Prøver Evaluering Undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøver Evaluering Undervisning"

Transkript

1 1 Prøver Evaluering Undervisning Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Maj juni 2015 Ved læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand November 2015

2 2 Indhold 1. Indledning Hvorfor PEU? På hvilken baggrund laves PEU-hæftet? Krav til prøven i kulturfag Prøveafholdelsen Krav til lærerens opgivelser Kort om prøven med selvvalgt problemstilling Eksaminationen Indblik i praksis Hvad sagde censorerne om prøverne? Prøveafholdelsen observationer på tværs Forhold, opgivelser og samarbejde Elevernes problemstillinger og valg af kilder De lærerstillede spørgsmål Anvendelsen af produktet Linjefagsdækningen Bekendtgørelse og vejledning Kort og specifikt om historie Kort og specifikt om kristendomskundskab Kort og specifikt om samfundsfag Det afslutningsvise Opsummering omkring udfordringer med prøveformen Fif til inddragelse af produkter Et fif til gode opgivelser Revisioner og nyeste tiltag... 17

3 3 1. Indledning 1.1 Hvorfor PEU? PEU står for Prøver Evaluering Undervisning og er konklusioner på baggrund af de beskikkede censorers tilbagemelding om prøverne i maj-juni 2015 til Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. PEU laves for de fag i folkeskolen, der afsluttes med en prøve. Kulturfagene Historie, Kristendomskundskab & Samfundsfag er samlet sammen i ét hæfte. Hæftet er et redskab til undervisere, samt dem, som vejleder undervisere. Hæftet er altså rettet imod lærere, censorer, pædagogiske konsulenter m.fl., som arbejder med folkeskolens prøvefag. I hæftet kan man finde inspiration til arbejdet frem imod prøverne, samt læse om anbefalinger, faldgrupper, m.v. 1.2 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet? Evalueringen af de mundtlige prøver bygger på de beskikkede censorers tilbagemeldinger om prøveafholdelsen. Derfor en stor tak til censorernes arbejde med at rapportere tilbage om prøveafholdelsen. De beskikkede censorer fik forud for prøveafholdelsen udleveret et evalueringsskema, som rettede spørgsmål til tre hovedområder: Opgivelserne Prøvens del-elementer Selve prøveafholdelsen. Hæftet bygger på den nye prøve med selvvalgt problemstilling, som var valgfri i sommeren 2015, og bygger således ikke på den traditionelle prøve med lodtrukne prøvespørgsmål, som også var en mulighed i sommer. Da prøven med selvvalgt problemstilling er obligatorisk fra sommeren 2016, og den traditionelle prøve bortfalder, har ministeriet valgt udelukkende at evaluere på den nye prøveform. Dette bevirker, at antallet af skoler, som har afprøvet prøveformen i sommer og som samtidig har haft beskikket censur, er begrænset. Da antallet af beskikkede censorer, der har evalueret denne prøveform, er lille, ligesom antallet af skoler, som har valgt at arbejde med den nye prøve, er få, medfører det, at materialet i statistisk sammenhæng er beskedent. Opsamlingen bør derfor læses med dette in mente. I dette års PEU-hæfte konkluderes ikke på elevernes faglige præstationer til prøven ift. karakterer, da forhåndenværende statistiske materiale og besvarelser er sparsomme. Hæftet skal derfor ses som nogle generelle opsamlinger på censorernes tilbagemeldinger. Hæftet er således også kortere end normalt. Årets PEU er dermed særligt rettet imod at forberede og udvikle prøvens udformning og styrke vejledningen til lærerne. Derfor vil der blive fokuseret på lærernes udfordringer med prøveformen, velvidende, at mange af lærerne, der havde beskikket censur, ikke er fortrolige med denne prøveform.

4 4 2. Krav til prøven i kulturfag Herunder gives et kort rids af de krav til prøven, som er fælles for Historie, Kristendomskundskab og Samfundsfag. En detaljeret prøvevejledning kan læses på: https://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf15/apr/150420%20proevevejledning% 20selvvalgt%20problemstilling%20historie%20samfundsfag%20og%20kristendomskundskab.pdf 2.1 Prøveafholdelsen I historie kan eleverne prøves i at: Inddrage relevant viden om historie, herunder fx: - kronologiske sammenhænge - analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder - historiebrug - anvendelsen af faglige begreber I kristendomskundskab kan eleverne prøves i at: Inddrage relevant viden om religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål herunder fx: - forhold mellem individ og religion og religion og samfund - kristendom og andre religioner og livsopfattelser - perspektivering til hverdagsliv og/eller en større sammenhæng - anvendelsen af faglige begreber I samfundsfag kan eleverne prøves i at: Inddrage relevant viden om samfundsforhold, herunder fx: - politiske og økonomiske forhold - sociale og kulturelle sammenhænge - analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder - anvendelsen af faglige begreber 2.2 Krav til lærerens opgivelser Der skal opgives et alsidigt stof inden for fagets kompetenceområder. Samlet skal opgivelserne være dækkende for alle færdigheds- og vidensmål for det enkelte fag efter 9. klasse, ligesom prøven alsidigt skal repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.

5 5 Alsidigheden i opgivelserne skal dække over: Tekster (artikler, breve, sangtekster, lovtekster, baggrundstekster, uddrag af historiske fortællinger m.m.) Andre udtryksformer (foto, reklame, maleri, videoklip, film m.v.) Oversigten over opgivelser skal angive hvilke emner/temaer, der er arbejdet med i undervisningen, ligesom der indenfor hvert emne/tema skal påføres, hvilke faglige problemstillinger, undervisningen har centreret sig omkring. Dette for at anskueliggøre for eleven, hvad vedkommende skal forberede sig på op til prøven, og for at censor kan se på hvilken måde, der er arbejdet i den daglige undervisning. Der anføres kildeoplysninger for alt, der er opgivet - såvel tekster som andre udtryksformer. Derudover skal opgivelserne omfatte angivelse af minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret som eleverne har anvendt i undervisningen. Eksempler på kulturteknikker kan være web 2.0 programmer, statistiske fremstillinger, tredimensionelle produkter, dramatisering og rollespil, interview og præsentationsværktøjer. Dette er for at sikre, at alle elever har forudsætninger for at udarbejde et produkt til anvendelse ved prøven. I faget historie, skal opgivelserne desuden afspejle, at der i undervisningen er arbejdet fagets kanonpunkter. Kanonpunkterne er ikke nødvendigvis selvstændige emner, men punkter fra historien, som udfoldes i bredere emner/temaer. Opgivelserne danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven. Derfor opgives materialer, der danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrettelæggelse af prøven. Opgivelserne skal ikke opgives med normalsidetal med videre, idet omfanget af de opgivne materialer tekster og andre udtryksformer med videre vil variere, afhængigt af: den indbyrdes fordeling mellem disse hvorledes de er indgået i undervisningen deres karakter og sværhedsgrad. 2.3 Kort om prøven med selvvalgt problemstilling Eleverne trækker individuelt eller i grupper (max. tre elever) et af de opgivne emner/ eller temaer. På baggrund af disse skal de, med vejledning fra læreren (og efter et evt. valg af delemne), indkredse en problemstilling inden for emnet/temaet, som de ved selve prøven fremlægger en besvarelse af. (Det kan tilstræbes, at eleverne i den daglige undervisning udarbejder problemstillinger, for at lette arbejdet frem imod prøven og give eleverne kompetencer i opstilling af problemstillinger) Eleverne skal selv finde, gerne kendte/gennemgåede kilder, som danner grundlag for belysningen af problemstillingen til prøven. Forud for selve arbejdet skal læreren godkende den ønskede problemstilling, så det sikres, at elevernes undersøgelse kan inddrage stofområder fra flere af fagets centrale mål. Kilderne skal under prøven i historie og samfundsfag kunne anvendes til, at eleverne kan vise kompetencer i kildeanalyse. Kilderne kan bestå af tekster og andre udtryksformer.

6 6 Kilderne skal være af en sværhedsgrad, længde og mængde, der gør, at det er realistisk for eleverne at læse/orientere sig i og anvende kilderne i arbejdet med problemstillingen og udarbejdelsen af produktet. Ved kilder, som ikke figurerer i opgivelserne, vedhæftes disse elevernes problemstillinger. Det skal være tydeligt under prøven, at eleven har anvendt kilderne i det prøveforberedende arbejde. Ved belysningen af problemstillingen, skal eleverne, som en del af en formidlingsstrategi, inddrage et produkt til at belyse faglige pointer. Produktet er isoleret set ikke til bedømmelse, men anvendelsen af det til at understrege noget fagligt bedømmes(se nærmere omkring produkter i prøvevejledningen vejledningen). Vejledningen af eleverne foregår i den sidste del af undervisningstiden og efter eleverne har trukket deres emne/tema. Eleverne trækker tidligst 1. april, og vejledningstiden er ml lektioner, som er en del af det samlede timeantal i faget. Som et ekstemporalt element, skal læreren udarbejde 2-3 lærerstillede spørgsmål ud fra elevernes problemstillinger, som sikrer den faglige bredde. Læreren sikrer med de lærerstillede spørgsmål, at eleven perspektiverer ud i opgivelserne/fagets kompetenceområder, hvor dette skønnes relevant ift. elevernes valgte problemstillinger. Lærerens spørgsmål stilles ud fra hvilke af fagets kompetenceområder eleven/gruppen berører og hvilke faglige områder der skal spørges yderligere til under hensyntagen til, hvad eleverne prøves i til prøven. Eleverne prøves således ikke udelukkende i deres evt. delemne, men i faget generelt. Eleverne får forberedelsestid til at besvare de lærerstillede spørgsmål, svarende til 25, 40 og 55 min., alt efter hvor mange elever der er til prøve sammen. Det samme minuttal til selve eksaminationen (inkl. votering) I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladt, inkl. at tilgå internettet, lærerbøger m.m. De må dog ikke kommunikere på de sociale medier eller have kontakt med andre udenfor forberedelseslokalet. Eksaminationen forløber som moduler af ca. 1/3 hver, hvor de tre dele er belysning/besvarelse af problemstilling, besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, samt en generel samtale. Opgivelserne, inkl. elevernes problemstillinger og kilder, samt produkt (evt. foto af produkt) skal være censor i hænde senest 14 dage før prøven. 2.4 Eksaminationen Eleven/gruppen må have mulighed for at begynde med en fremlæggelse af sit forberedte stof uden afbrydelse. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i samtalen, således at de ikke ødelægger eleven/gruppens disposition. Vurderingen af elevens faglige præstation sker på baggrund af elevens evne til at besvare/belyse deres valgte problemstilling med inddragelse af kilder og produkt, deres besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, samt deres evne til at indgå i en faglig samtale generelt. Det vurderes også, om eleverne igennem prøven kan inddrage fagets kompetenceområder. Karakteren (7 trins-skalaen) gives på baggrund af en helhedsbedømmelse. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en

7 7 helhedsbedømmelse, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed. Der gives en individuel karakter. Den mundtlige prøve kan betragtes som en samtalesituation om en faglig problemstilling. I denne situation er det elevens/gruppens opgave at formidle sine overvejelser, vurderinger og synspunkter til lærer og censor. Hvis eleverne går op i grupper, skal redegørelsen være disponeret således, at alle gruppemedlemmer siger nogenlunde lige meget. Det er vigtigt, at eleven/gruppen kan redegøre og argumentere for sine/deres synspunkter og konklusioner, men det vurderes lige så højt, hvis eleven kan indgå i en drøftelse af forhold i belysningen af deres problemstilling og tage stilling til lærers eller censors spørgsmål og argumenter. 3. Indblik i praksis 3.1 Hvad sagde censorerne om prøverne? Herunder følger et udsnit af de kommentarer censorerne havde til sommerens prøver: Det positive Det var meget omfattende og perspektiverende spørgsmål, læreren havde stillet. Det var super godt, idet det gav anledning til at eleverne kunne demonstrere deres viden generelt i faget. Meget smukt! I det hele taget var der en stor iderigdom og variation over deres produkter. Der var fremstilling af krus, lerhuse ved Københavns bombardement, valgplakater, tidslinjer, billeder. Eksaminator virkede indledningsvis overbebyrdet, og jeg hjalp ham så godt jeg kunne, med ændringer i opgivelserne, vejledning til ændring af lærerspørgsmålene og ved gennemgangen af elevernes problemstillinger. Eksaminator syntes jeg var en god støtte. Vi var på intet tidspunkt i tvivl om, at hver gruppe skulle have samme karakter, da de var rigtig gode til at disponere stoffet - både indholdsmæssigt - men også efter sværhedsgrad Prøveformen giver mulighed for at eleverne kan arbejde med tunge kilder på et niveau, som de ikke kunne i den 'gamle prøveform. Rigtige gode opgivelser, som gav eleverne gode muligheder for at gå i dybden med det der var arbejdet Det mindre gode Elevernes produkter var i de fleste tilfælde tidslinjer eller power point, der ikke gav den største understøttelse af faglige pointer. Største problem var, at mange elever havde 5-6 spørgsmål. Det havde været svært for eleverne at begrænse sig. De lærerstillede spørgsmål rettede sig meget imod uddybning af emnet og ikke så meget til kildearbejde eller kronologi Da der har været undervist tværfagligt med historie, så bærer det præg af overfladisk bearbejdelse. Der mangler fokus på de centrale begreber i kristendom og andre religioner. Der var stor forskel på niveauet i de selvvalgte problemstillinger. Ifølge eleverne havde processen med udarbejdelsen af problemstillingerne været frustrerende, da de ikke helt vidste, hvordan de skulle gribe det an Nogle var ekstremt dygtige og havde udarbejdet med relevante produkter som indgik i en meget smuk organisk

8 8 med i klassen. sammenhæng med deres oplæg. Andre var total uvedkommende og et underligt appendiks som eleven ikke rigtig vidste, hvad han/hun skulle stille op med. 4 Prøveafholdelsen observationer på tværs 4.1 Forhold, opgivelser og samarbejde Der var generelt blandt censorerne tilfredshed med forholdene omkring prøveafholdelsen. I langt de fleste tilfælde var der en god dialog mellem lærer og censor. Der har fra første kontakt været et fint og konstruktivt samarbejde, og læreren har været meget åben og lydhør. Ligeledes foranledigede læreren nogle gode faglige debatter. Vi havde gode aftaler på forhånd. Der hvor det gav mening deltog jeg i at stille uddybende spørgsmål Flere censorer meldte tilbage, at lærerne havde brug for et tæt samarbejde om prøvens gennemførelse, idet flere lærere ikke havde tilstrækkelig viden omkring opgivelser, udformning af problemstillinger og lærerstillede spørgsmål. En censor bemærker i tråd med andre censorer at: Eksaminator virkede indledningsvis overbebyrdet og jeg hjalp ham så godt jeg kunne, med ændringer i opgivelserne, vejledning til ændring af lærerspørgsmålene og ved gennemgangen af eleverne opgaver. Eksaminator syntes jeg var en god støtte. 4.2 Elevernes problemstillinger og valg af kilder Censorernes oplevelse af elevernes evne til at arbejde selvstændigt med deres valgte problemstillinger, var blandede. Der var flere elever, som i historiefaget, kunne arbejde selvstændigt med problemstillingerne end i de øvrige to fag, omend det kun var ca. havdelen. En del censorer svarede, at eleverne enten slet ikke eller i nogen grad kunne arbejde med problemstillingerne. En censor påpeger: I forhold til tekstopgivelserne, så undrer det mig, at eleverne ikke var bedre til at få styr på problemstillingerne. Det blev mere et emnearbejde. I forhold til elevernes arbejde med de valgte kilder, var censorerne mere enige. Langt de fleste censorer bemærkede, at eleverne ved denne prøveform i samfundsfag og historie ikke var tiltrækkelig bevidste om, at de også i deres oplæg skulle vise deres kildekritiske kompetencer. Således svarer langt størstedelen af censorerne, at eleverne slet ikke, i mindre grad eller kun i nogen grad kunne vise kildekritiske kompetencer ift. belysningen af de valgte problemstillinger. Eksempler på nogle af elevernes valgte problemstillinger: Historie Kristendomskundskab Samfundsfag

9 9 Hvad er kanslergadeforligets indflydelse på den danske velfærdsstat? 1. Verdenskrig: Hvordan kunne konflikten have været undgået? Hvordan oplevede dansksindede sønderjyder tysk militærtjeneste under 1. verdenskrig? Hvordan påvirker hellig krig og terror ikke-ekstremistiske muslimers hverdag? Har mennesket behov for at tro og hvordan påvirker samfundet/sociale omgivelser, den religion man vælger/har? Hvordan kom reformationen til at påvirke kristendommen i DK? Velfærdsstaten: Har vi råd til at beholde vores velfærdssamfund med det forbrug vi har i dag? Har det danske samfund siden indførelsen af grundloven ændret sig så meget, at kvinderne i dag har magten over mændene, og hvordan ser det ud globalt? Hvor stor indflydelse EU, har for den enkelte dansker? 4.3 De lærerstillede spørgsmål Tilbagemeldingerne omkring kvaliteten af de lærerstillede spørgsmål var blandede. En del censorer oplevede, at lærerne var gode til at spørge ud i faget, mens andre oplevede, at lærerne var usikre på dette og skulle have vejledning inden prøven. Der viste sig ved prøven dog en tendens til, at de lærerstillede spørgsmål lukkede sig om elevernes delmener og problemstillinger, som en slags uddybning af disse, fremfor at pege ud i fagets områder. En censor bemærker: Generelt var spørgsmålene rettet for meget mod ting eleven allerede havde besvaret i det egen producerede oplæg. Dette havde vi en evaluerende snak om. Der er brug for, at man som lærer bliver bedre til at stille spørgsmål, der ikke forventes besvaret Der var også nogle censorer, som påpegede, at de lærerstillede spørgsmål ikke var udfordrende nok fagligt set: Han ville helst ikke udfordre eleverne. Dette mente han gav dem bedst mulighed for at præstere godt 4.4 Anvendelsen af produktet Det var tydeligt på censorernes tilbagemeldinger, at mange elever ikke havde fået tilstrækkelig vejledning i, hvad produktets funktion til prøven var, ligesom der var erfaringer med, at lærerne heller ikke var sikre på, hvad produktet skulle til prøven. To censorer skriver: Det er vigtigt, at vi får formidlet ud til lærerne, at produkterne skal understøtte fremlæggelsen, og at der skal være en rød tråd fra produkt til problemstillingen. Der var alt for mange film, som de havde brugt al for megen tid på. Eleverne havde svært ved at forstå, at produktet skal bruges til at underbygge selve fremlæggelsen - de havde svært ved at inddrage det, og kunne ikke forstå, at det ikke skulle tages med i selve bedømmelsen En stor del af censorerne svarede således, at eleverne kun i nogen grad kunne anvende produktet til at understrege faglige pointer. I særdeleshed havde eleverne i samfundsfag problemer med at anvende produktet.

10 10 Således svarede kun to af censorerne, at elevernes produkter blev anvendte til at understrege noget fagligt. En censor i samfundsfag skriver: Eleverne har 9 / 10 lavet en planche som ikke var gennemtænkt eller anvendt i prøven Dog var enkelte censorer også begejstrede for elevernes evne til at finde på produkter, som kunne komme i spil i relation til problemstillingen, selvom eleverne skulle mindes på at bruge dem aktivt: Nogle elever skulle mindes på at inddrage deres produkt. I det hele taget var der en stor iderigdom og variation over deres produkter. Der var fremstilling af krus, lerhuse ved Københavns bombardement, valgplakater, tidslinjer, billeder. Produkterne var desuden ifølge en del censorer i overvejende grad med til at motivere eleverne i arbejdet med prøven, selvom produkterne oftest blev brugt til at strukturere fremlæggelsen, fremfor at understrege faglige pointer. Elevproduceret hjemmeside som produkt: Tegneserie: 4.5 Linjefagsdækningen Traditionelt set er kulturfagene begunstiget med lav linjefagsdækning, hvilket årets beskikkede censur bekræftede. Højeste linjefagsdækning havde historie, med halvdelen af lærerne, som havde en linjefagsuddannelse af de klasser som havde beskikket censur i den nye prøveform. I kristendomskundskab havde kun 10 % af de klasser, som havde bekikket censur i den nye prøveform, en linjefaguddannet lærer og i samfundsfag 25 %. 4.6 Bekendtgørelse og vejledning Censorerne svarede tilbage, at ca. halvdelen af lærerne havde sat sig grundigt ind i prøvevejledning og bekendtgørelse. En del lærere havde sat sig ind i visse dele, men havde også mangler. Flere censorer omtaler, at lærere havde fejlagtigt forstået, at det var et krav, at eleverne til prøven udarbejdede en synopse som til projektopgaven. Omtrent halvdelen af censorerne oplevede, at opgivelserne ikke var dækkende for fælles mål i faget, mens ca. halvdelen oplevede, at opgivelserne dækkede fagets faglige mål. Det var dog de færreste censorer, som bemærkede, at lærerne havde problemer med at koble emner/temaer med problemstillinger i opgivelserne.

11 11 Der var en tydelig sammenhæng imellem elevernes faglige præstationer og lærerens evne til at sætte sig ind i rammerne for prøveafholdelsen. De klasser, som fik det laveste karaktergennemsnit, havde også en lærer, som i meget ringe grad havde sat sig ind i prøveformen og de krav, der stilles. En censor bemærker eksempelvis, at en lærer havde hørt, at opgivelserne ikke er væsentlige ved den nye prøveform: Læreren havde den opfattelse, at det nok var det samme som projektopgaven, så tekstopgivelserne var ikke så vigtige. En anden censor påpeger: Der var adskillige fejl og mangler. For mange og for lange kilder var godkendt. Opgivelserne var mangelfulde og uden emne/problemstilling. Man havde ikke sat sig ind i krav til kulturteknikker 5. Kort og specifikt om historie Censorerne i historie angiver, at lærerne enten i nogen eller i høj grad har opgivelser, som er dækkende for fælles mål. I arbejdet med fælles mål, var der i særdeleshed vanskeligheder ved at arbejde med brugen af historie i forskellige kontekster. Dette gav sig også til udtryk ved prøven, hvor få censorer svarede, at eleverne var i stand til at ytre sig omkring, hvordan mennesker, inklusiv dem selv, bruger historie. Trods repræsenteret i opgivelserne, meldte censorerne i historie også tilbage, at kildearbejdet og de dertil knyttede begreber ikke i tilstrækkelig grad blev sat i spil til prøven, ligesom elevernes inddragelse af kronologi, ofte fandtes vanskeligt ift. arbejdet med deres afgrænsede problemstilling. Eleverne var dog udemærkede til at arbejde med og opstille problemstillinger. Generelt centrerer opgivelserne i historiefaget sig primært om den nyere historie (efter reformationen) og nyeste historie (Efter 1849). Arbejdet med fagets kanonpunkter angives kun i ca. halvdelen af

12 12 opgivelserne. I opgivelserne er det dog mest dem, der angår den nyeste historie. (Efter 1849) Kun sjældent er der opgivet stof fra før reformationen. Dette giver sig tydeligt til udtryk i hvilke kanonpunkter lærerene havde inddraget i opgivelsernes emner og temaer: Ophævelse af slavehandlen Københavns bombardement Grundloven Stormen på Dybbøl Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprør og jødeaktion 1943 FN's Verdenserklæring... Energikrisen 1973 Muren fald Maastricht 11. september Der er således udfordringer med at bringe alle fagets kompetenceområder i spil til prøven, når eleverne arbejder med deres afgrænsede problemstillinger. Eleverne er dygtige til at belyse deres område og har generelt god viden herom, men særligt er der en udfordring med at få eleverne til at arbejde med kronologi og kildekritik. Som en censor påpeger, så er vejen til at sikre, at prøven inddrager fagets områder bredt set, at lærerne ved de lærerstillede spørgsmål en spørger mere ud end ind : De lærerstillede spørgsmål rettede sig meget imod uddybning af emnet og ikke så meget til kildearbejde eller kronologi Det er ifølge censorerne ligeledes en udfordring at få kvalificeret produktet, således at det har en anvendelighed ift. til den problemstilling, eleverne arbejder med at belyse. Generelt var spørgsmålene rettet for meget mod ting eleven allerede havde besvaret i det egen producerede oplæg. Dette havde vi en evaluerende snak om. Censorerne påpeger, at der er et arbejde med at klæde lærerne på til denne prøveform, således at fagets områder alle tilgodeses til prøven. Der er en uoverensstemmelse mellem det, at lærerne i opgivelserne angiver, at de har arbejdet med kronologi og kildekritik og synligheden af disse elevkompetencer til prøven. Som en censor nævner:

13 13 Så er det svært for eleverne at demonstrere kronologisk overblik, når historien åbenbart starter i Kort og specifikt om kristendomskundskab Ved årets beskikkede censur i kristendomskundskab meldte godt halvdelen af censorerne tilbage, at der var flere af fagets CKF-områder/kompetenceområder og disses trin- og slutmål / færdigheds- og vidensmål, som var mangelfuldt repræsenteret i opgivelserne. I særdeleshed manglede censorerne, at der i højere grad blev undervist i kristendommens historie. Men ligeledes var der en tendens til, at etik, samt bibelske fortællinger manglede i opgivelserne. Censorerne svarede desuden, at stort set ingen elever på tilfredsstillende vis, kunne inddrage bibelske fortællinger i belysningen af deres problemstillinger. Et par censorer skriver: kristendommens historie nærmest ikke eksisterende. Der var en bibeltekst fra GT ellers ingen Der manglede nogle opgivelser i NT særlig i bibelske fortællinger Problematikken omkring disse områder, korresponderer således også med, at næsten alle censorer svarer, at eleverne enten i nogen grad eller i mindre grad kan give et kvalificeret bud på, hvad kristendom er eller kan belyse forholdet mellem nutidig og historisk kristendom. Den anden halvdel af censorerne havde positive tilbagemeldinger mht. lærernes opgivelser, og oplevede ikke, at der var områder af faget, som ikke blev dækket. Dog var der en bekymring for, at flere klasser havde arbejdet meget tværfagligt (med eksempelvis historie), hvilket bevirkede at flere af fagets centrale begreber ikke var på plads. Her to citater:

14 14 Umiddelbart mangler der fokus på de centaler begreber i kristendommen Der har været undervist tværfagligt med historie, så bærer det præg af overfladisk bearbejdelse. Der mangler fokus på de centrale begreber i kristendom og andre religioner. Eleverne havde i kristendomskundskab også sværere ved at belyse og arbejde med problemstillinger end i de andre to kulturfag. Således skriver alle censorer, at eleverne kun i nogen grad eller i mindre grad kunne arbejde selvstændigt med problemstillingerne. De lærerstillede spørgsmål rettede sig ifølge censorerne også i meget ringe grad imod opgivelserne og de faglige områder generelt. Der var en tendens til, at spørgsmålene blev rettet imod elevernes problemstillinger, fremfor at forsøge at favne faget i sin helhed. Dog skriver en censor: Det var meget omfattende og perspektiverende spørgsmål læreren havde stillet. Det var super godt idet det gav anledning til at leverne kunne demonstrere deres viden generelt i faget. Meget smukt! 7. Kort og specifikt om samfundsfag Ved de klasser, som havde beskikket censur i samfundsfag, var tilbagemeldingerne fra censorerne, at lærerne generelt var gode til at dække fælles mål med deres opgivelser. Ligeledes var lærerne var i faget relativt gode til at koble emner med problemstillinger. I de tilfælde, hvor fagets centrale områder var mangelfuldt dækket ind i opgivelserne, var det i særdeleshed EU, som var dårligt repræsenteret. Ligeledes var sociale og kulturelle forhold, kun i ringe grad med. Store dele af området økonomi, blev ifølge censorerne sjældent inddraget i prøven eller figurerede i opgivelserne.

15 15 Der var en overvægt af censorer, som svarede tilbage, at eleverne i samfundsfag, til prøven, ikke var tiltrækkelig bevidste om, at de også i deres oplæg skulle vise deres kildekritiske kompetencer. Således svarer langt størstedelen af censorerne, at eleverne slet ikke, i mindre grad eller kun i nogen grad kunne vise kildekritiske kompetencer ift. belysningen af de valgte problemstillinger. Indenfor samfundsfag, fandt eleverne det desuden vanskeligt at arbejde selvstændigt med problemstillingerne. Kun én censor svarer, at eleverne i høj grad arbejdede selvstændigt med at opstille og belyse deres problemstillinger, hvor resten af censorerne svarede i nogen grad eller i mindre grad. Ifølge censorerne figurerede skolevalget i opgivelserne, og eleverne var generelt gode til mærkesager, politik og ideologi. Flertallet af censorerne svarede, at eleverne tydeligvis viser forståelse for demokrati som ide og styreform. På dette faglige område svarer størstedelen af censorerne positivt tilbage. Meget betegnende for ovenstående svarer en censor: Der var ikke opgivet økonomi overhovedet. Meget lidt EU. Rigtig meget politik. Censorerne beretter i samfundsfag, at lærerne (i forhold til de andre to kulturfag) var ganske gode til at inddrage aktører uden for skolen i form af konkrete besøg eller inddragelse af eksterne undervisere fra div. organisationer. 8. Det afslutningsvise 8.1 Opsummering omkring udfordringer med prøveformen Det er tydligt på censorernes tilbagemeldinger, at lærerne har arbejdet med en ny prøveform, som de endnu ikke er fortrolige med. Der er udfordringer med, at finde ud af, hvordan prøven tilrettelægges og hvordan elevernes kompetencer kommer yderlige i spil. Det er tydeligvis ikke et problem at koble emner med problemstillinger i opgivelserne, men i højere grad et problem for lærerne at få dækket fælles mål for faget. I forhold til opgivelserne, er det særligt indenfor historiefaget arbejdet med menneskers brug af historie, samt områderne kronologi og kildeanalyse. Der er endvidere området økonomi indenfor samfundsfag, som ikke figurerer fyldestgørende i lærerens opgivelser forud for prøven. Der er indenfor kristendomskundskab specifikke områder, som ikke forekommer i tilstrækkeligt omfang i særdeleshed kristendommens historie og de bibelske fortællinger. Arbejdet fagets med centrale begreber, var ligeledes en udfordring. Indenfor historie, har det for lærerene været problematisk at inddrage ældre historie og kanonpunkter, ligesom I samfundsfag er det omkring økonomi, samt EU, som voldte lærerne problemer at få med. Der er en problematik omkring prøven i kulturfag, hvis læreren ikke anvender de lærerstillede spørgsmål til at sikre bredden i faget. Således er der områder af fagene, der lider under prøveformen, idet lærerne endnu ikke er ikke bevidste om, at inddrage alle fagets områder i deres konstruktion af spørgsmål til elevernes problemstillinger. Især områderne kildearbejde og kronologi indenfor

16 16 historiefaget bliver ikke inddraget ved de lærerstillede spørgsmål, ligesom økonomi i samfundsfag. I kristendomskundskab er det særligt kristendommen, som mangler inddragelse til prøven. Prøven viser tydeligt, at arbejdet med at inddrage et produkt, er med til at motivere og inspirere eleverne i det faglige arbejde frem imod prøven. Der er dog brug for en mere tydelig vejledning i, hvad produktets funktion er i prøveformen. En klar tilbagemelding fra censorerne har også været, at lærerne er presset på tiden med denne prøveform. Lærerne havde brug for meget støtte fra censorerne, og der var et generelt ønske om en bedre tidsramme til prøven. 8.2 Fif til inddragelse af produkter Når læreren vejleder eleverne i anvendelsen af produkter kan hjælpespørgsmål være til stor gavn Her kan vi se at, dette belyser at, figuren illustrerer at, dette viser at, som et eksempel, kan vi her høre, osv. Et eksempel på et velvalgt produkt, kunne være eleven, som havde valgt at bage en kage med hvid glasur og røde streger, som belyste spørgsmål om krig, magt og grænsedragninger. Vedkommende var samtidig kløgtig nok til også at bruge faste vendinger om at få en god bid af kagen, når hun talte om forskellige historiske grænsedragninger. Eleven kunne ligeså godt have valgt at tegne kortet, hvis det ikke var for metaforen en bid af kagen. Det er væsentligt, at eleverne forstår, at produktet er en del af en formidlingsstrategi. Hvordan belyser jeg faglige pointer ift. problemstillingen på bedst mulig måde? Et eksempel på et produkt, som illustrerer, hvad der kendetegner religion (med inspiration fra Ninian Smart): 8.3 Et fif til gode opgivelser Årsplanen - vær på forkant Angiv tydeligt hvilke overordnede områder, der skal være genstand for undervisning.

17 17 Præciser hvilke underemner, tematikker og problemstillinger, der skal arbejdes med indenfor hvert område. Angiv specifikt hvilke læringsmål, der er fokus. Gennemgå årsplanen og målene med eleverne. Bring løbende årsplanen i spil, fx når der evalueres. Inddrag et bredt udvalg af tekster samt flere eksempler på andre materialer og udtryksformer - herunder film og ekskursioner. Hvilke kulturtenikker skal eleverne arbejde med i løbet af året? Normalsidetal skal ikke opgives, men konkrete sidehenvisninger og kildehenvisninger til andre udtryksformer skal fremgå. Opgiv ikke flere sider end eleverne har mulighed for at læse op. Husk, at opgivelserne skal skrives under af skolens leder. Lav eventuelt en mappe til eleverne med kopier af tekster og tydelige henvisninger/ Links til andre udtryksformer og netbaserede materialer. 8.4 Revisioner og nyeste tiltag Revision af prøvevejledning: De konklusioner, som er opsummeret i indeværende afsnit (8.1), har givet anledning til en revision af prøvevejledningen og bekendtgørelsen som er udarbejdet og forventes offentliggjort primo januar Den reviderede vejledning vil i højere grad adressere og tydeliggøre følgende punkter: En udvidet tidsramme til forberedelse frem imod prøven Specificering af, hvad de lærerstillede spørgsmål skal Understregning af samtlige områder af faget i opgivelserne En klarlægning af produktets funktion ved prøven Fælles mål: I August 2015 erstattedes fælles mål 2009 med forenklede fælles mål (nu bare fælles mål) i kraft. Fagenes centrale kundskabs-og færdighedsområder blev erstattet af kompetenceområder med kompetencemål med underliggende færdigheds-/vidensmål. Disse er områder, der er skridt i retningen af erhvervelsen af kompetencen. Kompetenceområderne er de områder i fagets, som samlet set dækker fagets formålsbeskrivelse. Færdigheds-/vidensmål er et uadskilleligt målpar, der beskriver hvad eleven kan demonstrere, og ved efter eksempelvis et undervisningsforløbs gennemførsel. Typisk vil flere færdigheds-/vidensmål være i spil i et undervisningsforløb. Der er typisk færdigheds- og vidensmålene, der oversættes til tydelige læringsmål. Lærerens faglighed og indsigt i eleverne afgør, hvilke konkrete læringsmål færdigheds-/vidensmål skal oversættes til. På ministeriets læringsportal portalen kan man læse om arbejdet med læringsmål. Siden rummer desuden konkrete eksempler på undervisningsforløb, arbejdet med læringsmål, samt vejledningen for faget og læseplanen. I vejledningsteksten, er der en uddybende beskrivelse af fagenes

18 18 mål og områder. På Emu en kan man b.la. finde inspiration til, hvordan man arbejder med de tværgående temaer, som er en central del af folkeskolereformen. Kanon og ophævelse af krav om kronologisk gennemgang: I forbindelse med forenklingen af fælles mål, blev det efter arbejdsgruppen i histories anbefalinger, frivilligt om man vil arbejde med at inddrage historiefagets kanonpunkter i kronologisk rækkefølge efter klassetrin. Dermed gives der i højere grad mulighed for, at lærerne selv kan inddrage disse punkter, hvor de skønner dem relevant ift. de emner/temaer og problemstillinger de arbejder med. Således kan kanonpunkter fra den ældste historie nu inddrages i udskolingen og de nyeste punkter i indskolingen, hvis man ønsker det. I faget historie beskæftiger eleverne sig med fortolkninger af kontinuitet og forandring af menneskers samfundsmæssige liv Kronologi er læren om inddeling af tid og et redskab til at skabe orden i den fortalte historie samt støtte elevernes historiske overblik. Det betyder ikke, at historieundervisningen skal tilrettelægges kronologisk, så man fx begynder med stenalderen i 3. klasse for så i 9. klasse at nå til nutiden (vejledningen til faget: Forsøg med nye prøveformer: I år åbnede Ministeriet for Børn og Undervisning og Ligestilling mulighed for at ansøge om deltagelse forsøg med fællesprøve i kulturfag. Forsøget er en del af et større udviklingsforløb, de 12 initiativer til udviklingen af folkeskolens prøver. Se mere herom på: vikling_af_folkeskolens_proever.pdf Fællesprøven gennemføres som et toårigt forsøgsprogram med en fælles prøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Forsøget forventes at omfatte ca. 100 skoler, hvoraf halvdelen af skolerne laver forsøg med fagkombinationen historie, samfundsfag og kristendomskundskab, og den anden halvdel laver forsøg med fagkombinationen historie og samfundsfag. Prøveformen er prøven med selvvalgt problemstilling Der vil ikke blive udarbejdet en særskilt vejledning for fællesprøven, men der vi blive udsendt vejledende materiale, som bekriver, hvad der i særlig grad er særegent for fællesprøven ift. til den enkeltfaglige prøve. Endvidere vil materialet også rumme inspiration til, hvordan man kan arbejde med tværfaglige emner/temaer med tilhørende problemstillinger. Formålet med forsøget er blandt andet at vurdere, om en eventuel fremtidig styrkelse af det tværfaglige aspekt i folkeskolens 9.-klasseprøver vil være hensigtsmæssigt for denne faggruppe. Det vil indgå i evalueringsarbejdet, hvorvidt fagligheden i tilstrækkelig grad kan afprøves ved en fælles prøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab, ligesom det vil indgå i evalueringen, hvorvidt en fælles prøve kan bidrage til at styrke elevernes faglighed og motivation. Ift. næste års PEU-hæfte vil ministeriet foretage en vurdering med hensyn til om tiltrækkelig mange skoler til sommer deltager i forsøget, således at forsøget kan danne baggrund for konklusioner i PEU. Ellers medtages konklusioner på baggrund af de beskikkede censorers tilbagemeldinger på forsøgsprøven i PEU 2017.

19 19

20 November 2015 Jakob Ragnvald Egstrand, læringskonsulent, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 20

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Forsøg med fællesprøve i kulturfag

Forsøg med fællesprøve i kulturfag 1 Forsøg med fællesprøve i kulturfag Beskrivelse af det toårige forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse Baggrund og formål Folkeskoleforligskredsen

Læs mere

Prøve med selvvalgt problemstilling

Prøve med selvvalgt problemstilling Prøve med selvvalgt problemstilling Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Jakob Ragnvald Egstrand Lærer på 9. år - primært kulturfag i udskolingen. Arbejdet som kommunal netværkskonsulent for kulturfagene

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Den nye prøveform i historie og samfundsfag

Den nye prøveform i historie og samfundsfag Den nye prøveform i historie og samfundsfag Randers januar 2016 Henrik Smedegaard Larsen og Jens Rahr Schmidt 1 Program for i dag De formelle regler for prøven Årsplanen som baggrund for prøven Historie,

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Navn: Klasse: Indhold Prøveforløbet trin for trin - kristendomskundskab...

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab

Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl. 14.00 16.30 Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Kort orientering om initiativer vedr. nye prøver i folkeskolen;

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

eller har jubelen lagt sig?

eller har jubelen lagt sig? eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent

Læs mere

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Prøven med selvvalgt problemstilling

Prøven med selvvalgt problemstilling Prøven med selvvalgt problemstilling Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Karina Bruun Houg, kabh@ucsj.dk CFU Sjælland Pædagogisk konsulent Hvad tilbyder CFU? Udlån og vejledning i læremidler analoge/digitale

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011 Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Marianne Dietz 1 Indhold Forord 3 7 skarpe om Folkeskolens afsluttende prøver 3 Evalueringen 4

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM

FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM Center for Undervisningsmidler, Aalborg Torsdag d. 3. september 2015, 13.00-16.00. HVAD ER DET I HAR MELDT JER TIL? Efter et par år med forsøg

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Prøve med selvvalgt problemstilling (2016) Historie og samfundsfag Morten Buttenschøn, pædagogisk konsulent CFU/UCC, cand. pæd.

Prøve med selvvalgt problemstilling (2016) Historie og samfundsfag Morten Buttenschøn, pædagogisk konsulent CFU/UCC, cand. pæd. Prøve med selvvalgt problemstilling (2016) Historie og samfundsfag Morten Buttenschøn, pædagogisk konsulent CFU/UCC, cand. pæd. Har du yderligere spørgsmål? Tag kontakt til hum.fag@uvm.dk (læringskonsulenterne

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Den mundtlige prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag. v/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Den mundtlige prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag. v/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Den mundtlige prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag v/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Prøven i historie, kristendomskundskab og samfundsfag: Oplæggene til prøven skal alsidigt

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1 Onsdag d. 7. maj 2014, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: 13.00-13.45 Kaffe: 13.45-14.00 Fagene enkeltvis 14.00-16.00 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU : Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig

Læs mere

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Høring over udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver. Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver i høring.

Høring over udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver. Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver i høring. Se vedlagte høringsliste Afdelingen for Grundskole Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Høring over udkast til ny bekendtgørelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2016) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse (At) - uddrag fra

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere