at min krop responderer på klientens hyperarousal jeg lægger mærke til min forhøjede puls, hjertebanken, sved i hænderne, øget vagtsomhed i øjnene. Jeg mærker lyst til at stoppe klienten ved at angribe hende (invitation ind i angriber-rollen). Jeg vælger at sætte tempoet ned. Jeg mærker mine fødder i gulvet jeg kontakter mit kropslige center 12 - jeg mærker jeg sidder på stolen. Jeg opdager, at forsiden af min krop er blevet fjern. 11 Psykomotorisk færdighedstræning med dosering som gennemgående princip er grundelementet i Ressourceorienteret færdighedstræning ROF, den psykoterapeutiske metode, jeg har udviklet de sidste 11 år. Brantbjerg 2007, 2008, Kropsligt center refererer til det fysiske balancepunkt, placeret lige foran 4.og 5.lændehvirvel. 8

9 Jeg samler opmærksomhed ind til min forside. Alt dette foregår lynhurtigt baseret på erfaring. Min krop kender færdighederne og finder hen til dem, hvis jeg tager tid til at det kan ske. Jeg bliver nysgerrig på, hvilken tilstand det er, jeg reagerede på. Jeg mærker både noget angst, og også noget vrede. Arousal-niveauet i angsten føles højt. Herfra kan jeg vælge, hvordan jeg går i verbal kontakt med klienten. Jeg er nu i en tilstand, hvor jeg kan være nysgerrig på hendes version af tilstanden (empatisk resonans). 2) Jeg mærker søvnighed og suget ind i en bundløs tilstand. Jeg orienterer mig i konteksten ser på klientens krop, mens hun taler, og konstaterer, at hun ser energiløs ud fra brystet og ned - i ganske alvorlig grad. Jeg ved dermed, at jeg påvirkes af en hypoarousal-tilstand hos klienten, som det ser ud til, at hun ikke selv er klar over. Jeg registrerer en panisk impuls til at komme væk fra kollapset (invitation ind i redder-rollen). Jeg læner mig tilbage i stolen, sætter mig i en centreret stilling, mærker hvor jeg selv er fjern i kroppen og bringer i lav dosering energi ind i de områder. Jeg mærker fortsat kollapset, men kan nu være nysgerrig i forhold til det og i forhold til klientens version af det. 3) Jeg registrerer, at jeg har svært ved at holde orienteringen i samtalen med supervisanten. Jeg siger til ham, at det er sådan. Jeg foreslår, at vi begge sætter tempoet ned og undersøger, hvad der sker. Jeg undersøger, hvad det egentlig er, jeg mærker. Jeg registrerer kanten af en panisk angst, som kun er tilgængelig i glimt. Og kanten af kaotiske tilstande. Jeg ved dermed, at supervisantens case sandsynligvis rummer disorganiserede tilstande, som håndteres med dissociation. Jeg mærker gennem fødder og sædeknuder, at gulvet bærer mig jeg læner mig ind i den støtte. Jeg læner også ryggen ind i ryglænet. Jeg mærker min krop her og nu. Jeg inviterer supervisanten til at mærke sin krop. Disse eksempler synliggør, hvordan kropslig opmærksomhed og specifikke kropslige færdigheder kan støtte opbygningen af nye handlemuligheder, nye spor i mødet med høje arousal-tilstande og dermed give et alternativ til invitationerne ind i låste samspilsmønstre. 13 Færdighederne skal være trænet først i lav arousal, før de bliver tilgængelige i høj arousal. Vi er ikke gode til at lære og integrere nyt, mens vi føler os truede. (Maurer, 2006 ). Nye spor opbygges lettest, når vi føler os trygge og dermed kan være nysgerrige og udforskende Fokus på kropslige sansninger her og nu er del af Mindfulness-metodikken. Der er således lighedspunkter mellem ROF og Mindfulness, men også forskelle. I Mindfulness er man optaget af at træne neutral iagttagelse af de fænomener, som er. I ROF er jeg optaget af at træne neutral iagttagelse af det som er OG træne konkrete kropslige mestrings-færdigheder, som kan udvide personens handlemuligheder. 14 Tilknytningsteorien (Wennerberg 2013) beskriver menneskers skift mellem tryg udforsknings-adfærd, hvor vi med nysgerrighed udforsker verden og tilknytningsadfærd, hvor vi opsøger kontakt med en tilknytningsperson, som kan hjælpe med regulering af arousal-tilstande. 9

10 Gensidig arousal-regulering Psykomotoriske færdigheder kan som ovenfor beskrevet støtte evnen til selvregulering og dermed støtte os i at kunne deltage i et kontaktfelt jævnbyrdigt. Evnen til selvregulering udvikles i kontakt. Vi starter livet uden selvreguleringsfærdigheder, afhængige af kontakt med tilknytningspersoner, som gennem evne til selvregulering og empatisk resonans deltager i reguleringen af arousal- og følelses-tilstande. Hvis vi bliver mødt med accept af tilstandene og kapacitet til at deltage i regulering af dem hvad enten det er angst, vrede, glæde e.a., så udvikles et trygt tilknytningsmønster, som danner basis for udvikling af evnen til selvregulering. Begrebet arousalregulering er således tæt forbundet med tilknytningsadfærd. (Wennerberg, 2011) Behovet for gensidighed med et andet eller flere andre mennesker i reguleringen af arousaltilstande hører ikke kun til i den tidlige barndom. Selvregulerings-færdigheder betyder, at vi kan deltage jævnbyrdigt i regulering af kraftfulde følelser sammen med andre. At vi kan indgå i hjælpesøgende/hjælpegivende samspil uden at gå ind i adfærd præget af dominans og/eller underkastelse. Selvreguleringskapacitet betyder i min erfaring ikke, at vi som voksne kan eller bør kunne regulere kraftfulde følelsestilstande alene. I 2006 begyndte jeg at deltage på kurser i Systems Centered Therapy, SCT, grundlagt af Yvonne Agazarian. (Agazarian, 2006). Jeg mødte i det regi metoden Functional subgrouping på dansk funktionel undergruppering - som har fået stor betydning for min traumeterapeutiske metodeudvikling. Metoden går ud på, at man træner grupper i at kommunikere på en måde, hvor der dannes undergrupper, der i fællesskab kan udforske noget. Indmeldinger, der udgør for stor en forskel i forhold til undergruppens tema bliver bedt om at vente med at melde ind, til det, undergruppen har fokus på, føles færdig udforsket. Dermed brydes automatiske samspilsmønstre, hvor forskelle ofte polariserer til hinanden eller hvor undergrupperinger er stereotype, d.v.s. de udforsker ikke deres oplevelser, synspunkter e.a. Udforskning sker her og nu. Metoden fastholder et her og nu orienteret udforskende sprog og sætter dermed grænser i forhold til verbalt sprog, som bliver i forklaringer, analyser, holdninger et sprog, som udspringer af det vi allerede ved. I udforskning bevæger vi os hen til det vi ikke ved endnu, kanten af det ukendte 15, det som bliver tilgængeligt i nuet. Siden 2006 har jeg arbejdet på at integrere og tilpasse subgrouping -principperne i mit arbejde med at opbygge gruppefelter, som er i stand til i fællesskab at regulere tilstande, som har været holdt i dissociation eller i udadreaktion/acting out. 16 SCT har ikke fokus på arbejde med traumemønstre, så metoden er blevet omformet til denne kontekst. 15 Kanten af det ukendte er en oversættelse af SCT-begrebet the edge of the unknown. 16 Dissociation/fraspaltning og acting out/ureguleret udadreaktion af arousaltilstande udgør 2 poler i,hvordan posttraumatiske stress-mønstre viser sig. Dissociation er en hypo-arousal reaktion, som overregulerer arousal-tilstande, hvorimod acting out er en hyper-arousal reaktion, som underregulerer tilstandene. (Lanius 2010 og Perry, 1995). Disse 2 stress-mønstre viser sig i min erfaring ikke kun som 2 tendenser i PTSD men også i PTS, posttraumatisk stress, som er et alment forekommende fænomen. Alle arousaltilstande, som ikke er blevet reguleret efter traumatiske begivenheder kræver mestrings-strategier også når vi tilsyneladende er kommet over traumet og fungerer videre i livet. Overregulering og underregulering i det autonome nervesystem udgør 2 grundlæggende typer af forsvarspræget posttraumatisk mestring. 10

11 Subgrouping har fokus på jævnbyrdighed og dermed gensidighed. Vi kan deles med en undergruppe eller et andet menneske om at udforske og regulere en arousal-tilstand, så ingen bærer tilstanden alene. Delingen kan ske både verbalt og kropsligt hvor hver undergruppedeltager bidrager med sit aspekt af, hvordan f.eks. kraftig angst eller vrede mærkes og opleves i kroppen lige nu, hvilke impulser, der opstår i kroppen osv. Den næste gruppedeltager bygger videre på det den forrige har bragt ind, så alles bidrag bliver inkluderet i udforskningen. Når psykomotoriske færdigheder udgør en fælles referenceramme kan de inddrages i udforskningen gruppelederen kan huske deltagerne på at mærke jordforbindelse, centrering, fjerne kropsområder osv under udforskningen og kan støtte de naturlige kropslige reaktioner, der opstår, når en arousal-tilstand reguleres f.eks. at kroppen ryster, når angst reguleres eller at naturlige hævnimpulser dukker op, når vrede kommer i bevægelse. Denne form for fælles udforskning mindsker risikoen for at hjælpesøgen og hjælpegiven inviterer os ind i samspil præget af dominans og underkastelse. Der er brug for en stringent gruppeledelse, for at den jævnbyrdige kommunikationsform bliver holdt ellers er der høj risiko for, at den altid nærværende automatiske reaktivitet bryder igennem og får udtryk i adfærd. Principperne i subgrouping kan anvendes i alle kontaktfelter også en dyade mellem terapeut og klient. Gensidig arousal-regulering indebærer, at der er 2 parter, som begge anerkender, at der er en arousal-tilstand tilstede, som har brug for regulering. Begge parter anerkender, at arousal-tilstande påvirker os, uanset om vi er i hjælpesøgende eller hjælpegivende roller. Den hjælpegivendes opgave uanset om man er individual-terapeut, supervisor eller gruppeleder er at være nogle skridt foran i forhold til at kunne anerkende, navngive og mestre de tilstande, der har brug for regulering. Dermed åbnes muligheden for at kunne møde både klientens/supervisantens/gruppedeltagerens og ens egen version af tilstanden med nysgerrighed og empati. 17 Tilstande, vi ikke kender godt nok hos os selv, er vi ikke gode til at hjælpe andre med at regulere. Tilstande, vi ikke kender godt nok hos os selv udløser naturligt automatisk reaktivitet. Dette betyder i min erfaring, at terapeuten kommer først, hvis man vil lære at kunne deltage i gensidig arousal-regulering. Vi må gå først i den forstand, at vi er villige til selv at udforske og lære at mestre overlevelses-reaktioner og arousal-tilstande, før vi tilbyder andre at deltage i gensidig regulering af deres aldrig regulerede tilstande. Tilknytnings-mønstre kommer i spil, når man arbejder med gensidig arousal-regulering. Hvis tryg tilknytning er tilgængelig både hos hjælpesøgende og hjælpegivende efter et traume, er chancen stor for at man ikke udvikler PTSD eller PTS. Tryg tilknytning er kendetegnet af, at 17 Denne holdning til terapeutrollen danner basis i Relational Psychotherapy, som er en paraplybetegnelse med repræsentanter indenfor både psykoanalyse, tilknytningsorienteret terapi og kropspsykoterapi (mest den britiske, Stauffer et al, 2007). Man betragter det som et vilkår og ikke et problem, at terapeutens egne arousal-tilstande, dissociations-mønstre osv er med i båden med klienten og at udviklingsprocessen er fælles. Det betragtes som en illusion, at man som terapeut kan være ikke-involveret. 11

12 man kan opsøge kontakt, når man har brug for gensidig arousal-regulering og at man finder nogen, der kan deltage. Vi har formentlig alle både trygge og utrygge tilknytningsmønstre i vores repertoire i forskellige grader. (Wennerberg, 2013). Vores utrygge tilknytningsmønstre bliver stærkt udfordret og ofte trigget i mødet med arousal-tilstande. Utrygge tilknytningsmønstre kan enten deaktivere, hyperaktivere eller disorganisere den naturlige impuls til at opsøge muligheden for gensidig arousal-regulering og bliver dermed en begrænsende faktor i forhold til vores kapacitet til at indgå i den gensidige regulering. At arbejde med traumer giver både mulighed for og kræver, at vi som terapeuter ser på vores egne tilknytnings-mønstre og undersøger muligheden for at udvide mønstrene og opbygge nye spor. Tilbage til de 3 eksempler en sidste gang. Hvad betyder evnen til gensidig arousal-regulering i mødet med klienterne og supervisanten? 1) Jeg registrerer min krops respons på klientens hyper-arousal jeg bruger mine kropslige færdigheder til at regulere intensiteten, så jeg bliver roligere, samtidig med at jeg fortsat kan mærke den høje arousal. Jeg lægger mærke til, at jeg ikke har en tydelig sansning af hvad der er klientens og hvad der er mit. Grænserne mellem os er slørede. Jeg opdager, at forsiden af min krop er fjern. Da jeg har bragt energi ind på forsiden, opfatter jeg både mig selv og klienten tydeligere. Jeg ser hendes øjne, opfatter, at hun er bange og mærker empati. Jeg mærker, at vi begge er påvirket af den høje arousal og at vi dermed er i samme båd vi er sammen om den. Jeg inviterer klienten til at registrere vores kontaktfelt. Jeg er parat til at invitere hende til at erkende og arbejde med den naturlige flugtimpuls, som sandsynligvis er tilstede inde i angsten. 2) Jeg ved, at jeg er påvirket af et underliggende dybt kollaps hos klienten. Jeg kender tilstanden selv. Jeg husker erfaringer, hvor jeg har oplevet at kunne dele og udforske oplevelsen af kollaps med andre hvor jeg har haft en undergruppe at dele den med. Disse erfaringer støtter mig til at slappe af og læne mig tilbage. Jeg er ikke alene i dette landskab og det behøver klienten heller ikke at være. Jeg kan se på klienten fra et sted, hvor mine øjne signalerer, at det er ok lige meget hvad hun mærker og at jeg er nysgerrig på at høre det. Jeg er parat til at give mit bidrag til udforskning og normalisering af kollaps, hvis hun er parat til det. 3) At være på kanten af et dissociativt mønster, som rummer disorganiserede tilstande kræver langsomhed og forsigtighed. Jeg ved, at jeg ikke kan bestemme, i hvilken grad mønsteret åbner op og afgiver information. Jeg kan hænge ud på kanten af mønsteret sammen med supervisanten og se hvad der sker. Jeg mærker kontakten med supervisanten her og nu, og inviterer ham til at mærke kontakten med mig. Min jordforbindelse og centrering støtter nonverbalt hans. Jeg inviterer til en undersøgelse af, hvilke kropslige færdigheder som støtter os hver især i at mærke, at vi er her sammen lige nu. Fra denne fælles her og nu platform, kan vi sammen se på, bevidne, hvilke tilstande, der er på vej ind i bevidstheden, navngive dem og begynde langsomt at orientere os ind i den case, han har fremlagt, og se hvor disorganiseringen opstår. 12

13 Disse 3 eksempler peger på betydningen af mit eget kendskab til de høj-intense tilstande, jeg møder hos dem, jeg arbejder med, betydningen af min egen erfaring med gensidig arousalregulering og med evnen til selvregulering. Hyperarousal, hypoarousal og disorganisering Jeg har bevidst valgt de 3 eksempler, så de illustrerer samspil omkring henholdsvis hyperarousal, hypo-arousal og dissociation af disorganiserede tilstande. Hyper-arousal-tilstande kan man arbejde på at forløse kropsligt. Orientering, flugt, kamp, beskyttelse, kalde på hjælp har alle aktive impulser i sig, som kan erkendes og bringes i bevægelse kropsligt og derigennem kan regulering ske. Også lammelse kan man arbejde på at forløse, fordi de aktive impulser er tilgængelige under den overliggende immobilitet. 18 Hypo-arousal kan i min erfaring ikke forløses på samme måde. 19 For meget kropslig aktivitet udløser typisk et hop over i hyperarousal i stedet, hvilket ikke hjælper til regulering af hypotilstanden. Regulering af kollaps kan begynde, hvis vi kan være der, ikke blive trukket ind i kollapset, ikke polarisere, blot være der på kanten af tilstanden, anerkende og navngive den. Det inviterer til at opdage, at også i det dybe kollaps er der livsenergi. Den har bare en meget, meget langsom puls. Dissociation er en radikal forsvarsmekanisme. Den beskytter os mod at mærke tilstande eller erindringer, som vi oplever så truende, at vi må skille os af med dem. Dissociation kan rumme både 2. og 3.grads stress tilstande. De mest radikale tilstande, der ligger gemt i dissociative mønstre er disorganiserede. Ligesom med hypoarousal, så duer tanken om forløsning ikke i forhold til disorganisering. 2.grads stress tilstande er logiske, lineære og organiserede. De har et klart mål at komme væk ved at flygte - at vinde over modstanderen ved at slås - at tilkalde hjælp ved at græde - at redde nogen ved at beskytte dem - at se død ud, så chancen øges for at angriberen mister interessen. De disorganiserede tilstande er kaotiske, ikke-lineære, opløsende. De spreder energi, de fokuserer ikke. Hvad støtter arousalregulering af den slags tilstande? Min erfaring fra de sidste års metodeudvikling peger på, at det at bevidne tilstanden sammen med nogen gør en forskel. Man kan ikke forløse en disorganiseret tilstand kropsligt hvis man nærmer sig den direkte kropsligt, bliver man den og taber dermed evnen til at mentalisere. 18 Eksempler på denne arbejdsform kan læses i Peter Levine, Peter Levine er grundlægger af Somatic Exepriencing, SE, en internationalt udbredt traumeterapiform. Fokus ligger på at støtte kroppen i at færdiggøre de impulser, som er blevet forhindret, stivnet osv i traumesituationen. Med bevidstgørelse og færdiggørelse af impulserne sker der en naturlig arousalregulering. Titrating en parallel til begrebet dosering er afgørende i processen- ifølge Levine. 19 Inklusion af hypoarousal som overlevelsesreaktion støttes af mange forskere og terapeuter i dag Ruth Lanius (2010), Bruce Perry (1995), Stephen Porges (2011), David Baldwin (2013), Flemming Kæreby (2010), Hart & Kæreby (2009) og sikkert flere, jeg ikke kender. Samtidig er det sådan, at den officielle PTSD diagnose ikke indeholder symptombeskrivelse, der inkluderer hypoarousal. (Baldwin, Lanius). Der foregår således en diskussion i fagkredse om hvad PTSD og PTS dækker. 13

14 Et kropsligt nærvær her og nu sammen med en anden eller sammen med en gruppe kan danne en grænse til disorganiseringen, som gør det muligt at erkende den, navngive den, se den, lære den at kende. Eksternalisering af tilstanden, så man ser på den på afstand i meget små doser af gangen, er som regel støttende. 20 Det er denne erfaring, der ligger til grund for den sidste beskrivelse af mit samspil med supervisanten. Ovenstående korte refleksioner over metode viser for mig kompleksiteten i hvad det kræver af os som terapeuter at deltage i gensidig regulering af traumerelaterede tilstande. Der findes ikke en metode, der duer til alle tilstandene. Der er brug for accept og rumning af hele spektret mellem udadreagerende hyperarousaltilstande og indadreagerende kollaps/hypoarousal-tilstande. Der er brug for vågenhed i forhold til, hvad der gemmer sig under henholdsvis dissociation og udadreaktion. Og der er brug for vågenhed i forhold til forskellen på organiserede og disorganiserede tilstande og hvad de har brug for. At arbejde med traumeterapi er en udviklingsrejse for alle, der deltager. Det er krævende - og samtidig et privilegium at deltage i i fællesskab at række ind til de dybeste, instinktive lag i det at være menneske. 20 Kolbjørn Vårdal og jeg arbejder på vores traumeterapeutiske efteruddannelseskurser på at klargøre hvilke metoder, der er funktionelle i forhold til henholdsvis 2.og 3.grads stress tilstande og i forhold til organiserede og disorganiserede tilstande. Erfaringerne med eksternalisering, som støtte til afgrænsning og mentaliering i forhold til disorganisering, er gjort i den kontekst. 14

15 Referencer Agazarian, Yvonne M. (2006): Systems Centered Practice. Selected Papers on Group Psychotherapy. London, Karnac. Baldwin, David (2013): Primitive mechanisms of traumaresponse: An evolutionary perspective on trauma-related disorders. I Neuroscience and Biobehavioral Reviews 37 (2013), s Brantbjerg, Merete Holm (2014): Om overlevelsesreaktioner. Undervisningsmateriale. Brantbjerg, Merete Holm (2014b): Differentiating low energy states related to stress. Udkommer i bog relateret til konference i EABP (European Ass.of Body Psychotherapy) september 2014 i Lissabon. Brantbjerg, Merete Holm (2007): Ressourceorienteret færdighedstræning som psykoterapeutisk metode. 50 siders artikel. København, egen udgivelse. Brantbjerg, Merete Holm (2008): Relationsaspektet i ressourceorienteret færdighedstræning. 30 siders artikel. København, egen udgivelse. Brantbjerg, Merete Holm (2009): Hyporespons den skjulte udfordring i mestring af stress. 30 siders artikel. København, egen udgivelse. Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed og personlighed. Hans Reitzels Forlag. Hart, S. & Kæreby, F. (2009): Dialogen med det autonome nervesystem i den psykoterapeutiske proces. I Matrix, 2009, 3, s Jørgensen, Steen (1993) Bearbejdning af choktraumer/posttraumatisk stress i Bodynamic Analyse. I Jørgensen, Steen (red.) (1993) Forløsning af choktraumer. København, Forlaget Kreatik. Karpman, Stephen: Dramatriangle Kæreby, Flemming: Hvad er psykofysiologisk Traumeterapi? under litteratur/artikler Lanius, R.A. et al (2010): Emotion Modulation in PTSD: Clinical and Neurobiological Evidence for a Dissociative Subtype. I American Journal of Psychiatry 167:6 s , June

16 Levine, Peter (2012): Den tavse stemme. København, Hans Reitzels Forlag Ogden, Pat, Minton, K. & Pain, C. (2006): Trauma and the Body. A Sensorimotor Approach to Psychotherapy. W.W Norton & Company. New York. Panksepp, J. & Biven, L. (2012): The Archeology of Mind. Neuroevolutionary Origins of Human Emotions. W.W.Norton & Company, New York & London. Perry, Bruce (1995): Childhood Trauma, the Neurobiology of Adaptation and Use-dependent Development of the Brain: How States becomes Traits. Infant Mental Health Journal Vol.16 No.4 Winter Porges, Stephen (2011). The polyvagal theory. New York, NY: WW Norton. Maurer, Robert (2006): Kaizen, et lille skridt kan ændre dit liv. Borgen. Stauffer, K., Medina, L.& Chipperfield,D.(2007): Relational Psychotherapy and the wounded healer. Artikel I CABP Newsletter No 35, Summer 2007 Kæreby, Flemming (2010): Hvad er psykofysiologisk Traumeterapi? under litteratur/artikler Wennerberg, Tor (2011): Vi er vores relationer. Om tilknytning, traumer og dissociation. Dansk Psykologisk Forlag. Wennerberg, Tor (2013): Själv och tilsammans. Om anknytning och identitet i relationer. Natur & Kultur. Wolterstorff, E. & Grassmann, H. (2012): The scene of the Crime: Healing familial & other ingroup trauma roles. 16

Om overlevelsesreaktioner

Om overlevelsesreaktioner Om overlevelsesreaktioner Første udgave blev skrevet af Merete Holm Brantbjerg og Steen Jørgensen i februar 2010 Denne anden udgave fra 2014, skrevet af MHB rummer både afsnit fra den oprindelige version

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring SE-terapi Somatic Experience En metode udviklet af Ph. d Peter A. Levine Forløsning af fastfrysning gennem fokus på kropssansning.

Læs mere

Hyporespons den skjulte udfordring i mestring af stress. af Merete Holm Brantbjerg november 2009

Hyporespons den skjulte udfordring i mestring af stress. af Merete Holm Brantbjerg november 2009 Hyporespons den skjulte udfordring i mestring af stress af Merete Holm Brantbjerg november 2009 Moaiku 2009 Bodynamic Brantbjerg Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET. Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG

TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET. Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG Hvordan reagerer vi, hvis klienten tænder på os seksuelt og hvis vi mærker seksuel reaktion i vores egen krop?

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Musklernes Intelligens

Musklernes Intelligens Musklernes Intelligens af Merete Holm Brantbjerg 2.udgave juli 2007 Kroppens muskler rummer et stort psykologisk potentiale. De er aktive i talrige sociale, følelsesmæssige, kognitive og fysiske funktioner.

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

MESTRINGSFÆRDIGHEDER OG OVERLEVELSESSTRATEGIER I FORBINDELSE MED TRAUMER OG TRAUMATISK STRESS.

MESTRINGSFÆRDIGHEDER OG OVERLEVELSESSTRATEGIER I FORBINDELSE MED TRAUMER OG TRAUMATISK STRESS. MESTRINGSFÆRDIGHEDER OG OVERLEVELSESSTRATEGIER I FORBINDELSE MED TRAUMER OG TRAUMATISK STRESS. Stort set alle teoretikere og praktikere inden for arbejdet med traumer og traumatisk stress har forstået

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

TRE KLINISKE FORMER FOR IMMOBILISERENDE FORSVAR

TRE KLINISKE FORMER FOR IMMOBILISERENDE FORSVAR NY STRATEGI FOR PTSD-TERAPI Tekst: Flemming Kæreby Billeder: Eugène Delacroix I den senere tid har traumeforskere overvejet, om de skulle udvikle kriterier for at skelne mellem forskellige typer af Post

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Ressourceorienteret færdighedstræning

Ressourceorienteret færdighedstræning Ressourceorienteret færdighedstræning som psykoterapeutisk metode af Merete Holm Brantbjerg november 2007 Moaiku 2007 Bodynamic Brantbjerg Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

ROF Nærværsøvelser. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale.

ROF Nærværsøvelser. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale. ROF Nærværsøvelser af Merete Holm Brantbjerg Marts 2013 Moaiku 2013 Bodynamic Brantbjerg Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden skriftlig aftale. Denne manual er et uddrag

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

DEN KROPSPSYKOLOGISKE INDFALDSVINKEL

DEN KROPSPSYKOLOGISKE INDFALDSVINKEL DEN KROPSPSYKOLOGISKE INDFALDSVINKEL TIL ARBEJDET MED PTSD OG JEG ET Tekst: Ditte Marcher og Lene Wisbom Siden midten af 1980 erne har Bodynamic systemet udviklet veje til at arbejde med traumer og stressrelaterede

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen Empati i supervision Af: Gerda Rasmussen Supervision er en udfordrende proces. Det kræver nemlig, at vi som supervisor kan arbejde både med de faglige problemstillinger og på samme tid skabe et trygt supervisionsrum,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

YOGA I TERAPI MOD STRESS

YOGA I TERAPI MOD STRESS YOGA I TERAPI MOD STRESS Tekst: Annalie Jørgensen Fotos: Ercan Alister Kosar, Prana-magasinet Min motivation for at arbejde med stressramte har uden tvivl været min egen historie en historie som tæller

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere