Homeless people in carehomes. Gruppenr. 6 Anslag Kirsten Riberholdt Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Homeless people in carehomes. Gruppenr. 6 Anslag 95.544. Kirsten Riberholdt Andersen 190403"

Transkript

1 Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Titel (på engelsk) Hjemløse på forsorgshjem Homeless people in carehomes Gruppenr. 6 Anslag Vejleder Sine Weissschadel Studerende Inger-Margrethe Dahl Hold Pvs12å Kirsten Riberholdt Andersen Esben Lund Esmarch Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt af 16/ Underskrift:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning (fælles) Problemformulering (fælles) Afgrænsning (fælles) Begrebsafklaring Socialt udsatte (Inger-Margrethe) Hjemløshed (Inger-Margrethe) Servicelovens 110 og 110 boformer (Kirsten) Arbejdsdusør, aktivering, pligter og arbejde (Esben) Egen bolig (Esben) Medborgerskab (Esben) Handleplan og opholdsplan (Kirsten) Metodeovervejelser (Esben) Videnskabsteoretiske overvejelser (Esben) Hermeneutik (Esben) Forforståelse (Esben) Den hermeneutiske cirkel (Esben) Positivisme (Esben) Egne kvalitative interviews (Kirsten) Valg af informanter (Kirsten) Udførelse af interviews (Kirsten) Andres empiri (Inger-Margrethe) Livet på hjemløseboformer (Inger-Margrethe) Fra hjemløs til egen bolig (Inger-Margrethe) Ankestyrelsens årsrapport (Inger-Margrethe) Side 1 af 48

3 3.4 Metodeovervejelser Teori Berit Bae (Inger-Margrethe) Axel Honneth (Kirsten) Pierre Bourdieu (Esben) Præsentation af teoretikere Dialektisk relationsteori ifølge Berit Bae (Inger-Margrethe) Honneths Teorier (Kirsten) Den private sfære (Kirsten) Krænkelser i den private sfære (Kirsten) Den retslige sfære (Kirsten) Krænkelser i den retslige sfære (Kirsten) Den solidariske sfære (Kirsten) Krænkelser i den solidariske sfære (Kirsten) Pierre Bourdieus (Esben) Habitus (Esben) Dispositioner (Esben) Kapital (Esben) Felt (Esben) Beskrivelse af forsorgshjem Forsorgshjem Nord (Kirsten) (Kirsten) Mål og værdier (Kirsten) Forsorgshjem Syd (Esben) Analyse af livet på forsorgshjemmet Analyse af forholdet mellem beboerne og medarbejderne (Kirsten) Analyse af forholdet mellem beboerne (Inger-Margrethe) Side 2 af 48

4 6.3 Praktiske udfordringer i de fysiske rammer på forsorgshjem (Inger-Margrethe) Psykiske udfordringer og misbrug (Inger-Margrethe) Analyse af aktiviteter (Esben) Dem der deltager i aktiviteterne (Esben) Dem der ikke deltager i aktiviteterne (Esben) Analyse af kontakten til andre indsatser (Kirsten) Handleplaner (Kirsten) Kontakten til kommunale sagsbehandlere (Kirsten) Boligsøgning (Kirsten) Analyse egen bolig (Esben) Udflytningen (Esben) Ensomhed (Esben) Netværk (Esben) Analyse af de pædagogiske metoder på forsorgshjem Nord og Syd Analyse af forsorgshjem Nord (Kirsten) Analyse af forsorgshjem syd (Inger-Margrethe) Analyse af medborgerskab (Esben) Den ældre gruppe (Esben) Den yngre gruppe (Esben) Det pædagogiske arbejde for medborgerskab (Esben) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste (Fælles) Bilag 1. Interview med beboere Bilag 2. Interview med pædagog fra forsorgshjem syd Bilag 3. Interview med pædagog fra forsorgshjem nord Side 3 af 48

5 1 Indledning Dette bachelorprojekt vil handle om Socialt udsatte borgere i Danmark, der enten har haft, eller stadig har problematikker omkring hjemløshed. Vores interesse i studiegruppen for feltet, kommer for den enes vedkommende fra et praktikophold på et pensionat under Servicelovens 110 (Ministeriet for børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2014), og for de 2 andres vedkommende, fra det daglige arbejde på 2 store forsorgshjem under samme paragraf. Ifølge den nationale kortlægning af hjemløshed var der i uge 6 i hjemløse i hele landet. Dette tal er et øjebliksbillede. Det skønnes at der i løbet af et år er mellem og borgere der havner i hjemløshed (Benjaminsen & Lauritsen 2013). Det at være hjemløs er ikke kun et spørgsmål om at finde en bolig. For det meste falder det sammen med en række andre problematikker, der gør at disse borgerne er socialt udsatte. Det kan være misbrug, psykisk sydom, lille eller intet socialt netværk, dårlig økonomi, intet arbejde eller kriminalitet. Hver nat sover ca hjemløse borgere på et af landets 73 forsorgshjem, som arbejder ud fra Servicelovens 110. Ophold på 110 skal ifølge loven have midlertidig karakter. Det er meningen at den enkeltes situation skal afklares, hvorefter der så arbejdes hen imod en mere permanent løsning. En stor del af det pædagogiske arbejde på forsorgshjemmet består derfor i at resocialisere borgerne med henblik på at flytte i egen bolig, med eller uden bostøtte. Nogle hjælpes videre til en anden boform hvis det skønnes at opgaven falder udenfor rammerne og mulighederne på 110. Gennem de sidste år er den gennemsnitlige opholdslængde kun steget, og over halvdelen af beboerne er gengangere (Ankestyrelsen 2013). En stor kvalitativ undersøgelse blandt beboere på landets forsorgshjem (Benjaminsen, Dyrvig & Gliese 2015), viser at 86 % af beboerne er glade for at være på hjemmene. Forhold der især har betydning for beboerne er relationen til personalet og hvilke muligheder der er for aktiviteter. Er det i virkeligheden et udtryk for at det pædagogiske arbejde, og livet på hjemmene, i højere grad socialisere til netop livet på et forsorgshjem, i stedet for at gøre beboerne i stand til at klare sig i det etablerede samfund? Samtidig har 90 % af beboerne, ifølge samme undersøgelse, et ønske om at få og beholde egen bolig. Side 4 af 48

6 Vi er optaget af hvorfor det i praksis er så svært, at tage skridtet fra forsorgshjemmet til egen permanent bolig? Hvorfor kan nogle tilsyneladende fungere på et forsorgshjem, og ikke i egen bolig, med eller uden bostøtte? Hvilke metoder og tilgange bruger forsorgshjemmene i deres pædagogiske arbejde? Hvordan kan det pædagogiske arbejde på forsorgshjemmene tilrettelægges så det er med til at forbedre de hjemløses mulighed for at blive en integreret og aktiv del af det danske samfund? For at finde svar på nogle af disse spørgsmål, vil vi arbejde med følgende problemformulering 1.1 Problemformulering På hvilken måde påvirkes hjemløse borgere af livet på et forsorgshjem, og hvordan kan det pædagogiske arbejde forbedre deres mulighed for at fastholde egen bolig. 1.2 Afgrænsning Samfundsmæssigt set er feltet omkring socialt udsatte meget bredt. Der er mange årsager til at borgere er socialt udsatte, og nogle af dem hjemløse. I et pædagogisk perspektiv er der mange vinkler, og der foregår meget forskelligartet pædagogisk og sundhedsfagligt arbejde blandt denne borgergruppe. Vi har valgt at afgrænse dette projekt til at omhandle livet og det pædagogiske arbejde der foregår på landets 110 boformer, og den støtte borgerne nogle gange får i eget hjem efter et ophold. Målgruppen vil derfor være de borgere der allerede er, eller har været indskrevet på et forsorgshjem. Vi vil arbejde med betydningen af de relationer der opstår på forsorgshjemmene, både beboerne imellem, men også mellem dem og personalet. Vi vil kigge på de pædagogiske metoder, samt rammerne og aktivitetsmulighedernes betydning. Omkring arbejdet med at få de hjemløse borgere tilbage i det etablerede samfund, og i egen bolig, vil vores fokus være på hvad de hjemløse selv mener, er vigtigt for at kunne fastholde egen bolig, og dermed hvordan den del af det pædagogiske arbejde tilrettelægges bedst muligt. Vi vil også se på den position og den rolle de har i livet som tidligere hjemløs, og hvilken betydning det har for deres muligheder i samfundet. Der vil ikke være fokus på det forebyggende arbejde, der kan være i at forhindre der kommer nye hjemløse. Alligevel mener vi vores emne har stor samfunds- og professionsmæssig relevans, fordi Side 5 af 48

7 mange hjemløse søger forsorgshjemmene som sidste udvej i en kaotisk situation. Derfor er det af høj samfundsmæssig værdi at kunne hjælpe disse borgere videre gennem det pædagogiske arbejde på forsorgshjemmene og bagefter i eget hjem. 2 Begrebsafklaring For at skabe klarhed for læseren, vil vi i det følgende beskrive og definere de mest centrale begreber i feltet omkring hjemløshed, der bliver brugt i dette projekt. 2.1 Socialt udsatte Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold definere socialt udsatte som en bred samlet betegnelse for de borgere der lever på samfundets yderkant, med sjælden tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke formår at drage nytte at de tilbud samfundet tilbyder. Servicestyrelsens udsatteenhed konkretisere det lidt nærmere til personer der har et eller flere tunge problemer som blandt andet sindslidelse, alkohol eller stofmisbrug, hjemløshed, prostitution, vold i nærer relationer eller senfølger af seksuelle overgreb (Socialstyrelsen 2015). De borgere der er målgruppen for dette projekt, har eller har alle haft problematikker omkring hjemløshed. De fleste har også et eller flere af Servicestyrelsens andre nævnte problematikker. 2.2 Hjemløshed I dette projekt vil vi bruge den definition der er brugt i den nationale kortlægning af hjemløshed hvert 2. år de sidste 8 år. Her tælles alle hjemløse i uge 6 over hele landet. Definitionen udspringer af den Europæiske ETHOS-klassifikation, der er et forsøg på at have en nogenlunde ens definition i hele Europa. I Danmark er den dog tilpasset vores nationale forhold. Begrebsdefinition er: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. (Benjaminsen & Lauritsen 2013, s.19) Denne definition tager kun udgangspunkt i borgerens boligsituation, idet omdrejningspunktet er om borgeren disponerer over egen bolig. Den kan derfor kritiseres for i sin begrebsdefinition ikke at medregne funktionelle hjemløse, som er borgere der af sociale grunde ikke kan være i deres egen bolig. I praksis tælles de dog ofte med alligevel, da de borgere der sover på gaden eller opholder sig Side 6 af 48

8 i en bolig der ikke er juridisk beskyttet, f.eks. på et forsorgshjem under 110, netop tælles med uden at skele til om de rent faktisk disponere over egen bolig uden at benytte denne. De borgere der har ophold under Servicelovens 107 tæller heller ikke med. 107 er tidsbegrænset ophold med særlig tilrettelagt støtte (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2014). Opholdene genovervejes typisk hver 6 måned. I praksis er der en del hjemløse der bor der. 2.3 Servicelovens 110 og 110 boformer I Serviceloven står der: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2014). Når der tales om boformer under Servicelovens 110, er det en fællesbetegnelse for forsorgshjem og herberger der er tiltænkt hjemløse socialt udsatte borgere. Dette projekt er afgrænset til at omhandle de borgere der har, eller har haft ophold på en 110 boform. Vi vil i dette projekt kalde 110 boformerne for forsorgshjem eller blot hjem. Et vigtigt element i måden de fleste forsorgshjem drives på, er selvmødeprincippet. Det indebærer at en borger altid kan komme af egen drift uden på forhånd at være tildelt en plads. Det er med til at sikre at en borger der akut mister sin bolig uanset årsag, altid kan få tag over hovedet. Nogle steder nævner vi Servicelovens 107 og 108 (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2014). 107 er tidsbegrænset ophold med særlig tilrettelagt støtte som nogle hjemløse tilbydes efter et ophold på forsorgshjem. 108 er ofte den paragraf der bruges til permanente ophold på boformer. Nogle forsorgshjem har ud over 110 også pladser på 107 og Arbejdsdusør, aktivering, pligter og arbejde Arbejdsdusør er betegnelsen for den betaling beboerne på hjemmene modtager for at udfører et stykke arbejde (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2011). Typisk ligger dusøren på ca. 15 kr. i timen før skat. Det arbejde de udfører, er på nogle hjem en integreret Side 7 af 48

9 del af det pædagogiske arbejde. Samtidig er det mange steder en del af den aktiveringspligt kommunerne har overfor de beboere der modtager kontanthjælp. Nogle steder er aktiveringen dog helt skilt fra hjemmet og ligger hos kommunens normale aktiveringssteder, hvor der ikke må gives dusør. Der er altså ikke aktiveringspligt for de beboere der ikke modtager kontanthjælp. På nogle hjem er der alligevel arbejdspligt, som både kan dække over decideret produktionsvirksomhed, som led i det pædagogiske arbejde, men også over almindelige husholdningspligter som rengøring, oprydning og madlavning. 2.5 Egen bolig Egen bolig definere vi som en bolig der er permanent og med en lejekontrakt, så det alene er lejer selv, der bestemmer varigheden af opholdet i boligen, forudsat at gældende regler overholdes (Stigaard 2011, s.23). 2.6 Medborgerskab Vi læner os op af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations syn på medborgerskab. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2011, s. 11) Det går grundlæggende ud på at alle borgere er ligeværdige medlemmer af samfundet. Det deles op i 3 dele. 1.) Rettigheder og pligter. At de er det samme for alle. 2.) Deltagelse. At man er politisk aktiv, aktiv i nærdemokratiet og i forenings og kulturlivet. 3.) Identitets og tilhørsforhold. At borgeren føler sig anerkendt og som en del af fællesskabet. Vi har i vores interview spurgt ind til hvad de hjemløse borgere selv tænker om medborgerskab og det at være aktiv samfundsborger. 2.7 Handleplan og opholdsplan Når beboerne bliver indskrevet på 110 boformerne, udfærdiges der en opholdsplan, hvor målet med opholdet beskrives, og hvilken støtte der skal tilbydes for at nå dette mål. Denne opholdsplan kan efterfølgende koordineres med og eventuelt indgå i en kommunal handleplan. Det er en koordinerende plan mellem borgeren og de instanser der er involveret i borgerens liv. Kommunal sagsbehandler har pligt til at tilbyde at udarbejde en handleplan ifølge Servicelovens 141, stk. 2, litra 2. (Ministeriet for børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2014) Side 8 af 48

10 3 Metodeovervejelser I det følgende vil vi gøre rede for vores videnskabsteoretiske overvejelser. Vi vil også redegøre for vores indsamlede empiri ved at beskrive hvordan og hvad vi har indsamlet af data, for at kunne undersøge vores problemformulering. Det drejer sig om overvejelser i forbindelse med vores egne og andres kvalitative interviews, samt andres kvantitative data og statistik fra forskellige spørgeskemaundersøgelser, rapporter samt den teori vi har valgt at undersøge empirien med, for at forsøge at besvare vores problemformulering 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Vi vil benytte både en hermeneutisk og positivistisk tilgang som er de 2 hovedretninger inden for videnskabsteori (Thuren 2010, s. 18). I det følgende gør vi rede for dette Hermeneutik Hermeneutikken er læren om fortolkning. Denne tilgang bygger på empati og indføling og søger at forstå menneskers handlinger og oplevelser på baggrund af den kontekst det foregår i (Thuren 2010, s. 106). Det er brugbart for os i vores analyse af de interviews vi bruger i projektet, dels for at prøve at forstå borgerne og deres situation og dermed blive i stand til at finde løsninger, der forhåbentligt kan forbedre og udvikle den pædagogiske praksis Forforståelse Et vigtigt element i hermeneutikken er forforståelsen (Thuren 2010, s. 66). Den gør at en tolkning altid er individuel ud fra vedkommendes egen måde at se verden på. Det gør at en tolkning altid er relativ, da en anden person med en anden forforståelse vil komme frem til et andet resultat. Det er dermed også hermeneutikkens begrænsning, at der aldrig opnås en endegyldig sandhed. I dette projekt skal vi være særligt opmærksomme på vores forforståelse. Vi har alle i gruppen kendskab og stor erfaring i arbejdet med hjemløse borgere. Det er på den ene side en fordel, da vi ved meget om de forhold og den kontekst de hjemløse borgere lever i, både på forsorgshjemmene men også i tiden inden og efter et ophold. Dermed er vores forudsætninger for at forstå og sætte os ind i den enkeltes situation gode. Ulempen er på den anden side, at vores forforståelse gennem netop erfaringen og kendskabet til feltet, gør at der er risiko for at vi bliver snæversynede og ude af stand til at analysere objektivt (Jensen 2010, s. 108). Side 9 af 48

11 3.1.3 Den hermeneutiske cirkel Derfor vil vi benytte os af principperne i et andet centralt element indenfor hermeneutikken, den hermeneutiske cirkel. Det er et udtryk for at det kendskab og den viden vi har om feltet, hele tiden udvikles ved at vi søger ny viden og vender tilbage til feltet. Hermed bliver indsigten større og der bliver mulighed for at se feltet fra nye vinkler, som igen giver anledning til at søge mere viden osv. (Turen 2010, s. 69) Positivisme Positivismen er en videnskabsteoretisk tilgang der lægger vægt på alt det der kan måles, vejes, sanses og logisk udtænkes. Den har sit udspring i naturvidenskaben, og tillægger ikke subjektive beskrivelser, spekulationer og tolkninger nogen værdi (Turen 2010, s.19). Tilgangen er især brugbar i forhold til vores problemformulering ved gennem kvantitative spørgeundersøgelser blandt hjemløse borgere, at kunne give faktuelle oplysninger om hjemløshed, i en lidt bredere forstand. Derudover kan vi sammenholde de faktuelle oplysninger med de resultater vi kommer frem til gennem vores kvalitative analyser. 3.2 Egne kvalitative interviews Vi har valgt at bruge et kvalitativt semistruktureret livsverdensinterview. Kendetegnet ved denne interviewform er at man ønsker at beskrive informantens oplevede livsverden, for senere at kunne analysere det beskrevne (Kvale 2009, s.143). Det er en meget åben interviewform, der dog har et tema og nogle mere eller mindre færdigformulerede spørgsmål i form af en spørgeguide (Kvale 2009, s.151). Fordelen ved denne form er, at der er mulighed for at stille tillægsspørgsmål og forfølge informantens svar og udtalelser. Dermed er der også mulighed for at få en dybere og større indsigt i informantens livsverden Valg af informanter Vi har valgt at interviewe en række hjemløse borgere fordelt på 2 forsorgshjem. Vi har forsøgt at finde informanter af begge køn, og med forskellig alder, nogenlunde repræsenteret i det forhold der er mellem køn og alder på forsorgshjemmene. 2 kvinder og 5 mænd sagde ja til at blive interviewet, hvilket svarer nogenlunde til den aldersspredningen der er på hjemmene, hvor der er 76 % mænd og 24 % kvinder (Ankestyrelsen 2013, s. 6). Den yngste er 20 år og den ældste 60 år. Derudover har vi interviewet 1 pædagog på hvert af de 2 forsorgshjem. Side 10 af 48

12 3.2.2 Udførelse af interviews Da formålet med vores interviews er at få en dybdegående viden om informanternes oplevede livsverden, har vi valgt at udnytte de relationer og den tillid der er mellem de af informanterne der er beboere og os som fast personale på de 2 hjem (Kvale 2009, s.136). Derfor har vi på hvert hjem gennemført interviews med informanter der kender og har tillid til os som interviewer. Dette kombineret med et løfte om anonymitet, må forventes at give en større åbenhed fra deres side. Ulempen kan omvendt være, at netop den position vi har som interviewer, i kraft af vores daglige arbejde gør, at informantens svar bliver uhensigtsmæssigt påvirket (Kvale 2009, s.137). I interviewene med beboerne handlede temaet i spørgeguiden om deres tanker omkring medborgerskab og hvad der ifølge dem skal til for at være aktiv samfundsborger. Desuden handlede det om deres syn på livet på forsorgshjemmet og deres tanker om udflytning. I interviewet med pædagogerne var temaet deres beskrivelse af de pædagogiske metoder på hjemmene. For at skabe tryghed for informanten om interviewet, startede intervieweren med at lave det Kvale kalder en Briefing (Kvale 2009, s.149), hvor intervieweren fortæller lidt om formålet, og at intervieweren skriver lidt ned undervejs. Vi valgte ikke at bruge båndoptager, men blot at skrive stikord undervejs, hvorefter vi transskriberede umiddelbart bagefter. Forløbet var i alle tilfælde under 20 minutter, hvilket gjorde at intervieweren godt kunne huske det sagte indtil bagefter Efter interviewet blev der lavet en debriefing (Kvale 2009, s.88), hvor intervieweren sluttede af ved i hovedtræk at sige hvad der var blevet sagt, samtidig med at informanten blev spurgt om der var mere at tilføje inden det blev endeligt afsluttet 3.3 Andres empiri Vi vil også inddrage brudstykker af andres kvalitative og kvantitative empiri. Det drejer sig om 3 rapporter der indeholder interviews og spørgeskemaundersøgelser blandt hjemløse, samt statistisk materiale på området. De bliver præsenteret i det følgende Livet på hjemløseboformer Livet på hjemløseboformer er en helt ny brugerundersøgelse blandt hjemløse borgere på 110 boformer (Benjaminsen et al. 2015). Rapporten bygger både på kvantitative og kvalitative data. Den har fokus på beboernes oplevelse af opholdet på boformerne, forholdet til personalet og de andre beboere, boformernes fysiske rammer, Side 11 af 48

13 mulighederne for aktiviteter og hvilken støtte de modtager under opholdet. Herudover undersøges beboernes egne ønsker omkring fremtidige boligønsker og støttebehov. Det at undersøgelsen har fokus på selve opholdet på boformerne ud fra et bruger perspektiv, og at de hjemløse borgeres egne ønsker for fremtidige boligløsninger og støttebehov undersøges, gør den relevant i vores analyse. Både i forhold til hvordan den pædagogiske indsats påvirker beboerne, og dermed også hvordan den kan styrkes, både på boformerne og efter endt ophold i egen bolig. Rapporten er bestilt og betalt af Rådet for Socialt Udsatte, der er en statslig organisation som har til opgave at være talerør for socialt udsatte i Danmark (Rådet for Socialt udsatte 2015). Rapporten er udarbejdet af SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som er et uafhængigt nationalt forskningscenter, der hører til under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Selvom undersøgelsen er bestilt af en interesseorganisation, må den betegnes som valid og af høj forskningsmæssig værdi, da SFI netop lever af at være upartisk og professionel indenfor velfærdsforskning (Benjaminsen et al. 2015) (Mark 2009, s.134) Fra hjemløs til egen bolig Fra hjemløs til egen bolig (Stigaard 2011) er et interviewstudie blandt tidligere hjemløse. Formålet med denne rapport er at finde ud af hvad tidligere hjemløse har oplevet som særligt betydningsfuldt for at komme ud af hjemløshed. Dermed finder vi rapporten brugbar i vores analyse for at forsøge at svare på problemformulerings sidste del der netop handler om hvordan den hjemløse bedst muligt hjælpes ud af hjemløshed. Vi vil analysere på brudstykker af de udsagn der er fremkommet under interviewene. Rapporten er også lavet af SFI. Den er bestilt af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ankestyrelsens årsrapport Vi vil bruge uddrag fra Ankestyrelsens årsrapport over botilbud efter Servicelovens 110 (Ankestyrelsen 2013). Det er et omfattende statistisk materiale der bygger på de indberetninger der kommer fra de 73 forskellige 110 botilbud der er i Danmark. Rapporten er især egnet til at give faktuelle oplysninger om antal pladser, antal ophold, længden af ophold, beboernes alder, tilbagefalds procenter og oplysninger om hvor mange beboerne der udskrives til egen bolig mv. Derimod siger rapporten ikke noget om hvordan beboerne har det, hverken på boformerne eller efter endt ophold. Side 12 af 48

14 Ankestyrelsen må forventes at være upartisk og have stor forskningsmæssig erfaring i udarbejdelse at sådanne rapporter, hvilket gør materialet valid (Mark 2012, s.134). Dog er der den usikkerhed i rapportens oplysninger, at de udelukkende stammer fra bostedernes egne indberetninger. Der er dermed en vis risiko for fejl, der skyldes upræcise, eller misforståede indberetninger. 3.4 Metodeovervejelser Teori I det følgende vil vi gøre rede for den teori vi har valgt at bruge til at analysere vores empiri med Berit Bae For at undersøge hvordan livet på et forsorgshjem påvirker de hjemløse borgere. vil vi se på hvilken rolle anerkendelse har, og hvad der er på spil i relationerne mellem beboerne indbyrdes og mellem dem og personalet. Til det vil vi bruge nogle af Berit Baes begreber fra hendes tolkning af Løvlie Schibbyes dialektiske relationsteori Axel Honneth For at se på hvilken betydning anerkendelse og krænkelser har i forhold til hjemløse borgere på både individniveau og samfundsniveau, vil vi bruge Axel Honneth anerkendelsesteori. Hans begreber om de 3 sfærer, mener vi er meget brugbare til at se på hvordan anerkendelse og krænkelser påvirker den enkelte borger på forsorgshjemmene og hvilken betydning det har for deres liv i samfundet. Vi vil analysere på de relationer og det hverdagsliv der er på hjemmene, samt se på hvad de hjemløse borger selv siger omkring det at flytte ud og deres tanker om medborgerskab Pierre Bourdieu Vi har valgt at bruge Pierre Bourdieus begreber om habitus, dispositioner, kapitaler og felt (Wilken 2009), til at få en bedre forståelse af den status og social position de hjemløse har på hjemmene og i samfundet. Begreberne vil vi bruge til at analysere på aktiviteterne og det daglige liv på forsorgshjemmene, som det opleves af de hjemløse borgere. Vi mener Bourdieus begreber kan give en forståelse af de hjemløse borgeres handlemåder og være med til at undersøge, hvad der virker i det pædagogiske arbejde, men også hvordan det kan udvikles. Side 13 af 48

15 4 Præsentation af teoretikere I det følgende vil vi præsentere de teoretikere vi vil bruge. Vi vil forklare de begreber fra deres teorier vi har valgt at bruge i dette projekt 4.1 Dialektisk relationsteori ifølge Berit Bae. Den norske psykolog og forsker Berit Bae har forsket i anerkendende relationer og tager udgangspunkt i Schibbye s dialektiske relations teori (Bae1996, s.7). Denne teori bygger ifølge Schibbye på den tyske filosof Hegel s princip om anerkendelses dialektik hvilket vil sige, at dannelsen sker gennem modsætninger eller modsigelser. Herved bliver vi kun bevidste om os selv og vores selvstædighed, ved at blive anerkendt af den anden samt at relationen er baseret på ligeværd. Vores forskellige erfaringsgrundlag gør at vi ikke er ligestillede, men vi er alle lige meget værd. Begge parter må se hinanden og sig selv som lige, for at der kan se en udvikling. Vi er gensidigt afhængige af hinanden (Bae1996, s.7), idet vi udvikler os gennem de påvirkninger vi giver hinanden i relationen. Anerkendelsen giver selvværd og identitet, da man bliver hørt, set og forstået. Ifølge Berit Bae er anerkendelse ikke en metode men en grundholdning. I forbindelse med den dialektiske relationsteori hænger anerkendelse sammen med erkendelse (Bae1996, s.8). Hermed menes, at vi er nødt til at have forståelse for den andens erfaringsbaggrund samt virkelighedsopfattelse. Man må erkende at noget ubetydeligt for en person kan have stor værdi for en anden og man skal kunne sætte sig ind den andens oplevelsesverden. Anerkendelse indeholder mange forskellige væremåder. Bae bruger fire delelementer: 1. Forståelse og indlevelse - her mener Bae, at man skal kunne indleve sig i den andens oplevelsesverden for at kunne forstå intentionerne, meningerne og hvilke følelser den anden har (Bae 1996, s.9). Bae taler om at være lydhør overfor modparten for at kunne forstå denne. Dette indebærer at man skal kunne fange de metakommunikative signaler der formidles nonverbalt. Det være sig f.eks. tonefald, mimik, kropssprog og toneleje. Man skal altså være opmærksom på det usagte (Bae 1996, s.10). 2. Bekræftelse her mener Bae, at man spejler den andens oplevelser, og dermed viser respekt for de følelser der vises. Man bekræfter den andens signaler og dette giver en tryghed for Side 14 af 48

16 modparten, i at bliver forstået (Bae 1996, s.12). Man kan eventuelt stille åbne, undrende og accepterende spørgsmål til modparten når der kommunikeres. 3. Åbenhed Bae mener det er vigtigt at kunne slippe kontrollen (Bae 1996, s.13). Hvis det der var hensigten har taget en anden drejning er det vigtigt, at kunne se på situationen fra en anden vinkel og her se muligheder fremfor begrænsninger. Åbenheden kan føre til en erkendelse og refleksion af egne handlinger. 4. Selvreflekterende og afgrænsende det er ifølge Bae vigtigt at kunne forholde sig til egne oplevelser for at kunne anerkende modparten. Det vil sige at egne oplevelser og følelser skal kunne adskilles fra modpartens (Bae 1996, s.16). 4.2 Honneths Teorier Axel Honneth, professor, sociolog og filosof, har udviklet en teori om menneskets behov for anerkendelse. Honneth betegner sin teori som en normativ teori om det gode liv, og mener at det er grundlæggende for det enkelte individs identitetsdannelse, at få anerkendelse. Honneths fokus, er på generelle samfundsmæssige processer, og forståelsen af anerkendelsens betydning for individets samfundsmæssige integration og dets socialisering (Jensen 2014, s.199). I det følgende vil vi gøre rede for de af Honneths centrale begreber som vi vil bruge i vores analyse. Honneth bruger begrebet sfære, og har tre former for gensidige anerkendelser, som han mener, er nødvendige for at individet kan udvikle sig sundt, og med en identitet som er præget af selvtillid, selvrespekt og selvværd (Høilund & Juul 2005, s.25). Til hver af disse tre anerkendelsesformer, knyttes der forskellige former for krænkelser. Disse krænkelser kan true det positive selvforhold og nedbryde den personlige identitet (Høilund & Juul 2005, s. 27). Disse krænkelsesformer er af både psykisk, fysisk og social karakter Den private sfære Begrebet omhandler de nærer relationer. I denne sfære er det kærlighed og tillid, som er grundlaget for anerkendelsen af individet, og udvikling af selvtillid. Det kan være venskabsforhold, familie, forholdet mellem mor/barn og er følelsesmæssige og kropsbaserede anerkendelser. I barndommen udvikles selvtilliden i denne sfære, eksempelvis gennem moderens ubetingede kærlighed til barnet, og herved dannes evnen til at indgå i følelsesmæssige forhold (Jensen 2014, s.199). Side 15 af 48

17 4.2.2 Krænkelser i den private sfære Til privatsfæren er tilhørende krænkelsesformer. Dette kan eksempelvis være fysiske overgreb, som vold, totur, seksuelt misbrug, men også psykiske overgreb, som omsorgssvigt, manglende følelsesmæssig opmærksomhed, eller det at blive overset, i symbolsk betydning m.v. Disse krænkelser/ underkendelser kan resulterer i at individet får manglende fysisk selvstændighed og ukrænkelighed, og også en manglende udvikling af tillid til sig selv og omverdenen. (Nørgaard 2005, s.65) Den retslige sfære Den anerkendelse den enkelte borger møder i den retslige sfære, knyttes til de borgerrettigheder, som det enkelte individ har ifølge gældende lov. Disse rettigheder kan være ytringsfrihed, stemmeret, religionsfrihed mv., og her mødes vi ideelt set - med lige muligheder og rettigheder for anerkendelse. Får vi anerkendelse i den retslige sfære, udvikler vi selvagtelse (Nørgaard 2005,s.66) Krænkelser i den retslige sfære De krænkelser der kan være i den retslige sfære, kan være tab af rettigheder, manglende indtægt, et sted at bo mv. Krænkelse i denne sfære kan føre til tab af selvagtelse (Nørgaard 2005, s.66) Den solidariske sfære Den solidariske sfære, omhandler den anerkendelse vi opnår i relationen til fællesskaber. Disse fællesskaber kan eksempelvis være sportsforeninger, botilbud, arbejdspladser, m.v. I disse fællesskaber anerkendes vi som unikke individer, med hver vores funktioner, specielle evner og kvaliteter, både kognitivt og emotionelt. Anerkendelse i den solidariske sfære udvikler selvværdsættelse (Nørgaard 2005, s.64) Krænkelser i den solidariske sfære Krænkelser i den solidariske sfære, kan være tab af social status, udelukkelse fra fællesskabet på grund af livsform. Krænkelser i denne sfære kan føre til tab af selvværdsættelse (Nørgaard 2005, s.64). 4.3 Pierre Bourdieus Den franske sociolog Pierre Bourdieu har selv udtalt, at al hans tænkning har udgangspunkt i at forklare, hvordan adfærd er reguleret uden at der ligger en regel til grund for det (Wilken 2005, s. 211). Side 16 af 48

18 Bourdieus begreber er ifølge Wilken tænkeredskaber der skal bruges i empiriske analyser, til at undersøge, og være med til at forklare sociale problemer (Wilken 2009,s. 40). Hans begreber gør det muligt at forstå, hvorfor folk handler som de gør. I det følgende vil vi gør rede for de af hans centrale begreber vi vil bruge i vores analyse Habitus Habitusbegrebet er et udtryk for en kropsliggøres af alle de erfaringer og indtryk et menneske har lagret gennem livet. Habitus kan altså betegnes som den rygmarvsviden vi tilegner os gennem vores opvækst, og dermed vores forståelse af den sociale virkelighed, som igen ligger til grund for de handlinger og valg vi foretager os (Wilken 2005, s. 217) Dispositioner Begrebet dispositioner er en del af selve habitusbegrebet. Dispositioner er nærmere bestemt det et menneske handler efter (Wilken 2009, s. 47). Det særlige ved dispositioner er at selve tilegnelsesprocessen bliver glemt eller fortrængt (Wilken 2009, s. 48). Faktisk kan det siges at selve habitus er et åbent system af dispositioner, som hele tiden påvirkes af nye input. Derved kan nye dispositioner altså være med til at ændre habitus, om end det er et trægt system (Wilken 2005, s. 217) Kapital Kapital begrebet handler om de evner, resurser, indflydelse og magt mennesker har på forskellige områder. Bourdieu skelner mellem kulturel, social og økonomisk kapital. Kulturel kapital er, evner, færdigheder og resurser inden for kunst, kultur, dannelse og arbejde. Social kapital er sociale relationer, netværk og indflydelse. Økonomisk kapital er materielle værdier. Symbolsk kapital kan forklares som det der giver merværdi eller anerkendelse på baggrund af værdi i en eller flere af de andre kapitaler (Wilken 2009, s ) Felt Felt begrebet er et udtryk for en bestemt kontekst eller gruppering i samfundet. Et felt kan ofte deles op i flere underfelter. Det kan betegnes som det sted hvor sociale relationer kæmper om en bestemt kapital (Wilken 2005, s. 222). F.eks. vil der i feltet af politikere i et parti være en kamp om indflydelse og magt. Side 17 af 48

19 5 Beskrivelse af forsorgshjem I det følgende vil vi beskrive 2 forsorgshjem for at give læseren et indblik i, hvad et forsorgshjem kan indeholde. De 2 hjem vi beskriver, repræsenterer meget godt den bredde, der er i tilgangen og i det konkrete pædagogiske arbejde. Det ene som vi vil kalde forsorgshjem Nord, bruger Per Revsteds motivationsteori og det andet sted som vi vil kalde forsorgshjem Syd, bygger på et kristent grundlag, og arbejder med en metode de kalder det inkluderende arbejdsfællesskab. 5.1 Forsorgshjem Nord Forsorgshjemmet er beliggende centralt i en større provinsby i Jylland. Hjemmet er en kommunal institution og har plads til 75 beboere. Hjemmet tilbyder ophold efter Servicelovens 107, 108 og 110. Desuden tilbydes der ambulant behandling og ophold, i forbindelse med afrusning/afgiftning. Yderligere ydes der socialpædagogisk støtte for udeboende, samt beboere i tilknyttede skæve boliger, i henhold til Servicelovens 85. (Ministeriet for børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2014) Skæve boliger er for borgere med sociale, personlige og alvorlige misbrugsproblemer, og som ikke har kunnet integreres i almindelige boliger/boligmiljøer. To afdelinger på hjemmet under 107/108 tilbuddene, er for domsanbragte og beboere med dobbeltdiagnoser og aktivt misbrug. En tredje afdeling er alternativt plejehjem som rummer beboere med fysiske og/eller psykiske helbredsskader, som følge af mange års misbrug. Der tilbydes desuden et tilpasset tilbud om beskæftigelse og aktivering i samarbejde med jobcenteret og den kommunale sagsbehandler. Dette tilbydes både for hjemmets beboere, men også henviste borgere fra det lokale jobcenter, og de omkringliggende kommuner. Der er på hjemmet mulighed for beskæftigelse i træværksted, pakke og montageafdeling, metalværksted, vaskeri, køkken, samt vedligeholdelse af arealer ude og inde Boformer På hjemmet er der 40 pladser til både kvinder og mænd på 110. Det ikke tilladt at misbruge på stedet, observeres beboerne påvirket, henvises der til eget værelse eller andet tilbud anvises på forsorgshjemmet. Der er tilknyttet socialrådgivere, samt sundhedsfagligt personale. Foruden det almindelige forsorgstilbud, er der under denne paragraf flere forskellige tilbud. Natherberget: hjemløse kan komme direkte fra gaden, til en overnatning i fællesværelser, med mulighed for bad, mad, tøjvask, og har åbent fra kl. 20 til kl.10 næste morgen. Udvidet herberg: basisydelser som ovennævnte, men med eget værelse, og åbent fra kl.17 til kl.13 Side 18 af 48

20 efterfølgende dag. Disse tilbud er for borgere i aktivt misbrug, eller borgere som ikke ønsker andet hjælp end overnævnte tilbud tilbyder Mål og værdier På institutionen bruges, psykolog og psykoterapeut Per Revstedts motivationsteorier (Revstedt, 2004). Revstedts metodiske syn på motivationsarbejde, har udgangspunkt i den humanistiske psykologi, med miljøterapi som metode (Revstedt, 2004, s.10). Han tager udgangspunkt i det positive menneskesyn, hvor alle indeholder en positiv kerne fra fødslen, og at ingen er håbløse (Revstedt 2004, s.20). Revstedts teori henvender sig især til hårdt belastede og umotiverede borgere, som har en selvdestruktiv adfærd, f.eks. misbrug. Per Revstedts teori lægger vægt på at der skabes en tæt relationen, mellem personale og beboerne, og mener at der i relationerne skabes den bro, der muliggør forandring for det enkelte menneske (Revstedt, 2004, s ). I Interview med en pædagog på hjemmet udtaler hun følgende: Jeg syntes jo virkelig vi tænker over, at ingen er håbløse og alle har en positiv kerne. Hvis en af vores beboere får et tilbagefald til misbrug, smider vi dem ikke ud. Vi prøver at finde et tilbud på stedet, og de muligheder der er her. Hvis beboeren ikke ønsker at blive misbrugsfri, har vi også et tilbud der kan rumme et eventuelt misbrug. På den måde kan vi stadig væk støtte beboeren, og så blive ved med at motivere til at blive misbrugsfri. Det kan vi jo gøre ved at se på dem som de unikke mennesker de er, og ikke se på dem som bare misbrugere. (Bilag 3, linje 27 til 32) På institutionen tages der udgangspunkt i hverdagslivet. Der udarbejdes de første dage efter indskrivningen på institutionen, et screeningsskema, hvor beboeren beskriver sine følelser, tanker, krop og handlinger i forhold til omverdenen, og sig selv. Det er det der tages udgangspunkt i, og følges op på, hvor der gennem erfaringerne, relationer, og bestræbelser, findes den bedst mulige løsning for den enkelte beboers arbejde med at komme sig, og komme videre i livet. 5.2 Forsorgshjem Syd Der er plads til 117 beboere på hjemmet, heraf er de 65 indskrevet på 110. Resten er på 107 eller 108. Der indskrives ca. 250 personer om året. Beboerne kommer fra hele landet, og der optages kun mænd. De fleste har misbrugsproblemer eller psykiske lidelser. Hjemmet bruges ofte som udslusningssted for mennesker der har været længere tid i fængsel. Der er krav om total afholdenhed fra både alkohol og stoffer. Side 19 af 48

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Den Nationale Alkoholkonference 2017

Den Nationale Alkoholkonference 2017 Den Nationale Alkoholkonference 2017 Session 3. Resocialisering af udsatte mennesker Januar 2017 Præsentation Blå Kors Pensionat 19 pladser 12,4 medarbejdere 24 timer i døgnet - årets 365 dage Pris: ca.

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Anerkendende pædagogik

Anerkendende pædagogik Anerkendende pædagogik Bachelorprojekt Anerkendende pædagogik/appreciative Pedagogy, Gruppe 14, Gruppe 14 Vejleder: Mads Thomsen Pædagoguddannelsen Nordsjælland Afleverings dato: 08-01-2015 Antal anslag:

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Dagens program Præsentation af SAND & UngeCrew Det bløde. Teorierne bag mennesket. Det nørdede.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1. 1 Problemformulering... 4 2. Metode... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Begrebsafklaring... 6 2.3 Empiri... 6 2.4 Videnskabsteori - Hermeneutik... 8 2. 5 Valg af

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden Løven Novus Rapport over tilsyn 2013 Tilsynsenheden 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 2 Dato for tilsynet... 2 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Bostedet Vangeleddet

Bostedet Vangeleddet Bostedet Vangeleddet Beboerne fremmer deres udvikling, selvstændighed og sundhed gennem velfærdsteknologi og socialpædagogiske tiltag. Vision: Bostedet Vangeleddet er førende i forhold til velfærdsteknologi

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW Hej! Jeg hedder Vanessa Jensen, og jeg er ved at skrive mit speciale på kandidatuddannelsen i socialt arbejde på Aalborg Universitet i København.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere